Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 417
Offentligt
2218194_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
1
(Implementering af VVM-direktivet)
§1
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret
ved § 2 i lov nr. 1895 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 658 af 8. juni
2016 og § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 3, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) Offentligheden: En eller flere fysiske eller juridiske personer eller
foreninger, organisationer eller grupper.«.
2.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Den berørte offentlighed: Den del af offentligheden, som er berørt
af, kan blive berørt af eller har en interesse i et projekt. Hertil anses ikke-
statslige foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab,
kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis denne har vedtægter
eller love, som dokumenterer dens formål og repræsenterer mindst 100
medlemmer, som omfattet.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, L 124, side 1.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
3.
I
§ 3, stk. 2, nr. 4,
der bliver nr. 5, indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1« og
»Trafik- og Byggestyrelsens« ændres til: »Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens«.
4.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes som
nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En proces, der består af:
a) Vejdirektoratets udfærdigelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 17
g.
b) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens eller Vejdirektoratets
gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte
myndigheder og miljøministerens gennemførelse af høring af andre
af projektet berørte stater i henhold til § 17 h og § 17 i.
c) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens undersøgelse af de i
miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle
supplerende oplysninger, som Vejdirektoratet om nødvendigt har
fremlagt i overensstemmelse med § 17 g, stk. 10, 2. pkt., og af
eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til
§ 17 h og § 17 i, eller Vejdirektoratets undersøgelse af de i
miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og af eventuelle
relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til § 17 h og
§ 17 i.
d) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens eller Vejdirektoratets
begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på
miljøet under hensyntagen til resultaterne af den i litra c
omhandlede undersøgelse og myndighedens egen supplerende
undersøgelse.
e) Indarbejdelse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede
konklusion i styrelsens afgørelser, eller Vejdirektoratets begrundede
konklusion i anlægsloven, jf. § 17 j.«.
5.
I
§ 17 a, stk. 1,
udgår »Ved« og », der er« og efter »bilag 1,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet,« og »kræves« ændres til:
»kræver«.
6.
I
§ 17 a, stk. 2,
udgår »Ved« og », der er« og efter »bilag 2,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet,« og »kræves« ændres til:
»kræver«.
7.
Overalt i kapitel 2 a ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen«, »Transport- og bygningsministeren« til:
2
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
»Transportministeren«, »Trafik- og Byggestyrelsens« til: »Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens« og »miljø- og fødevareministeren« til:
»miljøministeren«.
8.
§ 17 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1
og 2, kræver ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan
fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17 h, stk. 7, forudsat at formålet
med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.«.
9.
I
§ 17 a
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk.
4.
Et konkret projekt omfattet af bilag 1 og 2, jf. stk. 1 og 2, kan i
undtagelsestilfælde helt eller delvist fritages fra dette kapitels
bestemmelser, hvis anvendelsen af disse bestemmelser vil skade formålet
med projektet, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6,
opfyldes. Fritagelsen gælder ikke høring efter § 17 i.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af
fritagelsen i stk. 4, herunder om kriterierne og processen for
anvendelsen.«.
10.
I
§ 17 b
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved projekter omfattet af bilag 1, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3, indgives ikke ansøgning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11.
I
§ 17 b, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »projekter«: », jf. § 17
a, stk. 2 og 3,«, »såfremt« ændres til: »hvis« og efter »bilag 2« indsættes:
», jf. dog stk. 4«.
12. I
§ 17 b
indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som
stk. 4:
»Stk.
4.
Hvis Vejdirektoratet ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2, jf.
stk.
3,
skal
undergå
en
miljøkonsekvensvurdering
uden
screeningsafgørelse, jf. 17 d, stk. 1, skal ansøgningen indeholde
oplysninger herom.«
13.
I
§ 17 c, stk. 1,
indsættes efter »§ 17 b«: », stk. 3« og »potentielle
indvirkning« ændres til: »karakteristika og dets forventede væsentlige
indvirkninger«.
3
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
14.
I
§ 17 c, stk. 2,
ændres »projektet eller« til: »projektet og, hvis relevant,
en beskrivelse«.
15.
I
§ 17 d, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bilag 2,«: »bl.a. på grund af
dets art, dimensioner eller placering,« og efter »§ 17 a, stk. 2 eller 3«: », på
grundlag af oplysningerne i ansøgningen, jf. § 17 c«.
16.
§ 17 d, stk. 3 og 4,
ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
17.
I
§ 17 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »herunder på grund af særlige forhold
ved« til: »f.eks. med hensyn til«.
18.
I
§ 17 f, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »navnlig« og efter »Vejdirektoratets«
indsættes: »fremlagte oplysninger, herunder navnlig«.
19.
I
§ 17 f, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »§ 17 h, stk. 5«.
20.
§ 17 f, stk. 2 og 3,
ophæves.
21.
I
§ 17 g, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 17 a,«: »stk. 1-3«.
22.
I
§ 17 g, stk. 2, nr. 3,
ændres »særkender eller« til: »særkender og, hvis
relevant, en beskrivelse af«.
23.
I
§ 17 g
indsættes efter stk. 3 som
stk. 4
og
5:
»Stk.
4.
Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå
frem til den begrundede konklusion om projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder.
Stk. 5.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
miljøkonsekvensrapporten indeholde de oplysninger, der med rimelighed
kan kræves for, at Vejdirektoratet kan nå frem til den begrundede
konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der
tages hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
24.
I
§ 17 g, stk. 6,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
4
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
25.
I
§ 17 g
indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 9, som
stk. 10
og
11:
»Stk.
10.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1
og 2, opfylder kravene i stk. 1-4 og 6-9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Vejdirektoratet til
opfyldelse af de krav, der følger af stk. 2 og bilag 4, som er direkte
relevante for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå frem til den
begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at styrelsen har eller efter
behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 11.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
Vejdirektoratet sikre, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i stk.
1-3 og 5-9. Vejdirektoratet skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan
få
adgang
til
tilstrækkelig
ekspertise
til
at
undersøge
miljøkonsekvensrapporten.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 12.
26.
I
§ 17 g, stk. 8,
der bliver stk. 12, indsættes efter »oplysninger«: »jf.
navnlig stk. 7 og 8,«.
27.
§ 17 h
affattes således:
»Høringer
m.v.
§ 17 h.
For at sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, jf. § 17 a, stk. 1 og
2,
skal
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 2.
De oplysninger, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille til
rådighed, jf. stk. 1, er følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. § 17 b.
2) At projektet er underkastet en miljøkonsekvensvurdering, og hvis
relevant, at § 17 i finder anvendelse.
3) At Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal træffe administrativ afgørelse,
jf. § 17 j, stk. 1.
4) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et
sådant foreligger, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.
5
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
5) Hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger, hvortil bemærkninger
eller spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Vejdirektoratet eller
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til brug for sagens behandling, er til
rådighed for offentligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. § 17 g, udtalelsen om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold, jf. § 17 f, og resultatet af høringer, jf.
stk. 4.
10) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger,
rapporter og anbefalinger m.v.
Stk. 3.
For at sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, hvor der meddeles
tilladelse
ved
anlægslov,
skal
Vejdirektoratet
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 2 og 4-10 til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 4.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden styrelsen træffer screeningsafgørelse efter § 17 d, stk.
1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå
en reel deltagelse i processen.
Stk. 5.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse efter § 17 f, stk. 1. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 6.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter gennemgang af
miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 7.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
6
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før vedtagelse af
anlægsloven, jf. dog § 17 a, stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog
mindst 8 uger, som giver myndigheden og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 8.
I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 6 og 7 er afsluttet og der opstår
behov for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan
høringen over en supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en
passende høringsfrist på mindst 30 dage, som giver myndigheden og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen.
Stk. 9.
Transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 4-8 for det enkelte projekt.«.
28.
I
§ 17 i, stk. 1 og 2,
udgår », der er« og efter »§ 17 a« indsættes: », stk.
1 og 2« og ændres »stk. 3« til: »stk. 4 og 5«.
29.
I
§ 17 i
indsættes efter stk. 2 som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
varetager Vejdirektoratet de opgaver, der er tillagt Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i stk. 1 og 2. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, kan ikke fremmes før miljøministeren har meddelt samtykke
hertil.
Stk. 4.
Kan et projekt få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden
stat, jf. stk. 1-3, stiller miljøministeren oplysningerne nævnt i § 17 h, stk.
2, til rådighed for den pågældende stat i overensstemmelse med § 17 h, stk.
1 eller 3.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
30.
I
§ 17 i, stk. 3,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«, og
»§ 17 h, stk. 2, 3 og 5« til: »§ 17 h, stk. 2, 3, 6 og 7«, og indsættes som
2.
pkt.:
»Fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes i overensstemmelse med
§ 38, stk. 5, 2. og 3. pkt. i lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM).«.
31.
Overskriften
efter § 17 i affattes således:
7
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
»Tilladelser«.
32.
§ 17 j, stk. 1,
affattes således:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et
ansøgt projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, kan tillades.
Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, samt Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens begrundede konklusion. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
skal, før der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede konklusion er
tidssvarende.«.
33.
I
§ 17 j, stk. 2,
ændres »Såfremt« til: »Hvis«.
34.
I
§ 17 j
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
udarbejdes anlægsloven på grundlag af miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Vejdirektoratets begrundede konklusion. Vejdirektoratet
skal forud for Folketingets vedtagelse af anlægsloven sikre, at
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og den
begrundede konklusion er tidssvarende.«.
35.
I
§ 17 k, stk. 1,
indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1« og efter »indeholde«:
»den begrundede konklusion samt«, og »hertil« ændres til: »til
afgørelsen«.
36.
I
§ 17 k, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »såfremt« til: »hvis«, og som
3. pkt.
indsættes:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende
overvågningsordninger.«.
37.
I
§ 17 k
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Omfang,
indhold
og
varighed
af
vilkår
og
overvågningsforanstaltninger, jf. stk. 2, skal stå i et rimeligt forhold til
projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
38.
I
§ 17 k
indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som
stk. 5 og 6:
8
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
»Stk.
5.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
Vejdirektoratets begrundede konklusion samt alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet til tilladelsen, en beskrivelse af alle projektets
særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå,
forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger
fremgå af anlægsloven.
Stk. 6.
Hvis et projekt, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, har
skadelige indvirkninger på miljøet, skal det fremgå af anlægsloven,
hvordan Vejdirektoratet gennemfører overvågning heraf. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
39.
I
§ 17 l, stk. 1,
indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1« og »såfremt« ændres
til: »hvis«.
40.
I
§ 17 l
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov. Opfylder disse projekter, et af kriterierne i stk. 1,
nr. 1-3, træffer den myndighed, som transportministeren bemyndiger til at
føre tilsyn med projektet, jf. § 17 o, stk. 2, beslutning om, hvorvidt der skal
gennemføres
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger.
Transportministeren beslutter om supplerende miljøkonsekvensvurderinger
skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ved
en ændring til anlægsloven.«.
41.
I
§ 17 m, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »hertil«: », jf. § 17 k, stk. 1-4«.
42.
I
§ 17 m, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 17 h, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 17 g, stk.
10, 2. pkt.«, og »stk. 2« til: »stk. 6«.
43.
I
§ 17 m, stk. 2,
ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.
