Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 499
Offentligt
2253741_0001.png
Evaluering af forsøgsordning med
kørekort til 17-årige
Hovedrapport
Mette Møller, Sandra Krogh Andersen, Nanna Bonde, Katrine Hjort, Kira H. Janstrup, Thomas
Chr. Jensen
September 2020
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
Rapport
2020
Af
Mette Møller, Sandra Krogh Andersen, Nanna Bonde, Katrine Hjort, Kira H. Janstrup, Thomas
Chr. Jensen
Copyright:
Udgivet af:
Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse
DTU, Afdeling for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Bygningstorvet,
Bygning 116b, DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark
www.man.dtu.dk
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Indhold
Dansk resumé ..................................................................................................................... 5
English summary ................................................................................................................. 8
1.
2.
2.1
2.2
2.3
Indledning................................................................................................................ 10
Internationale erfaringer .......................................................................................... 12
Regler og retningsliner for den danske vs andre landes ordninger ...................................... 12
Internationale evalueringer................................................................................................... 14
Opsummering ...................................................................................................................... 16
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
Anvendelsesomfang og karakter ............................................................................ 17
National udvikling i udstedte kørekort til unge under 19 år ................................................... 17
Geografisk fordeling af kørekort udstedt til unge under 19 år .............................................. 18
17-åriges præcise alder ved kørekorterhvervelse ................................................................ 20
Selvrapporteret omfang af ledsaget kørsel .......................................................................... 21
Faktorer af betydning for ledsaget kørsel ............................................................................. 24
Karakteristik af den ledsagede kørsel .................................................................................. 26
Selvvurderet effekt ............................................................................................................... 28
Opsummering ...................................................................................................................... 31
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
Håndhævelse, viden og efterlevelse af lovgivning .................................................. 33
Politiindsats .......................................................................................................................... 33
Ledsagerregistrering ved ulykker ......................................................................................... 33
Sigtelser vedrørende ledsaget kørsel................................................................................... 34
Kendskab til og efterlevelse af lovgivning ............................................................................ 34
Afgørelser med sanktion for en færdselsforseelse - generelt ............................................... 36
Opsummering ...................................................................................................................... 38
5.
5.1
5.2
5.3
Trafikulykker med 17-årige bilister .......................................................................... 39
Karakteristik af ulykker med 17-årige førere med kørekort .................................................. 39
Sammenligning af ulykker med 17-årige førere med og uden kørekort................................ 39
Opsummering ...................................................................................................................... 42
6.
6.1
6.2
6.3
6.4
Myndigheders og organisationers erfaringer med ledsagerordningen ................... 43
Fordele ................................................................................................................................. 43
Udfordringer ......................................................................................................................... 44
Overvejelser i øvrigt ............................................................................................................. 45
Opsummering ...................................................................................................................... 46
7.
7.1
7.2
7.3
Kørekort som 17-årig
–
socioøkonomiske karakteristika ........................................ 47
Socioøkonomiske karakteristika ........................................................................................... 48
Køn, familietype, immigrationsstatus og geografi ................................................................. 50
Arbejdsmarkedsstatus, forældreuddannelse, indkomst og antal biler .................................. 50
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
7.4
7.5
7.6
Involvering i ulykker og forseelser ........................................................................................ 51
Socioøkonomiske prædiktorer for at tage kørekort som 17-årig ........................................... 52
Opsummering ....................................................................................................................... 53
8.
8.1
8.2
8.3
8.4
Kørekort som 17-årig
–
transportvalg og holdning til trafiksikkerhed ...................... 55
Transportvalg ....................................................................................................................... 55
Holdning til trafiksikkerhed ................................................................................................... 58
Transportvalg, holdning til trafiksikkerhed - sandsynlighed for KK17 ................................... 60
Opsummering ....................................................................................................................... 61
9.
9.1
9.2
9.3
9.4
Unges erfaringer med ledsaget kørsel .................................................................... 62
Påbegyndelse af ledsaget kørsel ......................................................................................... 63
Ledsaget kørsel i praksis ...................................................................................................... 63
Generel opfattelse af ordningen ........................................................................................... 65
Opsummering ....................................................................................................................... 66
10.
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
Ledsageres erfaringer med ledsaget kørsel ........................................................... 68
Resultatoversigt.................................................................................................................... 68
Påbegyndelse af ledsaget kørsel ......................................................................................... 69
Ledsaget kørsel i praksis ...................................................................................................... 69
Generel opfattelse af ordningen ........................................................................................... 70
Opsummering ....................................................................................................................... 71
11.
Opsummering og konklusion ................................................................................... 73
Bilag A Oversigt over baggrundsnotater ........................................................................... 79
Bilag B Krav til ledsager .................................................................................................... 80
Bilag C Information om spørgeskemaundersøgelse ......................................................... 81
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Dansk resumé
Pr 1. januar 2017 lancerede Danmark en forsøgsordning, der tillader 17-årige at tage kørekort
(B) og køre med en ledsager, der opfylder visse krav. Når den unge fylder 18 år, må
vedkommende køre bil alene. Færdselsstyrelsen har finansieret en evaluering af
forsøgsordningen udført af DTU Management, Afdeling for Transport. Denne rapport indeholder
hovedresultaterne.
Evalueringen ser på trafiksikkerhedsrelaterede aspekter såsom ulykkesinvolvering,
færdselsforseelser og viden om ordningens retningslinjer og krav. Evalueringen omfatter en
række delundersøgelser og datakilder såsom spørgeskemadata, interviewdata, registerdata fra
Danmarks Statistik, det danske kørekortregister og politiregistrerede ulykkesdata. Endvidere er
der foretaget en litteraturundersøgelse med fokus på ledsaget kørsel i Holland, Norge, Sverige
og Frankrig.
Den danske ledsagerordning har stor lighed med ordningerne i Tyskland og Holland. I Danmark
skal ledsageren dog ikke registreres, hvilket er tilfældet i Holland og Tyskland. Alderskravet til
ledsageren er ens i Danmark og Tyskland (30 år), men højere end i Holland (27 år). Kravet
vedrørende kørekortbesiddelse er højst i Danmark (10 år). I Holland og Tyskland er kravet 5 år.
Der er ingen restriktioner på antallet af ledsagere per ung i den danske ordning. I Holland må
der højst benyttes fem forskellige ledsagere.
Evalueringen viser, at der er blevet taget godt imod forsøgsordningen, idet ca. 40% af de 17-
årige får kørekort som 17-årig. Den samlede andel af personer under 19 år med kørekort er ikke
steget, men andelen, der får kørekortet som 17-årig, stiger.
Resultatet viser endvidere, at socioøkonomiske karakteristika, holdning til trafiksikkerhed og
holdning til transport har betydning for sandsynligheden for at tage kørekort som 17-årig fremfor
som 18-årig. Således øger følgende faktorer sandsynligheden for at tage kørekort som 17-årig:
Dansk oprindelse, at bo vest for Storebælt, at bo med begge forældre, at bo i en husstand med
flere biler, at bo i en husstand med høj indkomst, og at mindst en af ens forældre har en
videregående uddannelse. Køn har ingen betydning for sandsynligheden for, at en ung får
kørekort som 17-årig. Forældres involvering i ulykker og forseelser (trafikrelateret og ikke-
trafikrelateret) påvirker ikke sandsynligheden for, at en ung får kørekort som 17-årig, men unge,
der selv tidligere har været involveret i ikke-trafikrelaterede ulykker, har større sandsynlighed for
at få kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig.
Med hensyn til holdning til transport viser evalueringen, at unge, der lægger vægt på, at
transportformen er pålidelig, er mere tilbøjelige til at få kørekort som 17-årig, mens unge, der
lægger vægt på, at transportformen er miljøvenlig, er mindre tilbøjelige til at gøre det. Unge, der
har et ønske om at køre bil, har et knallertkørekort og har en mor, der ofte kører bil, ser også ud
til at være mere tilbøjelige til at få kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig. Til gengæld er
unge, der har en positiv holdning til spirituskørsel og en negativ holdning til overtrædelse af
hastighedsgrænsen, mindre tilføjelige til at få kørekort som 17-årig.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
5
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
12% af de personer, der får kørekort som 17-årig, består køreprøven mindre end en måned, før
de fylder 18 år, hvilket giver begrænset tid til at opnå køreerfaring ved kørsel med en ledsager. I
gennemsnit får de 17-årige kørekort 5,3 måneder, før de fylder 18 år. Undersøgelsens
resultater viser, at flertallet af dem, der indgår i undersøgelsen, kører ledsaget kørsel 1-3 gange
om ugen med en gennemsnitlig turlængde på 15 km. I de fleste tilfælde er det forældre, der
fungerer som ledsager. Samlet tyder resultaterne på, at omfanget af den køreerfaring, som 17-
årige i Danmark opnår ved kørsel med en ledsager, er mindre end det omfang, der opnås i
sammenlignelige lande (Holland = 1.700 km, Tyskland = 2.400 km), og at den opnåede erfaring
kan være for lille til at opnå en ulykkesforebyggende effekt. Yderligere undersøgelser baseret
på en længere årrække er dog nødvendige for at verificere dette. De fleste af de kørte ture var
ture, der alligevel skulle køres. Enkelte ture blev tilrettelagt med specifikke træningsformål.
Selvrapporterede data indikerer, at omfanget af kørsel uden ledsager stiger jo længere, den 17-
årige har haft kørekort, og jo tættere den 17-årige er på at fylde 18 år. 15% af
undersøgelsesdeltagerne indrømmede, at de ulovligt havde kørt bil uden en ledsager, og 50%
havde venner, der havde gjort det. Forældre og unge bilister forklarede den uledsagede kørsel
med, at de oplevede, at den 17-årige bilist havde tilstrækkelige kørefærdigheder til at kunne
køre alene, og at de nuværende sanktioner (en bøde) ikke havde en forebyggende effekt.
Derudover blev der givet udtryk for, at man mistede interessen for at køre ledsaget kørsel, når
det ikke længere havde nyhedens interesse.
Et stort flertal af interview- og spørgeskemaundersøgelsens deltagerne mente, at ledsaget
kørsel havde forbedret deres egne/deres børns kørefærdigheder og selvtillid som bilist. Jo mere
den 17-årige havde kørt med ledsager, og jo mere støttende den unge oplevede, at ledsageren
havde været, jo større selvtillid og tro på egne kørefærdigheder havde den unge erhvervet sig.
Blandt de adspurgte blev der generelt givet udtryk for, at man havde positive erfaringer med
ledsaget kørsel. Kendskabet til ordningens regler og retningslinjer varierede, og omfanget af
forberedelse til ledsaget kørsel var begrænset. Nogle ledsagere efterspurgte mere information
om ordningen herunder retningslinjer og vejledning vedrørende optimal ledsageradfærd. Nogle
unge efterspurgte nedsættelse af alderskrav for ledsager, så fx større søskende kunne være
ledsager. Andre efterspurgte en tydeliggørelse af vigtigheden af, at forældre bruger tid på at
køre ledsaget kørsel med deres børn, da manglende forældreengagement er en central
barriere. Derudover fremhævede nogle af undersøgelsens deltagere, at ledsagerkravet om 10
års kørekortbesiddelse skulle reduceres. Man mente, at de unge bøder for forældrenes
handlinger, uanset om den manglende opfyldelse af 10-årskravet skyldes en færdselsforseelse
eller manglende ændring af kørekort i forbindelse med tilflytning til Danmark.
Evalueringen viser, at der i perioden 2017-2019 var 88 17-årige med kørekort involveret i en
ulykke. I otte ulykker var der ikke en ledsager tilstede, mens der i 7 ulykker var en ledsager
tilstede, hvoraf en ikke opfyldte ledsagerkravene. For de øvrige ulykker var der ingen
information, der med sikkerhed kunne af- eller bekræfte tilstedeværelse af en eventuel
ledsager. De tilgængelig data indikerer, at kun et lille antal ulykker involverede risikoadfærd som
fx overtrædelse af hastighedsgrænsen (7%) eller påvirkning af alkohol (11%). Dette kunne tyde
på, at erfaringsrelaterede vanskeligheder med at forudsige udviklingen i trafikken kan være en
medvirkende ulykkesfaktor. Yderligere undersøgelser er dog nødvendige for at afklare dette.
Alt i alt tyder evalueringen på, at der er blevet taget godt imod forsøgsordningen med kørekort
til 17-årige. Fremtidige undersøgelser, der muliggør en mere detaljeret forståelse af
6
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
sammenhængen mellem ledsaget kørsel, udvikling af kørefærdigheder og ulykkesinvolvering, er
imidlertid relevant. Ligeledes vil en opfølgning, baseret på data fra en længere årrække og
dermed en større datamængde, være relevant.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
7
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
English summary
As of January 1 2017, Denmark launched a pilot scheme, allowing 17-year-olds to license (B)
and engage in post-licence accompanied driving until solo driving at the age of 18. The Danish
Road Traffic Authority funded an evaluation of the pilot scheme conducted by DTU. This report
includes the main results.
The evaluation addresses safety related aspects such as crash involvement, violations and
knowledge about the requirements. Socioeconomic characteristics, attitudes and transport
mode preferences, increasing the likelihood of licensing at 17 compared to 18 were identified
along with user experiences among young drivers, accompanying persons and stakeholders
professionally involved in accompanied driving in different ways. Finally, a literature study was
conducted focusing on accompanied driving in the Netherlands, Germany, Norway, Sweden
and France. The evaluation includes a number of sub-studies and data sources such as survey
data, interview data, register data from Statistics Denmark, the Danish Driving License register
and police registered crash data.
Approximately 40% of Danish 17-year old people license at 17. The total share of people below
19 with a driver’s license has not increased, but the share of people choosing to license at 17 is
increasing. Socioeconomic characteristics, attitude towards safety and mode choice
preferences are associated with the likelihood of licensing at 17. Thus, the probability to license
at 17 rather than at 18 is greater for young people living in West-Denmark, with Danish origin
who live with both parents, live in a household with several cars, high household income, and at
least one parent with a higher education. Parent involvement in crashes and violations (traffic-
related and non-traffic-related) does not influence the likelihood of licensing at 17, but young
people with a history of non-traffic-related crash involvement are more likely to license at 17
compared to at 18. There is no effect of gender. Regarding mode choice preferences, young
people who emphasize reliability are more likely to license at 17, while young people
emphasizing environmentally friendly transport are less likely to do so. Wanting to drive a car,
having a moped license and a mother who often drives a car also seem to increase the
likelihood of licensing at 17, whereas the likelihood decreases for young people with unsafe
attitudes towards drunk driving and safe attitude towards speeding.
In Denmark, 12% of people licensing at 17 get the license less than one month before they turn
18, leaving limited time for accompanied driving. On average, 17-year-olds license 5,3 months
before turning 18. Survey results indicate that the majority engage in accompanied driving 1-3
times per week with an average trip length of 15 km. In most cases, a parent is accompanying
the young driver. The results indicate that even with 4-6 months of accompanied driving, most
17-year olds will obtain less than 1,500 km of driving experience through post-licence
accompanied driving. The available data did not allow a comparison of crash risk between
people with and without accompanied driving.
Self-reports indicate that unaccompanied driving increases during the period of accompanied
driving. 15% of the survey participants admitted to have engaged in unaccompanied driving,
and 50% had friends who had done so. Parents and young drivers justified unaccompanied
driving by the belief that driving skills were sufficient for solo driving and that current sanctions
8
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
(a fee) did not have a preventive impact. A large majority of interview and survey participants
stated that they believed that accompanied driving had improved their driving skills and their
self-confidence as drivers. The amount of accompanied driving and support from the
accompanying person influenced this statement.
During the years 2017-2019, 88 17-year-old licensed drivers were involved in a crash. Most
likely, no accompanying person was present at the time of the crash. In the majority of the
crashes alcohol, drugs or speeding was not involved. In-depth analysis are needed, but results
indicate that the inability to predict the development of the traffic situation could be contributing
factors.
All in all, the results indicate that the Danish pilot scheme with accompanied driving was well
received in the population. An increasing proportion of 17-year-olds choose to license and user
experiences are predominantly positive. However, future studies which allow a more detailed
understanding of the associations between accompanied driving, the development of driving
skills and crash involvement are relevant along with follow-up studies including a longer time
period.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
9
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0010.png
1. Indledning
Pr 1. januar 2017 startede en dansk forsøgsordning, der gør det muligt for 17-årige at tage
kørekort (B)
1
og efter bestået køreuddannelse at køre bil sammen med en erfaren bilist som
ledsager frem til det fyldte 18. år. DTU har foretaget en evaluering af ordningen med fokus på
de trafiksikkerhedsmæssige aspekter samt ordningens anvendelsesomfang.
Denne rapport indeholder resultatet af denne evaluering. Yderligere detaljeret dokumentation
for de præsenterede resultater og de anvendte metoder, findes i en række ikke-publicerede
baggrundsnotater (for en oversigt, se bilag). De præsenterede resultater er tilvejebragt gennem
en række delundersøgelser udført i forbindelse med projektet (se tabel 1).
Tabel 1
Oversigt over de aspekter der belyses i evalueringen samt anvendte datakilde(r).
Internationale erfaringer
Anvendelse og effekt
Sammenligning af ordninger
Nationale erfaringer
Emne
Litteraturstudie
Kortlægning af ordninger
Emne
Antal udstedte kørekort
Selvrapporteret kørselsomfang
Data
Videnskabelige artikler
Officielle hjemmesider mv
Data
Politiets registre
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Politiets kørekortregister
Danmarks Statistiks registre
Kvalitative interview (Rigspolitiet, Nationalt
Færdselscenter)
Lovgivning
Sigtelser
Viden og efterlevelse
Politiregistreringer, POLSAS
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Trafikulykker
Trafikulykker med 17-årige
bilister
Administration
Myndigheders/organisationers
erfaringer
Kvalitative interview (repræsentanter for
myndigheder og organisationer)
Politiets kørekortregister
Anvendelse af ordningen
Karakteristik af brugere
Danmarks Statistiks registre
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Ledsageres erfaringer
Ledsaget kørsel i praksis
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Unge bilisters erfaringer
Ledsaget kørsel i praksis
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Politiregistreringer, Vejman
Anvendelsesomfang
Faktisk alder ved kørekort
Politiindsats
1
Af hensyn til læsevenligheden er det i notatet valgt at benytte betegnelsen kørekort uden yderligere præcisering. Med
mindre andet er anført, vedrører betegnelsen ”kørekort” kørekort til almindelig personbil dvs. kørekort B.
10
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
For hovedparten af delundersøgelserne gælder, at datagrundlaget kort præsenteres i
forbindelse med præsentation af resultaterne. Dette gælder dog ikke
spørgeskemaundersøgelsen, da resultater fra denne indgår i flere af rapportens kapitler. For en
kort præsentation af datagrundlaget for spørgeskemaundersøgelsen henvises derfor til bilag
samt det relevante baggrundsnotat.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
11
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2. Internationale erfaringer
I dette afsnit sammenlignes regler og krav i den danske ordning med ledsaget kørsel med
lignende ordninger i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Frankrig. Endvidere præsenteres
erfaringer fra de fem lande. De præsenterede resultater vedrører følgende:
Ligheder og forskelle med hensyn til regler og krav mellem den danske ordning og
ordningerne i de øvrige fem lande.
Hvem benytter ordningerne, hvorfor og hvor meget.
Effekt af træning af ledsagere.
Trafiksikkerhedsmæssig effekt i form af reduceret ulykkesrisiko.
2.1 Regler og retningsliner for den danske vs andre landes ordninger
Der er foretaget en sammenligning mellem regler og krav i den danske ordning og ordningerne
med ledsaget kørsel i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Frankrig. Kortlægningen er baseret
på information tilvejebragt via de pågældende landes officielle hjemmesider, hvoraf reglerne for
ledsaget kørsel fremgår, samt information via personer, der har indgående kendskab til
ordningen i de undersøgte lande.
En oversigt over udvalgte krav og retningslinjer for ordningerne i de seks lande fremgår af tabel
2. Som det fremgår, har de forskellige lande forskellige regler for, i hvilket omfang og under
hvilke omstændigheder unge bilister kan få mulighed for at opbygge rutine og/eller opnå bedre
kørefærdigheder gennem kørsel med en privat ledsager (ikke en professionel kørelærer). Helt
overordnet kan der dog skelnes mellem to typer ordninger nemlig ledsaget kørsel og privat
øvelseskørsel:
Ledsaget kørsel
giver mulighed for, at unge, der
har
kørekort, men er for unge til at de må
køre alene, kan opnå køreerfaring (som fører) ved at køre med en privat ledsager.
Privat øvelseskørsel
giver mulighed for, at unge, der
ikke har
kørekort, som en del af
køreuddannelsen kan øve sig i at køre bil med en privat ledsager, for derigennem at
opbygge tilstrækkelige kørefærdigheder med henblik på at kunne bestå den praktiske
køreprøve.
Begge ordninger giver således mulighed for, at unge nye bilister kan opnå køreerfaring og
dermed bedre kørefærdigheder, inden de begynder at køre alene. I det ene tilfælde sker det,
efter at den unge har fået sit kørekort (ledsaget kørsel). I det andet tilfælde sker det, inden den
unge får sit kørekort (privat øvelseskørsel). Danmark, Holland og Tyskland anvender ledsaget
kørsel. Norge, Sverige og Frankrig har privat øvelseskørsel.
12
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0013.png
Tabel 2
Oversigt over udvalgte forudsætninger og krav i forbindelse med ledsaget kørsel/privat
øvelseskørsel i Danmark, Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Frankrig.
Ledsaget kørsel (efter praktisk køreprøve)
Krav vedrørende
Danmark
17 år
Holland
17 år
Tyskland
17 år
Privat øvelseskørsel (før praktisk køreprøve)
Norge
16 år
Intro-kursus
(teori/ praksis)
25 år
Sverige
16 år
Intro-kursus
(teori)
24 år
Frankrig
15 år
Intro-kursus
(teori/ praksis)
bestået teori
23 år
Min. alder for den unge
Den unges kvalifikationer
Ledsagers alder
Kørekort (B)
30 år
Kørekort (B)
27 år
Kørekort (B)
30 år
Ledsager kørekortbesiddelse
Registrering af ledsager
Antal ledsagere pr ung
Antal unge pr ledsager
Opkvalificering af ledsager
Omfang ledsaget kørsel/privat
øvelseskørsel
Indhold ledsaget kørsel/privat
øvelseskørsel
Seneste 10 år
Nej
Ubegrænset
Ubegrænset
Nej
Seneste 5 år
Ja
Max 5
Ubegrænset
Nej
Seneste 5 år
Ja
Ubegrænset
Ubegrænset
Nej
Seneste 5 år
Nej
Ubegrænset
Ubegrænset
Nej
Seneste 5 år
Ja
Ubegrænset
Max 5
Ja
Seneste 5 år
Ja
Ubegrænset
Ubegrænset
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Med hensyn til hvilke krav, der stilles til den unge, er der i alle seks lande et alderskrav for, hvor
gammel den unge som minimum skal være for at måtte deltage i ledsaget kørsel/privat
øvelseskørsel. Ligeledes er der i alle seks lande krav om, at den unge skal deltage i
kvalificerende undervisning, inden den ledsagede kørsel/private øvelseskørsel påbegyndes.
Der er dog store forskelle mellem landende med hensyn til indhold og omfang af denne
undervisning, herunder om den kvalificerende undervisning omfatter teori, praktisk køreerfaring
eller begge dele.
I et land (Holland) må en ung, der kører ledsaget kørsel, maksimalt benytte fem forskellige
private ledsagere. I de øvrige lande er der ingen restriktioner på antallet af private ledsagere.
