Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 418
Offentligt
2218983_0001.png
Til Transportudvalget
29. juni 2020
Kære medlemmer
I forrige uge måtte jeg fyre en stor del af Rådet for Sikker Trafiks medarbejdere.
Gode dedikerede folk, der gennem flere år har været ansat i Rådet for Sikker
Trafik, og som virkelig har ydet en kæmpe indsats og lagt hjerte og sjæl i at
nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Disse fyringer sker samtidig med, at trafiksikkerheden i væsentlig grad er
udfordret. Næsten 200 personer blev dræbt på de danske veje i 2019, og mange
tusinde kom til skade. De samfundsøkonomiske omkostninger alene ved de
politiregistrerede ulykker med dræbte og tilskadekomne er stigende og beløber
sig til ca.18 mia. kr. om året. Et tankevækkende stort beløb.
Årsagen til langt over 90 % af alle ulykker skyldes trafikanternes adfærd. Ikke
mindst mobilen og fremkomsten af nye sociale medier, som mange føler kræver
deres konstante tilstedeværelse, er blevet en udfordring for trafiksikkerheden.
Men også fart og spritkørsel og dermed de områder, hvor netop Rådet for Sikker
Trafik er tiltænkt rollen som den adfærdspåvirkende aktør, er årsagen til de
mange ulykker.
Nu står Rådet for Sikker Trafik til fremadrettet at miste 1/3 af sit budget. Det har
ikke blot personalemæssige konsekvenser, men vil også få stor betydning for
det aktivitetsniveau, som Rådet kan levere fremadrettet og dermed for
trafiksikkerheden.
Dette sker samtidig med, at der er mere politisk fokus på trafiksikkerheden
herhjemme, end hvad vi har set længe. Både udtalelser og initiativer fra
ministeren og det nye formandskab i Færdselssikkerhedskommissionen
underbygger det forstærkede politiske fokus på trafiksikkerheden.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Henvendelse af 29/6-20 fra Rådet For Sikker Trafik, vedrørende rådets økonomi
Rådet for Sikker Trafik er sammen med politiet den absolut væsentligste aktør
herhjemme i forhold til den løbende påvirkning af trafikanternes adfærd. I
tilknytning til en uafviselig lavere kontrolindsats fra politiets side som følge af
varetagelsen af andre opgaver, synes Rådets adfærdspåvirkende undervisning
på skoler og læreanstalter samt kampagnerne over for borgerne kun at være så
meget desto vigtigere. Og vi ved, at indsatsen virker og har effekt!
Udviklingen er meget bekymrende og derfor denne appel til Transportudvalget i
håbet om, at området vil blive prioriteret også økonomisk - under alle
omstændigheder i et sådant omfang, at den nuværende indsats blot kan
bibeholdes.
Nedenfor har jeg mere indgående redegjort for situationen, herunder om
baggrunden for den ændrede økonomi, de mange samfundsrelaterede opgaver,
som Rådet for Sikker Trafik løser, samt for den effekt dette har i forhold til
sparede liv, ligesom den betydelige samfundsøkonomiske gevinst, der knytter
sig til indsatsen, påvises.
1) Rådet for Sikker Trafiks organisation og formål:
Rådet er en privat sammenslutning af myndigheder og store landsdækkende
organisationer. 46 i alt.
Rådets mål er færre dræbte og kvæstede i trafikken. Vi vil alle sikkert ud
og hjem
igen.
Rådet rådgiver om sikkerhedsudstyr og regler, udarbejder undervisningsmateriale
til skolerne og udvikler kampagner, der f.eks. husker os på at overholde
fartgrænserne og at lade mobilen ligge, når man kører bil.
Målgruppen for Rådets arbejde er hele Danmarks befolkning. Rådet forbygger
trafikulykker ved at:
Give befolkningen en saglig viden om risici og beskyttelse
Påvirke befolkningen i en mere trafiksikker retning
I sidste ende at ændre den konkrete adfærd i trafikken (et godt eksempel
på, at dette kan lykkes er spritområdet. Tidligere var det ok at liste en lille
brandert hjem
bare man kørte forsigtigt og på de mindre veje. Mange
pralede ligefrem med det. I dag er det socialt helt uacceptabelt at køre
spritkørsel. Det er hverken ændrede straffe eller lignende, der har ført til
denne ændring. Det er en vedvarende adfærdspåvirkning
ikke mindst
gennem Rådet
der har ført til dette resultat.