44.
§ 17 m, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Når Folketinget har meddelt tilladelse til et projekt ved vedtagelse
af en anlægslov, skal Vejdirektoratet sikre, at følgende oplysninger straks
gøres tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder:
1) Anlægsloven og lovforslaget hertil.
9
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for
anlægsloven, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 17 h, stk. 7, og § 17 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4 er
indarbejdet i anlægsloven eller på anden måde taget i betragtning, navnlig
eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 17 i.«.
45.
I
§ 17 m, stk. 4,
ændres »I de« til: »Ved«, »stk. 3« til: »stk. 5«, og »stk.
1« til: »stk. 3«.
46.
I
§ 17 n
indsættes som
2. pkt.:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opgaverne i dette kapitel på
objektiv vis.«.
47.
I
§ 17 o
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Transportministeren fastsætter regler om, hvem der ved projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, fører tilsyn med overholdelse
af bestemmelserne i dette kapitel og med, at vilkår m.v. for projekternes
gennemførelse overholdes.«.
48.
I
§ 132, stk. 8,
indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1,«.
49.
I
§ 132
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om hvordan
praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse, jf. stk. 6-8, stilles
til rådighed for offentligheden.«.
50.
I
§ 135, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1«.
51.
I
§ 135, stk. 1, nr. 7,
ændres »§§ 17 d eller 17 j« til: »§ 17 d eller § 17
j, stk. 1,« og »Trafik- og Byggestyrelsen« ændres til: »Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen«.
52.
I
§ 135, stk. 1, nr. 8,
indsættes efter »§ 17 j«: », stk. 1,«.
§2
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 658 af 8. juni 2016 og senest ved lov nr. 510 af 1. maj 2019, foretages
følgende ændringer:
10
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
1.
§ 3, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) Offentligheden: En eller flere fysiske eller juridiske personer eller
foreninger, organisationer eller grupper.«.
2.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Den berørte offentlighed: Den del af offentligheden, som er berørt
af, kan blive berørt af eller har en interesse i et projekt. Hertil anses ikke-
statslige foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af landskab,
kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis denne har vedtægter
eller love, som dokumenterer dens formål og repræsenterer mindst 100
medlemmer, som omfattet.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
3.
I
§ 3, stk. 2, nr. 4,
der bliver nr. 5, indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1« og
»Trafik- og Byggestyrelsens« ændres til: »Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens«.
4.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes som
nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En proces, der består af:
a) Banedanmarks udfærdigelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 38
g.
b) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens eller Banedanmarks
gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte
myndigheder og miljøministerens gennemførelse af høring af andre
af projektet berørte stater i henhold til § 38 h og § 38 i.
c) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens undersøgelse af de i
miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle
supplerende oplysninger, som Banedanmark om nødvendigt har
fremlagt i overensstemmelse med § 38 g, stk. 10, 2. pkt., og af
eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til
§ 38 h og § 38 i, eller Banedanmarks undersøgelse af de i
miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og af eventuelle
relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til § 38 h og
§ 38 i.
d) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens eller Banedanmarks begrundede
konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet
under hensyntagen til resultaterne af den i litra c omhandlede
undersøgelse og myndighedens egen supplerende undersøgelse.
e) Indarbejdelse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede
konklusion i styrelsens afgørelser, eller Banedanmarks begrundede
konklusion i anlægsloven, jf. § 38 j.«.
11
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
5.
I
§ 38 a, stk. 1,
udgår »Ved« og », der er« og efter »bilag 1,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet,« og ændres »kræves« til:
»kræver«.
6.
I
§ 38 a, stk. 2,
udgår »Ved« og », der er« og efter »bilag 2,« indsættes:
»der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet,« og ændres »kræves« til:
»kræver«.
7.
Overalt i kapitel 6 a ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen«, »Transport- og bygningsministeren« til:
»Transportministeren«, »Trafik- og Byggestyrelsens« til: »Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens« og »miljø- og fødevareministeren« til:
»miljøministeren«.
8.
§ 38 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter omfattet af bilag 1 eller 2, jf.
stk. 1 og 2, kræver ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår
tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 38 h, stk. 7,
forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, stk. 3, opfyldes.«.
9.
I
§ 38 a
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk.
4.
Et konkret projekt omfattet af bilag 1 og 2, jf. stk. 1 og 2, kan i
undtagelsestilfælde helt eller delvist fritages fra dette kapitels
bestemmelser, hvis anvendelsen af disse bestemmelser vil skade formålet
med projektet, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, stk. 3,
opfyldes.
Fritagelsen gælder ikke høring efter § 38 i.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af
fritagelsen i stk. 4, herunder om kriterierne og processen for
anvendelsen.«.
10.
I
§ 38 b
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved projekter omfattet af bilag 1, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3, indgives ikke ansøgning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
12
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
11.
I
§ 38 b, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »projekter«: », jf. § 38
a, stk. 2 og 3,«, »såfremt« ændres til: »hvis«, og efter »bilag 2« indsættes:
»jf. dog stk. 4«.
12.
I
§ 38 b
indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som
stk. 4:
»Stk.
4.
Hvis Banedanmark ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2, jf. stk.
3, skal undergå en miljøkonsekvensvurdering uden screeningsafgørelse, jf.
§ 38 d, stk. 1, skal ansøgningen indeholder oplysninger herom.«.
13.
I
§ 38 c, stk. 1,
indsættes efter »§ 38 b«: », stk. 3« og »potentielle
indvirkning« ændres til: »karakteristika og dets forventede væsentlige
indvirkninger«.
14.
I
§ 38 c, stk. 2,
ændres »projektet eller« til: »projektet og, hvis relevant,
en beskrivelse«.
15.
I
§ 38 d, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bilag 2,«: »bl.a. på grund af
dets art, dimensioner eller placering,« og efter »§ 38 a, stk. 2 eller 3«: », på
grundlag af oplysningerne i ansøgningen, jf. § 38 c«.
16.
§ 38 d, stk. 3 og 4,
ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
17.
I
§ 38 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »herunder på grund af særlige forhold
ved« til: »f.eks. med hensyn til«.
18.
I
§ 38 f, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »navnlig« og efter »Banedanmarks«
indsættes: »fremlagte oplysninger, herunder navnlig«.
19.
I
§ 38 f, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 2« til: »§ 38 h, stk. 5«.
20.
§ 38 f, stk. 2 og 3,
ophæves.
21.
I
§ 38 g, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 38 a,«: »stk. 1-3«.
22.
I
§ 38 g, stk. 2, nr. 3,
ændres »særkender eller« til: »særkender og, hvis
relevant, en beskrivelse af«.
23.
I
§ 38 g
indsættes efter stk. 3 som
stk. 4
og
5:
13
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
»Stk.
4.
Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå
frem til den begrundede konklusion om projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder.
Stk. 5.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
miljøkonsekvensrapporten indeholde de oplysninger, der med rimelighed
kan kræves for, at Banedanmark kan nå frem til den begrundede
konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der
tages hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
24.
I
§ 38 g, stk. 6,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
25.
I
§ 38 g
indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 9, som
stk. 10
og
11:
»Stk.
10.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 38 a, stk. 1
og 2, opfylder kravene i stk. 1-4 og 6-9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Banedanmark til
opfyldelse af de krav, der følger af stk. 2 og bilag 4, som er direkte
relevante for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå frem til den
begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at styrelsen har eller efter
behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 11.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
Banedanmark sikre, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i stk.
1-3 og 5-9. Banedanmark skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan
få
adgang
til
tilstrækkelig
ekspertise
til
at
undersøge
miljøkonsekvensrapporten.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 12.
26.
I
§ 38 g, stk. 8,
der bliver stk. 12, indsættes efter »oplysninger«: »jf.
navnlig stk. 7 og 8,«.
27.
§ 38 h
affattes således:
»Høringer
m.v.
14
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
§ 38 h.
For at sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, jf. § 38 a, stk. 1 og
2,
skal
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 2.
De oplysninger, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille til
rådighed, jf. stk. 1, er følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. § 38 b.
2) At projektet er underkastet en miljøkonsekvensvurdering, og hvis
relevant, at § 38 i finder anvendelse.
3) At Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal træffe administrativ afgørelse,
jf. § 38 j, stk. 1.
4) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et
sådant foreligger, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.
5) Hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger, hvortil bemærkninger
eller spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Banedanmark eller
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til brug for sagens behandling, er til
rådighed for offentligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. § 38 g, udtalelsen om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold, jf. § 38 f, og resultatet af høringer, jf.
stk. 4.
10) Eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger,
rapporter og anbefalinger m.v.
Stk. 3.
For at sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, hvor der meddeles
tilladelse
ved
anlægslov,
skal
Banedanmark
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 2 og 4-10 til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 4.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden styrelsen træffer screeningsafgørelse efter § 38 d, stk.
1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå
en reel deltagelse i processen.
15
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Stk. 5.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse efter § 38 f, stk. 1. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 6.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter gennemgang af
miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 7.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før vedtagelse af
anlægsloven, jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog
mindst 8 uger, som giver myndigheden og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 8.
I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 6 og 7 er afsluttet og der opstår
behov for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan
høringen over en supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en
passende høringsfrist på mindst 30 dage, som giver myndigheden og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen.
Stk. 9.
Transportministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 4-8 for det enkelte projekt.«.
28.
I
§ 38 i, stk. 1 og 2,
udgår », der er« og efter »§ 38 a« indsættes: », stk.
1 og 2« og ændres »stk. 3« til: »stk. 4 og 5«.
29.
I
§ 38 i
indsættes efter stk. 2 som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
varetager Banedanmark de opgaver, der er tillagt Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen i stk. 1 og 2. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
16
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
anlægslov, kan ikke fremmes før miljøministeren har meddelt samtykke
hertil.
Stk. 4.
Kan et projekt få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden
stat, jf. stk. 1-3, stiller miljøministeren oplysningerne nævnt i § 17 h, stk.
2, til rådighed for den pågældende stat i overensstemmelse med § 17 h, stk.
1 eller 3.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
30.
I
§ 38 i, stk. 3,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«, og
»§ 38 h, stk. 2, 3 og 5« til: »§ 38 h, stk. 2, 3, 6 og 7«, og indsættes som
2.
pkt.:
»Fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes i overensstemmelse med
§ 38 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM).«.
31.
Overskriften
efter § 38 i affattes således:
»Tilladelser«.
32.
§ 38 j, stk. 1,
affattes således:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et
ansøgt projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, kan tillades.
Afgørelsen træffes på grundlag af Banedanmarks ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, samt Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens begrundede konklusion. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
skal, før der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede konklusion er
tidssvarende.«.
33.
I
§ 38 j, stk. 2,
ændres »Såfremt« til: »Hvis«.
34.
I
§ 38 j
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
udarbejdes anlægsloven på grundlag af miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, samt Banedanmarks begrundede konklusion. Banedanmark skal
forud for Folketingets vedtagelse af anlægsloven sikre, at
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og den
begrundede konklusion er tidssvarende.«.
17
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
35.
I
§ 38 k, stk. 1,
indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1« og efter »indeholde«:
»den begrundede konklusion samt«, og »hertil« ændres til: »til
afgørelsen«.
36.
I
§ 38 k, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »såfremt« til: »hvis«, og som
3. pkt.
indsættes:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende
overvågningsordninger.«.
