Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2098787_0001.png
NOTAT
Præsentation af væsentligste lovgivning for ministerområdet
Dato
J. nr.
[dato]
2019-5138
Indhold
Vejområdet .......................................................................................................... 4
Færdsel ............................................................................................................ 4
Lovgivning.................................................................................................... 4
Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven ............. 4
EU-retsakter samt anden international regulering...................................... 5
Kørekortområdet ...................................................................................... 5
Det køretøjstekniske område ................................................................... 5
Parkering ......................................................................................................... 6
Lovgivning.................................................................................................... 6
Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven ............. 6
Det danske vejnet ............................................................................................ 9
Lovgivning.................................................................................................... 9
Bekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014 af lov om offentlige veje
m.v. ........................................................................................................... 9
Bekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 af lov om private fællesveje
................................................................................................................ 13
Gods- og buskørsel ........................................................................................ 15
Lovgivning.................................................................................................. 15
Bekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 af lov om godskørsel, som
senest ændret ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 ......................................... 15
Bekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2011 af lov om buskørsel, som
senest ændret ved lov nr. 1538 af 19. december 2017............................. 15
EU-retsakter............................................................................................... 16
Køre- og hviletidsforordningen (forordning 561/2006) ........................ 16
Cabotageforordningen (forordning 1072/2009) .................................... 16
Forordningen om adgang til erhvervet (forordning 1071/2009) ............17
Busforordningen (forordning 1073/2009) ..............................................17
Syn ................................................................................................................. 18
Lovgivning.................................................................................................. 18
Bekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 af lov om godkendelse og
syn af køretøjer ....................................................................................... 18
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0002.png
Kollektiv Trafik .................................................................................................. 19
Togtrafik ........................................................................................................ 19
Lovgivning.................................................................................................. 19
Direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (direktiv
2012/34) ................................................................................................. 19
Forordningen om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
(forordning 1371/2007) .......................................................................... 19
Forordningen om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr.
1107/70 (”PSO-forordningen”) med senere ændringer (1370/2007 )
... 19
Bekendtgørelse nr. 1258 af 5. november 2018 om Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på
jernbaneområdet: ................................................................................... 20
Bekendtgørelse nr. 1465 af 5. december 2016 om køretøjers tekniske
kompatibilitet med jernbanenettet: ....................................................... 20
Bekendtgørelse nr. 1379 af 1. december 2015 om betaling for brug af
statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane
m.v.: ........................................................................................................ 20
Bekendtgørelse nr. 1245 af 10. november 2015 om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v.: ..................................... 20
Kollektiv Trafik .............................................................................................. 21
Lovgivning.................................................................................................. 21
Bekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015 af lov om trafikselskaber ..... 21
Taxiloven ................................................................................................ 21
Cityringsloven......................................................................................... 22
Letbanelovene ........................................................................................ 22
DSB ................................................................................................................ 23
Lovgivning.................................................................................................. 23
Bekendtgørelse nr. 574 af 7. maj 2019 af lov om DSB ............................ 23
Jernbane ........................................................................................................ 24
Lovgivning.................................................................................................. 24
Jernbanelov nr. 686 af 27. maj 2015 ...................................................... 24
Luftfart .............................................................................................................. 27
Luftfart ........................................................................................................... 27
Lovgivning.................................................................................................. 27
Luftfartsloven, bekendtgørelser og Bestemmelser for Civil Luftfart ...... 27
Lov om udbygning af Københavns Lufthavn.......................................... 27
Lov om Naviair ....................................................................................... 27
EU-retsakter............................................................................................... 28
Grundforordning om fælles regler for civil luftfart
(forordning2018/1139) ........................................................................... 28
Side 2/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0003.png
Lufthavnsafgiftsdirektivet ...................................................................... 28
International regulering ............................................................................. 29
Chicago-konventionen............................................................................ 29
Havne og færge .................................................................................................. 30
Færgetrafik .................................................................................................... 30
Lovgivning.................................................................................................. 30
Bekendtgørelse nr. 508 af 16. maj 2013 om færgefart............................ 30
Bekendtgørelse nr. 915 af 27. august 2008 af lov om færger ................. 30
Lov nr. 1075 af 17. december 2002 om Bornholmstrafikken A/S .......... 30
EU-retsakter............................................................................................... 30
Cabotagesejladsforordningen (forordning 3577/92) ............................. 30
Forordningen om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre
vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (forodning
1177/2010) .............................................................................................. 31
Havn .............................................................................................................. 32
Lovgivning.................................................................................................. 32
Bekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012 af lov om havne ....................... 32
By & Havn ...................................................................................................... 33
Lovgivning.................................................................................................. 33
Ørestad Fælled Kvarter .......................................................................... 33
Arealanvendelse i Ydre Nordhavn - containerterminal samt krav om
landstrøm ............................................................................................... 33
Post .................................................................................................................... 35
Post ................................................................................................................ 35
Lovgivning.................................................................................................. 35
Bekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011 af lov om Post Danmark A/S ..... 35
Bekendtgørelse nr. 1040 af 30. august 2017 af postlov .......................... 35
Ekspropriation .................................................................................................. 39
Ekspropriation ............................................................................................... 39
Om ekspropriation ..................................................................................... 39
Side 3/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0004.png
Vejområdet
Færdsel
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven
Færdselsloven indeholder de grundlæggende regler for færdsel i trafikken. Me-
re specifikt regulerer færdselsloven færdsel på alle områder, der benyttes til
almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter (gang, cykel, bil mv.), uanset
om områderne er offentlige eller private. Færdselslovens regler omfatter ek-
sempelvis regler for placering på vej, overhaling, vigepligt, standsning og par-
kering, lygteføring, samt regler om tilladte hastigheder i forbindelse med benyt-
telse af forskellige køretøjer.
Færdselsloven indeholder regler om adfærd og førerevne, når man færdes i
trafikken, herunder regler om spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af
narkotika, medicin, sygdom, træthed, brug af mobiltelefon under kørsel mv.
Færdselsloven indeholder regler om kørekort til motorkøretøjer, herunder reg-
ler om frakendelse, inddragelse og generhvervelse af førerret samt regler for
udenlandske førere.
Færdselsloven omhandler endvidere reguleringen af køretøjer, herunder køre-
tøjers indretning og udstyr, eksempelvis sikkerhedsudstyr som sikkerhedsseler
og styrthjelme.
Endelig indeholder færdselsloven sanktionsbestemmelser om straf i form af
bøde eller fængsel og frakendelse af førerretten ved overtrædelse af lovens be-
stemmelser, ligesom loven indeholder regler om tilbageholdelse og konfiskati-
on af køretøjer.
Færdselsloven indeholder også gebyrbestemmelser om betaling for forskellige
ydelser, eksempelvis for udstedelse af kørekort, og afgiftsbestemmelser i form
af parkeringsafgifter.
Færdselsloven bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere detal-
jerede bestemmelser på en lang række af lovens områder, eksempelvis vedrø-
rende kørekort, køretøjers indretning og udstyr, køretøjers største vægt og di-
mensioner og belæsning, tekniske krav til køretøjer, køre- og hviletid for er-
hvervschauffører, afmærkning, produktkrav og produkttilsyn mv. Disse be-
stemmelser er fastsat i diverse bekendtgørelser. Af disse kan eksempelvis næv-
nes kørekortbekendtgørelsen, afmærkningsbekendtgørelsen eller bekendtgø-
relse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige.
Side 4/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0005.png
Færdselsloven suppleres af en lang række tekniske forskrifter og administrative
regler, som ikke alene har deres ophæng i færdselsloven men også i internatio-
nal regulering, hvoraf hovedparten er EU-retsakter, jf. nedenfor.
EU-retsakter samt anden international regulering
Kørekortområdet
Kørekortdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, med senere ændrin-
ger).
Det køretøjstekniske område
Vægt- og dimensionsdirektivet (Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli
1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og in-
ternational trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse
vejkøretøjer i brug i Fællesskabet, med senere ændringer)
Rammedirektiv om EU-typegodkendelse af motorkøretøjer mv. (Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007
om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og på-
hængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tek-
niske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«), med senere
ændringer)
Ny forordning om EU-typegodkendelse mv., som finder anvendelse fra
1. september 2020 og erstatter ovenstående rammedirektiv (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskø-
retøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske en-
heder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.
715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv
2007/46/EF )
Forordning om EU-typegodkendelse af knallerter og motorcykler (For-
ordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede
køretøjer samt quadricykler (Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013))
Forordning om EU-typegodkendelse af traktorer (Forordning om god-
kendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. fe-
bruar 2013)).
Side 5/41
Herudover findes adskillige retsakter inden for det køretøjstekniske område,
som eksempelvis regulerer typegodkendelse af sikkerhedsudstyr i motorkøretø-
jer og typegodkendelse med hensyn til emissioner fra køretøjer mv.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0006.png
Af anden international regulering på færdselsområdet kan nævnes Wienerkon-
ventionen om vejtrafik og Wienerkonventionen om færdselstavler og
–signaler,
som Danmark er kontraherende parter i. Konventionerne har til formål at sætte
internationale standarter for trafik med motorkøretøjer på FN-niveau. Endvi-
dere er der adskillige UNECE-regulativer, særligt på det køretekniske område.
Parkering
Reglerne for standsning og parkering er reguleret i færdselsloven. I den hen-
seende kan reglerne opdeles i to dele.
Første del (§§ 28-30) regulerer henholdsvis hvor man må standse og parkere.
Anden del vedrører sanktionens størrelse (§ 121), reglerne om parkeringskon-
trollen (§ 122 a), parkeringsafgifter pålagt af private parkeringsselskaber (§ 122
c) og endelig Parkeringsklagenævnet (§ 122 d).
De vil blive nærmere gennemgået nedenfor.
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven
Sanktionens størrelse
En overtrædelse af reglerne for standsning og parkering vil under normale om-
stændigheder blive sanktioneret med en parkeringsafgift. Afgiftens størrelse er
som hovedregel 510 kr., jf. færdselslovens § 121, stk. 5, 1. pkt. Dog udgør udgif-
ten 1.020 kr. ved parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom samt
uretmæssig parkering i parkeringspladser reserveret til handicappede.
