Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2109386_0001.png
Rapport om Danmarks etablering
af infrastruktur for alternative
drivmidler
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
m Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
Rapport om Danmarks etablering af infrastruktur for alternative
drivmidler
Udgivet af:
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Transport- og Boligministeriet
[Nr.]
[Nr.]
[Navn]
[Navn]
[Antal]
Udarbejdet af:
ISBN trykt udgave:
ISBN netudgave:
Forsideill.:
Tryk:
Oplag:
"Ved bogtryk: Indsæt Svanemærke og FSC-mærke"
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Indhold
|3
Indhold
Indhold ........................................................................................................... 3
1.
2.
Indledning ............................................................................................... 5
Status for retlige foranstaltninger ........................................................... 7
2.1. EU-direktiver ................................................................................... 7
2.1.1. Svovldirektivet..................................................................... 7
2.1.2. Brændstofdirektivet ............................................................ 7
2.1.3. Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne
(bygningsdirektivet) ............................................................ 7
2.1.4. Luftkvalitetsdirektivet ......................................................... 8
2.1.5. Støjdirektivet ....................................................................... 8
2.1.6. Direktiv om offentlige indkøb af renere køretøjer .............. 8
2.2. Love og bekendtgørelser .................................................................. 8
2.2.1. Lempelser til alternativ drivmiddel-køretøjer..................... 8
2.2.2. Lov om infrastruktur for alternative drivmidler ................. 8
2.2.3. Forslag om ændring af byggeloven...................................... 9
2.2.4. Parkeringsområdet .............................................................. 9
2.2.5. Taxiområdet ........................................................................ 9
2.2.6. Tilladelse til kørsel i busbaner for
lavemissionskøretøjer ......................................................... 9
Status for politikforanstaltninger ......................................................... 10
3.1. CO
2
-afgift på brændstoffer ............................................................ 10
3.2. Energiafgift på brændstoffer ......................................................... 10
3.3. Lempelser til registrerings-, ejer- og elafgift til grønne biler ........ 10
3.4. Begunstigelser af biobrændstoffer ................................................. 12
3.5. Kollektiv bustransport ................................................................... 12
3.6. Elektriske tog ................................................................................. 12
Status for støtte til etablering og fremstilling ....................................... 13
4.1. Energiaftale 2018........................................................................... 13
4.2. Brintpulje ....................................................................................... 13
4.3. Støtte til etablering af letbaner ...................................................... 13
4.4. Regionernes budgetter................................................................... 13
4.5. Udvalgte kommuners budgetter .................................................... 14
Status for forskning, teknologisk udvikling og demonstration ............. 15
5.1. Støttede projekter i 2019 ............................................................... 15
5.2. Støttede projekter i 2018 ............................................................... 15
5.3. Støttede projekter i 2017................................................................ 15
5.4. Støttede projekter i 2016 ............................................................... 15
Markedsudvikling og målsætninger - vejtransport ............................... 16
6.1. El .................................................................................................... 16
6.1.1. Køretøjer............................................................................ 16
3.
4.
5.
6.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
m Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
6.2.
6.3.
6.4.
6.5.
6.1.2. Ladeinfrastruktur .............................................................. 18
Komprimeret naturgas (Compressed Natural Gas) (CNG)) .......... 20
6.2.1. Køretøjer............................................................................ 20
6.2.2. Ladeinfrastruktur .............................................................. 21
Flydende naturgas (Liquefied Natural Gas) (LNG) ....................... 23
6.3.1. Køretøjer............................................................................ 23
6.3.2. Ladeinfrastruktur .............................................................. 23
Flaskegas (Liquefied Petroleum Gas) (LPG) ................................. 24
6.4.1. Køretøjer............................................................................ 24
6.4.2. Ladeinfrastruktur .............................................................. 24
Brint ............................................................................................... 25
6.5.1. Køretøjer............................................................................ 25
6.5.2. Infrastruktur ..................................................................... 26
7.
Markedsudvikling og målsætninger – kollektiv transport.................... 27
7.1. Busdrift .......................................................................................... 27
7.2. Togdrift .......................................................................................... 28
7.2.1. Elektriske tog..................................................................... 28
7.2.2. S-tog .................................................................................. 29
7.2.3. Metro ................................................................................. 29
7.3. Køretøjsbestand – busser og tog ................................................... 29
Markedsudvikling og målsætninger – skibsfart ................................... 30
8.1. Batteridrevne færger...................................................................... 30
8.2. Strømforsyning fra land til skibsfart ............................................. 30
8.3. Flydende naturgas (Liquefied Natural Gas) (LNG) ....................... 31
Markedsudvikling og målsætninger – luftfart ...................................... 34
8.
9.
10. Udvikling i brændstofforbrug ............................................................... 35
10.1.Forventet udvikling i anvendelsen af alternative brændstoffer ..... 35
10.2.
Historisk udvikling i energiforbrug og CO2-udledning .... 36
10.3.
Fremtidig udvikling ........................................................... 38
11. Opfyldelse af Danmarks nationale politikramme ................................. 39
11.1. Vejtransport – el ............................................................................ 39
11.2. Vejtransport - CNG ........................................................................ 39
11.3. Vejtransport – LNG ....................................................................... 40
11.4. Skibsfart – strømforsyning fra land .............................................. 40
11.5. Skibsfart – LNG ............................................................................. 40
11.6. Luftfart........................................................................................... 41
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0005.png
1. Indledning
EU’s direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, hvis engelske titel er ”Alterna-
tive Fuels Infrastructure Directive” eller forkortet, AFI, blev vedtaget i oktober 2014 og har til formål at
facilitere udviklingen af et indre marked for alternative drivmidler til transport.
I en mere overordnet kontekst er etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer et led i EU’s
strategi om at mindske afhængigheden af olie i transportsektoren og reducere drivhusgasser med 60 %
senest i 2050. El, gas, biobrændstoffer og brint udpeges af direktivet som de aktuelt vigtigste alternative
drivmidler, som helt eller delvist kan erstatte fossile olieprodukter til transport. Gas omfatter naturgas
og biogas, som enten kan anvendes i komprimeret form (CNG) eller i flydende form (LNG).
Det følger af direktivet, at medlemsstaterne skal udarbejde en national politikramme for etableringen af
infrastruktur for alternative drivmidler, herunder forventningerne til udviklingen indenfor omstilling af
transportsektoren til alternative energikilder. I medlemsstaternes politikrammer skal der opsættes mål,
der sikrer tilstrækkelig infrastruktur, dvs. el-ladestandere, CNG-tankstationer, LNG-tankstationer og
eventuelt brinttankstationer.
Målsætninger for infrastruktur for brint er frivilligt.
Der er ikke fokus på infrastruktur til biobrændstoffer, fordi det kan tankes via konventionelle tankstati-
oner enten ved, at det blandes direkte i diesel og benzin, eller der opsættes ekstra standere på eksiste-
rende tankstationer.
Danmarks nationale politikramme blev udarbejdet i 2016/2017.
Det følger endvidere af direktivet, at medlemsstaterne hvert tredje år skal indsende en rapport til Euro-
pa-Kommissionen, der gør status over den nationale udvikling på området, og som fremskriver forvent-
ningerne i det kommende årti. Nærværende rapport udgør Danmarks 1. afrapportering af politikram-
men.
Afrapporteringen skal omfatte alle dele af transportsektoren, dvs. vejtransport, kollektiv transport, sø-
transport og flytransport. I afrapporteringen skal der redegøres for de juridiske rammer for området,
politiktiltag, der understøtter udbredelsen af alternative drivmidler til transport, støtte til etablering,
produktion og forskning og opgørelser over den eksisterende infrastruktur og bestand af køretøjer, der
anvender alternative drivmidler.
Rapporten er opdelt i en indledning, 10 hovedkapitler og en sammenfatning.
I kapitel 2 redegøres for retlige og lovgivningsmæssige tiltag i medlemsstaterne, som understøtter ud-
bredelsen af alternative transportmidler og tilhørende infrastruktur. Med lovgivningsmæssige tiltag
forstås regulerings- og administrative tiltag og beslutninger, som skaber rammer, der enten tillader eller
direkte understøtter udbygningen af infrastruktur.
I kapitel 3 redegøres for konkrete politiktiltag, som offentlige myndigheder gennemfører med henblik
på at støtte udbygningen af infrastruktur og stimulere salget af alternative transportmidler.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0006.png
anmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
Politikforanstaltningerne inkluderer direkte økonomiske incitamenter i forbindelse med køb af alterna-
tive transportmidler, særligt gunstige skatte- eller afgiftsvilkår eller andre økonomiske incitamenter og
fordelagtige vilkår, der kan understøtte udbredelsen af alternative transportmidler, såvel som ikke-
økonomiske fordele, såsom dedikerede parkeringspladser eller præferencer til særlige kørebaner, der
kan gøre alternative transportmidler mere attraktive.
I kapitel 4 redegøres for Danmarks støtte til etablering og fremstilling i infrastruktur eller produktion til
alternative transportmidler.
I kapitel 5 redegøres for den støtte, der gives offentligt til udvikling og forskning indenfor alternative
transport- og drivmidler. Støtten opgøres fordelt på transportmiddel og brændsler.
I kapitel 6 redegøres for status og forventninger til markedsudviklingen for alternative brændstoffer (el,
CNG, LNG og brint), og for infrastrukturudbygningen vedrørende vejtransport.
Kapitel 7 omfatter status og forventninger vedrørende
kollektiv transport.
Kapitel 8 omfatter status og forventninger vedrørende
søtransport.
Kapitel 9 omfatter status og forventninger vedrørende
lufttransport.
Kapitel 10 omfatter en vurdering af forventningerne til udviklingen i
energiforbrug
i Danmark.
Der er i forbindelse med udarbejdelse af Danmarks afrapportering afholdt tre temamøder med trans-
portsektorens interessenter om forventninger til fremtidens infrastruktur for alternative drivmidler.
Deltagerne i temamøderne har bidraget med analyser, data og generel sikring af afrapporteringens kva-
litet.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Status for retlige fo
2. Status for retlige foranstaltninger
I det følgende redegøres for de retlige og lovgivningsmæssige tiltag, som understøtter udbredelsen af al-
ternative transportmidler og tilhørende infrastruktur. Med lovgivningsmæssige tiltag forstås regule-
ringsmæssige og administrative tiltag og beslutninger, som skaber rammer, der enten tillader eller di-
rekte understøtter udbygningen af infrastruktur.
De relevante retlige foranstaltninger (EU-direktivet undtaget) fremgår i bilaget som tabel 1 (bilag 2).
