Hvordan skal man bevise, at man er undtaget med at bruge mundbind eller visir i den offentlige trafik?
Fra lørdag den 22. august blev det et krav om at tage mundbind eller have visir på, når man skal med den
offentlige transport
–
herunder taxi og flextrafik. Så frem man ikke har mundbind eller har visir på i den
offentlige transport, så kan man risikere, at politiet kan komme og hente en, samt at man kan få en bøde på
kr. 2.500.-
Der er dog nogle, som er undtaget for at tage mundbind på eller have et visir på sig. Det kan være folk, som
ikke selv kan tage det på og af; folk med åndedrætsproblemer; demente; folk med psykiske og/eller fysiske
lidelser, som gør at de ikke kan bruge mundbind eller visir.
Jeg har været i kontakt med corona-hotlinien om retningsliiner i forhold til hvordan man kan bevise, at man
har en lidelse - psykisk som fysisk - som gør, at man ikke skal bruge mundbind eller visir i den offentlige
trafik. Det vil sige, at det bliver påstand mod påstand. Så reelt kan en konduktør/vagt/chauffør undlade at
køre med en eller sætte en af, så frem de ikke tror på en. Indtil videre er der ikke lovgivet eller kommet
retningslinier om, at man kan få en lægeattest om at undvære mundbind.
Jeg fulgte med pressemødet på DR1 den 21. august om formiddagen, hvor transportministeren udtalte sig
det om, at man skal have mundbind eller have visir på sig. Og hvilke konsekvenser der vil ske, hvis man ikke
mundbind eller visir på i den offentlige transport. Men IKKE et eneste ord, hvordan retningslinierne er, så
frem man skal overbevise f.eks. vagt/konduktør/chauffør i tog/rutebil/bus/letbane om man er fritaget for
at bruge mundbind eller visir.
Jeg selv har en sindslidelse og desværre kender jeg nogle, som får panikangst, når de får noget på foran
deres ansigt
–
i dette tilfælde mundbind eller visir.
Jeg vil ø ske, at der ko ret i gsli ier o , hvorda
a skal ”bevise”, at a er u dtaget til at bruge
mundbind eller visir, når man skal med den offentlige trafik, så man ikke skal diskutere med
konduktør/vagt/chauffør eller vente til politiet kommer og skal afgøre, om man kan komme videre f.eks.
med bussen.
Med venlig hilsen
Jesper Park van der Schaft, person med sindslidelse