Et enigt Folketing vedtog i seneste samling
1
en ændring af færdselsloven, som
betød, at afgiften for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500
kg., udgør 2.040 kr.
Fremsættelsen af lovforslaget skete som et led i den forrige regerings beslut-
ning om at indføre tidsbegrænset parkering på 25 timer for lastbiler på de
statslige rastepladser på motorvejsnettet. Forhøjelsen skulle afspejle, at der
hovedsageligt er tale om professionelle aktører, hvor en parkeringsafgift på 510
kr. blev fundet for lav.
Reglerne for parkeringskontrol
Det er som udgangspunkt politiet, som står for overholdelsen af reglerne for
standsning og parkering.
Side 6/41
1
Lov nr. 1559 af 18. december 2018
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0007.png
Imidlertid giver færdselslovens § 122 a, stk. 1, kommunerne hjemmel til helt
eller delvist at overtage parkeringskontrollen fra politiet. I skrivende stund har
ca. 50 kommuner benyttet sig af denne mulighed.
I forbindelse med den ovenfor omtalte ændring af færdselsloven ændredes
færdselslovens § 122 a også.
Det blev tilføjet, at transportministeren kan bestemme, at kontrollen med
overholdelsen af standsning og parkering helt eller delvis overlades til Færd-
selsstyrelsen.
Ændringen gav hjemmel til, at Færdselsstyrelsen siden 1. januar 2019 har haft
ansvaret for kontrollen af bl.a. 25 timers tidsbegrænsningen på de statslige
rastepladser.
Private parkeringsselskaber
Som udgangspunkt er der tale om et privatretligt anliggende mellem på den
ene side bilisten og på den anden side parkeringsselskabet, når bilister parkerer
på offentligt tilgængeligt privat område, f.eks. parkeringspladser ved indkøbs-
centre m.v.
Imidlertid blev der ved en ændring af færdselsloven tilbage i 2014
2
tilføjet en
bestemmelse, jf. færdselslovens § 122 c, som nærmere regulerer nogle mini-
mumskrav i forbindelse med udstedelse af private parkeringsafgifter.
Der gælder således et krav om tydelig skiltning, så bilisten har mulighed for at
sætte sig ind i, hvilke restriktioner der gælder på området.
Endvidere er det et krav, at den, der pålægger parkeringsafgiften, skal være
tilmeldt Parkeringsklagenævnet (se nedenfor), ligesom der skal være vejledt om
klageadgangen til nævnet.
Det private parkeringsklagenævn
I folketingssamlingen 2016/17 ændredes færdselsloven, således at de private
parkeringsselskaber blev forpligtet til at oprette et uafhængigt parkeringskla-
genævn. Det følger af færdselslovens § 122 d.
Siden 1. juli 2018 har klagenævnet fungeret.
Konkret består det af et sekretariat, som har til opgave at besvare henvendelse
til Parkeringsklagenævnet og forberede klagesagerne til behandling i nævnet.
Selve nævnet består af en formand, som er dommer, samt repræsentanter fra
Forbrugerrådet Tænk, FDM og DPPB (Danske Private Parkeringsselskabers
Brancheforening).
Side 7/41
2
Lov nr. 169 af 26. februar 2014
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0008.png
Parkeringsklagenævnet kun kan behandle klager over private parkeringsafgif-
ter pålagt på offentligt tilgængeligt privat området. Dermed kan nævnet ikke
behandle klager over parkeringsafgifter pålagt af eksempelvis kommunerne.
Det bemærkes, at det fremgår af betænkningen til lovforslaget af 27. april 2017,
at Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Radikale Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget indstillede, at der foretages
en evaluering af klagenævnet, når nævnet har været aktivt i højest 3 år for bl.a.
at afdække, om parkeringsafgifter og kontrolafgifter er steget voldsomt i perio-
den, med henblik på at vurdere, om der skal foretages lovmæssige justeringer
af ordningen.
Side 8/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0009.png
Det danske vejnet
I Danmark er der jf. en opgørelse fra 1. januar 2017 i alt 74.516 km offentlige
veje, heraf administreres 3.803
3
km af staten ved Vejdirektoratet og 70.713 km
af kommunerne som kommuneveje.
Offentlige veje er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færd-
sel, og som administreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje
(vejloven).
Udover offentlige veje udgøres det danske vejnet af private fællesveje, hvoraf
der er registreret ca. 24.000 km, og af rent private veje. Efter de gældende reg-
ler er kommunerne alene forpligtet til at opgøre længden af private fællesveje i
byer og bymæssige områder
4
Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentli-
ge veje, jf. ovenfor, og som tjener som færdselsareal for en anden ejendom end
den ejendom, som vejen ligger på. Det er desuden en betingelse, at ejendom-
mene ikke ejes af samme ejer/personkreds. Der er intet til hinder for, at kom-
munen eller staten ejer den ejendom, hvorpå den private fællesvej ligger.
Sund og Bælt Holding A/S administrerer 41 km faste vejforbindelser, der retligt
set er private veje.
Vejlovgivningen består i dag af to love, vejloven og privatvejsloven, samt en
række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i disse love. Bortset fra enkelte
bestemmelser i privatvejslovens kapitel 3 er rent private veje ikke reguleret af
vejlovgivningen.
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014 af lov om offentlige veje m.v.
Den gældende vejlov (lov om offentlige veje
5
) trådte i kraft den 1. juli 2015 og
afløste den tidligere vejlov, der var trådt i kraft 1. april 1972.
Formålet med vejloven er grundlæggende at regulere og sikre drift, vedligehold
og udvikling af det offentlige vejnet, dvs. kommunevejene og statsvejene, her-
under sikre, at der i den forbindelse sker et samarbejde mellem de forskellige
vejmyndigheder (Vejdirektoratet og de 98 kommuner).
Vejloven består af 12 kapitler:
Længde af statsvejene er pr. 1. januar 2019 opgjort til 3.820 km.
Det vil sige private fællesveje i byzone og sommerhusområder, som fastlagt i henhold til planlovens
regler, samt private fællesveje i et mindre antal landsbyer i landzone. Der henvises til privatvejslovens §
3. Kommunerne indrapporterer deres registreringer til Det Centrale Vej- og Stiregister, som forvaltes af
Vejdirektoratet.
5
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. decem-
ber 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017.
3
4
Side 9/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0010.png
Kap. 1: Lovens formål, anvendelsesområde og definitioner
I lovens § 1 opregnes lovens hovedformål, bl.a. sikring af et velfungerende og
sammenhængende vejnet, mobilitet på vejene til gavn for samfundsøkonomien
og udvikling i alle dele af Danmark samt sikring af et højt miljøbeskyttelsesni-
veau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter.
Kap. 2: Vejmyndighederne og deres opgaver (§§ 4-17)
Reglerne i dette kapitel redegør for vejmyndighedernes opgaver i forbindelse
med administration af deres vejnet, herunder op- og nedklassificering af veje-
ne.
I lovens § 8 findes hovedbestemmelsen om, at vejmyndigheden har pligt til at
sørge for, at dens offentlige veje er i god og forsvarlig stand i forhold til færds-
lens art og størrelse, samt at vejmyndigheden afholder udgifter til disse arbej-
der, medmindre andet er bestemt i henhold til loven eller er aftalt.
Lovens udgangspunkt er således, at Danmark består af 99 indbyrdes uafhængi-
ge vejmyndigheder.
Kap. 2 A. Miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg
Reglerne i kap. 2 a blev indført med lov nr. 658 af 8. juni 2016. Bestemmelser-
ne i §§ 17 a til 17 m implementerer VVM-direktivets art. 2, stk. 1 og art. 4, stk. 1,
samt direktivets bilag I og II for så vidt angår statslige vejanlæg. Reglerne er
beskrevet yderligere i bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning,
samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet
(VVM) samt om administrationen af internationale naturbeskyttelsesområder
og beskyttelse af visse arter, for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojek-
ter.
Kap. 3 - Vejplanlægning
Reglerne fremgår af §§ 18-25. Vejmyndigheden udarbejder en vejplan for samt-
lige offentlige veje under sin administration for anlæg af nye veje, større flyt-
ninger af bestående veje og andre større anlægsarbejder, herunder væsentlige
ændringer i vejens tværprofil.
Formålet med bestemmelserne er dels at sikre, at der er et planlægningsgrund-
lag for udbygningen og administrationen af vejnettet hos de respektive
vejmyndigheder, dels at sikre, at de enkelte vejmyndigheder samarbejder om
vejnettet med henblik på at optimere dets offentliges investeringer i vejnettet.
Reglerne spiller en mindre praktisk rolle for den kommunale vejplanlægning,
som hovedsageligt sker i overensstemmelse med planlovens bestemmelser om
kommuneplaner og lokalplaner.
Side 10/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0011.png
Kap. 4 - Vejbidrag m.v. §§ 26-39
Med reglerne i dette kapitel kan vejmyndighederne pålægge ejere af ejendom-
me, der grænser til eller kommer til at grænse op til anlæg af nye offentlige veje
eller udvidelse af eksisterende offentlige veje, at afholde udgifterne til vejan-
lægget, hvis ejendommen har eller skal have tilladelse til adgang til vejen.
Kap. 5 - Sikring af vejanlæg §§ 40-47
Bestemmelserne om vejbyggelinjer giver vejmyndigheden mulighed for at sik-
re, at eksisterende veje kan udvides, og at vejmyndigheden kan varetage hensy-
net til færdslen i øvrigt på disse veje. Bestemmelserne giver også vejmyndighe-
den mulighed for at sikre arealerne til etablering af nye veje eller flytning af
bestående veje samt fri oversigt i vejkryds for sådanne fremtidige veje.
Der er her tale om en principiel erstatningsfri regulering af ejendommene med
det formål at begrænse de fremtidige erstatninger i tilfælde af ekspropriation til
vejanlæggene og dermed sikre, at vejanlæggene kan gennemføres.