37.
I
§ 38 k
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Omfang,
indhold
og
varighed
af
vilkår
og
overvågningsforanstaltninger, jf. stk. 2, skal stå i et rimeligt forhold til
projektets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
38.
I
§ 38 k
indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som
stk. 5 og 6:
»Stk.
5.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
Banedanmarks begrundede konklusion samt alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet til tilladelsen, en beskrivelse af alle projektets
særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå,
forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger
fremgå af anlægsloven.
Stk. 6.
Hvis et projekt, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, har
skadelige indvirkninger på miljøet, skal det fremgå af anlægsloven,
hvordan Banedanmark gennemfører overvågning heraf. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
39.
I
§ 38 l, stk. 1,
indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1« og »såfremt« ændres
til: »hvis«.
40.
I
§ 38 l
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov. Opfylder disse projekter, et af kriterierne i stk. 1,
nr. 1-3, træffer den myndighed, som transportministeren bemyndiger til at
føre tilsyn med projektet, jf. § 38 o, stk. 2, beslutning om, hvorvidt der skal
gennemføres
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger.
18
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Transportministeren beslutter om supplerende miljøkonsekvensvurderinger
skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ved
en ændring til anlægsloven.«.
41.
I
§ 38 m, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »hertil«: », jf. § 38 k, stk. 1-4«.
42.
I
§ 38 m, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 38 h, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 38 g, stk.
10, 2. pkt.«, og »stk. 2« til: »stk. 6«.
43.
I
§ 38 m, stk. 2,
ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.
44.
§ 38 m, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Når Folketinget har meddelt tilladelse til et projekt ved vedtagelse
af en anlægslov, skal Banedanmark sikre, at følgende oplysninger straks
gøres tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder:
1) Anlægsloven og lovforslaget hertil.
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for
anlægsloven, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 38 h, stk. 7, og § 38 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4 er
indarbejdet i anlægsloven eller på anden måde taget i betragtning, navnlig
eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 38 i.«.
45.
I
§ 38 m, stk. 4,
ændres »I de« til: »Ved«, »stk. 3« til: »stk. 5«, og »stk.
1« til: »stk. 3«.
46.
I
§ 38 n
indsættes som
2. pkt.:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udfører opgaverne i dette kapitel på
objektiv vis.«.
47.
I
§ 38 o, stk. 1,
ændres »§ 17 a, stk. 1 og 2« til: »§ 38 a, stk. 1 og 2«.
48.
I
§ 38 o
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Transportministeren fastsætter regler om, hvem der ved projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, fører tilsyn med overholdelse
af bestemmelserne i dette kapitel og med, at vilkår m.v. for projekternes
gennemførelse overholdes.«.
49.
I
§ 115 a, stk. 3,
indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1,«.
19
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
50.
I
§ 115 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om hvordan
praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse, jf. stk. 1-3, stilles
til rådighed for offentligheden.«.
51.
I
§ 116, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »§ 38 j«: », stk. 1«.
52.
I
§ 116, stk. 2, nr. 2,
ændres »§§ 38 d eller 38 j« til: »§ 38 d eller § 38
j, stk. 1,« og »Trafik- og Byggestyrelsen« ændres til: »Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen«.
53.
I
§ 116, stk. 2, nr. 3,
ændres »kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af
kapitel 6 a« til: »§ 38 j, stk. 1,«.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Offentligheden
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Åbningsskrivelsen
3.1.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2. Den begrundede konklusion
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Åbningsskrivelsen
3.2.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3. Høringsfrister
20
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Åbningsskrivelsen
3.3.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.4. Fritagelse af projekter i undtagelsestilfælde
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Åbningsskrivelsen
3.4.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.5. Anlægslovsprojekter
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Åbningsskrivelsen
3.5.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag tilrettes implementeringen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EF af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter
VVM-direktivet) i lov om offentlige veje m.v., jf. lov nr. 1520 af 27.
december 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29. december 2015, §
1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016 og § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017
(herefter vejloven), for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter, og i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016 og senest ved lov nr. 510 af 1.
maj 2019 (herefter jernbaneloven), for så vidt angår statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter.
Implementeringen af VVM-direktivet i henholdsvis vejloven og
jernbaneloven tilrettes som følge af Kommissionens åbningsskrivelse nr.
21
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
2019/2221 af 10. oktober 2019 (herefter åbningsskrivelsen). Der henvises
til pkt. 2. i lovforslagets almindelige bemærkninger nedenfor.
Det bemærkes, at love på andre områder, herunder bl.a. lovbekendtgørelse
nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven), hvori
VVM-direktivet ligeledes er implementeret, tilsvarende vil blive tilrettet
som følge af åbningsskrivelsen. Der fremsættes særskilt lovforslag herom.
2. Lovforslagets baggrund
Den danske regering har modtaget åbningsskrivelsen som led i
Kommissionens gennemgang af medlemsstaternes implementering af de
ændringer, som følger af VVM-ændringsdirektivet fra 2014, men også
implementeringen af VVM-direktivet fra 2011 er berørt i
åbningsskrivelsen.
Åbningsskrivelsen er særligt rettet mod implementeringen af VVM-
direktivet i miljøvurderingsloven, da denne lov er hovedlov for
miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter, men også Transport- og
Boligministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 8. maj 2017 om vurdering af
virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og
Københavns Havn samt om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår
anlæg og udvidelse af havne (herefter VVM-bekendtgørelsen for havne) er
nævnt i åbningsskrivelsen.
Idet VVM-direktivet som udgangspunkt er implementeret på samme måde
i vejloven og jernbaneloven, som i miljøvurderingsloven, for så vidt angår
statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter, indgår disse love ligeledes i den
danske regerings besvarelse af 11. december 2019 til Kommissionen.
Enkelte steder fraviger Transport- og Boligministeriets implementering
dog den generelle implementering i miljøvurderingsloven, f.eks.
vedrørende VVM-myndighedens udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping), jf. Folketingstidende 2015-
16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.1.2. Nedenfor anførte kritikpunkter
vedrørende implementeringen af VVM-direktivet i miljøvurderingsloven
gør sig derfor som udgangspunkt tilsvarende gældende for
implementeringen i vejloven og jernbaneloven.
I åbningsskrivelsen kritiserer Kommissionen flere steder, at de enkelte
bestemmelser i miljøvurderingsloven ikke indeholder en præcis gengivelse
22
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
af ordlyden af direktivets bestemmelser, og at de indbyrdes
krydshenvisninger i direktivet ikke er gengivet i den danske
implementering.
Kommissionen peger også flere steder på, at implementeringen er
mangelfuld, selvom de manglende oplysninger fremgår af
lovbemærkningerne til miljøvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2015-
2016, A, L 147 som fremsat. Det bemærkes hertil, at Danmark i lighed
med andre lande har en retstradition for, at anvende navnlig et lovforslags
specielle bemærkninger til at beskrive forhold vedrørende de enkelte
bestemmelsers indhold og fortolkning.
Endelig har Kommissionen enkelte steder peget på, at implementeringen i
miljøvurderingsloven ikke er korrekt, hvilket navnlig gælder
implementeringen af definitionen af »offentligheden«, jf. VVM-direktivets
artikel 1, stk. 2, litra d, og høringsbestemmelserne, jf. VVM-direktivets
artikel 6.
I svaret af 11. december 2019 til Kommissionen har regeringen valgt at
imødekomme Kommissionens kritik af implementeringen, hvor de
relevante bestemmelser ikke indeholder en præcis gengivelse af ordlyden
af direktivets bestemmelser og de indbyrdes krydshenvisninger ikke er
gengivet i den danske implementering. Regeringen har ligeledes valgt at
imødekomme Kommissionens kritik af implementeringen, hvor denne er
sket delvist i lovbemærkningerne. Dette har baggrund i EU-Domstolens
praksis, herunder bl.a. dom af 26. oktober 2016 i sag C-611/14, Canal
Digital Danmark A/S.
Endelig har den danske regering valgt at imødekomme Kommissionens
kritik af implementeringen af bl.a. definitionen af »offentligheden«, jf.
VVM-direktivets artikel 1, skt. 2, litra d, og høringsbestemmelserne, jf.
VVM-direktivets artikel 6.
Enkelte af Kommissionens kritikpunkter har den danske regering valgt
ikke at imødekomme, idet regeringen anser den gældende implementering
for korrekt. Det drejer sig navnlig om kravet om at medlemsstaten skal
sikre, at der træffes afgørelse om enten at give eller nægte tilladelse til et
projekt inden for en rimelig frist i VVM-direktivets artikel 8 a, stk. 5, da
dette i forvejen følger af god forvaltningsskik samt direktivets artikel 10
om fortrolighed og tavshedspligt, som i dansk ret følger af § 27 i
forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.
23
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
I besvarelsen af 11. december 2019 til Kommissionen har den danske
regering anført, at vejloven og jernbaneloven tilrettes i overensstemmelse
med ovenstående ved fremsættelse af lovforslag herom i
Folketingssamlingen 2020/2021. Derudover foretages de nødvendige
ændringer i relevante bekendtgørelser på området, herunder bl.a. VVM-
bekendtgørelsen for havne.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Offentligheden
3.1.1. Gældende ret
En tidlig inddragelse af »offentligheden« i miljøkonsekvensvurderinger er
centralt for korrekt opfyldelse af VVM-direktivet. Inddragelse af
offentligheden indgår derfor bl.a. af formålsbestemmelserne i vejlovens §
1, nr. 6, og jernbanelovens § 1, stk. 3. Tidlig inddragelse af offentligheden,
ud over høring over miljøkonsekvensrapporten m.v., sker allerede i dag,
f.eks. afholdelse af borgermøder og idefasehøringer.
I vejlovens § 3, stk. 2, nr. 3, og jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 3, er
»offentligheden« defineret, som a) en eller flere fysiske personer eller
juridiske personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller
forventes berørt af et projekt, og b) en eller flere foreninger eller
organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller
miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden skal høres før
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer
screeningsafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1, og jernbanelovens § 38
d, stk. 1, om, hvorvidt et projekt opført på bilag 2, er omfattet af krav om
tilladelse i vejlovens § 17 a, stk. 2 eller 3, og jernbanelovens § 38 a, stk. 2
eller 3.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
træffer screeningsafgørelse forudsættes de almindelige forvaltningsretlige
principper om partshøring af væsentligt og individuelt berørte lodsejere
dog iagttaget af styrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af
2014-VVM-direktivets betragtning nr. 29, sidste pkt., at det anses for at
24
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at tage hensyn til
uopfordrede kommentarer, der måtte være modtaget fra andre kilder, f.eks.
medlemmer af offentligheden eller offentlige myndigheder, også selvom
der ikke kræves nogen formel høring i screeningsfasen.
Ligeledes offentliggøres høringsmaterialet på styrelsens hjemmeside,
hvilket muliggør at andre end berørte myndigheder, som høres over
materialet, og de ovenfor nævnte lodsejere ligeledes kan komme med
bemærkninger til materialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang styrelsen modtager sådanne.
