TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 490
Offentligt

Statsvejnettet 2020

Oversigt over tilstand og udvikling

Rapport 605

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Statsvejnettet 2020

Oversigt over tilstand og udvikling

Rapport 605

Dato:

August 2020

Tryk:

Vejdirektoratet

Foto:

Vejdirektoratet,

Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix,

Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix,

Knud Erik Christensen, Colourbox,

Christoffer Askman, Tina Dilling, Kasper Anias Møller

ISSN (online):

2245-0262

ISSN:

2245-0254

ISBN (online):

978-87-93945-67-8

ISBN:

978-87-93945-66-1

Vejdirektoratet, 2020

Oplysningerne i rapporten omhandler generelt forholdene på statsvejnettet ved udgangen af 2019.

Enkelte temaer har oplysninger opgjort med status juni 2019 (redaktionen er afsluttet juni 2020).

Grafer/figurer: Hvor der ikke er anført kildeangivelse, er kilden Vejdirektoratet.

Link til elektronisk version og andre publikationer samt mere information om veje og trafik findes på

vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Indhold

Forord

Vejdirektoratet og verdensmålene

Vejtraﬁkkens udvikling

Kapacitet og trængsel

Erhvervslivets transporter

Nemt og sikkert frem

Planlægning

Anlæg og drift

Traﬁksikkerhed

Miljø og støj

Klima

Tal og fakta

Kortoversigt

114

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Forord

Statsvejnettet er rygraden i det danske transportsystem, og

bærer næsten halvdelen af den samlede vejtrafik. Det er på

statsvejnettet, at de største trafikstigninger findes. Fra 2018

til 2019 steg den samlede vejtrafik med 1 pct., mens trafik-

ken på statsvejene steg det dobbelte, det vil sige 2 pct. På

motorvejene alene er trafikken steget med næsten 40 pct.

siden 2007.

Trafikvæksten medvirker til, at det på dele af statsvejnet-

tet er vanskeligt at opretholde en god fremkommelighed.

I Vejdirektoratet arbejder vi derfor på at finde nye meto-

der og innovative løsninger til at styrke mobiliteten, når vi

planlægger, bygger og driver vejene.

Innovation og udvikling foregår i samarbejde med Vejdirek-

toratets rådgivere, entreprenører og leverandører. Det gæl-

der ved brug af nye metoder og udbudsformer i anlægs-

og driftsprocesserne og ved udvikling af tiltag på klima- og

miljøområdet. Effektiv opgavestyring og godt tværgående

samarbejde er en forudsætning for dette arbejde.

I FN’s verdensmål indgår god infrastruktur og mobilitet

som forudsætning for opnåelsen af en del af de i alt 17

mål. Samtidigt bidrager trafikken i sig selv til at vanskelig-

gøre opfyldelsen af mål på særligt klima- og miljøområdet.

For Vejdirektoratet er opgaven at sikre en god balance.

Derfor søger vi at sikre god fremkommelighed samtidigt

med, at vi bidrager til blandt andet løsninger af udfordrin-

ger vedrørende klima, trafiksikkerhed, biodiversitet støj mv.

Ved vejåbninger er det formentlig ikke integrationen af miljø

og klimahensyn, som har den største opmærksomhed. Her

er det de nye fysiske anlæg og den forbedrede mobilitet,

som ny infrastruktur bringer, der tager fokus. At veje plan-

lægges, bygges og drives med et indbygget hensyn til om-

givelserne er dog centralt i alle faser af vores arbejde.

I denne rapport findes tekst, tal og data for statsvejnet-

tet i 2019. Nedlukningen af Danmark i marts har bety-

det store ændringer for trafikken i 2020, og fredag den

20. marts blev der kun registreret halvdelen af det antal

personbiler, der normalt kører på vejene. Den gradvise

åbning af landet har dog betydet, at trafikken ved redak-

tionens slutning ultimo juni kun var ca. 4 pct. fra det nor-

male hverdagsniveau inden nedlukningen.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Jens Holmboe

Vejdirektør

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Vejdirektoratet og

verdensmålene

På generalforsamlingen i 2015 forpligtede alle FN’s

193 lande sig til en hidtil uset ambitiøs dagsorden. En

dagsorden der sigter mod at forbedre livet på kloden

for mange hundrede millioner mennesker og bringe den

globale udvikling i en retning, der erkender og respekte-

rer, at jordens begrænsede ressourcer ikke kan udnyttes

ensidigt, men skal deles og recirkuleres.

Resolutionen sammenfattes i 17 verdensmål og 169 del-

mål for bæredygtig udvikling, som nu udgør en fælles

global ramme, hvorunder de enkelte lande skal definere

deres egne indsatser. Målene angiver en fælles retning,

så alle fra Folketing til lokale virksomheder og organisati-

oner kan opstille og arbejde med at nå konkrete, målbare

resultater, som alle trækker i den fælles ønskede retning.

Vejdirektoratets mangeartede aktiviteter taler direkte og

indirekte i større eller mindre grad ind i næsten alle ver-

densmål - fra sundhed, ligestilling, over ansvar for anstæn-

dige jobs og ansvarligt forbrug og produktion, til klimatil-

pasning, naturbeskyttelse og ikke mindst partnerskaber.

Infrastruktur og mobilitet er helt

centrale elementer i opfyldelsen

af mange af verdensmålene. Vores

kerneydelse giver således et væsent-

ligt bidrag til det bæredygtige samfund. Omvendt ska-

ber vi også med trafikken en række udfordringer, som vi

løbende arbejder for at håndtere. I Vejdirektoratets aktu-

elle strategi fokuserer vi særligt på, at vi tager ansvar for

en bæredygtig udvikling ved at reducere CO

- og klima-

belastningen, øge biodiversiteten, forbedre trafiksikker-

heden, styrke sammenhængen mellem forskellige trans-

portformer, reducere støjgener, øge genanvendelsen af

materialer og sikre gode arbejdsvilkår.

Vejdirektoratet har identificeret 11 verdensmål, som er

relevante i vores daglige arbejde.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 1

Vejtraﬁkkens udvikling

I 2019 voksede traﬁkken på landsplan med 1,0 pct., og på statsvejnettet alene voksede

traﬁkken med 1,8 pct. Der blev solgt godt 226.000 nye personbiler i 2019, og gennem de

sidste 10 år er der kommet 530.000 ﬂere biler i den danske personbilpark.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Fortsat vækst i vejtraﬁkken

I 2019 blev der kørt 1 pct. flere kilometer på vejene end året før. Der har således

siden 2010 været en vækst i vejtrafikken på godt 15 pct.

Det meste af de senere års voksende transportaktiviteter er

sket på statsvejnettet, hvor trafikken siden 2010 er steget

med 25 pct. En del af denne vækst kan forklares med ud-

bygning og forbedring af statsvejnettet, som flytter trafik fra

andre veje til statsvejene. Dog er der også andre faktorer,

som medvirker til voksende trafik på de overordnede veje.

Her kan nævnes, at der pendles længere og at der sker en

fortsat internationalisering af vare- og godsstrømme.

Hertil kommer, at når den økonomiske udvikling er posi-

tiv, så stiger efterspørgslen på vejtransport. Flere kom-

mer i arbejde, privatforbruget stiger, og investeringer

kombineret med en voksende samhandel med udlandet

medfører et stigende behov for transport af både menne-

sker og gods. Der kan dog konstateres en vigende

sammenhæng mellem udviklingen i bruttonationalpro-

duktet (BNP) og trafikvæksten i de senere år.

Mia. kr.

2.200

BNP

Vejtraﬁk

Mia. km.

2.000

1.800

1.600

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Figur 1.1

Udvikling i BNP og kørte km på vejnettet, 2009-2019.

Kilde: Danmarks Statistik og Vejdirektoratet

48 pct. af det samlede antal

kørte kilometer foregår på

statsvejene, som kun udgør

5 pct. af det samlede

danske vejnet.

2009 = indeks 100

140

COVID-19 pandemien

og traﬁkken

Statsveje i alt

120

100

Kommuneveje

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Nedlukningen af Danmark 12. marts 2020 har haft

stor betydning for trafikken. Danmark stod mest stille

fredag d. 20 marts, hvor personbiltrafikken var faldet

til 49 pct. af det normale niveau. Det svarer til, at der

blev kørt 75 km mio. km mindre i personbil i Dan-

mark i forhold til en normal fredag før nedlukningen.

Ved redaktionens afslutning ultimo juni blev der

målt en stigning i den samlede trafik på 4 pct. sam-

menlignet med en normal hverdag inden samfun-

dets nedlukning.

Figur 1.2

Kørte kilometer på motorveje, statsveje i alt

og kommuneveje, 2009-2019

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Motorvejene er efterspurgte

Der blev tilbagelagt 18,7 mia. km på motorvejene i 2019, og det svarer til 35 pct.

af den samlede vejtrafik.

Længden af motorvejnettet er næsten fordoblet siden 1990. Derud-

over er mange motorveje blevet udvidet med flere spor. Denne vækst

overgås dog af trafikmængderne på motorvejene. Antallet af kørte

kilometer på motorvejene er omtrent firedoblet i samme periode.

De største trafikstigninger findes omkring E20 og E45 samt på

motorveje i hovedstadsområdet og omkring Herning.

I 2019 steg traﬁkken på

motorvejene 2,2 pct.

I perioden 2010-2019 har

væksten været 39 pct.

Årsdøgntraﬁk

130.000

Motorring

3, Husum

Amagermotorvejen, Kalveboderne

100.000

Østjyske Motorvej, Vejlefjord

Sønderjyske Motorvej, Kolding

70.000

Fynske Motorvej, Odense

40.000

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Figur 1.3

Trafikken

på udvalgte motorveje,

2009-2019

Motorvej

Køge Bugt Motorvejen

Motorring 3

Amagermotorvejen

Holbækmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Østjyske Motorvej

Sønderjyske Motorvej

Fynske Motorvej

Motorring 4

Nordjyske Motorvej

Lokalitet

Mellem Greve N og Ishøj

Mellem Frederikssundsvej og Jyllingevej

Mellem Køge Bugt MV og Gl. Køge Landevej

Vest for Motorringvej 3

Syd for Klampenborgvej

Vejlefjordbroen

Nord for Kolding

Den Nye Lillebæltsbro

Nordvest for Albertslund

Limfjordstunnellen

ÅDT

142.100

128.000

115.600

103.100

100.200

91.800

87.300

79.800

78.000

77.800

HDT

**)

152.100

146.100

126.500

118.700

114.500

96.700

94.900

88.000

92.700

88.700

Tabel 1.1

De 10 mest trafikerede motorveje, 2019.

*) ÅDT = Årsdøgntrafik, gennemsnitlig trafik pr. døgn over hele året.

**) HDT = Hverdagsdøgntrafik, gennemsnitlig trafik på hverdage over hele året.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Traﬁkken mellem Øst- og Vestdanmark

Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark over Storebæltsbroen er steget kraftigere end ud-

viklingen på landsplan. I 2019 krydsede godt 2 pct. flere køretøjer Storebæltsbroen end

året før, og siden 2009 er den samlede vejtrafik steget med ca. 23 pct. Med undtagelse af

et par år omkring finanskrisen har der været en støt vækst i vejtrafikken over broen. I samme

periode er togpassagerantallet faldet med 4 pct.

I 2019 passerede der dagligt lidt over 36.000 køretøjer og godt 21.500 togpassagerer over

Storebælt. Til sammenligning blev der med Molslinjen over Kattegat og færgeruten Spods-

bjerg-Tårs dagligt fragtet i alt godt 4.400 køretøjer.

Færgetransporten udgør ca. 12 pct. af den samlede trafik

med motorkøretøjer mellem Øst- og Vestdanmark.

Mio. køretøjer/togpassagerer

0,4%

1,0%

87,2%

11,4%

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Figur 1.4

Antal køretøjer og togpassagerer

over Storebæltsbroen, 2009-2019.

Kilde: Sund & Bælt og Danmarks Statistik

Personbiler

Motorcykler

Busser

Lastbiler

Figur 1.5

Fordeling af køretøjs-

typer over Storebæltsbroen, 2019.

Kilde: Sund & Bælt

I 2019 kørte mere end ﬁre

gange så mange køretøjer

dagligt over Storebæltsbroen

sammenlignet med, hvor mange

køretøjer der blev fragtet med

færge inden broen

åbnede i 1998.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Traﬁkken over Danmarks grænser

I 2019 passerede der hver dag i gennemsnit 89.000 køretøjer

over de danske grænser. Det svarer til, at næsten 32,5 mio.

køretøjer har passeret grænserne i løbet af 2019.

I Sønderjylland passerede godt 58 pct.

af den samlede grænsetrafik til og fra

Danmark. Dermed er landegrænsen

i Sønderjylland den mest benyttede

ind- og udgang til Danmark. Hoved-

parten af grænsetrafikken passerer

ved Frøslev.

Øresundsbroen er den mest anvendte

grænseovergang i Østdanmark med

en andel af grænsetrafikken på godt

23 pct.

Samlet set passerer 63 pct. af græn-

setrafikken gennem en grænseport

i Jylland, mens 37 pct. kommer ind i

landet via Sjælland inkl. Bornholm.

2,6

1,3

1,4

Motorvej

Motortraﬁkvej

Øvrige statsveje

Andel af samlet grænsetraﬁk

0,2

5,2

23,1

0,4

Figur 1.6

Procentvis andel af den

samlede grænsetrafik fordelt på

grænseovergange, 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og

Vejdirektoratet

58,3

6,0

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

1,5

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Rekord i salg af el- og personbiler

Personbilsalget nåede i 2019 et rekordhøjt niveau. I årets

løb blev der solgt/leaset omkring 226.000 nye personbi-

ler, hvilket svarer til godt 7.000 flere biler end i 2018. Det

er dermed femte år i træk, hvor salget af nye biler ligger

over 200.000 køretøjer.

Den danske personbilpark er i løbet af 2019 vokset med

knap 57.000 biler, og har dermed rundet 2,6 mio. køretø-

jer. Siden 2009 er over 500.000 flere biler rullet ud på de

danske veje. Ultimo 2019 nåede personbiltætheden op

på 455 personbiler pr. 1.000 indbyggere.

Salget af el-biler nåede ligesom personbilerne i 2019 et

rekordhøjt niveau. I 2019 kom 5.524 nye el-biler ud og

køre på de danske veje. Dette svarer til mere end en tre-

dobling af salget i 2018. Hvor der i 2018 var en ligelig for-

deling i antallet af nyregistrerede el-biler til private hushold-

ninger eller erhverv, har ca. 62 pct. af de nyregistrerede

el-biler i 2019 været anskaffet af private husholdninger.

I 2019 skete der ligeledes en stigning i salget af de al-

mindelige hybridbiler og plug-in (opladnings-hybrider) hy-

bridbiler. Stigningen var størst for de opladelige hybrid-

biler.

De seneste års forskydning hen mod salget af større bi-

ler fortsatte igen i 2019. Mikrobilernes andel af det sam-

lede antal nyregistreringer lå som i 2018 forsat på 11 pct.

Salget af SUV’ere voksede derimod til 28 pct. af salget i

2019. Den økonomiske udvikling, relativt stabile benzin-

priser og afgiftsnedsættelser har betydet, at flere i dag

har råd til at anskaffe sig en større og dyrere bil.

Danmark har forsat en relativt lav biltæthed pr. indbygger,

se figur 10.4 i kapitel 10.

Figur 1.7

Bilpark og

personbiltæthed i Danmark,

1980-2020 (pr. 1. januar)

29 pct. af alle nyregistrerede

"grønne" personbiler i 2019

var el-biler.

51 pct. var almindelige hybridbiler,

og plug-in hybriderne

udgjorde 20 pct.

Mio. personbiler

Personbiler/1.000 indbyggere

500

Personbiler pr. 1.000 indbyggere

Mio. personbiler

400

300

200

100

1980

1990

2000

2010

2020

Figur 1.8

Nyregistreringer

af mikrobiler og SUV'ere,

2013-2019.

Kilde: Danske Bilimportører

Nyregistreringer

80.000

Mikrobiler

60.000

40.000

20.000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

SUV

El-bilen drives kun af batterier.

En hybridbil kører både på el og brændstof, og

oplader sig selv, når benzinmotoren startes.

Plugin-hybriden kan oplades i stik, og kører på el,

når der er nok energi på batteriet. Derefter funge-

rer den som en hybridbil, hvor der køres både på

brændstof og el.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Fordelingen af ”grønne” personbiler i regioner

I 2019 rundede salget af ”grønne” personbiler ifølge De Danske Bilimportører lidt

over 19.000 køretøjer, svarende til 44 pct. flere end i 2018. Tilsvarende er den sam-

lede bestand af personbiler, der anvender grønne drivmidler, vokset med 46 pct. i

2019 og består af næsten 60.000 køretøjer.

Hovedstaden er den region, der har flest nyregistreringer af "grønne" biler. I 2019

udgjorde Region Hovedstaden omtrent halvdelen af salget af el-biler. Det øvrige

Sjælland udgjorde i alt 11 pct. mens Nordjylland udgjorde den mindste andel på

7 pct. Ligeledes stod Region Hovedstaden i 2019

for det største antal nyregistreringer af almindelige-

500

og plug-in hybridbiler svarende til 34 pct. af de i alt

13.700 nyregistrerede hybridbiler. Efterfulgt af Region

Region ikke oplyst

Midtjylland med en andel på 24 pct.

1.500

Bestanden af de "grønne" personbiler følger i høj grad

fordelingen i salget af samme. I Region Hovedstaden

steg bestanden i 2019 til over 20.000 personbiler, ef-

terfulgt af Region Midtjylland med lidt over 13.000

"grønne" køretøjer. De resterende regioners bestand

af "grønne" personbiler ligger under 10.000 køretøjer.

Tager man højde for den samlede bilbestand, skil-

ler Region Hovedstaden sig også ud som den region

med relativt flest el-biler.

1.000

500

3.000

3.500

Figur 1.9

Nyregistrerede "grønne"

personbiler opdelt på regioner og

drivkraft, 2019.

Kilde: De Danske Bilimportører

Hybrid

Plug-in

Nordjylland

2.000

2.500

1.000

1.500

Midtjylland

500

Hovedstaden

2.000

1.500

1.000

500

10%

Syddanmark

Sjælland

12%

37%

Figur 1.10

Fordeling i bestanden

af "grønne" personbiler, 2019.

Kilde: De Danske Bilimportører

17%

23%

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

Sjælland

Nyregistrerede køretøjer

12.000

9.000

6.000

3.000

Region ikke oplyst

Figur 1.11

Salg af "grønne" biler,

2013-2019.

Kilde: De Danske Bilimportører

2013

2014

2015

2016

Plug-In

2017

2018

Hybrid

2019

Drivmiddel:

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Cykeltraﬁkken faldt en smule

Vejdirektoratets cykeltrafikindeks for 2019 viser et fald i cykeltrafikken på 1,9 pct.

i forhold til 2018. Den gode start på året med en stigning på næsten 12 pct. i

første kvartal, blev efterfulgt af mange måneder med mindre godt cykelvejr. An-

det og tredje kvartal udviste fald på henholdsvis 9 pct. og 5 pct. Selv om de-

cember kom ud med en stigning på 5 pct., så endte året altså med et lille fald i

cykeltrafikken.

Faldet i 2019 har bidraget til, at cykeltrafikken nu ligger et stykke under ni-

veauet fra 2009. Dog skal det bemærkes, at vi har fået betydeligt flere biler

i samme periode. Fra 2014, hvor cykelniveauet toppede og frem til i dag, har

der været en faldende tendens i vores brug af cykler.

Cykeltrafikkens påvirkelighed af vejret er en væsentlig

årsag til, at man, især på månedsniveau ser betydeligt

større udsving i cykeltrafikindeksets udvikling end i

biltrafikindekset.

År 2009 = indeks 100

110

100

93,4

Figur 1.12

Cykeltrafikindeks,

2009-2019

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Foto: Christoffer Askman

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.1 Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2020

Motorvej (1.249 km)

Motorvej - Sund & Bælt (41 km)

Motortraﬁkvej (317 km)

Øvrig statsvej (2.269 km)

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (30)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.2 Traﬁkudvikling i pct. på udvalgte lokaliteter inkl. Sund & Bælt, 2009-2019

Fald i traﬁkken

Stigning i traﬁkken under 15 pct.

Stigning i traﬁkken mellem 15 pct. og 25 pct.

Stigning i traﬁkken over 25 pct.

87 61

-1

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (82)

3 12

28 41

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.3 Årsdøgntraﬁk inkl. Sund & Bælt, 2019

køretøjer

5.000

40.000 - 60.000

60.000 - 80.000

80.000 - 100.000

over 100.000

5.000 - 10.000

10.000 - 20.000

20.000 - 40.000

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (05)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.4 Årsdøgntraﬁk på udvalgte større broer inkl. Sund & Bælt, 2019

�½

8.800

Større bro eller tunnel på statsvejnettet

Tallet angiver årsdøgntraﬁk på den pågældende bro i 2019

Limfjordsbroen

30.500

Aggersundbroen

7.800

Vilsundbroen

8.400

Hadsundbroen

11.300

Limfjordstunnelen

77.600

Sallingsundbroen

10.400

Oddesundbroen

6.400

Silkeborgtunnelen

27.400

Kronprins Frederiks Bro

20.200

Vejlefjordbroen

90.700

Øresundsbroen

20.400

Kalvebodbroen

116.300

Storebæltsbroen

36.400

Lillebæltsbroen

79.800

Gl. Lillebæltsbro

8.900

Svendborgsundbroen

18.000

Alssundbroen

29.300

Siøsundbroen

8.800

Storestrømsbroen

4.000

Guldborgsundtunnelen

15.100

Dronning Alexandrines Bro

6.000

Stege Storebro

10.100

Farøbroerne

27.100

Kong Frederik IX’s Bro

22.700

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (148)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.5 Statsveje med meget sommerferietraﬁk inkl. Sund & Bælt, julidøgn 2019

10-25 pct. større end årsdøgntraﬁk

Over 25 pct. større end årsdøgntraﬁk

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (155)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 2

Kapacitet og trængsel

Vejdirektoratet arbejder målrettet på at optimere traﬁkafviklingen, øge kapaciteten og

reducere trængsel på statsvejnettet. I den langsigtede indsats for fremkommelighed på

statsvejene er der fokus på, at statsvejene forbedres og udbygges med indsatser, der har

den største traﬁkale og samfundsmæssige effekt.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Mere traﬁk og ﬂere biler

Den daglige forsinkelse på vejene kan opgøres til

360.000 køretøjstimer pr. hverdag. Det svarer til ca.

83 mio. tabte køretøjstimer om året og et samfunds-

økonomisk tab på 26 mia. kr.

Tallene stammer fra Vejdirektoratets trængselsopgørelse,

hvor konsekvenserne af trængsel i Danmark er kortlagt.

Formålet med opgørelsen er at skabe et samlet overblik

over trængslen for vejtrafikken i Danmark. Trængslen er

opgjort for 2018 på statsvejnettet og det overordnede

kommunale vejnet.