Kap. 6 - Adgangsforhold til offentlige veje §§ 48-59
Reglerne omhandler vejmyndighedernes administration af adgangsforhold til
offentlig vej, herunder spørgsmålet om fornøden vejadgang ved ombygning
eller nyetablering af offentlig vej, godkendelse af en ny adgang samt godkendel-
se af ændret brug af en eksisterende adgang.
For en de fleste overordnede veje gælder, at der ofte vil være fastsat adgangsbe-
stemmelser for vejstrækningen, dvs. varige begrænsninger i hvordan og til hvil-
ket formål ejendommenes adgange til vejen udnyttes.
Kapitel 6 indeholder endvidere bestemmelser om grundejernes adgang til at
kræve deres ejendom overtaget med erstatning, hvis vejmyndighedens afgørel-
ser om adgange indebærer, at ejendommene ikke kan udnyttes på en hensigts-
mæssig og økonomisk forsvarlig måde.
Kap. 7 - Udskillelse af vejareal i matriklen og hævd §§ 60-61
Bestemmelserne skal sikre vejmyndighedernes ejendomsret til deres vejareal
og pålægger derfor vejmyndigheden at sørge for at få udskilt vejens areal i ma-
triklen. med et litranummer. Når dette er sket, kan hævd ikke vindes over veja-
realet. Denne regel har eksisteret siden 1957.
Kap. 8 - Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse §§ 62-72
Reglerne fastslår, at vejmyndigheden som hovedregel har pligt til at renholde
og vintervedligeholde sine veje og stier. Hertil kommer, at det af reglerne også
fremgår, hvornår og i hvilket omfang vejmyndigheden kan pålægge tilgrænsen-
de grundejere pligter at udføre disse renholdelses- og vintervedligeholdelses-
forpligtigelser på fortov og offentlige stier langs grundejernes ejendomme. I
samme forbindelse fremgår det tillige, hvornår vejmyndigheden kan bestemme,
at den selv udfører de pligter, som den har pålagt borgerne, men for borgernes
Side 11/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0012.png
regning. Kommunen fører tilsyn med, om grundejerne efterlever de pålagte
forpligtigelser.
Kap. 9 - Råden over vejareal §§ 73-93
Reglerne omfatter vejmyndighedernes administration af forskellige typer af
råden af ikke-trafikal karakter over offentligt vejareal, så som tilladelse til op-
gravning (bl.a. i forbindelse med ledningsarbejder), placering af genstande på
vejareal (særlig råden), tilledning af spildevand og overfladevand mv. til vejare-
alet, opsætning og nedtagning af valgplakater, etablering af faste genstande
over vejarealet (ex. karnapper, altaner mv.), beskæring af beplantning, etable-
ring af tankanlæg, betaling for parkering, anbringelse af vejskilte og færdsels-
tavler mv. samt pålæg om opsætning af hegn mod vej.
Som hovedregel er trafikal benyttelse af en offentlig vej eller offentlig sti tilladt
uden forudgående tilladelse, medmindre der er afmærket noget andet. Al an-
den form for råden over vejens areal kræver som udgangspunkt tilladelse. Det
skyldes bl.a., at vejmyndigheden skal kunne sikre, at vejen kan benyttes til sit
formål, det vil sige som areal for trafikanterne. Det betyder, at man skal have
en tilladelse, hvis man ønsker at benytte vejarealet til andre formål.
Kap. 10 - Ekspropriation og taksation §§ 94-123
Reglerne hjemler ret for vejmyndighederne til at ekspropriere til offentlig vej og
sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Vejmyndigheden kan også
ekspropriere til privat fællesvej, når det er nødvendigt, fordi et projekt på en
offentlig vej afskærer den hidtidige adgang fra private ejendomme eller private
fællesveje til det offentlige vejnet. Bestemmelserne indeholder tillige en række
procedurebestemmelser, som vejmyndighederne skal iagttage, når de gennem-
fører en ekspropriation. Endvidere er der indeholdt en række bestemmelser om
taksationsmyndighedernes rolle i forbindelse med ekspropriationens erstat-
ningsspørgsmål.
En række andre love, herunder miljø- og planlove, henviser til vejlovens proce-
dureregler for ekspropriation.
Kap. 11 - Nedlæggelse af kommuneveje §§ 124-128
Kommunalbestyrelsen bestemmer i henhold til vejlovens § 15, hvilke bestående
kommuneveje, der skal nedklassificeres eller nedlægges. I den forbindelse skal
procedurereglerne i kap. 11 iagttages. Reglerne har til formål at sikre, at de be-
rørte borgere bliver fuldt ud informerede om vejens stand før en nedklassifice-
ring, inden den overdrages til de berørte grundejeres vedligeholdelse, og at
kommuneveje ikke nedklassificeres med et aktuelt, omfattende vedligeholdel-
sesbehov.
Side 12/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0013.png
Kap. 12 - Administrative bestemmelser, klager, straf m.v. §§ 129-141
Bestemmelserne i dette kapitel vedrører dels administrative bestemmelser om
klager, tvister, bøder og straf, ligesom den indeholder ikrafttrædelsesbestem-
melser.
Hertil kommer bestemmelser om konkurrenceudsættelse for vejmyndigheder-
ne samt påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold. Endelig indeholder be-
stemmelserne en bemyndigelse for ministeren til at indføre en række regler om
anlæg, drift og vedligehold af offentlige veje, entreprisebetingelser, anvendelse
af intelligente transportsystemer, gennemførelse af EU-regler mv. samt gebyrer
for klagesagsbehandling af klager over kommunernes afgørelser efter vejlovens
bestemmelser.
Bekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 af lov om private fællesveje
Den gældende privatvejslov (lov om private fællesveje
6
) trådte i kraft den 1.
januar 2012, og afløste den gamle privatvejslov fra 1973.
Kendetegnende for lov om private fællesveje er, at der er tale om en borgernær
regulering.
Private fællesveje er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller de
ejendomme, som arealet ligger på, har fået ret til at benytte som færdselsareal.
Retten er som udgangspunkt af privatretlig karakter, idet retten til at benytte
de pågældende veje hviler på et særligt grundlag, typisk en aftale, der kan være
sikret ved tinglyst servitut.
Private fællesveje i byer og bymæssige områder kan som udgangspunkt lovligt
benyttes af andre end de vejberettigede. Disse veje indgår således i vidt omfang
sammen med de offentlige veje i det almindelige vejnet og er derfor undergivet
en offentligretlig regulering gennem privatvejslovens regler. De offentligretlige
interesser, der knytter sig til de private fællesveje, varetages af kommunerne
(vejmyndighederne).
Private fællesveje på landet, der ikke umiddelbart indgår i det almindelige vej-
net, er forbeholdt de vejberettigedes og vejejerens færdsel. Vejmyndighedens
rolle er begrænset til at sikre, at eksisterende veje er vedligeholdt og ikke ned-
lægges uden vejmyndighedens tilladelse.
Privatvejsloven er opbygget i 4 afsnit og 16 kapitler:
Afsnit I, kapitel 1-4
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Reglerne i afsnit I, §§ 1-10, indeholder dels en formålsbestemmelse
og hvoraf
det fremgår, at vejmyndigheden med denne lov skal sikre, at de private fælles-
veje er indrettet teknisk forsvarligt, så vejene er i god og forsvarlig stand i for-
6
Side 13/41
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. decem-
ber 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0014.png
hold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner i forbindelse med vejene
ikke er i strid med den offentlige planlægning.
Afsnit II, kap. 5-7
Private fællesveje på landet (kapitel 5-7)
Bestemmelserne i §§ 11-24 blev grundlæggende revideret i 2014 i lov nr. 1520 af
27. december 2014 om offentlige veje m.v. Bestemmelserne er udtryk for den
beskedne offentligretlige interesse i disse veje og giver således alene vejmyn-
digheden mulighed for at tage stilling til vejenes nedlæggelse og omlægning,
vedligeholdelse samt vintervedligeholdelse og renholdelse.
Afsnit II, kap. 8-12
Private fællesveje i byer og bymæssige områder
Reglerne i afsnit III, §§ 25-86, afspejler, at de offentligretlige interesser i at
kunne regulere de private fællesveje i byer og bymæssige områder er betydeligt
større end ved private fællesveje på landet.
Kommunalbestyrelsen skal således tage stilling til en lang række spørgsmål,
f.eks. vejudlæg, ibrugtagning af udlagte private fællesveje, istandsættelse og
vedligeholdelse, forskellige typer af råden over vejareal
herunder færdselsre-
gulerende foranstaltninger, belysning, beplantning, adgangsforhold, særlig
råden, valgplakater, opgravning og ledninger, nedlæggelse og omlægning af
vejene samt vintervedligeholdelse og renholdelse.
Et særligt forhold, der gør sig gældende, er, at vejmyndighedens tilladelser i
forbindelse med færdselsregulerende foranstaltninger, adgangsforhold og sær-
lig råden, alene er offentligretlige tilladelser, dvs. udtryk for at vejmyndigheden
(og politiet) ikke finder, at der er almene, offentligretlige hensyn
ex. trafikale
hensyn
der taler imod det ansøgte. Om ansøger herefter kan udnytte den
offentligretlige tilladelse, er et privatretligt spørgsmål mellem vejejer og inde-
haveren af tilladelsen.
Afsnit IV, kap. 13–16 - Administrative bestemmelser, straf m.v.
Reglerne i afsnit IV, §§ 87-106, vedrører dels administrative bestemmelser om
klager, tvister, bøder og straf, ligesom den indeholder ikrafttrædelsesbestem-
melser. Hertil kommer bestemmelser om konkurrenceudsættelse for vejmyn-
dighederne samt påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold. Endvidere inde-
holder bestemmelserne en bemyndigelse for ministeren til at gennemføre EU-
regler mv. samt gebyrer for klagesagsbehandling af klager over kommunernes
afgørelser efter privatvejslovens bestemmelser. Endelig er der indeholdt en
række forskellige bestemmelser om taksation, udstykning, bortfald af servitut-
bestemmelser, politiets bistand m.v.