For den private ledsager er der i hovedparten af landene (dog ikke i Danmark) krav om, at
vedkommende skal registreres som privat ledsager for at måtte fungere som ledsager. I alle
seks lande er der et alderskrav, der dikterer, hvor gammel den private ledsager som minimum
skal være. Ligeledes er der krav om, at den private ledsager skal have kørekort til bil, og der er
et minimumskrav for, hvor længe vedkommende skal have haft kørekortet frem til tidspunktet for
ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel. I et land (Sverige) må en privat ledsager maksimalt være
ledsager for fem unge på samme tid. I de øvrige lande, er der ingen øvre grænse for, hvor
mange unge en privat person må være ledsager for. I to lande (Sverige og Frankrig) er der krav
om, at den private ledsager skal modtage kvalificerende information, inden den private
øvelseskørsel påbegyndes.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
13
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Med hensyn til indhold og omfang af den ledsagede kørsel/private øvelseskørsel, er der kun i et
enkelt land minimumskrav til, hvor mange kilometer den ledsagede kørsel/private øvelseskørsel
skal omfatte (Frankrig, 3.000 km). I tre lande stilles der visse krav til indholdet af den private
øvelseskørsel fx med hensyn til hvilke trafiksituationer, øvelseskørslen skal omfatte. Generelt er
der lidt flere krav til indhold, omfang samt ledsagerkvalifikationer for privat øvelseskørsel
sammenlignet med ledsaget kørsel.
Det varierer landende imellem, hvordan overtrædelse af reglerne for ledsaget kørsel/privat
øvelseskørsel sanktioneres. Der er dog en tendens til, at den unge sanktioneres strengere i de
lande, hvor den unge har kørekort (ledsaget kørsel), og at den private ledsager sanktioneres
strengere i de lande, hvor den unge endnu ikke har kørekort (privat øvelseskørsel).
Samlet set har den danske ledsagerordning størst lighed med ordningerne i Holland og
Tyskland, hvor den unge, ligesom i Danmark, skal have kørekort inden vedkommende må køre
med en privat ledsager. De væsentligste forskelle er:
1) Kørsel uden ledsager sanktioneres med bøde i Danmark til forskel fra Holland og Tyskland,
hvor den unge mister kørekortet.
2) I Danmark skal den private ledsager ikke registreres, og der er ikke mulighed for deltagelse i
kurser og lignende med det formål at kvalificere den private ledsager til opgaven.
3) Alderskravet for den private ledsager er højere i Danmark end i Holland, men det samme
som i Tyskland. Minimumskravet for antal år med kørekortbesiddelse for den private
ledsager er højere i Danmark end i Holland og Tyskland.
2.2 Internationale evalueringer
Med henblik på at kortlægge videnskabelig dokumentation for erfaringer med ledsaget
kørsel/privat øvelseskørsel i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Frankrig er der foretaget en
litteraturundersøgelse. Litteraturen blev identificeret via Google Scholar og omfatter perioden
2000-2018 (primo). Der blev identificeret fem undersøgelser vedrørende ledsaget kørsel
(Holland 3, Tyskland 2) og 17 undersøgelser vedrørende privat øvelseskørsel (Norge 6, Sverige
8, Frankrig 3). Litteraturen blev gennemgået med fokus på følgende aspekter:
Hvorfor vælges/fravælges ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel?
Hvem deltager i ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel og i hvilket omfang?
I hvilke trafiksituationer køres der ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel?
Er kvalificering af ledsagere relevant?
Bidrager ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel til reduktion af ulykkesrisiko for unge
bilister?
Litteraturundersøgelsen viste, at de vigtigste grunde til at benytte sig af ledsaget kørsel/privat
øvelseskørsel er: ønsket om at få kørekort og køre bil så hurtigt som muligt samt at blive en
14
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
bedre og mere sikker bilist. I lande med privat øvelseskørsel er en vigtig grund endvidere at
kunne spare penge til betaling for kørsel med en kørelærer. De vigtigste grunde til ikke at
benytte ordningerne er manglende interesse i at få kørekort, og at praktiske omstændigheder
forhindrer det herunder mangel på privat ledsager, tid og/eller køretøj.
Der er store forskelle mellem landende med hensyn til, hvor mange der benytter ordningen. I
Holland og Tyskland (ledsaget kørsel) drejer det sig om hhv. 33% og 71% af de 17-årige. I
Norge, Sverige og Frankrig (privat øvelseskørsel) er tallene henholdsvis 99%, 80% og 25%.
Både for ledsaget kørsel og privat øvelseskørsel er det helt overvejende de unges forældre, der
fungerer som privat ledsager.
I Holland og Tyskland (ledsaget kørsel) er der en lettere overrepræsentation af unge mænd og
personer i gang med en videregående uddannelse blandt ordningens brugere. I begge lande
køres der ledsaget kørsel i ca. 6 måneder. I Holland køres der ca. to gange om ugen og i
gennemsnit 1.700 km i alt. De tilsvarende tal for Tyskland er ca. tre gange om ugen og 2.400
km i gennemsnit.
Litteraturen tyder på, at variationen i de trafiksituationer og trafikmiljøer, som unge får erfaring
med i forbindelse med privat øvelseskørsel, kan være begrænset, idet visse risikofyldte
situationer (fx vognbaneskift ved høj fart og overhaling) kun indgår i meget begrænset omfang.
Om dette også gælder ledsaget kørsel er uklart. Litteraturen indikerer dog, at alsidighed i
kørselssituationer er vigtig for opbygning af alsidige kørefærdigheder.
Dokumentation for, om tiltag til kvalificering af private ledsagere har effekt, er meget begrænset.
En svensk undersøgelse af et frivilligt kursus med fokus på sikkerhed, mental belastning og
overvurdering af egne evner viste en positiv effekt på deltagernes holdning til trafiksikkerhed.
Beslægtede undersøgelser tyder på, at træning af ledsagere er relevant, fordi det kan forbedre
kvaliteten af den feedback, som private ledsagere giver den unge, reducere uhensigtsmæssig
indflydelse og øge omfanget af kørsel, hvis samspillet mellem ledsager og ung bilist er mindre
konfliktfyldt.
Med hensyn til om ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel bidrager til reduktion af ulykkesrisiko, er
resultaterne ikke entydige. For så vidt angår ledsaget kørsel er der i Holland ikke fundet forskel
mellem brugere og ikke-brugere af ordningen med hensyn til selvrapporterede ulykker eller
færdselsforseelser, når der korrigeres for antal kørte kilometer. I Tyskland har man fundet, at
personer, der har kørt ledsaget kørsel, har 22% færre ulykker. Eventuelle forskelle i
kørselsomfang mellem ulykkesimplicerede og ikke ulykkesimplicerede unge førere er dog uklar.
For så vidt angår privat øvelseskørsel tyder undersøgelser på, at ulykkesrisikoen generelt falder
i takt med øget kørselsmængde, men det er pt. ikke muligt at fastsætte et optimalt antal kørte
kilometer. Ulykkesrisikoen falder markant for unge bilister, når de har kørt 7.000-8.000 km, men
det er uvist, om det har betydning, om erfaringen opnås med ledsager eller kørsel alene. En
norsk undersøgelse foreslår 4000 km som anbefalet kørselsomfang inden unge kører alene.
Anbefalingen er dog forbundet med stor usikkerhed pga. manglende data. Samme
undersøgelser tyder på, at en mindre kørselsmængde med ledsager kan øge ulykkesrisikoen,
måske som følge af selvovervurdering af egne kørefærdigheder blandt de unge der kun kører
privat øvelseskørsel i mindre omfang.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
15
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2.3 Opsummering
Den danske ledsagerordning har særlig stor lighed med ordningen i Tyskland og
dernæst med ordningen i Holland. Dog skal den private ledsager ikke registreres ifølge
den danske ordning, hvilket er tilfældet i Holland og Tyskland.
Alderskravet til den private ledsager er ens i Danmark (30 år) og Tyskland (30 år), men
højere end i Holland (27 år).
Kravet vedrørende kørekortbesiddelse er højst i Danmark (10 år). I de øvrige lande, der
indgår i sammenligningen, er kravet 5 år.
Der er ingen restriktioner på antallet af ledsagere per ung i den danske ordning, hvilket
der er i den hollandske ordning.
Centrale selvrapporterede grunde til at køre ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel er:
kørekort hurtigst muligt, blive bedre bilist, spare penge til kørelærer (privat
øvelseskørsel).
Centrale selvrapporterede grunde til ikke at køre ledsaget kørsel/privat øvelseskørsel:
mangel på tid, mangel på køretøj og/eller ledsager og manglende interesse i at få
kørekort.
Let overrepræsentation af mænd og unge i gang med en videregående uddannelse
blandt brugere af ledsaget kørsel.
I Tyskland benytter 71% af de 17-årige muligheden for at tage kørekort som 17-årig.
Der køres i gennemsnit 2.400 km og tre gange om ugen med ledsager. I Holland er de
tilsvarende tal 33%, 1.700 km og 2 gange ugentligt.
Frankrig har som det eneste land et minimumskrav til antallet af kørte kilometer (3.000
km) med ledsager.
Der mangler viden om betydningen af ledsagerens kvalifikationer, feedbackstrategi og
samspillet mellem ledsager og fører generelt.
Effekten af ledsaget kørsel på ulykkesrisiko er uklar. Holland har ikke fundet effekt,
Tyskland har fundet en reduktion i ulykkesrisiko på 22%.
Det er ikke muligt med sikkerhed at identificere et optimalt kilometerantal, som unge bør
køre med ledsager for at reducere deres ulykkesrisiko, når de begynder at køre alene.
Norske resultater (privat øvelseskørsel) indikerer 4.000 km som en relevant anbefaling.
Samme resultater tyder på, at en mindre kørselsmængde med ledsager kan øge
uheldsrisikoen, måske som følge af selvovervurdering af færdigheder hos de unge
bilister. Tyske resultater (ledsaget kørsel) indikerer en samlet positiv effekt af en
gennemsnitlig kørselsmængde på 2.400 km blandt brugere, men forskelle i
kørselsomfang blandt ulykkes/ikke-ulykkesinvolverede unge er uklar.
16
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0017.png
3. Anvendelsesomfang og karakter
I dette afsnit præsenteres resultater vedrørende i hvilket omfang, muligheden for at tage
kørekort som 17-årig og køre ledsaget kørsel er blevet benyttet. Resultater omhandler følgende:
National udvikling i udstedte kørekort til personer under 19-år i perioden 2013-2019.
Geografisk fordeling af kørekort udstedt til personer under 19 år i perioden 2013-2019.
17-åriges præcise alder ved kørekortudstedelse.
Selvrapporteret kørselsomfang med/som ledsager.
Faktorer af betydning for omfanget af ledsaget kørsel.
Karakteristik af den ledsagede kørsel.
Selvvurderet effekt af ledsaget kørsel.
3.1 National udvikling i udstedte kørekort til unge under 19 år
Datagrundlaget er antallet af udstedte kørekort til personer under 19-år i perioden januar 2013
–
december 2019. Data vedrørende kørekort er leveret af Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter.
Antallet af udstedte kørekort er sat i forhold til antallet af 17- og 18-årige via data fra Danmarks
Statistik. Tabel 3 og figur 1 viser resultatet.
Der er ikke umiddelbart tegn på, at ordningen med kørekort til 17-årige har ændret andelen af
unge, der tager kørekort, før de bliver 19 år. Andelen ligger på ca. 67% svarende til
gennemsnittet for 2013-2016.
Tabel 3
Antal kørekort udstedt til personer under 19 år i perioden 2013-2019.
Antal i
årgang
(medio året)
73.603
71.619
71.481
69.460
69.425
70.303
69.391
69.863
67.369
69.582
Udstedte
kørekort
48.499
46.104
47.574
44.791
24.498
32.772
27.993
21.248
28.460
18.036
Andel af
årgang med
kørekort
66%
64%
67%
64%
35%
57.270
18 år
2018
17 år
18 år
2019
a
År
2013
2014
2015
2016
2017
Alder
a
18 år
18 år
18 år
18 år
17 år
Antal kørekort
17-18 årige
total
48.499
46.104
47.574
44.791
Andel af de 18-
årige der tager
kørekort som 17-
18-årige
66%
64%
67%
64%
81%
47%
40%
49.241
30%
42%
46.499
67%
26%
70%
17 år
18 år
17-årige indgår i tabellen fra 2017, hvor kørekort som 17-årig blev muligt.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
17
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0018.png
Der er en pukkel i det samlede antal af kørekort udstedt til personer under 19 år i 2017 (figur 1),
hvor det blev muligt for 17-årige at tage kørekort. Antallet af 17-årige, der tager kørekort, har
dog tilsyneladende stabiliseret sig på ca. 28.000 per år.
Figur 1
Antal kørekort udstedt til 17- og 18-årige i perioden 2013-2019. Datakilde: Rigspolitiet,
Nationalt Færdselscenter.
3.2 Geografisk fordeling af kørekort udstedt til unge under 19 år
Datagrundlaget er kørekort til unge under 19-år udstedt i perioden januar 2013– december
2019. Data vedrørende udstedte kørekort er leveret af Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter.
Udviklingen i antallet af udstedte kørekort i de enkelte politikredse, ser meget parallel ud (figur
2). For de fleste politikredse er niveauet i 2019 er tilbage på niveauet fra før ordningen med
kørekort til 17-årige blev indført i 2017. Dog ses et fald i politikreds København. Faldet fandt
dog hovedsageligt sted før indførelsen af ordningen med ledsaget kørsel.
Figur 2
Andel af 17- og 18-årige, der tager kørekort i perioden 2013-2019 fordelt på politikreds.
18
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0019.png
For at se på den geografiske fordeling med hensyn til udstedelse af kørekort til 17-årige, er der
lavet en oversigt over antallet af kørekort udstedt i de enkelte politikredse. Data omfatter
kørekort udstedt til 17- og 18-årige i perioden juli 2017
–
december 2019. Data er udleveret af
Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter. Der er endvidere set på, hvor stor en andel kørekort
udstedt til 17-årige udgør af det samlede antal kørekort udstedt til 17- og 18-årige (se tabel 4).
Perioden januar 2017
–
juni 2017 er udeladt af analysen, for at minimere effekten af eventuelle
geografiske forskelle i indfasningshastighed af ordningen.
Som det fremgår af tabel 4, er der relativt store forskelle på, hvor tidligt unge under 19 år vælger
at tage kørekort. Især i Nordjylland, Midt- og Vestjylland og i Syd– og Sønderjylland er andelen
af kørekort udstedt til de 17-årige stor (63% eller mere). Det omvendte er tilfældet i
politikredsene i Østdanmark. Især i politikredsene København og Københavns Vestegn vælger
en større andel at vente, til de bliver 18 år. En
χ
2
-test bekræfter, at andelen af 17-årige er
signifikant større vest for Storebælt end øst for Storebælt. De 17-åriges andel her er hhv. 62%
og 47% (p<0.01).
Tabel 4
Antallet af 17-årige og 18-årige der tog kørekort i perioden 1. juli 2017- december 2019,
samt de 17-åriges andel af 17-18-årige, der tog kørekort.
2017 fra 1/7
2018
2019
2017-2019
17-åriges
andel af de 17-
18-årige, der
tog kørekort
66%
66%
63%
61%
58%
57%
55%
50%
49%
47%
41%
36%
0%
Politikreds (udstedelse)
Syd- og Sønderjylland
Midt- og Vestjylland
Nordjylland
Sydøstjylland
Fyn
Østjylland
Sydsjælland og Lolland-Falster
Nordsjælland
Bornholm
Midt- og Vestsjælland
Københavns Vestegn
København
Andre*
a
17 år
1.516
2.352
1.535
1.502
1.248
1.355
967
1.135
93
912
582
330
0
18 år
1.092
1.614
1.185
1.246
1.275
1.497
1.071
1.607
95
1.529
1.098
770
49
17 år
3.127
4.644
3.004
2.955
2.704
2.910
1.806
2.689
144
1.951
1.307
751
0
18 år
1.561
2.267
1.772
1.986
1.966
2.071
1.413
2.607
147
2.088
1.886
1.379
105
17 år
3.261
4.609
3.223
3.109
2.676
2.867
1.794
2.607
139
2.075
1.352
751
0
18 år
1.350
1.975
1.561
1.596
1.633
1.729
1.261
2.124
147
1.864
1.623
1.053
120
Total
13.527
14.128
27.993
21.248
28.463
18.036
57%
Andre dækker over Nordatlantiske kredse samt mangelfulde registreringer. Datakilde: Rigspolitiet, Nationalt
Færdselscenter.
I politiets data vedrørende udstedte kørekort er fordelingen på politikredse baseret på den
kommune, hvor kørelærerens ansøgning om køreprøve indgives. Informationen afspejler derfor
ikke nødvendigvis den unges bopæl eller den politikreds, hvor køreprøven har fundet sted. Vi
har derfor lavet en supplerende analyse, hvor individdata fra politiets data er flettet med
information vedrørende bopæl fra Danmarks Statistik. Dermed opnås, at den geografiske
fordeling afspejler de unge kørekortstageres bopælskommune (se tabel 5).
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
19
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0020.png
Når det gøres, ses, at den relative fordeling på de enkelte politikredse er uændret således, at de
17-åriges andel af de 17- 18 årige, der tog kørekort, fortsat er højest i politikreds Syd- og
Sønderjylland og Midt-og Vestjylland. De 17-årige udgør den laveste andel i politikreds
København. Der er ligeledes fortsat signifikant (p<0.01) forskel på Øst- og Vestdanmark, idet de
17-åriges andel fortsat er 47% øst for Storebælt og 61% vest for Storebælt.
Tabel 5
17-åriges andel af de 17-18-årige, der fik kørekort fra 1. juli 2007
–
30 juni 2019 efter
politikreds baseret på kørekortstagernes bopælspolitikreds*.
17-åriges andel
af de 17-18-årige
der tager
kørekort
65%
65%
62%
60%
57%
57%
54%
49%
49%
47%
41%
36%
Politikreds (bopæl)
Syd- og Sønderjylland
Midt- og Vestjylland
Nordjylland
Sydøstjylland
Fyn
Østjylland
Sydsjælland og Lolland-Falster
Nordsjælland
Bornholm
Midt- og Vestsjælland
Københavns Vestegn
København
*
17 årige
6.286
8.875
6.131
6.381
5.364
5.836
3.609
5.754
306
3.974
2.359
1.553
18-årige
3.377
4.738
3.797
4.274
4.056
4.432
3.075
5.941
317
4.541
3.434
2.819
I alt
9.663
13.613
9.928
10.655
9.420
10.268
6.684
11.695
623
8.515
5.793
4.372
I alt
56.428
44.801
101.229
56%
Datakilde: Individdata leveret af Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter sammenkørt med bopælskommunedata fra
Danmarks Statistik.
3.3 17-åriges præcise alder ved kørekorterhvervelse
I det følgende præsenteres resultater vedrørende de 17-åriges præcise alder på tidspunktet for
erhvervelse af kørekort samt selvrapporteret antal kørte kilometer som/med ledsager.
De 17-åriges præcise alder på tidspunktet for erhvervelse af kørekort har betydning for, hvor
lang en periode de har til at køre med ledsager og opbygge erfaring. Der er derfor set på, hvor
tæt de 17-årige var på at fylde 18 år, da de fik deres kørekort.
Analysen omfatter personer født i perioden 1. april 2000
–
30. juni 2000, og som har fået
kørekort som 17-årig i perioden 1. januar 2017
–
30. juni 2019 (N=6.569). Denne afgrænsning
er valgt for at sikre, at alle inkluderede personer har haft mulighed for at tage kørekort hele det
år, de var 17-år gamle. Slutdatoen svarer til den, der benyttes i andre dele af projektet, hvor det
er relevant at vide, om de pågældende har taget kørekort, før de fylder 19-år eller ej.
I analysen er datoen for kørekorterhvervelsen for hver person sat over for datoen for deres 18-
års fødselsdag fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Resultatet fremgår af Figur 3.
20
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0021.png
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Figur 3
Aldersfordeling ved kørekorterhvervelse (N=6.569).
Som det fremgår af figur 3, fik den største andel (12%) af de inkluderede unge kørekortet
mindre end en måned inden de fyldte 18 år. Der er en klar tendens til at kørekortet hyppigere
erhverves, når 18-års fødselsdagen nærmer sig. I gennemsnit fik de inkluderede unge kørekort
5,3 måneder, før de fyldte 18 år.
Det er med en
χ
2
-test undersøgt, om fordelingen på måneder er signifikant forskellig fra en jævn
fordeling over de 12 måneder, og det er tilfældet på et signifikansniveau på 0,1%. Endvidere har
vi med en lineær regression afvist hypotesen om, at hældningen er vandret tillige med en t-
værdi på 10,9 (p-værdi < 0,001). Vi kan altså konkludere, at kørekorterhvervelsen er stigende
med alderen for de 17-årige.
3.4 Selvrapporteret omfang af ledsaget kørsel
Som en del af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blev deltagerne spurgt til omfanget
af deres ledsagede kørsel, samt hvem der havde været deres ledsager. Resultaterne fremgår i
det følgende.
3.4.1 Omfang af ledsaget kørsel
Af de 388 unge, der indgik i spørgeskemaundersøgelsen, og som havde taget kørekort som 17-
årig, havde stort set alle (N=373, 96%) kørt bil med ledsager. Spørgeskemaundersøgelsen
omfattede endvidere 229 personer, der havde fungeret som ledsager for en 17-årig.
Størstedelen (85%) af de unge angiver at have kørt mindst 1-3 gange om ugen (se tabel 6). De
unge kvinder kører i gennemsnit en smule hyppigere end mændene, men forskellen er ikke
signifikant. Ca. 94% af ledsagerne har kørt som ledsager mindst 1-3 gange om ugen.
Ledsagernes svarfordeling er signifikant anderledes end de unges (p<0.05).
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
21
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0022.png
Tabel 6
Hyppighed af ledsaget kørsel for unge der tog kørekort som 17-årig og ledsagere.
Unge
Hvor ofte har du i gennemsnit kørt bil med en ledsager?
Dagligt
4-6 gange om ugen
1-3 gange om ugen
1-3 gange om måneden
Mindre end 1 gang per måned
Total
Antal
35
79
203
52
4
373
%
9,4
21,2
54,4
13,9
1,1
100
Ledsagere
Antal
15
62
138
12
2
229
%
6,6
27,1
60,3
5,2
0,9
100
Der er en del variation i, hvor længe de unge har benyttet sig af ledsagerordningen (se Figur 3).
Ca. en tredjedel har kørt med ledsager i højst tre måneder, mens knap halvdelen har kørt med
ledsager i over et halvt år. I gennemsnit har de kørt med en ledsager i 5 måneder. Der er ikke
signifikant forskel på de to køn.
Det samlede omfang af ledsaget kørsel estimeres ud fra oplysninger om, hvor ofte og i hvor
lang en periode, den unge har kørt med en ledsager. Hyppigheden omregnes til antal ture pr.
måned, som ganges med antallet af måneder, den unge har kørt med ledsager. Dette giver et
samlet (akkumuleret) kørselsomfang målt i antallet af ture, som ses til højre i Figur 4.
Figur 4
Oversigt over i hvor lang en periode de unge har kørt med en ledsager, samt det
samlede antal ture, der er kørt.
Der er en vis usikkerhed forbundet med disse tal, idet vi jo antager, at den gennemsnitlige
turhyppighed, de unge angiver, gælder for samtlige måneder, de har kørt med en ledsager. Vi
holder os derfor til at rapportere 25%-, 50%- og 75%-fraktilerne for de unges samlede
kørselsomfang. 25%-, 50%- og 75%-fraktilerne for antallet af ture er 18, 45, og 85 hhv., dvs.
25% af de unge har kørt færre end 18 ture i alt, 50% har kørt under 45 ture, og 75% har kørt
under 84 ture. Der er ikke signifikant forskel på de to køn.