Ulovlig eller uhensigtsmæssig adfærd i trafikken er årsag til over 90 % af alle
ulykker herhjemme. Rådet er den eneste organisation, der målrettet gennem
undervisning og adfærdspåvirkende kampagner arbejder på at ændre den
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Henvendelse af 29/6-20 fra Rådet For Sikker Trafik, vedrørende rådets økonomi
uhensigtsmæssige adfærd hos trafikanterne. Politiet har som kontrolmyndighed
også en åbenlys indflydelse på adfærden, men det er ud fra helt andre præmisser
og forudsætninger.
Alle Rådets kampagner gennemtestes og evalueres. Og vi ved, at de virker og har
en klar positiv effekt på trafiksikkerheden herhjemme.
2) Rådets målrettede arbejde med børn og unge:
Rådet for Sikker Trafik yder en indsats i forhold til alle alderstrin. Der er således en
målrettet kommunikation til alle trafikanter lige fra det yngste barn til den aktive
pensionist.
Nybagte forældre modtager gode råd om, hvad man skal være særligt opmærksom
på, når ens barn skal transporteres. Som spæd vejledning om sikre barnestole og
fastspænding, senere hvordan man lærer sit barn at være sikker i trafikken.
-
Vi leverer undervisningsmateriale til børnehaverne om, hvordan de kan
arbejde med trafik i børnehaven.
-
Rådet leverer gratis og tværfaglige undervisningsmaterialer til alle
klassetrin i skolen.
-
Vi understøtter skolepatruljerne i DK
-
Rådet for Sikker Trafik har udviklet det undervisningsmateriale, der
anvendes i forhold til de personer, der ønsker at tage kørekort til lille
knallert.
-
Med ”Sikker Trafik Live” tilbydes gratis skolebesøg til alle landets 8. –
10.
klasser, produktions- og erhvervsskoler samt gymnasier. Her får eleverne
et virkelighedsnært og involverende besøg, hvor de får en trafikulykke helt
tæt ind på livet
typisk af en ung, der selv har fået ændret hele sit liv, fordi
vedkommende selv traf et forkert valg, og nu skal leve med det resten af sit
liv.
3) Samarbejde med politi, kommuner, erhverv m.fl.
Rådet har et meget tæt samarbejde med landets kommuner, herunder gennem
møder med de kommunale forvaltninger, netværksmøder
med
færdselskontaktlærere, skoleleder- og skolebestyrelsesmøder samt de
politikredsbaserede netværk for kommuner og politi.
Herudover ”sælger” Rådet de landsdækkende kampagner,
som kendes fra
vejkanten til landets kommuner.
Tilsvarende er der et tæt samarbejde med Rigspolitiet og landets politikredse. Ikke
mindst i forbindelse med de store kampagner, der som udgangspunkt altid følges
op af en understøttende politimæssig kontrolindsats.
Rådet afholder hvert år en stor konference for kommuner og politi for at understøtte
det tværfaglige myndighedssamarbejde.
Tilsvarende er der et formaliseret samarbejde med en række af de store
hovedorganisationer på transportområdet, ligesom Rådet har etableret et
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Henvendelse af 29/6-20 fra Rådet For Sikker Trafik, vedrørende rådets økonomi
formaliseret netværk med deltagelse af mange af de store danske
erhvervsvirksomheder.
4) Rådets landsdækkende kampagner:
Alle kender dem….