I 2016 opgjorde Vejdirektoratet trængslen til 335.000 køre-

tøjstimer pr. hverdag. Der har således været en vækst i for-

sinkelsen på vejnettet på 7 pct. fra 2016 til 2018. I samme

periode er trafikken steget med knap 3 pct.

Trængslen er opgjort ved at sammenligne trafikanternes

faktiske hastighed, med den hastighed de kunne have

kørt med, hvis ikke der var andre trafikanter på vejene

- den frie hastighed. Vejdirektoratets GPS-data er an-

vendt til at beregne både den faktiske hastighed og den

frie hastighed. Til beregningen af hvor mange trafikanter

der bliver forsinket i trafikken, er der anvendt trafiktal fra

Landstrafikmodellen, som er en model udviklet til at be-

lyse de overordnede trafikstrømme i Danmark.

På hverdage bliver

traﬁkanterne samlet

forsinket i gennemsnit

360.000 timer på grund

af trængsel.

Hvordan fordeler trængslen sig

Den samlede forsinkelse på en gennemsnitshverdag i

2018 er opgjort til 360.000 køretøjstimer, og godt 75 pct.

af trængslen stammer fra kommuneveje med en forsinkelse

på i alt 272.000 køretøjstimer, se også figur 2.1. På motor-

veje udgør forsinkelser 54.000 køretøjstimer, mens de

øvrige statsveje bidrager med 34.000 køretøjstimer. Ser

man på trængslen i forhold til længden af vejnettet, viser fi-

guren til højre nedenfor, at der generelt set er mere træng-

sel på motorveje end på kommune- og øvrige statsveje.

Samlet forsinkelse pr. vejtype

Samlet forsinkelse pr. km vejtype

Kommuneveje

272.000

Øvrige statsveje

34.000

Kommuneveje

Øvrige statsveje

Motorvej

54.000

Motorvej

100.000

200.000

300.000

Forsinkelse

pr. hverdag (køretøjstimer)

Forsinkelse pr. km vej pr. hverdag (køretøjstimer)

Figur 2.1

Forsinkelser

fordelt på vejtyper i alt

og pr. km, 2018

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Trængsel på hele vejnettet

Geografisk fordeler forsinkelserne sig primært på motor-

veje og i de større byer, se også kort 2.1. Særligt hoved-

stadsområdet er præget af trængsel, men også Odense,

Aarhus og Aalborg er ramt. Derudover er der forsinkelser

på en række motorvejsstrækninger bl.a. Fynske Motorvej

på Vestfyn og Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers.

Hvor ﬁndes den største forsinkelse?

På Motorring 3 er der mest forsinkelse pr. km motorvej. Østjyske Motorvej er den

motorvej udenfor hovedstadsområdet, som har den største forsinkelse pr. km.

Figur 2.2 viser både forsinkelsen i 2016 og 2018. Sammenlignes de to år kan

man se, at der er sket en stigning i forsinkelsen på de fleste motorveje. Den stør-

ste absolutte stigning findes på Motorring 3 mens den største procentmæssige

stigning er sket på den Østjyske Motorvej, hvor forsinkelsen er steget omkring

30 pct. Også forsinkelser på Motorring 3, Motorring 4 og Frederikssundmotor-

vejen er steget markant med omkring 20 pct. Udbygningen af Østjyske Motorvej

mellem Skanderborg og Aarhus er ikke slået igennem i opgørelsen fra 2018, da

motor vejen først åbnede i slutningen af 2018.

På Køge Bugt Motorvejen er forsinkelsen reduceret fra 2016 til 2018. Det skyl-

des, at en udvidelse af Køge Bugt Motorvejen mellem Køge og Greve S blev taget

i brug i 2017. Forsinkelsen på strækningen er således faldet med knap 30 pct. fra

2016 til 2018.

I opgørelsen af forsinkelser på motorveje

skal det bemærkes, at der er tale om et

gennemsnit for hele motorvejens længde.

Der kan derfor være delstrækninger, som

kan have mere eller mindre trængsel.

Motoring 3

Amagermotorvejen

Køge Bugt Motorvej

Hillerødmotorvejen

Motoring 4

Øresundsmotorvejen

Østjyske Motorvej

Frederikssundmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Holbækmotorvejen

120

150

Forsinkelse 2016

Forsinkelse 2018

Figur 2.2

Motorveje

med mest forsinkelse,

2016 og 2018

Køretøjstimer pr. km pr. dag

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Det tredje spor på Fynske Motorvej

har reduceret forsinkelsen

Fynske Motorvej har tidligere været belastet af tæt trafik og kø, men siden det tredje spor mellem

Middelfart og Nr. Aaby blev taget i brug i 2014, har det mindsket trængslen på strækningen mar-

kant. Det viser en evaluering fra Vejdirektoratet, som blev gennemført i 2019.

Gennemsnitshastigheden er steget markant

På strækningen er hastigheden i gennemsnit steget med ca. 12 km/t i østgående retning i efter-

middagsmyldretiden. Kortene nedenfor viser de målte hastigheder før og efter det tredje spor.

I vestgående retning er hastigheden også steget med 11-36 km/t i morgenmyldretiden. Desuden

er hastigheden over Lillebæltsbroen steget, bl.a. fordi trafikanterne ikke holder i kø ved fra- og til-

kørslen ved Nr. Aaby.

2011

2015

Morgen

Vestgående

Morgen

Vestgående

Middelfart

104

Middelfart

108

119

Gennemsnits-

hastighed

< 90 km/t

90 - 100 km/t

100 - 110 km/t

110 km/t

Gennemsnits-

hastighed

116

Nørre Aaby

< 90 km/t

90 - 100 km/t

100 - 110 km/t

110 km/t

Nørre Aaby

100

2011

Eftermiddag

Østgående

2015

111

Eftermiddag

Østgående

Middelfart

102

Gennemsnits-

hastighed

< 90 km/t

90 - 100 km/t

100 - 110 km/t

110 km/t

Gennemsnits-

hastighed

< 90 km/t

90 - 100 km/t

100 - 110 km/t

110 km/t

Nørre Aaby

100

Nørre Aaby

Figur 2.3

Hastigheder på Fynske Motorvej, 2011 og 2015

Mindre traﬁk på parallelle veje

I forbindelse med udvidelsen blev der bygget et nyt til-

slutningsanlæg midt på strækningen, og det har sammen

med det tredje spor flyttet trafik væk fra en del af de pa-

rallelle veje og givet mindre trængsel der.

En bedre investering end forventet

Da det tilbage i 2010 blev besluttet at gennemføre udvi-

delsen, forventede man, at projektet var en god investe-

ring for samfundet med en samfundsøkonomisk forrent-

ning på 8,5 pct. Evalueringen viser, at investeringen har

været endnu bedre end forventet med en samfundsøko-

nomisk forrentning på 12,7 pct.

Den samfundsøkonomiske forrentning beregnes ved at

holde fordelene ved projektet op imod anlægsomkostnin-

gerne. Fordelene, der især består af sparet rejsetid, om-

regnes til kroner ud fra principper, der gælder på tværs

af alle trafikprojekter. Hvis den årlige forrentning er over

4 pct. betragtes projektet som en god samfundsøkono-

misk investering.

Yderligere tidsbesparelse på vej

Netop nu er også strækningen fra Nr. Aaby til Odense V

ved at blive udvidet med et tredje spor. Man forventer at

kunne åbne det ekstra spor inden udgangen af 2022.

Når det sker, vil trafikanterne forventeligt spare yderligere

359.000 rejsetimer om året. Strækningen fra Nr. Aaby til

Odense V er 24 km lang, mens den allerede udvidede

strækning mellem Nr. Aaby og Middelfart er 12 km.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Optimering af traﬁksignaler

Selv mindre justeringer i trafiksignalanlæggets tidssty-

ring, kan forbedre kapacitet og trafikafvikling. Justerin-

gerne har en positiv effekt på fremkommeligheden og

dermed også på samfundsøkonomien.

Vejdirektoratet har udarbejdet en plan for systematisk tra-

fikteknisk drift af de ca. 300 statslige trafiksignalanlæg.

Primo 2020 er der analyseret i alt 82 anlæg, hvilket har

resulteret i et behov for justering af 56 trafiksignalanlæg,

hvoraf 29 er implementeret. De resterende ca. 200 trafik-

signalanlæg gennemgås inden udgangen af 2022.

I et trafiksignalanlæg på rute 6 ved Slangerup er effekten

i myldretiderne evalueret via GPS-data. Her er der ble-

vet målt en gennemsnitlig reduktion af forsinkelsen på 31

pct. i morgenmyldretiden (kl. 06-09) og 28 pct. i efter-

middagsmyldretiden (kl. 14-17). Samlet set betyder for-

bedringerne en besparelse på 51,8 timer pr. dag i de to

myldretider.

Ved en analyse besigtiges trafiksignalanlægget i både

morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Ved besigtigelsen

registreres trafikafviklingen, og fejl og muligheder for for-

bedringer identificeres. De signaltekniske tiltag priorite-

res, så de billige tiltag med høj fremkommelighedseffekt

har højst prioritet.

Der er ligeledes fokus på at koordinere de foreslåede for-

bedringstiltag med andre igangværende eller kommende

anlægsprojekter, så omkostningen minimeres og anlægs-

perioden optimeres mest muligt.

Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Optimerede traﬁksignaler

gavner klima og miljø.

Et enkelt sparet stop for rødt

sparer i gennemsnit 0,02 l

brændstof pr. køretøj.

Traﬁksignalanlæg reducerer trængsel

ved hændelser

Vejdirektoratet vil gerne sikre, at trafiksignalanlæggene er rustet til også at

kunne afvikle trafikken under atypiske forhold. For eksempel ved hændelser

der påvirker trafikken gennem trafiksignalanlægget. Derfor projekteres mange

trafiksignalanlæg med særlige hændelsesprogrammer, der kan give ekstra

grøntid for udvalgte trafikstrømme, hvis der opstår situationer med kø. Det er

især fordelagtigt i nærheden af motorveje, hvor parallelvejnettet til motorvejen

benyttes som omkørselsruter.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Bedre fremkommelighed med realtidsdata

Flere og bedre data om trafikken indsamlet af GPS-enheder betyder, at tra-

fikanterne i løbet af 2020 kan få mere præcis information om den aktuelle

situation på vejene. Samtidig er mulighederne for at analysere trafikken for-

bedret betragteligt.

Realtidsdata om trafikken leveres fra mere end 100.000

personbiler. Realtid betyder, at Vejdirektoratet modta-

ger data om trafikken, med mindst mulig forsinkelse.

Disse data gør det muligt at foretage mere detalje-

rede og præcise analyser af trafikken og fremkomme-

ligheden til gavn for trafikanter og trafikplanlægning.

På sigt vil det være muligt at få adgang til andre data

fra bilerne - eksempelvis bremsemønstre - til brug for

bedre og mere effektive trafikanalyser og vejledninger

for trafikanterne.

Fremkommelighedsudvalget

Transportministeren nedsatte i 2018 et fremkommelig-

hedsudvalg bestående af hovedstadskommunerne, Vejdi-

rektoratet, Movia og politiet. Udvalget kom i januar 2019

med en række anbefalinger til konkrete strækningspro-

jekter og tværgående tiltag, som kan bidrage til at mind-

ske trængslen på de større veje i hovedstadsområdet og

medvirke til et mindre brændstofforbrug med deraf føl-

gende fald i emissioner.

Tiltagene vil give trafikanterne en kortere rejsetid, da det

forsigtigt skønnes samlet at kunne give en gennemsnit-

lig forøgelse af rejsehastigheden på ca. 5 km/t for i alt ca.

200.000 bilister og ca. 215.000 buspassagerer.

De konkrete strækningsprojekter består bl.a. af opgrade-

ring, optimering og samordning af trafiksignalanlæg på

tværs af myndighedsgrænser.

I afrapporteringen for Fremkommelighedsudvalget vurde-

res det, at i alt ca. 200.000 motorkøretøjer dagligt kører

på de ni strækninger, der er udpeget.

Hvis man antager, at de ni konkrete strækningsprojekter

vil medføre, at hvert køretøj sparer bare ét stop for rødt

om dagen i forhold til før optimeringen, vil dette svare til

en samlet besparelse på knap 10 ton CO

pr. dag eller

3.500 ton CO

om året.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Kort 2.1 Forsinkelse på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

0 - 20

20 - 40

40 - 60

60 - 80

80 - 100

100 - 200

over 200

køretøjstimer pr. km vej pr. hverdag

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Kortet viser beregnet forsinkelsesomfang for

statsveje. Opgørelsen af forsinkelser er baseret

på rejsetidsmålinger, som indsamles fra køretøjer,

Aalborg

der færdes på vejen. Forsinkelse defineres som

forskel mellem faktisk rejsetid og rejsetid uden

trafikbelastning. Forsinkelsesomfanget er målte

forsinkelser ganget med antal køretøjer, som

udsættes for forsinkelsen.

Forsinkelsen på motorveje er af metodiske årsager

opgjort som den retning med mest forsinkelse

ganget med to. Derfor er forsinkelsen på motor-

veje lidt overvurderet. Forsinkelsen på de nyligt

åbnede motorveje (Frederikssundmotorvejen,

Silkeborgmototrveje og Holstebromotorvejen) er

baseret på et skøn. Motorvejsramper er ikke vist

på kortet.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (175)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 3

Erhvervslivets

transporter

Erhvervslivets produktivitet og konkurrenceevne er i høj grad afhængig af en effektiv og

velfungerende vejinfrastruktur. Statsvejene har i denne sammenhæng en afgørende rolle

som bindeled mellem landsdele, godsknudepunkter samt centrale og større byer. Mere end

70 pct. af lastbilernes kørsel foregår på statsvejnettet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Fremgang i lastbiltraﬁkken på de danske veje

Vejdirektoratets lastbiltrafikindeks, der følger udviklingen i

større lastbilers (over 12,5 m) kørsel på det danske vejnet,

viste i 2019 en stigning på 0,7 pct.

Siden 2010, hvor det begyndte at gå fremad med den

danske økonomi efter finanskrisen, er lastbiltrafikken vok-

set med knap 14 pct.

Lastbiltrafikken mellem Øst- og Vestdanmark over Sto-

rebæltsbroen er steget mere end udviklingen på lands-

plan. Broen blev i 2019 krydset af 1,9 pct. flere lastbiler

end året før.

2009 = indeks 100

120

113,7

110

100

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Figur 3.1

Lastbiltrafik-

Skib:

6,2%

Tog:

0,5%

indeks, 2009-2019

Figur 3.2

National transport

af gods (ton) fordelt på trans-

portformer, 2019

Lastbil:

93,3%

Lastbiler bruger statsvejene

Statsvejene som udgør godt 5 pct. af det samlede vej-

net, forbinder landsdele, godsknudepunkter, store byer

og fungerer som adgangsvej til de udenlandske marke-

der via havne og grænseovergange.

Kombinationen af lastbilens fleksibilitet og de relativt

korte transportafstande i Danmark gør, at vejtranspor-

ten står markedsmæssigt stærkt i forhold til bane- og

søtransport. Mere end 70 pct. af de samlede kørte ki-

lometer i lastbil tilbagelægges på statsvejnettet.

Kort 3.1 viser fordelingen af lasbiltrafik på

statsvejnettet.

Vækst i perioden

2010-2019

E20, E45

Sønderjyske Motorvej

Kolding N

E20

Fynske Motorvej

Ny Lillebæltsbro

E45

Østjyske Motorvej

Vejlefjordbroen

5.000

10.000

Køretøjer pr. døgn

2010

2019

47 pct.

41 pct.

33 pct.

Figur 3.3

Tung trafik i

Trekantsområdet,

2010 og 2019

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Mindre fald i internationale godstransporter

Trafikregistreringer fra en række centrale grænseovergange (Øresundsbroen, færgeruter over

Femern og den dansk-tyske landegrænse) viser et fald i lastbiltrafikken på 1,3 pct. i 2019, sammen-

holdt med året før. Faldet skal ses i lyset af en stigning i grænsetrafikken på 39 pct. siden 2010.

Danmarks import og eksport steg i 2019 og afspejler

den fortsatte internationalisering af godstrømme og øget

samhandel. Faldet i lastbiltrafikken sammenholdt med

stigningen i import og eksport kan delvist forklares ved,

at transittrafikken er faldet.

Lastbiltrafikken over Øresundsbroen steg i 2019 med

godt tre pct. i forhold til 2018. Flere færgeruter oplevede

et fald i lastbiltrafikken, viser rederistatistik fra Danmarks

Statistikbank. Det gælder bl.a. Rødby-Puttgarden, hvor

lastbiltrafikken faldt med 4 pct. over den Sønderjyske

grænse, faldt lastbiltrafikken med 1 pct.

Figur 3.5 viser, hvordan den samlede lastbiltrafik over

grænserne er fordelt på grænseovergange i 2019. Tal-

lene i figuren er ikke direkte sammenlignelige med tidli-

gere versioner.

2009 = indeks 100

180

140

100

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Lastbiltraﬁk (Øresund, Fehmern og landegrænsen i Sønderjylland

Import

Eksport

3,2

3,7

0,2

Motorvej

Motortraﬁkvej

Øvrige statsveje

Andel af samlet grænsetraﬁk

Figur 3.4

Danmarks import,

eksport og lastbiltrafik ved

udvalgte grænseovergange,

2009-2019.

Kilde: ITD og Vejdirektoratet

0,8

10,2

Figur 3.5

Procentvis andel af

den samlede lastbiltrafik over

grænserne fordelt på grænse-

overgange, 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og

Vejdirektoratet

12,3

0,6

53,1

12,6

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

2009 = indeks 100

190

3,5

160

130

100

Figur 3.6

Lastbiltrafik ved udvalgte grænse-

overgange, 2009-2019.

Kilde: Danmarks Statistik,

Øresundsbro Konsortiet og Vejdirektoratet

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Landegrænse i Sønderjylland

Rødby-Puttgarden

Øresundsbroen

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Modulvogntog

Figuren giver en indikation af den daglige trafik med

modulvogntog på statsvejnettet. Der kører modulvogn-

tog på hele statsvejnettet, men størstedelen af trafikken

foregår på tværs af landet mellem Jylland og Sjælland.

En stor del af disse godstransporter med modulvogntog

sker om natten.

Tallene på kortet angiver årsdøgntrafik med

køretøjer over 22 m. Hovedparten er

modulvogntog, men andre typer lange

køretøjer kan også være indeholdt i

tallene, f.eks. lange særtransporter.

220

135

310

290

280

180

170

255

Modulvogntogsvejnet

0 - 49 modulvogntog

50 - 149 modulvogntog

over 150 modulvogntog

Figur 3.7

Årsdøgntrafik på

modulvogntogsvejnettet, 2019

215 105

1. januar 2020 blev den

maksimale højde på lastbiler

og busser øget til 4,10 meter.

Det betyder, at særligt volumen-

transporter kan medbringe mere

gods og reducere antallet af

transporter.

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (178)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Hastighedsgrænsen sat op

Fra 1. januar 2020 er hastighedsgrænsen for lastbiler og

vogntog øget fra 70 km til 80 km i timen uden for tættere

bebygget område og på motortrafikveje.

FOTO

I forbindelse med ændringen blev det samtidig muligt

at sætte hastighedsgrænsen ned lokalt på strækninger,

hvor øget hastighed for de omfattede køretøjsarter ikke

vurderes forsvarligt af hensyn til trafiksikkerheden.

Lastbilkapacitet på motorvejenes rastepladser

Tællinger af kapacitetsudnyttelsen på rastepladser langs motorvejene viser, at om-

fanget af overbelagte rastepladser er større på hverdage end i weekender. Det

samlede antal parkerede lastbiler har været stigende på hverdage men faldende i

weekender i perioden 2016-2019.

På hverdage er den samlede overbelægning steget samtidig med, at antallet af

ledige p-pladser til lastbiler er blevet mindre.

Antallet af ledige p-pladser til lastbiler er steget i weekenderne. Det er sandsynligt,

at faldet kan tilskrives de ændrede parkeringsregler.

Figur 3.8

Lastbilkapacitet på

rastepladser på motorveje,

hverdage og weekender, 2019

Hverdage 2019

Ledig kapacitet

Kapacitetsproblemer

Weekender 2019

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og E ektivisering.

Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (179 + 180)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Overhalingsforbuddet for lastbiler er udvidet

På Finansloven for 2019 blev der afsat midler til udvi-

delse af det eksisterende overhalingsforbud for lastbiler

og lastbilvogntog på udvalgte motorvejsstrækninger.

Vejdirektoratet har derfor i løbet af 2019 etableret over-

halingsforbud på 10 nye strækninger med i alt ca. 270 km

fire-sporet motorvej.

På alle de berørte motorvejsstrækninger er der to køre-

spor i hver retning, og der kører flere end 20.000 biler i

døgnet. Tiltaget bygger videre på det allerede etablerede

overhalingsforbud, der består af cirka 230 km på Øst-

jyske Motorvej, Fynske Motorvej, Sønderjyske Motorvej,

Nordjyske Motorvej og Vestmotorvejen.

Vejdirektoratets målinger har vist, at overhalingsforbud-

det stort set respekteres, idet andelen af lastbiler i ven-

stre spor er faldet fra cirka 2-3 pct. til cirka 0,5-1 pct. på

de strækninger, hvor der er forbud.

Figur 3.9

Strækninger på motorveje med

overhalingsforbud, 2019

Nye strækninger med overhalingsforbud

Eksisterende strækninger med overhalingsforbud

Øvrig motorvej

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og E ektivisering.

Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (117)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Kort 3.1 Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn inkl. Sund & Bælt, 2019

0 -

250

250 - 500

500 - 1.000

1.000 - 2.000

køretøjer

2.000 - 4.000

4.000 - 6.000

over 6.000

køretøjer

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Da køretøjer over 12,5 m udover lastbiler med

påhæng, sættevognstog og modulvogntog også

Aalborg

kan være lange busser, skal man generelt være

varsom med at anvende tallene som et direkte

udtryk for antallet af lastbiler.

