Rejserapport af Transportudvalget
- Om rejse til Bruxelles, Belgien
Tid:
Sted:
Deltagere:
Den 17.
–
19. november 2019
Bruxelles, Belgien
Jeppe Bruus, formand (S), Hans Christian Schmidt, næstfor-
mand (V), Jan Johansen (S), Lennart Damsbo-Andersen (S),
Malte Larsen (S), Ellen Trane Nørby (V), Heidi Bank (V), Kri-
stian Pihl Lorentzen (V), Anne Valentina Berthelsen (SF)
Ledsaget af:
Julie Agersnap Kristensen, udvalgssekretær, og Per Movrit-
sen, udvalgsassistent
20. november 2019
J.nr.: 19-001168-6
1. Formål
Formålet med studieturen var at følge status og forhandlingerne om en
række EU-forslag om godstransport, også kaldet vejpakkerne. Turen var en
opfølgning på et tidligere besøg i Bruxelles i april 2018, hvor udvalget benyt-
tede lejligheden til at fremføre de danske synspunkter om vejpakken for rele-
vante aktører. Forhandlingerne om vejpakken er nået langt, og udvalget fandt
det vigtigt at tilkendegive sin interesse for emnet over for nyvalgte medlem-
mer af Europa-Parlamentet og Kommissionen. Udvalget ønskede desuden at
orientere sig i, hvad der gøres på EU-niveau for at fremme den grønne om-
stilling af transportsektoren.
2. Væsentligste punkter fra besøget
Vejpakken
Det primære fokusområde for udvalget, var at følge status på forhandlingerne
om vejpakkerne. Derfor mødtes udvalget, transportminister Benny Engel-
brecht (S), Europa-parlamentariker Marianne Wind (S, S & D) og Søren
Gade (V, Renew Europe) med transportkommissær Violeta Bulc, medlem-
merne af Europa-Parlamentet Andrey Novakov (EPP) og Ismail Ertug (S & D)
samt DG MOVE. På møderne blev der orienteret om status på trilogforhand-
lingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen vedr. vej-
pakke I og status på direktivforslaget om kombineret transport, som er en del
af vejpakke II.
Side 1 | 3