Det er ikke muligt at lave en direkte oversættelse fra kørselserfaring målt i antal ture til erfaring
målt i km, idet det tyder på, at flere af de unge respondenter har misforstået spørgsmålet om
deres gennemsnitlige kørselsomfang i km. Et forsigtigt estimat kan fås ved at bruge information
om den gennemsnitlige turlængde fra ledsagerne: Her er 25%-, 50%- og 75%-fraktilerne hhv.
10km, 15km, og 25km. Bruger man median-turlængden på 15 km, og ganger på de unges
22
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0023.png
samlede antal ture fås, at 50% af de unge har kørt mindre end 675 km, og 75% har kørt mindre
end 1260 km. Bruges i stedet for 75%-fraktilen på 25 km (hvilket må antages at være højt sat),
fås at 50% af de unge har kørt mindre end 1125 km, og 75% har kørt mindre end 2100 km.
Alt efter hvilken beregningsmetode, der benyttes, og med det forbehold, at der er stor
usikkerhed på tallene, tyder resultatet således på, at 75% af de unge, der indgår i denne
undersøgelse, i alt har kørt mindre end 1.260 eller mindre end 2.100 km med en ledsager.
Omfanget af ledsaget kørsel afhænger direkte af, hvor længe den unge har kørt med ledsager. I
tabel 7 nedenfor opsummeres det akkumulerede antal ture derfor separat for tre forskellige
grupper: Unge, der har kørt med ledsager i 0-3 måneder, 4-6 måneder, og mere end 6
måneder. Der er naturligvis meget stor forskel på disse tre grupper. Det interessante er, at hvis
vi igen antager en gennemsnitlig turlængde på 15 km, så kommer ikke engang halvdelen af de
respondenter, der har kørt med ledsager i 4-6 måneder, op på 1000 km samlet kørsel (50%-
fraktil= 54 ture*15km/tur=810km). 75%-fraktilen for gruppen er 1575 km, dvs. kun en fjerdedel
af gruppen har kørt længere end 1575 km.
Med forbehold for usikkerhed på tallene tyder dette på, at 4-6 måneders ledsaget kørsel for de
flestes vedkommende ikke er tilstrækkeligt til at nå op på 1.500 km kørt med ledsager.
Tabel 7
Akkumulerede antal af ledsagede ture, efter hvor længe respondenten har kørt med
ledsager.
Antal måneder kørt med ledsager
Akkumuleret antal ledsagede ture
25% - fraktil
50% - fraktil
75% - fraktil
Antal
0-3
9
20
27
140
4-6
36
54
105
114
>6
63
90
189
103
Total
18
45
84
357
Med hensyn til om omfanget af den ledsagede kørsel var tilpas, mente 87,7% af de unge, at
mængden af ledsaget kørsel var tilpas, 7,5% at det var for meget, og 4,8% at det var for lidt.
Det svarer meget godt til ledsagernes holdning
–
her er tallene 90,5%, 4,1% og 5,4%.
Forskellen mellem de unges og ledsagernes vurdering er ikke signifikant.
3.4.2 Hvem er ledsager
Langt de fleste af de unge, der har kørt med en ledsager, giver udtryk for, at det er den unges
forældre, der fungerer som ledsagere: 96% af de unge peger på enten far eller mor som den
hyppigste ledsager
–
nogenlunde ligeligt fordelt på far og mor (far N=172, 46%, mor N= 185,
50%).
Langt størstedelen (N=324, 92%) har kørt med mindst 2 forskellige ledsagere, dvs. de har haft
mere end én erfaren voksen at opbygge rutine med og lære fra. 312 (84%) af de unge har kørt
med begge deres forældre. Det er meget sjældent, at søskende og venner/bekendte optræder
som ledsagere, mens 107 (29%) rapporterer, at bedsteforældre eller andre familiemedlemmer til
tider har fungeret som ledsager.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
23
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Det er især de unge kvinder, der har deres mor som den hyppigste ledsager, men forskellen på
kønnene er ikke signifikant.
3.5 Faktorer af betydning for ledsaget kørsel
Som del af spørgeskemaundersøgelsen blev de unge spurgt, hvor stor betydning forskellige
faktorer havde for, om de kørte med en ledsager. Svarene fremgår af figur 5 og er rangordnet
efter, hvor stor betydning de unge tilkendegav, at de enkelte faktorer havde. Ved af en
χ
2
-test
har vi set på, om omfanget af ledsaget kørsel fordeler sig forskelligt alt efter, hvor stor betydning
de unge mener, at de forskellige faktorer har for, om de har kørt ledsaget kørsel.
Som det fremgår af figur 5, havde
”lyst
til at køre bil” og ønsket om
”at
blive en bedre bilist” den
største betydning. Praktiske forhold som
”adgang
til en bil” og
”adgang
til en ledsager”
fremhæves dog også som centrale faktorer af de unge.
”Venners
holdning til ledsaget kørsel”
havde ikke særlig stor betydning for omfanget af ledsaget kørsel. Ligeledes havde det at fylde
18 år kort tid efter køreprøven heller ikke så stor betydning. Det ses endvidere, at for faktorerne:
”Lyst til at blive en bedre bilist”, ”adgang til ledsager”, ”ledsagers tid” og ”forældres holdning til
ledsaget kørsel” fordeler
omfanget af ledsaget kørsel sig forskelligt alt efter, hvor stor betydning
den enkelte faktor har. Det ser således ud til, at både praktiske forhold og holdning til ledsaget
kørsel er sammenhængende med, hvor meget ledsaget kørsel der køres.
24
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0025.png
Figur 5
Forskellige faktorers betydning for om den unge kørte ledsaget kørsel.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
25
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0026.png
3.6 Karakteristik af den ledsagede kørsel
64% af de 373 unge angiver, at den ledsagede kørsel oftest var ture, der skulle køres alligevel
(fx indkøb eller familiebesøg), mens blot 11% angiver, at de fleste ture blev planlagt for at give
rutine som bilist. I tråd med dette fandt en stor del af den ledsagede kørsel sted på steder, den
unge kendte i forvejen (figur 6).
Figur 6
Oversigt over lokaliteten og formålet for de kørte ture.
Ca. halvdelen (172, 46%) af de unge svarer ja til at have forsøgt at opnå erfaring med
specifikke manøvrer og/eller trafiksituationer, når de kørte ledsaget kørsel, men 70% af disse
beskriver dog, at det kun sjældent var aftalt med ledsageren på forhånd.
I modsætning til dette svarer hele 74% af de 241 ledsagere, der deltog i undersøgelsen, ja til at
have forsøgt at hjælpe den unge til at opnå erfaring med specifikke manøvrer eller
trafiksituationer, og 91% af disse angiver, at det sjældent/aldrig var aftalt på forhånd.
En del af denne forskel mellem de unges erfaringer og ledsagernes erfaringer kan skyldes, at
stikprøven indeholder ikke-matchede unge og ledsagere. Men ser vi blot på den undergruppe af
unge, hvor både den unge og den tilhørende ledsager deltager i undersøgelsen (133 unge), ses
også en udtalt uoverensstemmelse mellem den unge og ledsageren mht. dette spørgsmål: I 59
ud af 133 tilfælde er den unge og ledsageren uenige om, hvorvidt de har forsøgt at opnå
erfaring med specifikke manøvrer og/eller trafiksituationer. Yderligere undersøgelser er
nødvendige for at afdække baggrunden for denne forskel.
Både de unge og ledsagerne blev spurgt, i hvilket omfang de øvede otte forskellige manøvrer
og ni forskellige trafiksituationer. Figur 7 og 8 viser deres svar, hvor manøvrerne og
trafiksituationerne er rangordnet efter, hvor mange der trænede dem.
Det ses, at de oftest trænede manøvrer er svingbevægelser, igangsætning og parkering, mens
bakning, indfletning og vognbaneskift blev trænet i lidt mindre grad. Vending er den manøvre,
der blev trænet i mindst grad.
26
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0027.png
Figur 7
Omfang af træning af forskellige manøvrer under ledsaget kørsel.
Af trafiksituationer rangerer bykørsel og landevejskørsel markant højest, mens motorvejskørsel,
myldretid, mørke og regn er trænet i mindre grad, og glat føre, tåge og kørsel i ikke-velkendte
omgivelser ligger lavest.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
27
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0028.png
Figur 8
Omfang af trafiksituationer trænet under ledsaget kørsel.
3.7 Selvvurderet effekt
Et overvejende flertal af de 373 unge (87-91%) mener, at den ledsagede kørsel har været
lærerig eller givet dem selvtillid som bilister (se Figur 1). Samtidig giver 30-40% dog udtryk for,
at ledsageren i høj eller nogen grad har været stressende eller distraherende. Ca. 25% af de
unge mener endog, at den ledsagede kørsel i høj eller nogen grad har fået dem til at tvivle på
deres færdigheder som bilist.
Der ser ud til at være en kønsforskel her, men det trækker i to forskellige retninger. For det
første, er de unge kvinder mere tilbøjelige end mændene til at rapportere, at den ledsagede
kørsel var hyggelig og gav dem selvtillid som bilister (for sidstnævnte er kønsforskellen dog kun
signifikant på 10% niveau).
Omvendt er der relativt flere kvinder end mænd, der karakteriserer den ledsagede kørsel som
stressende og distraherende, og beskriver, at den fik dem til at tvivle på deres færdigheder
(sidstnævnte forskel kun signifikant på 10% niveau).
28
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0029.png
Figur 1: De unges oplevelse af ledsaget kørsel (q23)
Figur 9
Oversigt over de unges oplevelse af at køre med ledsager efter køn.
95% af de unge og 98% af ledsagerne rapporterer, at ledsageren gav feedback på den unges
kørsel. Dette skete oftest under kørslen, og i noget mindre grad efter kørslen.
Både de unge og deres ledsagere er overvejende positive i deres beskrivelse af effekten af den
ledsagede kørsel på den unges færdigheder som bilist (se Figur 2). 86% af de unge og 91% af
ledsagerne mener, at den unge i høj eller nogen grad er blevet en bedre bilist af at køre med
ledsager. 7% af de unge svarer nej til at være blevet en bedre bilist, og de sidste 7% svarer
”Ved ikke” eller mener, at der kun har været en ringe effekt. For ledsagerne er tallene hhv. 3%
og 7%.
Figur 2: Effekt af ledsaget kørsel (q26, Q18)
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
29
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0030.png
Figur 10
De unges og ledsagernes vurdering af, om den unge er blevet en bedre bilist af at
køre ledsaget kørsel.
Figur 3: Omfang af ledsaget kørsel (q11, q12)
For at undersøge hvilke faktorer ved den ledsagede kørsel, der har sammenhæng med den
unges egen opfattelse af, om han/hun er blevet en bedre bilist af at køre ledsaget kørsel, har vi
lavet en logistisk regression. Regressionen modellerer sandsynligheden for, at den unge svarer
”ja, i høj grad” eller ”ja, i nogen grad” til,
om vedkommende mener, at han/hun er blevet en
bedre bilist af at køre ledsaget kørsel (se tabel 8).
Tabel 8
Forskellige faktorers betydning for sandsynligheden for den unge mener, at han/hun er
blevet en bedre bilist af at køre ledsaget kørsel (LK).
Odds
Ratio
Ledsager
(ref=mor, andre)
- Far
Varighed af LK
(ref=mindst 4 mdr.)
- 0-3 mdr.
Hyppighed af LK
(ref=mindst 1 x pr uge)
- mindre end 1 gang om ugen
Forsøgt at opnå erfaring
(ref=ja)
- Nej
Feedback
(ref=nej/efter kørslen)
- Feedback under kørslen
Ledsagers attitude
- Positiv
- Støtende/opmuntre
- Forstyrrende
- Nervøs
Konstant
Mean dependent var
Pseudo r-squared
Chi-square
Akaike crit. (AIC)
*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1
1.431
0.454
0.344
0.524
1.504
0.780
3.660
0.352
0.767
6.221
0.863
0.138
41.139
276.501
St.Err.
t-value
p-value
[95% CI]
Sig
0.495
0.150
0.135
0.180
0.552
1.03
-2.38
-2.72
-1.88
1.11
0.301
0.017
0.007
0.060
0.266
0.726
0.237
0.160
0.267
0.732
0.362
1.486
0.170
0.384
1.780
2.820
0.869
0.742
1.028
3.089
1.679
9.017
0.726
1.534
21.738
0.344
373.000
0.000
315.717
***
***
***
**
***
*
0.305
-0.64
0.525
1.684
2.82
0.005
0.130
-2.83
0.005
0.271
-0.75
0.454
3.971
2.86
0.004
SD dependent var
Number of obs
Prob > chi2
Bayesian crit. (BIC)
Vi har inkluderet følgende forklarende variable: Køn, ledsager (far/mor/andre), hvor længe og
hvor ofte den unge har kørt med ledsager, hvor den ledsagede kørsel foregik, om turene var
planlagt for at give den unge rutine som bilist, hvorvidt den unge og ledsageren har forsøgt at
opnå erfaring med specifikke manøvrer/trafiksituationer, om ledsageren gav feedback, samt
omfanget af en række manøvrer og trafiksituationer og ledsagerens attitude. Resultaterne fra
regressionen er vist i tabel 8. Da resultaterne vedrørende manøvrer/trafiksituationer ikke er
konsistente, har vi besluttet at tage dem ud af modellen.
30
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Som det fremgår fandt vi følgende:
-
Unge, der har kørt med ledsager mindre end 4 måneder er mindre tilbøjelige til at
mene, at de er blevet bedre bilister (Odds Ratio 0,44–0,45; p<0,02) sammenlignet med
unge der har kørt med ledsager i en længere periode.
Unge, der har kørt med ledsager mindre end 1 gang om ugen i gennemsnit er mindre
tilbøjelige til at mene, at de er blevet bedre bilister (Odds Ratio 0,34; p<0,01)
sammenlignet med unge der kører oftere.
Unge, der ikke bevidst har forsøgt at opnå erfaring med specifikke manøvrer/
trafiksituationer med ledsager, er mindre tilbøjelige til at mene, at de er blevet bedre
bilister (Odds Ratio 0,52
–
0,54; p<0,08). Effekten er kun signifikant på 10% niveau.
Er ledsageren støttende og opmuntrende, er de unge mere tilbøjelige til at mene, at de
er blevet bedre bilister. Opfattes ledsageren som forstyrrende, er de unge mindre
tilbøjelige til at mene, at de er blevet bedre bilister. Begge effekter er meget signifikante
(p<0.01).
-
-
-
Der er ikke effekt af køn, og feedback ser heller ikke ud til at have en effekt på om den unge
mener, at han/hun er blevet en bedre bilist af at køre med ledsager. Ligeledes har det ingen
betydning, om den ledsagede kørsel foregik i velkendte eller ikke-velkendte omgivelser, og om
turene var planlagt for at give den unge rutine som bilist, eller var ture, der skulle køres
alligevel.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en kausal effekt og at
yderligere analyser kan være relevante for at kunne forklare nærværende resultater.
3.8 Opsummering
Antallet af 17-årige, der tager kørekort, er stabiliseret på ca. 28.000 per år, svarende til
ca. 40% af årgangen.
I mindst halvdelen af politikredsene tager mere end 50% af dem, der tager kørekort
inden de fylder 19 år, kørekort som 17-årig.
De 17-åriges andel af unge under 19-år der tager kørekort er højest i Syd- og
Sønderjyllands politikreds.
Andelen af unge under 19-år, der tager kørekort som 17-årig, er signifikant større vest
for Storebælt (62%) end øst for Storebælt (47%).
De 17-årige får i gennemsnit udstedt deres kørekort 5,3 måneder, før de fylder 18 år.
Flertallet af de adspurgte kørte ledsaget kørsel mindst 1-3 gange om ugen.
Ca. halvdelen har kørt ledsaget kørsel i mere end 6 måneder, 1/3 mindre end 3 mdr.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
31
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Med forbehold for stor usikkerhed tyder resultatet på, at 75% af de unge, der indgår i
undersøgelsen, i alt har kørt mindre end 1.260 eller 2.100 km med en ledsager.
Det er helt overvejende forældre, der er ledsagere. De fleste har kørt med to ledsagere.
Lyst til at køre bil og blive en bedre bilist har stor betydning for ledsaget kørsel. Adgang
til bil og ledsager har ligeledes stor betydning.
De fleste ture med ledsager, var ture der skulle køres alligevel.
Svingbevægelser, igangsætning og parkering trænes mest, mens bakning, indfletning
og vognbaneskift trænes lidt mindre. Vending trænes mindst.
Bykørsel og landevejskørsel trænes mest. Motorvejskørsel, myldretid, mørke og regn
trænes lidt mindre. Glatføre, tåge og kørsel i ikke-velkendte omgivelser trænes mindst.
Knap 90% mener, at ledsaget kørsel har være lærerigt og givet selvtillid som bilist. 30-
40% mener, at ledsageren i høj eller nogen grad var stressende eller distraherende. Ca.
25% mener endog, at den ledsagede kørsel i høj eller nogen grad har fået dem til at
tvivle på deres færdigheder som bilist.
Omfanget af ledsaget kørsel samt ledsagerens attitude er sammenhængende med den
selvvurderede effekt af ledsaget kørsel.
32
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
4. Håndhævelse, viden og efterlevelse af lovgivning
I dette afsnit præsenteres resultater vedrørende håndhævelse af lovgivningen vedrørende den
danske forsøgsordning med kørekort til 17-årige (Færdselsloven § 57 stk. 3). Endvidere
præsenteres enkelte fakta vedrørende sigtelser i relation til ledsagerordningen, brugeres
kendskab til og efterlevelse af reglerne, samt afgørelser, der resulterer i sanktion for
færdselsforseelser generelt. Følgende resultater præsenteres:
Redegørelse for politiindsatser.
Registrering af ledsagere i relation til trafikulykker.
Oversigt over sigtelser vedrørende ledsaget kørsel.
Viden om og efterlevelse af ledsagerkrav blandt unge og ledsagere.
Gentagen sanktion for færdselsforseelser generelt
4.1 Politiindsats
Information om politiindsatser foretaget i relation til ledsagerordningen er indhentet via interview
med personer i Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter. På den baggrund fremgår det, at politiet
har valgt ikke at udarbejde målrettede tiltag/kontrolfunktioner med henblik på håndhævelse af
ledsagerordningen på nationalt plan. Politiet har vurderet, at det er mere hensigtsmæssigt at
bruge deres ressourcer der, hvor de ser, at folk kommer til skade, hvilket ikke er tilfældet med
de 17-årige bilister.
Politiet anerkender, at der muligvis er et mørketal for eventuelle overtrædelser af lovgivningen
vedrørende kørsel med ledsagere fx mht. kørsel uden ledsager eller manglende overholdelse af
de krav, der stilles til ledsagere. Det er dog ikke politiets oplevelse, at der er store problemer
med overtrædelse af lovgivningen for kørsel med ledsager, eller at de 17-årige er indblandet i
trafikulykker i stort omfang. Derfor er det på nationalt plan besluttet ikke at prioritere ekstra
indsatser med specifik fokus på kontrol af 17-årige bilister eller ledsaget kørsel. Det lokale politi
kan dog udvikle kampagner i lokalområdet, hvis de ønsker det.
Som led i det generelle politiarbejde med kontrol og håndhævelse af Færdselsloven holder
politiet også øje med de unge bilister i trafikken. Hvis de ser noget mistænkeligt, standser de
vedkommende. Dette er op til den enkelte politibetjent i lokalsamfundet.
4.2 Ledsagerregistrering ved ulykker
Information om registrering af tilstedeværende ledsagere i forbindelse med trafikulykker med
17-årige bilister er indhentet via Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter. På den baggrund
fremgår det, at i tilfælde af en ulykke, uanset om ledsagerkravene er overholdt eller ej, så
registreres ledsager som part, hvis politiet optager rapport. I forbindelse med ulykker med
materielskade alene eller uden betydelig skade, hvor politiet ikke optager rapport, tjekker politiet
altid om ledsageren og føreren lever op til de lovmæssige krav (herunder alderskrav, gyldigt
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
33
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0034.png
kørekort, alkoholpromille mv.). Ledsageren eller føreren bliver dog kun registreret såfremt
politiet vælger at optage rapport.
Hvis ledsageren eller den 17-årige har overtrådt lovgivningen (fx hvis den unge eller ledsageren
er beruset eller hvis ledsageren ikke lever op til alderskravet), får personerne en bøde og sigtes
i henhold til Færdselslovens paragraffer. Derefter bliver dette registreret i politiets
sagsbehandlingsdatabase (POLSAS).
4.3 Sigtelser vedrørende ledsaget kørsel
Information om sigtelser er indhentet via Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter. Datagrundlaget
er et udtræk fra POLSAS foretaget af Rigspolitiet, Nationalt Færdselscenter. Udtrækket omfatter
perioden januar 2017
–
december 2019.
Tabel
9
Oversigt over sigtelser vedrørende kørsel med ledsager for perioden januar 2017
–
december 2019.
Gerningskode
81435
81436
81437
Total
Forklaring
Der er blevet kørt uden ledsager/ledsager har ikke opfyldt betingelserne
Ledsager har overtrådt reglerne, men levede ellers op til krav
Ledsagerblanket ej udfyldt
2017
51
6
-
57
2018
170
4
4
178
2019
182
4
4
190
I alt
403
14
8
425
Som det fremgår af tabel 9, har politiet i perioden januar 2017
–
december 2019 foretaget 425
sigtelser med relation til ledsaget kørsel. Den største andel (95%) af sigtelserne vedrørte
situationer, hvor en 17-årig med kørekort kørte uden ledsager, eller hvor ledsageren ikke
opfyldte betingelserne (fx 10-årskravet for kørekort eller alderskrav på 30 år). En lille andel af
sigtelserne vedrørte situationer, hvor der var en ledsager tilstede under kørslen, der opfyldte
betingelserne, men overtrådte reglerne for ledsagere (fx opfyldte 10-års kørekort krav og
alderskrav, men var påvirket af alkohol). I enkelte tilfælde blev der foretaget sigtelse for
manglende udfyldelse af ledsagerblanketten.
4.4 Kendskab til og efterlevelse af lovgivning
Information om unge bilisters og ledsageres kendskab til lovgivningen vedrørende
ledsagerordningen samt efterlevelse af lovgivningen er indhentet via
spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen blev der således spurgt ind til de
unges og ledsagernes viden om lovgivningen i forbindelse med ledsagerordningen, samt deres
efterlevelse af lovgivningen. Svarene er opsummeret i tabel 10 og 11.
Stort set alle de unge og deres ledsagere er klar over, at ledsageren skal opfylde visse krav.
Der er dog 4% af de unge og 3% af ledsagerne, der ikke er klar over det. Der hersker lidt
forvirring om, hvem der bærer ansvaret for, at ledsageren opfylder kravene, og hvem der kan
rammes af retslige konsekvenser for dette. Knap to tredjedele har udfyldt en ledsagerblanket.
Godt 15% af de unge, der tog kørekort som 17-årig, anfører at have kørt bil som 17-årig uden
en ledsager, og 13% ved ikke, at det har retslige konsekvenser for føreren at køre uden
ledsager. Det bemærkes dog, at de unge, som har kørt ulovligt uden ledsager, virker til at have
lige så godt kendskab til reglerne som de øvrige: De to grupper svarer ikke signifikant forskelligt
på spørgsmålet om, hvorvidt det har retslige konsekvenser for føreren.
34
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0035.png
Tabel 10
Viden om ledsagerordningen for unger der tog kørekort som 17-årig (KK-17) og
ledsagere.
KK-17
Spørgsmål
Har din primære ledsager udfyldt en ledsagerblanket?