Side 14/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0015.png
Gods- og buskørsel
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 af lov om godskørsel, som senest
ændret ved lov nr. 735 af 8. juni 2018
Godskørselsloven regulerer godskørsel for fremmed regning, hvorved forstås
kørsel mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor godset ikke til-
hører eller på anden måde er knyttet til den registrerede bruger af bilen. Ved
lovens seneste ændring blev lovens anvendelsesområde udvidet til også at om-
fatte godskørsel for fremmed regning i varebiler under nærmere angivne speci-
fikke betingelser.
Efter loven kræver det tilladelse at udføre godskørsel for fremmed regning.
Tilladelserne udstedes af Færdselsstyrelsen. Loven fastsætter en række betin-
gelser for meddelelse af tilladelse, som virksomheder og transportledere skal
opfylde. Endelig regulerer loven betingelserne for tilbagekaldelse af tilladelser.
Betingelserne følger i vid udstrækning af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingel-
ser for udøvelse af vejtransporterhvervet, der dog ikke omfatter varebiler.
De øvrige nationale betingelser for udstedelse af tilladelse til en virksomhed
fastsætter, at en tilladelse kan meddeles en virksomhed, der ikke er under re-
konstruktionsbehandling eller konkurs, ikke har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, og som gør det antageligt, at den vil kunne udøve virksomheden på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Loven regulerer også spørgsmålet om løn- og arbejdsvilkår. Det følger således
af lovens § 6, stk. 3, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster. Med Højesterets dom af 4. februar 2015
den såkaldte
NORTRA-dom
fastslog Højesteret, at bestemmelsen skal forstås således, at
enhver kollektiv overenskomst uanset dens indhold lever op til lovens krav.
Bekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2011 af lov om buskørsel, som senest
ændret ved lov nr. 1538 af 19. december 2017
Buskørselsloven regulerer erhvervsmæssig personbefordring i busser, hvormed
forstås et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end
ni personer føreren medregnet. Loven er i vid udstrækning opbygget på samme
som godskørselsloven.
Efter loven kræver det tilladelse at udføre erhvervsmæssig personbefordring i
busser. Tilladelserne udstedes af Færdselsstyrelsen. Loven fastsætter en række
betingelser for meddelelse af tilladelse, som virksomheder og transportledere
skal opfylde. Loven fastsætter desuden en række betingelser for tilbagekaldelse
af tilladelser. Betingelserne følger i vid udstrækning af Europa-Parlamentets og
Side 15/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0016.png
Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.
De øvrige nationale betingelser for udstedelse af tilladelse til en virksomhed
fastsætter, at en tilladelse kan meddeles en virksomhed, der ikke er under re-
konstruktionsbehandling eller konkurs, ikke har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, og som gør det antageligt, at den vil kunne udøve virksomheden på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Loven regulerer også spørgsmålet om løn- og arbejdsvilkår. Det følger således
af lovens § 18, stk. 2, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster. Med Højesterets dom af 4. februar 2015
den såkaldte
NORTRA-dom
fastslog Højesteret, at bestemmelsen skal forstås således, at
enhver kollektiv overenskomst uanset dens indhold lever op til lovens krav.
EU-retsakter
Køre- og hviletidsforordningen (forordning 561/2006)
Køre- og hviletidsreglerne finder anvendelse for godstransport med et køretøj,
hvis tilladte totalvægt er på over 3,5 ton, og for personbefordring med et køre-
tøj, der er beregnet til befordring af mere end ni personer, inklusive føreren.
Køre- og hviletidsreglerne indeholder regler om køretid, hviletid og pauser.
Der forhandles om en revision af forordningen i forbindelse med forhandlin-
gerne om Vejpakken.
Side 16/41
Cabotageforordningen (forordning 1072/2009)
Cabotageforordningen indeholder reglerne om adgangen til markedet for in-
ternational godskørsel, herunder reglerne om cabotagekørsel. Cabotagekørsel
er national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i
en værtsmedlemsstat i overensstemmelse med forordningen. Reglerne om ca-
botagekørsel er en midlertidig begrænsning af det indre marked.
Det fremgår bl.a. af forordningen, at virksomheder i tilslutning til en indgående
international transport har ret til at udføre op til tre cabotagekørsler i værts-
medlemsstaten inden for syv dage efter den internationale transport.
Der forhandles om en revision af forordningen i forbindelse med forhandlin-
gerne om Vejpakken.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0017.png
Forordningen om adgang til erhvervet (forordning 1071/2009)
Forordningen fastsætter regler for adgangen til og udøvelsen af vejtransporter-
hvervet. Den finder som udgangspunkt anvendelse på alle vejtransportvirk-
somheder, der er etaleret i EU og udøver vejtransporterhvervet.
Det fremgår bl.a. af forordningen, at virksomheder, der udøver vejtransporter-
hvervet, skal have et faktisk etableret og varigt forretningssted i en medlems-
stat, udvise god vandel, have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag og have de
nødvendige faglige kvalifikationer.
Der forhandles om en revision af forordningen i forbindelse med forhandlin-
gerne om Vejpakken.
Side 17/41
Busforordningen (forordning 1073/2009)
Busforordningen indeholder regler om adgangen til det internationale marked
for buskørsel, herunder buscabotage. Bestemmelserne om buscabotage er for-
muleret vagt og uklart i forordningen som en midlertidig aktivitet, der kan fo-
regå i en begrænset periode.
En revision af busforordningen er en del af Kommissionens Vejpakke. For-
handlingerne herom er ikke påbegyndt i Rådet endnu, mens at Parlamentet har
vedtaget sin politiske holdning.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0018.png
Syn
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 af lov om godkendelse og syn af
køretøjer
Loven samler alle bestemmelser om godkendelse og syn af køretøjer i en selv-
stændig lov, som før var spredt ud forskellige steder i bl.a. færdselsloven. Lo-
ven regulerer Trafikstyrelsens (i dag Færdselsstyrelsens) kompetence på syns-
området.
Loven oplister, hvilke køretøjer Færdselsstyrelsen kan indkalde til periodisk
syn samt sanktionsbestemmelser, hvis den registrerede ejer eller bruger af et
køretøj, ikke fremstiller køretøjet til syn efter indkaldelse. Loven giver i den
forbindelse Færdselsstyrelsen tilladelse til a) udstedelse af administrative bø-
deforelæg for manglende fremstilling til syn, b) udstedelse af påbud om afleve-
ring af nummerplader samt c) udstedelse af administrative bødeforelæg i til-
fælde af manglende aflevering af nummerplader fra køretøjet.
Loven har liberaliseret markedet for syn af køretøjer, således at private auto-
værksteder og private synsvirksomheder kan foretage syn og omsyn af køretø-
jer. Loven giver Færdselsstyrelsen hjemmel til at føre tilsyn med disse virk-
somheder. Det er endvidere Færdselsstyrelsen, der står for at give tilladelse til
at sådanne virksomheder kan foretage syn eller omsyn af køretøjer. Loven
fastsætter endvidere en række betingelser for meddelelse af tilladelse, som
virksomheder skal opfylde. Loven regulerer ligeledes betingelserne for tilbage-
kaldelse af tilladelser. Endelig indeholder loven hjemmel til, at der som led i
Færdselsstyrelsens tilsyn med synsvirksomheder og omsynsvirksomheder kan
udføres kontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden.
Side 18/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0019.png
Kollektiv Trafik
Togtrafik
Transport- og Boligministeriet har indgået følgende kontrakter om togtrafik:
Kontrakt af 16. april 2015 med DSB om trafik udført som offentlig
service i perioden 2015-2024
Kontrakt af 25. marts 2009 med Arriva om passagertrafik udført som
offentlig service i Midt- og Vestjylland i perioden 2010-2018/2020
Kontrakt af 4. februar 2019 med Arriva om passagertrafik udført som
offentlig service i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen i
perioden 2020-2028/2030
Side 19/41
Der er desuden indgået en række tillægskontrakter til DSB-kontrakten og den
nuværende Arriva-kontrakt.
Kontrakternes indhold er reguleret ved/påvirket af nedenstående lovgivning og
politiske aftaler (se notat om politiske aftaler), sorteret efter type og dato.
Lovgivning
Direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (direktiv
2012/34)
Direktivet regulerer blandt andet betingelser for operatørers adgang til tjene-
steydelser fra infrastrukturforvaltere, opkrævning af afgifter fra operatører for
brug af infrastruktur og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, herunder
prioriteringen af godstrafik, offentlig servicetrafik og fri trafik (kommerciel
trafik).
Forordningen om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (forordning
1371/2007)
Forordningen fastsætter jernbanepassagerers forpligtelser ved rejser samt de-
res rettigheder vedrørende rejsevilkår, rejseinformation, billetkøb, klagead-
gang, assistance til handicappede/bevægelseshæmmede og kompensation ved
forsinkelser, aflysninger og bortkommet bagage.
Forordningen om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (”PSO-
forordningen”) med senere ændringer (1370/2007 )
Forordningen regulerer udbud af kontrakter om offentlig trafikbetjening.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0020.png
Bekendtgørelse nr. 1258 af 5. november 2018 om Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet:
Bekendtgørelsen regulerer de afgifter og gebyrer, styrelsen og nævnet opkræver
fra operatører for udstedelse og ændring af diverse certifikater, godkendelser
og tilladelser henholdsvis behandling af sager i nævnet.
Bekendtgørelse nr. 1465 af 5. december 2016 om køretøjers tekniske kompati-
bilitet med jernbanenettet:
Bekendtgørelsen regulerer en lang række tekniske krav, som køretøjer skal
opfylde for at kunne godkendes til kørsel på det danske jernbanenet.
Bekendtgørelse nr. 1379 af 1. december 2015 om betaling for brug af statens
jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane m.v.:
Bekendtgørelsen regulerer blandt andet de infrastrukturafgifter (opdelt i en
togkilometerafgift og broafgifter for passage af Storebælt og Øresund) og afgif-
ter for eventuelle ekstra ydelser, Banedanmark opkræver fra operatører.