2.1. EU-direktiver
2.1.1.
Svovldirektivet
Fra januar 2015 blev der med EU’s svovldirektiv indført skærpede bæredygtighedskrav til brændstoffer
til søfart. Skibe, der sejler i svovlemissionskontrolområder, dvs. bl.a. Østersøen, Nordsøen og i Den En-
gelske Kanal, blev dermed underlagt strengere normkrav for, hvor meget svovl der må udledes. Kravene
kan efterleves ved enten at anvende brændstoffer med et svovlindhold på mindre end 0,1% eller ved at
installere røggasrensning for svovldioxid. På skibe uden for miljøzonerne vil der også komme strengere
krav, hvor der på globalt plan kommer et krav om, at indholdet af svovl ikke må overstige 0,5% fra
2020. De skærpede krav til svovludledninger øger incitamentet for skibsoperatører til at overgå til LNG
eller biobrændstoffer.
2.1.2.
Brændstofdirektivet
Danmark er underlagt EU’s brændstofdirektiv, som pålægger EU-landene at reducere vugge-til-grav
emissioner af drivhusgasser i transportbrændstof med 6 pct. pr. energienhed i 2020 ift. 2010 målt i
gCO
2
/MJ. VE-kravet på 10% er umiddelbart højere, men det kan vise sig, at brændstofdirektivets krav
er mere restriktive end VE-direktivet, hvilket skyldes fokus på hele livscyklusforløbet for brændstoffer-
ne. Energistyrelsen vurderer, at den del af brændstofdirektivet, som ikke direkte opfyldes med VE-
kravet, mest omkostningseffektivt kan opfyldes ved at købe UER-kreditter (Upstream Emission Reduc-
tion).
2.1.3.
Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet)
EU gennemførte i 2018 en revision af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne fra 2010. (EU Di-
rective 2018/844). I det reviderede direktiv stilles der krav om, at nye eller renoverede bygninger fra
2020 skal forberedes til installation af elektriske ladestandere til elbiler, herunder:
•
•
krav om én ladestander i nye erhvervsbygninger med mere end 10 parkeringspladser og forbere-
delse for ladestandere (etablering af tomrør) på hver femte parkeringsplads
krav om forberedelse (etablering af tomrør) på alle parkeringspladser i nye boligbygninger med
mere end 10 parkeringsplader
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
anmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
•
krav om minimum af ladestandere i eksisterende ikke beboelses-bygninger med mere end 20 p-
pladser. Kravet gælder fra 2025.
2.1.4.
Luftkvalitetsdirektivet
Luftkvalitetsdirektivet
fastsætter regler for luftkvalitet, herunder grænseværdier for koncentrati-
onen af bestemte stoffer og krav om, at luftforureningen skal måles.
2.1.5.
Støjdirektivet
Formålet med direktivet er at etablere en fælles europæisk fremgangsmåde med henblik på at
undgå, forebygge eller begrænse de virkninger, herunder gener, der er forårsaget af eksponering
for ekstern støj. Som følge af direktivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes
handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj.
2.1.6.
Direktiv om offentlige indkøb af renere køretøjer
Direktivet har til formål at stimulere det offentliges indkøb af køretøjer på alternative drivmidler,
herunder den offentlige transport på alternative drivmidler.
2.2. Love og bekendtgørelser
2.2.1.
Lempelser til alternativ drivmiddel-køretøjer
Der har siden udgangen af 2016 været flere lempelser til elbiler, plug-in hybridbiler, brintbiler og
gasbiler, herunder både registreringsafgift og lav elafgift til opladning. Lempelserne har ophæng
i følgende love:
•
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af
elektricitet og forskellige andre love (Lov nr. 687 af 8. juni 2017)
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtaf-
gift af motorkøretøjer m.v. (Lov nr. 1730 af 27. december 2018)
•
2.2.2.
Lov om infrastruktur for alternative drivmidler
•
Udstedelse i 2017 af bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer for offentlig tilgængelig
infrastruktur for alternative drivmidler.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Status for retlige fo
2.2.3.
Forslag om ændring af byggeloven
•
Fremsættelse af forslag (oktober 2019) om ændring byggeloven med henblik på at tilvejebringe
hjemmel til at fastsætte krav om ladestandere (implementering af bestemmelser i direktiv om
bygningers energimæssige ydeevne).
2.2.4.
Parkeringsområdet
•
Fordele til parkering af grønne biler
Ændring af bekendtgørelse om parkering på offentlige veje, som giver kommunerne friere
rammer til at give rabat til lav- og nulemissionsbiler.
2.2.5.
Taxiområdet
•
Stramning af energikrav til taxier
Gradvis stramning af energikrav til taxier, jf. ændring af bekendtgørelse om energi- og miljø-
krav til taxier. BEK nr. 715 af 09/07/2019, der ændrer i BEK nr. 1509 af 13/12/2018.
•
Reservation af tilladelser til nulemissionstaxier
Reservation af 50 tilladelser til nulemissionstaxier i overgangsperioden, jf. lov nr. 557 af 17. juni
2019 om ændring af taxiloven. Der reserveres 50 ud af 125 taxitilladelser hvert kvartal til nule-
missionstaxier.
2.2.6.
Tilladelse til
•
kørsel i busbaner for lavemissionskøretøjer
Udstedelse i 2019 af bekendtgørelse nr. 314 af 21. marts 2019 om ændring af bekendtgørelse om
anvendelse af vejafmærkning og bekendtgørelse nr. 313 af 21. marts 2019 om ændring af be-
kendtgørelse om vejafmærkning.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
3. Status for politikforanstaltninger
I det følgende redegøres for politikforanstaltninger, der kan understøtte udbredelsen af alternative
drivmidler til transport. Der indgår direkte økonomiske incitamenter i forbindelse med køb af alternati-
ve drivmidler til transport, særligt gunstige skatte- eller afgiftsvilkår eller andre økonomiske incitamen-
ter og fordelagtige vilkår, der kan understøtte udbredelsen af alternative transportmidler såvel som ik-
ke-økonomiske fordele, såsom dedikerede parkeringspladser eller præferencer til særlige kørebaner, der
kan gøre alternative drivmidler til transport mere attraktive.
De økonomiske incitamenter omfatter f.eks. CO
2
-afgift på fossile brændsler på ca. 166 kr./ton CO
2
, hvil-
ket indirekte støtter alternative drivmidler, ligesom energiafgiften på benzin, diesel, biobrændstoffer og
naturgas giver incitament til anvendelse af el og brint. Derudover kan nævnes særligt lempelige regler i
forhold til registreringsafgiften for elbiler, plug-in hybridbiler og brintbiler. Desuden er der givet en
række særlige fradrag til elbiler, som betyder, at elbiler op til 400.000 kr. i 2019 og 2020 ikke betaler
registreringsafgift.
De relevante politikforanstaltninger fremgår af tabel 2 (bilag 2)
3.1. CO
2
-afgift på brændstoffer
Fossile brændstoffer er i dag pålagt en CO2-afgift, som svarer til ca. 175,3 kr./ton CO2. Afgiften er en
indirekte støtte til anvendelse af biobrændstoffer, biogas o.l., da de ikke er pålagt denne afgift, og derfor
får en konkurrencemæssig fordel gennem afgiften. I 2019 er benzin pålagt en CO2-afgift på 50 øre pr. li-
ter inkl. moms, mens diesel er pålagt en CO2-afgift på 54,1 øre pr. liter inkl. moms.
3.2. Energiafgift på brændstoffer
Benzin, diesel, biobrændstoffer og naturgas er pålagt energiafgifter.
5,33 kr. pr. liter inkl. moms for benzin, hvor satsen ved iblandet biobrændstof er 426,5 øre. i 2019. For
diesel er satsen 274,2 øre og bliver således 3,42 kr. inkl. moms.
Energiudgifterne, som er højere end EU’s minimumskrav, giver et indirekte incitament til anvendelse af
el og brint.
3.3. Lempelser til registrerings-, ejer- og elafgift til grønne biler
Der findes en række politiktiltag, både direkte og indirekte, som har betydning for, hvor relativt attrak-
tive elbiler er økonomisk i forhold til benzindrevne biler.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0011.png
Status for politikfor
Der er særligt lempelige regler i forhold til registreringsafgiften for elbiler, plug-in hybridbiler og brint-
biler. Desuden er der givet en række særlige fradrag til elbiler, som betyder, at elbiler op til 400.000 kr.
i 2019 og 2020 i praksis betaler 0 kr. i registreringsafgift.
Direkte støtte har kun i begrænset omfang været anvendt i Danmark. I perioden 2008-2015 vurderes
det, at der er givet støtte til indkøb af godt 3.000 køretøjer. Indirekte støtte i form af afdragsmæssige
fordele, afgiftsnedsættelse og -fritagelse og lignende økonomiske incitamenter har stor betydning for
udbredelse af elbiler i Danmark.
Indtil den 1. januar 2016 var elbiler fritaget for registreringsafgift og ejerafgift. Med
Aftale om de frem-
tidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler af 9. oktober 2015
blev det besluttet, at elbiler
skulle indfases gradvist i registreringsafgiften startende fra 1. januar 2016 og pålægges fuld ejerafgift.
Registreringsafgiften beregnes efter almindelige regler for personbiler, der gives dog under indfasnin-
gen af registreringsafgiften et særligt batterifradrag i grundlaget for registreringsafgiften, ligesom der
under en del af indfasningen gives et bundfradrag i registreringsafgiften. Efter gældende regler indfases
registreringsafgiften med 20 pct. fratrukket et bundfradrag på 40.000 kr. i 2019, 40 pct. fratrukket et
bundfradrag på 77.500 kr. i 2020, 65 pct. i 2021, 90 pct. i 2022. I 2023 vil elbiler være fuldt indfasede i
registreringsafgiften.
For plug-in hybridbiler gælder samme indfasningsprofil som for elbiler. Det er imidlertid alene en del af
deres registreringsafgift, der indfases, og ikke den fulde afgift. I opgørelsen af brændstofforbruget for
plug-in hybridbiler medregnes elforbruget ikke. Dette indebærer høje fradrag for brændstofeffektivtiet.
Hertil lægges i 2019 20 pct. af differencen ml. registreringsafgiften opgjort, når elforbruget medtages i
beregningen af tillæg/fradrag for brændstofforbrug, og når det ikke medtages fratrukket et bundfradrag
i den indfasede afgift på 40.000 kr. i 2019. Tillægget stiger til 40 pct. fratrukket et bundfradrag i den
indfasede afgift på 77.500 kr. i 2020, 65 pct. i 2021, 90 pct. i 2022 og 100 pct. i 2022 og frem. Ligesom
for elbiler gives der under indfasningen et særligt batterifradrag i grundlaget for registreringsafgiften.