I VVM-direktivet kræves ligeledes ikke, at offentligheden skal høres før
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) afgiver
en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
(scoping). Men i forbindelse med høring af de berørte myndigheder
offentliggøres udkast til scopingudtalelse tilsvarende på Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) hjemmeside. På
baggrund heraf kan andre end berørte myndigheder ligeledes komme med
bemærkninger til materialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang styrelsen modtager sådanne.
Ved vej- og jernbaneanlægsprojekter, der tillades ved anlægslov, er der
desuden praksis for, at Vejdirektoratet og Banedanmark afholder
idefasehøringer, hvor offentligheden inddrages i forbindelse med
projekteringen af styrelsens projekter, f.eks. afholder borgermøder og
lignende. Sådanne idefasehøringer, giver som udgangspunkt
offentligheden lejlighed til at forholde sig til og komme med idéer og
forslag til et planlagt statsligt projekt.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens § 38 h, stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
sende miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give bl.a. offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om administrativ
tilladelse. Materialet sendes til identificerede personer, berørte
myndigheder og offentliggøres tilsvarende på styrelsens hjemmeside,
hvilket muliggør at enhver kan komme med bemærkninger til materialet.
25
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ved høring efter vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
fastsættes en frist for fremsættelse af bemærkninger på mindst 8 uger. Det
bemærkes, at der i VVM-direktivet er fastsat en minimumsfrist for høring
af den berørte offentlighed over miljøkonsekvensrapporten, da denne ikke
må være kortere end 30 dage, jf. artikel 6, stk. 7.
Vejlovens og jernbanelovens bestemmelser om offentlig høring over
miljøkonsekvensrapporten, jf. ovenfor, finder ikke anvendelse på
projekter, der vedtages ved anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3, 2. pkt.,
og jernbanelovens § 38 a, stk. 3, 2. pkt. Dette svarer til VVM-direktivets
artikel 2, stk. 5, hvorefter projekter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en
særlig national lov, fritages fra de i VVM-direktivet fastlagte
bestemmelser om offentlig høring, bortset fra internationale høringer,
forudsat direktivets mål vedrørende offentlig høring opfyldes gennem
lovgivningsprocessen.
Der er således ikke krav i vejloven og jernbaneloven om, at offentligheden
skal høres over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger ved anlægslovsprojekter. Det er dog fast praksis, at
Vejdirektoratet og Banedanmark hører offentligheden parallelt med høring
af berørte myndigheder i medfør af vejlovens § 17 h, stk. 3, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 3. Disse offentlige høringer svarer til de
høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) ville have gennemført, hvis projektet skulle meddeles
administrativ tilladelse, og varer som udgangspunkt 8 uger. Høring af
offentligheden sker bl.a. ved fremsendelse af høringsmaterialet, opslag på
Vejdirektoratets og Banedanmarks hjemmeside, høringsportalen,
lokalaviser samt evt. borgermøder.
Det medfører, at der i forbindelse med anlægslovsprojekter vil blive
gennemført to høringer af offentligheden over projektet, herunder høringen
over selve miljøkonsekvensrapporten, jf. ovenfor, og efterfølgende høring
over forslaget til anlægsloven. Høring over forslaget til anlægsloven vil
dog normalt kun vedrøre en specifik placering af projektet, ved vej- og
jernbaneanlægsprojekter
typisk
specifik
linjeføring,
hvorimod
miljøkonsekvensrapporten almindeligvis ligeledes vil indeholde
alternativer hertil.
Hvilke yderligere oplysninger der skal stilles til rådighed for bl.a.
offentligheden med henblik på gennemførelse af høringer efter vejlovens §
17 h, stk. 2 og 3, og jernbanelovens § 38 h, stk. 2 og 3, følger af vejlovens
26
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
§ 17 h, stk. 6, og jernbanelovens § 38 h, stk. 6, f.eks. oplysninger om
hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet til brug for sagens
behandling, er til rådighed for offentligheden.
Efter vejlovens § 17 h, stk. 4, og jernbanelovens § 38 h, stk. 4, kan der
gennemføres høring over en supplerende miljøkonsekvensrapport med en
høringsfrist på mindst 30 dage.
Desuden følger af vejlovens § 17 m og jernbanelovens § 38 m, hvilke
oplysninger, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) straks efter at der er truffet afgørelse om at give eller nægte
administrativ tilladelse, skal gøres tilgængelige for bl.a. offentligheden.
Tilsvarende er gældende, når Folketinget har vedtaget en anlægslov,
hvorved et vej- eller jernbaneanlægsprojekt tillades.
I § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning,
samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på
miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbaneprojekter, som er udstedt med
hjemmel i vejlovens § 17 p og jernbanelovens § 38 p, er fastsat, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen offentliggør afgørelser og høringsmateriale efter
vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6 a, på en central
elektronisk portal eller på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Det følger endeligt af vejlovens § 17 i, stk. 3, og jernbanelovens § 38 i, stk.
3, at med henblik på gennemførelse af en international høring, jf. stk. 1 og
2, sender miljø- og fødevareministeren (nu miljøministeren)
miljøkonsekvensrapporten til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er
nævnt i § 17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers
sundhed, og oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse af
en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat. Høring af andre
stater sker igennem miljø- og fødevareministeren (nu miljøministeren),
idet det er miljø- og fødevareministeren (nu miljøministeren), der er
ressortmyndighed (focal point) for kontakter til nabostater i forbindelse
med grænseoverskridende høringer.
3.1.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at bestemmelsen i
miljøvurderingsloven, hvori VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra d,
vedrørende »offentligheden«, er implementeret, snarere er en
27
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
implementering af direktivets artikel 1, stk. 2, litra e, vedrørende begrebet
»den berørte offentlighed«, hvilket Kommissionen ikke mener er i
overensstemmelse med direktivet.
Kommissionen påpeger ligeledes, at høringsbestemmelsen i
miljøvurderingsloven ikke i tilstrækkelig grad afspejler sondringen i
direktivets artikel 6, mellem de oplysninger, som offentligheden skal have
stillet til rådighed uafhængigt af høringsprocesserne og det, offentligheden
skal høres over. Kommissionen bemærker hertil, at sondringen ligeledes
skal afspejle muligheden for, at offentligheden orienteres på et tidligere
tidspunkt end iværksættelsen af den første høring, dvs. i forbindelse med
høring over miljøkonsekvensrapporten for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneanlægsprojekter omfattet af vejloven og jernbaneloven. Endvidere
påpeges, at høringsbestemmelsen ikke afspejler kravet om, at der skal
oplyses, hvornår de relevante oplysninger stilles til rådighed.
Kommissionen
påpeger
ligeledes,
at
implementeringen
i
miljøvurderingsloven af VVM-direktivets artikel 6, stk. 4, ikke tager
hensyn til de krav, der er fastsat i artiklen, da den alene pålægger en
generel høringspligt i stedet for tidlig og effektiv deltagelse, herunder
muligheden for, at den berørte offentlighed kan fremsætte kommentarer og
udtalelser.
Kommissionen påpeger endeligt, at gennemførelsen af VVM-direktivets
artikel 7, stk. 2, om internationale høringer, er knyttet til gennemførelsen
af direktivets artikel 6, stk. 2 og 3, da det i bestemmelsen fastsættes, at
medlemsstaterne skal sende de i artikel 6, stk. 2, omhandlede oplysninger
til andre berørte stater, dvs. ved projekter med grænseoverskridende
indvirkninger på miljøet.
3.1.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af EU-Domstolens praksis, herunder bl.a. dom af 26. oktober
2016 i sag C-611/14, Canal Digital Danmark A/S, jf. lovforslagets pkt. 2,
har den danske regering i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig
enig i Kommissionens kritik.
For så vidt angår definitionen af »offentligheden«, foreslås implementeret
en definition af henholdsvis begrebet »offentligheden« og begrebet »den
28
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
berørte offentlighed« i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 1,
stk. 2, litra d og e, jf. lovforslagets §§ 1, nr. 1 og 2, og §§ 2, nr. 1 og 2.
Begrebet »offentligheden« er bredere end begrebet »den berørte
offentlighed« og både bl.a. »den berørte offentlighed« og »berørte
myndigheder«, jf. vejlovens § 3, stk. 2, nr. 3, og jernbanelovens § 3, stk. 2,
nr. 3, falder i princippet inden for begrebet »offentligheden«.
I VVM-direktivet sondres mellem »offentligheden« og »den berørte
offentlighed« i bl.a. bestemmelserne om information og høring (artikel 6)
og klage- og søgsmålsadgang (artikel 11). I vejloven og jernbaneloven
foreslås alene anvendt begrebet »offentligheden«, hvilket sikrer en videre
adgang til bl.a. information og høring samt klage- og søgsmålsadgang for
offentligheden, herunder enhver, som kunne have interesse i et konkret
projekt.
Alle høringsbestemmelser foreslås desuden samlet i henholdsvis vejlovens
§ 17 h og jernbanelovens § 38 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, og § 2, nr. 27.
For at sikre bl.a. offentlighedens effektive deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af et vej- eller jernbaneanlægsprojekt på et
tidligere tidspunkt end iværksættelsen af den første høring af
offentligheden, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1., foreslås vejlovens §§ 17 h, stk.
1-3, og jernbanelovens § 38 h, stk. 1-3, nyafattet, således, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og senest,
så snart oplysningerne med rimelighed kan gives, skal stille de nævnte
oplysninger til rådighed for bl.a. offentligheden. Dette er bl.a. oplysninger
om hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger, hvortil kommentarer
eller spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål samt en række af
bygherrens dokumenter, herunder ansøgningen om tilladelse og
miljøkonsekvensrapporten. Det er hensigten hermed, at oplysningerne
stilles til rådighed løbende af henholdsvis Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark, når disse oplysninger er
til rådighed for styrelserne. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor dette
ikke er hensigtsmæssigt for det konkrete projekt. Oplysningerne skal
senest stilles til rådighed før høring i medfør af vejlovens § 17 h, stk. 4-8,
og jernbanelovens § 38 h, stk. 4-8.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at kravene om oplysning
og høring af bl.a. offentligheden i VVM-direktivets artikel 6 afspejles ved
de foreslåede ændringer af vejlovens § 17 h, stk. 1-3, og jernbanelovens §
29
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
38 h, stk. 1-3, sammenholdt med de foreslåede ændringer af
høringsbestemmelserne i vejlovens § 17 h, stk. 4-8, og jernbanelovens § 38
h, stk. 4-8. For så vidt angår de foreslåede høringsbestemmelser i
vejlovens § 17 h, stk. 4-8, og jernbanelovens § 38 h, stk. 4-8, er der som
udgangspunkt tale om videreførelse af gældende ret.
I vejlovens § 17 i, stk. 4, og jernbanelovens § 38 i, stk. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 29, og § 2, nr. 29, foreslås desuden indsat, at ved projekter med
grænseoverskridende indvirkninger på miljøet, stiller miljøministeren
oplysningerne nævnt i vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens § 38 h,
stk. 2, til rådighed for den pågældende stat. Da høring af andre stater sker
igennem miljøministeren, idet det er miljøministeren, der er
ressortmyndighed (focal point) for kontakter til nabostater i forbindelse
med grænseoverskridende høringer, bør miljøministeren tilsvarende stille
oplysningerne til rådighed for den pågældende stat.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 27
og 29, og § 2, nr. 1, 2, 27 og 29.
