TRANSPORTMINISTEREN
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
Dato
J. nr.
22-09-2020
2017-4771
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Til udvalgets orientering fremsendes vedlagte forskningsrapport om anbefalin-
ger til en ny køreuddannelse fra det norske Universitet NORD, som dags dato
er offentliggjort på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Rapporten indgår som led i det igangværende arbejde med at revidere køreud-
dannelsen.
I begyndelsen af året blev der nedsat en følgegruppe bestående af repræsentan-
ter fra kørelærerbranchen og andre relevante interessenter og myndigheder,
som fik til opgave at drøfte ændringer til den eksisterende køreuddannelse over
tre workshops.
Når alle tre workshops med følgegruppen er afholdt, herunder drøftelse af ved-
lagte rapport, vil Færdselsstyrelsen og ministeriet udarbejde et oplæg til en ny
køreuddannelse, som jeg vil præsentere for Folketingets partier, ligesom jeg vil
foretage en høring af Færdselssikkerhedskommissionen.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht