Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 445
Offentligt
Høringssvar fra Grundejerforeningen Bullersminde til Banedanmarks debatoplæg om
kapacitetsudvidelse ved Ringsted
Vi har grundigt studeret debatoplæggets mange løsningsforslag.
Grundejerforeningen Bullersminde har følgende vigtige prioriteter, som
løsningsmuligheden skal opfylde.
De er nævnt i tilfældig rækkefølge.
Skal sikre en stabil, hurtig og rettidig toggang, til gavn for alle borgere i Danmark.
Skal være fremtidssikret med hensyn til Femernforbindelse.
Bevarer den smukke natur på Ringsted oplevelsessti og i Ringsted ådal.
Gavner den positive udvikling af Ringsted og Region Sjælland.
Skal ikke genere borgerne med støj; hverken i anlægsfasen eller i fremtiden.
Når vi holder alle løsningsforslag op mod disse vigtige prioriteter, står det lysende
klart at det kun er den østlige udfletning der er en reel mulighed.
Derfor anbefaler Grundejerforeningen Bullersminde
den østlige udfletning.
Der er slet ikke grund til flere milliondyre undersøgelser og forsinkelser. Det er bare
at gå i gang.
Når Banedanmark hurtigst muligt anlægger den østlige udfletning, får DSB den
optimale løsning, så DSB i fremtiden kan tilbyde borgerne i Danmark det bedste
produkt.
Derved er der flere der vælger toget frem for bilen, til gavn for klimaet og for os alle
sammen.
Med venlig hilsen
Else Erikstrup
Kasserer
Per Christensen
Formand
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Kopi til orientering af høringssvar til Banedanmark om kapacitetsudvidelse ved Ringsted, fra Grundejerforeningen Bullersminde