Bekendtgørelse nr. 1245 af 10. november 2015 om tildeling af jernbaneinfra-
strukturkapacitet (kanaler) m.v.:
Bekendtgørelsen regulerer, hvordan Banedanmark tildeler kanaler (retten til at
køre på nærmere angivne strækningsafsnit på nærmere angivne tidspunkter),
og gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af
21. november 2012.
Side 20/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0021.png
Kollektiv Trafik
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015 af lov om trafikselskaber
Lov om trafikselskaber
7
stammer fra kommunalreformen, hvor det blev obliga-
torisk, at alle kommuner og regioner skulle være med i et trafikselskab. Samti-
dig blev det fastlagt, at der skulle være ét trafikselskab (Movia), der dækker
Region Sjælland og Region Hovedstaden (dog undtagen Bornholm). Loven
fastlægger, at al offentlig servicetrafik skal foregå i regi af trafikselskaberne. Det
er kommuner og regioner, der bestiller og betaler for trafikken. Desuden kan
kommuner og regioner vælge at lade trafikselskabet stå for øvrig trafik, som
kommunen eller regionen skal varetage iht. anden lovgivning.
Loven fastlægger ikke et bestemt serviceniveau for den trafik, som trafikselska-
berne varetager, dvs. buskørsel og flextur (individuel kørsel, som er åben for
alle) . Fsva. togtrafik på privatbaner er der dog fastlagt et vist minimumsom-
fang og fsva. individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, blinde
og stærkt svagsynede har de visiterede et retskrav på min. 104 ture pr. år. Tra-
fikselskaberne er ansvarlige for fastsættelse af takster, billetteringssystemer,
køreplaner samt for koordinering og planlægning af den offentlige servicetra-
fik.
Der er siden 2005 foretaget en del ændringer af loven og de seneste trådte i
kraft 1. juli 2019 og handlede om hhv. sammenlægning af rejsekortets og rejse-
planens funktioner i én digital mobilitetstjeneste og forenkling og sænkelse af
afstandskravet til fjernbuskørsel til 75 km.
Taxiloven
Taxiloven
8
trådte i kraft 1. januar 2018 og var en udmøntning af en politisk
aftale om modernisering af taxiloven mellem Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti.
Med loven indførtes én type af tilladelser til erhvervsmæssig persontransport i
biler. Alle der opfylder de betingelser, der fremgår af loven, fx krav til vandel og
egenkapital, vil når den indførte overgangsperiode slutter 31. dec. 2020, kunne
få en tilladelse. I den nuværende overgangsperiode er der et loft over antallet af
tilladelser, således at der hvert kvartal trækkes lod blandt ansøgerne om 125
tilladelser, og fra og med juli 2019 er 50 af de 125 tilladelser øremærket til
nulemissionsbiler.
En tilladelse iht. taxiloven kan bruges overalt i landet. For at køre taxikørsel
kræves, at indehaveren af en tilladelse er tilknyttet et kørselskontor og der stil-
Lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015
senest ændret ved lov nr. 129 A og 129 B af 28. februar
2019
8
Lov nr. 1538 af 19. december 2017 - ændret ved lov nr. 557 af 7. maj 2019
7
Side 21/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0022.png
les tillige særlige krav til bilerne i form af taxameter, kontroludstyr og kamera-
overvågning. Desuden skal chaufførerne have et chaufførkort.
Kørselskontorerne har således eneret på at sælge taxikørsel og de er derfor på-
lagt en række pligter over for myndighederne og kunderne. Disse bestemmelser
giver mulighed for øget kontrol med branchen og bedre forbrugerbeskyttelse.
Med loven er der fastlagt et landsdækkende prisloft og der er indført mulighed
for at aftale en fast pris på en taxitur, som ligger under prisloftet.
Det er aftalt, at loven skal evalueres efter 1, 3 og 6 år. Den første evaluering er
under udarbejdelse.
Loven administreres af Færdselsstyrelsen.
Cityringsloven
9
Loven handler om projektering og anlæg af Cityringen, afgreningen til hhv.
Nordhavnen og Sydhavnen, udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station samt
drift af den samlede metro inkl. de oprindelige linjer.
I loven er der indført et særligt regelsæt for gener og forurening fra anlægsar-
bejderne for på den ene side at sikre anlæggets fremdrift og på den anden side
sikre ordentlige forhold for naboerne. Dette regelsæt gælder også for anlægget
af de endnu ikke færdiggjorte etaper.
Driften af metroen er derimod ikke underlagt særlige regler iht cityringsloven
og det er derfor de almindelige regler i miljøbeskyttelsesloven, der finder an-
vendelse.
Kvalitetstillægget i metroen er i det oprindelige lovgrundlag forudsat som en
del af finansieringen af Cityringen.
Letbanelovene
Der er tre letbanelove; lov om Aarhus Letbane
10
, lov om Odense Letbane
11
og
lov om letbane på Ring 3
12
. Alle tre love fastlægger linjeføringen for de respek-
tive letbaner og fastlægger ligeledes finansieringen og organiseringen af letba-
neselskaberne.
Anlægslovene giver mulighed for, at der foretages de fornødne ekspropriationer
og andre nødvendige retslige skridt for at anlægget kan muliggøres.
Staten er ikke længere med i nogle af letbaneselskaberne, men yder alene et
tilskud til anlæggene.
Lov nr. 552 af 6. juni 2007
som senest ændret ved lov nr. 1566 af 18. dec. 2018
Lov nr. 432 af 16. maj 2012, som ændret ved lov nr. 155 af 18. feb. 2015
11
Lov nr. 151 af 18. feb. 2015
12
Lov nr. 165 af 26. feb. 2014- som senest ændret ved lov nr. 1564 af 18. dec. 2018
9
10
Side 22/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0023.png
DSB
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 574 af 7. maj 2019 af lov om DSB
DSB blev i 1999 med hjemmel i lov nr. 485 af 1. juli 1998 omdannet fra en
statsvirksomhed til en selvstændig offentlig virksomhed. DSB overtog den af
statsvirksomheden DSB hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og
passiver og indtrådte i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse her-
med. DSB’s formue holdes adskilt fra statens. DSB ledes af en bestyrelse. DSB’s
årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den seneste
ændring af lov om DSB, lov nr. 276 af 26. marts 2019 muliggjorde, at DSB fik
mulighed for at forestå udvikling af DSB’s ejendomme gennem sit datterselskab
DSB Ejendomsudvikling A/S.
Side 23/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0024.png
Jernbane
Lovgivning
Jernbanelov nr. 686 af 27. maj 2015
Jernbaneloven
13
er den centrale lovgivning for infrastrukturen på jernbaneom-
rådet. Jernbaneloven fastlægger rammerne for jernbanetrafikken. Jernbanelo-
ven sikrer, at jernbanetransporten tilrettelægges og gennemføres under hensyn
til sikkerhed, fremkommelighed og god samfundsøkonomi. Jernbaneloven
implementerer endvidere EU-retsakter med henblik på at sikre optimale vilkår
for fortsat udvikling samt vækst i gods- og passagertransport på tværs af lande-
grænser.
Jernbaneloven i et EU-retligt perspektiv
Jernbaneloven og de dertilhørende bekendtgørelser implementerer flere direk-
tiver, som er udarbejdet af den Europæiske Union. Dette omfatter blandt andet
direktivet om et fælleseuropæisk jernbaneområde
14
og interoperabilitetsdirek-
tivet
15
og jernbanesikkerhedsdirektivet
16
. Dertil kommer en række forordnin-
ger, der gælder umiddelbart, uden yderligere implementering i national lovgiv-
ning. Formålet med EU-retsakterne er at harmonisere reglerne for det europæ-
iske jernbaneområde med henblik på at sikre optimale vilkår for fortsat udvik-
ling samt vækst i gods- og passagertransport på tværs af landegrænser.
Jernbaneloven
en rammelov for jernbaneområdet
Jernbaneloven er indrettet som en rammelovgivning, der i vidt omfang bemyn-
diger transportministeren til at fastsætte yderligere regler på jernbaneområdet
ved bekendtgørelse. Dette er særligt formålstjenligt grundet det store antal
retsakter fra den Europæiske Union, der løbende skal implementeres på jern-
baneområdet. Endvidere kan ministeren delegere sin kompetence til bl.a. Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Banedanmark, således at styrelserne kan ud-
øve ministerens beføjelser i henhold til Jernbaneloven. Dette følger af jernba-
nelovens § 112. Bemyndigelsen er udnyttet ved hhv. bekendtgørelse om Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af
visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter
17
og bekendtgørelse om
Banedanmarks opgaver og beføjelser
18
. Der er dags dato ifølge retsinformati-
on.dk 71 gældende bekendtgørelser med hjemmel i den nuværende Jernbane-
lov
19
. Dertil kommer yderligere bekendtgørelser, der fortsat er i kraft på jern-
baneområdet med hjemmel i tidligere love på jernbaneområdet.
13
Side 24/41
14
Lov nr. 686 af 27/05/2015 med senere ændringer (herefter Jernbaneloven)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles
europæisk jernbaneområde (omarbejdning) med senere ændringer
15
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernba-
nesystemet i Den Europæiske Union (omarbejdning)
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU
med senere ændringer
17
Bekendtgørelse nr. 1197 af 28/09/2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser,
klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter
18
Bekendtgørelse nr. 1276 af 20/11/2015 om Banedanmarks opgaver og beføjelser med senere ændrin-
ger
19
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=170457&rg=8
(pr. 26. september 2019)
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0025.png
Side 25/41
Banedanmarks rolle som infrastrukturforvalter
Banedanmark forvalter statens infrastruktur, jf. jernbanelovens § 16. Det bety-
der, at Banedanmark er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og trafikstyring af
jernbaneinfrastrukturen, jf. jernbanelovens § 3.