3.2. Den begrundede konklusion
3.2.1. Gældende ret
Det følger af den almindelige forvaltningsret, herunder officialprincippet,
at offentlige myndigheder har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt,
inden de træffer afgørelse i sagen. Dette indebærer bl.a. at en myndighed
er ansvarlig for at tilvejebringe nødvendige oplysninger samt sikre, at
nødvendige undersøgelser foretages, før der træffes afgørelse i sagen på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Ved miljøkonsekvensvurdering af vej- og jernbaneanlægsprojekter i
medfør af vejloven og jernbaneloven indebærer dette f.eks. at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal foretage en
selvstændig vurdering af et konkret projekts indvirkninger på miljøet, som
er baseret på undersøgelse af miljøkonsekvensrapporten, høringssvar og
eventuelle supplerende oplysninger samt at styrelsens endelige afgørelse
om tilladelse af projektet bl.a. træffes på grundlag af styrelsens
selvstændige vurdering af projektets indvirkninger på miljøet. Hertil
kommer, at en afgørelse om at tillade et konkret projekt skal indeholde
bl.a. styrelsens selvstændige vurdering, jf. bl.a. vejlovens § 17 j, stk. 1, og
§ 17 k, stk. 1, og jernbanelovens § 38 j, stk. 1, og § 38 k, stk. 1.
30
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
3.2.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at det efter Kommissionens
vurdering, er i strid med direktivet, at den bestemmelse i
miljøvurderingsloven, der implementerer artikel 1, stk. 2, litra g, nr. v, ikke
pålægger, at den kompetente myndigheds »begrundede konklusion« skal
indarbejdes i en afgørelse. Det påpeges i relation hertil, at den
bestemmelse i miljøvurderingsloven, der implementerer direktivets artikel
8 a, stk. 1, litra a, tilsvarende heller ikke, angiver at den kompetente
myndigheds afgørelse om at tillade projektet skal omfatte den begrundede
konklusion, som er blevet draget i løbet af miljøkonsekvensvurderingen.
3.2.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af EU-Domstolens praksis, herunder bl.a. dom af 26. oktober
2016 i sag C-611/14, Canal Digital Danmark A/S, jf. lovforslagets pkt. 2.,
har den danske regering i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig
enig i Kommissionens kritik vedrørende »den begrundede konklusion«.
Begrebet »den begrundede konklusion« blev indsat i VVM-direktivet ved
ændringen i 2014. Direktivet indeholder ikke selvstændig
fortolkningsbidrag til nærmere afklaring af indholdet af den begrundede
konklusion.
Det følger dog af Kommissionens Guidance on the preparation of the EIA
Report (Directive 2011/92/EU as amended by 2014/52/EU), 2017 (i det
følgende Kommissionens vejledning om miljøkonsekvensrapporten), side
79, at den begrundede konklusions rolle i afgørelsen om en tilladelse er en
videreførelse af den linje, som EU-Domstolen har fastlagt ved bl.a. dom af
3. marts 2011 i sag C-50/09, Kommissionen mod Irland, præmis 44,
hvoraf følger, at artikel 3 i VVM-direktivet fra 2011 (og
ændringsdirektivet fra 2014) pålægger den kompetente myndighed en
forpligtelse til selv at foretage en vurdering af indvirkningen på miljøet
med hensyn til de i bestemmelsen nævnte faktorer.
Den kompetente myndighed skal undersøge oplysningerne i
miljøkonsekvensrapporten, resultaterne af høringer samt hvor det er
relevant, evt. supplerende indhentet oplysninger. På baggrund af
undersøgelsen skal myndigheden vurdere projektets indvirkninger på
miljøet, hvilket betegnes den kompetente myndigheds begrundede
31
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
konklusion, jf. Kommissionens vejledning om miljøkonsekvensrapporten,
side 80.
Den begrundede konklusion for et konkret projekt er således Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens selvstændige vurdering af projektets
indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af henholdsvis
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysninger.
Ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens endelige afgørelse om hvorvidt
projektet kan tillades, skal der bl.a. tages hensyn til styrelsens begrundede
konklusion vedrørende projektet.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændig vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, allerede i dag følger af den
almindelige forvaltningsret, herunder officialprincippet.
Som følge af EU-Domstolens praksis, herunder bl.a. dom af 26. oktober
2016 i sag C-611/14, Canal Digital Danmark A/S, jf. lovforslagets pkt. 2.,
foreslås vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, § 17 g, stk. 4 og 10, § 17 j, stk. 1, og §
17 k, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 23, 25, 32 og 35, og jernbanelovens
§ 3, stk. 2, nr. 7, § 38 g, stk. 4 og 10, § 38 j, stk. 1, og § 38 k, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4, 23, 25, 32 og 35, dog alligevel ændret således, at
det fremgår af vejloven og jernbaneloven, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal foretage en selvstændig vurdering af et projekts
indvirkninger på miljøet, dvs. styrelsens begrundede konklusion. Da kravet
om den begrundede konklusion allerede i dag følger af den almindelige
forvaltningsret, jf. ovenfor, er der tale om videreførelse af gældende ret.
Ved anlægslovsprojekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov
træder i stedet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens administrative
tilladelse udgør den selvstændige vurdering af et projekts indvirkninger på
miljøet henholdsvis Vejdirektoratets og Banedanmarks begrundede
konklusion. Vejdirektoratet og Banedanmark sikrer således bl.a. ved
anlægslovsprojekter, at den begrundede konklusion indarbejdes i
anlægsloven med henblik på Folketingets vedtagelse af anlægsloven. På
baggrund heraf foreslås vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, § 17 g, stk. 5, § 17 j,
stk. 3, og § 17 k, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 23, 34 og 38, og
jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7, § 38 g, stk. 5, § 38 j, stk. 3, og § 38 k, stk.
5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, 23, 34 og 38, ændret.
32
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
3.3. Høringsfrister
3.3.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 3, og jernbanelovens § 38 d, stk. 3, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
foretage høring af berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse efter
vejlovens § 17 d, stk. 1, og jernbanelovens § 38 d, stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en frist
for høring, som giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå
reel deltagelse i processen.
En passende frist betyder i den forbindelse, at styrelsen skal tage hensyn til
projektets kompleksitet, når fristen fastsættes. Jo mere komplekst et
projekt er, desto længere skal fristen være. Fristen skal ligeledes fastsættes
således, at styrelsen som udgangspunkt kan træffe afgørelse indenfor 90
dage, jf. kravene i vejlovens § 17 e, stk. 1, og jernbanelovens § 38 e, stk. 1.
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 2, og jernbanelovens § 38 f, stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal høre
berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) efter vejlovens § 17 f, stk. 1,
og jernbanelovens § 38 f, stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en frist på 14 dage. Styrelsen kan
fravige fristen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 2, 1. pkt., og jernbanelovens § 38 h, stk.
2, 1. pkt., at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten skal sende
denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med
henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at
fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om administrativ
tilladelse. Styrelsen fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen skal fremgå af
høringen, jf. vejlovens § 17 h, stk. 2, 2. og 3. pkt., og jernbanelovens § 38
h, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 3, og jernbanelovens § 38 h, stk. 3, at i
de statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter, hvor der meddeles tilladelse
ved
anlægslov,
sender
Vejdirektoratet
eller
Banedanmark
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger hertil i
høring med henblik på at give berørte myndigheder mulighed for at
33
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
fremsættelse bemærkninger. Vejdirektoratet eller Banedanmark fastsætter
en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger. Fristen skal fremgå af høringen. Det er desuden fast praksis,
at offentligheden høres over miljøkonsekvensrapporten m.v. ved
anlægslovsprojekter, selvom der ikke er krav herom i vejloven og
jernbaneloven. Her fastsættes tilsvarende almindeligvis en frist på mindst 8
uger.
Fristen for høring over miljøkonsekvensrapporten m.v. på mindst 8 uger er
fastsat henset til, at VVM-direktivet alene kræver at fristen ikke er kortere
end 30 dage, jf. artikel 6, stk. 7. Mindstekravet på 8 uger er således fastsat
med henblik på at sikre tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden
og berørte myndigheder.
Efter vejlovens § 17 h, stk. 4, og jernbanelovens § 38 h, stk. 4, kan der
gennemføres høring over en supplerende miljøkonsekvensrapport med en
høringsfrist på mindst 30 dage.
Høringsfristen på mindst 30 dage ved supplerende høringer er begrundet i,
at offentligheden og berørte myndigheder i disse tilfælde allerede vil være
bekendte med det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 3, og jernbanelovens § 38 i, stk. 3, at
der skal angives en frist for afgivelse af bemærkninger i forbindelse med
internationale høringer ved projekter med grænseoverskridende
indvirkninger på miljøet. Bestemmelserne implementerer bl.a. VVM-
direktivets artikel 7, stk. 5, hvor andre stater sikres en rimelig frist til at
afgøre, om de ønsker at deltage i beslutningsproceduren og i givet fald
sikres adgang til de relevante oplysninger.
3.3.2. Åbningsskrivelsen
Kommissionen finder ikke, at VVM-direktivets artikel 6, stk. 6, er fuldt ud
afspejlet i implementeringen i miljøvurderingsloven, da bestemmelsen
ikke fastsætter tidsrammen for at informere de berørte myndigheder og
offentligheden. Kommissionen bemærker hertil, at tidsrammen skal gøre
det muligt for de berørte myndigheder og den berørte offentlighed at
forberede sig på og opnå reel deltagelse i beslutningsprocedurerne på
miljøområdet.
34
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Kommissionen finder ligeledes ikke, at tidsfrister på 14 dage, hvor der er
mulighed for fravigelse heraf til en kortere tidsfrist end 14 dage, er
rimelige, som påkrævet i VVM-direktivet.
Kommissionen påpeger desuden, at bestemmelsen i miljøvurderingsloven,
hvori VVM-direktivets artikel 7, stk. 5, er implementeret, blot angiver, at
fristerne for internationale høringer skal være passende, hvilket
Kommissionen ikke finder at være i overensstemmelse med direktivet.
3.3.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af EU-Domstolens praksis, herunder bl.a. dom af 26. oktober
2016 i sag C-611/14, Canal Digital Danmark A/S, jf. lovforslagets pkt. 2,
har den danske regering i besvarelsen af åbningsskrivelsen erklæret sig
enig i Kommissionens kritik.
I VVM-direktivet er alene fastsat en minimumstidsfrist for høring af den
berørte offentlighed over miljøkonsekvensrapporten, da fristen ikke må
være kortere end 30 dage, jf. artikel 6, stk. 7. For de øvrige tidsfrister er
alene bestemt, at disse skal være rimelige og give tilstrækkelig tid til, at
informere de berørte myndigheder og offentligheden, og at de berørte
myndigheder og den berørte offentlighed kan forberede sig på og opnå reel
deltagelse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er omfattet af
direktivets artikel 6, jf. artikel 6, stk. 6.
Der kan fastsættes enten konkrete tidsfrister, herunder minimums- og
maksimumfrister, som gælder for alle sager, eller fastsættes frister fra sag
til sag, jf. afsnit 3.1.2. i Kommissionens vejledning om
miljøkonsekvensrapporten. Uanset om der fastsættes konkrete tidsfrister
bør disse fremme en effektiv beslutningsproces og øge retssikkerheden
samt ikke indebære, at der gås på kompromis med opnåelsen af høje
miljøbeskyttelsesstandarder, offentlighedens deltagelse og adgang til
klage- og domstolsprøvelse. Hvornår en tidsfrist betragtes som værende
rimelig afhænger bl.a. af projektets art, kompleksitet, placering og
dimensioner, jf. 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 36.
På baggrund af ovenstående forslås vejlovens § 17 h,
lovforslagets § 1, nr. 27, og jernbanelovens § 38 h,
lovforslagets § 2, nr. 27, ændret således, at det
høringsbestemmelserne i vejloven og jernbaneloven, at der
stk. 4-8,
stk. 4-8,
fremgår
fastsættes
jf.
jf.
af
en
35
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
passende frist, som giver myndigheden og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. For fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten fastsættes en passende frist på
mindst 8 uger og for supplerende høringer en passende frist på mindst 30
dage. En passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal fastsættes en
rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. ovenfor. Ved fastsættelse
af høringsfrister skal der tages hensyn til bl.a. det konkrete projekts art,
kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere,
desto mere komplekst et projekt er. Der er tale om videreførelse af
gældende ret.
I vejlovens § 17 i, stk. 5, og jernbanelovens § 38 i, stk. 5, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 29, og § 2, nr. 29, foreslås desuden indsat, at høringsfristen for
internationale
høringer
fastsættes
i
overensstemmelse
med
miljøvurderingslovens § 38, stk. 5, 2. og 3. pkt. Det er Transport- og
Boligministeriets vurdering, at for fastsættelse af høringsfrister for
internationale høringer bør gælde det samme som i miljøvurderingsloven,
da miljøministeren er Danmarks kontaktpunkt for sådanne høringer.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 27 og
29, og § 2, nr. 27 og 29.
3.4. Fritagelse af projekter i undtagelsestilfælde
3.4.1. Gældende ret
Vejloven og jernbaneloven indeholder ikke i dag hjemmel til, at konkrete
statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter omfattet af bilag 1 og 2 i
undtagelsestilfælde kan fritages fra bestemmelserne i henholdsvis
vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6 a med undtagelse af
vejlovens § 17 i og jernbanelovens § 38 i om internationale høringer.
3.4.2. Åbningsskrivelsen
Det følger af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, at i undtagelsestilfælde kan
et konkret projekt helt eller delvist fritages fra direktivets bestemmelser
med undtagelse af bestemmelsen om internationale høringer, forudsat en
række betingelser er opfyldt.
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at hvis fritagelsesmuligheden
i VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, ønskes anvendt, skal denne være
implementeret i national lovgivning.
36
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
3.4.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Da det ikke kan udelukkes, at det på et tidspunkt vil være nødvendigt at
anvende
fritagelsesmuligheden
for
et
statsligt
vej-
eller
jernbaneanlægsprojekt, foreslås VVM-direktivets artikel 2, stk. 4,
implementeret i vejlovens § 17 a, stk. 4 og 5, og jernbanelovens § 38 a,
stk. 4 og 5.
Artikel 2, stk. 4, foreslås implementeret så tæt på direktivets ordlyd som
muligt samt administreret i overensstemmelse med de retningslinjer, som
fremgår af Kommissionens vejledning vedrørende anvendelsen af
undtagelser i henhold til artikel 1, stk. 3, artikel 2, stk. 4 og 5, i direktivet
om vurdering af indvirkningen på miljøet (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU som ændret ved direktiv 2014/52/EU) af 14.
november 2019 (herefter Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3,
og artikel 2, stk. 4 og 5), af hensyn til borgernes retssikkerhed.
Den foreslåede fritagelsesmulighed vil alene kunne anvendes i
»undtagelsestilfælde«, hvilket ikke er nærmere defineret i VVM-direktivet.
EU-Domstolen har kompetence til at fastlægge udstrækningen af begrebet,
hvilket bl.a. er sket i EU-Domstolens dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17,
Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen,
hvor det fastslås, at behovet for at sikre forsyningssikkerheden for
elektricitet kan betragtes som et »undtagelsestilfælde«. Ifølge Domstolen
følger det af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, at medlemsstaterne skal
dokumentere, at risikoen for denne forsyningssikkerhed er »rimeligt
sandsynlig«, og at det påtænkte projekt er tilstrækkeligt hastende til, at det
kan begrundes, at miljøkonsekvensvurderingen efter direktivet ikke skal
gennemføres.
Af Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5,
side 16, følger, at fritagelsesmuligheden i VVM-direktivets artikel 2, stk.
4, i perioden 2014-2017 blev anvendt i tre tilfælde. Muligheden blev i
perioden anvendt ved et projekt, der skulle sikre en gasforsyning, et
projekt, der skulle imødekomme en strategisk interesse i vedvarende
energi og et projekt, der skulle indfri de offentlige myndigheders politiske
tilsagn på højt niveau med henblik på at skabe tillid mellem lokalsamfund i
forbindelse med bredere forsoningsforhandlinger. Ved alle tre tilfælde
indebar projektets nødvendighed og hastende karakter, at det ville være i
37
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
strid med offentlighedens interesser ikke at fortsætte projekterne samt en
trussel mod den politiske, administrative eller økonomiske stabilitet og
sikkerhed.
Omstændighederne ved et undtagelsestilfælde skal være af en sådan
karakter, at det er umuligt eller uigennemførligt at overholde alle kravene
til en miljøkonsekvensvurdering i medfør af vejlovens kapitel 2 a og
jernbanelovens kapitel 6 a, og ligeledes være kontraproduktivt med hensyn
til projektets formål. Bestemmelsen har karakter af en
undtagelsesbestemmelse, hvorfor der ikke kan indrømmes en undtagelse
for en hel kategori af projekter. Det er desuden et krav for anvendelse af
fritagelsesmuligheden, at formålet med vejlovens kapitel 2 a, jf. vejlovens
§ 1, nr. 6, og jernbanelovens kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Dette vil
indebære, at det skal sikres, at målene med VVM-direktivet opfyldes,
hvilket er at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,
undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres indvirkninger på
miljøet, inden der gives tilladelse. Målene sikres som udgangspunkt ved
orienteringen af offentligheden og Kommissionen.
I VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, litra a-c, er oplistet en række kriterier,
der skal opfyldes, hvis fritagelsesmuligheden skal anvendes for et konkret
projekt.
Kriterierne
samt
processen
for
anvendelse
af
fritagelsesmuligheden vil blive udmøntet i en bekendtgørelse i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i vejlovens § 17 a, stk. 5, og jernbanelovens
§ 38 a, stk. 5.
Statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter vil ikke efter det foreslåede
kunne fritages fra vejlovens § 17 i og jernbanelovens § 38 i om
internationale høringer, selvom der er tale om et undtagelsestilfælde.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9, og §
2, nr. 9.
3.5. Anlægslovsprojekter
3.5.1. Gældende ret
VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, 1. pkt., hvorefter projekter i de tilfælde,
hvor de vedtages ved en særlig national lov, kan fritages fra de i direktivet
fastsatte bestemmelser om offentlig høring (bortset fra internationale
høringer), forudsat at direktivets mål vedrørende offentlig høring opfyldes
38
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
gennem lovgivningsprocessen, blev indsat i VVM-direktivet ved
ændringsdirektivet fra 2014, hvorved det dagældende VVM-direktivs
artikel 1, stk. 4, samtidig blev ophævet. Ifølge artikel 1, stk. 4, i VVM-
direktivet fra 2011, var anlægslovsprojekter undtaget direktivets
anvendelsesområde. Ophævelsen af bestemmelsen i 2014 havde til formål
at tydeliggøre anvendelsesområdet for direktivet på baggrund af
erfaringerne fra gennemførelsen af direktivet og EU-Domstolens praksis,
jf. nedenfor.
Praksis fra EU-Domstolen vedrørende udstrækningen af VVM-direktivets
undtagelse for projekter, der vedtages ved lov, dvs. artikel 1, stk. 4, i
VVM-direktivet fra 2011, er fortsat gældende. EU-Domstolen har i den
forbindelse fastslået, at direktivets undtagelse for projekter, der vedtages
ved lov, kun kan finde anvendelse, hvis loven frembyder samme
kendetegn, som en tilladelse. Den skal altså give bygherren ret til at
gennemføre projektet. Derudover skal projektet være vedtaget
tilstrækkeligt præcist og endeligt, således at loven i lighed med en
tilladelse indeholder alle de elementer i projektet, som er relevante for
vurdering af dettes indvirkning på miljøet. Lovgiver skal således være i
besiddelse af alle tilstrækkelige miljøoplysninger på tidspunktet for
vedtagelsen af projektet. Dette skal mindst omfatte en beskrivelse af
projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner, en
beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå,
nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger og
data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere, hvilke væsentlige
indvirkninger projektet vil kunne få for miljøet.
Ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og forskellige andre love blev implementeret en procedure
for
miljøkonsekvensvurdering
af
de
statslige
vej-
og
jernbaneanlægsprojekter, der tillades ved Folketingets vedtagelse af en
anlægslov, i henholdsvis vejloven og jernbaneloven. Dette indebærer, at
Folketingets vedtagelse af en anlægslov er den samlede bemyndigelse til
transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) til at igangsætte
det konkrete projekt, og anlægsloven træder således i stedet for en
administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen).
Modellen sikrer, at statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter, der ofte er
komplekse, bekostelige og omfatter store arealer med stor betydning for
borgere og virksomheder, ikke igangsættes, før Folketinget har taget
39
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
stilling til projektet i sin helhed. Samtidig sikres det i overensstemmelse
med VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, at projekter, der bl.a. på grund af
dets art, dimensioner eller placering, kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
miljøkonsekvensvurdering inden projektet igangsættes.
Proceduren for miljøkonsekvensvurderingen af de statslige vej- og
jernbaneanlægsprojekter, der vedtages ved anlægslov, svarer
indholdsmæssigt til den procedure, der er fastlagt i vejlovens kapitel 2 a og
jernbanelovens kapitel 6 a for projekter, som skal have administrativ
tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen), dog med processuelle fravigelser, som er nødvendige for
at opretholde den gældende praksis, hvorefter større vej- og
jernbaneanlægsprojekter vedtages ved anlægslov, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 134, som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Et anlægslovsprojekt igangsættes på baggrund af en politisk beslutning,
typisk en konkret politisk aftale mellem regeringen og en kreds af
forligspartier, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134, som fremsat, afsnit
2.3.1.2. Der indgives derfor ikke ansøgning til Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) hvilket er tilfældet ved den
administrative procedure, jf. vejlovens § 17 b, stk. 1, og jernbanelovens §
38 b, stk. 1.
Ved vej- og jernbaneanlægsprojekter omfattet af bilag 2, skal
Vejdirektoratet og Banedanmark dog indgive skriftlig ansøgning om en
screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) uanset om projektet kræver administrativ tilladelse eller
Folketingets vedtagelse ved anlægslov, jf. vejlovens § 17 b, stk. 2, og
jernbanelovens § 38 b, stk. 2.
Vejlovens §§ 17 c, 17 d og 17 e og jernbanelovens §§ 38 c, 38 d og 38 e
vedrørende krav til indholdet af ansøgningen om screeningsafgørelse samt
selve screeningsafgørelse og tidsfrist herfor, gælder tilsvarende uanset om
projektet kræver administrativ tilladelse eller vedtagelse ved anlægslov.