Kortet er ikke direkte sammenligneligt med

tilsvarende kort fra tidligere år, hvor antallet af

lange køretøjer over 5,8 m blev vist.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (185)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Tabel 3.1 Antal parkeringsbåse til lastbiler på sideanlæg langs motorveje (farverne henviser til kort 3.2)

Side-

anlægstype

Navn

Frøslev Ø

Oksekær Ø

Årslev Ø

Øster Løgum Ø

Ustrup Ø

Hylkedal Ø

Harte N

Bjøvlund N

Skærup Ø

Nørremark

Ejer Bavnehøj Ø

Fuglsang Ø

Blankhøj

Gudenå Ø

Glenshøj Ø

Senhøj Ø

Himmerland Ø

Limfjorden

Hjallerup Enge Ø

Øksenhede Ø

Vildmosen Ø

Kalbygård Skov N

Rønkilde N

Hærvejen N

Søby Ø

Mejrup

Stavrby

Lillebælt N

Ålsbo N

Kildebjerg N

Rønninge N

Dynden

Antvorskov N

Tuelsø N

Kværkeby S

Kongsted N

Salby

Piberhus Ø

Tappernøje Ø

Farø

Dronninghave

Studehave

Lysemose

Håred

Karlslunde Ø

Storkereden

Isterød Ø

Kornerup S

Torkilstrup N

Arnakke N

Springstrup N

P-pladser for

lastbiler

Side-

anlægstype

Navn

Frøslev V

Oksekær V

Årslev V

Øster Løgum V

Ustrup V

Hylkedal V

Harte S

Bjøvlund S

Skærup V

Merring

Ejer Bavnehøj V

Fuglsang V

Pedersminde

Gudenå V

Glenshøj V

Senhøj V

Himmerland V

Dall

Hjallerup Enge V

Øksenhede V

Vildmosen V

Kalbygård Skov S

Rønkilde S

Hærvejen S

Søby V

P-pladser for

lastbiler

Lillebælt S

Kildebjerg S

Rønninge S

Groven

Antvorskov S

Tuelsø S

Kongsted S

Piberhus V

Tappernøje V

Karlslunde V

Lærkereden

Isterød V

Torkilstrup S

Arnakke S

Springstrup S

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Kort 3.2 Lastbilparkering på rastepladser langs motorveje, ekskl. Storebælt, 2019

Motorvej

Bemandet serviceanlæg (23)

Ubemandet serviceanlæg (6)

Rasteplads med infoteria (16) (et cafeteria med traﬁkinformation)

Rasteplads med toilet (46)

Numrene på kortet henviser til tabel 3.1

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (156)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Kort 3.3 Rutenet til kørsel med modulvogntog inkl. Sund & Bælt, maj 2020

Rutenet for modulvogntog

Rasteplads for modulvogntog

Transportcenter, område, havn og omkoblingsplads

Der er 91 rastepladser langs motorvejsnettet. 32 af disse pladser må benyttes af modulvogntog.

Se detailkort på vejdirektoratet.dk

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Sæby

Brøndby

Hjallerup Enge Vest

Hanstholm

Thisted

Erslev

Hurup

Himmerland

Ø&V

Karlslunde Ø & V

Aalborg

Høje Tåstrup

Avedøre Holme

Kastrup

Skive

Holstebro

Gudenå

Ø&V

Randers

Grenå

Ringkøbing

Hvide Sande

Skjern

Herning

Årslev

Kalbygård Skov

N&S

Aarhus

Ebeltoft

Hundested

Sjællands Odde

Helsingør

Søby

Ø&V

Ejer Bavnehøj

Ø&V

Uldum

Horsens

Isterød Ø & V

Vejle

Esbjerg N

Holsted

Skærup

Ø&V

Fredericia

Lillebælt N

Lindø

Kalundborg

Jyderup

Kornerup S

Ringsted

Esbjerg

Taulov

Kolding

Antvorskov N

Odense

Kildebjerg

N&S

Korsør Ø

Køge

Tuelsø Kongsted

N&S N&S

Piberhus Ø

Slagelse

Ustrup

Ø&V

Haderslev

Tappernøje

Ø&V

Aabenraa

Spodsbjerg

Padborg

Tårs

Vordingborg

Frøslev V

Nørre Alslev

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (85)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Erhver vslivets transpor ter

Kort 3.4 Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

Bynavn

By over 20.000 indbyggere

Hoved- og regionalbanestrækning

Motorvej

Motortraﬁkvej

Øvrige statsvej

Godsknudepunkt/transportcenter

Havn (passager-/godstraﬁk)

Lufthavn

International færgerute

Færgerute mellem landsdele

Hjørring

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Silkeborg

Aarhus

Herning

Hillerød

Hørsholm

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Holbæk Taastrup

Roskilde

Ringsted

Køge

København

Kolding

Esbjerg

Odense

Slagelse

Haderslev

Næstved

Svendborg

Aabenraa

Sønderborg

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (61)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 4

Nemt og sikkert frem

En stadig stigning i traﬁkken giver øget trængsel, nedsat fremkommelighed, og øger risikoen

for uforudsete hændelser, f.eks. uheld. Vejdirektoratet har derfor konstant fokus på at hånd-

tere hændelser hurtigt og gøre rejsen så forudsigelig som mulig. Der arbejdes

løbende med varsling om forventet kødannelse og med indsatser for at reducere generne.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Nemt og sikker t frem

Kø ved uheld er dyrt for samfundet

Ved uheld på motorvejene, vil der ofte dannes kø bag uheldet. Køens længde varierer bl.a. alt efter, hvor

og på hvilken tid af døgnet uheldet er sket.

Vejdirektoratet har udviklet en model, der kan beregne det samfundsøkonomiske tab, når biler holder

i kø i forbindelse med spærringer af kørespor på motorvejen. Modellen gør det muligt at beregne det

samfundsøkonomiske tab både ved et specifikt uheld og for alle spærringer på et helt år. I 2018 var det

samlede tab beregnet til ca. 630 mio. kr. Dette tal er steget med 27 pct. fra 2016 til 2018. Lastbiler ud-

gør en stor del af det samfundsøkonomiske tab, da omkostningen ved at de holder stille er meget høj.

Modellen tager højde for, at bilisterne har mulighed for at

agere anderledes, hvis de har fået information om uhel-

det, inden de havner i en kø. De kan f.eks. vælge en alter-

nativ rute eller køre på et andet tidspunkt. Modellen gi-

ver også mulighed for at se, hvilke trafikanter der har det

største samfundsøkonomiske tab ved uheld på motorveje.

mio. kr.

160

120

Bolig-arbejde

Erhverv

Varebil

Lastbil

Andet

Fynske

Motorvej

Køge Bugt

Motorvejen

Holbæk-

motorvejen

Figur 4.1

Samfundsøkonomisk

tidstab på grund af kø ved uheld på

motorveje fordelt på turformål, 2018

Øget trængsel giver ﬂere uheld

Erfaringsmæssigt sker der mange uheld på tidspunk-

ter, hvor trafikken er tæt. Vejdirektoratet har derfor ana-

lyseret, hvordan trængsel på motorveje påvirker fore-

komsten af uheld. Analysen er gennemført på udvalgte

strækninger på Fynske Motorvej, Køge Bugt Motorvejen

og Holbækmotorvejen.

Det viser sig, at især stigningen i de mindre bule-uheld er

meget afhængig af trafiktætheden (antal biler der kører pr.

kilometer pr. kørespor). Analyserne viser også, at der på

Fynske Motorvej ser ud til at være en meget højere risiko for

uheld end på Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen.

Stigningen i uheld på Fynske Motorvej starter allerede

ved en trafiktæthed på 12-16 (antal biler pr. kilometer pr.

kørespor). Det skyldes sandsynligvis, at der på denne

motorvej er en kombination af regionaltrafik og weekend/

ferietrafik om fredagen og lørdagen, dvs. en større blan-

ding af daglige trafikanter og trafikanter som er uvant med

forholdene på strækningen.

På Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen kan tra-

fiktætheden blive større, før uheldsfrekvensen stiger. Her

er trafikken mere præget af pendlertrafik, som er vant til at

køre samme rute.

Uheldsfrekvens (uheld/spor/1 mio. køretøjskm)

1,6

1,2

0,8

0,4

Figur 4.2

Sammenhæng

mellem antal uheld og

trafiktæthed

0-4

4-8

8-12

12-16

16-20

mere end 20

Traﬁktæthed (køretøjer/km/spor)

Fritid

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Nemt og sikker t frem

Håndtering af akutte hændelser

Vejdirektoratet overvåger trafikken døgnet rundt og griber ind,

hvis der sker akutte og trafikfarlige hændelser på statsvejene.

2.286

200

5.017

Når der sker et uheld, samarbejder Vejdirektoratet om hånd-

teringen af uheldet med bl.a. politi, redningsberedskaber og

ambulancetjenester. Er der havarerede biler eller tabt gods på

motorvejen tilkaldes en beredskabsentreprenør til afmærkning

og håndtering af hændelsen.

Vejdirektoratet udsender også trafikinformation, der både

varsler trafikanterne og giver dem mulighed for at ændre

rute i god tid.

1.740

11.837

udkald i alt i 2019

Tabt gods

Øvrige *)

Påkørt dyr

Uheld

Defekt/beskadiget vejudstyr

2.594

Figur 4.3

Antal udkald til

akutte hændelser, 2019

Udkald som ikke kan kategoriseres i de andre emner.

F.eks. problemer med afvanding, beplantning, kørebaneafmærkning,

rastepladser/sideanlæg, olie på kørebanen mm.

Hurtigere hændelseshåndtering

Trafikvæksten sætter motorvejene under pres og ska-

ber trængselssituationer, hvor blot små hændelser kan

udløse lange køer. Fra 2016 til 2018 steg det sam-

fundsøkonomiske tidstab ved køkørsel ved uheld på

motorveje med 27 pct. Der er derfor et stort samfunds-

økonomisk potentiale i, at reducere den tid det tager at

rydde op efter uheld.

Håndtering af uheld er en kompleks proces, hvor mange

myndigheder er involveret. Vejdirektoratet har derfor i

samarbejde med Rigspolitiet, Fyns Politi, Beredskab Fyn,

Trekant Brand, Beredskabsstyrelsen og Region Syd-

danmark gennemført et pilotforsøg på Fynske Motorvej i

2018 og 2019 for at afprøve initiativer, der kan reducere

forsinkelser, når der sker uheld. Der er arbejdet med 20

initiativer fordelt på emnerne materiel, samarbejde, kom-

petencer og optimering af arbejdsgange.

Hurtigere afsendelse af bjærgningsvogne

Ved melding om uheld sendes der med det samme

bjærgningskøretøjer, der kan fjerne både personbiler

og lastbiler. Forsøget viste så god effekt, at Vejdirekto-

ratet implementerede det på hele motorvejsnettet i fe-

bruar 2018. Initiativet skønnes at medføre en reduktion

på 4 pct. af det samlede samfundsøkonomiske tidstab

ved uheld. Initiativet fortsættes i 2019 og 2020 på hele

motorvejsnettet.

Biler ﬂyttes ind i nødsporet

Når politi og redningsmandskab kommer frem til et uheld

på motorvejen, har det vist sig, at en del køretøjer godt

kan flyttes fra køresporet til nødsporet uden at vente på

yderligere materiel. Evalueringer af forsøget viser, at mo-

torvejen nogle gange åbnes op til 15 minutter tidligere

efter et uheld. Initiativet kræver effektiv koordinering mel-

lem myndighederne.

En effektiv og gensidig alarmering

Det giver en stor effekt, når myndighederne deler viden

om uheld hurtigst muligt. Derved kan de rigtige ressour-

cer sendes hurtigere afsted til uheldet, og det betyder

ofte, at vejen genåbnes hurtigere. I pilotforsøget er der

arbejdet med effektivisering af kommunikationen mellem

Vejdirektoratets Trafikcentret og politiets vagtcentral.

Styrket samarbejde mellem myndighederne

Pilotforsøget understregede vigtigheden af et godt og tæt

samarbejde mellem myndighederne. En af anbefalingerne

fra forsøget er derfor, at der oprettes en national arbejds-

gruppe med relevante myndigheder, som bl.a. skal arbejde

med at opdatere nationale retningslinjer og udbrede best

practice for håndtering af hændelser i hele landet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Nemt og sikker t frem

Traﬁkprognoser ved ferier og store rejsedage

Ved ferier og store rejsedage udsendes trafikprognoser.

Prognoserne viser, hvornår der er størst risiko for kø og

forlænget rejsetid, og giver trafikanterne mulighed for at

vælge andre ruter, afrejsetidspunkter, transportformer el-

ler i særlige situationer helt at undlade køreturen. Målin-

ger i julen 2019 viste, at trafikprognoserne giver adfærds-

ændringer og dermed bidrager til effektiv udnyttelse af

infrastrukturen.

1/4 af de trafikanter, der kørte på strækninger med forven-

tet øget trafik i forbindelse med julen 2019, søgte aktivt

information for at vælge deres afrejsetidspunkt. Af de tra-

fikanter der aktivt søgte information om julens forventede

trafik, valgte ¾ at køre på et andet tidspunkt eller køre en

anden rute end først planlagt, og ¾ oplevede at progno-

sen holdt stik med den oplevede trafik på vejen.

Traﬁkprognose

Julen 2019

Fredag

20.dec

14:00-18:00

Lørdag

21.dec

Hele døgnet

Søndag

22.dec

Hele døgnet

Lillejuleaften

23.dec

11:00-14:00

Juleaftensdag

24.dec

Hele døgnet

1. juledag

25.dec

Hele døgnet

2. juledag

26.dec

10:00-15:00

Fredag

27.dec

Hele døgnet

Vi forventer, at traﬁkken

afvikles uden større forsinkelser.

Tæt traﬁk og risiko

for mindre kødannelser.

Stor risiko for kødannelse

og forlænget rejsetid.

Bedre og mere aktuelle data om vejarbejder

Vejdirektoratet har løbende digitaliseret udveksling af in-

formationer om vejarbejder med entreprenørerne i marken.

Informationer som blandt andet bliver brugt til at holde tra-

fikanterne orienterede om den aktuelle situation på vejen.

I 2019 blev der udviklet to nye apps, som effektiviserer og

forenkler arbejdet med at sende data ind til Vejdirektoratet.

De to apps har givet et løft til aktualiteten af informationer

om vejarbejder, fordi tilsynet og entreprenørernes medar-

bejdere nu kan indrapportere på stedet frem for at vente,

til de er tilbage på kontoret.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Nemt og sikker t frem

Kort 4.1 Tankstationer og el-ladestandere langs motorveje

inkl. Sund & Bælt, marts 2020

Motorvej

Bemandet serviceanlæg (24)

Ubemandet serviceanlæg (6)

Rasteplads med infoteria (17) (et cafeteria med traﬁkinformation)

Rasteplads med toilet (46)

Serviceanlæg med ladestander til el-biler (32)

Serviceanlæg med lyn-ladestander til el-biler (3)

Hirtshals

Skagen

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Kalundborg

Holbæk

København

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (12)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Nemt og sikker t frem

Kort 4.2 Samkørselspladser inkl. Sund & Bælt, januar 2020

�½

Samkørselspladser

Statsvejnettet

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Samkørselspladser, som i princippet blot er

skiltede parkeringsområder, skal gøre det let-

tere og dermed motivere til øget samkørsel.

Når trafikanterne i højere grad deler transport-

middel, medfører det færre biler på vejene,

mindre brændstofforbrug, og dermed også

mindre CO

-udledning og lavere transportud-

gifter for den enkelte trafikant.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Vejdirektoratet anlægger samkørselspladser i

forbindelse med nye vejanlæg på statsvejnet-

tet. Kommunerne etablerer ligeledes samkør-

selspladser på strategiske lokaliteter på det

kommunale vejnet. På trafikinfo.dk kan man

få et overblik over samkørselspladser langs

statsvejnettet.

Helsingør

Hillerød

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (114)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 5

Planlægning

Fremkommeligheden er under pres ﬂere steder på statens veje. Det medfører et sam-

fundsøkonomisk tab, at traﬁkanterne holder i kø. Det er derfor vigtigt at planlægge i god

tid, så de politiske beslutningstagere har et godt grundlag, når de skal træffe beslutnin-

ger om fremtidens infrastruktur.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

Planlægningsundersøgelser

Vejdirektoratet udarbejder forskellige planlægningsundersø-

gelser bl.a. strategiske analyser, forundersøgelser og VVM-

undersøgelser samt mindre analyser af trafikale udfordringer.

De store planlægningsundersøgelser igangsættes typisk på

baggrund af et politisk ønske, når en række partier i Folketin-

get indgår en trafikaftale. Mindre analyser foregår inden for

rammerne af Vejdirektoratets løbende planlægningsarbejder.

Hvad er en

forundersøgelse?

En forundersøgelse kan være første skridt i plan-

lægningen af et større vejanlæg. Den anvendes

til at beslutte, om man skal arbejde videre med et

projekt i en VVM-undersøgelse. Forundersøgel-

sen indeholder:

•

en behovsanalyse

forslag til opgradering/udbygning

en beskrivelse af konsekvenser

en samfundsøkonomisk vurdering

et anlægsoverslag

Hvad er en VVM-undersøgelse?

Store infrastrukturanlæg kræver, at der gennem-

føres en VVM-undersøgelse. Den indgår som en

afgørende del af det beslutningsgrundlag, som

Folketinget bruger for at kunne træffe en politisk

beslutning om et projekt. VVM-undersøgelsen

indeholder:

•

beskrivelse af linjeføring og miljøkonsekvenser

herunder konsekvenser for støj, natur og klima

forslag til afværgeforanstaltninger for at mini-

mere de negative miljøkonsekvenser

trafikberegninger

samfundsøkonomi

arealforhold

anlægsøkonomi

risikoanalyse

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

Planlægningsundersøgelser - ﬁre eksempler

På kort 5.2 ses en oversigt over igangværende forundersøgelser og VVM-

undersøgelser. I det følgende er fire konkrete undersøgelser nærmere beskrevet.

Undersøgelse af Ring 5 korridoren

Ring 5 er placeret i en såkaldt transportkorridor, som er

et område, hvor kommuner ikke kan by- og erhvervsud-

vikle som en del af Fingerplanen for hovedstadsområdet.

Undersøgelsen er delt op i to. Den ene undersøgelse er

en forundersøgelse på den sydlige del af ring 5 korrido-

ren mellem Køge og Frederikssundsvej, hvor mulige linje-

føringer samt en række alternativer til Ring 5 skal vurde-

res nærmere. Den anden undersøgelse på den nordlige

del af Ring 5 korridoren går fra Frederikssundsvej til Hel-

singørmotorvejen. Formålet er at vurdere, hvilke arealer i

transportkorridoren der kan udtages af den gældende re-

servation til infrastruktur.

Med den forventede trafikvækst i hovedstadsområdet kan

der være behov for at vurdere, om en evt. Ring 5 vejforbin-

delse på den sydlige del kan medvirke til at øge mobilite-

ten og mindske trængsel i hovedstadsområdet på længere

sigt. En Ring 5 vejforbindelse vil formentlig aflaste andre

større veje i hovedstaden bl.a. Køge Bugt Motorvejen og

Motorring 3 samt give en rejsetidsgevinst, da mange pend-

lere har behov for at køre på tværs i hovedstadsområdet.

I forbindelse med undersøgelsen af en sydlig Ring 5 skal

også sammenhængen mellem transportformer og kol-

lektiv transport undersøges. Ved at udpege en række

knudepunkter skal det vurderes, om der kan indrettes

arealer, hvor pendlere og andre trafikanter let kan skifte

mellem transportformer og herved bidrage til at mindske

trængslen på vejene og CO

- belastningen. Denne del af

undersøgelsen foregår i samarbejde med en række aktø-

rer indenfor forskellige transportformer.

De to undersøgelser afrapporteres medio 2021.

Fingerplanen

Fingerplanen har dannet rammerne for byudvikling

i hovedstadsområdet siden 1947. Planens princip

er, at koncentrere fremtidig byvækst langs en række

hovedfærdselskorridorer der strækker sig som fingre

fra København ud over Sjælland. Samtidig skal

kilerne mellem fingrene holdes fri for byggeri, og

disse områder skal være grønne arealer med plads

til landbrug, udflugtsveje, stier og fritidsformål.

Hovedstadens transportkorridorer har været gæl-

dende siden starten af 1980'erne. Transportkor-

ridorerne er langsigtede arealreservationer, der skal

sikre, at det er muligt at placere fremtidige nationale

og regionale infrastrukturanlæg (forsynings- og tra-

fikanlæg), som har regional eller national betydning.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

VVM-undersøgelse af E55

Nykøbing Falster - Sydmotorvejen

Vejdirektoratet er i gang med en VVM-undersøgelse af

opgradering af E55 mellem Sydmotorvejen og Nykøbing

Falster Omfartsvej.

Formålet med projektet er at belyse mulighederne for at

forbedre fremkommelighed og trafiksikkerhed ved at ud-

bygge den eksisterende vej fra to til fire spor. Som et

centralt element i projektet vurderes også mulighederne

for at sanere i antallet af vejtilslutninger og skærende veje

samt behovet for at ombygge kryds.

Strækningen er ca. 9,5 km lang, og der er cykelsti på det

meste af strækningen. Vejen er præget af pendlertrafik

til og fra Nykøbing Falster, og i sommerperioden er den

belastet af trafik til og fra det store sommerhusområde

Marielyst, som ligger syd for byen. Derudover er stræk-

ningen præget af trafik til og fra færgerne i Gedser (mod

Rostock) samt en betydelig mængde erhvervstranspor-

ter bl.a. langsomtkørende transporter til sukkerfabrikken i

Nykøbing Falster.

VVM-undersøgelsen forventes afsluttet ultimo 2020.

Forundersøgelse af Østlig Ringvej

I 2017 blev Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Refshaleøens

Ejendomsselskab enige om at gennemføre en forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København.

En østlig ringvej vil kunne nedbringe trafikmængden i de indre bydele i København. Den vil betjene Refshaleøen, den

planlagte Lynetteholm og andre byudviklingsområder tæt på centrum samt forbedre adgangen til Københavns Havn

og Københavns Lufthavn. Ringvejen vil også kunne supplere de eksisterende vejforbindelser mellem Sjælland og

Amager, der på længere sigt ikke har kapacitet nok.

Formålet med forundersøgelsen er at tilvejebringe et fag-

ligt grundlag for en politisk drøftelse og eventuel princip-

beslutning om projektet. I forundersøgelsen undersøges

forhold som teknik, miljø, trafik, omkostninger, samfunds-

økonomi mv. Forundersøgelsen omfatter både undersø-

gelser af anlæg af en østlig ringvej, de trafikale effekter og

undersøgelser af, hvordan trafiksanering af indre by kan bi-

drage til overflytning af trafik til ringvejen.

Der bliver undersøgt to forskellige korridorer med flere vari-

anter for hver korridor. Begge korridorer har udgangspunkt

i Nordhavn i forlængelse af Nordhavnstunnellen, via Lynet-

teholm/Refshaleøen. Herefter forløber den østlige korridor

langs Amagers østkyst til Øresundsmotorvejen ved Luft-

havnen. Den vestlige korridor forløber via Kløvermarken og

Amager Fælled til tilslutning ved Vejlands Alle/Sjællands-

broen og Amagermotorvejen. Alle forslag er anlæg i tunnel

med tilslutninger til det lokale vejnet relevante steder.

Forundersøgelsen skal være færdig i 2020.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

For- og VVM undersøgelse af Midtjysk Motorvej

Vejdirektoratet har gennemført to planlægningsundersø-

gelser for en ny midtjysk motorvej. En ny motorvej vil skabe

bedre vejforbindelse til det midtjyske område og medføre

et mere robust vejnet med en alternativ rute i tilfælde af

trængselsproblemer på rute 13 og E45 Østjyske Motorvej.

For den nordlige strækning fra Give til Hobro er der gen-

nemført en forundersøgelse, som er en overordnet un-

dersøgelse med fokus på at udpege mulige linjeføringer

for en ny motorvej. Forundersøgelsen giver det faglige

grundlag for en politisk beslutning om at gennemføre

mere detaljerede undersøgelser af delstrækninger eller

udvalgte korridorer. Forundersøgelsen blev afsluttet i be-

gyndelsen af 2020.