Endvidere indfases en del af registreringsafgiften på gasbiler efter samme indfasningsprofil som for el-
biler.
Brændselscelledrevne biler er fritaget for registrerings- og ejerafgift frem til og med 2021. Fra 2022 skal
de betale fuld ejerafgift, og de indfases i registreringsafgiften over 4 år som elbiler, dog uden bundfra-
drag og batterifradrag.
Ved gældende regler skal der for el- og plug-in hybridbiler, for hvilke der oplades erhvervsmæssigt (fx
gennem en erhvervsmæssig tjeneste, såsom CLEVER eller EON), alene betales en elafgift på 0,4 øre pr.
kWh på el til opladning, svarende til satsen som betales af el til proces. Særordningen gælder frem til
1
udgangen af 2019.
Fra 2020 gælder den almindelige elafgiftssats for al opladning, det vil sige den sats, der også gælder for
husholdningernes elforbrug til lys, komfur mv. I 2020 udgør den almindelige elafgift 89,2 øre/kWh,
For at fastholde incitamentet til at vælge elbiler har regeringen på FFL20 lagt op til at forlænge den midlertidige særordning med lav proces-
elafgift for opladning af elbiler mv. i 2020 og 2021
1
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
men den falder til 86,1 øre/kWh i 2023 og yderligere til 78,9 øre/kWh (2020-priser) frem mod 2025
som følge af lempelserne af elafgiften med Energiaftalen fra juni 2018.
3.4. Begunstigelser af biobrændstoffer
I Danmark er det i dag lovpligtigt at iblande mindst 5,75 pct. (som andel af energiindhold) biobrænd-
stoffer i den benzin og diesel, der anvendes til landtransportformål. Kravet om iblanding skal bidrage til
at vedvarende energiressourcer anvendes i transportsektoren og reducerer drivhusgasudledningen fra
brændstoffer i transportsektoren. Kravet blev indført med Lov om bæredygtige biobrændstoffer (lov nr.
468 af 12. juni 2009), og i 2020 vil kravet blive forhøjet til 7,6 pct. af energiindholdet i overensstemmel-
se med EU's VE-direktiv (direktiv 2009/28/EF).
3.5. Kollektiv bustransport
På flere buslinjer i København og på Frederiksberg har man som testforsøg anvendt elektriske busser,
og ved udgangen af 2019 vil der blive sat 41 nye elektriske busser i drift. I Aarhus blev der den 11. august
2019 idriftsat fire elektriske busser.
3.6. Elektriske tog
Det danske jernbanenet er i dag kun delvist elektrificeret: Hovedstrækningen København-Odense-
Fredericia og forbindelsen herfra videre mod Padborg og det kontinentale Europa, samt hele S-togs net-
tet. I maj 2017 blev 57 km bane mellem Esbjerg og Lunderskov fuldt elektrificeret, og der har siden au-
gust 2017 kørt elektriske tog på strækningen.
Elektrificeringen af Køge-Næstved blev principielt afsluttet i marts 2019, og den nye højhastighedsbane
Ringsted-Køge N-Kbh H er også anlagt som elektrificeret jernbane. Desuagtet, at jernbanen tillader
elektrisk drift, foretages fremdriften af hovedparten af togene på fjernbanen med diesel-tog.
Togflåden vil de kommende år løbende blive udskiftet, og elektrificeringen af jernbanen er en nødven-
dig forudsætning for at kunne køre med fremtidens el-tog.
Den praktiske elektrificering af jernbanen varetages i Banedanmarks såkaldte Elektrificeringsprogram,
som har til formål at gennemføre elektrificering af store dele af det danske jernbanenet. I disse år arbej-
des der således på en række markante elektrificeringsprojekter på jernbanen i regi af programmet, her-
under navnlig elektrificeringen af Fredericia-Aarhus, Aarhus-Lindholm samt Roskilde-Kalundborg. Når
disse projekter efter planen er gennemført, vil en større andel af det danske jernbanenet være elektrifi-
ceret.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Status for støtte til etablering og
4. Status for støtte til etablering og fremstil-
ling
Dette kapitel omfatter den direkte offentlige investering på statsligt, regionalt og kommunalt niveau i
infrastruktur eller produktion til alternative transportmidler. Denne støtte kan fx have form af opstilling
af ladestandere til elbiler, offentlig støtte til produktion af biobrændsler, støtte til konstruktion af pro-
duktionsfaciliteter for biobrændsler o.l. Bevillingerne til støtte til etablering og fremstilling er anført i
bilaget i tabel 3 (bilag 2).
Nedenstående punkter beskriver de områder, som understøtter udbredelsen af alternative transport-
midler på enten statsligt, regionalt eller kommunalt niveau.
4.1. Energiaftale 2018
I forbindelse med Energiaftale 2018 er der afsat en pulje, som kan have relevans for AFI-
afrapporteringen. Puljen er afsat med henblik på at understøtte grøn transport fra 2020-2024, og har
en samlet størrelse på 500 millioner, som udmøntes over perioden (70 mio. kr. i 2020, 130 mio. kr. i
2021 og 100 mio. kr. hvert år fra 2022 – 2024.)
(Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)
4.2. Brintpulje
Der blev i foråret 2017 afsat en pulje på 10 mio. kr. til fremme af brændselscellekøretøjer, herunder in-
frastruktur. Udmøntningen af puljen har ophæng i bekendtgørelse om pulje til fremme af brændselscel-
lekøretøjer.
4.3. Støtte til etablering af letbaner
Ring 3 Letbanen i Hovedstadsområdet er på Finansloven med en samlet støtte på ca. 1,4 milliarder kro-
ner i perioden 2016-2022. Odense Letbane er på Finansloven med samlet støtte på ca. 930 millioner
kroner i perioden 2016-2020. Aarhus Letbane var på Finansloven med ca. 460 millioner kroner i årene
2016 og 2017.
4.4. Regionernes budgetter
I budgettet fra Region Hovedstaden er der afsat 3 millioner kroner i perioden 2016-2019 til understøt-
telse af elbiler. I Region Hovedstadens budget 2019 er der afsat yderligere 7,3 millioner kroner til test-
forsøg med brintbusser.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
Region Nordjylland har i deres 2019-budget afsat 5 millioner kroner til understøttelse af en grøn pulje,
hvori grøn transport også indgår. I budgetterne fra 2018 og 2019 er der også afsat midler til prøvekørsel
med brint-busser til en samlet værdi af 2,5 million kroner.
4.5. Udvalgte kommuners budgetter
En række af landets største kommuners budgetter er også blevet undersøgt for støtte til infrastruktur og
udbredelse af alternative drivmidler i transportsektoren. Disse kommuner er Københavns Kommune,
Odense Kommune og Aarhus Kommune.
I 2018-budgettet for Københavns Kommune indgår investeringer i infrastruktur for grønnere havne-
busser for perioden 2019-2019 på samlet 11,5 millioner kroner. I budgettet er der også afsat 6 millioner
kroner til en fordyret drift af havnebusserne med grøn biodiesel. I 2019- budgettet for Københavns
Kommune er der afsat 12,3 millioner til infrastruktur for el-busser.
I Odense Kommunes budgetter for 2018/2019 beskrives investeringer og driftstilskud for letbanen for
årene 2017-2022 på samlet ca. 350 millioner kroner.
I Aarhus Kommunes budget fra 2016 afsættes der ca. 126 millioner kroner til investering i den nye let-
bane for årene 2017/2018.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Status for forskning, teknologisk udvikling og de
5. Status for forskning, teknologisk udvikling
og demonstration
I det følgende fremgår en status for Danmarks offentligt betalte støtte til udvikling og forskning inden
for alternative transport- og drivmidler.
Der er i perioden 2016-2019 blevet tildelt støtte til forskningsprojekter med relevans for AFI-direktivet
gennem en række offentlige tilskudsprogrammer som fx det Energiteknologiske Udviklings- og Demon-
strationsprogram (EUDP), Innovationsfonden og EU's Rammeordninger.
Gennem Energiforskning.dk er der skaffet en oversigt over forskningsprojekter indenfor AFI-rammen,
der har modtaget offentlige støtte gennem en af disse støtteordninger.
5.1. Støttede projekter i 2019
I 2019 var der tre projekter med relevans for AFI, som modtog offentlig støtte gennem EUDP. To af pro-
jekterne undersøgte forskellige alternative brændstoffer for skibsfarten og det tredje projekt undersøgte
nye muligheder for udvikling af metoder til produktion af bæredygtig metanol, som kan anvendes i
blandt andet transportsektoren som iblandingsmiddel. Tilsammen modtog de tre projekter ca. 50 milli-
oner kroner i støtte.
5.2. Støttede projekter i 2018
I 2018 var der otte projekter, der var relevante i forhold til AFI-direktivet, og som modtog støtte gen-
nem EUDP og EU’s Rammeprogram. Projekterne fokuserede overvejende på udvikling af brint- og
brændselscelleteknologi og tilhørende infrastruktur. Projekterne modtog tilsammen 118 millioner kro-
ner i støtte.
5.3. Støttede projekter i 2017
I 2017 var der fire projekter, der var relevante i forhold til AFI-direktivet, og som modtog støtte gennem
de forskellige støtteordninger. Projekterne undersøgte batterier til elektrisk skibsfart og brintteknologi,
og modtog tilsammen ca. 72 millioner kroner i støtte.
5.4. Støttede projekter i 2016
I 2016 var der fire projekter, der var relevante i forhold til AFI-direktivet, og som modtog støtte fra
EUDP og Innovationsfonden. Projekterne undersøgte brintteknologier, bioethanol og smarte ladere til
elbiler, og modtog tilsammen ca. 29 millioner kroner i støtte.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
6. Markedsudvikling og målsætninger - vej-
transport
Vejtransporten udgør ca. 3/4 af det samlede energiforbrug til transport, og er derfor central i forhold til
AFI-direktivet.
Inden for vejtransport er konventionelle benzin- eller dieseldrevne køretøjer fortsat langt de mest do-
minerende med mere end 99 % af den samlede bestand.
Den teknologiske udvikling vil imidlertid kunne forskyde konkurrenceforholdene mellem konventionel-
le køretøjer og nye teknologier, herunder særligt elteknologi, men også forbedringer af motorer til gas-
drift kan få betydning for markedsudviklingen.
6.1. El
6.1.1.