Banedanmarks opgaver og beføjelser fremgår af den tidligere omtalte delegati-
onsbekendtgørelse
20
, der bl.a. beskriver opgaverne i forbindelse med den dagli-
ge virksomhed: planlægning, udvikling, anlæg, drift, vedligeholdelse og forny-
else af infrastrukturen, samt trafikstyring og trafikinformation, herunder udar-
bejdelse af køreplaner, tildeling af kapacitet mv. Banedanmark fastsætter og
opkræver afgifter for benyttelse af infrastruktur og yder rådgivning mv. til
Transportministeriet. Desuden forsyner Banedanmark jernbanevirksomheder-
ne med kørestrøm, og jernbanevirksomheder og telekommunikationsvirksom-
heder med teleydelser.
Bekendtgørelsen bemyndiger desuden Banedanmark til at udøve visse af trans-
portministerens beføjelser i nærmere opremsede anlægslove. Det drejer sig fx
om varetagelse af beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og
bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, i det omfang, det er nødvendigt
for gennemførelsen af anlægget, samt pålæg af byggelinjer mv. Herudover kan
Banedanmark i særlige tilfælde ekspropriere en ejers ejendom (fremrykket
ekspropriation), efter ejers anmodning.
Banedanmark løser desuden en række opgaver, der ikke er snævert forbundet
med at være statens infrastrukturforvalter. Banedanmark fungerer som uddan-
nelsescenter for hele branchen for en række uddannelser, samt udgiver og ad-
ministrerer de trafikale regler på jernbanen, der også benyttes på andres infra-
struktur.
Banedanmark forvalter desuden infrastruktur, der er ejet af andre: Storebælts-
broen, Øresundsbanen og kommunalt ejede havnespor, samt de vejvendte for-
hold for en række af privatbanernes sikrede overkørsler. I praksis betyder det,
at Banedanmark forestår trafikstyring og er sikkerhedsmæssigt ansvarlig.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens rolle som sikkerhedsmyndighed
Det følger af jernbaneloven, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er sikkerheds-
myndighed på jernbaneområdet i Danmark. Reglerne om en national sikker-
hedsmyndighed følger af jernbanesikkerhedsdirektivet, hvor der bl.a. findes
krav til sikkerhedsmyndighedens uafhængighed og en beskrivelse af dens op-
gaver.
20
Bekendtgørelse nr. 1276 af 20/11/2015 om Banedanmarks opgaver og beføjelser med senere ændrin-
ge
r
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0026.png
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver består primært i at godkende og føre
tilsyn med virksomheder på jernbaneområdet, herunder bybaner. Styrelsen
udsteder også ibrugtagningstilladelser til jernbanekøretøjer og -infrastruktur.
Herudover udsteder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen lokomotivførerlicenser og
tilladelser til at drive jernbanevirksomhed (licenser).
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder endvidere tilladelser og fører tilsyn
med veteranjernbaner.
Jernbanenævnets rolle som tilsynsmyndighed
Det følger af Jernbanelovens § 103, at Jernbanenævnet varetager tilsyns- og
klagefunktioner på Jernbaneområdet. Jernbanenævnets opgaver og virksom-
hed fremgår af Jernbanelovens kapitel 16 og ved bekendtgørelse med hjemmel
heri
21
. Jernbanenævnet er et uafhængigt organ, der er oprettet som konsekvens
af EU-reguleringen på Jernbaneområdet.
Jernbanenævnets primære opgaver består i at træffe afgørelser og føre tilsyn
med markedssituationen på jernbaneområdet herunder i EU-retligt perspektiv.
Jernbanenævnet kan således som klage- og tilsynsorgan træffe afgørelser efter
klage eller på eget initiativ med hjemmel i Jernbaneloven og dertilhørende be-
kendtgørelser. Jernbanenævnet behandler endvidere klager efter passagerret-
tighedsforordningen
22
samt artikel 5, stk. 6 i PSO-forordningen
23
.
Jernbanenævnet udarbejder en årsberetning om sin virksomhed, der kan hen-
tes fra Jernbanenævnets hjemmeside.
Side 26/41
Bekendtgørelse nr. 1136 af 22/09/2015 om Jernbanenævnet
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007
23
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1370/2007 af 23. oktober 2007
21
22
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0027.png
Luftfart
Luftfart
Lovgivning
Luftfartsloven, bekendtgørelser og Bestemmelser for Civil Luftfart
Luftfartslovgivningen i Danmark består overordnet set af luftfartsloven, som er
en rammelov, som fastsætter rammerne for luftfart i Danmark. Luftfartsloven
indeholder en lang række regler og bestemmelser om luftfartsområdet i Dan-
mark. Hovedparten af bestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelser eller
Bestemmelser for Civil Luftfart (BL jf. bilag 1), som udstedes af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen efter bemyndigelse fra transportministeren i luftfartsloven.
Det er også Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der fører tilsyn med, at bestem-
melserne overholdes i Danmark.
Færøerne og Grønland er ikke medlem af EU, og der eksisterer ikke en associe-
ringsordning på luftfartsområdet. Færøerne og Grønland indgår således ikke i
EU’s indre marked for luftfart. Derfor gælder EU’s forordninger ikke for luftfart
på Færøerne og Grønland eller mellem Færøerne/Grønland og de europæiske
landes områder. Det betyder, at luftfartsloven og relevante bekendtgørelser for
Rigsfællesskabet skal sættes i kraft med henblik på, at Danmark som kontrahe-
rende part kan leve op til forpligtelserne i Chicago-konventionen.
Det nationale lovgrundlag på luftfartsområdet finder kun anvendelse på de
områder, hvor der ikke er gældende EU-lovgivning.
Lov om udbygning af Københavns Lufthavn
Lov om udbygning af Københavns Lufthavn fra 1992 (LBK nr 252 af
09/04/1992), som i daglig tale omtales udbygningsloven, er en rammelov, som
fastsætter de overordnede rammer for arealanvendelse i Københavns Lufthavn.
Udbygningsloven inddeler således lufthavnen i fire områder
nord, syd, øst og
vest
hvor hvert område har bestemte krav til anvendelsen. Nordområdet skal
fx anvendes til passagervendte faciliteter som terminaler mv. Herudover fast-
lægger loven, at der er en tværlandingsbane i lufthavnen. Såfremt lufthavnen
ønsker at foretage udbygninger, som ikke kan rummes inden for udbygningslo-
ven, kræver dette en lovændring. Udbygningsloven suppleres af landsplansdi-
rektiv, kommunalplan, lokalplaner mv., som præciserer anvendelsen af arealer
på baggrund af rammerne i udbygningsloven. Planloven hører under Er-
hvervsministeriets ressort.
Lov om Naviair
Foruden luftfartsloven og udbygningsloven findes også Lov om Naviair (lov nr.
529 af 26. maj 2010). Naviair er en lufttrafikstyringsvirksomhed, som leverer
sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Det er således Naviair, der sørger
for at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum. Naviair blev
med loven etableret som selvstændig offentlig virksomhed. Hensigten med
Side 27/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0028.png
denne omdannelse var at give Naviair flere frihedsgrader til at agere forret-
ningsmæssigt effektivt i den fremtidige grænseoverskridende udøvelse af luft-
fartstjeneste.
EU-retsakter
Grundforordning om fælles regler for civil luftfart (forordning2018/1139)
Luftfartsområdet er på europæisk plan grundlæggende reguleret med grund-
forordning 2018/1139 om fælles regler for civil luftfart, som trådte i kraft 11.
september 2018. Grundforordningen indeholder regler og bestemmelser for
alle centrale områder inden for civil luftfart som eksempelvis luftdygtighed,
flybesætning, flyvepladser, flyveoperationer og luftfartstjenester. Forordningen
har til hensigt at understøtte en risiko- og performancebaseret tilgang til sik-
kerhedsregler, at sikre sammenhæng mellem flyvesikkerhed, security og miljø-
beskyttelse, at sikre tilpasning til nye forretningsmodeller, samt at understøtte
integration af ny teknologi (særligt droner).
Til grundforordningen knytter sig en lang række mere fagspecifikke forordnin-
ger, der mere eller mindre afspejler de områder, som Chicago-konventionens
annekser omfatter.
Grundforordningen fastsætter også Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagen-
tur, EASA’s,
ansvarsområder. EASA er fundamentet i EU’s styring af det flyve-
sikkerhedsmæssige arbejde. EASA’s opgave er at arbejde for, at den civile luft-
fart opretholder et højt ensartet flyvesikkerhedsniveau i alle medlemslande.
Derudover udarbejder EU forordninger vedr. luftrum og lufttrafikstyring, her-
under blandt andet regler om prissætning og andre krav (kapacitet og miljø
mv.) til lufttrafikstyringen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning
for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforord-
ning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013. EU har også udstedt en forord-
ning om og flypassagerrettigheder (forordning 261/2004 af 11. februar 2004),
som fastsætter bestemmelser for passagerernes rettigheder ved forsinkelse,
aflysning eller boardingafvisning. En stor del af disse rettigheder er dog efter-
følgende fastsat ved afgørelser fra EU-Domstolen om fortolkning af forordnin-
gen.
Lufthavnsafgiftsdirektivet
EU har også udarbejdet et direktiv om fastsættelse af lufthavnsafgifter
(2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter), som er relevant i en
dansk sammenhæng, idet fastsættelsen af taksterne i Københavns Lufthavn er
omfattet af direktivet. Lufthavnsafgifter betales af et luftfartsselskab for at be-
nytte en lufthavn. Direktivet fastslår, at taksterne skal være omkostningsrelate-
rede, gennemskuelige og ikke-diskriminerende.
Side 28/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0029.png
International regulering
Chicago-konventionen
Luftfartssikkerhedsområdet er hovedsageligt reguleret med udgangspunkt i
internationale konventioner på grund af områdets internationale karakter.
Luftfartsområdet baserer sig særligt på Chicago-konventionen fra 1944, som
indeholder bestemmelser om etablering og regulering af en lang række områ-
der inden for den civile luftfart. Chicago-konventionen blev ratificeret af Dan-
mark i 1947. I alt har 193 lande ratificeret konventionen (alle FN-lande med
lufthavne).
Til Chicago-konventionen knytter sig 19 annekser, der indeholder standarder
og anbefalinger, som medlemslandene har forpligtet sig til at gennemføre i
national ret. De 19 annekser indeholder hver især meget detaljerede bestem-
melser, der skal sikre et ensartet minimum sikkerhedsniveau for den civile luft-
fart på global basis.