På den sydlige strækning fra Give til Haderslev er gen-

nemført en VVM-undersøgelse, som omfatter skitsepro-

jektering af konkrete forslag til linjeføringer for en ny mo-

torvej samt omfattende undersøgelser af forslagenes

påvirkning af bl.a. natur, miljø og omgivelser. VVM-under-

søgelsen og den offentlige høring af projektet giver det

faglige og formelle grundlag for en politisk beslutning om

motorvejsprojektet, herunder om motorvejen skal anlæg-

ges og i givet fald, hvilket af de undersøgte forslag der

skal anlægges.

VVM-undersøgelsen belyser seks forskellige forslag med

linjeføring øst og vest om Billund, med tilslutning til Søn-

derjyske Motorvej (E45) ved enten Taps, Christiansfeld

eller Haderslev. De undersøgte forslag er mellem 70 og

83 km lange.

VVM-undersøgelsen blev offentliggjort umiddelbart efter

årsskiftet 2019/2020, og den offentlige høring af projek-

tet blev afsluttet medio juni 2020.

Digital VVM og høring

Vejdirektoratet forsøger løbende at forbedre måden, som

resultaterne af VVM-undersøgelser præsenteres og kom-

munikeres til offentligheden på.

Når en VVM-undersøgelse er færdig sendes resultatet i

offentlig høring, hvor alle interesserede har mulighed for

at fremsende bemærkninger til undersøgelsen. Gennem

de sidste år er arealbehov og støjkonsekvenser fra VVM-

undersøgelser blevet præsenteret på interaktive kort, hvor

der bl.a. er mulighed for at søge på sin egen adresse, så

den enkelte kan se, hvilke konsekvenser projektet har i

området.

Digital VVM

Senest er der i forbindelse med VVM-undersøgelserne for

tre udbygningsprojekter på E45 i Jylland (Vejle-Skander-

borg, Aarhus S-Aarhus N og Aarhus N-Randers N) lavet

såkaldte digitale VVM`er, hvor undersøgelsernes resultater

præsenteres på Vejdirektoratets hjemmeside. Med en digi-

tal VVM-undersøgelse er der mulighed for at få adgang til

flere og bedre digitale og interaktive kort, hvor resultaterne

fra både miljøvurderingerne og trafikberegningerne vises.

Der er endvidere åbnet mulighed for at klikke emneområ-

der til og fra på kortene. I de digitale VVM`er er der også

mulighed for at linke mellem de forskellige emner og vise

resultaterne på en mere enkel måde og hermed give inte-

ressenterne et bedre indblik i projektet.

Formålet med at præsentere resultaterne af VVM-projek-

terne digitalt er et ønske om at gøre de forholdsvis kom-

plekse projekter og resultaterne lettere tilgængelig for alle

i høringsfasen.

Digital høring

For at gøre adgangen til en høring lettere har Vejdirekto-

ratet siden 2017 anvendt en digital løsning, hvor borgere

og andre interessenter via projektets hjemmeside kan ind-

sende et høringssvar. På Høringsportalen skal man ud-

fylde nogle få oplysninger, hvorefter man kan skrive og ind-

sende sit høringssvar. Det er også muligt at vedhæfte filer

eller sætte markeringer på et digitalt kort. Løsningen gør

det nemt at indsende høringssvar, ligesom den efterføl-

gende sagsbehandling af høringssvarene bliver forenklet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

Risikostyring

I forbindelse med fastlæggelse af anlægsoverslag og se-

nere ændringer til det godkendte budget på finansloven,

gennemføres der for alle Vejdirektoratets anlægsprojek-

ter en risikoanalyse, hvor de usikkerheder og risici, som

kan få budgettet (og tidsplanen) til at skride, identifice-

res, beskrives og vurderes i et risikoregister. Der opstilles

håndteringsplaner for bedst muligt at imødese de identi-

ficerede risici.

Risikostyringen bidrager til at minimere økonomiske tab

og forsinkelser i anlægsprojekter. Desuden er det et po-

litisk krav, at der gennemføres risikoanalyse og etableres

et risikoregister for alle projekter, der er underlagt bud-

getteringsprincipperne for anlægsprojekter på Transport-

og Boligministeriets område.

Risikoanalysen gennemføres på workshops med delta-

gelse af projektets nøglepersoner og faciliteres af medar-

bejdere, som har opbygget en specialiseret viden og er-

faring med at gennemføre risikoworkshops.

Risikoanalysen spiller en væsentlig rolle i den løbende

vurdering af sandsynligheden for, at projektet vil holde

sig indenfor sin bevilling og til tiden. Risikoanalysen op-

dateres løbende igennem alle faser af projektets mile-

pæle indtil overgangen til drift. Til beregninger og doku-

mentation af risikoanalysen anvender Vejdirektoratet et

standardiseret og web-baseret værktøj, men det er sty-

ringsprocesserne omkring arbejdet, der skaber værdi.

Forsøg med selvkørende køretøjer sat i gang

Torsdag d. 5. marts 2020 blev det første danske forsøg med selvkørende biler på

offentlig vej sat i gang i Aalborg Kommune. Selvkørende shuttlebusser gennem-

kører en godt 2 km lange strækning med 10 stoppesteder på Astrup- og Jerup-

stierne i Aalborg Øst med 15 minutters interval. Bussen kører med en maksimal

hastighed på 18 km/t. Det er gratis

at benytte bussen, som maksimalt

kan medbringe 11 personer. Køre-

stols- og rollatorbrugere har adgang

til bussen ved hjælp af en rampe. Et

af formålene med forsøget er at øge

mobiliteten i Aalborg Øst området.

Forsøget er muliggjort gennem den

forsøgslovgivning, som et enigt Fol-

keting har vedtaget om forsøg med

selvkørende biler. Ud over forsøget i

Aalborg Øst har Vejdirektoratet ud-

stedt forsøgstilladelser til lignende

forsøgsprojekter i Århusgadekvarte-

ret i Københavns Nordhavn samt ved

Slagelse Sygehus og Psykiatrisyge-

hus Slagelse. Det er forventningen,

at der vil komme flere ansøgninger

under forsøgslovgivningen i løbet af

forsøgsperioden.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.1 Projekter med gennemført VVM-undersøgelse med og

uden anlægslov

Projekter med gennemført VVM-undersøgelse - uden anlægslov

Projekter med gennemført VVM-undersøgelse - med anlægslov

E39, 3. Limfjordsforbindelse

20 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej med 4 spor

Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro

12 km. Linjeføring fastlagt,

motortraﬁkvej med 4 spor

E47, Hørsholm C-Hørsholm S

Rute 26 Søbyvad-Aarhus

23 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej/motortraﬁkvej med 4 spor

2 km. Udbygning fra 4 til 6 spor og

nyt tilslutningsanlæg

Rute 16, Hillerødmotorvejens forlængelse

13,5 km. Udbygning til 4-sporet motorvej

Rute 12, Frederikssundmotorvejen

Ny højhastighedsjernbane, Vejlefjord

8 km. VVM-undersøgelse afsluttet

25 km. Motorvej med 4 spor

E20, Fredericia-Kolding

7 km. Udbygning fra 4 til 6 spor

Rute 23, Kalundborgmotorvejen

30 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej med 4 spor

Ny højhastighedsjernbane, Vestfyn

35 km. Jernbane med 2 spor

E20, Syd om Odense

13 km. Udbygning fra 4 til 6 spor

Rute 54, Næstved-Rønnede

15 km. Linjeføring fastlagt,

motorvej med 4 spor

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (169)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.2 Igangværende forundersøgelser og VVM-undersøgelser

Igangværende forundersøgelser

Igangværende VVM-undersøgelser

Igangværende strategiske undersøgelser

Ålbæk-Skagen

3. Limfjordsforbindelse

Opdatering af VVM

Ny midtjysk motorvej

Aarhus N-Randers N

Aarhus S-Aarhus N

Øget kapacitet på

Motorring 3

Ny forbindelse

Helsingør-Helsingborg

Ringkøbing-Herning

Fast forbindelse over Kattegat

Ring 5 Nord

Frederikssundmotorvejen

Opdatering af VVM

Vejle-Skanderborg S

Ring 5 Syd

Ny midtjysk motorvej

Amagermotorvejen

Østlig

Ringvej

Ny vejforbindelse til Stevns

Sydmotorvejen - Nykøbing F

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (136)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

Nr.

Rute

E39

E20

153

Projekt

Roskilde Fjord-forbindelse

Næstved Nordlig Omfartsvej

3. Limfjordsforbindelse

Fredericia-Kolding

Syd om Odense

Syd om Regstrup

Viborg V-Rødkærsbro

Søbyvad-Aarhus

Herning-Holstebro

Regstrup-Kalundborg

Storstrømsbroen

Haderup Omfartsvej

Udbygning af rute 11 i Ribe

Næstved-Rønnede

Ny bane over Vejle Fjord

Ny bane over Vestfyn

Nordhavnstunnel

Hillerødmotorvejens forlængelse

Afsluttet

2010

2011

2012

2014

2015

2016

2018

Status

Anlægsprojekt afsluttet

Linjeføring fastlagt

Anlægslov vedtaget

Anlægsprojekt afsluttet

Linjeføring fastlagt

Anlægsprojekt afsluttet

Linjeføring fastlagt

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Anlægslov vedtaget

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Længde (km)

1,6

1,4

13,5

Tabel 5.1

Oversigt med de seneste 10 års VVM-undersøgelser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.3 VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

Under anlæg eller anlæg afsluttet

Anlægslov vedtaget eller linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Numrene på kortet henviser til tabel 5.1

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 6

Anlæg og drift

Drift, anlæg og vedligehold af statens veje er den centrale opgave for enhver vejmyndighed.

Vejdirektoratet har i 2019 gennemført og åbnet store nye byggeprojekter og vedligeholdt

vejnettet. At bygge og drive veje er også omkostningsfyldt. Vi har derfor fokus på at ind-

drage nye innovative processer, så opgaverne ikke bare løses bedre, men også sikrer at res-

sourcerne bruges optimalt. Brugen af nye digitale løsninger som BIM (Building Information

Modelling) og Asset management i anlægs- og driftsprocesserne er eksempler på dette.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Den Fynske Motorvej - en udbygning med få traﬁkantgener

Vejdirektoratet udbygger cirka 24 km af Fynske Motorvej

fra fire til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense V for at

øge fremkommeligheden, der er stærkt nedsat i myldreti-

den om morgenen og eftermiddagen.

Arbejdet kan sammenlignes med samlebåndsarbejde.

Det er startet i de nordlige spor og entreprenøren arbej-

der sig fra øst mod vest. Når det arbejde er færdigt rykker

samlebåndet til de sydlige spor fra øst mod vest. I de pe-

rioder, der arbejdes tæt på kørebanerne, rykker entrepre-

nøren et trafikværn med. Denne proces har givet anled-

ning til meget få gener for trafikanterne.

Udbygningen er opdelt i to etaper, og første etape mellem

Odense V og Gribsvad gik i gang i foråret 2019, og for-

ventes afsluttet sidst på året i 2020. I foråret 2021 fortsæt-

ter arbejdet så på strækningen fra Gribsvad til Nr. Aaby.

De 24 km motorvej forventes ibrugtaget sidst i 2022.

Få nødreparationer og traﬁkomlægninger

Baseret på tidligere udbygningsprojekter bliver nødrepara-

tioner på vejen holdt til et minimum og det samme gælder

for antal trafikomlægninger - begge dele berører trafikan-

terne og forstyrrer trafikken. For at imødekomme dette blev

der i foråret 2019 lagt ny asfalt i de eksisterende spor med

henblik på at undgå slaghuller, og trafikanterne har ikke

oplevet mange ændringer siden begyndelsen af projektet.

Indvielse og brofest med lokal deltagelse

28. september 2019 blev Kronprinsesse Marys Bro og

den nye fjordforbindelse ved Frederikssund indviet af

Kronprinsesse Mary.

Indvielsesarrangementet med den officielle indvielse, et

broløb og en folkefest, blev arrangeret i tæt samarbejde

mellem Fjordforbindelsen Frederikssund, Frederikssund

Kommune og to lokale løbeklubber.

Mere end 60 lokale foreninger og aktører deltog i ar-

rangementet med kulturelle indslag, aktiviteter og ud-

stillinger, og 10.000 løbere stillede op til broløbet.

Den officielle indvielse blev livestreamet og kunne

ses på fjordforbindelsens hjemmeside.

Danmarks første free ﬂow betalingsanlæg

Med åbning af Kronprinsesse Marys Bro fik Dan-

mark også sit første free flow betalingsanlæg -

uden bomme eller fysiske betalingsanlæg. Beta-

lingsanlægget består af to master udstyret med

kameraer på motortrafikvejen i Hornsherred.

Den rette pris for turen beregnes, mens køre-

tøjet passerer. Trafikanterne kører frit igennem

og betalingen opkræves automatisk via en-

ten nummerpladelæsning eller med en bizz,

mens bilen er i fart.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Anlægsarbejdet på Storstrøm

er for alvor i gang

Arbejdet med at anlægge den store byggeplads gik for al-

vor i gang i begyndelsen af 2019. Et betonværk blev etab-

leret sammen med fire store produktionshaller, hvor ele-

menter til selve broen skal produceres. Samtidig blev der

etableret en ny udskibningshavn. Havnen står nu klar til

udskibning af de store og tunge elementer, der skal sam-

les til den fremtidige bro.

Fra april til august blev den eksisterende jernbanedæm-

ning på strækningen fra Gåbense Strandvej til den eksi-

sterende Storstrømsbro sænket, og jernbanen blev gen-

etableret i en lavere højde.

Falster ﬁk vokseværk

På Falster er der etableret en ny vejforbindelse, som leder

trafikken til den eksisterende Storstrømsbro udenom an-

lægsområdet. Vejen blev anlagt hen over vinteren 2019 og

åbnet for trafik som planlagt i midten af april 2019. På den

korte vejstrækning er opført to nye broer, som leder vejen

under en fremtidige banedæmning.

Der er bygget en arbejdshavn på Falstersiden. Og en 700

m lang midlertidig dæmning der skal lette anlægsarbej-

det, er færdiggjort. Med dæmningen voksede Falster med

50.000 m

. Ultimo 2019 gik støbningen af det første fun-

dament til den nye bro i gang på Falstersiden.

Bro får eget besøgscenter

Virtual reality, bromodel og masser af film. Det er

et lille udpluk af, hvad Besøgscenter Storstrøms-

broen byder på for de besøgende.

Besøgscenteret rummer både skolefaciliteter

og en udstilling, hvor man gennem tekst, film og

oplevelser kommer hele vejen rundt om det store

brobyggeri. Med besøgscenterets placering tæt

på brobyggepladsen kan man desuden følge

med i tilblivelsen af den 4 km lange bro med py-

lonen som et markant vartegn i Storstrømmen.

Udbygning af rute 11 i Ribe

Vejdirektoratet udbygger rute 11 i Ribe fra to til fire spor,

etablerer støjskærme og anlægger ny beboervej samt

dobbeltrettet cykelsti. Projektet indeholder derudover en

klapbro over Ribe Å.

Anlægsarbejdet gik i gang i foråret 2019. Projektet be-

står af en nordlig etape, der dækker vejudvidelsen og en

sydlig etape bestående af anlæg af en klapbro med tilhø-

rende vejanlæg.

På rute 11 er der en jernbanekrydsning, som byder på en

særlig udfordring. Vejudvidelsen kræver en sporspærring,

og arbejdet fordrer en særlig logistisk indsats og et tæt

samarbejde med Banedanmark. Også trafikafviklingen

kræver nøje planlægning, da hovedfærdselsåren rute 11

vil være lukket for trafik, mens jernbanekrydsningen bliver

ombygget.

Den sydlige etape med anlæg af klapbroen blev i efter-

året udskudt, til vejudvidelsen er færdig i 2020.

Motorvejsetape i to tempi

Vejdirektoratet åbnede de første 4 km af Kalundborgmo-

torvejens anden etape for trafik i maj 2019. Resten af mo-

torvejen på ca. 2,5 km frem til Dramstrup stod klar den

20. september.

Etapen består af en udbygning af ca. 1,5 km af Skovve-

jen til fire-sporet motorvej og yderligere 5 km ny fire-spo-

ret motorvej syd om Regstrup. Den inkluderer desuden

etablering af nyt tilslutningsanlæg <Jernløse >, som blev

taget i brug maj 2019.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Haderup Omfartsvej

På rute 34 mellem Herning og Skive anlægges en ny 8 km lang omfartsvej vest

om Haderup. Heraf anlægges de 5,5 km som motortrafikvej med 2+1 spor.

Med den nye vej aflastes Haderup for trafik. Herunder særligt tung gennemkø-

rende trafik. Motortrafikvejen tilsluttes Viborgvej rute 16 i et niveaufri kryds.

I 2019 blev Viborgvej færdigombygget, og tre af omfartsvejens i alt fem nye broer

blev opført og taget i brug. Af hensyn til områdets fauna er broen over Røjbæk

Ådal etableret som en landskabsbro, der sikrer passage af omfartsvejen i ådalen.

Den nordlige tilslutning af omfartsvejen blev åbnet for trafik i september 2019, og

den sydlige tilslutning af omfartsvejen blev åbnet i november 2019. I 2020 bliver

selve motortrafikvejen bygget færdig mellem de to tilslutninger i nord og syd.

Vejen åbner i efteråret 2020.

Kommunale medﬁnansierings-

projekter

Vejdirektoratet har i 2019 arbejdet på flere projekter, hvor en

del af anlægssummen finansieres af en kommune, såkaldte

medfinansieringsprojekter. Projekterne har stor lokal betyd-

ning og forbedrer infrastrukturen til den pågældende kommune

blandt andet som led i byudvikling og erhvervsområder.

Tre medfinansieringsprojekter:

•

Aabenraa: Halvt nordvendt tilslutningsanlæg til og fra E45

nord for Aabenraa og ombygning af eksisterende tilslut-

ningsanlæg med ny shunt til E45. Åbnet 2019.

Vejen Øst: Vestvendte ramper til og fra Esbjergmotorvejen.

Åbnet 2019.

Fredericia Syd: Udbygning af eksisterende rampekryds og

etablering af ny vestvendt rampe. Forventes afsluttet ultimo

2020.

•

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Samarbejde om digitalisering af

anlægsbranchen

Vejdirektoratet og Banedanmark indgik i 2018 et fem-årigt samarbejde om en di-

gital transformation af anlægsbranchen i Danmark. Første fase er netop afsluttet.

Fokus har været at skabe rammerne for en standardiseret tilgang til BIM (Buil-

ding Information Modelling) i anlægsbranchen. Dels ved at ensarte Vejdirekto-

ratets og Banedanmarks eksisterende arbejdsmetoder for generering og sty-

ring af 3D anlægsmodeller, men også ved at skabe et fælles forum i branchen,

som giver en stemme i BIM-udviklingen nationalt og internationalt. Resultatet

har Vejdirektoratet indarbejdet i kravene til de digitale leverancer på anlægs-

projekter. Der er udgivet en ny og styrket modelstandard for, hvordan digitale

vejmodeller opbygges. Sideløbende har Vejdirektoratet opdateret sine IKT-

specifikationer, som angiver de krav der stilles i forbindelse med indkøb og

styring af digitale leverancer.

Information i 3D, 4D og 5D

Vejdirektoratet arbejdede i 2019 videre med at udvikle brug af droner i forbin-

delse med eftersyn af de store broer. Med dronerne er det muligt at indsamle

værdifuld information bestående af stillbilleder og videoklip. Informationen kan

bruges sammen med BIM og kunstig intelligens, som ud fra det indsamlede

materiale kan skabe en 3D model med nøjagtig repræsentation af bygværket.

Automatiserede billedanalyser og præsentationsværktøjer hjælper eftersynet til

at identificere og lokalisere skader og deres omfang.

Konklusionen er, at dronerne og de tilknyttede it-værktøjer er blevet mere ef-

fektive, og det forventes, at teknologien kan udgøre et vigtigt supplement ved

fremtidige eftersyn af bygværker.

Vejdirektoratet har også hentet erfaringer fra sine byggeprojekter, hvor 4D og

5D spiller en vigtig rolle i planlægning, styring og kontrol af arbejdes udførsel.

Erfaringerne bruges til at opbygge fremtidens anlægsmodeller.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Styrket Asset Management

Brug af Asset Management sikrer, at reparationer og ud-

skiftninger sker optimalt i forhold til sikkerhed og funktio-

nalitet. Det primære fokus er at minimere de økonomiske

omkostninger.

Det er ikke nyt for Vejdirektoratet at arbejde med Asset

Management. Siden 2019 har vi taget et væsentligt skridt

for at styrke den kapitalbevarende vedligeholdelse af

statsvejsnettet. Baggrunden for den styrkede indsats er

dels en nødvendig udskiftning af it-systemer og dels for-

muleringen af en ny Asset Management Strategi. Det nye

it-system blev sendt i udbud i 2019, og der er en forvent-

ning om at indgå kontrakt i 2020.

I første omgang er der fokus på en bedre håndtering af ka-

pitalbevarende processer for belægninger og bygværker.

Det sker bl.a. igennem en bedre it-understøttelse af as-

set managementopgaven, der skal medføre en optime-

ring af levetidsomkostninger. Dette bidrager til et væsent-

ligt element i Vejdirektoratets ambition om ’Bedre vej for

pengene’, der skal sikre, at samfundet får det maksimale

udbytte af de midler, der prioriteres til veje i Danmark.

Implementering af systemet sker med henblik på at under-

støtte Vejdirektoratets lovfastsatte opgaver. Efterfølgende

vil systemet blive stillet til rådighed for alle relevante aktører

herunder særligt kommunerne. På denne måde sikres det,

at Vejdirektoratet understøtter en bedre og mere effektiv

drift og vedligeholdelse af det samlede danske vejnet.

Broer

Beplantning

Traﬁksignal

Belysning

Udstyr

Skilt

Fodgængerfelt

Fortov

Brandhane

Vejstriber

Spildevand

Midterrabat

Vandledning

Afvanding

Busskur

Nedløbsbrønd

Affaldskurv

Asfalt

El-kabler

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Øget behov for drift

af statsvejene

Vejnettet er det seneste årti udbygget med flere nye motor- teten stiger. Hertil kommer, at vejnettet er blevt ældre og

veje, og eksisterende motorveje er blevet udvidet med ekstra dermed kræver aldersbetinget vedligehold.

kørespor af hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Næsten halvdelen af trafikken i Danmark kører på stats-

I forhold til drift af vejene er udfordringen, at trafikintensite- vejene. Derfor er det vigtigt at serviceniveauet fastholdes

ten i samme periode er steget, mens bevillingen til drift i pe- og udnyttelse af den eksisterende kapacitet understøttes

driftsmæssigt, samt at der sker et rettidigt vedligehold af

rioden ikke er steget tilsvarende. For Vejdirektoratet er ud-

fordring derfor, at vi for færre midler skal yde service til flere. aktiver som vejen udgør. I disse år udfordres Vejdirekto-

ratets indsats for at holde vejene i en god driftsmæssig

stand, af en række eksterne faktorer der øger behovet for

Vejdirektoratet optimerer løbende de driftsmæssige akti-

drift af vejene. Samtidig øges myndighedskrav og beho-

viteter, men det er en udfordring at optimere driften med

vet for digitalisering.

samme hastighed som vejene udbygges og trafikintensi-

Nedenfor gennemgås nogle af de centrale faktorer for

det øgede driftsbehov:

Ører

4,5

4,0

Fysisk aldring af vejene

Vejene bliver ældre. Næsten 50 pct af vejene er anlagt

før 1980’erne og har nu en alder på 50 år eller ældre. Det

betyder, at den tekniske levetid for en række aktiver op-

hører og de skal vedligeholdes eller udskiftes

3,14

3,5

3,0

2,5

2011

2013

2015

2017

2019

Figur 6.1

Nøgletal for udgiften

til drift pr. kørt km over tid inkl.

vintertjeneste, 2011-2019

Eksempler på tekniske levetider

•

Autoværn: stål 50 år / beton 100 år

Toiletbygning: træ 25 år / stål 50 år / tegl 100 år

Vildthegn: 23-25 år

Tavler: 20 år

Pumper: 10 år

Belysning: armaturer og elskabe 25 år / master 50 år

Brolægning: 50 år

Signalanlæg: kabler og master 35-50 år / styre-

apparater, lanterner m.m. 15-20 år

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Foto: Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix

Stigende traﬁkintensitet

Der er sket en voldsom stigning i trafikken, og den for-

ventes fortsat at stige i de kommende år (se kort 10.2).