Køretøjer
I Basisfremskrivning 2019 blev elforbruget til transportsektoren opgjort til samlet 1,84 PJ i 2019 og for-
ventes at stige til samlet 7,51 PJ i 2030, hvoraf henholdsvis 0,28 PJ og 3,63 PJ anvendes til vejtranspor-
ten i 2019 og 2030, svarende til 15% og 48%.
Det forøgede brug af el til vejtransport kommer hovedsageligt fra en vækst i eldrevne person- og varebi-
ler.
Bestanden af eldrevne køretøjer bestod ultimo 2018 af
omkring 16.000 batteridrevne biler, hvoraf
5.000 var plug-in hybrid biler og 900 el- og plug-in hybrid varevogne.
I Basisfremskrivning 2019 forventes der at være i alt ca. 300.000 eldrevne person- og varebiler i 2030.
Tabel 3 nedenfor viser 2018-bestanden og den forventede fremtidige bestand af eldrevne køretøjer. Den
fremtidige udvikling er vist for 2020, 2025 og 2030.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0017.png
Markedsudvikling og målsætninger -
Tabel 3: Opgørelse over historisk og forventet antal elektriske og plug in-hybridkøretøjer fordelt på typer: Kilde: Basis-
fremskrivning 2019, Danmarks Statistik
Alternative Fuels Ve-
hicles (AFV)
Current and past number of
AFV
Number of AFV expected to
be registered
2016
2017
2018
2020
2025
2030
ELECTRICITY
Electric Vehicles, EV (total 11.696
road including Two
Wheelers)
Powered Two Wheelers
(PTW)
Electric Vehicles, EV
(excl.PTW)
Electric Passenger Cars
(Battery Electric Vehicles
(BEV)+Plug in Electric Ve-
hicles PHEV)
• BEV
• PHEV
Electric Light Commercial
Vehicles
• BEV
• PHEV
1.123
12.591
17.504*
37.155
111.800
334.259
1.331
1.386
1.480
1.995
2.510
10.573
11.260
16.118
35.675
109.805
331.749
9.763
10.541
15.205
32.531
98.484
294.373
8.662
1.101
803
8.765
1.776
713
10.037
5.168
905
19.276
13.255
2.996
58.075
40.409
10.556
186.265
108.108
35.572
623
180
512
201
0
669
236
0
2.247
749
2
7.917
2.639
31
26.679
8.893
208
Electric Heavy Commercial
0
Vehicles
• BEV
• PHEV
0
0
0
0
0
0
2
0
23
8
156
52
Electric Buses and Coa-
ches
• BEV
• PHEV
7
6
8
146
734
1.596
6
1
5
1
7
1
97
45
489
245
1.064
532
*Tallet er inkl. tohjulede elkøretøjer
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
6.1.2.
Ladeinfrastruktur
Der er ikke data tilgængelige, som viser den nøjagtige bestand af ladepunkter i Danmark ultimo 2018.
Der tages derfor i afrapporteringen udgangspunkt i det aktuelle antal af ladepunkter (sept. 2019).
Aktuelt er der ca. 1.789 offentligt tilgængelige ladestandere med ca. 3.648 ladepunkter i Danmark (sep.
2019). Det dækker over ca. 3.452 ladepunkter med normal effekt (op til 42 kW), 174 ladepunkter med
høj effekt (50-100 kW) og 22 Ionity ladepunkter (100+ kW). Det svarer til ca. 1 ladepunkt for hver ca. 4
el- og plug-in hybridbiler baseret på antal biler i 2018, der er det seneste afrapporteringsår
I lyset af et betydeligt salg af el- og plug-in hybridbiler i 2019 skønnes antal biler pr. ladepunkt aktuelt
til omkring 6.
Ladestanderne udbydes af E.ON, Clever og Ionity, hvor E.ON og Clever er langt de største udbydere af
offentligt tilgængelige ladestandere. Tesla har desuden 9 ladestationer med i alt 116 ladepunkter, som
kun er tilgængelige for Tesla-ejere, og derfor ikke anses for offentligt tilgængelige.
Der er en lang række faktorer, der vil have betydning for behovet for og udbredelsen af offentlige lade-
punkter. Offentlig opladning er primært relevant for elbilejere, der rejser langt, og elbilejere, der bor i
etageejendomme uden mulighed for privat parkering.
Behovet for ladepunkter stiger med antallet af elbiler, mens det falder, jo længere rækkevidde bilerne
får, da deres opladningsbehov i større omfang vil kunne dækkes ved privat ladning i hjemmet.
Udvikling af lynladere med meget høj kapacitet vil ligeledes reducere behovet for antallet af ladestande-
re, da lynladerne dels vil kunne håndtere mange biler i løbet af en dag, dels fordi de kan udgøre et rele-
vant alternativ til kantstensopladning for beboere i etageejendomme. Bekvemmelighed og øget beta-
lingsvillighed for at have adgang til en bil, der altid er fuldt opladt, kan omvendt tale for, at beboere i
etageejendomme vil foretrække opladning ved kantstenen.
I AFI-direktivet lægges der op til, at der bør være ca. 1 offentligt ladepunkt per 10 elbiler. Til sammen-
ligning er det nuværende dækningsniveau i Norge 1 ladepunkt per 20 elbiler, mens Dansk Energi i en
rapport over forventningerne til elbilernes udbredelse i Danmark i 2030 vurderer, at der kun er behov
for ca. 1 ladepunkt per 60 elbiler. Dansk Energis rapport er dog baseret på en forudsætning om 700.000
elbiler og 300.000 plug-in hybridbiler.
Der er således et stort spænd mellem det meget høje, aktuelle dækningsniveau i Danmark i dag, og hvad
der lægges op til i AFI-direktivet, hvad der ses i praksis i Norge og endelig, hvad der forventes af Dansk
Energi.
Danmarks målsætning for udbygning af ladeinfrastruktur baseres på, at Danmark fra 2020 og frem vil
have en ladepunktsudbygning, svarende til AFI-direktivets mål om 1:10.
Med udgangspunkt i forventningen til indfasning af elbiler bliver målsætningen derfor, at antallet af of-
fentlige ladepunkter skal stige fra ca. 3.700 ved udgangen af 2019 til ca. 5.400 ved udgangen af 2020,
9.800 i 2025 og ca. 29.400 frem mod 2030.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0019.png
Markedsudvikling og målsætninger -
Det antages, at det samme proportionelle forhold i antal ladepunkter af forskellig effekt holdes konstant
frem mod 2030 (tabel 1). Der foreligger ikke opgørelser over antallet af private ladepunkter, og de er
derfor ikke medtaget i opgørelsen.
Alternative
Fuels Infra-
structure (AFI)
Current and past number of re-
charging/refueling
Target number of recharg-
ing/refuelling points
2016
2017
2018*
2020
2025
2030
Electricity
Total recharging
points (public* +
private)
Recharging points
(publicly accessib-
1.749
le)
Normal power re-
charging points, P
≤ 22kW (public)
High power re-
charging points, P
> 22kW (public)
• AC fast charg-
ing, 22kW < P ≤ 43
340
kW (public)
• DC fast charg-
ing, P < 100 kW
(public)
• DC ultrafast
charging, P ≥ 100
kW (public)
Recharging points
(private)
Normal power re-
charging points, P
≤ 22kW (private)
High power re-
charging points, P
> 22kW (private)
• AC fast charg-
ing, 22kW < P ≤ 43
kW (private)
1.749
2.699
3.648*
5.519
9.848
29.437
2.699
3.648
5.419
9.848
29.437
1.345
1.374
1.402
2.083
3.785
11.313
404
1.325
2.246
3.337
6.063
18.124
1.195
2.050
3.045
5.534
16.542
0
87
174
258
470
1.404
64
N/A
43
N/A
22
N/A
33
N/A
59
N/A
178
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0020.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
Alternative
Fuels Infra-
Current and past number of re-
charging/refueling
Target number of recharg-
ing/refuelling points
• DC fast charg-
ing, P < 100 kW
(private)
• DC ultrafast
charging, P ≥ 100
kW (private)
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
*Tallet viser den aktuelle bestand af ladepunkter (sept. 2019).
Tabel 3: Opgørelse over antal ladepunkter fordelt på effekt og ejerforhold.
Kilder: Oplysninger fra E.ON og Clever.
6.2. Komprimeret naturgas (Compressed Natural Gas) (CNG))
CNG er naturgas, som er komprimeret til 200 bar.
6.2.1.
Køretøjer
Gaskøretøjer udgør i dag mindre end én promille af den samlede køretøjsbestand.
Den aktuelle bestand af gaskøretøjer i Danmark består af 130 personbiler, 138 varebiler, 154 busser og
156 lastbiler. Bestanden har været svagt stigende over perioden. Gaslastbilerne omfatter også renovati-
onskøretøjer, som anvendes i flere byer til indsamling af affald.
Naturgasforbruget i transportsektoren forventes at stige fra ca. 0,13 PJ i 2016 til ca. 0,27 PJ i 2019 og
videre til 0,44 PJ i 2030.
Stigningen siden 2016 skyldes en omlægning af flere busruter i København og Sønderborg til gas.
Tabel 4 viser antallet af CNG-køretøjer og det forventede fremtidige antal CNG-køretøjer:
Alternative Fuels Vehicles (AFV)
Current and past number of AFV
Number of AFV expected to be reg-
istered
2016
2017
2018
2020
2025
2030
CNG (including Biomethane)
CNG Vehicles (total road)
Powered Two Wheelers
CNG Vehicles (excl. PTW)
CNG Passenger Cars
CNG Light Commercial Vehicles
CNG Heavy Commercial Vehicles
CNG Buses and Coaches
363
0
363
93
86
111
73
544
0
544
127
129
134
154
578
0
578
130
138
156
154
862
0
862
300
208
125
229
1.522
0
1.522
570
313
105
534
2.153
0
2.153
792
372
89
900
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Markedsudvikling og målsætninger -
Tabel 4: Opgørelse over historisk og forventet antal gaskøretøjer fordelt på typer. Kilder: Basisfrem-
skrivning 2019. Danmarks Statistik.
6.2.2.
Ladeinfrastruktur
AFI-direktivet kræver, at medlemslandene sikrer et tilstrækkeligt antal CNG-tankstationer senest i
2020, så gasdrevne køretøjer kan køre i byområder, forstadsområder og andre tætbefolkede områder i
et net, som udpeges af medlemslandene.
Det skal endvidere sikres, at der opsættes CNG-tankstationer langs TEN-T hovednettet, så CNG-
køretøjer kan køre i hele Unionen senest i 2025. Som indikation bør der som minimum opsættes CNG-
tankstationer for hver 150 km langs TEN-T hovednettet.