Med Chicago-konventionen blev FN-organisationen International Civil Aviati-
on Organisation (ICAO) oprettet. ICAO arbejder for at skabe ensartede stan-
darder for den civile luftart. ICAO opdaterer løbende annekserne til Chicago-
konventionen.
Side 29/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0030.png
Havne og færge
Færgetrafik
Transport- og Boligministeriet har indgået følgende kontrakter om færgetrafik:
Kontrakt af 21. juni 2016 med Molslinjen A/S om den samfundsbe-
grundede færgebetjening af Bornholm i perioden 2018-2028/2030
Kontrakt af 24. juni 2013 med Danske Færger A/S (nu Molslinjen A/S)
om drift af færgeoverfarten Samsø-Kalundborg i perioden 2014-
2024/2025
Kontrakt af 24. juni 2013 med Danske Færger A/S (nu Molslinjen A/S)
om drift af den samfundsbegrundede færgetrafik mellem Bøjden og
Fynshav i perioden 2014-2024/2025
Side 30/41
Der er desuden indgået en række tillægskontrakter til alle tre kontrakter.
Kontrakternes indhold er reguleret ved/påvirket af nedenstående lovgivning og
politiske aftaler (se notat om politiske aftaler), sorteret efter type og dato.
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 508 af 16. maj 2013 om færgefart
Bekendtgørelsen fastsætter regler om udbud og indgåelse af kontrakt om fær-
gefart.
Bekendtgørelse nr. 915 af 27. august 2008 af lov om færger
Loven hjemler blandt andet, at transportministeren sikrer den samfundsbe-
grundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm, og
at denne udbydes i overensstemmelses med cabotagesejladsforordningen.
Lov nr. 1075 af 17. december 2002 om Bornholmstrafikken A/S
Loven hjemler, at transportministeren stifter et aktieselskab med rederivirk-
somhed for øje og bemyndiges til at sælge aktierne i Bornholmstrafikken A/S.
Staten ejer i dag Bornholmstrafikken Holding A/S, dvs. 100 pct. ejerskab. Det
er hensigten at afvikle selskabet, når de sidste udeståender er faldet på plads
efter salget i 2018 af selskabets ejerandel, som var 50 pct., af det operationelle
selskab Danske Færger A/S.
EU-retsakter
Cabotagesejladsforordningen (forordning 3577/92)
Forordningen liberaliserer cabotage inden for søfart og fastlægger blandt andet
regler om, hvornår medlemsstater har ret til at indgå kontrakt om færgesejlads.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0031.png
Forordningen om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vand-
veje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (forodning 1177/2010)
Forordningen fastsætter rettighederne for alle passagerer, der rejser til søs eller
på indre vandveje i EU, dvs. billetrefusion og rejseomlægning samt assistance
og kompensation ved forsinkelser og aflysninger, ikke-diskriminerende be-
handling af handicappede og bevægelseshæmmede, rejseinformation og klage-
adgang for passagererne.
Side 31/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0032.png
Havn
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012 af lov om havne
Havneloven indeholder regler om forvaltningen og organisationen af erhvervs-
havne, samt om hvilke opgaver en erhvervshavn alt efter havnens organisati-
onsform kan varetage. Havne organiseret som aktieselskaber har størst frihed
til at varetage forskellige opgaver på havnen, mens kommunale havne alene
kan varetage opgaver relateret til forvaltning af havneinfrastruktur. Havnelo-
ven indeholder desuden generelle regler om bl.a. havnenes pligt til at modtage
skibe, mulighed for at meddele påbud om istandsættelse eller fjernelse af en
havn og bemyndigelse til at fastsætte regler om sikring af havne og havnefacili-
teter.
Side 32/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0033.png
By & Havn
Udviklingsselskabet By & Havn blev i 2007 stiftet ved lov nr. 551 om Metrosel-
skabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. Nedenfor er angivet de seneste to
lovændringer vedr. By & Havn
Lovgivning
Ørestad Fælled Kvarter
Ved den seneste ændring af loven (lov nr. 275 af 16. marts 2019) er der skabt
mulighed for, at By & Havn kan udvikle en række arealer som erstatning for
udvikling af Ørestad Fælled Kvarter.
Lovændringen har udmøntet den aftale, der blev indgået mellem den daværen-
de regering (V, LA, K), S, DF, RV og SF den 25. oktober 2018 om erstatning for
byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af Lynetteholmen (VBK leve-
rer bidrag vedr. den del af aftalen, der omhandler Lynetteholmen).
Side 33/41
Lovændringen har givet hjemmel til, at tre arealer beliggende henholdsvis
nord for Vejlands Allé, på Selinevej Nord og øst for Bådehavnsgade kan
byudvikles af By & Havn. Det betyder bl.a. at de fredninger, som arealerne
var omfattet af, er blevet ophævet.
Lovændringen har samtidig sikret, at Ørestad Fælled Kvarter kan friholdes
for bebyggelse. Med lovændringen er der skabt mulighed for, at der kan
rejses en fredningssag for området efter de almindelige bestemmelser i Na-
turbeskyttelsesloven.
Lovændringen indeholder desuden en ændring af de gældende fredningsbe-
stemmelser for Bellahøjmarken. Fredningsbestemmelserne ændres således,
så det bliver muligt at udvide åbningstiden for campingpladsen samt at ud-
vikle og udvide faciliteterne til tidssvarende standard.
Arealanvendelse i Ydre Nordhavn - containerterminal samt krav om landstrøm
Ved en ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &
Havn I/S i december 2018 (lov nr. 1560 af 18. december 2018) blev anvendel-
sesmulighederne for opfyldningen i Ydre Nordhavn bl.a. ændret.
Baggrunden for lovændringen var et behov for at indrette erhvervshavnen i
Københavns Ydre Nordhavn, så der fremadrettet kan ske en mere fleksibel an-
vendelse af erhvervshavnen og kajstrækningerne.
For at imødekomme den store efterspørgsel fra markedet for krydstogtskibe,
hvor der også benyttes større skibe, som stikker dybere i vandet, blev der med
lovændringen skabt mulighed for, at det fulde kajareal på Oceankaj i Ydre
Nordhavn kan benyttes til krydstogttrafik mv. samt at der kan etableres en 4.
krydstogtterminal nord for de tre eksisterende terminaler på Oceankaj. Det
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0034.png
blev desuden et krav i loven, at den 4. krydstogtterminal
tilsvarende den eksi-
sterende krydstogtkaj - skal forberedes til at kunne levere landstrøm til skibe
ved kaj
Side 34/41
Lovændringen har desuden ændret arealinddelingen i Ydre Nordhavn, så
opfyldningen nu består af to områder - et område til erhvervshavn og et om-
råde til maritime og rekreative formål. Sidstnævnte område er desuden ble-
vet forøget, ligesom anvendelsesmulighederne for området er blevet udvi-
det. Der er dermed blevet muligt at anvende området til andre rekreative
formål, foruden maritime formål.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0035.png
Post
Post
Lovgivning
Bekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011 af lov om Post Danmark A/S
Loven blev vedtaget i 2002, hvor den selvstændige offentlige virksomhed, Post
Danmark, blev etableret som et aktieselskab. Loven indeholder således be-
stemmelser om selskabet s stiftelse, formål m.v., herunder at selskabet skal
drives på forretningsmæssige vilkår.
Ved en ændring af loven i 2008 blev transportministeren som led i en selskabs-
konstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB bemyndiget til at
ombytte statens aktier i Post Danmark A/S med aktier i et svensk indregistreret
holdingselskab.
Eneforhandlingsaftale
Desuden er fastsat bestemmelser om, at Post Danmark A/S kan indgå en ene-
forhandlingsaftale med et pengeinstitut om at stille de til enhver tid værende
posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt til knyttet personale til rådighed
for udførelsen af finansielle serviceydelser.
Personale
I loven er fastsat bestemmelser om, at tjenestemænd, der pr. 1. januar 2002 har
accepteret tilbud om overgang til overenskomstansættelse, bevarer ret til stats-
lig tjenestemandspension. Engangsbeløb, som ydes tjenestemænd i den forbin-
delse kan konverteres til forhøjelse af pensionsalder.
Til overenskomstansatte, som i henhold til deres ansættelsesvilkår har bevaret
ret til rådighedsløn eller ventepenge fra Post Danmark, og som afskediges fordi
deres stillinger nedlægges i Post Danmark A/S som følge af selskabets konkurs,
betaler staten efter påkrav og med fuld anmeldelsesret i konkursboet rådig-
hedsløn eller ventepenge.
Post Danmark betaler de af finansministeren fastsatte pensionsbidrag til staten
for hhv. de overenskomstansatte tidligere tjenestemænd og de udlånte tjene-
stemænd.
Bekendtgørelse nr. 1040 af 30. august 2017 af postlov
Postloven blev vedtaget i 2010 og er senere ændret i 2014 og 2016. Der henvi-
ses derfor til Bekendtgørelse af postlov, nr. 1040 af 30. august 2017. I loven er
EU’s postdirektiv implementeret. Loven er desuden udformet på baggrund af
politiske aftaler, den seneste indgået den 3. maj 2016. Af denne aftale fremgår
det bl.a., at statens aftale med Post Danmark om befordringspligten udløber
ved udgangen af 2019. Forligskredsen mødes i god tid inden udløbet af den
Side 35/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0036.png
nævnte aftale for at drøfte udviklingen på postmarkedet og befordringspligten
efter 2019.
Indholdet af loven er i
hovedsagen
følgende:
Postloven gælder for erhvervsmæssig postbefordring, dvs., indsamling, sorte-
ring eller omdeling af postforsendelser med navn og adresse på og med en vægt
på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet. Den gælder også for
erhvervsmæssig distribution af adresseløse forsendelser (reklamer mv.), da der
i loven bl.a. er nogle ordensmæssige bestemmelser om den type forsendelser.
