Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 447
Offentligt
2235190_0001.png
Kenneth Jensen
byrådsmedlem (A) i Frederikssund Kommune
webmaster og fotograf
Jægerspris, den:
26. august 2020
Transport- og Boligministeriet
Att.: Transportminister Benny Engelbrecht
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Pr. e-mail: [email protected]
Kopi sendt til Transportudvalget
Fjernstyring/automatisering af Kronprins Frederiks Bro
Kære Benny Engelbrecht,
Jeg skriver til dig vedrørende aftalen der er indgået om på forsøgsbasis at indføre
fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro ved Roskilde Fjord i Frederikssund. Anlednin-
gen til min henvendelse er, at jeg er blevet bekendt med en række forhold som dels
vækker stærk bekymring, dels synes at være i strid med de præmisser hvorunder
forsøgsordningen blev besluttet iværksat i november 2016.
De grundlæggende præmisser for forsøget findes dels i ministeriets egen presse-
meddelelse af 25. november 2016:
https://trm.dk/nyheder/2016/ny-loesning-for-fjernstyring-af-klapbroer/
… dels i forhenværende transportminister Ole Birk Olesens (LA) svar til forhenvæ-
rende folketingsmedlem Pia Adelsteen (DF) på spørgsmål 257 i TRU 2016-2017 Alm.
del (j.nr. 2017-494). Svaret er vedlagt.
Præmisserne er kort opsummeret:
1. Forsøgsordningen vil starte januar 2020, og skal vare et år.
2. Forsøget med fjernstyring vil ske fra Vejdirektoratets kontrolcentral i Kø-
benhavn, hvorfra fjernstyring også vil ske hvis ordningen bliver gjort per-
manent efter endt forsøgstid.
3. Der vil blive etableret service- og akutberedskab til erstatning for det arbej-
de som brovagterne har udført.
4. Akutberedskabet vil være lokalt forankret, og responstiden fastsættes til
cirka 15 minutter.
5. Forsøgsordningen evalueres ved udgangen af 2020 (efter et års forsøg).
Ad 1. Et års forsøg med start januar 2020
Den 17. januar 2020 meddelte Vejdirektoratet i denne pressemeddelelse, at de star-
tede forsøgsordningen:
https://www.vejdirektoratet.dk/pressemeddelelse/forsog-med-fjernstyring-af-
kronprins-frederiks-bro-starter-nu
I hvad der må være en revideret plan for forsøget, udførtes test i første omgang
med fjernstyring fra brohuset i Frederikssund (ikke fra København), og kun på fast-
lagte tidspunkter uden for myldretid. Det var planen at fjernstyring skulle flyttes til
København fra marts, som er her sejlsæsonen, og sæson for flere daglige åbninger
af broen, normalt begynder.
Adresse:
Fyrrehaven 18
3630 Jægerspris
Telefon:
47 38 89 99
E-mail:
[email protected]
Web:
www.xkenneth.dk
www.facebook.com/xkennethdk
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0002.png
Kenneth Jensen
byrådsmedlem (A) i Frederikssund Kommune
webmaster og fotograf
Jægerspris, den:
26. august 2020
Ad 2. Forsøget sker fra Vejdirektoratets Kontrolcentral i København
Dette skete ikke, og i skrivende stund udføres ”fjernstyringen” fortsat fra hhv.
brotårnet eller det nærliggende brohus i Frederikssund.
Forsøgsordningen er altså ingenlunde gennemført som planlagt, da broen fortsat er
betjent af personalet på broen, og disse på stedet har kunnet løse de (kritiske) fejl
der er opstået. Mig bekendt startes forsøget fra København først den 1. september,
og kun september måned vil dermed være reel forsøgsperiode, da sejlsæsonen
herefter er slut, og broen kun yderst sjældent vil blive åbnet/betjent.
Jeg er ydermere informeret om, at teknik og kameraer som er monteret til at fjern-
styre broen ikke virker hensigtsmæssigt, med hyppige svigt af kameraer og forbin-
delsen til broen, hvorfor broens drift på nogenlunde rimelig vis kun har været mu-
ligt, fordi brovagterne stadig var på broen.
Ad 3 og 4. Lokalt forankret service- og akutberedskab med 15 minutters responstid
Vejdirektoratet har indgået vedhæftede tilkaldeaftale, som kun er gældende for
perioden 1. april til 31. oktober 2020.
Den er ikke lokalt forankret (med lokale leverandører), og af aftalens punkt tre
fremgår, at udkaldstiden er én time inden for normal arbejdstid, fastsat til kl. 07.00
– 15.00 mandag til torsdag og kl. 07.00 – 14.30 fredag. Kræver arbejdet afspærring
påbegyndes udbedring først efter to timer. Jeg er desuden bekendt med, at bered-
skabet ikke er ”uddannet specifikt til opgaven”, sådan som det ellers var stillet i
udsigt at man ville forlange.
Der synes ikke at være aftalt beredskab uden for normal arbejdstid.
Dette er i åbenlys strid med kravet til beredskab og responstid, og gavner bestemt
ikke tryghedsfølelsen lokalt; noget der ellers var afgørende for transportminister
Hans Christian Schmidt (V) i november 2016, jf. føromtalte pressemeddelelse fra
ministeriet.