Ved screeningsafgørelsen træffer Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) afgørelse om, hvorvidt et projekt opført på bilag
2, er omfattet af krav om tilladelse efter vejlovens § 17 a, stk. 3, og
jernbanelovens § 38 a, stk. 3. Berørte myndigheder skal høres før der
træffes screeningsafgørelse i medfør af vejlovens § 17 d, stk. 3, og
jernbanelovens § 38 d, stk. 3.
40
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Vejdirektoratet og Banedanmark skal, inden det statslige vej- eller
jernbaneanlægsprojekt vedtages ved anlægslov, udarbejde en
miljøkonsekvensrapport for projektet, hvilket tilsvarende er et krav for
projekter omfattet af den administrative procedure. De indholdsmæssige
krav til miljøkonsekvensrapporten er oplistet i vejlovens § 17 g og
jernbanelovens § 38 g. Vejdirektoratet og Banedanmark sikrer i praksis, at
miljøkonsekvensrapporten for et anlægslovsprojekt opfylder kravene i
vejlovens § 17 g og jernbanelovens § 38 g samt at styrelserne har eller
efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
rapporten.
Forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten kan Vejdirektoratet
og Banedanmark anmode Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende og
detaljeret
de
oplysninger,
som
skal
fremlægges
i
miljøkonsekvensrapporten, skal være, jf. vejlovens § 17 f, stk. 1, og
jernbanelovens § 38 f, stk. 1. Dette gælder tilsvarende for projekter
omfattet af den administrative procedure. Forud for afgivelse af udtalelse
skal berørte myndigheder høres i medfør af vejlovens § 17 f, stk. 2, og
jernbanelovens § 38 f, stk. 2. Ved anlægslovsprojekter anvendes denne
mulighed sjældent.
Vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens § 38 h, stk. 2, om offentlig
høring over miljøkonsekvensrapporten m.v., finder ikke anvendelse for
projekter, der vedtages ved anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3, 2. pkt.,
og jernbanelovens § 38 a, stk. 3, 2. pkt. Vejlovens § 17 a, stk. 3, og
jernbanelovens § 38 a, stk. 3, implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 5, 1. pkt. Der er således ikke krav om, at offentligheden høres over
miljøkonsekvensrapporten for et anlægslovsprojekt, hvilket derimod er et
krav ved den administrative procedure. Vejdirektoratet og Banedanmark
gennemfører dog alligevel i overensstemmelse med gældende praksis
høring af offentligheden parallelt med høringen af berørte myndigheder,
selvom der ikke er krav herom. Selve anlægsloven for anlægslovsprojekter
sendes desuden i offentlig høring i forbindelse med den almindelige
lovproces.
Vejdirektoratet og Banedanmark sender miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. vejlovens § 17
h, stk. 3, og jernbanelovens § 38 h, stk. 3. I vejlovens § 17 h, stk. 6, og
41
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
jernbanelovens § 38 h, stk. 6, er oplistet en række oplysninger, som skal
stilles til rådighed i forbindelse med høringen af de berørte myndigheder.
I de tilfælde, hvor høringen efter vejlovens § 17 h, stk. 3, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 3, over miljøkonsekvensrapporten, er afsluttet,
og der opstår behov for at gennemføre en supplerende
konsekvensvurdering,
kan
høring
over
en
supplerende
miljøkonsekvensrapport ske efter vejlovens § 17 h, stk. 4, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 4.
Hvis et anlægslovsprojekt kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet i en anden stat, foretages høring af staten igennem miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) i medfør af vejlovens § 17 i og
jernbanelovens § 38 i. Ved anlægslovsprojekter er det Vejdirektoratet eller
Banedanmark, der varetager de opgaver, som Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) varetager efter vejlovens § 17 i, stk.
1 og 2, og jernbanelovens § 38 i, stk. 1 og 2, jf. Folketingstidende 2015-16,
A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2. Et anlægslovsprojekt, der kan få
væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, kan ikke fremmes, før
miljø- og fødevareministeren (nu miljøministeren) har meddelt samtykke
hertil. Anlægsloven for det pågældende projekt kan således ikke
fremsættes for Folketinget uden samtykke fra miljø- og fødevareministeren
(nu miljøministeren).
En anlægslov for et statsligt vej- eller jernbaneanlægsprojekt, der træder i
stedet for en administrativ tilladelse i vejlovens § 17 j, stk. 1, og
jernbanelovens § 38 j, stk. 1, skal beskrive anlægsprojektet i alle
enkeltheder og indeholde oplysninger om miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, herunder eventuelle internationale høringer ved projekter med
grænseoverskridende miljøeffekter. Indholdet af de oplysninger, der skal
fremgå af anlægsloven, svarer således i praksis til karakteren af de
oplysninger, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) administrativt skal træffe afgørelse om tilladelse på
baggrund af, jf. vejlovens § 17 j, stk. 1, og jernbanelovens § 38 j, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Vejdirektoratet og Banedanmark skal ligeledes sikre, at Folketinget forud
for anlægslovens vedtagelse får forelagt høringsnotat over de høringssvar,
der er indkommet i forbindelse med høring over henholdsvis
miljøkonsekvensvurderingen og forslaget til anlægsloven.
42
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Vejdirektoratet og Banedanmark skal sikre, at tilsvarende oplysninger,
som den administrative tilladelse skal indeholde, jf. vejlovens § 17 k, stk.
1, og jernbanelovens § 38 k, stk. 1, herunder de miljømæssige betingelser,
der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet, samt oplysninger om eventuelle vilkår for projektets
gennemførelse, stilles til rådighed for Folketinget i forbindelse med
anlægslovens fremsættelse, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som
fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Hvis projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, vil der i
anlægslovens
bemærkninger
blive
fastsat
bestemmelser
om
Vejdirektoratets og Banedanmarks overvågning heraf. Dette svarer i
praksis til de krav, der stilles i den administrative procedure i medfør af
vejlovens § 17 k, stk. 2, og jernbanelovens § 38 k, stk. 2, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Vejdirektoratet og Banedanmark skal underrette transport- og
bygningsministeren (nu transportministeren) hvis der efter vedtagelse af en
anlægslov, der træder i stedet for en administrativ tilladelse i vejlovens §
17 j, stk. 1, og jernbanelovens § 38 j, stk. 1, fremkommer oplysninger, som
nævnt i vejlovens § 17 l, nr. 1-3, og jernbanelovens § 38 l, nr. 1-3, om
projektets skadelige indvirkninger på miljøet, jf. Folketingstidende 2015-
16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Såfremt transport- og bygningsministeren (nu transportministeren)
vurderer på baggrund af Vejdirektoratets og Banedanmarks underretning
om et anlægslovsprojekts ændrede karakter, jf. ovenfor, at der kræves en
supplerende miljøkonsekvensvurdering og/eller projektændring, som vil
forudsætte en ændring af anlægsloven, underretter ministeren herefter
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg (nu Transportudvalg).
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) kan vælge at
underretter Transport- og Bygningsudvalget (nu Transportudvalget) om
oplysninger af denne karakter, selvom det ikke nødvendigvis fører til en
ændringslov til anlægsloven. Hvis der opstår behov for projektændringer
efter anlægslovens vedtagelse, og disse ændringer nødvendiggør en
supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan dette ligeledes følge den
administrative procedure, som fastlagt i vejloven og jernbaneloven, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Når en anlægslov for et anlægslovsprojekt er vedtaget af Folketinget, skal
Vejdirektoratet og Banedanmark stille de oplysninger, der er nævnt i
vejlovens § 17 m, stk. 1, og jernbanelovens § 38 m, stk. 1, til rådighed for
offentligheden og de berørte myndigheder, jf. vejlovens § 17 m, stk. 3, og
jernbanelovens § 38 m, stk. 3. Vejdirektoratet og Banedanmark skal
ligeledes underrette alle de stater, der er blevet hørt og fremsende
oplysningerne i stk. 1, jf. vejlovens § 17 m, stk. 4, og jernbanelovens § 38
m, stk. 4.
Ved etablering af statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter i medfør af en
anlægslov, der træder i stedet for en administrativ tilladelse i vejlovens §
17 j, stk. 1, og jernbanelovens § 38 j, stk. 1, fører transport- og
bygningsministeren (nu transportministeren) tilsyn med, at anlægsprojektet
gennemføres med hjemmel i anlægsloven, herunder i overensstemmelse
med miljøkonsekvensrapporten samt det overvågningsprogram, som
beskrives i rapporten. I praksis er det Vejdirektoratet og Banedanmark, der
er ansvarlige for at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse
med anlægsloven, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat,
afsnit 2.3.1.2.
En anlægslov, hvorved et statsligt vej- eller jernbaneanlægsprojekt tillades,
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Anlægsloven kan
dog prøves ved domstolene. Ved søgsmål om miljømæssige spørgsmål i
forhold til projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. vejlovens § 17
a, stk. 3, og jernbanelovens § 38 a, stk. 3, skal rette påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelige høje for de berørte
parter, jf. vejlovens § 132, stk. 7, og jernbanelovens § 115 a, stk. 2.
3.5.2. Åbningsskrivelsen
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at det efter Kommissionens
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelsen i
miljøvurderingsloven, der implementerer artikel 2, stk. 5, ikke angiver, at
det er en forudsætning at direktivets mål opfyldes, for at
anlægslovsprojekter kan fritages fra bestemmelserne om høring af
offentligheden.
3.5.3. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
44
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Som følge af Kommissionens kritik i åbningsskrivelsen, jf. lovforslagets
pkt. 3.5.2., forslås vejlovens § 17 a, stk. 3, og jernbanelovens § 38 a, stk. 3,
ændret således, at det følger af bestemmelserne, at det er en forudsætning,
at formålet med vejlovens kapitel 2 a, jf. § 1, nr. 6, og jernbanelovens
kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, og §
2, nr. 8.
Som det følger af beskrivelsen af gældende ret, jf. lovforslagets pkt. 3.5.1.,
er der i vejloven og jernbaneloven implementeret en procedure for
miljøkonsekvensvurdering af de statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter,
der vedtages ved anlægslov. Hvor proceduren er den samme som gælder
ved den administrative procedure finder de samme bestemmelser i
henholdsvis vejloven og jernbaneloven anvendelse for begge procedurer,
f.eks. vejlovens §§ 17 c, 17 d og 17 e og jernbanelovens §§ 38 c, 38 d og
38 e.
Proceduren for miljøkonsekvensvurdering af projekter, der vedtages ved
anlægslov, adskiller sig dog på visse punkter fra den administrative
procedure. Herfor gælder, at enten er de særlige regler for proceduren for
anlægslovsprojekter fastsat direkte i vejlovens og jernbanelovens
bestemmelser, f.eks. de særlige regler for høring af berørte myndigheder
over miljøkonsekvensrapporten, jf. vejlovens § 17 h, stk. 3, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 3, eller så følger de alene af
lovbemærkningerne til lovene, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134,
som fremsat, f.eks. de indholdsmæssige krav til anlægsloven.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens og jernbanelovens
bestemmelser og ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134, som fremsat. Dette vil tydeliggøre,
at VVM-direktivet er korrekt implementeret for så vidt angår
anlægslovsprojekter, samt styrke borgernes retssikkerhed, da proceduren
for anlægslovsprojekter gøres transparent og dermed overskuelig.