Den stigende trafikintensitet udfordrer Vejdirektoratet i

form af behov for øget indsats til:

•

Trafikledelse - optimering af fremkommelighed.

Større slid på visse aktiver, f.eks. autoværn.

Renhold - der efterlades mere affald langs vejene

samt på sideanlæg og toiletter.

Klimatilpasning

Kraftigt nedbør øger kravene til afvandingskonstruktioner

for at sikre, at vandet ledes bort fra vejarealet hurtigst mu-

ligt af hensyn til sikkerheden og fremkommeligheden. DMI’s

registreringer viser, at der de seneste 25 år er sket en mar-

kant stigning i nedbør. Den stigende nedbørsmængde og

-intensitet udfordrer vejene på flere punkter:

•

Afvandingskonstruktionerne - der skal ledes mere

vand væk fra vejene gennem de eksisterende lednin-

ger og brønde til regnvandsbassinerne og recipien-

terne, hvorfor disse skal være i en god vedligeholdel-

sesmæssig stand.

For at sikre trafiksikkerheden på vejen skal rabatterne

være i en tilstand, hvor de kan aflede det vand, som

falder på vejarealet.

Flere uheld

Øget trafiktrafikintensitet medfører en stigning i uheld og

hændelser på vejnettet som er større end trafikstigningen

tilsiger. Udviklingen medfører en stigning i antallet af ud-

kald i forbindelse med disse uheld og hændelser.

Skærpede arbejdsmiljøkrav på kortvarige opgaver

på vejen

Efter flere uheld med fatale konsekvenser for entreprenø-

rens medarbejdere vil der blive stillet skærpede sikker-

hedskrav (krav om en anden type materiel, som medfører

en øget omkostning)

Andel af samlet areal

•

100

102

Før 1960

1960’erne

1970’erne

1980’erne

1990’erne

2000’erne

2010’erne

2020-25

Figur 6.2

Areal

fordelt på anlægsår

(mio. m

vej)

Mio. m² vej

2019

2025

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Vedligehold er i balance -

men under pres

Vejdirektoratets overordnede strategi for vedligehold er

at belægninger og bygværkers sikkerhed og funktion altid

prioriteres først, så det er sikkert at færdes på vejnettet.

Dernæst prioriteres bevillingerne ud fra principperne om

økonomisk optimalitet, så pengene bruges, hvor der sam-

fundsmæssigt opnås det største afkast af investeringen.

I det omfang bevillingen ikke rækker til at gennemføre

det økonomisk optimale vedligehold, opbygges der ef-

terslæb. Det vil sige, at Vejdirektoratet ’skubber’ vedli-

geholdelsesopgaverne foran sig, så der er veje, belæg-

ninger og bygværker, som ikke vedligeholdes økonomisk

optimalt. Det bliver derved dyrere for samfundet at udføre

vedligeholdelsesopgaven.

Ved udgangen af 2019 lykkedes det for Vejdirektoratet at

nå til en situation, hvor der er taget hånd om det nødven-

dige vedligehold af vejnettet. Statsvejnettet fremtræder

sikkert og fuldt funktionsdygtigt samtidig med, at der op-

retholdes det økonomisk optimale niveau for belægninger

og bygværkers tilstand. Aktuelt ser det ud til, at vi i 2020

undgår opbygning af efterslæb.

Mio.

kr.

3.000

2.000

1.000

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Belægninger

Små bygværker

Store bygværker

Figur 6.3

Status for udvikling i efterslæb

(mio. kr. i løbende priser). Faktiske tal

2010-2020, 2020 er et estimat

Prognoserne for de kommende år viser dog et stigende

behov for vedligehold af statsvejnettet:

•

Behovet for udskiftning af belægninger vil stige i

de kommende år. Mange belægninger stammer fra

2000’erne og med en gennemsnitlig levetid på 16 år

og en støt stigende trafik, vil de snart være udtjente.

•

Behovet for vedligeholdelse af bygværker stiger

tilsvarende da der - især for de store og specielle

bygværker - er behov for gennemførelse af store ved-

ligeholdelsesopgaver, da dele af konstruktionerne har

nået en alder og tilstand, der gør, at de skal repareres

eller udskiftes.

Det forventes således at med den nuværende bevilling til

vedligehold vil der allerede fra 2021 og fremad opbygges

efterslæb igen med meromkostning til følge.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Vedholdende arbejdsmiljø-

indsats på Storstrømsbroen

På Storstrømsbroen arbejder mange forskellige underen-

treprenører, som alle kommer med forskellig baggrund og

tilgang til arbejdsmiljø. Vejdirektoratet har derfor valgt af vi-

dereført det gode set-up og erfaringerne fra Fjordforbin-

delsen Frederikssund i arbejdsmiljøindsatsen. Vejdirekto-

ratet stiller krav om, at alle skal være uddannede i ordentlig

arbejdsmiljøadfærd, før de må arbejde på projektet.

På trods af indsatsen har der desværre været alt for

mange påbud fra arbejdstilsynet i opstartsfasen af pro-

jektet. Vejdirektoratet har derfor sammen med Arbejds-

tilsynet, fagforeningerne og entreprenøren gjort en sær-

lig målrettet og vedholdende indsats efter en opstart på

projektet med uacceptable forhold

Mere positivt er det, at omfanget af arbejdsulykker på Stor-

strømsbroprojektet i 2019 lå under gennemsnittet for ar-

bejdsulykker på det samlede bygge- og anlægsområde

med en ulykkesfrekvens på under det halve af, hvad ni-

veauet som bygge- og anlægssektoren som helhed har lig-

get på i de senere år. Det ændrer dog ikke på, at målet er -

og skal være - ”Ingen ulykker” på Vejdirektoratets projekter.

Arbejdspladser uden ulykker

Vejdirektoratet har i 2019 i samarbejde med Bygherrefor-

eningen og Realdania indledt et projekt for at styrke ar-

bejdsmiljøet på byggepladserne. Visionen for projektet er

”Vejdirektoratet - Arbejdspladser uden ulykker”. Her tæn-

kes først og fremmest på arbejdspladser som værende

alle anlægs-, vedligeholds- og driftsprojekter, hvor både

entreprenører, rådgivere og medarbejdere færdes. Det vil

også få betydning for Vejdirektoratets egne arbejdsplad-

ser og ikke mindst for alle medarbejdere, der i det daglige

færdes i trafikken enten som målere, eftersyn og tilsyn.

Formålet med projektet er at øge medarbejdernes fokus

på arbejdsmiljøet. Det overordnede mål er en reduktion i

antallet af arbejdsulykker.

Fokus på løn- og ansættelsesforhold

på store projekter

Vejdirektoratet har også i 2019 haft fokus på at sikre ordentlige løn og ansættelses-

forhold omkring anlægsprojekterne.

På Storstrømsbroprojektet er der fra begyndelsen stillet krav til løn- og ansættelses-

vilkår. Kravene gælder både totalentreprenør og alle underentreprenører samt leve-

randører, der medvirker til at opfylde kontrakten, og der er dokumentationsforpligti-

gelser med tilhørende bodsbestemmelser samt kædeansvar.

Gennem informationsmøder er den danske model klarlagt, så alle ansatte er bekendt

med vilkårene. Dertil kommer kvartalsmøder mellem Bygge- Anlægs- og Trækartel-

let (BAT), kommuner og Vejdirektoratet om beskæftigelse og praktikanter, samt op-

startsmøder med de involverede entreprenører og fagforeninger. Fagforeningerne har

adgang til byggepladsen og medlemskontor ved indgangen til pladsen. Erfaringerne

inddrages i Nordhavnstunnelprojektet i København.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Tabel 6.1 Åbnede, igangværende og besluttede større anlægsprojekter

Nr.

Projekt

Rute

Længde

Forventet åbning

Anlægsprojekter som åbner i 2020

Haderup Omfartsvej

Fynske Motorvej,

1. etape Odense V - Gribsvad

2. etape Gribsvad - Nr. Aaby

Udbygning af rute 11 gennem Ribe

Storstrømsbroen

Nordhavnstunnel i København

8 km

Vejen forventes at åbne i efteråret 2020.

Anlægsprojekter som åbner i 2021-2027

Nr.

E20

153

11 km

13 km

2,8 km

6,5 km

heraf 3,9

km bro

1,4 km

1. etape fra Odense V - Gribsvad forventes færdig i 2020 og

2. etape fra Gribsvad - Nr. Aaby forventes færdig i 2022.

Med klapbro forventes udbygningen at åbne i 2023.

Storstrømsbroen forventes at åbne for biltrafik i 2022 og

jernbanetrafik i 2023.

Nordhavnstunnelen forventes at åbne i 2027.

Øvrige anlægsprojekter med både statslig og kommunal ﬁnansiering

Anlægsprojekter som åbner i 2020

Udbygning af sydligt rampekryds og ny

vestvendt rampe ved Fredericia S

E20

Projekt udmøntet i trafikaftalen "Udmøntning af midler til bedre frem-

kommelighed og trafiksikkerhed" af 29. januar 2018. Åbnes i 2020.

Anlægsprojekter som åbner i 2021-2027

Politisk besluttede anlægsprojekter som endnu ikke er ﬁnansieret

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.1 Afsluttede og igangværende større vejprojekter

�½

Anlægsprojekter der afsluttes i 2020

Anlægsprojekter der afsluttes 2021-2027

Numre og bogstaver på korter henviser til tabel 6.1

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (66)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.2 Regnskabsmæssigt afsluttede større anlægsprojekter, 2012-2019

Gennemført med besparelse

Indenfor projektbevilling

Tilført merbevilling

Projektbevillingen er den flerårige bevilling et

anlægsprojekt bliver tildelt. Den er baseret på et

basisoverslag tillagt 10 pct. ”korrektionstillæg”.

Totalbevillingen indeholder tillige et 20 pct.

korrektionstillæg ”den centrale anlægsreserve”,

som Vejdirektoratet ikke uden videre kan gøre

brug af. For yderligere uddybning se Finansloven

§28.21.20, Anlæg af hovedlandeveje mv.

Bedre kapacitet ved eksist. Limfjordsf.

Rundkørsel ved Viborg

Sdr. Borup - Assentoft

Øverødvej - Hørsholm S

Vintapperrampen

Frederikssundmotorvejen 1. etape

Sunds Omfartsvej

Herning - Holstebro

Funder - Låsby

Løgten - Bale

Motorring 4 - Tværvej

Taastrup - Frederikssundmotorvejen

Fløng - Roskilde V

Bording - Funder

Brande Omfartsvej

Brande - Give N

Riis - Ølholm - Vejle

Holbæk - Vig

Kalundborg Havn

Bredsten - Vandel

Skærup - Vejle N

Kalundborgmotorvej, 1. etape

Greve S - Køge S

Middelfart - Nørre Aaby

Esbjerg Havn

Slagelse Omfartsvej

TSA 50 Odense SØ

Næstved Omfartsvej

Gørløse Omfartsvej

Kliplev - Sønderborg

Nykøbing Falster Omfartsvej

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (163)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.3 Broreparationer og asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2019

Broreparationer udført på store broer/tunneler

Broreparationer udført på små broer/tunneler

Asfaltarbejde udført på statsvejnettet

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Viborg

Holstebro

Randers

Rønne

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (24/103)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 7

Traﬁksikkerhed

I Vejdirektoratet arbejdes med traﬁksikkerhed på ﬂere forskellige måder. Vi står for at

indrette vejene, så de er så selvforklarende som muligt. Ligesom vi arbejder med traﬁk-

sikkerhedstiltag, der skal sikre, at ulykker ikke opstår, og at konsekvenserne af de ulyk-

ker der sker, bliver så små som muligt. Samtidig har vi fokus på at sikre, at kommuner

og andre aktører på traﬁksikkerhedsområdet har den nyeste viden til rådighed. Endelig

sørger vi for opgørelsen og formidlingen af aktuelle traﬁksikkerhedstal.

Foto:Christoffer Askman

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Flere dræbte, men færre tilskadekomne i

traﬁkken i 2019

199 personer mistede livet i trafikken i 2019. Antallet

af dræbte i 2019 udgør en stigning i forhold til de fore-

gående år. Fra 2014 til 2018 var der i gennemsnit 183

dræbte om året. Samtidig med at antallet af dræbte var

højt i 2019, var antallet af tilskadekomne relativt lavt. I

2019 var der 3.076 personer, som kom til skade i trafik-

ken, hvilket er historisk lavt.

Udviklingen har generelt været bedst for bilister, mens

det er gået den modsatte vej for de bløde trafikanter. I

2019 var 44 pct. af de dræbte og tilskadekomne bilister

(personbiler, varebiler eller lastbiler), mens 41 procent

af de dræbte og tilskadekomne var en cyklist eller fod-

gænger. Over de seneste 10 år er andelen af dræbte og

tilskadekomne bilister blevet mindre, mens cyklister og

fodgængere udgør en større andel af de dræbte og til-

skadekomne end tidligere. Cyklister og fodgængere er

ikke beskyttet på samme måde som personer i et køretøj,

når de færdes i trafikken. Der er derfor større risiko for,

at de kommer til skade, når de er involveret i en ulykke.

Læs mere om ulykkestallene for 2019

Antal

dræbte og tilskadekomne

6.000

3.275

4.000

2.000

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Figur 7.1

Dræbte og

tilskadekomne på alle

veje, 2009-2019

Ulykker på motorveje i 2019

På motorvejene faldt antallet af dræbte og tilskadekomne

i perioden frem til 2013, hvorefter udviklingen stagne-

rede. I 2019 var der 14 dræbte og 206 tilskadekomne på

de danske motorveje. Dermed var der færre dræbte på

motorvejene, men flere tilskadekomne i forhold til året før.

Især motorvejene afvikler meget trafik. På trods af at an-

tallet af kørte km på motorveje er steget med cirka 39 pct.

fra 2010 til 2019, er antallet af ulykker med personskade

faldet med 4 pct. i samme periode. Motorveje er dermed

fortsat den mest sikre vejtype at færdes på.

Dræbte på stats- og

kommuneveje i 2019

Antallet af dræbte i trafikken i 2019 er steget i forhold til

de foregående år. 143 personer mistede livet på en kom-

munevej, mens 56 blev dræbt på en statsvej i 2019. I

2018 var tallene henholdsvis 117 og 54 dræbte. Det vil

sige, at antallet af dræbte er steget med ca. 4 pct. på

statsvejene og ca. 22 pct. på kommunevejene.

Antal

personskader

400

Dræbte

Alvorligt

tilskadekomne

Lettere tilskadekomne

Antal dræbte

400

Kommunevej

Statsvej

300

220

200

199

100

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Figur 7.2

Dræbte og tilskade-

komne på motorveje, 2009-2019

Figur 7.3

Dræbte på stats- og

kommuneveje, 2009-2019

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Traﬁksikkerhed på statsvejene

Trafiksikkerheden på statsvejnettet har stort fokus i Vejdirektoratet. Statsvejnettet gennemgås

systematisk hvert år for at få et overblik over, hvor på vejnettet der er særlig stor risiko for trafik-

ulykker - sorte pletter og grå strækninger.

Udpegningen af sorte pletter og grå strækninger suppleres med analyser af ulykkestyper, der ud-

gør et særligt problem. Senest har Vejdirektoratet set nærmere på ulykker, der er sket i det åbne

land på statsvejnettet i enten mørke eller vådt føre.

Knap halvdelen af alle personskadeulykker i det åbne land på

statsvejnettet sker enten i mørke eller vådt føre. Hvis man alene

ser på de dræbte i denne type af ulykker, så mister halvdelen af

de dræbte livet i en ulykke, der enten er sket i mørke eller vådt

føre. Langt den største del af trafikken på statsvejene afvikles i

tidsrummet kl. 6-18, hvor der primært er dagslys. Ud fra den be-

tragtning kan det konstateres, at en uforholdsvis stor del af per-

sonskadeulykkerne på statsvejene sker i mørke.

Resultaterne af analyserne tyder på, at trafikanter har vanskeligt

ved at tilpasse deres kørsel til vej- og vejrforhold, der ikke er helt

optimale, f.eks. når vejene er våde, eller der er dårlig sigtbarhed.

Målet med analyserne er at finde anbefalinger til enkle tiltag, som

kan forebygge denne type af ulykker, og som kan udføres i stor

målestok som f.eks. rumleriller og reflekser med henblik på at re-

ducere antallet af dræbte og tilskadekomne på statsvejene.

Sorte pletter

Sorte pletter er kryds eller korte

strækninger, hvor der sker flere ulykker

end forventet.

Grå strækninger er længere stræk-

ninger, hvor der sker flere ensartede

ulyk ker, som ville kunne forebygges

med f.eks. rumleriller eller andre min-

dre omkostningskrævende tiltag.

Foto: Christoffer Askman

Forsøg med lokale traﬁkmeldinger ved vejarbejde

I et forsøg på at skærpe bilisternes opmærksomhed og

dæmpe hastighederne omkring vejarbejde har der været

udført forsøg med lokale trafikmeldinger over bilradioen

umiddelbart inden et vejarbejde på Vestmotorvejen ved

Bjæverskov.

Evalueringen af forsøget viste, at bilisterne som forventet

sætter hastigheden ned forbi vejarbejdet, men at lokale tra-

fikmeldinger ikke umiddelbart har en målbar adfærdsæn-

dring hos bilisterne ved det konkrete vejarbejde. Der arbej-

des videre med tiltag, der kan få endnu flere trafikanter til at

sætte hastigheden ned.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Analyse af dødsulykker i 2018

I 2018 blev 171 personer dræbt i 164 trafikulykker på de

danske veje. Det ligger på niveau med 2017, 2015 og

2012, og er dermed et af de laveste antal dræbte i trafik-

ken, siden registreringen begyndte i 1930. I 2019 er an-

tallet af dræbte dog steget til 199.

Dødsulykkesstatistikken (DUS) giver et mere detaljeret

billede af dødsulykkerne i 2018.

Dræbte fordelt på traﬁkantgrupper

65 personer blev dræbt i personbil i 2018. En reduktion i

forhold til tidligere år, da der siden 2010 i gennemsnit er

blevet dræbt omkring 90 personer i personbil om året. I

2018 var der 28 dræbte cyklister, 30 dræbte fodgængere

og 21 dræbte motorcyklister. For alle tre trafikantgrupper

er der ikke sket en udvikling i de seneste fem år.

17 unge omkom i traﬁkken

De 18-24-årige har generelt været overrepræsenteret i

dødsulykkesstatistikken. Dog ikke i 2018, hvor 17 unge i

alderen 18-24 år omkom i trafikken. Siden 2010 har der i

gennemsnit været 30 dræbte i den aldersgruppe om året.

Flest mænd blandt de dræbte

122 mænd og 49 kvinder mistede livet i trafikken i 2018.

Der var dermed en overvægt af mænd blandt de dræbte.

Her skete dødsulykkerne i 2018

116 af dødsulykkerne skete på veje i landzone. 90 ulyk-

ker i landzone skete på vejstrækninger, mens 21 ulykker

skete i kryds. I landzonen er hastighedsniveauet højere

end i byzonen, og det giver en risiko for, at trafikulykkerne

medfører større personskader.

Manglende selebrug i bilen, manglende hjelm

på motorcykel, knallert og cykel, påkørsel af

faste genstande og høj hastighed har oftest

haft betydning for, at skadernes omfang blev

så store, at det endte som dødsulykker.

Adfærd der påvirker ulykkerne

En stor andel af de faktorer, der vurderes at have betydning for, at

dødsulykkerne skete, er knyttet til trafikanternes adfærd.

Faktorer i dødsulykker

er forhold, som med stor

sandsynlighed har haft be-

tydning for ulykken. Der kan

være ﬂere faktorer knyttet

til den enkelte ulykke.

Uopmærksomhed/ utilstrækkelig orientering

I 61 pct. af dødsulykkerne vurderes uopmærksomhed eller util-

strækkelig orientering at være en faktor for, at ulykken skete. F.eks

hvis trafikanten er distraheret, og ikke ser vigtig information, eller at andre

trafikanter overses pga. mangelfuld orientering.

For høj hastighed

I 43 pct. af dødsulykkerne vurderes for høj hastighed enten i forhold til

hastighedsgrænsen eller i forhold til vejens forhold at være medvirkende

til, at ulykken skete. For høj hastighed kan desuden bidrage til, at ska-

derne bliver mere alvorlige.

Chancebetonet kørsel

I 26 pct. af dødsulykkerne vurderes det, at chancebetonet kørsel var

en medvirkende faktor for, at ulykken skete. F.eks. bevidst risikobetonet

kørsel, manglende afstand til forankørende, eller at trafikanten tager en

chance, som trafikanten måske ikke selv er bevidst om, er risikobetonet.

Påvirkede traﬁkanter

I 21 pct. af dødsulykkerne vurderes det, at kørsel under påvirkning af spi-

ritus, narko og /eller medicin har haft betydning for, at ulykken skete.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Evaluering af stærekasser

Siden sommeren 2018 har der i Danmark kørt et pilotprojekt med fast hastighedskontrol ved

hjælp af såkaldte stærekasser. Der er i alt opsat 20 stærekasser, som er fordelt på 11 ulykkes-

belastede steder, hvor der samtidig er målt høje hastigheder. Formålet med stærekasserne er

at få flere trafikanter til at overholde hastighedsgrænserne og dermed nedsætte gennemsnits-

hastigheden, hvilket kan medvirke til færre dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Pilotprojektet løber over tre år frem til ultimo 2021, hvorefter det endeligt evalueres. Det er igang-

sat for at få erfaring med den praktiske drift af stærekasserne og for at undersøge, hvordan dan-

ske bilister tilpasser hastighederne, når der opsættes stærekasser.

Delevalueringen efter det første års drift har vist, at

det nuværende pilotprojekt trods udfordringer med

teknik og drift, har været en vellykket introduktion af

stærekasser i Danmark.