Ad 5. Evaluering efter et års forsøg
I det jeg mener det godtgjort, at det aftalte forsøg ikke har været gennemført på de
vilkår som både folketingets partier, Frederikssund Byråd og lokalbefolkningen var
stillet i udsigt – og da driften af det nye anlæg fra broen har vist afgørende fejl og
mangler, vil jeg bede om dit svar på følgende:
A. Hvordan forholder du dig til, at Vejdirektoratet ikke har gennemført forsøget
som aftalt, med reel fjernstyring fra København i hele sejlsæsonen 2020,
men at man nu de facto reducerer forsøgsperioden til blot én måned uden
for spidsbelastningsperioden, og vil anvende den som grundlag for endelig
beslutning om permanent fjernstyring, ikke kun i Frederikssund men også
på Aggersundbroen, Vildsundbroen og Hadsund Bro?
B. Mener du, at det etablerede akut- og serviceberedskab er tilstrækkeligt og i
overensstemmelse med det lovede – og hvad vil ministeren alternativt gøre,
for at sikre at det lovede beredskab er til stede fremadrettet?
Ud over mine spørgsmål til dig som minister skal jeg bede om aktindsigt i følgende:
C. De faktiske omkostninger til etablering og drift af fjernstyringen, inklusive
bemanding af broen i 2020, samt opgørelse over omkostninger til drift og
bemanding af broen i 2019 - uden fjernstyring.
Adresse:
Fyrrehaven 18
3630 Jægerspris
Telefon:
47 38 89 99
E-mail:
[email protected]
Web:
www.xkenneth.dk
www.facebook.com/xkennethdk
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0003.png
Kenneth Jensen
byrådsmedlem (A) i Frederikssund Kommune
webmaster og fotograf
Jægerspris, den:
26. august 2020
Da jeg er bekendt med, at brovagterne ikke længere er ansat af Vejdirekto-
ratet, men af anden entreprenør, beder jeg om aktindsigt i dette aftale-
grundlag og dets økonomi, ligesom jeg skal bede om en opgørelse af, hvad
det kostede at bemande og betjene broen da Vejdirektoratet stadig selv
forstod driften med egne medarbejdere.
Jeg imødeser dine svar på mine spørgsmål.
Venlig hilsen
Kenneth Jensen
byrådsmedlem
Adresse:
Fyrrehaven 18
3630 Jægerspris
Telefon:
47 38 89 99
E-mail:
[email protected]
Web:
www.xkenneth.dk
www.facebook.com/xkennethdk
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0004.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 257
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. februar 2017
2017-494
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. januar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 257:
Kan ministeren oplyse, hvad forsøget med fjernstyring af Kronprins Frederiks
Bro vil koste?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Udgiften til
opstart i andet halvår 2019 og gennemførelse af forsøget i 2020
med fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro er budgetteret til ca. 5,3 mio. kr.
Da brovagtsopgaven opretholdes i 2019 vil besparelsen til brovagtsopgaven på
ca. 2,9 mio. kr. først indtræffe i 2020. Dermed vil meromkostningen for opstart
og gennemførelse af forsøget udgøre ca. 2,4 mio. kr.
Såfremt det på baggrund af evalueringen efter forsøgsperioden i 2020 besluttes
at fortsætte fjernstyringen, vil der være et årligt omkostningsniveau på ca. 1,7
mio. kr. som følge af, at de materielle investeringer allerede er foretaget. Sam-
tidig vil man kunne reducere de eksisterende udgifter til brovagtsopgaven på
2,9 mio. kr. Hermed vil der kunne opnås en årlig besparelse på 1,2 mio. kr. Den
resterende del af investeringen vil således være tjent ind ved udgangen af 2022.
Udgiften på ca. 5,3 mio. kr. i 2020 forventes at omfatte følgende:
1) Udstyr på Kronprins Frederiks Bro
der forventes opsat 12
14 kame-
raer til overvågning af vej- og skibstrafik ligesom der etableres højtalere
mv.
2) Udstyr i Trafikcenteret
indretning af en styreenhed inklusiv overvåg-
ning af broen.
3) Etablering af service- og akutberedskab. Denne opgave forventes ud-
budt i offentlig licitation, og der ansættes derfor ikke medarbejdere i
Vejdirektoratet til udførelse af opgaven. Der vil være krav om en re-
sponstid på 15 minutter. Da opgaven udbydes vides det ikke, hvorfra
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0005.png
beredskabet kommer ligesom det vil være op til det vindende firma at
bemande opgaven.
4) Bemanding af styrings- og overvågningsopgaven i Trafikcenteret. Sty-
rings- og overvågningsopgaven for Kronprins Frederiks Bro vil blive
udbudt. Der vil således ikke skulle ansættes medarbejdere i Vejdirekto-
ratet til løsning af den specifikke styrings- og overvågningsopgave. Det
vil derfor være op til det vindende firma at bemande opgaven.
Der vil være krav om, at de pågældende personer skal have kendskab til
trafikregler og søfartsregler, erfaring med tekniske anlæg og fjernsty-
ring samt et maritimt kendskab. De vil derudover blive uddannet speci-
fikt til opgaven.
5) Kommunikationsudstyr mellem broen og Trafikcenteret.
6) Evaluering af forsøget. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal eva-
luere forsøget. Alle hændelser i forsøgsperioden og i en førperiode vil
blive logget og stillet til rådighed for evalueringen.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0006.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0007.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0008.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0009.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0010.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0011.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0012.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 447: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-20 vedrørende fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro, fra Kenneth Jensen, Jægerspris
2235190_0013.png