Ja
Nej
Ved ikke
Er der krav til ledsager for en 17-årig bilist?
Ja
Nej
Ved ikke
Hvis ansvar er det at sikre, at en ledsager opfylder lovkrav?
a
Den unge bilist
Ledsageren
Både den unge bilist og ledsageren
Ved ikke
Har det retslige konsekvenser, hvis ledsager ikke opfylder lovkrav?
Ja, for den unge bilist
Ja, for ledsageren
Ja, for både den unge bilist og ledsageren
Nej
Ved ikke
a
a,b
Ledsagere
Antal
%
Antal
%
233
116
24
357
11
5
158
42
143
14
97
57
139
12
32
62
31
7
96
3
1
44
12
40
4
27
16
45
3
9
143
74
12
223
4
2
31
90
91
11
-
-
-
-
-
63
32
5
97
2
1
14
40
41
5
-
-
-
-
-
Kun personer der svarede “ja” til spørgemålet:
Er der krav til ledsager…”
fik dette spørgsmål,
b
ledsagere fik ikke
dette spørgsmål.
Tabel 11
Selvrapporteret ulovlig kørsel uden ledsager.
KK-17
Spørgsmål
Har du kørt bil som 17-årig uden ledsager?
Ja
Nej
Har du venner med kørekort, som har kørt bil som 17-årig uden ledsager?
Ja
Nej/ved ikke
Har det retslige konsekvenser for 17-årig førere uden ledsager?
Ja
Nej
Ved ikke
323
27
23
87
7
6
221
152
51
49
Antal
%
58
315
15
85
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
35
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0036.png
4.5 Afgørelser med sanktion for en færdselsforseelse - generelt
I det følgende præsenteres nogle deskriptive analyser vedrørende forekomsten af afgørelser for
færdselsforseelser, der førte til sanktion generelt i hele befolkningen. Analyserne vedrører
således ikke kun forseelser relateret til ordningen med kørekort til 17-årige. I analysen ses der
endvidere ses der på recidivisme, dvs. gentagne afgørelser med sanktion for
færdselsforseelser. Analyserne er foretaget som baggrund for eventuelle overvejelser
vedrørende sænkelse af alderskravet for ledsagere (som nogle ledsagere og unge har ytret
ønske om (se kapitel 9 og 10).
Datagrundlaget er kriminalregisterdata for afgørelser (KRAF) 2007-2018 og befolkningsregistret
2017-2018. Det sidste er anvendt til at bestemme hyppighed og fordelingen på køn og alder.
Kun afgørelser for færdselsforseelser, der medførte en sanktion i form af bøde eller frakendelse,
er inkluderet. Afgørelser, der omfattede frifindelse eller tiltalefrafald, er således ikke inkluderet.
Langt den største del (ca. 98%) af forseelserne blev sanktioneret med en bøde, men en del af
disse (ca. 17%) blev endvidere sanktioneret med frakendelse. Ca. 58 % af afgørelserne
vedrørte overtrædelser af hastighedsgrænsen. Figur 4 viser forekomsten af færdselsforseelser
2017-2018 blandt befolkningen på 5,8 mio. fordelt på køn og alder.
Der ses først på, hvor stor en andel af befolkningen, der i perioden 2017-2018 fik mindst én
afgørelse med sanktion for en færdselsforseelse. Dernæst ses der på, hvor stor en del af dem,
der fik mindst en afgørelse med sanktion for en færdselsforseelse i 2007, der i perioden frem til
2018 fik yderligere afgørelser med sanktion for en færdselsforseelse.
Med hensyn til hvor stor en andel af befolkningen, der i perioden 2017-2018, fik mindst én
afgørelse med sanktion for en færdselsforseelse, viser tallene, at det i gennemsnit var 2% af
befolkningen over 17 år. Som det fremgår af figur 11, er der dog forskel på, hvor stor andelen er
alt efter køn og alder.
Figur 11
Andel af befolkningen med en given alder, der i perioden 2017-2018 havde fået mindst
en afgørelse for en færdselsforseelse. Alderen er fastsat efter personens alder primo
2018
.
36
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0037.png
For mænd ses det, at ca. 20 år er den alder, hvor andelen, der har fået mindst én afgørelse
med sanktion for en færdselsforseelse, er størst (ca. 4,7%). Herefter ses et fald frem til omkring
35-årsalderen. For alle aldre er andelen af kvinder, der har fået mindst én afgørelse med
sanktion for en færdselsforseelse i perioden 2017-2018 lavere end blandt mænd. Der ses en
svag stigning frem til ca. 45-årsalderen, hvor andelen er størst (ca. 1,5%). Det skal bemærkes,
at der ikke er taget højde for omfanget af kørsel med forskellige transportmidler samt
kørekortstatus.
Med henblik på at få et indblik i recidivisme, dvs. forekomsten af gentagne afgørelser med
sanktion for en færdselsforseelse (ikke nødvendigvis den samme type forseelse), er personer
med mindst én afgørelse for en færdselsforseelse i 2007 fulgt i årene frem til og med 2018. Kun
personer, som stadig var i befolkningsregistret i 2018, er inkluderet. Personer, der var under 18
år primo 2007, er ikke inkluderet. Med de anvendte forudsætninger blev der identificeret 87.885
personer, der i 2007 havde mindst én afgørelse med sanktion for en færdselsforseelse,
svarende til 2,3% af de inkluderede personer. Af disse havde ca. halvdelen (44.226 personer)
kun afgørelse med sanktion for en forseelse i 2007. Resten havde i to eller flere af de
efterfølgende år frem til og med 2018 fået yderligere mindst én afgørelse med sanktion for en
færdselsforseelse.
Forekomsten af gentagne afgørelser med sanktion for en færdselsforseelse er generelt jævnt
fordelt over årene, men varierer efter personens alder. Dog ses der en svag tendens til, at de
optræder hyppigere i de første år efter forseelsen i basisåret (dvs. i 2007). I figur 5 ses kurverne
for tre aldersgrupper baseret på deres alder i 2007: 18-22-årige, 23-27-årige, 28 år eller ældre.
.
Figur 12
Forekomst af gentagen afgørelse for færdselsforseelse i forhold til 2007 for forskellige
aldersgrupper.
Som det ses af figur 12, fik 16% af de 18-22-årige, der i 2007 fik en afgørelse med sanktion for
en færdselsforseelse, igen mindst én afgørelse med sanktion for en færdselsforseelse i året
umiddelbart efter (2008). For personer i alderen 23-27 år var andelen knapt 14%, mens den for
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
37
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
personer over 27 år var knap 9%. Blandt personer med en afgørelse med sanktion for en
færdselsforseelse i 2007 var andelen, der fik en afgørelse med sanktion igen allerede året efter,
altså højst i den yngste gruppe. Efter 11 år var andelen faldet til 8-10%, hvilket er højere end
den gennemsnitlige forekomst på 2,3%, men tæt på niveauet for de 28
+
årige et år efter
basisåret i 2007. Det tyder på, at der i forekomsten af gentagne afgørelser med sanktion for en
færdselsforseelse er en effekt af alder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der alene er set
på personernes alder, og at der ikke er taget højde for faktorer, der kan påvirke omfanget af
domme for færdselsforseelser herunder fx omfanget af bilkørsel.
4.6 Opsummering
Politiet har ikke udarbejdet målrettede tiltag/kontrolfunktioner i forhold til håndhævelse
af ordningen med ledsaget kørsel på nationalt plan.
I forbindelse med trafikulykker registreres en tilstedeværende ledsager som part, hvis
der optages rapport.
Hvis ledsageren eller den 17-årige overtræder Færdselsloven, får de bøde og sigtes
efter Færdselslovens paragraffer.
I perioden januar 2017
–
december 2019 foretog politiet 425 sigtelser i forbindelse med
ledsaget kørsel.
95% af de sigtelser, politiet foretog vedrørende ledsaget kørsel, angik kørsel uden
ledsager og/eller manglende overholdelse af ledsagerkrav (fx alderskrav eller
kørekortkrav).
15% deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har som 17-årig kørt uden ledsager.
De fleste af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen ved, at ledsagere skal opfylde
visse krav, men der er uklarhed omkring, hvem der sanktioneres i tilfælde af, at kravene
ikke er opfyldt.
Den gennemsnitlige forekomst af afgørelser med sanktion for færdselsforseelser
(generelt) for personer over 17 år er ca. 2%, men den er i høj grad afhængig af køn og
alder.
Samlet ses et fald i forekomsten af afgørelser med sanktion for færdselsforseelser frem
til ca. 35 års alderen.
Forekomsten af gentagne afgørelser med sanktion for færdselsforseelser er størst
blandt de yngste (18-22 år).
38
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
5. Trafikulykker med 17-årige bilister
I dette afsnit præsenteres resultater vedrørende trafikulykker med 17-årige førere af personbil
med og uden kørekort. Følgende resultater præsenteres:
Karakteristik af ulykker med 17-årige førere af personbil med kørekort.
Sammenligning af ulykker med 17-årige førere af personbil med og uden kørekort.
Datagrundlaget er politiregistreret trafikulykkesdata, der er tilgængelig via Vejman for perioden
2017
–
2019. Som følge af det meget lille antal observationer har der været begrænset
mulighed for at lave statistiske test. I det omfang det har været muligt, er der foretaget en
χ
2
-
test. I de fleste tilfælde har det dog kun været muligt at lave simple deskriptive analyser uden
mulighed for at teste for statistisk sikkerhed.
5.1 Karakteristik af ulykker med 17-årige førere med kørekort
I perioden 2017-2019 registrerede politiet 88 ulykker med personbil, hvor (mindst) én 17-årig
fører med kørekort var involveret. En oversigt over person- og ulykkeskarakteristika fremgår af
tabel 12 og tabel 13.
I otte ulykker var det noteret i ulykkesteksten, at den 17-årige fører
ikke
havde en ledsager i
bilen på ulykkestidspunktet. I syv ulykker var det noteret, at der var en ledsager tilstede, hvoraf
en ledsager ikke opfyldte ledsagerkravene. For de øvrige ulykker var der ingen information, der
kunne af- eller bekræfte eventuel tilstedeværelse af en ledsager.
Otte ulykker var personskadeulykker, i tre af disse kom den 17-årige fører til skade. 68% (N=60)
af de implicerede førere var en mand. Ingen førere var påvirket af narkotika, men 10 (11%) var
påvirket af alkohol på ulykkestidspunktet. I 6 (7%) ulykker var hastighedsgrænsen overtrådt, og
i 16 (18%) ulykker var vigepligten overtrådt.
Eneulykker var den hyppigst forekommende ulykkessituation (N=22, 25%). De fleste ulykker
skete i byzone (N=62, 70%) og på hverdage (N=57, 65%). Med hensyn til tidspunkt skete den
mindste andel af ulykkerne (N=7, 8%) i morgentimerne og tidlig aften (N=12, 14%).
Med hensyn til geografisk placering skete 34 (36%) af ulykkerne i de tre største byer
(København, Odense, Århus). Næstflest ulykker (23, 26%) skete på Fyn samt Syd- og
Østjylland.
5.2 Sammenligning af ulykker med 17-årige førere med og uden kørekort
I perioden 2017-2019 har politiet registreret 174 17-årige førere af personbil, der var involveret i
en trafikulykke. I to tilfælde var begge parter en 17-årig fører. Der er således tale om 172
ulykker, med i alt 174 17-årige førere. Af de 17-årige førere havde 88 kørekort, mens 84 ikke
havde. For to personer var informationen ikke tilgængelig. I det følgende præsenteres en
sammenligning af person- og ulykkeskarakteristika for ulykker med en 17-årig fører af personbil
hhv. med og uden kørekort til personbil.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
39
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0040.png
En oversigt over person- og adfærdskarakteristika fremgår af tabel 12. Det er kun i begrænset
omfang muligt at teste om eventuelle forskelle er signifikante som følge af få observationer.
Som det fremgår, er der signifikant flere mænd end kvinder blandt de ulykkesimplicerede uden
kørekort. Ligeledes er der flere end forventet uden kørekort, der overtrådte hastighedsgrænsen
på ulykkestidspunktet. Der var ingen forskel i fordelingerne for alkohol eller overholdelse af
vigepligt. For personskade, vigepligt og påvirkning af narkotika var det ikke muligt at teste for
forskelle grundet for få observationer. Når man ser på de faktiske tal, kan man dog se, at der
blandt de unge uden kørekort er flere, der på ulykkestidspunktet var påvirket af narkotika.
Tabel 12
Person- og adfærdskarakteristika for ulykkesinvolverede 17-årige førere med og uden
kørekort til personbil
b
.
Uden kørekort (N=84)
Variabel
Køn
*
Kategori
Kvinde
Mand
Personskade
a
Ja
Nej
Alkohol
Ja
Nej
Narkotika
a
Ja
Nej
Hastighed
*
Grænse ikke overtrådt
Grænse overtrådt
Uoplyst
Vigepligt
Overtrådt
Ikke overtrådt
Uoplyst
Antal
9
75
3
81
17
67
12
72
58
19
7
18
59
7
%
11 %
89 %
4%
96 %
20 %
80 %
14 %
86 %
69 %
23 %
8%
21 %
70 %
9%
Med kørekort (N=88)
Antal
28
60
3
85
10
78
0
88
70
6
12
16
64
8
%
32 %
68 %
3%
97 %
11 %
89 %
0%
100 %
80 %
7%
13 %
18 %
73 %
9%
*p<0.05, fed tekst viser procent, der er signifikant højere end forventet.
a
Kategorier eller variable der ikke er inkluderet i
testen pga. for få observationer.
b
For to personer var der ingen information om kørekortstatus. Disse personer indgår
derfor ikke i ovenstående.
En oversigt over ulykkeskarakteristika fremgår af tabel 13. Der er blevet testet for signifikante
forskelle for alle variable, men kun kategorier, hvor der er udregnet mere end fem forventede
observationer, er inkluderet i testen.
For variablen ”hovedsituation” kunne situation 3, 4, 8, 9
ikke inkluderes grundet for få observationer. For de øvrige situationer viste analysen, at
fordelingen af uheld var signifikant forskellig for ulykker med 17-årige med og uden kørekort.
Blandt ulykker med 17-årige uden kørekort var der således signifikant flere eneulykker end
forventet. Næsten halvdelen (N=36, 43%) af de ulykker, som de unge uden kørekort til personbil
er involveret i, er en eneulykke. For unge med kørekort er det tilsvarende tal ca. en fjerdedel
(N=22, 25%). For variablen tidsrum blev der ligeledes fundet signifikante forskelle i ulykkernes
fordeling. Således var der blandt 17-årige uden kørekort til personbil signifikant flere, der var
involveret i en ulykke i aften-/nattetimerne (kl. 18:00
–
5:59) end forventet, sammenlignet med
ulykker for 17-årige med kørekort. Til gengæld er de unge med kørekort tilsyneladende
involveret i flere ulykker i kryds mellem krydsende køretøjer med eller uden svingning. For
krydsulykker var forskellen dog ikke signifikant.
40
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0041.png
Ser man på den geografiske fordeling af ulykkerne, kan man se, at de fleste ulykker i begge
grupper sker i de tre store byer (København, Odense, Aarhus). Blandt de unge med kørekort
sker en relativ stor andel af ulykkerne dog på Fyn og Syd- og Østjylland. Blandt de unge uden
kørekort er den geografiske fordeling umiddelbart mere jævn. Helt overordnet er der dog en
svag tendens til, at en større andel af de ulykker, som unge med kørekort til personbil er
involveret i, sker i byområder, mens en lidt større andel af de ulykker, som unge uden kørekort
er involveret i, sker i landområder.
Tabel 13
Ulykkeskarakteristika for ulykker med 17-årige førere med og uden kørekort til personbil.
Uden kørekort (N=84)
Variabel
Uheldsart
Kategori
Materielskadeuheld
Personskadeuheld
Byzone
Byzone
Landzone
Ugedag
Hverdag
Weekend
Hoved-
situation
*
0: Eneuheld
1: Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs
2: Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs
3: Kørende på samme vej med samme kurs og med
svingning
a
4: Kørende på samme vej med modsat kurs og med
svingning
a
5: Krydsende køretøjer uden svingning
6: Kørende på krydsende veje med svingning
7: Påkørsel af parkeret køretøj
8: Fodgængeruheld
a
9: Uheld med dyr, genstande mv. på eller over
kørebanen
a
06:00-08:59
09:00-14:59
15:00-17:59
18:00-20:59
21:00-05:59
Landsdel
København, Odense, Århus
Esbjerg, Aalborg, Kolding, Vejle, Horsens, Randers
Nordsjælland og Bornholm
Vest- og Sydsjælland
Nord- og Vestjylland
Fyn samt Syd- og Østjylland
Antal
75
9
61
23
53
31
36
17
2
2
3
5
2
15
2
0
8
17
9
17
33
34
7
12
13
10
8
%
89 %
11 %
73 %
27 %
63 %
37 %
43 %
20 %
2%
2%
4%
6%
2%
18 %
2%
0%
10 %
20 %
11 %
20 %
39 %
40 %
8%
14 %
15 %
12 %
10 %
Med kørekort (N=88)
Antal
80
8
62
26
57
31
22
15
5
6
9
13
12
5
1
0
7
23
22
12
24
34
9
3
9
12
23
%
91 %
9%
70 %
30 %
65 %
35 %
25 %
17 %
6%
7%
10 %
15 %
14 %
6%
1%
0%
8%
26 %
25 %
14 %
27 %
36 %
10 %
3%
10 %
14 %
26 %
Tidsrum
*
*p<0.05, fed tekst viser procent, der er signifikant højere end forventet.
a
Kategorier eller variable der ikke er inkluderet i
testen pga. for få forventede observationer.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
41
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
5.3 Opsummering
I perioden 2017-2019 registrerede politiet 174 17-årige ulykkesinvolverede førere. I to
ulykker var begge parter en 17-årig fører. Der var således tale om 172 ulykker, der
involverede i alt 174 17-årige førere.
Af de ulykkesinvolverede 17-årige førere havde 88 (51%) kørekort. I otte ulykker var der
ingen ledsager tilstede på ulykkestidspunktet. I syv ulykker var der en ledsager tilstede,
hvoraf en ikke opfyldte ledsagerkravene. For de øvrige ulykker med en 17-årig fører
med kørekort var der ingen information om tilstedeværelse af eventuelle ledsagere på
ulykkestidspunktet.
Hovedparten af de involverede førere var mænd.
9% af ulykkerne med en 17-årig fører med kørekort (N=8) medførte personskade.
I 18% af ulykkerne overtrådte den 17-årige fører (med kørekort) vigepligten på
ulykkestidspunktet, i 7% af ulykkerne (n=6) overtrådte den 17-årige fører (med kørekort)
hastighedsgrænsen, og i 11% af ulykkerne var den 17-årige fører (med kørekort)
påvirket af alkohol.
Andelen af førere, der var påvirket af alkohol eller overtrådte hastighedsgrænsen på
ulykkestidspunktet, var større end forventet for ulykker med 17-årige førere uden
kørekort end med kørekort.
Den hyppigst forekommende ulykkessituation er eneulykker (25%).
Risikofaktorer som alkohol og høj fart forekommer tilsyneladende kun i en lille del af
ulykker med 17-årige førere med kørekort. Det kunne indikere, at faktorer som
utilstrækkelig eller manglende orientering, fejl i afstandsvurdering eller vurdering af
trafikkens udvikling og flow kunne være sammenhængende med de pågældende
ulykker. Yderligere undersøgelser med mulighed for en mere indgående analyse af de
enkelte uheld er dog nødvendigt for at kunne afgøre, om dette er tilfælde
42
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0043.png
6. Myndigheders og organisationers erfaringer med
ledsagerordningen
Viden om myndigheders og organisationers erfaringer med den danske forsøgsordning med
kørekort til 17-årige er indhentet via interview. Resultaterne præsenteres i det følgende og er
struktureret i følgende punkter:
Fordele.
Udfordringer.
Overvejelser i øvrigt.
Det skal understreges, at resultaterne repræsenterer fremtrædende synspunkter og erfaringer,
men ikke alle myndigheder og organisationer er enige i alle udsagn.
Datagrundlaget er ni semistrukturerede kvalitative interview afviklet i perioden ultimo 2018 til
primo 2019. Deltagerne blev udvalgt i samarbejde med Færdselsstyrelsen. De interviewede er
alle gennem deres professionelle virke i berøring med forsøgsordningen for kørekort til 17-årige.
Repræsentanter for følgende myndigheder og organisationer er interviewet: Dansk Kørelærer-
Union, Danske Kørelæreres Landsforbund, Frie Kørelærere, Færdselsstyrelsen,
Kørelærerforeningen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Midt- og Vestjyllands Politi, Rådet
for Sikker Trafik, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Tabel 14 viser en oversigt over interviewresultaterne. De præsenteres mere detaljeret i det
følgende.
Tabel 14
Oversigt over identificerede fordele, udfordringer og overvejelser i øvrigt.
Fokus
Fordele
Aspekter
Velfungerende
Fleksibilitet ift. kørekorterhvervelse
Øget rutine/færdigheder
Ledsager repetition af færdigheder
Udfordringer
Ledsagerkrav
Kørsel uden ledsager
Håndhævelse
Overvejelser i øvrigt
Ledsager kompetencer
Reel rutine
Alderens betydning
6.1 Fordele
Der gives generelt udtryk for positive erfaringer med ledsagerordningen og for, at man oplever
den som velfungerende. De interviewedes indtryk er, at der er blevet taget godt imod ordningen,
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
og at en del unge benytter den. Dog har man ikke indtryk af, at ordningen har medvirket til, at
unge nu generelt tager kørekort tæt på deres 17-års fødselsdag.
Blandt de interviewede gives der udtryk for, at de tror, at en af grundene til, at der er blevet
taget så godt imod ordningen, er, at det blandt brugerne ses som en fordel, at den øger
fleksibiliteten i forhold til erhvervelse af kørekort. Fleksibiliteten begrundes med, at fordi de kan
begynde at tage kørekortet tidligere og gå op til køreprøven allerede som 17-årig, er det lettere
at få tilpasset det med at tage kørekort i forhold til skoleaktiviteter, fritidsjob, ferie med m.m.
Derudover fremgår det, at der blandt de interviewede generelt er en positiv holdning til
ordningen pga. en forventning om, at den har en gavnlig indvirkning på de unges
kørselserfaring og dermed kørefærdigheder. Det forventes at forbedre trafiksikkerheden, at de
unge får mulighed for at få øget erfaring og rutine som bilist, inden de begynder at køre alene.
De unges mulighed for at få støtte og vejledning under kørslen betragtes ligeledes som givtigt
ikke blot for den unge, men også for ledsageren. Flere af de interviewede mener, at ledsagerne
også kan have gavn af forsøgsordningen, idet de tvinges til at reflektere over deres egen
ageren i trafikken, når de konfronteres med spørgsmål fra den 17-årige.
6.2 Udfordringer
Det varierede blandt de interviewede, hvilke udfordringer man mente, der kunne være forbundet
med ordningen. Udfordringer i forbindelse med tre aspekter blev nævnt: Ledsagerkrav, kørsel
uden ledsager og håndhævelse af regler.
Interviewene peger på, at ledsagerkravene er et af de elementer ved forsøgsordningen, der har
fået flest borgere til at henvende sig med spørgsmål angående forsøgsordningen. Det er som
oftest forældre, der henvender sig, og særligt kravet om besiddelse af dansk udstedt kørekort i
10 år uden frakendelse har givet anledning til spørgsmål. Nogle myndigheder/organisationer har
således fået en del henvendelser fra forældre, der på den ene eller anden måde var ramt af 10-
års-kravet.