Pilotprojektet er gennemført med kameraer, der er ble-

vet flyttet fra politiets fotovogne. Det har imidlertid vist

sig at give en række driftsmæssige udfordringer. An-

befalingen er derfor, at der ved en fremtidig udrulning

af stærekasser bør findes en anden kameraløsning.

Det var forventet, at der ville forekomme hærværk

mod stærekasserne. Niveauet af hærværk har dog

vist sig at være lavere end forventet og har stort set

været begrænset til beskadigelse af glasoverdæknin-

gen til selve kameraet.

Et år efter stærekasserne blev sat op, er gennem-

snitshastigheden under hastighedsgrænsen ved alle

stærekasser - på nær en enkelt af dem. Gennem-

snitshastigheden er dog faldet ved alle stærekasser.

Figur 7.4

Fald i hastigheder

ved alle stærekasser

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

Laveste antal spøgelsesbilister i 15 år

Antallet af spøgelsesbilister faldt markant i 2019 og be-

finder sig nu på det laveste niveau siden 2006. I 2019

blev der registreret 88 spøgelsesbilister. Det er et fald på

19 spøgelsesbilister sammenlignet med 2018, hvor tallet

også var meget lavt.

Faldet i antallet af spøgelsesbilister er sket, efter Vejdi-

rektoratet i 2018 opsatte lave tavler for at advare spøgel-

sesbilister om, at de er på vej i den forkerte retning på

motorvejen.

Vejdirektoratet har igennem de sidste 20 år løbende ar-

bejdet for at begrænse antallet af spøgelsesbilister. I for-

bindelse med arbejdet har der både været fokuseret på

almindelige afmærkningstiltag og mere utraditionelle til-

tag som 3D STOP og rødt løbelys i kørebanen.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.1 Dødsulykker på statsvejnettet, 2019

Dødsulukker

Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

Motortraﬁkvej

Øvrig statsvej

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (105)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.2 Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

< = 0,08

> 0,08 og < 0,26

> = 0,26

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Ulykkesfrekvenser angiver antal ulykker i alt pr.

1 mio. vognkilometer.

Aalborg

Ulykkesfrekvensen er beregnet på baggrund af

ulykker fra 2015-2019. Der er altså tale om en

beskrivelse af antallet af ulykker i forhold til den

mængde trafik, som kører på vejen.

Vejnettet er farvet grønt for de 50 pct. af vejnet-

tet, der har de laveste ulykkesfrekvenser og rødt

for de 5 pct., der har de højeste. Det resterende

vejnet er farvet gult.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (14)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.3 Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

< = 0,11

> 0,11 og < 0,44

> = 0,44

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Personskadetæthed angiver antal politirapporte-

rede dræbte og tilskadekomne pr. km vej pr. år.

Aalborg

Personskadetætheden er beregnet på baggrund

af personskader fra 2015-2019.

Vejnettet er farvet grønt for de 50 pct. af vejnet-

tet, der har de laveste personskadetætheder og

rødt for de 5 pct., der har de højeste. Det reste-

rende vejnet er farvet gult.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (17)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 8

Miljø og støj

Håndtering af vejtraﬁkkens følgegener i forhold til mennesker, ﬂora og fauna har høj

bevågenhed i det daglige arbejde. Der arbejdes af samme årsag vedholdende med at

afsøge nye innovative og effektive metoder til at reducere støjgener og bevare gode natur

og miljøforhold for vejens naboer. Til dette arbejde hører at sikre gode forhold for cykel-

traﬁkken på vores egne veje og i samarbejde med kommunerne på det øvrige vejnet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er betegnelsen for mangfoldigheden i alt le-

vende. Hvor mange forskellige arter der findes, og hvor

mange individer der er af hver art. Biodiversitet er ar-

ternes levesteder f.eks. fiskenes søer og billernes hule

træer. Det er også den konstante dynamik mellem arterne

og deres omgivelser f.eks. biernes bestøvning af blom-

sterne, krebsdyrenes roden i havbunden og grundvan-

dets udsivning i moserne.

FN’s verdensmål nr. 15 handler bl.a. om at standse tab af

biodiversitet, og her kan Vejdirektoratet bidrage, da vi be-

styrer ca. 5.500 ha grønne områder i tilknytning til stats-

vejene. De grønne områder langs vejene rummer et po-

tentiale som levested og spredningskorridor for blomster

og insekter f.eks. vilde bier, sommerfugle og biller. Hensy-

net til biodiversitet indtænkes i driften af vejene, og uden-

landske erfaringer viser gode resultater, hvis man ind-

tænker de grønne hensyn. Transportministeren har derfor

afsat 2,4 mio. kr. i 2020 til analyser af tiltag, som skal

styrke biodiversiteten langs statsvejene.

Kronprinsesse Marys Bro -

Skånsomt anlægsarbejde i et Natura 2000 område

Roskilde Fjord er Natura 2000 område og udpeget som

fuglebeskyttelsesområde af hensyn til en række arter af

ynglende og rastende fugle. Roskilde Fjord har internatio-

nal betydning for sangsvane, knopsvane, troldand, hvin-

and, stor skallesluger og blishøne. Herudover ses taf-

feland, pibeand og gråand hyppigt rastende i fjorden. I

vinterhalvåret optræder troldand undertiden i flokke på

mere end 20.000 fugle. Staten er forpligtet til at opret-

holde en gunstig bevaringsstatus i dette område. I forbin-

delse med anlægget af Kronprinsesse Marys Bro indgik

Vejdirektoratet derfor en aftale om fugletællinger, som blev

tilrettelagt således, at de dækker to år før anlægsperioden,

to år under anlægsarbejderne og to år efter den forven-

tede afslutning af byggeriet.

Der har ved de seneste to tællinger været et faldende an-

tal fugle. Der blev registreret færre bramgæs, blishøns og

hættemåger end året før. Antallet af bramgæs og hætte-

måger varierer betydeligt fra år til år og påvirkes bl.a. af

vejrforhold, afgrøder på de omkringliggende marker m.m.,

det vil sige, forhold der ikke kan relateres til den nye bro-

forbindelse.

Fjordens liv tjekkes af dykkere.

Udbredelsen af ålegræs giver et fingerpeg om, hvordan

fjorden har det, og i november 2018 undersøgte dykkere

udbredelsen af ålegræs i Roskilde Fjord. Undersøgelsen

var den anden af tre undersøgelser, og første undersø-

gelse fandt sted i 2016, inden anlægsarbejdet startede.

Sidste undersøgelse vil finde sted i 2020.

Dykkernes umiddelbare indtryk var, at ålegræsset vokser

fint. Det vurderes at anlægsarbejdet har haft en vis ind-

virkning på de biologiske forhold i nærområdet til fjordfor-

bindelsen. Det kan ses i form af gravespor/graveaktivitet

på havbunden nær anlægsområdet.

Det vurderes dog at påvirkningen i området er midlertidig,

og at omfanget af påvirkningen er lokal omkring anlægs-

arbejdet. Der forventes at ske en naturlig reetablering in-

denfor en kort årrække hvorved området vil genkolonise-

res af flora og fauna.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Grønne korridorer på tværs af motorvejene

Motorvejene er en barrierer for de vilde dyr, som ikke kan

krydse vejene. Det betyder, at bestandene og deres leve-

steder bliver opdelt i stadig mindre dele (fragmentering), i

takt med at der bygges nye og større veje. Samtidig med-

fører trafikken en risiko for trafikdrab af dyrene, hvis de al-

ligevel skulle forsøge at krydse vejene.

Fragmentering gør, at dyrene bliver mere sårbare over for

indavl og tilfældige svingninger i levevilkår, og det kan i

værste fald medføre uddøen af lokale bestande. Tilbage-

gangen i egnede levesteder anses sammen med frag-

mentering for at være de største trusler for biodiversiteten.

I de sidste par årtier har man i stigende grad anlagt fau-

napassager på tværs af vejene for at mindske barriereef-

fekten. Men på de ældre veje er der kun få eller ingen

passager. Stigende trafikmængder gør barriereeffekten

større, men opsætning af vildthegn langs vejene kan for-

hindre trafikdrab. Dog øger hegningen samtidig barriere-

virkningen af vejanlægget og behovet for faunapassager.

Vejdirektoratet udfører sammen med Aarhus Universitet en

analyse, der udpeger de vejstrækninger, hvor vejene har

den største barriereeffekt. Analysen er klar i første halvdel

af 2021, og med den forventer Vejdirektoratet at få et stærkt

prioriteringsværktøj i indsatsen for en bedre biodiversitet.

Foto: Knud Erik Christensen, Colourbox

Formidling af ny viden om grøn infrastruktur

Som en del af Vejdirektoratets indsats for at styrke biodiversiteten langs vejene

er der oprettet et fagnetværk om grøn infrastruktur. Netværkets medlemmer be-

står af vej- og miljømedarbejdere fra kommuner landet over, miljørådgivere fra

store og små virksomheder, andre infrastrukturejere samt medarbejdere fra Vej-

direktoratet. Deltagerantallet er steget fra 30 til mere end de 100, der var tilmeldt

seneste møde i april 2020. Forskellige temaer bliver taget op fra gang til gang

f.eks. problemer med håndtering af invasive plantearter langs vejene, hvordan

man drifter artsrige vejkanter, kommer i gang med defragmentering og faunapas-

sager, og oplægsholdere fra ind- og udland kommer og deler ud af deres viden.

En fast del af møderne er formidling af resultater af den nyeste viden om grøn in-

frastruktur, f.eks. metoder til kortlægning af artsrige vejkanter og indholdet af den

reviderede faunapassagevejledning.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Kortlægning af artsrige vejkanter

Vejdirektoratet er begyndt en kortlægning af artsrige vejkanter. I et pilotpro-

jekt blev der udført en indledende gennemgang af statsvejene øst for Store-

bælt baseret på fotoregistrering af vejnettet. Pilotprojektet viste, at der findes

ca. 400 artsrige eller potentielt artsrige lokaliteter langs statsvejene. Pilot-

projektet viste også, at metoden med indledende digital grovsortering vir-

ker og resten af statsvejnettet kortlægges nu efter

samme metode. Dette arbejde skal være færdig

ved udgangen af 2020.

Den digitale gennemgang har sine begrænsnin-

ger. Derfor skal der laves stikprøveundersøgelser

i nogle af de kortlagte områder i felten i løbet af

2020. Når der forelægger et mere præcist arts-

kendskab på de artsrige vejskråninger, er det mu-

ligt at lave driftsplaner med bedre mulighed for at

fremme levevilkårene for disse plantesamfund og

med øget fokus på biodiversitet.

Figur 8.1

Grøn viser artsrig vej-

kant, og orange viser potentielt

artsrig vejkant

Håndtering af jord

Ved anlæg af veje spiller håndtering af jord en stor rolle i forhold til forbrug af tid og påvirkning af

landskabet. Jordlogistik udgør desuden en betydende del af CO

-ækvivalentudledningen ved an-

læg af veje. Jord og grusmaterialer er desuden en ikke-fornybar ressource, som der er stor efter-

spørgsel på i samfundet. Primært til infrastruktur og beton. Vejdirektoratet arbejder derfor med at

minimere den nødvendige jordhåndtering og forbruget af sand og grus. Samtidig arbejdes der på

at anvende den afgravede jord til andre gode og nødvendige formål som f.eks. støjsikring.

Vejdirektoratet arbejder med at tilpasse vejanlægget til landskabets konturer for at minimere til-

førslen af jord, udveksle jord med lokale projekter, og anlægge støjvolde således at jordtransport

mindskes. Stabilisering af ustabil jord med kalk er allerede en kendt praksis, og det har betydet en

kraftig reduktion af grusforbrug og jordtransport.

Ydermere arbejder Vejdirektoratet på at lade genbrugspro-

dukter erstatte rene materialer i vejkasser. Konkret anven-

des affaldsforbrændingsslagger i dæmningerne op til den

nye Storstrømsbro. Ud over at det nyttiggør et affaldspro-

dukt, så reducerer det forbruget af rene grusmaterialer

med op til 250.000 m

, svarende til ca. to års indvinding i

Vordingborg og Guldborgssund kommuner.

Et andet eksempel er udvidelsen af Fynske Motorvej på

Vestfyn. Her får borgere i Skallebølle og Indslev nedbragt

støjpåvirkningen ved hjælp af to store støjvolde med jord

fra projektet, som ellers skulle bortskaffes.

Kuldioxid-ækvivalenter

Kuldioxid-ækvivalenter eller CO

-ækvivalenter er

omregningsfaktorer til sammenligning af forskel-

lige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.

Man har således beregnet, hvor mange ton CO

der skal til for at skabe den samme effekt som

ét ton af en anden gas. Dette tal udgør gassens

-ækvivalent.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Traﬁksikre og trygge vejtekniske løsninger

for cyklister

Vejdirektoratet forventer, at der fremover vil komme et øget fokus på, hvordan

man kan få flere til at cykle. På den baggrund gennemføres i 2020 en kortlæg-

ning af trafiksikre og trygge vejtekniske løsninger for cyklister.

Trafiksikkerhed er den objektive sikkerhed målt via antal uheld, mens tryghed er

cyklisternes egen oplevelse af forholdene. Det er ofte den oplevede tryghed, der

har betydning for, om man vælger at cykle.

Resultatet af kortlægningen skal bruges til at støtte kommunerne i cykelplanlæg-

ningen og forbedre videngrundlaget ved valg af vejtekniske løsninger for cyklister.

I forbindelse med projektet vil der blive indsamlet viden fra flere forskellige lande

bl.a. Danmark, Holland og Norge. Resultatet forventes publiceret medio 2020.

Vi kører på el-cykler

Antallet af el-cykler på de danske veje stiger. Vejdirekto-

ratet har derfor undersøgt omfanget af el-cykler, og hvem

der vælger at køre på dem.

Der er i alt ca. 376.000 el-cyklister i Danmark, hvilket

svarer til ca. 8 pct. af cyklisterne. El-cyklisterne er bredt

repræsenteret på tværs af hele landet, men er overre-

præsenteret blandt ældre og kvinder.

El-cyklen erstatter især almindelige cykel- og bilture, og

man cykler typisk også mere efter erhvervelsen af el-cykel.

Baggrunden for at vælge en el-cykel er bl.a. et ønske om

mere motion, helbredsmæssige årsager, og fordi man bli-

ver mere mobil med en el-cykel. Herudover er der en del

brugere, hvor el-cyklen fungerer som erstatning for kortere

bilture. Samtidig er brug af el-cykel med til at spare tid.

El-cyklerne benyttes især til indkøb, motion, fritid samt

pendlerture til/fra arbejde eller uddannelse. Derudover

er el-cyklen med til at give mere frihed for den enkelte -

både fordi det er mindre fysisk anstrengende, men også

fordi man kan tilbagelægge længere ture end ved brug af

almindelig cykel.

Der er generelt stor tilfredshed blandt brugerne af el-

cykler i Danmark. Hele 88 pct. - både unge og ældre - vil

sandsynligvis købe en el-cykel igen, hvis de skulle købe

en ny cykel i dag.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Revideret støjkortlægning

Vejdirektoratet gennemfører kortlægninger af støjen fra

statsvejene hver femte år. I den seneste landsdækkende

støjkortlægning af statens veje fra 2017 indgik effekterne

af anvendelsen af støjreducerende slidlag på i alt ca. 330

km veje. På baggrund af ny viden om den akustiske hold-

barhed af støjreducerende asfalt blev det besluttet, at

Vejdirektoratet skulle opdatere støjkortlægningen af antal

støjbelastede boliger langs statsvejene.

Dæk-vejbanestøjen påvirkes af den asfaltbelægning, der

benyttes. I støjberegningsmodellen er der derfor korrek-

tioner for støjudsendelse afhængig af belægningstype

herunder støjreducerende slidlag. Korrektionen afspejler

den opnåede støjreduktion fra asfaltbelægningen som et

gennemsnit for hele belægningens levetid i forhold til en

referencebelægning (en såkaldt SMA11-belægning).

I den landsdækkende støjkortlægning fra 2017 blev det

valgt at medtage den støjreducerende effekt fra stræk-

ninger, hvor der på daværende tidspunkt var udlagt støj-

reducerende slidlag i alle vognspor i begge retninger af

vejen. De øvrige strækninger med støjreducerende slid-

lag blev udeladt, da man ikke får den fulde effekt af as-

falttypen, hvis den kun er udlagt i ét spor - eller kun i den

ene retning af vejen.

I 2017 blev der anvendt en korrektion på -2,4 dB for

dækvejbanestøjen. Den reviderede korrektion er fastlagt

til -1,3 dB.

Antallet af boliger med støj over 58 dB er med den op-

daterede korrektion støjreducerende slidlag beregnet til

114.668 boliger. I den oprindelige støjkortlægning fra 2017

blev antallet af boliger beregnet til 106.441. Den største

forskel ses i Region Hovedstaden, da det er her, boligtæt-

heden langs motorvejene er højest. Samtidig er der an-

vendt støjreducerende slidlag på de særligt store motor-

veje som f.eks. Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen.

Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdi for vejstøj ved

boliger er 58 dB(A) som

gennemsnit over et år.

Antal støjbelastede boliger over 58 dB (Lden)

2017

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

I alt

50.359

18.328

17.703

12.789

7.262

106.441

2017 revideret

55.485

20.685

18.089

13.039

7.370

114.668

Forskel

+5.126

+2.357

+386

+250

+108

+8.227

Tabel 8.1

Antal støjbelastede boliger langs statsvejene i 2017 samt den reviderede støjkortlægning på basis af

reviderede korrektioner for støjreducerende slidlag (SRS).

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Støjskærme sat op i 2019

Vejdirektoratet arbejder løbende med at reducere stø-

jen fra trafikken. Et af midlerne er at sætte støjskærme

op ved stærkt støjbelastede boligområder langs statsve-

jene. I 2019 blev følgende projekter gjort færdige:

•

Bregnerød i Furesø Kommune: En ca. 525 m lang og

4 m høj støjskærm sat op langs Hillerødmotorvejen.

Bramdrupdam, Kolding Kommune: En 6 m høj

støjskærm på en ca. 1.500 m lang strækning langs

den sydlige side af Sønderjyske Motorvej, samt på ca.

550 m langs tilkørselsrampe til eksisterende støjvold.

Tapsøre, Kolding Kommune: En ca. 300 m lang og 4

m høj støjskærm opsat i yderrabatten langs den

østlige side af Sønderjyske Motorvej.

Allingvej, Hvidovre Kommune: En ca. 770 m lang

støjskærm bestående af tre delskærme. Opført mellem

Holbækmotorvejen og København-Ringsted banen.

Taulov, Fredericia Kommune: En ca. 660 m lang og 5 m

høj støjskærm opsat langs nordlige side af Taulovmo-

torvejen.

Sanderum, Odense Kommune: En ca. 1.600 m lang

og 5-6 m høj støjskærm langs den nordlige side af

Fynske Motorvej.

Bjæverskov, Køge Kommune: En ca. 2 km lang og

5 m høj støjskærm langs Vestmotorvejen. Forlænget til

2,7 km i 2020 som følge af overskydende støjpuljemidler.

•

Udviklingsprojekter om traﬁkstøj

Vejdirektoratet deltager i tre internationale udviklings-

projekter om trafikstøj. De øvrige deltagerlande er Irland,

Belgien, Storbritannien, Holland, Norge og Sverige.

Programmet omfatter følgende tre undertemaer:

•

Dæk-vejbanestøj

Støjskærmes ydeevne

Støjoplevelse

skal forbedres således, at den bedre kan afspejle de støj-

emissioner, der måles i ”den virkelige verden”.

I projektet om støjskærme er det målet at kunne fastlægge

skærmens ydeevne både ved opsætning og senere i løbet

af skærmens levetid. Det undersøges også hvilke akusti-

ske og visuelle testmetoder der kan anvendes.

Støjoplevelsesprojektet skal skabe bedre forståelse af

folks subjektive reaktioner på vejstøj. Her anvendes den

såkaldt psykoakustiske tilgang, som kan fastlægge de fak-

torer, som påvirker menneskers oplevelse af støjens æn-

dring i tilfælde, hvor det faktiske støjniveau ikke ændres.

De tre projekter gennemføres i perioden 2019-21.

Projektet om dæk-vejbanestøj undersøger sammenhæn-

gen mellem dæktyper og vejbelægninger. Det skal un-

dersøges, om testmetoden i EU-reguleringen om dæk

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Kort 8.1 Særligt støjbelastede boligområder over 65 dB

Boligområder med støjniveau over 65 dB (Lden) der indgår i de videre undersøgelser

Boligområder med støjniveau over 65 dB (Lden) der IKKE indgår i de videre undersøgelser

Lden

(Level day-evening-night) er en fælleseuropæisk målestok for støj, og

angiver det gennemsnitlige støjniveau for en vej for et helt år med et genetillæg

til støjen på 5 dB i aftentimerne og 10 dB i nattetimerne.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (135)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Kort 8.2 Cykelstier langs statsvejnettet, april 2020

Statsveje med cykelsti eller lign. af minimum 1,2 m bredde

Strækninger med registrerede ønsker til forbedring af cyklistforholdene

�½

Strækninger med registrerede ønsker til stikrydsning

Statsveje uden cykelsti af minimum 1,2 m bredde

Motorveje og motortraﬁkveje

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (90)

Gedser

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Miljø og støj

Kort 8.3 Udmøntede puljemidler til cykelprojekter, 2009-2018

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

�½ �½ �½

�½

�½ �½ �½

�½

�½�½

�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

�½ �½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

�½ �½�½�½

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

�½ �½

�½�½

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (182)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 9

Klima

Transportsektoren og ikke mindst vejtransporten efterlader et væsentlig aftryk på vores

klima i form af CO

-udledning. Vejdirektoratet arbejder derfor på at reducere klima-

belastningen fra vejtransporten, fra anlæg, drift og vedligehold af infrastrukturen. Det gør

vi blandt andet ved at fremme renere teknologier og ved effektiv ressourceudnyttelse.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Klima

Aftale om klimalov

Af ”Aftale om klimalov” af 6. december 2019 mellem rege-

ringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti og Alternativet indgår en målsætning

om 70 pct. reduktion af drivhusgasser frem mod 2030. For

at dette mål kan realiseres, er det nødvendigt med væsent-

lige reduktionstiltag herunder også for vejtransporten.

-udledning fra vejtransporten kommer primært fra tra-

fikken og - i mindre grad - fra anlæg, drift og vedligehold

af vejene. Vejdirektoratet kan bidrage til at understøtte den

grønne omstilling. Dels ved at gøre det nemmere for trafi-

kanterne at køre på grønne drivmidler og dels ved at redu-

cere CO

-udledningen når vi planlægger, anlægger, driver

og vedligeholder vejene - samt når vi leder trafikken.

fra vejtraﬁkken

Langt størstedelen af transportsektorens CO

-emissioner

kommer fra trafikken på vejene. I 2018 udledte vejtrafikken

38 pct. af CO

-emissionerne i de ikke-kvotebelagte sekto-

rer i Danmark, heraf stod personbilerne for de 21 pct.

Bidrag til indfasning af flere lav- og nul-emissionsbiler her-

under formentlig særligt el-biler vil kunne bidrage til CO

reduktioner. Hvordan indfasningen vil ske afhænger bl.a. af

den teknologiske udvikling, og den incitamentsturktur der

vil blive etableret. Vejdirektoratet har udarbejdet en progno-

semodel for indfasningen, og nedenfor ses fremskrivning

af CO

-udledningen under en forudsætning om, at der ikke

iværksættes yderligere tiltag til fremme af el-biler.