Der er i dag 17 naturgastankstationer spredt over hele landet. Det forventes, at den eksisterende tank-
stationskapacitet vil være tilstrækkelig til at dække det stigende forbrug af CNG i transporten, og det er
derfor målet, at antallet af CNG-tankstationer opretholdes på det nuværende niveau frem mod 2030.
Udbredelsen af gastankstationer kan ses af nedenstående figur 3.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0022.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
Figur 3: Kort over placeringen af naturgastankstationer i Danmark, 2019. Kilde:
https://www.gasbiler.info/her-er-gastankstationerne
Nedenstående tabel 5 viser antallet af CNG-tankstationer og det forventede fremtidige antal CNG-
tankstationer:
Alternative Fuels Infra-
structure (AFI)
Current and past number of
recharging/refuelling
Target number of recharg-
ing/refuelling points
2016
2017
2018
2020
2025
2030
Natural gas (including biomethane)
CNG refuelling points (total)
CNG refuelling points (public)
CNG refuelling points (private
fleet operators)
14
14
0
17
17
0
17
17
0
17
17
0
17
17
0
17
17
0
Tabel 5: Opgørelse over historisk og forventet antal gastankstationer: Kilde: FDM
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0023.png
Markedsudvikling og målsætninger -
6.3. Flydende naturgas (Liquefied Natural Gas) (LNG)
Liquefied Natural Gas er den flydende form for naturgas, der kan blive dannet ved at nedkøle naturgas
til omkring minus 162
°C.
6.3.1.
Køretøjer
Der er p.t. ingen registrerede køretøjer i Danmark, der anvender LNG som drivmiddel.
6.3.2.
Ladeinfrastruktur
Det følger af AFI-direktivet, at medlemsstaterne til udvikling af LNG-infrastruktur til vejtransport skal
sikre et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige tankstationer langs TEN-T hovednettet på vej, hvis
det vurderes at være økonomisk fordelagtigt. Ideelt bør der sættes et mål om, at der opsættes LNG-
tankstationer per 400 km, som skal være opstillet senest i 2025.
Der er i dag ikke etableret tankmuligheder for LNG langs TEN-T vejnettet, og det er derfor ikke muligt
at tanke LNG til køretøjer.
For at leve op til en sådan målsætning vil der som minimum skulle etableres LNG-tankmuligheder om-
kring Aalborg, Trekantsområdet og København.
Da markedet i Danmark ikke er udviklet, er de økonomiske forhold for LNG-biler og LNG-
ladeinfrastruktur ikke kendt. Det vil derfor kræve, at de økonomiske forhold analyseres, før rammevil-
kårene for LNG udvides. Derudover er det væsentligt, at udviklingen i landene omkring Danmark følges
nøje.
Den følgende tabel (tabel 6) viser det forventede antal LNG-tankfaciliteter:
Alternative Fuels Infra-
structure (AFI)
Current and past number of
recharging/refuelling
Target number of recharg-
ing/refuelling points
2016
2017
2018
2020
2025
2030
Natural gas (including biomethane)
LNG refuelling points (total)
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3*
3*
0
3*
3*
0
LNG refuelling points (public)
0
LNG refuelling points (private
0
fleet operators)
* Det forventes, at en markedsdrevet udvikling vil bidrage til etablering af LNG-tankanklæg.
Tabel 6: Opgørelse over historisk og forventet antal LNG-tankstationer.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0024.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
6.4. Flaskegas (Liquefied Petroleum Gas) (LPG)
Flaskegas er en blanding af propan og butan, der under tryk kan opbevares i gasflasker som en klar væ-
ske.
6.4.1.
Køretøjer
LPG har kun ganske begrænset anvendelse i Danmark, og aktuelt findes der 4 tankfaciliteter.
Det forventes, at LPG udfases helt af transporten frem mod 2030, og at der ikke vil være behov for LPG-
tankstationer.
Følgende tabel 7 om LPG-køretøjsbestanden afrapporteres til Europa-Kommissionen:
Alternative Fuels Vehicles
(AFV)
Current and past number of AFV
Number of AFV expected to be reg-
istered
2016
2017
2018
2020
2025
2030
LPG (liquefied Petroleum Gas (flaskegas)
LPG Vehicles (total road)
Powered Two Wheelers
LPG Passenger Cars
LPG Light Commercial Ve-
hicles
LPG Heavy Commercial Ve-
hicles
LPG Buses and Coaches
18
0
4
13
14
0
4
9
12
0
4
7
8
0
2
5
3
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
1
0
0
Tabel 7: Opgørelse over historisk og forventet antal LPG-køretøjer fordelt på type: Kilder: Basisfrem-
skrivning 2019 og Danmarks Statistik.
6.4.2.
Ladeinfrastruktur
Følgende tabel 8 om LPG-tankfaciliteter rapporteres til Europa-Kommissionen:
Alternative Fuels Infra-
structure (AFI)
Current and past number of re-
charging/refueling
Target number of recharg-
ing/refuelling points
2016
LPG
LPG refuelling points (total)
LPG refuelling points (pub-
lic)
2017
2018
2020
2025
2030
4
4
4
4
4
4
4
4
2
2
0
0
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0025.png
Markedsudvikling og målsætninger -
LPG refuelling points (pri-
vate fleet operators)
0
0
0
0
0
0
Tabel 8: Opgørelse over historisk og forventet antal LPG-tankstationer: Kilde FDM
6.5. Brint
Det følger af AFI-direktivet, at det er frivilligt, om medlemsstaterne vil inkludere brint i de nationale po-
litikrammer. Danmark har ikke medtaget brint i den nationale politikramme, og der er således ikke fast-
lagt et mål for udbredelsen af infrastruktur til optankning af brintbiler.
Det følger ligeledes af direktivet, at medlemsstater, der vælger at satse på brintkøretøjer og brintinfra-
struktur, bør opsætte et tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige brint-tankstationer senest i 2025
Der er i Danmark etableret brintladeinfrastruktur , og der indgår derfor tal om dette i afrapporteringen
til Europa-Kommissionen.
6.5.1.
Køretøjer
Ifølge Danmarks Statistik findes der i dag 85 personbiler i Danmark, der kører på brint, og udviklingen
befinder sig således stadig kun i en forsøgsfase, hvor teknologien ikke har slået igennem på markedet.
Af tabel 9 fremgår den aktuelle bestand af brintkøretøjer samt det forventede fremtidige antal brintkø-
retøjer.
Alternative Fuels Vehicles (AFV)
Current and past number of AFV
Number of AFV expected to be reg-
istered
2016
2017
2018
2020
2025
2030
Hydrogen (brint)
Fuel Cell Vehicles, FCEV (total road)
Powered Two Wheelers
Hydrogen Passenger Cars
Hydrogen Light Commercial Vehicles
Hydrogen Heavy Commercial Ve-
hicles
Hydrogen Buses and Coaches
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
85
0
85
0
0
516
0
314
0
0
889
0
680
0
1
954
0
657
0
21
0
0
0
2
208*
276*
*Ifølge oplysninger fra H2Bus
http://h2bus.eu/index.html
forventes idriftsat 200 brintbusser inden
2023, som ikke fremgår af Basisfremskrivning 2019. Disse er tilføjet tabellen.
Tabel 9: Opgørelse over historisk og forventet antal brintkøretøjer fordelt på type: Kilder: Basisfrem-
skrivning 2019, Danmarks Statistik
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0026.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
6.5.2.
Infrastruktur
Der er i dag 7 brinttankstationer i Danmark. Tankstationerne er placeret over hele landet og ligger tæt
på de større byer og trafikknudepunkter.
Der har været flere statsstøttede projekter til etablering af brint-infrastruktur og køretøjer, der anven-
der brint. Et nyt konsortium, H2Bus Consurtium, har annonceret, at de vil idriftsættes 200 nye brint-
busser i Danmark med samlet ca. 100 millioner kroner i støtte fra EU inden 2023. Disse fremgår ikke af
Basisfremskrivning 2019, men er tilføjet i tabel 9.
Følgende tabel 10 om ladeinfrastruktur for brint rapporteres til Europa-Kommissionen:
Alternative Fuels Infra-
structure (AFI)
Current and past number of re-
charging/refueling
Target number of recharg-
ing/refuelling points
2016
2017
2018
2020
2025
2030
Hydrogen (brint)
H2 refuelling points (total)
H2 refuelling points – 350
bar (total)
H2 refuelling points – 350
bar (public)
H2 refuelling points – 350
bar (private fleet operators)
H2 refuelling points – 700
bar (total)
H2 refuelling points – 700
bar (public)
H2 refuelling points – 700
bar (private fleet operators)
10
0
8
0
8
0
7
0
7
0
7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
10
8
8
7
7
7
10
8
8
7
7
7
0
0
0
0
0
0
Tabel 10: Opgørelse over historisk og forventet antal brinttankstationer. Kilde: Brintbiler.dk
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0027.png
Markedsudvikling og målsætninger – kollek
7. Markedsudvikling og målsætninger – kol-
lektiv transport
Den kollektive transport består primært af busdrift og togdrift. Der er til formålet indhentet svar fra tra-
fikselskaberne i Danmark på nuværende status for anvendelsen og fremtidsudsigterne for alternative
brændstoffer i busdriften.
Der findes 6 regionale trafikselskaber i Danmark, der administrerer den kollektive trafik i hver sit om-
råde af Danmark. I praksis fungerer det således, at kommunerne efterspørger bus- og togruter hos tra-
fikselskaberne, som derfra sørger for at sætte bus- og togdrift i udbud. Ved udbud kan der lægges vægt
på forskellige parametre, herunder miljøhensyn, og det er i stigende grad tilfældet.
7.1. Busdrift
Busser til linjedrift tankes typisk op på særlige bus-tankstationer, og infrastruktur hertil opstilles derfor
mere eller mindre uafhængigt af infrastruktur til privat transportbehov. Ved udbredelsen af gasbusser,
er der imidlertid i flere tilfælde etableret offentlig adgang til gastankstationerne, som derved har bidra-
get til den generelle infrastrukturopbygning inden for gas til transport.
Til de eksisterende elbusser, der kører i København, er der opsat én ladestander ved hver endestation,
dvs., at der findes 2 ladestandere. Disse er dog ikke offentligt tilgængelige.
Gasforbruget i transportsektoren var ca. 0,13 PJ i 2013, er ca. 0,30 PJ i 2019 og forventes at stige til
0,58 PJ i 2030. Stigningen siden 2016 skyldes en omlægning af flere busruter i København og Sønder-
borg til gas.