Nogle af de interviewede fremhæver, at 10-års-kravet medfører, at de unge kommer til at bøde
for forældrenes handlinger, både i tilfælde af færdselsforseelser, og hvis de ikke har haft et
dansk udstedt kørekort længe nok, fx hvis man er flyttet til Danmark, og ikke har tænkt på at få
ændret sit kørekort, fordi det man havde, stadig var gældende.
Nogle interviewede kendte til eksempler på, at forældre ikke havde fortalt den 17-årige, at de
havde fået frakendt kørekortet. Dette havde ført til, at den 17-årige havde kørt ledsaget kørsel
med en ledsager, der ikke opfyldte ledsagerkravene uden at være klar over det.
Udfordringer som disse medvirker til, at 10-års-kravet blandt nogle af de interviewede betragtes
som for højt, og at de derfor mener, at det kunne overvejes ændret til fx 5-år. Andre af de
interviewede er dog ikke enige i dette.
En organisation fremhæver, at de henvendelser, de modtager vedrørende ledsagerordningen,
primært omhandler sanktioner i forbindelse med kørsel uden ledsager. Henvendelserne
kommer typisk fra unge.
44
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Det varierer betydeligt blandt de interviewede, i hvor høj grad man gennem sin profession og
faglige kontakt med ledsagerordningen er stødt på, at 17-årige med kørekort kører bil uden
ledsager. Nogle af de interviewede, særligt myndighederne, er ikke stødt på forhold eller
tilfælde, der dokumenterer, at kørsel uden ledsager er et udbredt fænomen. Således efterlader
hverken mængden af henvendelser, henvendelsernes karakter eller antallet af udskrevne bøder
det indtryk, at kørsel uden ledsager er et stort problem. Andre af de interviewede mener, at den
reelle andel af 17-årige med kørekort, der kører uden ledsager, måske tilsløres af manglende
ressourcer og problemer med håndhævelse af ledsagerkravet. De understreger behovet for at
få fastslået, hvor mange 17-årige der reelt kører uden ledsager og få afdækket et eventuelt
mørketal vedrørende overholdelse af forsøgsordningens forskellige krav.
Enkelte kendte til episoder, hvor unge med forældrenes accept har kørt uden ledsager.
Indtrykket er, at forældrene, i takt med at de 17-årige forbedrer deres køreevner, får sværere
ved at opretholde motivationen for den ledsagede kørsel og på sigt enten stopper med at køre
eller lader den 17-årige køre alene. Samtidig fremhæver flere, at det er deres oplevelse, at en
bøde på 3.000 kr. ikke er afskrækkende for de unge, blandt andet fordi de som studerende kan
få bøden nedsat til det halve. Endvidere har nogle af de interviewede erfaret, at der er forældre,
der tilbyder at betale bøden for de unge, fordi de ikke har tid til at køre med de 17-årige.
Flere interviewede nævner, at de mener, at det er en udfordring, at politiets muligheder for
kontrol af, om forsøgsordningens regler overholdes, er begrænsede, fx fordi man ikke
umiddelbart kan se forskel på en 17-årig og en 18-årig, når han/hun kommer kørende i en bil.
Det fremgår, at kontrol vedrørende ledsagerordningen således ikke prioriteres specifikt.
Det fremgår, at der visse steder har været udført kontroller fx ved uddannelsesinstitutioner, men
at der generelt ikke har været særlige indsatser i forbindelse med ledsagerordningen. De
kontrollerende indsatser ses som led i en generel forebyggelse af færdselsforseelser gennem
synliggørelse af politiet og dermed eventuelt øget opmærksomhed på risikoen for at blive
standset og kontrolleret. Nogle mener, at håndhævelse af fx ledsagerkravet skal prioriteres
højere for at opnå en forebyggende effekt.
6.3 Overvejelser i øvrigt
Nogle fremhæver, at det måske er et problem, at der ikke stilles konkrete krav til ledsagernes
færdigheder og kompetencer, der kan sikre, at de er kompetente til opgaven. Det nævnes, at de
17-årige muligvis kan tilegne sig en uhensigtsmæssig adfærd, hvis den ledsager, de kører med,
mangler viden om færdselsreglerne eller har en risikobetonet holdning til bilkørsel. Andre
fremhæver, at det ville være relevant at vide, hvad der kendetegner en egnet ledsager.
Disse bekymringer deles dog ikke af alle, blandt andet fordi det ikke er alle, der betragter
ledsagernes kompetencer som essentielle for ordningens effekt. Det fremhæves, at de 17-årige
har kørekort, og derfor godt kan køre bil, og at det, ledsagerordningen skal bidrage til, er
køreerfaring. Der er derfor ikke et behov for yderligere krav til ledsagerne.
En anden overvejelse er, at den øgede rutine, som forsøgsordningen giver mulighed for, kun
opnås, hvis der reelt køres med ledsager på kontinuerlig basis. Nogle af de interviewede har
indtryk af, at omfanget af ledsaget kørsel varierer betydeligt og rejser tvivl om, hvorvidt
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
45
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
ledsagerordningen reelt har effekt, hvis de unge fylder 18 år kort tid efter, at de har fået
kørekort, og derfor ikke kører ret meget med ledsager.
Blandt de interviewede er der lidt forskellige opfattelser af, hvilken betydning alderen har. Flere
giver udtryk for at være blevet positivt overrasket over de 17-årige bilister, der til tider
forekommer mere interesserede og fokuserede på at få kørekortet end de 18-årige. Andre
nævner, at modenheden blandt de 17-årige kan variere, men at dette efter deres opfattelse ikke
er i højere grad end den varierende modenhed, man kan se blandt de 18-årige.
Et par af de interviewede fortæller, at de godt kan mærke, at de 16-årige og 17-årige er mindre
modne end de 18-årige, blandt andet ved at de til tider fremstår mere usikre og nervøse, når de
skal lære at køre bil og op til køreprøven. Enkelte synes at have observeret en vis umodenhed
blandt de 17-årige, der blandt andet kom til udtryk gennem manglende evne til at forudse
trafiksituationers udvikling samt manglende overblik.
6.4
Opsummering
Fordele:
- Ordningen er velfungerende og giver fleksibilitet i forhold til kørekorterhvervelse.
- Bidrager til øget køreerfaring og rutine for nye unge bilister.
- Giver ledsagere anledning til at opdatere/opfriske egne færdigheder og viden.
Udfordringer:
- 10-års kørekortkrav giver i nogle tilfælde uhensigtsmæssige udfordringer for personer,
der gerne vil være ledsager.
- Nogle mener, at de unge straffes uberettiget for forældrenes tidligere adfærd.
- Kørsel uden ledsager forekommer, men omfanget er ukendt.
- Håndhævelse af regler er vanskeligt og prioriteres ikke specifikt.
Overvejelser i øvrigt:
- Forskellige holdninger til om der er behov for opkvalificering af ledsager, flere krav til
den kørslen, samt usikkerhed på hvilke krav der kunne være relevante.
- Anerkendelse af, at ordningens trafiksikkerhedsmæssige effekt afhænger af, at 17-
årige kører med ledsager i et tilstrækkeligt omfang. Der er et indtryk af, at omfanget af
ledsaget kørsel varierer meget, og dermed også (måske) den trafiksikkerhedsmæssige
effekt.
- Oplever at modenhed og dermed kørekortegnethed varierer meget både blandt 17-
årige og 18-årige.
46
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
7. Kørekort som 17-årig
–
socioøkonomiske
karakteristika
I dette afsnit præsenteres resultater vedrørende socioøkonomiske karakteristika for personer,
der har taget kørekort som 17-årig samt disse faktorers betydning for sandsynligheden for at
tage kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig. Følgende resultater præsenteres:
Sociodemografiske karakteristika for unge, der tager kørekort som 17-årig, som 18-årig
eller ikke tager kørekort inden de fylder 19 år og deres forældre.
Sociodemografiske faktorers betydning for sandsynligheden for at tage kørekort som
17-årig.
Datagrundlaget er individdata fra politiet med cpr-numre på de 17- og 18-årige, der i perioden
1/1 2017
–
30/6 2019 har taget kørekort. Disse data er i krypteret form flettet med en række
administrative registre i Danmarks Statistik. Det drejer sig om:
BEF
FAM
DMRB
INDK
IEPE
KRSI
KRAF
IDA
UDD
Befolkningsregistret med fars og mors cpr-nummer, fødselsdato, køn og adresse
Familieregistret med familietype, antal børn mm
Bilregistret (med brugerinformation)
Indkomstregistret med bruttoindkomst
Oprindelse (dansk, indvandrer, efterkommer)
Politiets kriminalregister over sigtelser
Politiets kriminalregister over afgørelser
Arbejdsmarkedstilknytning
Igangværende og fuldførte uddannelser
Alle registre er flettet sammen med cpr-numre i krypteret form. Der er endnu ingen registre for
2019 ud over BEF, så data for 2019 indgår kun i begrænset omfang. Der mangler også stadig
INDK og IDA for 2018, og her er anvendt registrene for 2017 som erstatning for 2018.
Data omfatter kørekort (B) erhvervet i perioden 1/1 2017
–
31/12 2018. I denne periode har
52.889 personer taget kørekort som 17-årig, 54.109 personer som 18-årig, mens 24.869
personer, der var 19 år per 1/1 2019, ikke havde taget kørekort. Disse personer tager altså
kørekort efter deres 19-års fødselsdag eller aldrig.
Geografisk inddeling i land og by er baseret på de unges bopælskommune. Følgende
kommuner repræsenterer byområder: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Esbjerg,
Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Horsens, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj,
Kolding, København, Lyngby-Taarbæk, Randers, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Vejle, Aalborg,
Aarhus. De resterende kommuner repræsenterer landområder. Opdelingen af landet i øst og
vest er baseret på Storebælt som grænse. Vestdanmark omfatter således Jylland og Fyn, mens
Østdanmark omfatter Sjælland og Lolland-Falster samt de mindre øer.
I analysen anvendes
χ
2
-test til sammenligne fordelingen af socioøkonomiske karakteristika for
de forskellige grupper. Der foretages en sammenligning mellem dem, der tager kørekort som
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
47
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0048.png
17-årig (KK17) og som 18-årig (KK18), og en sammenligning mellem dem, der tager kørekort
inden de fylder 19 (KK17 og KK18), og dem, der ikke gør (intet KK19). Endvidere anvendes
logistisk regression for at afdække de forskellige socioøkonomiske karakteristikas betydning for
sandsynligheden for at unge tager kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig.
7.1 Socioøkonomiske karakteristika
I det følgende præsenteres en deskriptiv karakteristik af KK17, KK18, intet KK19 og deres
forældre. Indledningsvis præsenteres en deskriptiv oversigt for udvalgte socioøkonomiske
karakteristika. Dernæst præsenteres resultater vedr. fordelingen af forskellige karakteristika for
de forskellige grupper.
Tabel 15
Socioøkonomiske karakteristika for unge med/uden kørekort og deres familie.
KK17
(N=52.889)
Variabel
Køn
Kategori
Mand
Kvinde
Igangværende uddannelse
Ingen angivet
Erhvervsfaglig
Grundskole
Gymnasium e.l.
Kort/mellem videreg.
Oprindelse
Dansk
Indvandrer
Efterkommer
Familietype
Bor med far
eller
mor
Bor med far og mor
Bor for sig selv
År med sanktion for
færdselsforseelse de
seneste 5 år
–
unge
a
0
1
≥
2
Antal biler i familien
b
0
1
2
≥
3
Familie bruttoindkomst
per år
< 373.000 kr.
373.000
–
745.999 kr.
746.000
–
1.118.999 kr.
> 1.119.000 kr.
År med sanktion for
færdselsforseelse de
seneste 10 år
–
familie
a,c
0
a
1
2
a
KK18
(N=54.109)
Antal
27.869
26.240
4.269
3.654
2.231
43.934
21
48.569
1.399
4.141
19.424
32.067
2.618
51.886
1.979
244
5.837
23.384
19.189
5.699
15.497
25.257
9.751
3.604
35.779
12.048
4.073
%
52 %
48 %
8%
7%
4%
81 %
<1%
90 %
3%
8%
36 %
59 %
5%
96 %
4%
<1%
11 %
43 %
35 %
11 %
29 %
47 %
18 %
7%
66 %
22 %
8%
Intet KK19
(N=24.869)
Antal
12.691
12.178
6.519
1.697
2.135
14.324
194
19.725
2.582
2.562
9.496
9.713
5.660
24.035
639
195
9.711
10.460
4.067
631
12.901
8.578
2.556
834
19.319
3.671
1,233
%
51 %
49 %
26 %
7%
9%
58 %
1%
79 %
10 %
10 %
39 %
39 %
23 %
97 %
3%
1%
39 %
42 %
16 %
3%
52 %
34 %
10 %
3%
78 %
15 %
5%
Antal
26.748
26.141
2.262
1.927
11.125
37.575
0
49.371
603
2.915
15.151
37.043
695
51.499
1.268
122
3.304
21.666
21.276
6.643
10.961
26.216
11.636
4.076
33.671
12.496
4.398
%
51 %
49 %
4%
4%
21 %
71 %
0%
93 %
1%
6%
29 %
70 %
1%
97 %
2%
< 1%
6%
41 %
40 %
13 %
21 %
50 %
22 %
8%
64 %
24 %
8%
≥
3
2.324
4%
2.209
4%
646
3%
b
Der kan være flere afgørelser med sanktion inden for samme år. Familie omfatter ikke familiemedlemmer, der ikke
har samme bopæl som den unge.
c
Omfatter alene familiemedlemmer over 30 år.
48
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0049.png
Mht. forældrenes uddannelsesniveau (se figur 13 og 14) ses det, at blandt KK17 har den største
andel af mødrene (40%) og fædrene (45%) en erhvervsfaglig uddannelse. Det samme er
tilfældet for KK18 og intet KK19. Andelene er dog lavere.
Figur 13
Mors højeste gennemførte uddannelse efter om den unge fik kørekort som 17-årig,
18-årig eller ikke havde kørekort som 19-årig.
Figur 14
Fars højeste gennemførte uddannelse efter om den unge fik kørekort som 17-årig,
18-årig eller ikke havde kørekort som 19-årig.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
49
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0050.png
7.2 Køn, familietype, immigrationsstatus og geografi
Tabel 16 viser fordelingen af de socioøkonomiske karakteristika for køn, familietype,
immigrationsstatus samt bopælsområde.
Tabel 16
Køn, familietype, immigrationsstatus og bopælsområde KK17, KK18, og intet KK19.
KK17
(N=52.889)
Køn
Mand
kvinde
Familietype
Bor med begge forældre
Bor med én forælder
Bor alene
Immigrationsstatus
Dansk
Indvandrer
Efterkommer
Bopælsområde
By i øst
Land i øst
By i vest
Land i vest
*p<0,01, **p<0,001
.
50,6 %
49,4 %
70,0 %
28,6 %
1,3 %
93,1 %
1,1 %
5,5 %
7,6%
21,1 %
22,5 %
48,8 %
KK18
(N=54.109)
51,5 %
48,5 %
59,3 %
35,9 %
4,8 %
89,8 %
2,6 %
7,7 %
15,6 %
28,0 %
20,7 %
35,6 %
Intet KK19
(N=24.869)
51,0 %
49,0 %
39,1 %
38,2 %
22,8 %
79,3 %
10,4 %
10,3 %
30,5 %
26,0 %
19,5 %
23,9 %
χ
2
-test
17-18 vs 19
χ
2
-test
17 vs 18
χ
2
(1,N=131.867)
= 0,01
χ
2
(2,N=131.867)
= 37.003
**
χ
2
(1,N=106.998)
= 18,37
**
χ
2
(2,N=106.998)
= 3.169
**
χ
2
(2,N=131.867)
= 10.907
**
χ
2
(2,N=106.998)
= 820,1
**
χ
2
(3,N=131.867)
= 27.520
**
χ
2
(3,N=106.998)
= 5.682
**
Som det ses i tabel 16, er fordelingen af de socioøkonomiske variable signifikant forskellige
mellem grupperne dog undtaget kønsfordelingen for KK17 og KK18 sammenlignet med intet
KK19. Kønsfordelingen på tværs af grupperne er dog meget ens med en højere andel af mænd
end kvinder, især blandt KK18. Andelen af indvandrere eller efterkommere er meget lille i alle
grupper, men lidt højere blandt intet KK19.
De fleste af de unge i KK17 og KK18, bor sammen med begge forældre. Andelen er højest
blandt KK17. Andelen, der bor alene, er højst blandt intet KK19, hvilket formentlig i nogen grad
afspejler, at flere flytter hjemmefra jo ældre de bliver. Blandt KK17 og KK18 bor den største
andel i landområde i Vestdanmark, for KK17 udgør disse næsten halvdelen. For intet KK19 er
andelen, der bor i byområde i Østdanmark, større sammenlignet med KK17 og KK18.
7.3 Arbejdsmarkedsstatus, forældreuddannelse, indkomst og antal biler
Med hensyn til arbejdsmarkedsstatus, forældreuddannelse, familieindkomst og antal biler i
familien (tabel 17) ses en række forskelle mellem grupperne. Blandt intet KK19 er andelen i job
eller af arbejdsløse højere sammenlignet med KK17 og KK18. Tilsvarende er andelen med
forældre uden uddannelse, med lav indkomst og ingen biler i familien højere sammenlignet med
KK17 og KK18.
Ser man på fordelingerne mellem KK17 og KK18, ses det, at andelen, hvor mindst en forælder
har en videregående uddannelse, højere indkomst og to eller flere biler i familien, er større
bandt KK17 end blandt KK18. Ligeledes er andelen af unge, der er under uddannelse, højere
blandt KK17 sammenlignet med KK18.
50
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0051.png
Tabel 17
Arbejdsmarkedsstatus, forældreuddannelse, familieindkomst og antal biler for
KK17, KK18 og intet KK19.
KK17
(N=52.889)
Arbejdsmarkedsstatus
Under uddannelse
I job
Arbejdsløs
NA
Forældres uddannelse
Begge uden uddannelse
Mindst én erhvervsudd.
Mindst én videreg. udd.
NA
Årlig familieindkomst
< 373.000 kr.
373.000
–
745.999 kr.
746.000
–
1.118.999 kr.
≥
1.119.000 kr.
Antal biler i familien
0
1
2
≥
3
*p<0,01, **p<0,001.
95,7 %
2,7 %
1,5 %
0,0 %
6,3 %
39,9 %
53,5 %
0,3 %
22,8 %
47,0 %
22,8 %
9,5 %
6,2 %
41,0 %
40,2 %
12,6 %
KK18
(N=54.109)
92,1 %
3,8 %
4,0 %
0,1 %
9,0 %
39,2 %
51,0 %
0,7 %
31,0 %
43,9 %
17,2 %
7,9 %
10,8 %
43,2 %
35,5 %
10,5 %
Intet KK19
(N=24.869)
73,8 %
20,5 %
5,4 %
0,3 %
16,4 %
34,1 %
45,0 %
4,5 %
54,5 %
31,8 %
9,6 %
4,1 %
39,0 %
42,1 %
16,4 %
2,5 %
χ
2
(3,N=131.867)
= 89.783
**
χ
2
(3,N=131.867)
= 36.237
**
χ
2
-test
17-18 vs 19
χ
2
-test
17 vs 18
χ
2
(2,N=131.754)
=23.156
**
χ
2
(2,N=106.960)
=1.039
**
χ
2
(3,N=131.867)
= 10.945
**
χ
2
(3,N=106.998)
= 632,1
**
χ
2
(3,N=106.998)
= 1.830
**
χ
2
(3,N=106.998)
=1.618
**
7.4 Involvering i ulykker og forseelser
Med hensyn til tidligere involvering i færdselsforseelser og trafikulykker (se tabel 18) er
fordelingen signifikant forskellig mellem grupperne, trods store umiddelbare ligheder. Det store
flertal i alle grupper har ikke været involveret i en trafikulykke, men lidt under halvdelen har
været involveret i ikke-trafikrelaterede ulykker. Fordelingen er signifikant forskellig for KK17 og
KK18 sammenlignet med intet KK19.
Blandt forældrene er andelen, der har været involveret i en trafikulykke eller færdselsforseelse,
større blandt KK17 og KK18 sammenlignet med intet KK19. For involvering i ikke-
trafikrelaterede ulykker og forseelser er billedet omvendt, idet andelen af involverede er større
blandt ikke KK19 sammenlignet med KK17 og KK18.
Tabel 18
Ulykker og forseelser for KK17, KK18 og intet KK19 samt forældre.
KK17
(N=52.889)
KK18
(N=54.109)
7,3 %
92,7%
41,8 %
58,2 %
30,8 %
69,2 %
41,5 %
58,5 %
Intet KK19
(N=24.869)
6,2 %
93,8 %
41,3 %
58,7 %
27,1 %
72,9 %
43,0 %
57,0 %
Trafikulykker/–forseelser
a
Ja
6,2 %
Nej
93,8 %
a
Øvrige ulykker/forseelser
Ja
42,1 %
Nej
57,9 %
a,b
Forældre trafikulykker/–forseelser
Ja
30,7 %
Nej
69,3 %
a
Forældre øvrige ulykker/forseelser
Ja
39,4 %
Nej
60,6 %
a
b
*
2012-2016, 2007-2016 for frakendelser, p<0,01,
**
p<0,001.
χ
2
-test
17-18 vs 19
χ
2
(1,N=131.867)
= 56,14
**
χ
2
(1,N=131.867)
= 19,12
**
χ
2
(1,N=131.867)
= 716,0
**
χ
2
(1,N=131.867)
= 275,0
**
χ
2
-test
17 vs 18
χ
2
(1,N=106.998)
= 98,96
**
χ
2
(1,N=106.998)
= 1,70
χ
2
(1,N=106.998)
= 0,58
χ
2
(1,N=106.998)
= 97,66
**
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
51
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0052.png
7.5 Socioøkonomiske prædiktorer for at tage kørekort som 17-årig
Med det formål at modellere de socioøkonomiske faktorers betydning for sandsynligheden for at
tage kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig har vi anvendt logistisk regression med
maksimum likelihood metoden. Modellen er statistisk signifikant ifølge en Wald-test,
χ
2
(22,
44.927) = 2.424.3, p <.0001. Resultatet fremgår af tabel 19.
Tabel 19
Socioøkonomiske faktorers betydning for sandsynligheden for at tage kørekort som
17-årig fremfor som 18-årig.
Variabel
Konstantled
Mand
Kvinde
Dansk oprindelse
Indvandrer
Efterkommer
Bopæl by i øst
Bopæl land i øst
Bopæl by i vest
Bopæl land i vest
Familieindkomst < 373.000 kr.
Familieindkomst 373.000
–
745.999 kr.
Familieindkomst 746.000
–
1.118.999 kr.
Familieindkomst
≥
1.119.000 kr.
0 biler i familien
1 bil i familien
2 bil i familien
≥ 3
biler i familien
Forældre uden uddannelse
Min. én forælder m erhvervsuddannelse
Min. én forælder m videregående uddannelse
Hverken i arbejde eller studerende
I arbejde
Studerende
Ingen uheld/-forseelse
Trafikuheld/-forseelse
Anden uheld/-forseelse
Forældre ingen uheld/-forseelse
Forældre trafikuheld/-forseelse
Forældre anden uheld/-forseelse
Bor med begge forældre
Bor med én forælder
Bor alene
N= .
. AIC =
.
, . Somers’ D = ,
.
*
p<0,001
Parameter
-1,96
*
-
0,04
-
-0,67
*
-0,16
*
-
0,38
*
0,76
*
1,02
*
-
-0,01
0,21
*
0,30
*
-
0,14
*
0,30
*
S.E.
