Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 494
Offentligt
Fra:
Anders Skouvig [mailto:[email protected]]
Sendt:
26. september 2020 13:19
Emne:
Sv: Fra Anders Skouvig vedr. forsinkelse (Id nr.: 681149)
Tak for mail. Jeg skal herved kort beskrive det påklagede forhold, idet jeg herefter som en
selvfølge forventer, at relevante myndigheder taget hånd herom. Jeg har siden 1999 (!) som lektor
ved Ringkjøbing Gymnasium med bopæl i Holstebro været daglig pendler på strækningen
Holstebro- Ringkjøbing, der som bekendt betjenes af Arriva.
Siden august dette år har jeg gentagne gange om morgenen oplevet, at de afgange jeg typisk
betjener mig af fra Holstebro til Ringkjøbing, nemlig afgang Holstebro 6.35 og 7.35, har været
betydeligt forsinkede. Jeg har i nævnte periode ligeledes en enkelt gang oplevet, at et
eftermiddagstog fra Ringkjøbing mod Holstebro var sammenlagt ca. 50 minutter forsinket i
ankomst. Jeg henvendte mig i denne anledning til trm@trm og henledte opmærksomheden på, at
det henset til COVID19 selvsagt udgør en betydelig risiko for smittespredning at opholde sig med
medpassagerer længere end nødvendigt.
Forsinkelserne om morgenen vanskeliggør i betydelig grad, at jeg kan møde rettidigt frem på min
arbejdsplads.
Dette er meget uheldigt, dels fordi jeg som lektor i gymnasieskolen er forbillede for unge
mennesker hvad angår punktlighed og præcision, dels fordi det - fremdeles henset til COVID19 - er
meget uheldigt, at mine elever og det administrative personale på skolen skal ulejliges unødigt,
idet der kan opstå formodning om, at grunden til mit forsinkede fremmøde er COVID19-relateret.
Jeg har ved tidligere skriftlige såvel som telefoniske henvendelser til både trm@trm og Arriva fået
det klare indtryk, at Arriva forsøger at fralægge sig ansvaret ved at henvise til Banedanmark,
hvilket naturligvis henset til Arrivas transportøransvar samt kontrakt med det offentlige er aldeles
uacceptabelt. Arriva har overfor kunderne alene ansvaret for punktligheden på strækningen og må
henvises internt til at gøre regres gældende videre i systemet.
Jeg skal meget tydeligt henlede opmærksomheden på, at jeg naturligvis ikke forlanger
særbehandling. Dette har jeg gentagne gange fornemmet, at Arriva mener. Men jeg forlanger
ubetinget en almindelig god behandling, in casu at Arriva punktligt overholder den køreplan
selskabet selv står bag. Denne gode behandling har det på det sidste stået sløjt til med.
Herudfra skal jeg forlange, at der omgående tages hånd om det påklagede forhold som ovenfor
skildret, idet jeg, såfremt jeg ikke oplever omgående og mærkbar forbedring, fremover agter at
henvende mig direkte til Transportminister Benny Engelbrecht. Jeg henvendte mig i en lignende
situation for år tilbage til daværende Transportminister Lars Barfoed, hvilket havde en mærkbar
effekt i en årrække fremover.
Såfremt min henvendelse til Ministeren bliver aktuel, agter jeg at medsende denne henvendelse
og henlede Ministerens opmærksomhed på, at min henvendelse til Dem desværre forblev
resultatløs.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 494: Henvendelse af 26/9-20 vedrørende forsinkelser på banen mellem Holstebro og Ringkjøbing, fra Anders Christian Skouvig, Holstebro
mvh
Anders Christian Skouvig
Lektor, cand. mag. et art.
Lægårdvej 41
7500 Holstebro