Notat
Den
07-11-2019
Journal nr.
09.11.00P15-2-18
Til
medlemmer af Transportudvalget
Fra
Herlev Kommune
Et faktaark om Motorring 3 til medlemmer af Transportudvalget
I Herlev Kommune oplever vi en udvikling i trafikken på statsvejen Motorring 3:
1. Øgede trafikmængder fra ca. 75.000 køretøjer i døgnet i 2012 til ca. 113.000 -
125.000 køretøjer i 2017-2019, heraf en stigning i lastbiltrafikken på ca. 13 %.
2. Øgede trafikmængder på ca. 60 - 70 % om aftenen/natten i forhold til 2012.
3. En næsten forsvundet støjreducerende effekt fra asfaltbelægningen der
stammer tilbage fra motorvejsudvidelsen i 2005-2008.
4. Nye støjberegningsmetoder fra Miljøstyrelsen der regner med øget
søgeradius, øget refleksionsorden og øgede refleksionsafstande, der
betyder flere udpegede personer/boliger i støjberegningerne end tidligere.
(Kilde: Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2018-2023)
Med afsæt i Vejdirektoratets Støjhandlingsplan for statens veje 2018-2023 ses
følgende udsagn omkring Statens egne veje:
1. Vejdirektoratet har oplevet en stigende trafik på statens veje mellem 17 - 26
% fra 2012 til 2017.
2. Der forventes en øget trafik på især motorveje på op til 30 % frem mod
2026.
3. Der er for nuværende ingen midler eller puljer til tilskud til
støjreducerende vinduer eller nye støjskærme langs eksisterende statsveje.
4. Nye støjreducerende asfaltbelægninger på statsveje sker alene via
nuværende vejvedligeholdelse og vurderinger.
(Kilde: Vejdirektoratets Støjhandlingsplan for statens veje 2018-2023)
Side 1 af 10