0,087
Wald test
511,4
p-værdi
<0,001
Odds
ratio
-
0,020
4,7
0,0304
1,04
0,077
0,043
75,6
13,4
<0,001
<0,001
0,51
0,86
0,036
0,036
0,034
113,5
445,1
892,7
<0,001
<0,001
<0,001
1,46
2,15
2,78
0,028
0,035
0,044
0,037
0,040
0,057
0,2
33,7
48,6
13,5
54,8
51,7
0,6596
<0,001
<0,001
<0,001
<0,001
<0,001
0,99
1,23
1,35
1,15
1,35
1,51
0,41
*
-
0,19
*
0,14
*
-
0,74
*
0,94
*
-
0,06
0,13
*
-
0,02
0,03
-
-0,30
*
-0,30
*
0,040
0,040
22,7
12,1
<0,001
<0,001
1,21
1,15
0,081
0,063
83,6
217,3
<0,001
<0,001
2,10
2,55
0,046
0,020
1,9
44,2
0,1697
<0,001
1,07
1,14
0,021
0,020
1,4
1,9
0,2449
0,1655
1,02
1,03
0,025
0,061
150,9
23,9
<0,001
<0,001
0,74
0,74
Som det fremgår, har flere socioøkonomiske karakteristika en selvstændig effekt på
sandsynligheden for at tage kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig. Unge, der ikke bor i
52
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
byområde i Østdanmark, har større sandsynlighed for at tage kørekort som 17-årig, især unge
bosiddende i landområde i Vestdanmark. Sammenlignet med unge, der bor i en familie med en
lav årlig indkomst (under 373.000 kr.), er sandsynligheden for at tage kørekort som 17-årig
større for personer, der bor i familier med højere indkomst og højest for unge, der bor i en
familie fra den højeste indkomstgruppe.
Der ses ligeledes en uafhængig effekt af antallet af biler i familien, hvor unge mennesker fra
familier med tre eller flere biler har den største sandsynlighed for at tage kørekort som 17-årig
fremfor som 18-årig.
Derudover spiller forældres uddannelse en betydelig rolle. Sammenlignet med unge, hvis
forældre ingen uddannelse har ud over grunduddannelse, øges sandsynligheden for at tage
kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig med 21%, hvis forældrenes højeste uddannelse er en
erhvervsuddannelse, og med 15%, hvis den højeste uddannelse er en videregående
uddannelse. Unge under uddannelse eller i arbejde har større sandsynlighed for at tage
kørekort som 17-årig sammenlignet med unge, for hvem der ikke er oplysninger om
arbejdsmarkedstilknytning.
Sammenlignet med unge, der bor sammen med begge forældre, er sandsynligheden for at tage
kørekort som 17-årig 26% mindre for unge, der bor alene eller med kun en forælder.
Unge indvandrere har 49% mindre sandsynlighed for at tage kørekort som 17-årig
sammenlignet med etniske danskere. For efterkommere er sandsynligheden 14% mindre.
Der er ingen uafhængig effekt af køn, tidligere involvering i færdselsforseelser eller trafikulykker.
Hvis den unge har været involveret i ikke-trafikrelaterede forseelser eller ulykker, øges
sandsynligheden for at tage kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig en smule (15%). Der er
ingen effekt af forældres involvering i ikke-trafikrelaterede ulykker og eller forseelser.
Nogle af de forklarende variable er korrelerede. Dette gælder for indkomst og
forældreuddannelse (r = 0,20), indkomst og at bo alene (r = -0,20), indkomst og antal biler i
familien (r = -0,20), at bo sammen med en forælder og antal biler i familien (r = -0,18). Andre
korrelationskoefficienter er mindre end 0,20. Der ikke problemer med multikollinearitet.
7.6 Opsummering
Der er næsten lige mange mænd og kvinder, der tager kørekort som 17-årig.
De fleste er i gang med grundskolen eller gymnasiet, når de tager kørekort som 17-årig.
Langt de fleste, der tager kørekort som 17-årig, er etniske danskere, og de fleste bor
med begge forældre.
Næsten alle, der tager kørekort som 17-årig, bor i en husstand med mindst en bil.
For halvdelen af dem, der tager kørekort som 17-årig, er den årlige familieindkomst
350.000
–
749.999 kr.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
53
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
En række socioøkonomiske faktorer har effekt på sandsynligheden for at tage kørekort
som 17-årig fremfor som 18-årig. Det gælder dog ikke køn.
Bopælskommune har betydning for sandsynligheden for at tage kørekort som 17-årig
og sandsynligheden er størst for unge med bopæl i landområde i Vestdanmark.
Med hensyn til familiesituation øges sandsynligheden for at tage kørekort som 17-årig,
hvis man bor sammen med begge forældre, familieindkomsten er høj, der er flere biler i
husstanden, hvis mindst en forælder har en videregående uddannelse, og hvis den
unge er etnisk dansker.
Forældres involvering i forseelser eller ulykker påvirker ikke sandsynligheden for at den
unge tager kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig.
Hvis den unge har været involveret i ikke-trafikrelaterede ulykker, er sandsynligheden
for at tage kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig større.
54
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0055.png
8. Kørekort som 17-årig
–
transportvalg og holdning
til trafiksikkerhed
Spørgeskemaundersøgelsen omfattede 632 unge hvoraf 388 (61%) havde taget kørekort som
17-årig (KK17) og 244 (31%) havde taget kørekort som 18-årig (KK18). Som del af
undersøgelsen blev de stillet en række spørgsmål angående transportvalg og trafiksikkerhed.
Resultater præsenteres i det følgende med fokus på ligheder og forskelle mellem de deltagere
der tog kørekort som 17-årig
8.1 Transportvalg
Deltagerne blev bedt om at anføre, hvor stor betydning en række forskellige faktorer havde for,
at de tog kørekort på det tidspunkt, de gjorde. Svarene fremgår af figur 15.
Figur 15
Forskellige faktorers betydning for, at de unge tog kørekort på det tidspunkt, de gjorde.
Som det fremgår, svarer et stort flertal (70-80%),
at ”Lyst til at køre bil” havde
stor betydning.
Der er signifikant forskel på KK17 og KK18, hvor KK17 lægger større vægt på denne faktor.
Herudover er svarene for KK17 og KK18 ikke signifikant forskellige.
I begge grupper svarer omkring halvdelen, at ”Adgang til bil” og ”Behov for kørekort” havde stor
betydning for, at de tog kørekort på det tidspunkt, de gjorde. Yderligere ca. 20% svarer, at det
havde nogen betydning. I begge grupper rangerer ”Forældre” og ”Venner” lavest i
sammenligningen, men disse faktorer har dog stor eller nogen betydning for 40-50% af de unge
i hver gruppe.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
55
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Både KK17 og KK18 har en høj andel af bilbrug, hvor ca. 70-80% angiver, at de ofte kører bil.
Ca. 37% bruger ofte cykel, og 39% bruger ofte offentlig transport.
De unges forældre kører også meget bil. Blandt mødre kører ca. 80% ofte bil, og ca. 37%
bruger ofte bil som passager. Blandt fædrene er tallene 90% og 20%, hhv. Der er enkelte
signifikante forskelle mellem KK17 og KK18:
-
Mødre til KK17 kører oftere bil, bruger oftere bil som passager og bruger sjældnere
offentlig transport end mødre til KK18 (p<0.05).
Fædre til KK17 bruger oftere bil som passager (p<0.05) og bruger sjældnere offentlig
transport (p<0.10) end fædre til KK18.
-
De unge er også blevet spurgt til deres bedste vens transportvaner. Gennemsnitligt set kører
den bedste ven ikke bil i helt så høj grad som den unge respondent selv (58% af de bedste
venner kører ofte bil). Der er ingen forskel på KK17 og KK18, hvad angår den bedste vens
transportvaner.
I alt 14% af de unge (16% for KK17, 12% for KK18) tog kørekort til knallert 30, inden de tog
kørekort til personbil. KK17-gruppen har altså lidt oftere knallertkørekort, men forskellen er ikke
signifikant. Godt 60% af de unge med knallertkørekort angiver deres transportbehov som en
væsentlig årsag til at have knallertkørekort, mens cirka halvdelen angiver, at deres interesse for
knallerter og knallertkørsel havde stor betydning.
Som del af spørgeskemaundersøgelsen blev de unge spurgt, hvilket transportmiddel de ville
foretrække, hvis de frit kunne vælge, samt hvilke faktorer der har betydning for, hvor tilfredse de
er med deres daglige transport. Når man spørger ind til, hvad der påvirker de unges
transportmiddelvalg, er det faktorer som pålidelighed og en kort rejsetid, der har størst
betydning. Herefter kommer faktorer som selvstændighed / personlig frihed og trafiksikkerhed. I
bunden ligger faktorer som miljø-/helbredshensyn samt at transportformen er spændende. Figur
16 viser, hvor stor betydning forskellige faktorer har for de unges tilfredshed med deres daglige
transport efter foretrukne transportmiddel. Det ses, at de unge, der foretrækker bil, adskiller sig
signifikant fra de unge, der foretrækker cykel eller offentlig transport, på følgende områder: De
lægger mere vægt på personlig frihed og selvstændighed, de lægger mere vægt på, at
transportformen er afslappet, og på, at den er spændende, de lægger mindre vægt på, om
transportformen er miljøvenlig og god for helbredet.
56
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0057.png
Figur 16
Tilfredshed med daglig transportform efter foretrukne transportvalg.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
57
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
8.2 Holdning til trafiksikkerhed
Spørgeskemaet indeholder en række udsagn om trafiksikkerhed, som de unge skal erklære sig
enig eller uenig i (se Figur 4). Generelt erklærer de unge sig enige i, at det er vigtigt at vise
hensyn til andre trafikanter og følge færdselsreglerne, samt at sikkerhedsseler reducerer
risikoen for at komme til skade i et trafikuheld. Ligeledes er der en høj grad af konsensus
omkring, at hastighedsgrænser og sikkerhedsseler
ikke
er overflødige, og at det
ikke
skal være
op til den enkelte bilist at beslutte, hvor meget alkohol man må drikke, inden man kører bil.
De unge svarer noget mere forskellige, når det angår udsagn om, hvorvidt
hastighedsgrænserne burde sættes op, eller straffene burde være strengere for spritkørsel, for
at køre uden sele, eller for at køre uden ledsager som 17-årig. For disse udsagn findes der
store grupper både for og imod, og en stor gruppe, der tilsyneladende er lidt ligeglade idet de
har svaret ”hverken eller”. Det samme gælder for udsagnet ”Der er risiko for at sidde fast i
sikkerhedsselen i en kritisk situation”.
En anden interessant observation er, at under 20% af de unge erklærer sig enige i, at
aldersgrænsen for at køre bil uden ledsager burde sættes ned.
Skønt de unge i høj grad er enige i, at det øger risikoen for et trafikuheld at køre med en
alkoholpromille på 0,6, er der stadig ca. 20% af de unge, som ikke er overbevist. Denne andel
er i øvrigt lidt højere hos KK18, hvor 25% svarer ”Uenig” eller ”Hverken enig eller uenig”, end
hos KK17, hvor det blot er 16%. Forskellen er signifikant. I tråd med dette mønster ses også en
lille, men signifikant forskel i holdingen til, om det skal være op til den enkelte bilist at beslutte,
hvor meget alkohol man må drikke, inden man kører bil. Her svarer 13% af KK18 ”Enig” eller
”Hverken enig eller uenig”, mens det hos KK17 er 7%.
Ellers svarer KK17
og KK18 meget ens, bortset fra at KK17 er en smule mere ”lovlydige”, hvad
angår at vise hensyn til andre trafikanter (p<0.05).
58
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0059.png
Figur 4: Holdning til trafiksikkerhed (q39)
Figur 17
Holdning til forskellige trafiksikkerhedsrelaterede spørgsmål.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
59
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0060.png
Figur 5: Holdning til trafiksikkerhed (q39) (fortsat)
Figur 18
Holdning til forskellige trafiksikkerheds relaterede spørgsmål (fortsat).
8.3 Transportvalg, holdning til trafiksikkerhed - sandsynlighed for KK17
Ud over at sammenligne gruppernes svar enkeltvis for hver variabel har vi også lavet en
logistisk regression, der modellerer sandsynligheden for at være i gruppe KK17 i forhold til
KK18 og tager højde for flere forskellig faktorer på en gang. Formålet er at klarlægge, på hvilke
punkter KK17 og KK18 adskiller sig fra hinanden, når man kontrollerer for flere faktorer
samtidigt. Vi har inkluderet følgende forklarende variable: Køn, bopælsområde, om
respondenten har knallertkørekort, forældres og venners transportvaner (om de ofte/meget ofte
bruger bil og offentlig transport), samt en række indikatorvariable, der repræsenterer
respondentens holdninger mht. transportmiddel-tilfredshed og trafiksikkerhed.
Holdninger til transportmiddeltilfredshed er repræsenteret ved 11 de indikatorer der fremgår af
figur 16. Holdninger til trafiksikkerhed er repræsenteret ved de 14 indikatorer, der fremgår af
figur 17 og 18. Resultaterne er fremkommet ved først at inkludere alle niveauer af alle variable,
og dernæst fjerne variable, der er meget insignifikante, eller slå kategorier sammen for
variabelkategorier, der ikke er signifikant forskellige. Vi finder følgende:
-
Der er signifikant flere kvinder end mænd, der tager kørekort som 17-årig (Odds Ratio
for kvinder i forhold til mænd = 1,8; p=0,001)
Unge med knallertkørekort er mere tilbøjelig til at tage kørekort som 17-årig, men
forskellen er kun signifikant på 10%-niveau (Odds Ratio = 1,6; p=0,08)
-
60
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
-
Hvis moderen ofte bruger bil, er der højere tilbøjelighed for at tage kørekort som 17-
årig, men forskellen er kun signifikant på 10%-niveau (Odds Ratio = 1,7; p=0,08). Hvis
moderen ofte bruger offentlig transport, er der lavere tilbøjelighed til at tage kørekort
som 17-årig (Odds Ratio = 0,36; p=0,02). Der ser ikke ud til at være nogen
sammenhæng med faderens transportvaner
Der ser ud til at være en sammenhæng med den bedste vens transportvaner: Hvis den
bedste ven ofte bruger offentlig transport, har respondenten lavere tilbøjelighed til at
tage kørekort som 17-årig
–
sammenhængen er dog mindre stærk end for moderens
transportvaner, og kun signifikant på 10%-niveau (Odds Ratio = 0,74; p=0,098).
Holdning til transportmidler: Unge, som lægger vægt på, at transportformen er pålidelig,
er mere tilbøjelige til at tage kørekort som 17-årige (Odds Ratio = 1,6; p=0,03). Derimod
er unge, som lægger vægt på, at transportformen er miljøvenlig, mindre tilbøjelige til at
tage kørekort som 17-årige (Odds Ratio = 0,54; p=0,01).
Trafiksikkerhed: Unge, som udviser en meget forsigtig holdning mht. fart, har lavere
tilbøjelighed for at have taget kørekort som 17-årig (Odds Ratio = 0,67; p=0,03). Unge,
som udviser en meget uforsigtig holdning mht. alkohol, har lavere tilbøjelighed for at
have taget kørekort som 17-årig (Odds Ratio = 0,4; p=0,008). Holdninger til
sikkerhedsseler, straf og hensyn/regler gør ingen forskel.
-
-
-
Hvad angår forældres og venners transportvaner, samt holdninger til transportmidler og
trafiksikkerhed, skal man være opmærksom på, at de observerede sammenhænge ikke
nødvendigvis er kausale relationer.
8.4 Opsummering
Lyst til at køre bil har stor betydning for at tage kørekort, særlig for dem, der tager
kørekort som 17-årig.
Tendens til at unge med knallertkørekort er mere tilbøjelige til at tage kørekort som 17-
årig end som 18-årig.
Mødres men ikke fædres transportvalg ser ud til at påvirke sandsynligheden for at tage
kørekort som 17-årig.
Unge, der lægger vægt på, at transportformen er pålidelig, er mere tilbøjelig til at tage
kørekort som 17-årig end som 18-årig, mens unge, der lægger vægt på, at
transportformen er miljøvenlig, er mindre tilbøjelig til at tage kørekort som 17-årig.
Forsigtig holdning til fart og uforsigtig holdning til alkohol reducerer sandsynligheden for
at tage kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
61
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0062.png
9. Unges erfaringer med ledsaget kørsel
I dette afsnit præsenteres resultater vedrørende unges erfaringer med kørsel med ledsagere.
Resultaterne vedrører følgende overordnede emner:
Påbegyndelse af ledsaget kørsel.
Ledsaget kørsel i praksis.
Generel opfattelse af ordningen.
Datagrundlaget er 40 (18 kvinder og 22 mænd) semistrukturerede kvalitative telefoninterview.
Alle 40 interviewede unge fik kørekort som 17-årig, 27 af de interviewede havde kørt med en
ledsager, mens 13 ikke havde. Interviewene blev gennemført februar-marts 2019.
Rekrutteringen blev foretaget af analysevirksomheden Epinion. Tabel 20 viser en oversigt over
resultaterne for hvert overordnede tema. Resultaterne uddybes i de følgende afsnit.
Tabel 20
Oversigt over analysens resultater efter overordnede temaer, undertemaer og
specifikke aspekter.
Overordnet tema
Påbegyndelse af ledsaget kørsel
Undertema
Inspiration
Ønske
Motivation
Specifikke aspekter
Medier
Omgangskreds
Unge/Forældre
Interesse for at få kørekort og bil
Bedre kørefærdigheder
Relevant for uddannelse
Fleksibilitet i forhold til at kunne tage kørekort
Dialog med forældre
Folder fra kørelærer
Internet
Ledsagerblanket
Praktiske forhold
Skepsis
Praktiske forhold
Anvendelsesperiode
Praktiske omstændigheder
Interesse
Generel rutine - hverdagsture
Specifik rutine - hverdagsture
Specifikke kompetencer
–
ekstrature
Ledsagerens rolle
Feedbackstrategi
Konflikter
Formål
Begrundelse
Forældre
Omgangskreds
Håndhævelse
Den unges adfærd
Andre trafikanters adfærd
Tryghed
Færdigheder
Generel information
Ledsagerforberedelse
Ledsagerperiode
Sanktioner
Skiltning af ledsaget kørsel
Ledsagerkrav
Forberedelse
Fravalg af ledsaget kørsel
Ledsaget kørsel i praksis
Hvem er ledsager
Omfang
Tilrettelæggelse
Samspil
Kørsel uden ledsager
Kritiske situationer
Generel opfattelse af ordningen
Vurdering af effekt
Justeringsovervejelser
62
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
9.1 Påbegyndelse af ledsaget kørsel
De unge fortæller, at de primært har fået inspiration til at benytte sig af muligheden for ledsaget
kørsel gennem den omtale, der har været af ordningen på de sociale medier, i pressen samt
gennem venner og bekendte, der også skulle eller ville benytte ordningen. Der var både
eksempler på, at det var den unges eget ønske og på, at det var forældrenes ønske, at de kørte
ledsaget kørsel.
Det fremgik, at interesse for at tage kørekort og køre bil var et centralt motiv for at benytte
ordningen. Ligeledes var der nogle af de unge, der fremhævede, at de så det som en fordel at
få mulighed for at køre med en erfaren bilist, inden de begyndte at køre alene, da det ville give
mulighed for at opnå bedre kørefærdigheder samt en gradvis introduktion til det at køre helt
selv. Enkelte fremhævede, at det var relevant at tage kørekortet som 17-årig, fordi det passede
med en kommende uddannelse eller den uddannelse, de var i gang med på det tidspunkt.
Endvidere er der eksempler på unge, der primært tog kørekortet som 17-årig, fordi det passede
i forhold til øvrige aktiviteter og forpligtelse, og at de i forlængelse af det benyttede sig af
muligheden for at køre med en ledsager.
Med hensyn til hvordan de forberedte sig til den ledsagede kørsel, var det generelle indtryk, at
de unge kun i meget begrænset omfang havde gjort sig tanker eller forberedt sig i forhold til den
ledsagede kørsel sammen med ledsagerne. Størstedelen af de unge havde læst en folder, som
de havde fået med hjem af kørelæreren, og nogle havde derudover opsøgt yderligere
information selv på internettet. Størstedelen af de unge havde udfyldt ledsagerblanketten
sammen med ledsagere og havde den liggende i bilen, men blandt de interviewede var der
også eksempler på, at man ikke kendte til blanketten og derfor ikke havde udfyldt den.
Blandt de unge, der
ikke
havde kørt med en ledsager, var der to forskellige begrundelser for
dette. Nogle unge havde fravalgt ordningen af praktiske årsager, som fx at de skulle ud at rejse,
var på efterskole, var meget tæt på at fylde 18 år eller tilsvarende omstændigheder. De gav
udtryk for, at de havde en positiv indstilling til ordningen, men at konkrete og praktiske
omstændigheder havde forhindret, at de fik kørt med en ledsager. Interviewene viste dog også,
at nogle af de unge, der havde fravalgt ordningen, havde gjort det, fordi de ikke mente, at
ordningen var relevant eller fornuftig. Der blev givet udtryk for, at man ikke mente, at det ville
give relevant erfaring at have en ledsager med, idet den erfaring, man havde brug for, var at
klare situationerne alene. Derudover var der nogle unge, der gav udtryk for, at det var
unødvendigt at køre med ledsager, fordi man jo til køreprøven havde bevist, at man kunne køre
bil, og yderligere træning derfor var unødvendig.
9.2 Ledsaget kørsel i praksis
For stort set alle de interviewede havde forældre været deres primære ledsager. I enkelte
tilfælde havde de prøvet at køre med bedsteforældre eller andre, men det havde mest været for
sjov. De interviewede efterlod det indtryk, at det primært var praktiske forhold og
omstændigheder der afgjorde, hvem der var ledsager for den unge, herunder fx hvem der
havde tid, og logistik vedrørende forældrenes arbejdsplads og den unges
uddannelsesinstitution eller lignende. I enkelte tilfælde gav de interviewede dog udtryk for, at
samspillet ikke fungerede med den ene forælder, og at det derfor var den anden, der var
ledsager.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
63
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Anvendelsesperioden varierede blandt de interviewede. I gennemsnit havde de kørt med
ledsager i ca. 6 måneder (min 1 mdr., max. 12 mdr.). 7 (26%) personer havde kørt 1-2 gange
om ugen, 13 (48%) havde kørt 3-5 gange ugentligt, 5 (19%) havde kørt dagligt, og 2 (7%)
havde kørt mindre end 1 gang om ugen. I forhold til hvor lange turene var, tilkendegav 18
(66%), at de i gennemsnit havde kørt 5-10 km pr. tur, 1 (4%) person tilkendegav at køre mellem
10-30 km pr tur, og 3 (11%) fortalte, at de kørte mere end 30 km pr. tur. 5 (19%) kunne ikke
vurdere hvor lange, de ture, de havde kørt, i gennemsnit var.
Med hensyn til omfanget af ledsaget kørsel fremgik det, at det i høj grad afhang af praktiske
forhold som fx tid (egen og ledsagers) og adgang til bil. Nogle gav udtryk for, at omfanget af
ledsaget kørsel faldt hen over perioden, fordi interessen faldt både hos dem selv og hos
ledsagerne. Faldende interesse blev begrundet med, at det ikke længere var nyt og
spændende, og at begge parter oplevede, at den unge havde opbygget god rutine, og at kørsel
med ledsager derfor var mindre relevant eller påkrævet.
Interviewene viste, at den ledsagede kørsel blev tilrettelagt på tre forskellige måder: 1. Som en
del af den almindelige dagligdagskørsel, hvor den unge fik lov at køre bilen på de ture, der
alligevel skulle køres, 2. som en del af de ture, der skulle køres alligevel, men hvor begge parter
var opmærksomme på at give den unge mulighed for at køre, hvis en tur, der alligevel skulle
køres, gav mulighed for at træne særlige kompetencer (fx kø-kørsel, kørsel i dårligt føre etc.), 3.
ture tilrettelagt specifikt med det formål at træne særlige færdigheder (fx kørsel i rundkørsel,
parkering og kørsel på motorvej).
