ØRBÆK LOKALRÅD
en del af ØRBÆK BORGERFORENING
Kære Trafikminister
Benny Engelbrecht
C.c.
Nyborg Kommune
Vejdirektoratet.
Statsvej kontra bymiljø
–
ønske om tydelig overgang for fodgængere m.m.
Tak for dit brev af 29. juni 2020.
Vi er naturligvis kede af, at du og evt. trafikudvalget ikke vil kigge på forholdende i virkeligheden.
Det svar du giver, er jo det samme, som vi har fået fra Vejdirektoratet tidligere, så det er der ikke
noget nyt i. Dog var vi ikke klar over, at deres opfattelse, trods dialog og møde, er, at der kun er
trafik ved skoletid.
Vi er uforstående overfor argumentationen og tvivler på, at om du er korrekt oplyst.
1. Der er ikke kun tale om krydsende trafik ved skolestart og slut. Som vi tidligere har
argumenteret for, så skal ca. 2/3 del af Ørbæk by krydse her, når det skal til skole, men også
resten af døgnet, når de skal til alle idrætsfaciliteter
–
2 idrætshaller, boldbaner udendørs,
tennis, billard, skydning, motion m.m., samt bibliotek, læge og kulturelle arrangementer. Så
der er jævn trafik på alle tidspunkter af dagen, selvfølgelig koncentreret omkring skoletid.
2. Man har en opfattelse af, at helleanlægget er bedre end et fodgængerfelt. Det er vi tvivlende
overfor, blandt andet fordi hellen midt på vejen virker for smal. Står man med en cykel,
gangstativ, rollator, barnevogn eller andet, så kan man ikke være indenfor hellen, men
stikker ud i enten i den ene eller anden vognbane. Der opstår tit usikkerhed ved folk om,
hvad reglerne egentlig er på stedet. Nogle gange holder bilister tilbage, hvilket kommer som
en overraskelse for bilister bagved, da der ikke er markeret egentlig vigepligt, men fare for
sammenstød fra bagfra kommende bil. Ligeledes forvirrer det fodgængere, at der det ene
øjeblik holdes tilbage, men næste ikke. Det er med til at lave farlige situationer.
Der er endnu heldigvis ikke sket alvorlige uheld, men der sker små, som måske ikke registreres pga.
at der heldigvis ikke sker alvorlig personskade. Men vi vurderer, at det desværre kan ske en dag.
Vi håber, at du vil kigge på det en gang til med nye øjne, med vores argumenter. Vi er sikker på, at
et fodgængerfelt vil skabe mere sikker overgang for gående, ligesom vigepligtsforholdende er helt
tydelige.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis du / I eller andre relevante ønsker at se forholdende i
virkeligheden.
Med venlig hilsen og på rådets vegne