I Roskilde Kommune skiftede man i april 2019 alle kommunens egne 20 busser til at køre på el fremfor
diesel. Kommunens nye el-busser forventes at transportere ca. 2,8 millioner passagerer om året og re-
ducerer bussernes CO
2
-udledning med ca. 1.400 tons CO
2
pr. år. Busserne er udstyret med 374 kWh kø-
rebatterier, som vil give dem en rækkevidde på 250-300 km. Batterierne kan lades med en lade-effekt
2
på op til 150 kW og kan dermed lades fuldt op på ca. 2 timer .
Trafikselskabernes busser opererer typisk på kontrakter med 12 års varighed. Som det fremgår af figu-
ren nedenfor, vil der frem mod 2030 være godt 4.000 busser i udbud, og som vil have mulighed for at
blive omlagt til alternative drivmidler. I de kommende par år vil mange busser komme i udbud. I Aar-
hus har man planer om at have 18 el-busser i gang i 2021, mens der er planer om 12 el- eller brintbusser
i Herning i 2021. Hos trafikselskabet NT har man i forbindelse med 2020-udbuddet planer om at ind-
2
https://sn.dk/Roskilde-Avis/En-stroem-af-el-busser-Roskilde-er-foregangsby/artikel/832039
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0028.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
købe samlet 103 ”grønne” busser, hvoraf halvdelen dog først vil blive udskiftet i løbet af kontraktperio-
den. I NT’s 2021-udbud idriftsættes 61 busser, hvoraf 32 vil være grønne. Hos Sydtrafik forventes der i
løbet af 2021 at blive indsat 50 busser, hvoraf 29 forventes at være grønne. I 2022 vil der hos NT blive
indsat 108 busser, hvoraf ca. 20 vil være grønne. Der er dermed mange buslinjer, der vil komme i udbud
frem mod 2029, hvor der endnu ikke er truffet afgørelser om, hvilket drivmiddel de skal anvende.
Nedenstående figur 3 viser busselskabernes planlagte udbud for buskørsel frem mod 2030.
Figur 3: Forventede udbud for buskørsel 2019-2029. Kilde: Trafikselskaberne
7.2. Togdrift
Togdriften i Danmark dækker over fjern- og regionaltog, lokalbaner, letbaner, S-tog og metro. Derud-
over kører der også godstog på de danske statsbaner, som ikke indgår som en del af den offentlige
transport, men som her er inddraget i det samlede overblik over togdriften. Som det fremgår nedenfor,
er dele af togdriften allerede nu elektrificeret, og der er ambitiøse planer om at elektrificere jernbane-
nettet fremadrettet. Energiforbruget til tog fordelte sig i 2013 med ca. 60% diesel og 40% el. El anven-
des primært i S-tog og metro, mens fjern- og regionaltogene samt lokalbanerne hovedsageligt kører på
diesel.
7.2.1.
Elektriske tog
Det danske jernbanenet er i dag kun delvist elektrificeret på hovedstrækningen København-Odense-
Fredericia og forbindelsen herfra videre mod Padborg og det kontinentale Europa samt hele S-togs net-
tet. I maj 2017 blev 57 km bane mellem Esbjerg og Lunderskov fuldt elektrificeret, og der har siden au-
gust 2017 kørt elektriske tog på strækningen.
Den praktiske elektrificering af jernbanen varetages i Banedanmarks såkaldte Elektrificeringsprogram,
som har til formål at gennemføre elektrificering af store dele af det danske jernbanenet. I disse år arbej-
des der således på en række markante elektrificeringsprojekter på jernbanen i regi af programmet, her-
under navnlig elektrificeringen af Fredericia-Aarhus, Aarhus-Lindholm samt Roskilde-Kalundborg. Når
disse projekter efter planen er gennemført, vil en større andel af det danske jernbanenet være elektrifi-
ceret.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0029.png
Markedsudvikling og målsætninger – kollekt
7.2.2.
S-tog
S-togsnettet dækker over 84 stationer fordelt på 7 linjer i Storkøbenhavn og omegn. Til dagligt benytter
ca. 360.000 passagerer sig af de 135 S-tog, der er i drift. Alle S-tog er elektrificerede. Der foreligger ak-
tuelt ingen planer om udvidelse af S-tog nettet.
7.2.3.
Metro
Københavns Metro åbnede i 2002 med to linjer, M1 og M2, blev forlænget til også at omfatte Lufthav-
nen i 2007 og er i 2019 blevet udvidet med Cityringen M3. Der i dag 37 metrostationer i København, og
metroen betjener årligt ca. 64 millioner rejsende . Metroen kører kun på el. Der er vedtaget yderligere
udvidelser af metroen -M4 -, som omfatter en linje til Nordhavnen, som åbner i 2020 og en linje til Ny
Ellebjerg, der åbner i 2024.
7.3. Køretøjsbestand – busser og tog
Det aktuelle og forventede antal busser og tog, der anvender alternative drivmidler fremgår af tabel 11.
Alternative Fuels Ve-
hicles (AFV)
Current and past number of
AFV
Number of AFV expected to
be registered
2016
Hydrogen Buses and Coa-
ches
LNG Buses and Coaches
CNG Buses and Coaches
0
0
2017
0
2018
2
2020
2025
208
2030
276
0
73
0
154
0
154
0
229
0
534
0
900
LPG Buses and Coaches
1
1
1
1
0
0
Electric Buses and Coa-
ches
7
6
8
146
734
1.596
• BEV
• PHEV (hybrid)
6
1
5
1
248
7
1
253
97
49
253
489
245
295
1.064
532
353
Rail Locomotives (elec-
345
tricity)
Tabel 11: Opgørelse over historisk og forventet antal busser og tog fordelt på drivmiddel: Kilder: Ba-
sisfremskrivning 2019, Danmarks Statistik.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
8. Markedsudvikling og målsætninger – skibs-
fart
AFI-direktivet indeholder en række krav til at øge mobilitetsmulighederne for skibsfart med alternative
brændstoffer, som involverer mål for både strømforsyning fra land til skibe og LNG-tankstationer i in-
denlandske havne og maritime havne.
Danmark har ingen indenlandske havne, og derfor er krav hertil ikke relevante at inddrage i politik-
rammen.
8.1. Batteridrevne færger
Færgedriften udgøres overvejende af dieseldrevne færger, men der er i de senere år introduceret eldrev-
ne færger på visse strækninger. Det drejer sig om færgen Ellen, der sejler mellem Fynshav og Ærø, og
Tycho Brahe og Aurora, der er ombygget fra diesel til el, og sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
Derudover planlægger Scandlines i de kommende år at omlægge to færger på ruten Rødby-Puttgarden
til elektricitet, mens Thyborøn-Agger-færgen omlægges til el senere på året. Endelig har Arriva planlagt
7 elektriske havnebusser, ligesom 2 af kanalrundfarternes færger og Haderslev Dambåd er el-drevne.
Herudover er der flere hybridfærger, der har en mindre batteriinstallation som erstatning for en hjæl-
pemotor, Det drejer sig om bl.a. færgerne på Rødby-Puttgarten og Gedser Rostock overfarterne, lige
som der findes indenrigsfærger med en hybrid løsning, fx Venø færgen og Kanalen i Thyborøn. Endvi-
dere udløber ministeriets kontrakter med Molslinjen om de to statslige ruter Samsø-Kalundborg og
Bøjden-Fynshav i 2024, og i forbindelse med eventuelle genudbud vil muligheden for, at der stilles krav
om færger, der enten sejler på el eller LNG blive undersøgt nærmere.
8.2. Strømforsyning fra land til skibsfart
Det følger af AFI-direktivet, at strømforsyning fra land til skibsfart skal vurderes, og en sådan strømfor-
syning skal etableres for TEN-T-hovednettets havne og andre havne senest i 2025, såfremt det vurderes
at være en økonomisk og miljømæssig fordel.
Alle danske havne har etableret landstrøm til brug for skibe med et begrænset behov for strømforsy-
ning.
Det er imidlertid vanskeligt at skabe økonomi i at etablere strømforsyning fra land til brug for eksem-
pelvis krydstogtskibe med et betydeligt forsyningsbehov, og landstrøm til brug for skibe med stort
strømforsyningsbehov er derfor endnu ikke udbredt i Danmark.
Opgørelsen af fremtidige landstrømanlæg er behæftet med en vis usikkerhed, da mange af overvejelser-
ne omkring (større) landstrømanlæg endnu er på de tidlige idéstadier uden bindende planer. Det vurde-
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Markedsudvikling og målsætninge
res dog, at det er rimeligt at antage, at de landstrømanlæg, der diskuteres her, vil blive etableret frem
mod 2030.
Landstrøm er nedenfor opgjort på anlæg og ikke på ladeudtag, som det ikke har været muligt at frem-
skaffe information om.
Faaborg Havn etablerede i 2019 som den første erhvervshavn et landstrømanlæg. Grenå Havn har i
2019 etableret et mobilt landstrømanlæg, der kan levere 2 MW.
Som en del af det EU-støttede ”Skandinavisk Elektrisk Transport System” projekt, er det planen, at
Skagen, Hirtshals og Frederikshavn havne i løbet af de tre næste år vil blive elektrificeret og få installe-
ret landstrømanlæg.
I forbindelse med udbygningen af Københavns Havn omkring Nordhavn indgik etableringen af et land-
strømanlæg i overvejelserne, og Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port (CMP) samt By &
Havn har påbegyndt projekteringen af et landstrømanlæg til krydstogtskibe ved Oceankaj i Nordhavn.
Målet er at have anlægget operationsdygtig i 2021.
Der er også truffet beslutning om, at Oslobåden skal kobles til et landstrømanlæg. Der er ydermere ble-
vet afsat midler til undersøgelse af mulighederne for etablering af et landstrømanlæg på Langelinie.
I Aarhus Havn ønsker et bredt flertal i byrådet, at der skal arbejdes henimod en snarlig etablering af
landstrøm til krydstogtskibe. Der er dog endnu ikke fastlagt bindende mål for etableringen.
8.3. Flydende naturgas (Liquefied Natural Gas) (LNG)
Det følger af direktivet, at der skal etableres et tilstrækkeligt antal LNG-tankstationer i søhavne til, at
LNG-fartøjer til transport ad indre vandveje eller søgående LNG-skibe kan sejle på hele TEN-T hoved-
nettet senest i 2025.
Søhavne, der skal give adgang til LNG-tankstationer, skal udpeges i medlemsstaterne politikrammer
under hensyntagen til aktuelle markedsbehov.