Med hensyn til samspillet mellem den unge og ledsageren efterlod interviewene det generelle
indtryk, at de unge oplevede ledsageren som en vejleder, de kunne spørge til råds undervejs,
hvis det blev aktuelt, samt som en, der kunne hjælpe konkret fx med orientering i vanskelige
eller komplekse situationer. Der var forskel på, om de unge fik feedback undervejs eller
efterfølgende. En del talte dog med ledsageren om konkrete trafiksituationer undervejs, når de
opstod. Flere gav udtryk for, at samspillet med ledsageren fungerede godt. Enkelte gav udtryk
for, at det var meget stressende, når ledsageren kommenterede på kørslen hele tiden inklusiv i
situationer, hvor det efter den unges opfattelse ikke var relevant. Dette kunne give anledning til
konflikt.
Blandt de interviewede gav nogle af de unge udtryk for, at de ulovligt havde kørt bil uden
ledsager. Nogle af dem gav udtryk for, at det var sket et par gange. Enkelte gav dog udtryk for,
at det forekom dagligt. Kørsel uden ledsager forekom typisk på fritidsrelaterede ture som fx ture
i lokalområdet til/fra et supermarked, station eller tilsvarende. Kørslen blev typisk begrundet
med, at de på det pågældende tidspunkt næsten var 18 år, og at de derfor mente, at det i
praksis ikke gjorde en forskel (i forhold til rutine), om de kørte alene på det pågældende
tidspunkt eller kort tid senere. De argumenterede endvidere med, at de mente, at deres
færdigheder var gode nok til, at de kunne køre alene. Samtidig gav de udtryk for, at det
selvfølgelig fundamentalt set ikke var i orden at køre uden ledsager som 17-årig, fordi det var
forbudt. Det fremgik, at nogle forældre var indforstået med, at de lejlighedsvis havde kørt uden
ledsager i lokalområdet, fx i situationer hvor forældrene af praktiske årsager ikke kunne køre
med. Der var dog også eksempler på unge, der havde kørt i forældrenes bil, når forældrene
ikke var hjemme, uden forældrenes tilladelse. Stort set alle interviewede kendte nogen, der
lejlighedsvist havde kørt uden ledsager. De interviewede gav udtryk for, at øget politikontrol ville
64
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
være et vigtigt element i forebyggelse af kørsel uden ledsager. Opfattelsen af at det formentlig
ikke ville blive opdaget, førte, ifølge de interviewede, til en mere afslappet holdning til
forseelsen, særlig på landet. Enkelte unge fortalte, at de havde været indblandet i et
færdselsuheld, da de kørte uden ledsager.
Kun få af de interviewede unge fortalte, at de havde oplevet kritiske eller ubehagelige
situationer i forbindelse med kørsel med en ledsager. I disse tilfælde berettede de fleste unge,
at den pågældende situation var opstået som følge af andre trafikanters adfærd, som fx
manglende tålmodighed eller orientering.
9.3 Generel opfattelse af ordningen
De interviewede, der havde kørt med en ledsager, havde generelt positive erfaringer. Der blev
givet udtryk for, at det havde bidraget til en tryg overgang til at skulle køre alene, at de i en
periode havde haft en erfaren bilist med, der kunne hjælpe dem og korrigere diverse småfejl, de
måtte lave. Derudover blev der givet udtryk for, at de oplevede, at deres forældre (ledsagere)
også oplevede ledsaget kørsel som tryghedsskabende, idet det at køre med de unge og hjælpe
dem godt i gang med at køre bil på egen hånd gjorde forældrene (ledsagerne) mere trygge ved
at lade de unge køre alene efterfølgende. Blandt de interviewede blev der endvidere givet
udtryk for, at de oplevede, at den ledsagede kørsel havde bidraget til at forbedre de
kørefærdigheder, de havde opnået gennem køreskolen, og at kørsel med kørelærer og
forskellige ledsagere medførte en bedre indlæring, fordi de fik forskellige typer af input.
Konkrete eksempler på områder, hvor de oplevede, at den ledsagede kørsel havde bidraget til
bedre færdigheder, omfattede både generelle kørefærdigheder som fx overblik over trafikken,
afstandsvurdering og orientering samt specifikke færdigheder som fx parkering og det at finde
koblingspunktet. Endvidere fremhævede nogle unge, at der havde vist sig at være visse
elementer, som de var i tvivl om, hvordan de skulle håndtere, og som de i forbindelse med den
ledsagede kørsel fik på plads.
Nogle unge var fuldt tilfredse med den nuværende ordning, andre kom med forslag til
justeringer, som de mente, ville kunne bidrage til at gøre ordningen bedre. Det blev foreslået, at
retningslinjerne for ledsagerordningen skulle indgå i pensum, når man tog kørekort, og at unge,
der skulle i gang med at køre ledsaget kørsel, kunne få adgang til tidligere brugeres erfaringer
(både unge og ledsagere) med ordningen fx gennem et foredrag eller andet. Det ville give et
bedre grundlag for at beslutte, om ledsaget kørsel var noget for dem, og om det kunne passes
ind i dagligdagen. Med hensyn til tilrettelæggelse af den ledsagede kørsel var der en
efterspørgsel efter materiale, der kunne understøtte samtale om den ledsagede kørsel både før
og efter turen. De mente, at det ville kunne bidrage til et optimalt udbytte af den ledsagede
kørsel. Derudover gav flere unge udtryk for, at en af de største barrierer i forbindelse med
ledsagerordningen var, at forældre manglede forståelse for deres rolle. De anså det som
problematisk, hvis forældre ikke havde tid, lyst eller overskud til at køre med den unge i
hverdagen, og de mente derfor, at forældre burde informeres om, hvor vigtig en rolle de havde i
forbindelse med den unges trafikale udvikling.
Nogle gav udtryk for, at perioden med ledsaget kørsel føltes lang, og at 3-6 måneder med
ledsaget kørsel var rigeligt. Problemet var, at det blev kedeligt, hvilket bidrog til, at man kørte
mindre eller kørte uden ledsager, fordi man oplevede at have opnået tilstrækkelig rutine og
erfaring til at føle sig klar til at køre alene. I den forbindelse udtrykte mange, at den nuværende
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
65
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
bødesats ikke afskrækkede unge fra at køre uden ledsager og burde erstattes med frakendelse
af førerretten.
Flere af de interviewede nævnte, at de var utilfredse med kravet til ledsagerens alder, fordi det
forhindrede dem i at køre med ældre søskende mv. og dermed have flere ledsagere at køre
med. Et alderskrav på 25 år blev foreslået. Endvidere blev det foreslået, at der blev lavet en app
til registrering af ledsagere, så man undgik besvær med ledsagerblanketter.
9.4 Opsummering
Inspiration til at tage kørekort som 17-årig og køre med ledsager kom fra medier og
personer fra omgangskredsen, der benyttede ordningen.
Der var både eksempler på, at det var den unge, og at det var forældrene, der ønskede,
at den unge skulle tage kørekort som 17-årig og køre med ledsager.
Interesse for at køre bil, forbedrede kørefærdigheder, fleksibilitet i forhold til
kørekorterhvervelse samt relevans for uddannelse var centrale motiver for at tage
kørekort som 17-årig.
De unge forberedte sig kun meget begrænset til at køre med ledsage. Ikke alle
benyttede ledsagerblanketten.
Praktiske omstændigheder samt skepsis vedrørende effekt var centrale grunde til ikke
at køre med en ledsager.
Forældre var de primære ledsagere. Praktiske omstændigheder og interesse afgjorde
omfanget af ledsaget kørsel.
Mange ture med ledsager var hverdagsture, der alligevel skulle køres. Enkelte ture blev
tilrettelagt med et specifikt træningsformål fx kørsel i dårligt vejr.
Ledsageren opfattedes som en vejleder, der kunne spørges til råds ved behov.
Samspillet fungerede generelt godt, men enkelte var generet af hyppig indblanding fra
ledsageren.
Nogle unge fik feedback af ledsageren under kørslen, andre fik den efter turen var slut.
Alle kendte nogen, der havde kørt uden ledsager. Enkelte havde gjort det selv, primært
i lokalområdet. I nogle tilfælde billigede forældre kørsel uden ledsager, i andre havde
den unge taget bilen uden forældrenes tilladelse.
Få havde oplevet kritiske situationer under ledsaget kørsel. Situationerne var forårsaget
af andre trafikanter. Enkelte havde være i et uheld under kørsel uden ledsager.
Nogle oplevede manglende opbakning til ledsaget kørsel fra forældre som en barriere
for at opnå udbytte.
66
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
En del mente, at 3-6 måneder med ledsaget kørsel var rigeligt, og at en længere
periode øgede fristelsen til kørsel uden ledsager.
En stor del af de interviewede unge gav udtryk for, at sanktioner for kørsel uden
ledsager bør skærpes for at have en forebyggende effekt.
Nogle unge opfordrede til udvikling af en digital app-løsning for ledsagerblanketten.
Nogle af de unge gav udtryk for et ønske om, at alderskravet til ledsager blev sænket.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
67
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0068.png
10. Ledsageres erfaringer med ledsaget kørsel
I det følgende præsenteres resultater vedrørende ledsageres erfaringer med ordningen.
Resultaterne er struktureret på følgende måde:
Påbegyndelse af ledsaget kørsel.
Ledsaget kørsel i praksis.
Generel opfattelse af ordningen.
Datagrundlaget er 24 (10 mænd, 14 kvinder) kvalitative telefoninterview gennemført ultimo 2018
–
primo 2019. Der blev tilstræbt geografisk spredning over det meste af Danmark. Alle havde
været ledsager for deres 17-årige søn eller datter. Rekruttering blev foretaget af
analysevirksomheden Epinion.
10.1 Resultatoversigt
Tabel 21 giver en oversigt over resultaterne for hvert af de tre overordnede temaer.
Tabel 21
Oversigt over analysens resultater efter overordnede temaer, undertemaer og
specifikke aspekter.
Overordnet tema
Påbegyndelse af ledsaget kørsel
Undertema
Inspiration
Specifikke aspekter
Medier
Omgangskreds
Erfaringer fra andre lande
Den unge
Forældre
Fleksibilitet i forhold til at kunne tage kørekort
Kørekort tidligst muligt
Bedre kørefærdigheder
Folder fra kørelærer
Ledsagerblanket
Praktiske forhold
Alder ved køreprøve
Tilgængelig bil
Nyhedsværdi
Oplevelse af relevans
Den unge
Forældre
Generel rutine
–
hverdagsture
Specifik rutine - hverdagsture
Specifikke kompetencer
–
ekstrature
Ledsagerens rolle
Feedbackstrategi
Konflikter
Kørsel uden ledsager
Den unges adfærd
Andre trafikanters adfærd
Tryghed
Færdigheder
Generel information
Ledsagerforberedelse
Ledsagerperiode
Skiltning af ledsaget kørsel
Sanktioner
Ledsagerkrav
Ønske
Motivation
Forberedelse
Ledsaget kørsel i praksis
Hvem ledsager hvem
Omfang
Initiativ
Tilrettelæggelse
Samspil
Overholdelse af regler
Kritiske situationer
Generel opfattelse af ordningen
Vurdering af effekt
Justeringsovervejelser
68
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
10.2 Påbegyndelse af ledsaget kørsel
Deltagerne havde primært hørt om ordningen med ledsaget kørsel gennem medier samt
gennem egne børn og deres børns venner og bekendte, der benyttede ordningen. Nogle kendte
til tilsvarende ordninger fra andre lande og var derfor på forhånd positivt indstillet over for
muligheden for ledsaget kørsel. Blandt de interviewede var der både eksempler på, at det var
de unge, der ønskede at tage kørekort som 17-årig og køre ledsaget kørsel, og på, at det var
forældrenes (de interviewede ledsagere) ønske.
Et centralt motiv for at benytte sig af muligheden for at tage kørekort som 17-årig var praktiske
forhold, fx at det var passende i forhold til den unges øvrige aktiviteter at tage kørekortet i løbet
af sommerferien. Andre motiver var fx et ønske om, at den unge skulle have sit kørekort så
hurtigt som muligt, men der var også eksempler på, at tilladelsen til, at den unge kunne tage
kørekort som 17-årig og køre ledsaget kørsel, var motiveret af en overbevisning om, at det ville
give mulighed for, at den unge kunne blive en bedre og mere sikker bilist, når vedkommende
skulle køre alene som 18-årig.
Med hensyn til, hvordan ledsagerne forberedte sig til opgaven, gav flere af de interviewede
udtryk for, at det ikke var noget, de brugte så meget tid eller kræfter på. Mange fremhævede, at
de havde læst en folder, som den unge havde fået med hjem af kørelæreren til køreprøven, og
nogle havde derudover opsøgt yderligere information selv. De fleste havde udfyldt
ledsagerblanketten og havde den liggende i bilen, men blandt de interviewede var der også
eksempler på, at man ikke kendte denne blanket og således ikke havde udfyldt den.
10.3 Ledsaget kørsel i praksis
Alle de interviewede ledsagere havde været ledsager for deres 17-årige søn eller datter, og
tilsyneladende var der ikke et mønster i sammenfaldet mellem ledsagerens køn og den unges
køn. Det fremgik, at begge forældre i mange tilfælde skiftedes til at være ledsager, og at det helt
overvejende var praktiske forhold som fx hvem, der var mest hjemme, og hvilken forælder, der
havde kørekort, der var afgørende for, hvem der ledsagede den unge samt hvornår og hvor
ofte. Der var dog også eksempler på, at den ene forælder havde tilkendegivet, at
vedkommende ikke ønskede at være ledsager.
Omfanget af ledsaget kørsel varierede blandt de interviewede. Fem personer (21%) havde
fungeret som ledsager i 3-5 måneder, 8 personer (33%) havde fungeret som ledsager i 6
måneder, og 11 personer (46%) havde fungeret som ledsager i 7-12 måneder. Ingen af de
interviewede havde været ledsager i mindre end tre måneder.
Den ledsagede kørsel forekom relativt hyppigt, idet næsten alle interviewede gav udtryk for at
have kørt som ledsager mindst tre gange ugentligt. Således tilkendegav fem (21%), at de kørte
som ledsager dagligt, mens 18 (75%) deltagere tilkendegav at de havde kørt 3-5 gange
ugentligt. Én (4%) deltager tilkendegav at køre ledsaget kørsel ca. 2 gange om måneden. Med
hensyn til hvor lange de ture, de i gennemsnit kørte, var, varierede dette en del (min 5 km, max
90 km). 6 personer (25%) tilkendegav, at de ture, de kørte, i gennemsnit var 5-10 km lange, 12
personer (50%) tilkendegav, at deres ture i gennemsnit var 10-30 km lange, mens 6 (25%)
tilkendegav, at deres ture i gennemsnit var længere end 30 km.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
69
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Med hensyn til omfanget af den ledsagede kørsel, så afhang det af en række konkrete forhold
som fx, hvor tæt den unge var på at fylde 18 år, da vedkommende fik sit kørekort, og hvor ofte
der var en bil til rådighed. Analysen viste dog også, at for nogle af ledsagerne faldt omfanget af
ledsaget kørsel hen over perioden, dels fordi den unge ikke længere syntes, at det var nyt og
spændende, og dels fordi ledsageren selv oplevede det som unødvendigt, fordi den unge efter
ledsagerens mening havde opnået tilstrækkelige færdigheder til at kunne køre selv. Der var
både eksempler på, at det var den unge, og at det var ledsageren, der tog initiativ til at køre
ledsaget kørsel.
Interviewene viste endvidere, at der var store forskelle mellem ledsagerne med hensyn til,
hvordan de planlagde den ledsagede kørsel. For nogle ledsagere indgik den ledsagede kørsel i
den almindelige hverdagskørsel uden nærmere overvejelser. I praksis betød det, at den unge
fik mulighed for at køre på de ture, de alligevel skulle køre sammen. For andre var den
ledsagede kørsel også en del af hverdagskørslen, men ledsagerne gjorde lidt mere ud af at
sikre, at den unge fik erfaring med relevante ture, steder etc. Derudover var der nogle
ledsagere, der fremhævede, at de havde sørget for at arrangere specialture med henblik på at
sikre, at den unge fik erfaring med visse kørselssituationer som fx kørsel i rundkørsel, på
motorvej, glatførekørsel og lignende.
Nogle ledsagere var usikre på, hvad deres rolle som ledsager var, herunder hvor aktivt de
skulle instruere den unge under kørslen. Nogle kommenterede kørslen undervejs eller
benyttede konkrete situationer som anledning til at tale om, hvordan den unge skulle agere i
forskellige situationer. Andre havde dog bevidst valgt en meget passiv stil for at lade den unge
gøre sig sine egne erfaringer. Samspillet mellem ledsageren og den unge forløb ifølge de
interviewede ledsagere i det store hele fint og uden problemer eller konflikter. Flere gav udtryk
for, at det at køre bil sammen med sit barn var en rigtig god ramme og mulighed for at drøfte
trafikrelaterede spørgsmål.
De fleste havde hørt om unge, der ulovligt kørte uden ledsager, og de fleste gav tydeligt udtryk
for, at de ikke ville acceptere, at deres barn gjorde det. Enkelte tilkendegav, at deres barn
havde gjort det ganske få gange, men ledsagerne mente, at der var tale om særlige situationer,
hvor der var en særlig grund til, at adfærden var blevet accepteret. Nogle gav udtryk for, at de
godt kunne forstå, at fristelsen til at køre uden ledsager var stor, hvis den unge havde kørt
ledsaget kørsel i en lang periode og havde opnået rutine.
Kun få af de interviewede ledsagere gav udtryk for, at de havde oplevet kritiske eller
ubehagelige situationer under ledsaget kørsel. Situationerne opstod dels som følge af, at den
unge, formentlig grundet manglende erfaring, bragte sig i en kritisk situation, hvor det fx var
nødvendigt at bremse hårdt op. Derudover opstod situationerne, fordi den unge kunne blive
nervøs i uvante og pressede trafiksituationer, og endelig opstod de i forbindelse med, at
ledsageren ikke tog højde for den unges manglende rutine i de råd, som vedkommende gav,
hvilket kunne medføre kritiske situationer.
10.4 Generel opfattelse af ordningen
De interviewede ledsagere havde generelt en positiv holdning til ordningen. Særligt to aspekter
blev fremhævet. Dels blev det fremhævet, at den ledsagede kørsel bidrog til øget tryghed både
for den unge og for ledsageren. For den unge var det en tryghed, at der var en erfaren bilist
70
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
med i bilen, og for ledsagerne gav det en tryghed at have kørt med den unge og oplevet,
hvordan den unge håndterede forskellige trafikale situationer etc. Derudover blev det
fremhævet, at de oplevede, at de unge opnåede bedre kørefærdigheder og større rutine med
hensyn til bilkørsel i løbet af perioden med ledsaget kørsel. Flere gav endvidere udtryk for selv
at have fået genopfrisket forskellige færdselsregler etc., hvilket blev vurderet som et positivt
element ved ordningen.
Baseret på deres konkrete erfaringer kom nogle af de interviewede med forskellige forslag til,
hvad der kunne gøres for at gøre ordningen endnu bedre. Disse forslag kan opsummeres som
følger: 1. Kort og klar information om ordningens regler samt, hvor man kan få yderligere
information, 2. Bedre mulighed for forberedelse til det at være ledsager herunder afklaring af,
hvad ledsagerens rolle er, anbefalinger vedr. tilrettelæggelse af den ledsagede kørsel, samt
retningslinjer for hvorledes ledsageren skal forholde sig under kørslen, 3. Fastlæggelse af en
obligatorisk minimumsperiode med ledsaget kørsel for alle. 4. Afgrænsning af periode med
ledsaget kørsel fx til max. 6 måneder for at reducere fristelsen til accept af kørsel uden
ledsager, 5. Visuel markering på køretøj for at tydeliggøre ledsaget kørsel, 6. Skærpet sanktion
for kørsel uden ledsager, så den unge mister kørekortet, 7. Lempelse af ledsagerkrav således,
at kravet om gyldigt dansk kørekort sænkes til 5-år, og alderskravet for ledsageren sænkes, så
fx store søskende kan fungere som ledsager.
10.5 Opsummering
Fleksibilitet i forhold til kørekorterhvervelse og ønske om bedre kørefærdigheder for de
unge er vigtige motiver bag deltagelse i ledsaget kørsel.
Forberedelsesform og omfang varierer, men omfatter primært orientering i regler for
kørsel. Ikke alle benytter ledsagerblanketten.
Hvis praktisk muligt skiftes forældre til at ledsage. Nogle forældre ønsker ikke ledsage.
Mange ture er hverdagsture, der skulle køres alligevel. Nogle ledsagere prioriterer at
sikre, at den unge prøver kræfter med krævende trafiksituationer som fx
motorvejskørsel, rundkørsler og vanskelige vejrforhold.
Nogle ledsagere er usikre på deres rolle herunder, hvordan de bedst forholder sig under
kørslen. Nogle er meget aktive, andre forholder sig mere passivt.
Sikkerhedskritiske situationer forekommer sjældent. Når de opstår, skyldes de den
unges manglende erfaring, andre trafikanters uhensigtsmæssige adfærd eller
uhensigtsmæssig vejledning fra ledsageren.
Det giver tryghed for den unge at have en erfaren bilist med og for ledsageren at have
erfaret den unges kørefærdigheder.
Ledsagerne oplever, at de unges kørefærdigheder og sikkerhed forbedres som følge af
ledsaget kørsel.
Nogle efterspørger mere information om ordningen samt optimal ledsageradfærd.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
71
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Nogle mener, at mere end 6 mdr. med ledsaget kørsel er unødvendigt og øger
fristelsen til at køre uden ledsager.
Nogle mener, at sanktionen for kørsel uden ledsaget burde skærpes, og at 10-årskravet
for kørekort samt alderskravet for ledsager burde sænkes.
72
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0073.png
11. Opsummering og konklusion
Pr 1. januar 2017 startede en dansk forsøgsordning, der gør det muligt for 17-årige at får
kørekort (B) og efter bestået køreuddannelse at køre bil sammen med en erfaren bilist som
ledsager frem til det fyldte 18 år. DTU har foretaget en evaluering af ordningen med fokus på
trafiksikkerhedsmæssige aspekter herunder i hvilket omfang ordningen benyttes og af hvem,
hvordan den ledsagede kørsel fungerer i praksis, hvilke fordele og ulemper forskellige
brugergrupper har oplevet i forbindelse med ordningen, omfanget af ulykker og overtrædelse af
ordningens retningslinjer samt internationale erfaringer med lignende ordninger.
Hovedresultaterne præsenteres i denne rapport.
Evalueringen har omfattet en række delundersøgelser samt forskellige datakilder. Nogle
delundersøgelser og datakilder har bidraget til at belyse flere af de berørte emner. En oversigt
over evalueringens forskellige elementer samt inkluderede datakilder fremgår af tabel 22.
Tabel 22
Oversigt over datakilder inkluderet i forbindelse med evalueringens forskellige emner.