Prognosen viser at CO

-udledningen fra vejtrafikken for-

ventes at falde de kommende år og blive tæt på CO

neutral i 2080.

Hvis det antages at transporten også skal bidrage til den

samlede målsætning om en CO

-reduktion på 70 pct.,

så vil man ikke uden yderligere tiltag være i mål i 2030.

1.000 ton

120

Fremskrivning

Historisk udvikling

Vejtraﬁk 38

- Personbiler 21%

- Varebiler 5%

- Tung transport 12%

1975

1990

2005

2020

2035

2050

2065

2080

Andet 59

Figur 9.2

Udvikling og fremskrivning i vejtrafikkens CO

-emissioner.

Kilde: Vejdirektoratet, Årlig energistatistik (ENS), Energistyrelsen

basisfremskrivning 2019 og Bloomberg (2017): Electric Vehicle

Outlook 2017

Anden transport 3

Figur 9.1

-emissioner i de ikke-kvotebelagte sektorer, 2018.

Kilde: DCE - Denmarks National Inventory Report 2018

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Klima

Klima i Vejdirektoratet

Regeringens mål om en 70 pct. reduktion af CO

inden 2030 set i forhold til

1990 har gjort klimadagsordnen mere aktuel end nogensinde. I 2020 er der

blevet vedtaget en ny klimalov med bindende delmål som bl.a. skal opnås

gennem omstilling i transportsektoren.

Vejdirektoratet ønsker at være en aktiv spiller i den omstilling. Derfor bliver der

bl.a. sat ekstra fokus på de områder i planlægnings-, anlægs- samt drift- og

vedligeholdelsesfasen, hvor CO

-udledningen kan reduceres.

-beregningsmodel for anlægsprojekter

Vejdirektoratet implementerer en ny beregnings-

model i 2020, der kan opgøre CO

-bidraget i de

forskellige projektfaser.

For at det skal kunne lykkes, har Vejdirektora-

tet i løbet af 2019 gennemført en markedsdia-

log, med bl.a. entreprnører og leverandører samt

rådgiverbranchen for at informere om, at Vejdi-

rektoratet i 2020 implementerer en beregnings-

model og på sigt, også vil anvende beregnings-

modellen i indkøb, hvor man som entreprenør

skal kunne dokumentere at CO

-udledningen

reduceres set i forhold til tidligere projekter.

En dokumenteret reduktion i CO

-udledning

vil således på sigt kunne give anledning til en

bod/bonus ordning.

Vejdirektoratet og klimaet

Når vi planlægger - tager vi højde for klima-

belastningen i hele infrastrukturprojektets liv.

Når vi bygger, driver og vedligeholder - så vi

reducerer klima- og miljøbelastningen fra vejene.

Når vi leder traﬁkken - så den samlet set afvikles

mest effektivt, og den enkelte traﬁkant nemmere kan

foretage et grønt transportvalg.

I organisationen - så vi minimerer ressourceforbrug

og tænker genanvendelse ind i det daglige arbejde.

Klima i vejregler

Sideløbende med Vejdirektoratets indsats for at nedbringe CO

-aftrykket på

egne veje, så samarbejdes der med den øvrige vejsektor - især de øvrige vejin-

frastrukturejere, kommunerne - om at indarbejde tilsvarende løsninger i vejreg-

lerne, som er hele vejsektorens best practice vejledninger og paradigmer.

Der er behov for, at Vejdirektoratet tilpasser sine egne paradigmer og best

practice så der i højere grad tages specifikt stilling til CO

-aftrykket som et

parameter ved valg af løsninger. Ved at indføre hensynet til CO

-aftryk i vej-

reglerne vil det ikke bare have effekt for Vejdirektoratets projekter, men også

i kommunernes og den øvrige sektors arbejde i det omfang de anvender vej-

reglerne. Samarbejdet er gennemprøvet, og har fungeret igennem mange år,

og sikrer, at der anvendes trafiksikre, holdbare og økonomisk optimale løsnin-

ger. Nu anvendes samarbejdet også til at indarbejde modeller, som anviser

mest optimale løsninger i forhold til CO

-aftrykket.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Klima

-udledning fra anlæg og udbygning

At bygge veje er mere kompliceret, end de fleste tror. Vejene indeholder elementer lavet af mange

forskellige materialer. Nogle kræver f.eks. meget forarbejdning, eller skal transporteres langt. Selv

materialer som ”bare” kan graves op af jorden i Danmark, kræver både gravemaskine og lastbil-

transport. Alt dette bidrager til CO

-udledningen.

I efteråret 2019 lavede Vejdirektoratet en model, som i

projekternes planlægningsfase overordnet kan beregne,

hvor meget CO

der udledes, når der bygges nye veje el-

ler eksisterende veje udbygges. Modellen blev taget i

brug i 2019 i forbindelse med planlægningen af Midtjyske

Motorvej. Den planlagte strækning er godt 80 km lang, og

vil, hvis den besluttes anlagt, bestå af over 1,8 mil. ton as-

falt og mere end 78.000 m

beton. Alene vejskiltene langs

motorvejen vejer samlet set over 2.000 ton. I alt skal der

transporteres ca. 28,5 mil. ton jord.

Ved anlægsarbejdets afslutning anslås det at motorve-

jen allerede har medført udledning af 291.395 ton CO

Samlet set vil den almindelige drift og vedligehold i ve-

jens levetid være på 313.500 ton CO

. Til perspektive-

ring af disse størrelsesordner var den samlede CO

-ud-

ledningen fra vejtransport i Danmark for det enkelte år

2017 mere end 11 mio. ton.

Klimavenlig asfalt med betydelig CO

-reduktion

Klimavenlig asfalt er udviklet gennem flere nationale og

internationale udviklingsprojekter med deltagelse af vej-

myndigheder, asfaltindustrien og universiteter. Som resul-

tat af disse projekter er det nu dokumenteret, at klimaven-

lig asfalt kan reducere rullemodstanden mellem dæk og

vejbane, og dermed reducere brændstofforbrug og CO

udledning fra trafikken. Klimavenlig asfalt kan bidrage

med denne CO

-reduktion, uden at det medfører en la-

vere levetid for belægningen i forhold til andre belæg-

ningstyper, Vejdirektoratet i dag anvender. Heller ikke tra-

fiksikkerheden er nedsat ved brug af klimavenlig asfalt.

Målinger, der blev udført i 2019 på fire større strækninger

med klimavenlig asfalt på statsvejnettet, kunne dokumen-

tere, at den klimavenlige asfalt kan forventes at reducere

brændstofforbruget med 1,2 pct. igennem levetiden. Den

potentielle CO

-redution ved brug af klimavenlig asfalt er

vist i nedenstående tabel. Dette svarer til den forventede le-

vetid for den klimavenlige asfalt, hvor det samlede CO

-be-

sparelsespotentiale i denne periode er skønnet til 616.000

ton. Udbredes den klimavenlige asfalt til det øvrige vejnet

uden for statsvejnettet er potentialet endnu større.

Analyser har påvist en levetid for den klimavenlige as-

falt, som vurderes at være minimum tilsvarende de be-

lægningstyper som Vejdirektoratet ellers ville have udlagt.

Dette er målt både på hvornår belægningen forventes at

skulle udskiftes og vigtigt, hvordan den reducerede rulle-

modstand bevares igennem hele levetiden.

Periode

2021 - 2030

2020 - 2037

Hovedlandeveje (ton)

44.000

156.000

Motorveje (ton)

138.000

460.000

Hele

statsvejnettet (ton)

182.000

616.000

Tabel 9.1

-reduktionspotentiale ved løbende implementering af klimavenligt slidlag på statsvejnettet opgivet

i summeret reduktion for hele den angivne periode

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Klima

Forsøg med genbrug af asfalt

Bitumen Stabiliseret Materiale (BSM) som Vejdirektora-

tet i 2019 har indhentet erfaringer i at bruge til nye be-

lægninger, har knust genbrugsasfalt som grundbestand-

del. BSM har miljø- og CO

-belastningsmæssige fordele,

fordi der ikke anvendes energi til opvarmning af stenmate-

rialet, og fordi hovedindholdet er genbrugsmateriale. Med

BSM reduceres behovet for import af sten, grus og bitu-

men eller udvinding af knappe materialer fra grusgrave.

Arbejdet med metoden er sket gennem laboratorieunder-

søgelser og målinger på en forsøgsstrækning udført af

Næstved Kommune. De foreløbige konklusioner er, at det

nu er muligt at klassificere og identificere råvarer til brug

i BSM. Der vil blive arbejdet videre med dette nye bæ-

relagsmateriale i form af demonstrationsstrækninger på

statsvejnettet. Målet er, at der kan udarbejdes anvisninger

for brugen af BSM, så også kommuner og private kan få

glæde af arbejdet.

Grøn Beton -

demonstrationsprojekter

Vejdirektoratet og innovationskonsortiet Grøn Beton II

har sammen udviklet nye cementtyper, der har en mindre

-udledning.

De nye cement- og betontyper er anvendt i brokonstrukti-

oner ved Holeby på Lolland og i en bro ved Holstebro.

Potentialet for at bygge mere bæredygtigt i fremtiden er

stort. Resultater fra demonstrationsprojekterne tyder på,

at kvaliteten af den grønne beton er på højde med den

beton, vi bruger i dag. Erfaringerne peger på, at erstatter

man den beton man bruger i dag med nye CO

-reduce-

rende cement- og betontyper, er det muligt at opnå store

reduktioner i CO

-udledningen ved cementproduktion.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Klima

Solceller leverer strøm til Limfjordstunnelen

Vejdirektoratet har i foråret 2020 monteret et solcelleanlæg ved Limfjordstun-

nelen. Anlægget genererer 125.000 kWh årligt, som svarer omtrent til 28 fami-

liers el-forbrug. Samtidigt sparer det hvert år Vejdirektoratet for indkøb af el for

250.000 kroner.

Solcelleanlægget er med til at drive belysning, ventilato-

rer, elektriske trafiktavler og andet, der bidrager til et højt

sikkerhedsniveau for de omkring 80.000 trafikanter, der

dagligt passerer Limfjordstunnelen. Solcellepanelerne er

monteret på Limfjordstunnelens portalbygninger og de

grønne områder øst og vest for den sydlige portalbygning.

Placeringen på tagfladen og de grønne arealer er noget

nær optimal i forhold til solens indstråling hen over døgnet.

Strømmen fra solcellerne bliver kanaliseret direkte over i

tunnelens installationer og forbrugt med det samme. Lim-

fjordstunnelens anlæg bruger mest strøm, når solen står

højest. Dette skyldes, at tunnelbelysningen er kraftigst,

hvis solen skinner fra en skyfri himmel. I disse situationer er

det nødvendigt med et højt lysniveau i tunnelen og dermed

et højere strømforbrug.

Vejbelysning med LED

Vejdirektoratet udskiftede i 2019 omkring 5.000 ældre

energiineffektive belysningsarmaturer til nye med energief-

fektive LED-lyskilder. Siden efteråret 2013 er næsten alle

nye belysningsanlæg etableret med LED-teknologi.

I byzoner er alle veje og kryds generelt belyste. I åbent land

(udenfor byzone) er kun kryds med trafiksignalanlæg og

rundkørsler belyste. Herudover er en del rastepladser og

enkelte vigepligtskryds belyste. Lokaliteterne er typisk ved

tilslutningsanlæg og ved krydsning af større kommuneveje.

Endeligt er en række motorvejsstrækninger i Storkøben-

havn og omkring Limfjordstunnelen ved Aalborg belyste.

I alt er der ca. 1.300 belysningsanlæg, med ca. 32.000

belysningsarmaturer fordelt på hele statsvejnettet. Ud af

de 32.000 belysningsarmaturer er ca. 9.000 med energi-

effektive LED-lyskilder. De øvrige er med konventionelle

damplyskilder med det velkendte gullige lys.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Klima

Lynladestandere på Karlslunde - eksempel

Allerede i dag er der el-ladestandere på 33 af Vejdirektoratets rastepladser langs

motorvejsnettet. Se også kort 4.1.

I 2020 er der opsat nye såkaldte lyn-ladestandere på rastepladserne Karlslunde

Ø og V, samt på Farø rasteplads. Lyn-ladestanderne kan lade med en betydeligt

højere effekt end de øvrige såkaldte hurtigladere, og kan benyttes af de nye hur-

tigladende el-biler, der i øjeblikket løbende introduceres på det danske bilmarked.

De nye lynladestandere udgør samtidig en styrkelse af netværket af ladestandere,

der ligger i forlængelse af den indsats Vejdirektoratet gør for at understøtte en

grøn og klimavenlig vejinfrastruktur.

Kort 9.1 viser alle ladestandere i Danmark.

Nye puljer til grøn transport

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i "Aftale

om udmøntning af pulje til grøn transport i 2020" af 3.

april 2020 besluttet at udmønte to puljer til fremme af

grøn transport.

Flere el-ladestandere

Puljen på 50 mio. kr. til el-ladestandere skal bidrage

til udbredelsen af ladeinfrastruktur. På motorvejsnettet

medvirker puljen til at øge kapaciteten. Uden for byerne

medvirker puljen til at etablere den basale ladeinfra-

struktur, som binder landet sammen. Puljen kan søges

af partnerskaber, der går sammen om udvikling og de-

monstration af koncepter for opsætning af ladeinfra-

struktur i byer. Midlerne i puljen søges fordelt med ca.

1/3 til ladestandere på motorvejsnettet, 1/3 uden for by-

erne og 1/3 i byerne.

Pulje til udbredelse af mere grøn erhvervstransport

Klimabelastningen fra godstransporten på vejene er

betydelig og vurderes at udgøre ca. 7 pct. af Danmarks

samlede CO

-udledning. Samtidig er der ikke på den

korte bane oplagte og udbyggede alternativer til diesel

for lastbiltransporter over lange afstande. Der er derfor

kommet fokus på muligheden for øget anvendelse af al-

ternative drivmidler.

Aftalen indeholder 24 mio. kr. til grøn omstilling af er-

hvervstransport. Vejdirektoratet skal sikre udmøntningen

af puljen, som rummer støtte til tankanlæg, alternative

drivmidler og offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur. Des-

uden kan puljen give tilskud til pilotprojekter, hvor der

indgår både vare- og lastbiler, samt infrastruktur til alter-

native drivmidler.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Klima

Kort 9.1 Ladestandere i Danmark inkl. Sund & Bælt

�½

Offentlige ladestandere

Statsvejnettet

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Rønne

Holstebro

!! !

!!!

Aalborg

Skive

! ! ! !

! !

Viborg

Randers

!!!

! !!

Aarhus

Silkeborg

! !

Helsingør

Herning

Ringkøbing

Hillerød

! !

!! !

! !

! !!

!!!

København

! !!!!

Horsens

! !!

Kalundborg

! !

Vejle

!!!

! !!!!

! !!!

!! !!!!

Holbæk

! !

!!!! ! !! !

!! !

Fredericia

! !

Køge

!! ! !!

Esbjerg

Kolding

Odense

! !

Slagelse

! !!

Næstved

!! !

! ! !

Svendborg

Tønder

Sønderborg

Nykøbing F

Frøslev

Rødby

Gedser

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (184)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kapitel 10

Tal og fakta

Kapitlet præsenterer kort og data om infrastruktur, traﬁk og økonomi samt udvalgte

nationale og internationale fakta med relation til statsvejnettet.

Øvrig statsvej

Motorvej

Motortraﬁkvej

3.835

kilometer statsvej

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Udgifter og kommende bevillinger

Det regnskabsmæssige forbrug fremgår for årene 2013-2019, mens

det budgetterede forbrug for 2020 fremgår for finansårene 2020-2023.

Anlægsaktiviteter dækker over diverse større og mindre

anlægsprojekter, færdiggørelsesarbejder og medfinanse-

ring af kommunale anlægsprojekter på vejområdet.

Drift og vedligeholdelsesaktiviteter dækker over kapitalbe-

varende vedligehold, drift af statsvejnettet og vintertjeneste.

VVM- og forundersøgelser dækker over samtlige undersø-

gelser Vejdirektoratet foretager på vejområdet.

Øvrige aktiviteter dækker over administration, indtægts-

dækket virksomhed, tilskudsaktiviteter mv.

Figuren illustrerer en generelt faldende forbrugstendens

over årene. Udviklingen er primært forårsaget af en grad-

vist mindre projektportfølje for større anlægsprojekter, hvor

projekterne er færdiggjorte i en højere takt, end nye an-

lægsprojekter er blevet igangsat.

Bruttoudgifter

i mio. kr, løbende priser

6.000

Regnskab

Budget

4.000

2.000

2013

2015

2017

2019

2021

2023

Øvrige aktiviteter

Drift- og vedligeholdelsesaktiviteter

VVM- og forundersøgelser

Anlægsaktiviteter

Figur 10.1

Sammensætning af forbrug for Vejdirektoratets samlede

portefølje. Bruttoudgifter 2013-2019 samt FL20

Puljebevillinger til Vejdirektoratet

Vejdirektoratet administrerer en række puljeprojekter.

Herunder puljer som blev afsat med aftalen om ”En grøn

transportpolitik” af 29. januar 2009 samt opfølgende af-

taler. Med ”Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible

midler i infrastrukturfonden” af 24. juni 2014 er der blevet

afsat midler til en række puljeprojekter. Senest med af-

talen om "Aftale om udmøntning af midler til bedre frem-

Pulje (mio.kr)

Nye teknologiske muligheder

Bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse

Trafiksikkerhed

Støjbekæmpelse

Cykelpuljen

Tilskudsprojekter

Medfinansieringspuljen

Brintpuljen

Støjpulje 2018

Bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed

I alt

2016

2,2

5,0

14,8

1,8

36,2

0,0

92,1

0,0

152,1

2017

0,1

0,0

6,3

0,0

42,9

24,9

4,6

0,0

78,8

kommelighed og trafiksikkerhed" af 29. januar 2018 og

"Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse i

2018" af 2. februar 2018.

Afløbet er udtryk for projekternes afløb og viser dermed

ikke, hvornår aftalen om projekterne er indgået.

2018

0,0

0,1

0,0

0,5

7,9

0,0

5,1

94,9

31,4

139,9

2019

0,0

0,1

0,0

32,6

32,7

2020

0,0

82,7

0,0

82,7

2021

0,0

62,6

0,0

62,6

2022

0,0

48,1

0,0

48,1

Tabel 10.1

Afløb på puljeprojekter

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Procent af vejnettet

Antal

dræbte

pr.

100.000 indbygger

Personbiler/1.000

indbyggere

800

200

400

600

Rumænien

Ungarn

Letland

Kroatien

Bulgarien

Slovakiet

Irland

Danmark

Frankrig

Sverige

Litauen

Storbritannien

Holland

Grækenland

Portugal

Spanien

Belgien

Tjekkiet

Slovenien

Estland

Østrig

Tyskland

Polen

Cypern

Malta

Finland

Italien

Luxembourg

Sverige

Danmark

Irland

Malta

Holland

Tyskland

Estland

Spanien

Luxembourg

Finland

Frankrig

Italien

Østrig

Slovenien

Slovakiet

Belgien

Tjekkiet

Cypern

Ungarn

Portugal

Grækenland

Kroatien

Letland

Litauen

Polen

Bulgarien

Rumænien

Frankrig

Litauen

Cypern

Sverige

Letland

Spanien

Slovenien

Ungarn

Polen

Danmark

Irland

Tjekkiet

Italien

Estland

Slovakiet

Holland

Ta l o g f a k t a

Malta

Tyskland

Østrig

Grækenland

Belgien

(Norge)

Storbritanien

Rumænien

Finland

Bulgarien

Luxembourg

(Schweiz)

Portugal

Figur 10.4

Biltæthed i

EU-lande 2017.

Kilde: op.europa.eu

Figur 10.3

Dræbte pr.

100.000 indbyggere i

2019 i EU-lande. Tallene

for Danmark er endelige,

men øvrige EU-lande er

foreløbige tal.

Kilde: CARE

Figur 10.2

Statsvej-

nettets længde i pct. i

forhold til det samlede

vejnet, 2018.

Kilde: IRF: World Road

Statistics

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Tal og fakta

Tabel 10.2

Infrastruktur

Længden af offentlige veje (km)

pr. 1. januar, i alt

- Statsveje

- Sund & Bælt, Øresundsbro Konsortiet

- Kommuneveje

Længden af statsveje (ekskl. Sund & Bælt)

(km), i alt

- Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

- Motortraﬁkvej

- Øvrig statsvej

- 130 km/t

- 120 km/t

- 110 km/t

- Under 110 km/t

- Variabel hastighed

Drift og vedligehold

Saltforbrug på statsvejnettet (ton)

Antal udkald for saltning på statsvejnettet

Saltindeks i pct. i forhold til normalvinteren

Antal vejarbejder på statsvejnettet

Udkald til hændelser

Bilparkens udvikling

Motorkøretøjsbestand efter køretøjstype

(tusind køretøjer) i alt

- Personbiler

- Busser

- Varebiler

- Lastbiler

- Sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Knallert 45

Nyregistreringer efter køretøjstype, i alt

- Personbiler

- heraf el-biler

- Varebiler

- Lastbiler

- Sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Busser

Traﬁk

Kørte km efter vejtype (mia. km),

inkl. udenlandske biler, i alt

- Statsveje

- heraf motorveje

*) pr. 1. 1 2020

48,0

21,0

13,4

47,9

21,9

14,9

49,1

22,6

15,6

50,5

23,4

16,3

51,9

24,3

17,1

52,8

25,0

17,8

53,4

25,5

18,3

54,0

26,0

18,7

2.817

2.068

14,5

485,8

35,4

15,3

133,9

63,3

235.980

162.481

56.084

3.523

3.439

9.777

676

2.934

2.278

13,3

402,4

29,2

12,9

150,4

47,7

210.901

180.642

534

24.021

1.769

2.295

1.563

611

2.980

2.330

13,4

397,8

28,6

12,9

151,5

46,0

223.150

188.406

1.565

28.449

1.564

1.990

1.941

800

3.039

2.391

13,4

395,6

28,3

13,1

153,4

44,6

246.647

206.653

4.309

32.439

1.835

2.648

2.238

834

3.117

2.466

13,4

397,0

28,3

13,6

156,3

43,1

267.887

222.469

1.312

36.607

2.135

2.647

2.987

1.042

3.182

2.530

13,5

395,5

28,3

14,1

158,4

42,0

266.062

221.475

699

35.869

2.080

2.510

2.834

1.294

3.239

2.594

13,2

389,5

28,1

14,5

160,8

38,4

261.261

218.479

1.545

33.857

2.201

2.428

3.465

831

3.282

2.652

13,0

380,2

27,9

14,6

162,0

32,2

267.412

225.635

5.524

33.103

2.263

2.315

3.208

888

...

4.513

7.076

67.433

133

8.854

7.249

41.392

9.291

8.065

42.833

8.694

8.690

51.123

7.646

10.580

49.519

128

7.211

11.605

52.412

111

7.873

13.152

27.328

8.597

11.837

72.411

3.788

68.582

3.829

1.063

306

2.460

...