I Danmark er der p.t. etableret to LNG bunker-anlæg; et i Hirtshals Havn og et i Hou Havn. Anlægget i
Hou Havn anvendes kun af Samsøfærgen. Derudover sejler de to Hirtshals Fjord Lines færger også på
LNG, men tanker begge i Norge.
Herudover er der en række havne, der har udarbejdet en økonomisk bæredygtighedsanalyse forud for
investering i LNG-anlæg. Der er bl.a. tale om følgende havne: Aarhus, København, Esbjerg, Fredericia,
Rønne og Orehoved. Aarhus og Københavns Havn har modtaget EU-støtte til bæredygtighedsanalysen.
Med EU’s svovldirektiv er der opstået en efterspørgsel fra skibstransporten på mere bæredygtige
brændstoffer, herunder LNG. LNG kan dog kun anvendes på nye skibe, og en omlægning til LNG vil
derfor kun kunne ske i takt med, at eksisterende skibe udskiftes med nye.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0032.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
Hirtshals Havn
I Hirtshals åbnede LNG-terminalen i 2015, og terminalen har en opbevaringstank med en volumen på
500 kubikmeter og en bunkering kapacitet på 200 tons eller 500 kubikmeter LNG. Tankanlægget skal
primært forsyne Fjord Lines to cruisefærger, som aktuelt tanker i Norge, men skal også give mulighed
for forsyning af andre LNG-drevne skibe. Terminalen planlægges udbygget, så der kan opnås en kapaci-
tet på 10.000 kubikmeter for deres LNG-tankanlæg. Terminalen har fået EU-støtte på 1.305.374 euro
gennem TEN-T svarende til 50 % af de samlede omkostninger.
Hou Havn
Gasfærgen MF Samsø, der blev taget i brug i 2009, har en dual-fuel motor og kan sejle på både LNG og
konventionel marinediesel. Samsø Kommune har indgået aftale med Q8 om levering af gas til den første
danske indenrigs LNG-færge. Q8 står for en komplet supply chain-løsning inklusive en mobil LNG-
bunkerenhed ved skibssiden i Hou, Jylland.
Anvendelse af alternative drivmidler i søfarten Inden for søtransport er næsten 100% af al brændsel,
der i dag anvendes, marinedieselolie
(Basisfremskrivning 2019).
Frem mod 2030 forventes den andel at falde til 99%, mens 1% forventes at blive dækket af elektricitet.
Tabel 12 anfører den forventede udvikling i anvendelsen af alternative drivmidler i søfarten, herunder
el og LNG.
Alternative Fuels Ve-
hicles (AFV)
Current and past number of
AFV
Number of AFV expected to be
registered
2016
2017
2018
2020
2025
2030
ELECTRICITY
Seagoing Ships
0
0
3
3
5
5
LNG
LNG Seagoing Ships
3
3
3
3
4*
4*
Tabel 12: Opgørelse over historisk og forventet udvikling i anvendelsen af LNG/elektricitet som driv-
middel i søfarten: Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
*Molslinjen indsætter i 2022 en ny dual fuel hurtigfærge mellem Rønne og Ystand, som – modsat Mols-
linjens nuværende hurtigfærger på ruten – kan sejle på LNG.
Tabel 13 anfører den forventede udvikling i ladeinfrastruktur for skibe.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0033.png
Markedsudvikling og målsætninge
Alternative Fuels Infra-
structure (AFI)
Current and past number of
recharging/refuelling
Target number of recharg-
ing/refuelling points
2016
2017
2018
2020
2025
2030
Electricity
Shore-side electricity supply
for seagoing ships in mari-
time ports
Shore-side electricity supply
for inland waterway vessels
in inland ports
0
0
2
4
11
11
0
0
0
0
0
0
LNG
Maritime Ports - LNG refuel-
ling points
Inland Ports - LNG refuelling
points
1
1
2
2
2
2
0
0
0
0
0
0
Tabel 13: Opgørelse over historisk og forventet ladeinfrastruktur for skibe fordelt på drivmiddel.
Tabellen baseres på tilgængelige mediekilder og er behæftet med usikkerhed.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
9. Markedsudvikling og målsætninger – luft-
fart
I det følgende redegøres for behovet for at installere strømforsyning i lufthavne til brug for stationære
fly og udvikling og anvendelse af bæredygtigt flybrændstof.
Strømforsyning til fly i lufthavne kan reducere brændstofforbrug, støj og luftforurening.
De tre største lufthavne: Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn, som står for me-
re end 97 % af alle passagerflyvninger, har i dag allerede etableret strøm til stationære fly. Danmark er
derfor langt fremme på dette område, og har den fornødne kapacitet til strømforsyning af stationære
fly.
Teknologien for fly, der kun drives på elektricitet, vurderes endnu ikke at være moden til kommerciel
luftfart. Der er derfor ingen elektriske fly i Danmark i dag. Det er endnu for usikkert at vurdere, om der
frem mod 2030 vil komme fly, der flyver helt eller delvist (hybrid) på elektricitet.
Moderne flymotorer kan allerede i dag drives med iblanding af op imod 50 pct. bæredygtigt, CO2-
neutralt flybrændstof, som består af brændstof produceret på biomasse eller syntetisk brændstof (elek-
tro-fuels). Det vurderes, at teknologierne er modne til produktion. Udbuddet af bæredygtigt flybrænd-
stof er dog i dag relativt begrænset, og prisniveauet er op imod fire gange højere end på fossilt brænd-
stof. Der er derfor ingen produktion af bæredygtigt flybrændstof i Danmark i dag, ligesom brugen af
bæredygtigt flybrændstof er meget begrænset.
Det forventes, at produktionen af bæredygtigt flybrændstof vil stige frem mod 2030. Det er dog ikke
muligt at kvantificere.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0035.png
Udvikling i brænd
10. Udvikling i brændstofforbrug
I det følgende beskrives forventningerne til udviklingen i energiforbruget til transport i Danmark, her-
under udviklingen i forbruget af alternative brændstoffer.
10.1. Forventet udvikling i anvendelsen af alternative brændstoffer
Forventningerne til udviklingen i det totale energiforbrug, energiforbrugets sammensætning og antallet
af køretøjer, der anvender alternative drivmidler, er i denne rapport baseret på Energistyrelsen Basis-
fremskrivning 2019.
I Basisfremskrivning 2019 forventes det, at det samlede energiforbrug til transport vil være meget svagt
stigende mod 2030. Fremskrivningen fremgår af figur 4.
Figur 4: Fremskrivning af energiforbruget til transport fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2019
Kilde: Basisfremskrivning 2019.
Personbilers trafikarbejde ventes at stige med 1,97 procent per år frem mod 2050, mens varebilers kør-
sel ventes at vokse med 0,86 procent per år, lastbiler med 1,38 procent per år og busser med 0,47 pro-
cent per år. Stigningen i trafikarbejde opvejes dog næsten fuldt ud af, at køretøjerne bliver mere energi-
effektive over perioden. Derfor forventes transportsektorens samlede energiforbrug kun at stige med ca.
0,2 procent årligt frem mod 2030, hvor det samlede energiforbrug i transportsektoren i 2030 forventes
at nå 223 PJ.
Andelen af fossile brændstoffer i transportens energiforbrug forventes at falde fra 95 procent i 2017 til
ca. 92 procent i 2030. Salget af elektrificerede køretøjer forventes at stige jævnt og vil udgøre omkring
22 procent at det samlede nybilssalg og knap 9 procent af den samlede bestand af person- og varebiler i
2030. Elforbruget i transportsektoren ventes at stige omkring 13 procent årligt frem mod 2030.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0036.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
Fremskrivning af brændselsforbrug
Fremskrivningen af brændselsforbrug i transportsektoren i Danmark er baseret på Basisfremskrivning
2019 og repræsenterer dermed en ”frozen policy”-forventning til udviklingen i brændselsforbruget. Iføl-
ge Basisfremskrivning 2019 vil der ikke være voldsomme ændringer i sammensætningen af forbrug af
brændsler frem mod 2030. Inden for brændsler til vejtransporten forventes benzin at ligge rimeligt sta-
bilt omkring 35%, mens diesel forventes at falde en anelse fra omkring 60% i dag til ca. 57% i 2030.
Elektricitet ventes at vokse fra under 1% i dag til op til omkring 2% i 2030, mens biobrændsler forventes
at ligge konstant på ca. 6%.
10.2.Historisk udvikling i energiforbrug og CO2-udledning
Energiforbruget og CO
2
-udledningerne fra transport i Danmark har historisk været stigende, men top-
pede i 2007, hvorefter det aftog frem mod 2013. Siden 2013 er der igen sket en moderat stigning, men
både energiforbrug og CO2-emission ligger dog fortsat under 2007 toppen.
Faldet efter 2007 skyldtes dels et fald i gods- og varetransporten som følge af finanskrisen, dels en for-
bedret brændstoføkonomi for person- og varebiler. Før 2007 fulgte energiforbruget næsten direkte ud-
viklingen transportbehovet, dvs. 1% stigning i transportefterspørgselen gav sig til udslag i ca. 1% stig-
ning i energiforbruget til transport.
Som det fremgår af nedenstående figur 5, bestod energiforbruget i perioden 1990-2007 næsten udeluk-
kende af fossile olieprodukter (diesel, benzin og fossilt flybrændstof), og derfor steg CO
2
-udledningen i
perioden i samme takt.
250
200
14
12
Energiforbrug (PJ)
10
150
100
50
2
0
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Diesel
Benzin
El
LPG
CO2-udledning (højre akse)
Biodiesel
Bioethanol
Flybrændstoffer
Andre drivmidler
0
8
6
4
Figur 5 Energiforbrug og CO
2
-udledning fra transport fordelt på drivmidler. Kilde: Energistatistik
2017
I perioden 2007-2013 faldt CO
2
-udledningen fra transport mere end energiforbruget, fordi en større del
af energiforbruget kom fra vedvarende energikilder. Vedvarende energi udgjorde i 2017 ca. 5% af ener-
giforbruget til al transport, når alle biobrændstoffer og el omfattes af denne kategori. Biodiesel udgør ca.
CO2-emissioner (mio. tons)
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0037.png
Udvikling i bræn
2/3, mens el og bioethanol står for den sidste 1/3. Gasforbruget er i dag så lavt, at det ikke vægter noget
i forhold til de øvrige energiformer. Iblandingen af biobrændstoffer til konventionelle brændstoffer fulg-
te af et krav til benzinselskaberne om, at salget af diesel og benzin skulle udgøres af mindst 5,75% bære-
dygtige brændstoffer fra 2012. I dag er der iblandet biobrændstoffer til al diesel og benzin til vejtrans-
port, der sælges på tankstationer i Danmark. Dieselbiler kører på standarden B7, hvor der iblandes 7%
biodiesel, og benzinbiler kører på standarden E5, hvor der iblandes 5% bioethanol.
Den forbedrede brændstoføkonomi for person- og varebiler har været drevet af en kombination af EU’s
energieffektivitetskrav til nye køretøjer, miljøforbedrende omlægning af bilafgifterne i 2007 og teknolo-
giudviklingen i bilindustrien. Kombinationen af tiltagene betød, at energiforbruget fra personbiler i pe-
rioden 2007-2014 var næsten uændret på trods af et voksende trafikarbejde. Energiforbruget er dog
steget ca. 4% i perioden 2014-2017. I perioden 2000 til 2015 faldt de gennemsnitlige CO2 emissioner
for nye passagerbiler i EU fra ca. 170 gCO
2
/km til ca. 120 g CO
2
/km i 2015. I de sidste to år er CO
2
-
udledningen for nye biler stoppet med at falde og er i stedet steget en lille smule og ligger langt over må-
let for 2020. Varevognes CO
2
emissioner er faldet markant siden 2012 og er godt på vej til at opfylde
2020 målet. Nedenstående figur 6 viser forskellige brændslers andel i energiforbruget i vejtransporten.
Forskellige brændslers andel i energiforbruget for vejtransporten
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2016
%-andel
2017
Gasoline
2018
Diesel
2020
Biofuels
Electricity
2025
2030
Figur 6: Kilde: Data fra Basisfremskrivning 2019.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0038.png
Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
10.3. Fremtidig udvikling
Figur 7: Oversigt over gennemsnitlige CO2 emissioner for passagerbiler og varevogne i EU28. Kilde:
https://www.eea.europa.eu/publications/monitoring-co2-emissions-from-new-2
Ved omlægningen af bilafgifterne i 2007 blev der bl.a. indført et fradrag i registreringsafgiften baseret
på bilens forventede energieffektivitet målt i km/l. Det gav et væsentligt incitament til at vælge mere
miljøvenlige køretøjer, der kan køre langt på literen. I 2015 blev registreringsafgiften nedsat fra 180% til
150% af den daværende regering. Elbiler er frem til 2022 i aftagende omfang fritaget fra registreringsaf-
giften.
EU’s energieffektivitetsmål pålægges bilproducenterne, således at nye biler bruger mindre energi pr.
kørt kilometer. I 2015 var målet, at nye personbiler i gennemsnit skulle udlede maksimalt 130 g CO
2
/km
(175 g CO
2
/km for varebiler), hvilket sænkes til 95 g CO
2
/km fra 2021 (147 g CO
2
/km for varebiler). I
2017 var den gennemsnitlige CO
2
-emission for nye personbiler i Danmark 107 g CO
2
/km. En forbedret
brændstoføkonomi for nye biler vil få betydning mange år frem i takt med, at nye biler erstatter gamle
biler.
Ved udgangen af 2018 blev EU-28 landene enige om, at CO2-emissionen for nye biler og lastvogne i
2030 skal reduceres med yderligere 37,5% i forhold til 2021 niveauet
3
.
3
https://www.euractiv.com/section/transport/news/eu-agrees-on-37-5-co2-reduction-for-cars-by-2030/
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0039.png
Opfyldelse af Danmarks nationale po
11. Opfyldelse af Danmarks nationale politi-
kramme
I det følgende redegøres for, hvordan Danmark forventer at opfylde sin nationale politikramme.
11.1. Vejtransport – el
Teknologi
El
Minimumskrav i AFI-direktivet
Direktivet kræver, at medlemslandene gennem deres politikrammer sørger for et tilstrække-
ligt antal tilgængelige ladepunkter senest i 2020, som sikrer at elkøretøjer som minimum
kan køre i byområder, forstadsområder og andre tætbefolkede områder i et net, som med-
lemslandene selv udpeger. Som indikation bør der som minimum sættes et mål om 1 lade-
punkt per 10 elbiler.
Ladepunkter, der opstilles fra januar 2017 og frem, skal opfylde AFI-direktivets tekniske spe-
cifikationskrav.
Det skønnes, at der ultimo 2018 var cirka 3.650 offentligt tilgængelige ladepunkter for el- og hybridbi-
ler, hvilket svarer til 1 ladepunkt pr. ca. 4 el- og plug-in hybridbiler. Med de givne nationale og EU-
politiske rammer og den teknologiske udvikling, der gør, at elbiler forventes at blive økonomisk sidestil-
let med benzinbiler i 2030, forventes det, at der vil komme en betydelig udbredelse af køretøjer, der an-
vender alternative brændstoffer. Det forventes på nuværende tidspunkt, at
der etableres ca. 27.000 of-
fentligt tilgængelige ladepunkter i de kommende 11 år. Det betyder, at Danmark vil leve op til målsæt-
ningen.
11.2. Vejtransport - CNG
Teknologi
CNG
Minimumskrav i AFI-direktivet
Direktivet kræver, at medlemslandene sikrer et tilstrækkeligt antal CNG-tankstationer se-
nest i 2020, så gasdrevne køretøjer kan køre i byområder, forstadsområder og andre tætbe-
folkede områder i et net, som udpeges af medlemslandene.
Det skal endvidere sikres, at der opsættes CNG-tankstationer langs TEN-T hovednettet så
CNG-køretøjer kan køre i hele Unionen senest i 2025. Som indikation bør der som minimum
opsættes CNG-tankstationer for hver 150 km langs TEN-T hovednettet.
Der er i dag 17 naturgastankstationer (CNG) fordelt over hele landet.
Teknisk set vurderes den nuvæ-
rende infrastruktur at være tilstrækkelig til at forsyne det antal komprimeret naturgaskøretøjer (CNG),
som basisfremskrivningen forventer frem mod 2030, men tilgængelighed og geografisk spredning vil
kunne medføre et behov for øget udbygning.
Danmark opfylder AFI-direktivets vejledende indikation
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0040.png
m Danmarks etablering af infrastruktur for alternative drivmidler
om etablering i medlemsstaterne senest i 2020 af CNG-tankstationer for hver 150 km langs TEN-T-
vejnettet.
11.3. Vejtransport – LNG
Teknologi
LNG
Minimumskrav i AFI-direktivet
Til udvikling af LNG-infrastruktur til vejtransport skal hvert medlemsland sikre et tilstrække-
ligt antal offentligt tilgængelige tankstationer langs TEN-T hovednettet på vej, hvis det vur-
deres at være økonomisk fordelagtigt. Ideelt bør der sættes et mål om, at der opsættes
LNG-tankstationer per 400 km, som skal være opstillet senest i 2025.
Der er i dag ikke etableret tankmuligheder for LNG langs TEN-T vejnettet, og det er derfor ikke muligt
at tanke LNG til køretøjer i Danmark. Der er aktuelt stor fokus på udbredelsen af LNG til transport i en
række af Danmarks nabolande, og det kan forventes, at der i årene fremover vil være LNG-køretøjer,
der anvender Danmark som transitland, ligesom der vil være danske og udenlandske LNG-køretøjer
som vil indgå i vejgodstransporten til og fra Danmark. Dermed forventes der at udvikle sig et marked
for etablering af et antal LNG-tankstationer ved knudepunkter i den danske vejinfrastruktur, hvilket
f.eks. kan komme til at omfatte LNG-tankstationer omkring Aalborg, Trekantsområdet og København.
Det forventes således, at en markedsbaseret udvikling vil bidrage til, at direktivets vejledende målsæt-
ning vil være opfyldt i 2025 med etablering af mindst 3 LNG-tankanlæg.
11.4. Skibsfart – strømforsyning fra land
Teknologi
El
Minimumskrav i AFI-direktivet
Behovet for strømforsyning fra land til skibsfart skal vurderes, og en sådan strømforsyning
skal etableres for TEN-T-hovednettets havne og andre havne senest i 2025, såfremt det
vurderes at være en økonomisk og miljømæssig fordel.
For så vidt angår skibe med behov for begrænset strømforsyning, mens skibet er i havn, er der i danske
havne etableret mulighed for strømforsyning. Enkelte danske havne har etableret mobile landstrømsan-
læg til fragtskibe. Generelt er der dog i dag ikke etableret strømforsyning til skibe med større strømfor-
syningsbehov, herunder krydstogtskibe. Der forventes frem mod 2025 at komme en øget efterspørgsel
fra erhvervet, hvilket kan skabe det økonomiske fundament for, at de danske havne i TEN-T-
hovednettet (Aarhus og København) vil få markedsbaserede muligheder for at investere i landstrøman-
læg.
11.5. Skibsfart – LNG
Teknologi
LNG
Minimumskrav i AFI-direktivet
Der etableres et tilstrækkeligt antal LNG-tankstationer i søhavne til, at LNG-fartøjer til
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0041.png
Opfyldelse af Danmarks nationale p
transport ad indre vandveje eller søgående LNG-skibe kan sejle på hele TEN-T hovednettet
senest i 2025.
I Danmark er der p.t. etableret LNG-anlæg i to havne. Der er tale om Hirtshals Havn og Hou Havn, hvor
sidstnævnte alene betjener Samsø-færgen. De nævnte havne ligger ikke på TEN-T- hovednettet.
TEN-T-hovednet-havne i Danmark er Aarhus og København.
Det forventes, at en markedsbaseret udvikling vil bidrage til, at direktivets vejledende målsætning vil
være opfyldt i 2025 med etablering af et tilstrækkeligt antal LNG-tankstationer i søhavne til, at LNG-
skibe kan sejle på TEN-T-hovednettet i 2025. Hvis efterspørgslen ikke stiger så hurtigt, at disse havne
kan forrente investeringen i LNG-tankanlæg, vil det i løbet af perioden blive overvejet, hvordan mini-
mumskravet kan opfyldes gennem reguleringsmæssige initiativer.
11.6. Luftfart
Medlemsstaternes politikramme skal ifølge AFI-direktivet indeholde en overvejelse af behovet for at in-
stallere strømforsyning i lufthavne til brug for stationære fly.
Der er ingen elektriske fly i Danmark i dag. Danmark har etableret strømforsyning til stationære fly i
Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn, og Danmark lever derfor op til AFI-
direktivets vejledende målsætning.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Rapport til Europa-Kommissionen om Danmarks afrapportering om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler
2109386_0042.png
ISBN trykt udgave:
ISBN netudgave:
Transport- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]