Internationale erfaringer
Anvendelse og effekt
Sammenligning af ordninger
Nationale erfaringer
Emne
Litteraturstudie
Kortlægning af ordninger
Emne
Antal udstedte kørekort
Selvrapporteret kørselsomfang
Data
Videnskabelige artikler
Officielle hjemmesider mv
Data
Politiets registre
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Politiets kørekortregister
Danmarks Statistiks registre
Kvalitative interview (Rigspolitiet, Nationalt
Færdselscenter)
Lovgivning
Sigtelser
Viden og efterlevelse
Politiregistreringer, POLSAS
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Trafikulykker
Trafikulykker med 17-årige
bilister
Administration
Myndigheders/organisationers
erfaringer
Kvalitative interview (repræsentanter for
myndigheder og organisationer)
Politiets kørekortregister
Anvendelse af ordningen
Karakteristik af brugere
Danmarks Statistiks registre
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Ledsageres erfaringer
Ledsaget kørsel i praksis
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Unge bilisters erfaringer
Ledsaget kørsel i praksis
Kvalitative interview (unge + ledsagere)
Spørgeskemaundersøgelse (unge + ledsagere)
Politiregistreringer, Vejman
Anvendelsesomfang
Faktisk alder ved kørekort
Politiindsats
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
73
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Med det formål at få indblik i internationale erfaringer med lignende ordninger i fem lande, som
udgør et relevant sammenligningsgrundlag for den danske ordning, er der foretaget en
litteraturundersøgelse, der omfatter videnskabeligt publicerede evalueringsresultater samt de
gældende regler og retningslinjer. De fem lande som den danske ordning sammenlignes med
er: Holland, Tyskland, Sverige, Norge, Frankrig.
Ordningerne i de forskellige lande adskiller sig fra hinanden på en række punkter herunder fx
krav til ledsagere og den unge bilist, krav om antallet af kørte kilometer og mulighed for
kvalificering af ledsager til opgaven. Endvidere adskiller de sig ved, om den ledsagede kørsel
finder sted før eller efter, at den unge har bestået køreprøven. I Norge og Sverige, finder den
ledsagede kørsel sted inden køreprøven (privat øvelseskørsel), mens den ledsagede kørsel i
Holland, Tyskland og Danmark finder sted efter, at den unge har bestået køreprøven (ledsaget
kørsel). Den danske ledsagerordning har størst lighed med ordningen i Tyskland.
De eksisterende evalueringer af ledsaget kørsel i de andre lande viser ikke entydige resultater,
hverken med hensyn til effekt på trafikulykker, eller effekt af forskellige delaspekter som fx
kvalificering af ledsagere, antallet af kørte kilometer eller karakteristika vedrørende hvilke
trafiksituationer den ledsagede kørsel (bør) omfatte. Der er dog indikationer af, at det for at
opnå en trafiksikkerhedsmæssig effekt er vigtigt, at den ledsagede kørsel har et vist omfang
mht. antallet af kørte kilometer, samt inkluderer variation i de trafikale situationer. Hvor mange
kilometer, der skal køres for at opnå en trafiksikkerhedsmæssig effekt, er dog uklart. I Holland
har man ikke fundet en effekt af ledsaget kørsel på ulykkesrisikoen. I Tyskland har man opnået
en positiv effekt i form af reduceret ulykkesrisiko ved en gennemsnitlig kørselsmængde på
2.400 km blandt brugere. I Frankrig har man ikke kunne påvise en effekt på ulykkesinvolvering,
men man har et minimumskrav på 3.000 km. I Norge fandt man, at ulykkesrisikoen faldt, hvis
omfanget af ledsaget kørsel kom over et vist niveau, men steg, hvis omfanget var for lille. På
den baggrund anbefales det i Norge, at unge kører mindst 4.000 km, inden de begynder at køre
bil alene.
Der er blevet taget godt i mod ledsagerordningen i Danmark. Ca. 28.000 unge pr. år får
kørekort som 17-årig, svarende til ca. 40% af årgangen. Udviklingen i udstedelse af kørekort til
unge under 19 år tyder på, at muligheden for at få kørekort som 17-årig ikke har påvirket den
samlede andel af unge, der tager kørekort. Andelen, der får kørekort som 17-årig fremfor som
18-årig, ser dog ud til at være stigende. Derudover ses geografiske forskelle. Andelen, der får
kørekort som 17-årig, er således større i Vestdanmark end i Østdanmark særlig i Nordjylland,
Midt- og Vestjylland samt Syd og Sønderjylland. I København og Københavns Vestegn er
andelen, der får kørekort som 17-årig, mindst.
Foruden geografiske forskelle viser en registerbaseret analyse foretaget i forbindelse med
nærværende evaluering, at en række socioøkonomiske faktorer har betydning for
sandsynligheden for at får kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig. Således er
sandsynligheden for, at en ung tager kørekortet som 17-årig fremfor som 18-årig, større, hvis
vedkommende er etnisk dansker, bor sammen med begge forældre, bor i en husstand med 2
eller flere biler, husstandsindkomsten er høj, og hvis mindst en forælder har en videregående
uddannelse. Forældres involvering i ulykker og forseelser (både trafikrelaterede og ikke-
trafikrelaterede) ser ikke ud til at have betydning, men unge, der tidligere har været involveret i
ikke-trafikrelaterede ulykker, har større sandsynlighed for at få kørekort som 17-årig fremfor
74
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
som 18-årig. Køn har ingen selvstændig betydning for sandsynligheden for at få kørekort som
17-årig fremfor som 18-årig.
I forlængelse af ovenstående viste en analyse af spørgeskemadata ligeledes foretaget i
forbindelse med evalueringen, at holdning til bilkørsel og trafiksikkerhed har betydning for
sandsynligheden for at få kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig. Således er unge, der
lægger vægt på, at deres transportform er pålidelig, mere tilbøjelige til at få kørekort som 17-
årig, mens unge, der lægger vægt på, at transportformen er miljørigtig, er mindre tilbøjelige til at
gøre det. Lyst til at køre bil, knallertkørekort samt en mor, der ofte kører bil, ser ligeledes ud til
at øge sandsynligheden for at få kørekort som 17-årig fremfor som 18-årig, hvorimod en
uforsigtig holdning til alkohol og bilkørsel og en forsigtig holdning til fart reducerer
sandsynligheden for at tage kørekortet som 17-årig fremfor som 18-årig.
Omfanget af ledsaget kørsel, og dermed formentlig den trafiksikkerhedsmæssige effekt,
afhænger blandt andet af, hvor lang tid der er til, at de unge fylder 18 år, når de får deres
kørekort. Som led i evalueringen er der derfor foretaget en registerbaseret sammenstilling af
fødselsdag og dato for udstedelse af kørekort. Den viser, at 12% af dem, der får kørekort som
17-årig, får det udstedt mindre end en måned, inden de fylder 18 år. I gennemsnit får de 17-
årige deres kørekort udstedt 5,3 måneder før, de fylder 18 år.
Blandt de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen, kørte hovedparten ledsaget kørsel 1-3
gange om ugen, og den gennemsnitlige turlængde var 15 km. Med forbehold for usikkerhed på
tallene, tyder det på, at selv med 4-6 måneders ledsaget kørsel, kører de fleste mindre end
1.500 km med ledsager i alt. Ud fra de tilgængelige data var det ikke muligt at estimere evt.
effekt på uheldsrisikoen for unge, der kører ledsaget kørsel i Danmark. Tallene tyder dog på, at
de danske unge kører betydeligt mindre end den gennemsnitlige kørselsmængde på 2.400 km,
der i Tyskland viste en positiv effekt på ulykkesrisikoen.
Adspurgt tilkendegiver et stort flertal af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de mener,
at den ledsagede kørsel har bidraget til, at de blev en bedre bilist, og at de har fået mere
selvtillid som bilist som følge af den ledsagede kørsel. Omfanget af ledsaget kørsel samt
ledsagerens attitude har betydning for de unges vurdering af effekten. Jo mindre de har kørt, jo
mindre effekt mener de, at den ledsagede kørsel har haft på deres færdigheder. Og jo mere
støttende de oplevede, at ledsageren var, jo mere tilbøjelige var de til at mene, at de var blevet
en bedre bilist af at køre med ledsager. Det skal bemærkes, at der er tale om en selvrapporteret
effekt. Om den subjektive opfattelse af kørefærdigheder er i overensstemmelse med deres
faktiske kørefærdigheder, er derfor uvist.
Både spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interview pegede på, at lyst til at køre bil
og til at blive en bedre bilist havde stor betydning for, at der blev kørt ledsaget kørsel. Adgang til
en bil og til en ledsager havde ligeledes stor betydning. I relation til dette viste evalueringens
resultater dog også, at interessen for at køre med ledsager og oplevelsen af, at det var relevant
at køre med ledsager, for nogle faldt gennem perioden med ledsaget kørsel. Dette var tilfældet
både blandt de unge og blandt ledsagerne. Samtidig blev der givet udryk for, at fristelsen til at
køre uden ledsager/acceptere, at den unge lejlighedsvis kørte uden ledsager, steg, jo længere
perioden med ledsaget kørsel havde varet. Begge parter begrundede det med, at de oplevede,
at den unge var blevet tilstrækkelig sikker som bilist til at kunne køre alene. 15% af de unge, der
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
75
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
deltog i spørgeskemaundersøgelsen, havde kørt uden ledsager, og 50% havde venner, der
havde gjort det. Undersøgelsen viste endvidere, at der blandt de unge var en vis forvirring
omkring lovgivningen vedrørende ledsaget kørsel, herunder hvem der blev sanktioneret i
tilfælde af, at reglerne ikke var overholdt.
Disse resultater peger på, at indsatser til at sikre, at den ledsagede kørsel har et vist omfang, er
relevante sammen med indsatser, der sikrer, at både de unge og ledsageren er bekendt med,
at omfanget af ledsaget kørsel har betydning for den sikkerhedsmæssige effekt. Tilsvarende
indikerer det, at indsatser til at forhindre ulovlig kørsel uden ledsager gennem hele perioden er
vigtige for at forebygge, at 17-årige med kørekort kører bil uden ledsager.
Som led i evalueringen blev der endvidere foretaget en analyse af politiregistrerede ulykker med
17-årige i perioden 2017-2019. I otte ulykker med en 17-årig fører med kørekort var der ingen
ledsager tilstede på ulykkestidspunktet. I syv ulykker var der en ledsager tilstede, hvoraf en ikke
opfyldte ledsagerkravene. For de øvrige ulykker med 17-årige førere med kørekort var der ingen
information om eventuel tilstedeværelse af ledsager, hvilket indikerer et behov for en ændring i
registreringspraksis, således at denne information fremadrettet kan være tilgængelig.
Hovedparten af ulykkerne med 17-årige med kørekort skete i en situation, hvor der ikke var
alkohol, narkotika, hastighedsovertrædelser eller lignende involveret. På baggrund af de
tilgængelige data var det ikke muligt at fastslå de specifikke årsager til, at ulykkerne indtraf. Den
ringe forekomst af høj fart, alkohol og lignende risikofaktorer kunne dog indikere, at manglende
evne til at ”læse” trafikken og tilsvarende færdighedsrelaterede faktorer kunne være
medvirkende årsager. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at verificere dette. Selv om
hastighedsovertrædelser samt manglende overholdelse af vigepligt forekom sjældent, var det
dog den type forseelse, der hyppigst forekom i forbindelse med ulykker med 17-årige med
kørekort.
Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt interview viser, at det i lighed med
erfaringerne fra andre lande, også i Danmark helt overvejende er de unges forældre, der
fungerer som ledsager. De fleste af de unge, der indgik i undersøgelsen, har kørt med begge
forældre. Med hensyn til manøvrer trænes svingbevægelser, igangsætning og parkering mest.
Bakning, indfletning og vognbaneskift lidt mindre, og vending trænes mindst. Med hensyn til
trafiksituationer trænes bykørsel og landvejskørsel mest. Motorvej, myldretid, mørke og regn
trænes lidt mindre. Glatføre, tåge og kørsel i ikke velkendte omgivelser trænes mindst. De fleste
ture med ledsaget kørsel var ture, der skulle køres alligevel.
Som led i evalueringen er der foruden de registerbaserede og spørgeskemabaserede analyser
gennemført et antal kvalitative interviews, dels med myndigheder og organisationer, der på
forskellig måde har berøring med ledsagerordningen og dens brugere, dels med unge, der har
taget kørekort som 17-årig og i forskelligt omfang kørt ledsaget kørsel og dels med forældre, der
har fungeret som ledsager for deres børn. Resultaterne af disse interview er i
overensstemmelse med resultaterne fra de øvrige delundersøgelser og analyser, der er
gennemført i forbindelse med evalueringen, og supplerede derudover med yderligere mere
detaljeret information. Således tydeliggjorde interviewene fx, at den positive modtagelse af
ledsagerordningen formentlig i nogen grad hænger sammen med, at den giver en øget
fleksibilitet i forhold til at få det at tage kørekort til at passe bedst muligt ind i tilværelsens øvrige
76
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
gøremål. Endvidere tydeliggjorde interviewene, at både ledsagere og de unge kørekortstagere
oplever, at den ledsagede kørsel bidrager til større tryghed omkring bilkørsel for begge parter.
De unge får en gradvis overgang til at køre alene, og ledsagerne får et indblik i de unges
kørefærdigheder, hvilket giver dem en større tryghed i forhold til at stole på, at de unge kan
køre sikkert alene.
Interviewene bidrager endvidere med erfaringsbaserede forslag til justeringer af den nuværende
ordning. Forslagene vedrørte i al væsentlighed to områder: Information om ordningen samt
ledsagerkrav.
Med hensyn til information blev der på forskellig vis tilkendegivet ønsker om øget og lettere
tilgængelig information om ordningens regler, anvendelse og samt hvad der skal til for at opnå
en forbedret trafiksikkerhed gennem ledsaget kørsel. En informationsfolder udleveret af
kørelæreren ved køreprøven blev fremhævet som en central kilde til information om ordningen,
men flere efterspurgte yderligere information dels om de formelle krav, men også vejledning i
forhold til optimal udførelse af ledsaget kørsel. Det har ikke været muligt at finde tilstrækkelig
dokumentation for effekten af kurser og lignende for ledsagere, og det er derfor ikke muligt med
sikkerhed at konkludere, om det vil kunne forbedre den danske ledsagerordning, hvis
ordningens brugere blev tilbudt kvalificerende kurser eller lignende. Interviewene viser dog, at
nogle unge og ledsagere efterspurgte mere vejledning og information. Den afdækkede forvirring
omkring gældende regler, kunne indikere, at en øget informationsindsats er relevant. Endvidere
tydeliggjorde interviewene betydningen af forældrenes opbakning til at køre ledsaget kørsel, og
at manglende forældreopbakning potentielt er en barriere for at opnå en trafiksikkerhedsmæssig
effekt, fordi forældreopbakning er nødvendig for at komme til at køre ledsaget kørsel. I
forbindelse med en eventuel øget informationsindsats vedrørende ledsagerordningen kunne det
derfor være relevant at inddrage betydningen af forældreopbakning.
Med hensyn til ledsagerkrav fremhævede nogle af de interviewede alderskravet for ledsagere
som en unødig barriere for ledsaget kørsel. En registerbaseret analyse foretaget i forbindelse
med evalueringen viste, at der var et fald i forekomsten af afgørelser med sanktion for
færdselsforseelser frem til ca. 35 års alderen, og at de yngste havde den største
tilbagefaldshyppighed. Dette kunne indikere, at såfremt man med aldersgrænsen ønsker at
undgå, at personer, der gentagne gange får en afgørelse for en færdselsforseelse, fungerer
som ledsager, vil en sænkelse af aldersgrænsen ikke understøtte dette. 10-årskravet for
kørekort blev ligeledes fremhævet som en barriere for nogle. I hvilken udstrækning 10-årskravet
udgør en barriere, kan dog ikke afgøres på bagrund af nærværende evaluering.
Om skærpede sanktioner for manglende efterlevelse af ledsagerordningens forskellige krav vil
medføre en højere grad af efterlevelse af reglerne, kan ikke fastslås med sikkerhed. Blandt flere
af de interviewede blev der dog tydeligt givet udtryk for, at det var relevant at skærpe de
gældende sanktioner, hvis de var tænkt som en forebyggende foranstaltning, idet de
nuværende ikke blev opfattet som tilstrækkeligt afskrækkende.
Nogle af de interviewede anbefalede, at perioden med ledsaget kørsel blev reduceret, fordi de
oplevede, at perioden var unødig lang og fik fristelsen til at køre uden ledsager/acceptere, at
den unge kørte uden ledsager, til at stige. Givet at resultaterne indikerer, at flertallet af de
nuværende brugere af ordningen kører færre kilometer end i andre sammenlignelige lande, vil
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
77
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
en afkortning af perioden med ledsaget kørsel formentlig ikke være ideelt ud fra et
trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Som alternativ kan det overvejes at fastsætte et
minimumkrav for antallet af kørte kilometer for 17-årige med ledsager som motivation for at
fastholde ledsaget kørsel gennem hele perioden. Detaljerne vedrørende et sådant alternativ kan
dog ikke umiddelbart fastlægges alene på baggrund af nærværende evaluering.
Alt i alt tyder resultaterne på, at der er blevet taget godt imod den danske forsøgsordning med
ledsaget kørsel. En stigende andel af de 17-årige får kørekort, og ordningens brugere giver
overvejende udtryk for at have positive erfaringer med ordningen, inklusiv en oplevelse af øget
tryghed og bedre kørefærdigheder for nye unge bilister. Det er dog vigtig at understrege, at der
er tale om subjektive vurderinger af kørefærdigheder, idet der inden for rammerne af denne
evaluering ikke har været mulighed for at afdække, om den ledsagede kørsel reelt har bidraget
til forbedrede kørefærdigheder. Ligeledes er det vigtigt at understege, at de identificerede
effekter ikke er kausale, og at datagrundlaget i mange tilfælde har været spinkelt ikke mindst
som følge af den korte tidsperiode som evalueringen har kunne omfatte. Med henblik på at
verificere nærværende resultater samt fremadrettet følge udviklingen blandt unge bilister, er det
derfor afgørende at supplere med opfølgende og uddybende undersøgelser.
78
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Bilag A Oversigt over baggrundsnotater
Resultaterne i nærværende rapport er baseret på følgende baggrundsnotater, der indeholder
flere detaljer vedr. de anvendte data og analyser.
Baggrundsnotaterne er pr juni 2020 endnu ikke offentliggjort.
1. Møller & Clemmensen (2020). Litteraturstudie ledsaget kørsel. DTU Management.
2. Møller, Bonde, Andersen (2020). Myndigheders og organisationers erfaringer. DTU
Management.
3. Jensen & Møller (2020). Antal kørekort udstedt til 17-18-19- årige 2013-2019. DTU
Management
4. Jensen & Møller (2020). 17-åriges faktiske alder ved kørekorterhvervelse. DTU Management.
5. Jensen & Møller (2020). Socioøkonomi
–
logistisk regression 17-18-19-årige. DTU
Management.
6. Jensen & Møller (2020). Socioøkonomi 17-18-19-årige. DTU Management.
7. Møller & Janstrup (2020). Ulykker med 17-årige førere af personbil 2017-2019. DTU
Management.
8. Møller, Andersen, Bonde (2020). Ungeerfaringer
–
interview. DTU Management.
9. Møller, Andersen, Bonde (2020). Ledsagererfaringer
–
interview. DTU Management.
10. Hjort, Hyldekær & Møller (2020). Spørgeskemaundersøgelse blandt unge kørekortstagere
og ledsagere. DTU Management.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
79
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
2253741_0080.png
Bilag B Krav til ledsager
Krav til ledsager(e) i forbindelse med ledsaget kørsel
for 17-årige bilister
Du skal være minimum 30 år
Du skal have haft et dansk udstedt kørekort til kategori B (alm. bil) i de
seneste 10 år. I den periode må kørekortet ikke have været frakendt
–
hverken betinget eller ubetinget.
Du skal have et gyldigt kørekort til kategori B (almindelig bil), der er
udstedt i Danmark.
Du skal altid medbringe dit kørekort
Du skal til enhver tid lovligt kunne køre bilen. Dvs. at du ikke må have en
promille over 0,5, have indtaget ulovlige stoffer eller være så træt eller
syg, at du ikke kan køre bilen forsvarligt.
Når I kører, er det din opgave at give råd og vejledning til den 17-årige og hjælpe
ham/hende med at bevare overblikket på turen.
Det er den 17-årige, der er juridisk fører af bilen og dermed har ansvaret for
kørslen.
Når du fungerer som ledsager for en 17-årig, må I kun køre i Danmark
Kilde: Rådet for Sikker Trafik
://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/koerekort-til-17-aarige
80
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 499: Kopi til orientering DTU’s rapport om evaluering af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige, fra transportministeren
Bilag C Information om spørgeskemaundersøgelse
Der er gennemført to parallelle spørgeskemaundersøgelser, der omfatter hver sin målgrupper:
Unge i alderen 17-19 år, der enten har taget kørekort og kørt bil som 17-årig (KK17) med en
voksen ledsager, eller har taget kørekort som 18-årig (KK18) og derfor ikke har kørt med en
ledsager.
Voksne, der har fungeret som ledsager for en 17-årig bilist.
Dataindsamlingen er foregået i to runder. I første runde (august 2018
–
januar 2019) blev unge
kørekortstagere rekrutteret via Transportvaneundersøgelsen (TU). I anden runde (februar - april 2019)
gennemførte Epinion spørgeskemaundersøgelser med unge kørekortstagere samt med ledsagere. Der er
anvendt samme spørgeskema til de unge kørekortstagere i begge runder, bortset fra enkelte
baggrundsspørgsmål.
Respondenterne til den generelle Transportvaneundersøgelse er udvalgt, så de udgør et repræsentativt
udsnit af den danske befolkning. Af disse respondenter blev personer født i 2000-2001 (alder 17-18 år)
udvalgt til at deltage i denne spørgeskemaundersøgelsen. Der blev via TU gennemført interviews med 136
unge kørekortstagere. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en blanding af telefoninterview og
personlige interviews (CATI/CAPI). I denne analyse frasorteres 31 ikke-fuldførte interviews, samt 1 interview
med en respondent uden for målgruppen. I alt anvendes derfor svar fra 103 unge respondenter fra TU.
Epinions rekruttering af de unge kørekortstagere er baseret på et CPR-udtræk (trukket af CPR-kontoret
under Økonomi- og Indenrigsministeriet) på 10.000 personer født i år 2000 eller i sidste kvartal af 1999 (dvs.
unge
på
18/19-år).
Udtrækket
er
repræsentativt
på
køn
og
region
i
hele
Danmark.
Spørgeskemaundersøgelsen er fortaget over telefon (CATI), hvor der på baggrund af ovennævnte udtræk
tilfældigt er ringet til husstande med en person, som er født i år 2000 eller i sidste kvartal af 1999. I den
indledende kontakt er der spurgt til, om denne person har taget kørekort. Hvis denne person ikke har taget
kørekort, er denne husstand frasorteret. Hvis personen derimod svarede ja til at have kørekort, er der
gennemført et interview. Det er ligeledes indledningsvist blevet kortlagt, hvorvidt den unge har taget kørekort
under ledsagerordningen eller ej. Hvis det har været tilfældet, at personen har taget kørekort under
ledsagerordningen, er der ligeledes forsøgt gennemført interview med ledsageren.
Epinion gennemførte i alt 770 interviews, hvoraf 529 interviews er med kørekortstagere og 241 interviews
er med ledsagere. Der er 145 tilfælde, hvor der både er gennemført et interview med kørekortstager og den
tilhørende ledsager. Det viser sig dog i 12 af disse 145 interviews, at den unge kørekortstager angiver enten
at have taget kørekort som 18-årig, eller at han/hun ikke har kørt med ledsager. For disse 12 interviews
anvendes informationen fra ledsageren derfor ikke i analysen.
I denne analyse anvendes altså 529 unge respondenter fra Epinion, 103 unge respondenter fra TU, samt
229 ledsager-respondenter fra Epinion, hvoraf 133 kan kobles til en ung kørekortstager i stikprøven.
Evaluering af forsøgsordning med kørekort til 17-årige
81