Virksomheder, som udfører erhvervsmæssig postbefordring skal have en tilla-
delse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I forbindelse hermed skal en række
vandelsmæssige og økonomiske opfyldes, som er beskrevet i loven. Tilladelsen
er endvidere betinget af, at virksomhederne forpligter sig til at bidrage til en
udligningsordning, dvs., en ordning til finansiering af nettoomkostninger ved
postservicen (befordringspligten). Denne betingelse gælder ikke for tilladelser,
der udstedes efter 1. januar 2020.
Postvirksomheders pligter
Der er i loven fastsat en række pligter for postvirksomhederne:
- Virksomhedens forsendelser skal mærkes, så virksomheden kan identi-
ficeres.
-
Virksomhedens skal oplyse myndighederne om sit geografiske dæk-
ningsområde og den service- og kvalitet, den tilbyder sine kunder.
Virksomheden har pligt til at befordre den post, som er omfattet af dens
posttjenester og geografiske dækningsområde. Desuden skal postvirk-
somhederne sørge for, at post der fejlagtigt kommer i deres varetægt
skal udleveres til rette postvirksomhed mod betaling.
Side 36/41
-
Brevkasser og post til døren
I henhold til loven skal der ved modtagernes adresse opstilles brevkasser til
aflevering af post. Det gælder for villaer og rækkehuse ved indgangen til den
enkelte parcel. I etageejendomme skal der opstilles brevkasseanlæg i eller ved
ejendommen.
Derudover er der en særlig regel om ejendomme i landzonen, hvor brevkassen
skal opstilles ved det naturlige skel til ejendommen, dog således at afstanden
mellem bolig og brevkasse højst må udgøre 50 m.
Endelig er der regler angående placering af brevkasser ved fritidshus og brev-
kasseanlæg i nyere fritidshusområder.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0037.png
Ifølge loven har postmodtagere, som er ude af stand til selv at tømme deres
postkasse, krav på at få adresseret post leveret til døren på deres folkeregister-
adresse. Det er den pågældendes kommune som afgør dette.
Posthemmelighed
Den, der virker i en postvirksomhed, må ikke give uvedkommende nogen un-
derretning om andres benyttelse af postbefordring eller lejlighed til selv at skaf-
fe sig sådan oplysning. Tavshedspligten vedvarer, også efter den pågældendes
virke i postvirksomheden er ophør.
Befordringspligt og den befordringspligtige postvirksomhed
Transportministeren udpeger en befordringspligtig postvirksomhed (den be-
fordringspligtige postvirksomhed)som får en
individuel
tilladelse, hvor virk-
somhedens pligter og rettigheder fremgår. I dag er Post Danmark befordrings-
pligtig postvirksomhed.
Loven fastlægger de postydelser, som virksomheden skal tilbyde brugerne (bre-
ve op til 2 kg, pakker op til 20 kg m.m.) Virksomheden skal varetage postbefor-
dringen i Danmark, til og fra udlandet og til Færøerne og Grønland.
Som en af befordringspligten skal den befordringspligtige postvirksomhed til-
byde brugerne et landsdækkende net af postkasser og postbetjeningssteder til
indsamling og udlevering af forsendelser.
Loven giver transportministeren hjemmel til at fastsætte vilkårene for befor-
dringspligten, herunder om udførelse af ekstern kvalitetsmåling, hvilke dage
der skal omdeles, regler for organisering af det landsdækkende net af postbe-
tjeningssteder, regler for postbetjening af øer samt begrænsninger i postomde-
lingen.
Den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende takster, der er omkost-
ningsægtet, gennemsigtige og ikkediskriminerende samt anvende enhedstak-
ster for enkeltforsendelser (breve og pakker). Taksten for indenlandske fri-
mærkefrankerede brev op til 50 gram skal myndiggodkendes.
Endelig skal den befordringspligtige postvirksomhed overholde beslutninger
fra Universal Postal Union (UPU) og internationale aftaler, herunder vedtagne
standarder på postområdet.
Udligningsordningen
Hvis der ved udførelsen af de befordringspligtige posttjenester dokumenteres
nettoomkostninger, som er en urimelig økonomisk byrde for den befordrings-
pligtige postvirksomhed, kan nettoomkostningerne ved de pågældende posttje-
nester fordeles mellem alle de virksomheder, der tilbyder de pågældende tjene-
ster. Postvirksomheder, der ikke er pålagt befordringspligt, yder økonomisk
bidrag til dækning af nettoomkostningerne inden for hver af de nævnte hoved-
Side 37/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0038.png
tjenester, breve og pakker. Det gælder nettoomkostninger til og med regn-
skabsåret 2016 hos den befordringspligtige postvirksomhed. I loven er endvi-
dere fastsat regler for beregning af det bidrag pr. forsendelse, som opkræves,
indbetaling af bidrag til staten samt udbetaling til den befordringspligtige post-
virksomhed.
Øvrige krav til den befordringspligtige postvirksomhed
Den befordringspligtige postvirksomhed skal
- Anvende det kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten.
-
-
Udstede frimærker med påtryk ”Danmark”.
Vedligeholde det offentlige postnummersystem.
Side 38/41
Betaling, tilsyn, klageadgang
Her er det fastsat, at der kan opkræves gebyr til finansiering af tilsynet, som
varetages af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Tilsynet udsteder tilladelser og
behandler klager over postvirksomhederne.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0039.png
Ekspropriation
Ekspropriation
Om ekspropriation
Transport- og Boligministeriet har ansvaret for ekspropriations- og taksations-
processerne, som følger af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven) og kapitel 10 i lov om offent-
lige veje (vejloven).
Generelt om ekspropriation
Det følger af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan
tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun
ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Ekspropriationsprocesloven regulerer processen, når staten foretager ekspro-
priationer, mens vejlovens kapitel 10 regulerer processen, når kommunerne
foretager ekspropriation.
De materielle bestemmelser til at foretage ekspropriation findes i de forskellige
særlove.
Hjemler til ekspropriationsindgreb på det statslige område findes eksempelvis i
jernbaneloven, vejloven og elforsyningsloven, men vil også typisk fremgå af
konkret anlægslove, f.eks. lov om projektering og lov om anlæg og drift af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov
om anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse m.v.
Hjemler til ekspropriationsindgreb på det kommunale område findes eksem-
pelvis i planloven, vejloven, miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven m.v.
Den statslige proces
Den statslige ekspropriationsproces følger af ekspropriationsprocesloven. Ved
et statsligt anlægsprojekt, som eksempelvis anlæg af en ny motorvej, er det
ekspropriationskommissionen, som træffer afgørelse om ekspropriation og
fastsætter erstatningens størrelse. Ekspropriationskommissionen er uafhængig
og ledes af Kommissarius ved Statens Ekspropriationer. Det er pt. to Kommis-
sariater
et for Øerne og et for Jylland.
Ekspropriationskommissionens afgørelse om ekspropriation, dvs. ekspropria-
tionsbeslutningen, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men
kan indbringes for domstolene.
Erstatningen fastsættes enten på baggrund af et forlig med lodsejeren eller en
afgørelse herom. Bliver der truffet en afgørelse, kan sagen indbringes for de
statslige taksationskommissioner. Der er tre statslige taksationskommissioner,
Side 39/41
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0040.png
hvor formændene typisk er fra universitetsmiljøet. Derefter kan sagen indbrin-
ges for domstolene.
Side 40/41
Den kommunale proces
Den kommunale ekspropriationsproces følger hovedsageligt af vejlovens kapi-
tel 10. Kommunerne træffer afgørelse om ekspropriation. Denne afgørelse kan
påklages administrativt til den klagemyndighed, der følger af den enkelte sær-
lov. Det betyder eksempelvis, at afgørelser truffet efter planloven kan påklages
til Planklagenævnet, og afgørelser truffet efter vejloven kan påklages til Vejdi-
rektoratet.
Kommunen har mulighed for at indgå forlig med lodsejeren om erstatningens
størrelse. Lykkes dette ikke, indbringes sagen for den kommunale taksations-
kommission, som træffer afgørelse om erstatningen i første instans. Der er 15
kommunale taksationskommissioner. De ledes hver især af en byretsdommer
eller forhenværende byretsdommer. Taksationskommissionens afgørelse kan
påklages administrativt til overtaksationskommissionen. Der er syv overtaksa-
tionskommissioner, hvor formændene enten er fra universitetsmiljøet, eller
tidligere embedsmænd, som enten har erfaring med fast ejendom eller erstat-
ningsfastsættelse. Overtaksationskommissionens afgørelse kan indbringes for
domstolene.
Det kommunale taksationssystem (taksationskommissionerne og overtaksati-
onskommissionerne) anvendes også til at fastsætte erstatning i en lang række
af andre type sager, hvor erstatningen ikke udspringer af en ekspropriations-
sag, men af et andet forhold som medfører en erstatningsforpligtelse. Det dre-
jer sig blandt andet om sager efter vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og
vandforsyningsloven m.v.
Arbejdet med reform af den kommunale proces
Arbejdet med en reform af de nuværende kommunale processer startede på
baggrund af regeringsgrundlaget for VLAK
Danmark i bedre balance
fra juni
2016. Som følge heraf blev Ekspropriationsudvalget nedsat i regi af Erhvervs-
ministeriet, hvor også Transport- og Boligministeriet deltog i sekretariatsbetje-
ningen. Ekspropriationsudvalget fik til opgave at undersøge kommunernes
muligheder for at ekspropriere efter planloven, med fokus på borgernes ret-
tigheder.
I maj 2018 afgav Ekspropriationsudvalget betænkning nr. 1596 om ekspropria-
tion efter planloven. Betænkningen blev afsluttet med syv anbefalinger
.
En
tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Transport- og Boligministeriet,
Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Føde-
vareministeriet og Finansministeriet arbejdede herefter videre med anbefaling
5 og 6 om en ny proces i det kommunale system og en samlet proceslov. Trans-
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren
2098787_0041.png
port- og Boligministeriet er i gang med at undersøge, hvordan det lovforbere-
dende arbejde med at reformere disse regler skal organiseres.
Side 41/41