Kampagnerne fra Rådet for Sikker Trafik. Den med posen over
hovedet; den om at sænke farten; den mod spirituskørsel, den om at bruge 2
sekunder mere for at undgå ulykker i kryds; den om ”Nederen Forældre”, der skal
få især de unge til at bruge cykelhjelm og den om de ældre cyklister, der bør
benytte cykel med lav indstigning…. Eksemplerne er mange på disse kampagner
fra Rådet for Sikker Trafik, der øger trafiksikkerheden herhjemme og beviseligt
sikrer langt færre dræbte og tilskadekomne i trafikken
5) Den samfundsøkonomiske betydning af at arbejde med
trafiksikkerhed:
Trafikulykker koster hvert år samfundet milliarder af kroner.
Set i forhold til 2007 blev antallet af personskader i Danmark frem til 2012 reduceret
med 11.286 i den danske trafik. Dette betød en samfundsøkonomisk besparelse på
mere end 31 mia. kr. målt i 2012 kr. og overstiger således langt de omkostninger,
der er afholdt til vejtekniske forbedringer, politikontrol, undervisning og
adfærdsregulerende kampagner. Disse uafviselige tal bør virkelig give stof til
eftertanke.
Færdselssikkerhedskommissionen har beregnet, at antallet af personskader ville
kunne have været reduceret med yderligere 7.500 fra 2013 til 2020, hvis målene i
handlingsplanen var blevet opfyldt, og de anbefalede indsatser fulgt og gennemført.
Det ville have svaret til en samfundsmæssig besparelse på 21. mia. kr. i direkte
målbare omkostninger (s. 36 i Handlingsplanen 2013
– 2020 ”Hver ulykke er én for
meget”). Et ganske betragteligt beløb set i forhold til den løbende debat om statens
finanser.
Men
Vi når jo ikke i mål og kan dermed heller ikke høste den store
samfundsøkonomiske besparelse, som var påvist i handlingsplanen.
I 2019 blev 199 personer dræbt i trafikken. 1800 kom alvorligt til skade, og mange
tusinde blev lettere skadet.
De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved personskader som følge af
trafikulykker i 2019 kan opgøres til hele 18 mia. kr.!! Et ufatteligt stort beløb.
6) Rådets økonomi:
Rådets samlede økonomi i 2019 er på ca. 58 mio. kr.
Men over de kommende år reduceres Rådets økonomi med 1/3 og vil med
udgangen af 2023 alt andet lige udgøre ca. 39 mio. kr.
Derfor er der helt aktuelt iværksat en kæmpe sparerunde, ligesom der aktuelt kører
en fyringsrunde, hvor mange af Rådets gode og dedikerede medarbejdere
afskediges.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Henvendelse af 29/6-20 fra Rådet For Sikker Trafik, vedrørende rådets økonomi
Rådets økonomi er i 2019 opdelt således:
-
Driftstilskud staten: Ca. 17 mio. kr.
-
Midler afsat på finansloven til indkøb af kampagner mv. 22 mio. kr.
-
Fonde og private ca. 23. mio. kr.
Som anført er der under Transport og Boligministeriet på finansloven afsat 22 mio.
kr. til kampagner og aktiviteter i regi af Rådet.
Holdt op imod, at Finansministeriet har opgjort værdien af et mistet liv til 34 mio.
kr., er dette ganske tankevækkende.
Det skal også holdes op imod, at en enkelt kampagne, som eksempelvis dem
Rådet udvikler og kører mod for høj hastighed, sprit eller uopmærksomhed, koster
ca. 6 mio. kr. i udvikling, produktion, tv-indrykning mv.
7) Hvorfor ændrer Rådets økonomi sig?
Der er overordnet set to grunde til, at Rådets økonomi reduceres så kraftigt.
TrygFonden har meddelt, at man over de kommende 3 år agter at udfase
samarbejdet med Rådet. Det får stor betydning allerede fra udgangen af dette år.