74.108

3.791

70.276

3.832

1.186

311

2.335

652

...

438

...

74.407

3.797

70.569

3.838

1.208

322

2.308

671

...

409

74.472

3.796

70.635

3.836

1.223

318

2.295

686

...

434

74.497

3.801

70.654

3.842

1.229

320

2.293

710

...

443

74.558

3.803

70.713

3.844

1.246

320

2.278

705

...

447

3.856

1.268

312

2.276

706

437

3.815

74.784*)

3.835 *)

70.908*)

3.835*)

1.290*)

317*)

2.269*)

707

439

2007

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Motorvej (inkl. Sund & Bælt) med skiltet hastighed (km)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

2007

- Kommuneveje

Danske motorkøretøjers kørsel i Danmark

(mio. km), ialt

- Personbiler

- Taxi

- Varebiler

- Lastbiler/sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Knallert 45

- Busser

Cykler/knallert 30

Årsdøgntraﬁk på udvalgte motorveje

Jylland:

- Taulovmotorvejen, ved Taulov

- Sønderjyske Motorvej, vest for Haderslev

- Sønderjyske Motorvej, nord for Kolding

- Esbjergmotorvejen, øst for Lunderskov

- Østjyske Motorvej, på Vejlefjordbroen

- Østjyske Motorvej, ved Horsens

- Østjyske Motorvej, ved Stilling

- Herningmotorvejen, øf. Kløverbladet

- Herningmotorvejen, mellem <22> og <23>

- Herningmotorvejen, mellem <37> og <38>

- Nordjyske Motorvej ved Randers

- Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg

- Limfjordstunnelen

- Frederikshavnmotorvejen, nordøst for Hjallerup

- Hirtshalsmotorvejen, mellem <9> og <10>

Fyn:

- Fynske Motorvej, syd for Odense

- Taulovmotorvejen, Ny Lillebæltsbro

- Storebæltsbroen

- Svendborgmotorvejen, nf.<11>, Årslev

- Svendborgmotorvejen, sf.<12>, Ringe

Sjælland:

- Motorring 3, ml. <19> og MX Gladsaxe

- Motorring 3, ml. Køge Bugt og Holbæk motorvej

- Amagermotorvejen, ved Kalveboderne

- Motorring 4, ved Herstedvester

- Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde

- Holbækmotorvejen, øst for Roskilde

- Holbækmotorvejen, ved Ågerup

- Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen

- Helsingørmotorvejen, ved Gentofte Sø

- Vestmotorvejen, øst for Ringsted

- Vestmotorvejen, vest for Sorø

- Sydmotorvejen, syd for Algestrup

- Sydmotorvejen, Farøbroerne

- Sydmotorvejen, øst for Rødby

Grænsetraﬁk (mio. køretøjer), ialt

- Den dansk/tyske landegrænse

- Øresundsbroen

40.824

38.809

37.507

22.609

7.065

24,6

17,9

6,7

71.050

67.537

90.622

64.153

84.965

64.394

21.535

49.131

50.501

60.026

29.430

19.885

16.883

34.201

34.761

66.045

63.865

42.343

51.264

18.413

17.558

12.109

36.851

41.170

60.934

11.512

21.142

27,0

46.444

33.034

532

9.347

2.419

440

582

2.880

2013

26,1

46.360

35.611

431

7.239

1.994

450

567

3.070

2014

26,5

47.519

36.841

422

7.139

2.018

453

580

3.270

2015

27,1

48.887

38.188

416

7.136

2.019

457

607

3.090

2016

27,6

50.256

39.470

388

7.173

2.073

465

627

3.000

2017

27,8

51.105

40.181

388

7.240

2.117

472

648

2.850

2018

27,9

51.718

40.827

396

7.168

2.152

479

642

2.880

2019

28,0

39.711

38.077

70.493

29.995

68.000

46.613

52.452

22.844

20.876

14.268

39.076

39.739

67.350

11.076

23.904

55.734

63.567

29.817

25.540

20.978

97.366

87.778

91.046

...

90.180

65.645

21.769

54.499

70.742

43.240

40.367

38.011

21.984

7.039

24,9

18,2

6,7

10 0

39.236

38.721

72.513

30.995

73.224

48.092

56.435

21.703

21.374

15.115

40.596

40.981

67.477

11.383

25.467

57.931

65.425

31.127

27.043

21.731

102.551

87.900

97.860

...

73.109

23.127

57.699

71.489

44.741

41.904

39.393

22.732

7.718

25,5

18,6

6,9

40.751

40.490

77.249

32.828

78.371

50.683

58.913

22.652

23.244

16.123

42.553

41.109

69.867

11.795

26.142

59.830

69.855

32.548

28.489

22.533

106.291

87.973

104.052

69.274

...

77.396

24.135

60.788

75.721

46.138

43.682

40.450

23.534

7.762

26,2

19,1

7,0

42.646

42.061

80.062

33.611

82.423

53.361

63.975

23.947

25.737

17.480

45.005

44.893

72.453

12.306

28.535

62.694

72.955

33.983

30.164

24.346

111.596

91.899

109.771

72.629

101.057

79.819

26.085

62.464

77.811

50.346

45.901

42.060

24.638

8.010

26,4

19,0

7,4

43.569

42.660

83.776

34.559

85.852

54.751

66.185

25.356

30.667

19.565

46.751

46.739

75.171

12.987

29.193

63.935

74.498

35.013

31.694

25.133

115.039

96.379

113.496

75.943

106.012

81.613

26.569

63.053

...

51.602

47.684

44.311

25.628

7.828

26,5

19,0

7,5

44.574

44.097

85.390

35.223

87.649

54.615

65.700

27.416

31.250

20.954

47.875

48.171

76.343

12.926

29.616

66.026

79.234

35.699

32.565

25.837

117.481

98.553

115.965

78.627

109.919

84.202

28.442

64.244

84.579

52.621

48.827

45.237

26.033

7.798

26,4

18,9

7,5

45.216

45.914

87.303

35.919

90.744

56.746

67.653

26.603

32.955

22.777

48.251

48.708

77.625

14.727

29.929

67.377

79.798

36.359

33.653

26.845

117.116

99.005

116.313

78.040

113.588

84.455

29.272

62.748

84.629

54.344

51.632

47.739

27.139

7.585

26,4

18,9

7,5

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Traﬁksikkerhed

Dræbte

Personskadeulykker

Ulykker i alt

Trafikdræbte på statveje

Trafikdræbte pr. 1 mia. kørte km på statsveje

Brændstofpriser

Prisen på brændstof, diesel (Gasdiesel) kr. pr. liter *

Prisen på brændstof, benzin (Eurosuper 95) kr. pr. liter *

Internationalt

2007

406

5.549

15.033

101

4,8

8,86

10,01

2013

191

2.984

11.022

1,8

11,63

12,92

2014

182

2.881

10.845

2,2

11,25

12,63

2015

178

2.853

11.105

2,1

9,95

11,6

2016

211

2.882

11.333

2,3

9,16

10,91

2017

175

2.789

11.673

2,3

9,94

11,73

2018

171

2.964

12.680

2,1

10,88

12,27

2019

199

2.808

13.433

2,2

11,01

12,50

Biltæthed i EU lande (personbiler pr. 1.000 indbyggere pr. 31. december)

Luxembourg (LU)

Malta (MT)

Italien (IT)

Finland (FI)

Cypern (CY)

Tyskland (DE)

Østrig (AT)

Polen (PL)

Slovenien (SI)

Estland (EE)

Belgien (BE)

Tjekkiet (CZ)

Spanien (ES)

Grækenland (EL)

Frankrig (FR)

Holland (NL)

Storbritannien (UK)

Sverige (SE)

Bulgarien (BG)

Portugal (PT)

Litauen (LT)

Irland (IE)

Danmark (DK)

Slovakiet (SK)

Kroatien (HR)

Letland (LV)

Ungarn (HU)

Romanien (RO)

665

548

598

485

521

501

510

383

501

391

473

412

481

428

508

451

476

464

272

412

472

434

371

265

...

398

300

164

661

602

608

574

553

543

546

510

516

478

491

450

474

469

481

471

467

466

402

430

615

420

405

347

341

317

308

235

662

621

610

584

565

547

526

518

497

496

459

474

470

478

472

471

470

418

433

413

425

412

360

349

331

315

247

661

611

616

594

575

548

546

523

514

501

485

481

479

484

477

474

442

457

431

425

419

375

358

345

325

261

662

615

625

608

595

555

550

571

531

534

505

502

492

486

479

481

484

477

443

470

456

428

429

390

374

341

338

279

670

613

637

621

609

561

555

593

541

550

509

522

504

492

478

487

486

479

393

492

483

432

438

408

389

357

355

307

...

447

...

455

...

... Oplysning foreligger ikke

Kilde: *) www.drivkraftdanmark.dk/priser-og-forbrug

Se også Nøgletal om vejtransport på vejdirektoratet.dk

10 1

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.1 Belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor (belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat (belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav (belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Kortet viser, hvor stærkt belastet vejene er i hver af

strækningernes 100. mest trafikerede time i 2019. Be-

regningen er baseret på en model, der sammenholder

vejstrækningens kapacitet med trafikkens fordeling over

årets timer.

Belastningsgrad beregnes som trafikmængden divideret

med strækningens kapacitet. Belastningsgraden beteg-

ner udnyttelsen af vejens kapacitet.

Det er almindeligt at vurdere trafikbelastningen i 100.

største time, idet der herved betragtes en time med

forholdsvis stor trafikbelastning, som kan være eksem-

pel på en trafikeret myldretidstime på hverdage. Ved

ikke at vælge årets allermest belastede timer ses bort

fra trafikbelastninger, som sjældent indtræffer, og som

eventuelt kan være atypiske i relation til den normale

trafik på vejen.

Der er ikke medtaget trafikbelastning, som skyldes

trafikale problemer i vejkryds samt i byzone.

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (23)

Gedser

10 2

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.2 Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet

inkl. Sund & Bælt, 2030

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor (belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat (belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav (belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Aalborg

Kortet viser niveauet for, hvor stærkt belastet vejnet-

tet er i hver stræknings 100. mest trafikerede time i

2030. Beregningen er gennemført med udgangspunkt

i trafikberegninger for 2030 med Landstrafikmodellen

(LTM 2.2).

På kortet er der taget højde for nye vejanlæg, tilslut-

ningsanlæg og udbygninger, som er politisk besluttet

og finansieret. Fremskrivningen af trafikken kan være

behæftet med usikkerhed

Belastningsgraderne er baseret på den trafikvækst, som

LTM beregner for de enkelte vejstrækninger. Den gen-

nemsnitlige årlige vækst for trafikken på motorveje er

frem mod 2030 beregnet til 2,5 pct. p.a. og 1 pct. p.a.

for trafikken på øvrige statsveje.

Der kan være mindre forskelle i de forudsætninger, der

ligger til grund for beregningen af belastningsgrader på

statsvejnettet i 2019 og 2030.

Aarhus

Hillerød

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Esbjerg

Køge

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (137)

Gedser

10 3

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.3 Antal spor på motorveje inkl. Sund & Bælt, 2020

Motorvej med 4 spor

Motorvej med 6 spor

Motorvej med 8 eller ﬂere spor

4-sporet motorvejsstrækning hvor nødsporet kan inddrages i myldretiden

Øvrig statsvej

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Esbjerg

Køge

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Ny købing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (03)

Gedser

10 4

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.4 Kørebanebredder på motortraﬁkveje og landeveje, 2020

< end 7 meter

> = 7 og < 8 meter

> = 8 meter

Motorvejsstrækninger

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

Kørebanebredder er de samlede antal kørespor

inkl. kant- og cykelbaner.

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (89)

Gedser

10 5

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.5 Broer med en skiltet frihøjde under 4,3 meter, 2019

Frihøjde mellem 400 og 409 cm

Frihøjde mellem 410 og 419 cm

Frihøjde mellem 420 og 429 cm

Nye broer skal have en frihøjde på 4,5 meter, hvilket svarer til en skiltet frihøjde på 4,3 meter,

da de skiltede frihøjder af sikkerhedshensyn er ca. 20 cm lavere end de faktisk målte.

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (02)

Gedser

10 6

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.6 Større bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar, 2019

Større broer og tunneler på statsvejnettet

Større broer der bestyres i fællesskab med Banedanmark

Større broer under statens tilsyn og ﬁnansiering (Limfjordsbroen)

Tabel 10.3

Bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar, ultimo 2019

Bygværkstype

Store broer/tunneler

Broer bestyret i fællesskab med Banedanmark

Små broer/tunneler

Rørunderføringer og lign. spændvidde < 2 m

Andre bygværker

(Skilteportaler, støjskærme og støttemure)

I alt

Antal

2.464

522

1.182

4.242

Store broer/tunneler er længere end 200 meter.

Limfjordsbroen

Vilsundbroen

Aggersundbroen

Lindenborg Pæledæk

Legindvejlebroen

Sallingsundbroen

Skive Ådal Broen

Gudenåbroen

Gubsøbroen

Silkeborgtunnelen

Silkeborg Langsø Bro

Nordskovsbroen

Fiskebækbroen

Kronprins Frederiks Bro

Kronprinsse Marys Bro

Skovdiget Bro

Borrevejle Vig Pæledæk

Lejre Ådal Bro

Kornerup Ådal Bro

Karlstrup Mose

Pæledæk

Bernstorffsvej-

tunnelen

Bispeengbuen

Frederikssundsvejs-

tunnelen

Hadsundbroen

Limfjordstunnelen

Små broer/tunneler er mellem 0,5-200 meter, og fører typisk

andre veje, stier eller vandløb under statsvejen.

Broer bestyret i fællesskab med Banedanmark, har både vej

og bane f.eks. Gl. Lillebæltsbro.

Oddesundbroen

Storå og Faunapassage

Tvis Å og Faunapassage

Herningsholm Å Bro

Funder Ådal Bro

Vejlefjordbroen

Mølleåbroen

Elbo Dal Bro

Ny Lillebæltsbro

Hylkedalsbroen

Gamle Lillebæltsbro

Susåbroen

Næstved Svingbro

Kalvebodbroen

Sorterendebroen

Dronning Alexandrines Bro

Svendborgsundbroen

Siøsundbroen

Alssundbroen

Langelandsbroen

Guldborgsundtunnelen

Kong Frederik IX's Bro

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (13)

Masnedsundbroen

Storstrømsbroen

Stege Storebro

Farøbroerne

10 7

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.7 Det rutenummererede vejnet, 2020

E 45

Europavejsruter: 945 km

- Internationale veje som forbinder Danmark med Europa

Primærruter: 3.262 km

- Vigtige vejforbindelser mellem landsdele og større byer

Sekundærruter: 5.971 km

- Lokale veje inden for landsdelen der forbinder primærruter og mindre byer

E 47

E 39

E 45

E 47

E 20

E 47

E 45

E 47

E 20

E 45

E 47

E 55

E 47

E 55

E 47

E 55

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (25)

10 8

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.8 Motorvejskryds og motorvejsnavne inkl. Sund & Bælt

�½

Navn på motorvejskryds

Navn på motorvej

Hillerødmotorvejen

Gladsaxe

Frederikssundmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Kgs. Lyngby

Motorring 4

Motorring 3

Taastrup

Ballerup

Rødovre

Hirtshalsmotorvejen

Frederikshavnmotorvejen

Vallensbæk

Brøndby

Vendsyssel

Amagermotorvejen

Ishøj

Avedøre

Køge Bugt Motorvejen

Øresundsmotorvejen

Nordjyske Motorvej

Holstebromotorvejen

Herning

Aarhus Nord

Silkeborgmotorvejen

Djurslandmotorvejen

Aarhus Vest

Messemotorvejen

Herningmotorvejen

Herning Syd

Aarhus Syd Motorvejen

Aarhus Syd

Østjyske Motorvej

Helsingørmotorvejen

Hillerødmotorvejen

Holbækmotorvejen

Midtjyske Motorvej

Vejle

Skærup

Kolding

Esbjergmotorvejen

Taulovmotorvejen

Fynske Motorvej

Kolding Vest

Fredericia

Sønderjyske Motorvej

Kalundborgmotorvejen

Holbæk

Køge Bugt Motorvejen

Køge Vest

Odense

Vestmotorvejen

Storebæltsbroerne

Svendborgmotorvejen

Sydmotorvejen

Kliplev

Sønderborgmotorvejen

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (70)

10 9

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.9 Åbningsår for delstrækninger på motorveje og motortraﬁkveje

1951 - 1960 (38 km)

1961 - 1970 (209 km)

1971 - 1980 (356 km)

1981 - 1990 (218 km)

Tallet i parantes angiver antal km vej, der åbnede i det pågældende årti.

Skagen

1991 - 2000 (281 km)

2001 - 2010 (235 km)

2011 - 2019 (227 km)

Længden af åbnede motorveje og mo-

tortrafikveje pr. 10-år beregnes nu efter

samme principper som ved beregning af

‘længden af offentlige veje’. Det betyder, at

de anførte længder adskiller sig lidt fra det

der tidligere har været anført.

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Esbjerg

Køge

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Ny købing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (116)

Gedser

110

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.10 Skiltede hastigheder på motorveje (for person- og varebiler)

inkl. Sund & Bælt, 2020

Under 110 km/t

110 km/t

120 km/t

130 km/t

Hastighedsbegrænsning med variable skilte

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Aalborg

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

Rønne

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Esbjerg

Køge

Kolding

Odense

Slagelse

Næstved

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Ny købing F

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (129)

Gedser

111

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.11 TEN-T-vejnettet i Danmark, 2020

(the Trans-European Transport Network)

Core TEN-T strækning (TEN-T-hovednettet)

Comprehensive TEN-T strækning (det samlede TEN-T-net)

Statsvej

Skagen

Hirtshals

Rønne

Frederikshavn

E 39

E 45

Færgeforbindelserne (stiplede linjer) er ikke

officielt en del af TEN-T-nettet, men er indtegnet

for at illustrere sammenhængen i det danske

TEN-T-vejnet.

Det transeuropæiske vejnet

EU-landene samarbejder om at definere

det transeuropæiske transportnets (TEN-T)

udstrækning, og EU giver økonomisk støtte til

projekter, som knytter sig til netværket.

Ni transportkorridorer indgår i nettet.

Aalborg

E 45

Skive

Randers

Holstebro

Viborg

E 45

Aarhus

Herning

Ringkøbing

E 45

E 47

Silkeborg

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

E 20

E 47

København

E 20

Esbjerg

E 20

Køge

Kolding

E 20

E 45

Odense

Slagelse

E 20

E 47

E 55

Næstved

Svendborg

E 47

E 55

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Ny købing F

E 47

E 55

Rødby

Grundkort copyright Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Øvrige data: Copyright

Vejdirektoratet (125)

Gedser

112

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 10.12 TEN-T-vejnettet i Europa, 2020

the Trans-European Transport Network)

Core TEN-T strækning (TEN-T-hovednettet)

Comprehensive TEN-T strækning (det samlede TEN-T-net)

SWEDEN

FAROE ISLANDS

NORWAY

FINLAND

ESTONIA

LATVIA

DENMARK

LITHUANIA

ISLE OF MAN

IRELAND

UNITED KINGDOM

BELARUS

POLAND

NETHERLANDS

GERMANY

BELGIUM

GUERNSEY

JERSEY

LUXEMBOURG

CZECH REPUBLIC

SLOVAKIA

AUSTRIA

UKRAINE

LIECHTENSTEIN

FRANCE

SWITZERLAND

SLOVENIA

CROATIA

SAN MARINO

MONACO

ANDORRA

ITALY

VATICAN CITY

HUNGARY

MOLDOVA, REPUBLIC OF

ROMANIA

YUGOSLAVIA

BOSNIA AND HERZEGOVINA

BULGARIA

MACEDONIA, THE FORMER YUGOSLAV REP

ALBANIA

PORTUGAL

TURKEY

SPAIN

GREECE

MALTA

113

CYPRUS

TUNISIA

LEBAN

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Kortoversigt

1. Vejtraﬁkkens udvikling

Kort 1.1 Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2020

Kort 1.2 Trafikudvikling i pct. på udvalgte lokaliteter inkl. Sund & Bælt, 2009-2019

Kort 1.3 Årsdøgntrafik inkl. Sund & Bælt, 2019

Kort 1.4 Årsdøgntrafik på udvalgte større broer inkl. Sund & Bælt, 2019

Kort 1.5 Statsveje med meget sommerferietrafik inkl. Sund & Bælt, julidøgn 2019

2. Kapacitet og trængsel

Kort 2.1 Forsinkelse på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

3. Erhvervslivets transporter

Kort 3.1 Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn inkl. Sund & Bælt, 2019

Kort 3.2 Lastbilparkering på rastepladser langs motorveje, ekskl. Storebælt, 2019

Kort 3.3 Rutenet til kørsel med modulvogntog inkl. Sund & Bælt, maj 2020

Kort 3.4 Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

4. Nemt og sikkert frem

Kort 4.1 Tankstationer og el-ladestandere langs motorveje inkl. Sund & Bælt, marts 2020

Kort 4.2 Samkørselspladser inkl. Sund & Bælt, januar 2020

5. Planlægning

Kort 5.1 Projekter med gennemført VVM-undersøgelse med og uden anlægslov

Kort 5.2 Igangværende forundersøgelser og VVM-undersøgelser

Kort 5.3 VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

6. Anlæg og drift

Kort 6.1 Afsluttede og igangværende større vejprojekter

Kort 6.2 Regnskabsmæssigt afsluttede større anlægsprojekter, 2012-2019

Kort 6.3 Broreparationer og asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2019

7. Traﬁksikkerhed

Kort 7.1 Dødsulykker på statsvejnettet, 2019

Kort 7.2 Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

Kort 7.3 Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

114

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

8. Miljø og støj

Kort 8.1 Særligt støjbelastede boligområder over 65 dB

Kort 8.2 Cykelstier langs statsvejnettet, april 2020

Kort 8.3 Udmøntede puljemidler til cykelprojekter, 2009-2018

9. Klima

Kort 9.1 Ladestandere i Danmark inkl. Sund & Bælt

10. Tal og fakta

Kort 10.1 Belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

Kort 10.2 Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2030

Kort 10.3 Antal spor på motorveje inkl. Sund & Bælt, 2020

Kort 10.4 Kørebanebredder på motortrafikveje og landeveje, 2020

Kort 10.5 Broer med en skiltet frihøjde under 4,3 meter, 2019

Kort 10.6 Større bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar, 2019

Kort 10.7 Det rutenummererede vejnet, 2020

Kort 10.8 Motorvejskryds og motorvejsnavne inkl. Sund & Bælt

Kort 10.9 Åbningsår for delstrækninger på motorveje og motortrafikveje

Kort 10.10 Skiltede hastigheder på motorveje (for person- og varebiler)

inkl. Sund & Bælt, 2020

Kort 10.11 TEN-T-vejnettet i Danmark, 2020 (the Trans-European Transport Network)

Kort 10.12 TEN-T-vejnettet i Europa, 2020 (the Trans-European Transport Network)

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

115

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 490: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2020", fra transportministeren

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk