Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2105263_0001.png
Center for Regional
Udvikling
Til Transportminister Benny Engelbrecht og Klima- Energi- og Forsy-
ningsminister Dan Jørgensen
Dato: 31. oktober 2019
Regionale udfordringer ved grøn
omstilling af buslinjer
Kære Benny Engelbrecht og Dan Jørgensen
Vi har i Region Hovedstadens trafikudvalg drøftet mulighederne for grøn om-
stilling af regionens bustrafik. Klimaudfordringen ligger os meget på sinde, og
vi arbejder for en grøn omstilling af regionens buslinjer inden 2030. En sådan
omstilling er dog forbundet med store omkostninger, og da vi samtidig ser ind i
et presset budget for Regional Udvikling, bliver det en stor udfordring at lykkes
med målsætningen.
Vi ved, at man andre steder har valgt en omstilling til biogas eller biodiesel,
men da Region Hovedstaden er plaget af områder med høj støj- og luftforure-
ning, er det vores ambition også at medvirke til at nedbringe disse. Samtidig er
der tvivl om CO2-effekten ved biobrændsler. Vi oplever endvidere et øget pres
fra omverdenen for at prioritere emissionsfrie drivmidler, og vi arbejder derfor
for en sådan omstilling.
Regionens trafikselskab, Movia, har med udgangspunkt i det nuværende mar-
ked vurderet, at en omstilling af regionens linjer til elbusser vil øge vores udgif-
ter til busdrift med op imod 58 mio. kr. årligt. Årsagen til de høje omkostninger
for regionale linjer sammenlignet med for eksempel Roskilde Kommunes, skal
findes i de regionale ruters længde, der medfører behov for ekstra busser og
ladestandere. Eksempelvis kører busserne på linje 500S over 600km om da-
gen, hvilket svarer til f.eks. buslinjer i Sønderjylland.
Vi har i forvejen stigende udgifter til den kollektive trafik som følge af bl.a. øget
trængsel, anlæg af Hovedstadens Letbane og et stort behov for vedligehol-
delse af lokalbanerne, mens det regionale udviklingsbudget er mindsket som
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 68: Kopi til orientering af henvendelse af 13/11-19 til transportministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren om regionale udfordringer ved grøn omstilling af buslinjer, fra Trafikudvalget i Region Hovedstaden
følge af flere år med omprioriteringsbidrag og effekten af Lov om erhvervs-
fremme. Vi ser derfor ind i et større tilpasningsbehov på busdriften allerede fra
2021. En omstilling til elbusser vil øge dette tilpasningsbehov markant, og vi vil
ikke kunne finansiere en sådan omstilling uden at skære yderligere i busdrif-
ten.
Det er Movias forventning, at det i 2025 vil koste det samme at købe elbusser
som busser til biogas eller biodiesel. Cirka halvdelen af regionens buslinjer har
dog kontraktudløb inden 2024, og det er derfor nu, vi skal beslutte, hvordan en
grøn omstilling skal gennemføres uden at blive bundet til op mod 12 år lange
og dyre kontrakter eller ikke-klimavenlige løsninger.
Den største omkostning ved omstilling til elbusser er indkøbsprisen, der skal
afskrives i løbet af buslinjernes kontrakter. Kan denne reduceres, for eksem-
pel gennem statslig puljestøtte eller et tillæg til regionernes økonomiaftale
med staten, vil de årlige omkostninger falde betragteligt. En sådan ordning vil
ikke bare kunne hjælpe Region Hovedstaden, men også de øvrige regioner i
gang med den grønne omstilling. Vi vil derfor opfordre til, at regeringen som
led i klimaindsatsen på transportområdet overvejer at oprette en støttepulje til
el-omstilling af busparken. Enten som led i finansloven eller som led i den fo-
restående forhandling om en ny infrastrukturplan, herunder midler fra ”Bedre
og Billigere”-ordningen.
Vi vil meget gerne uddybe vores problemstillinger og drøfte mulige løsninger
på et møde med ministrene, ligesom vi naturligvis også gerne fremsender
yderligere baggrundsmateriale, herunder Movias vurdering af regionens
grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Trafikudvalget i Region Hovedstaden
Regionale udfordringer ved grøn omstilling af buslinjer
Side 2