TrygFonden har understøttet Rådets trafiksikkerhedsarbejde over de seneste godt
10 år med mere end 250 mio.! Og resultatet af samarbejdet er imponerende, hvad
TrygFonden også til fulde anerkender. Rigtig mange sparede liv i unge-gruppen,
som har været omdrejningspunktet for samarbejdet, og en samfundsøkonomisk
gevinst, der kan opgøres i adskillige milliarder i form af sparede liv og færre
tilskadekomne unge mennesker. Den samlede samfundsøkonomiske besparelse
og dermed værdi - af TrygFondens engagement med Rådet og den deraf afledte
indsats på trafiksikkerhedsområdet kan opgøres til mere end 10 mia. kr. Et helt vildt
beløb, der bare understreger, at der for staten næppe kan påvises en bedre business
case for samfundsmæssige besparelser end at investere i trafiksikkerheden. Dette
er også fremhævet og påvist i den nugældende handlingsplan fra
Færdselssikkerhedskommissionen.
Samtidig vurderes TrygFond-indsatsen at have bidraget til 115 sparede liv alene i
gruppen af børn og unge.
Men TrygFondens filosofi er, at man sætter ting i gang, og når man så har fået de
ønskede aktiviteter op at køre, må andre tage over. Og i forhold til
trafiksikkerhedsarbejdet peger TrygFonden på, at videreførelsen af den gode
indsats, som de har understøttet, bør være en offentlig opgave
Den anden årsag til, at Rådet taber indtægter, forekommer helt uforståelig.
Rådet har nemlig modtaget den meddelelse, at Finansministeriet sidestiller Rådet
for Sikker Trafik med kommercielle konsulentbureauer som McKinsey og
tilsvarende aktører. På den baggrund beskæres det i forvejen ganske begrænsede
beløb på 22 mio. kr., som er afsat til kampagner, undervisning mv., med 10 %.
Reduktionen på de 2 mio. kr. er jo i det store billede et yderst beskedent beløb,
men taget ud af et i forvejen ret begrænset budget
så får det betydning.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 418: Henvendelse af 29/6-20 fra Rådet For Sikker Trafik, vedrørende rådets økonomi
2218983_0006.png
8) Afslutning
Helt aktuelt forekommer der som tidligere nævnt fra bredt politisk hold at være
langt mere fokus på trafiksikkerhedsarbejdet nu end tidligere. Dette falder sammen
med, at vi de senere år har set en kedelig udvikling i antallet af trafikdræbte og
tilskadekomne her i landet.
Den gældendende handlingsplan på trafiksikkerhedsområdet udløber her med
udgangen af i år, og det kan konstateres, at vi ender alenvidt fra de mål, som blev
opstillet tilbage i 2013 for dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangen af
2020.
Vi ved, at årsagen til de mange ulykker hverken skyldes dårlige veje eller dårlige
biler. Det skyldes folks adfærd. Og adfærd kan påvirkes. Kampagner og
undervisning har en uafviselig positiv effekt på trafiksikkerheden og sparer ikke blot
liv, men også samfundet for udgifter i milliard-klassen.
Værdien af et liv opgøres af Finansministeriet til 34 mio. kr. Alligevel vil man
angiveligt næste år kun afsætte 20 mio. kr. til målrettede aktiviteter og kampagner
på trafiksikkerhedsområdet.
Nu hvor TrygFonden udfaser deres meget betydningsfulde bidrag til
trafiksikkerhedsarbejdet, må andre træde til. Stort set samtlige fonde og mulige
aktører i øvrigt har Rådet været i forbindelse med, men stort set ingen har en
forebyggende indsats med i deres fundatser for, hvad der gives støtte til.
Tilbage står derfor
som også fremført af TrygFonden selv
at arbejdet med
trafiksikkerhed må være en opgave for staten og det offentlige.
Og skal vi i Rådet for Sikker Trafik blot kunne fastholde
og end ikke forstærke -
den hidtidige indsats i forhold til børnehaver, skoler, kommuner, kampagner mv.,
kræver det en yderligere tilførsel til trafiksikkerhedsarbejdet på finansloven på ikke
under 15 - 20 mio. kr.
Min appel er derfor, at trafiksikkerhedsområdet prioriteres i forbindelse med de
kommende finanslovsforhandlinger.
Med venlig hilsen
Mogens Kjærgaard Møller
Administrerende direktør
Mobil: +45 4036 7801
Lersø Parkallé 111
2100 København Ø