På baggrund heraf foreslås proceduren for miljøkonsekvensvurdering af
statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter, der tillades ved Folketingets
vedtagelse af anlægslov, implementeret i henholdsvis vejloven, jf.
lovforslagets §§ 1, nr. 8, 10, 23, 25, 27, 29, 34, 38, 40, 44 og 47, og
45
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
jernbaneloven, jf. lovforslagets §§ 2, nr. 8, 10, 23, 25, 27, 29, 34, 38, 40,
44 og 48, på følgende måde:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Lovforslagets § 1, nr. 8, og § 2, nr. 8: Ændring af vejlovens § 17 a, stk.
3, og jernbanelovens § 38 a, stk. 3, således at anlægslovsprojekter kan
fritages fra kravet om høring af offentligheden i den foreslåede
vejlovens § 17 h, stk. 7, og jernbanelovens § 38 h, stk. 7, forudsat at
formålet med vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6 a er
opfyldt.
Lovforslagets § 1, nr. 10, og § 2, nr. 10: Præcisering af, at der for
anlægslovsprojekter omfattet af vejlovens og jernbanelovens bilag 1
ikke indgives ansøgning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Lovforslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 23: Præcisering af, at
miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at henholdsvis Vejdirektoratet og
Banedanmark kan nå frem til den begrundede konklusion om
projektets væsentlige indvirkninger på miljøet.
Lovforslagets § 1, nr. 25, og § 2, nr. 25: Præcisering af, at henholdsvis
Vejdirektoratet
og
Banedanmark
skal
sikre
at
miljøkonsekvensrapporten for et anlægslovsprojekt opfylder kravene i
vejlovens § 17 g og jernbanelovens § 38 g.
Lovforslagets § 1, nr. 27, og § 2, nr. 27: Ændring af
høringsbestemmelsen i vejlovens § 17 h og jernbanelovens § 38 h.
Lovforslagets § 1, nr. 29, og § 2, nr. 29: Præcisering af, at
Vejdirektoratet og Banedanmark varetager opgaverne ved
anlægslovsprojekter med grænseoverskridende indvirkninger i stedet
for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Lovforslagets § 1, nr. 34, og § 2, nr. 34: Præcisering af, hvilke
oplysninger, som anlægsloven for et anlægslovsprojekt skal udarbejdes
på grundlag af.
Lovforslagets § 1, nr. 38, og § 2, nr. 38: Præcisering af, hvilke
oplysninger, der skal fremgå af anlægsloven for et anlægslovsprojekt.
Lovforslagets § 1, nr. 40, og § 2, nr. 40: Præcisering af, hvilken
myndighed der træffer beslutning om hvorvidt der skal gennemføres
supplerende miljøkonsekvensvurderinger, hvis anlægslovsprojektet
ændrer sig i overensstemmelse med vejlovens § 17 l, nr. 1-3, og
jernbanelovens § 38 l, nr. 1-3, og at transportministeren beslutter om
disse skal tillades administrativt eller ved en ændring til anlægsloven.
Lovforslagets § 1, nr. 44, og § 2, nr. 44: Præcisering af, hvilke
oplysninger Vejdirektoratet og Banedanmark skal gøre tilgængelige for
offentligheden og berørte myndigheder, når Folketinget har meddelt
tilladelse til et anlægslovsprojekt ved vedtagelse af en anlægslov.
46
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
-
Lovforslagets § 1, nr. 47, og § 2, nr. 48: Bemyndigelse for
transportministeren til, at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvem
der skal føre tilsyn med anlægslovsprojekters gennemførelse.
Der er for alle de foreslåede ændringer i vejloven og jernbaneloven som
udgangspunkt tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 1, nr. 8, 10,
23, 25, 27, 29, 34, 38, 40, 44 og 47, og §§ 2, nr. 8, 10, 23, 25, 27, 29, 34,
38, 40, 44 og 48.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes alene at have minimale økonomiske og
implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen som administrativ VVM-myndighed og Vejdirektoratet og
Banedanmark som myndigheder for anlægslovsprojekter, skal foretage
visse mindre administrative justeringer som led i håndteringen af
miljøkonsekvensvurderingen
af
de
statslige
vej-
og
jernbaneanlægsprojekter.
Styrelserne vil på baggrund af den foreslåede ændring af vejlovens § 17 h,
stk. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, og jernbanelovens § 38 h, stk. 1-3, jf.
lovforslagets § 2, nr. 27, skulle stille de i bestemmelserne oplistede
oplysninger til rådighed for offentligheden m.v. på et tidligere tidspunkt
end hvad er tilfældet i dag. Det er hensigten, at oplysningerne skal stilles
til rådighed på en central elektronisk portal eller let tilgængeligt
adgangssted på det rette administrative niveau, f.eks. styrelsernes
hjemmesider. Den nærmere placering af oplysningerne vil blive fastlagt
nærmere i en bekendtgørelsen i medfør af vejlovens § 17 p og
jernbanelovens § 38 p. At det kan fastsættes i en bekendtgørelse, fremfor i
vejloven og jernbaneloven, hvor oplysningerne skal stilles til rådighed for
offentligheden m.v., vil indebære, at dette kan ændres løbende i
overensstemmelse med den teknologiske udvikling og offentlighedens
ønsker hertil.
Økonomiske omkostninger forbundet med offentliggørelse af oplysninger
om de konkrete statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter som led i
miljøkonsekvensvurderingen afholdes inden for styrelsernes egne rammer.
47
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det er i øvrigt Transport- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget
lever op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Særligt
principperne om enkle og klare regler og digital kommunikation bør
fremhæves i den forbindelse. De foreslåede ændringer af vejlovens kapitel
2 a og jernbanelovens kapitel 6 a vil sikre en direktivnær implementering
af ordlyden af VVM-direktivets bestemmelser samt sikre at samtlige
særlige procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, følger direkte af vejlovens og jernbanelovens
bestemmelser og ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. lovforslagets
pkt. 3.5.3. Lovforslaget understøtter herudover, at der kan kommunikeres
digitalt med borgere med henblik på borgernes deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingerne for konkrete statslige vej- og
jernbaneanlægsprojekter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser, da de foreslåede
ændringer af proceduren ikke i sig selv vil påvirke miljøet. Der er i
hovedsagen tale om at præcisere det retlige grundlag for procedurerne for
miljøkonsekvensvurderinger, som allerede følges i dag. Lovforslaget vil
således hverken medføre en lavere eller højere kvalitet af
miljøkonsekvensvurderingen af statslige vej- og jernbaneanlægsprojekter
og dermed af beskyttelsen af miljøet.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
48
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0049.png
UDKAST
miljøet (herefter VVM-direktivet) i vejloven for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter og i jernbaneloven for så vidt angår
statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter.
Implementeringen af VVM-direktivet i henholdsvis vejloven og
jernbaneloven tilrettes som følge af Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2019/2221 af 10. oktober 2019. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt.
2.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2020 til den 21.
august 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet,
Brancheforeningen
Danske
Advokater,
Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder, COWI, Danmarks
Naturfredningsforening,
Danmarks
Rederiforening,
Danmarks
Skibsmæglerforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv
–
Høringssager,
Dansk Industri (DI), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vand- og Spildevandsforening,
Dansk Vejforening, Danske advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Havne, Danske regioner, De praktiserende landinspektører, Den Danske
Dommerforening, Den danske landinspektørforening, DI Transport, DSB,
Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige
(EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Greenpeace Danmark, Grundejeren.dk,
HK Trafik og Jernbane, Ingeniørforeningen Danmark, International
Transport Danmark (ITD), Jernbanenævnet, Kommunal Vejteknisk
Forening, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Lokaltog A/S, Metroselskabet I/S, Metroservice A/S, Midtjyske Jernbaner,
Midttrafik, Movia, NOAH Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske
Jernbaner, Parcelhusejernes Landsforening, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SEGES, Sund & Bælt Holding A/S, Sydtrafik, Trafikselskaberne i
Danmark, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Vestbanen A/S og Aarhus
Letbane I/S.
10. Sammenfattende skema
Positive
49
Negative
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0050.png
UDKAST
konsekvenser/mindre udgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet) i vejloven
for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter og i jernbaneloven for så vidt angår statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter.
Ja
Nej
X
Er i strid med de principper
for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går
videre
end
minimumskrav
i
EU-
regulering
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
50
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 1 og 2
Det følger af vejlovens § 3, stk. 2, nr. 1, at der i kapitel 2 a forstås ved
»offentligheden«, en eller flere fysiske personer eller juridiske personer
(selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt
af et projekt og en eller flere foreninger eller organisationer, der har
beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål,
hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som
dokumenterer dens formål, og foreningen eller organisationen
repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Begrebet »offentligheden« omfatter således bl.a. de fysiske personer og
juridiske personer, som har bopæl i tæt tilknytning til det planlagte projekt
eller som i øvrigt har ejendom i tilknytning til projektet. Dette omfatter
også lokale eller landsdækkende miljøorganisationer som f.eks. Danmarks
Naturfredningsforening.
Vejlovens § 3, stk. 2, nr. 1, implementerer VVM-direktivets artikel 1, skt.
2, litra d og e.
Det foreslås, at nyaffatte vejlovens
§ 3, stk. 2, nr. 1,
således, at ved
begrebet »offentligheden« forstås, en eller flere fysiske eller juridiske
personer eller foreninger, organisationer eller grupper, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1.
Vejlovens
§ 3, stk. 2, nr. 2,
foreslås ændret således, at ved begrebet »den
berørte offentlighed« forstås, den del af offentligheden, som er berørt af,
kan blive berørt af eller har en interesse i et projekt. Hertil anses ikke-
statslige foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af landskab,
kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis denne har vedtægter
eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100
medlemmer, som omfattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende vejlovens § 3, stk. 2,
nr. 1, er der tale om implementering af VVM-direktivets artikel 1, stk. 2,
litra d, vedrørende begrebet »offentligheden«, som ikke er implementeret
korrekt i den gældende vejloven. Den foreslåede nyaffattelse sikrer
således, at implementeringen af VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra d,
tilrettes i overensstemmelse med direktivets ordlyd samt Kommissionens
kritik i åbningsskrivelsen.
51
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
For så vidt angår lovforslaget § 1, nr. 2, vedrørende vejlovens § 3, stk. 2,
nr. 2, er der tale om implementering af VVM-direktivets artikel 1, stk. 2,
litra e, vedrørende begrebet »den berørte offentlighed«. Den foreslåede
ændring svarer indholdsmæssigt til den gældende vejlovens § 3, stk. 2, nr.
1. Der er dog foretaget enkelte sproglige præciseringer i den foreslåede
ændring. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, præciseret, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen træffer administrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk. 1,
der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et projekt omfattet af
vejlovens § 17 a, stk. 1 eller 2. Ligeledes foreslås »Trafik- og
Byggestyrelsens« ændret til »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«, da dette
er den korrekte betegnelse for styrelsen.
Til nr. 4
Ifølge VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, forstås ved
»miljøkonsekvensvurdering« en proces bestående af:
1) Bygherrens udfærdigelse af en miljøkonsekvensvurderingsrapport, jf.
direktivets artikel 5, stk. 1 og 2.
2) Gennemførelse af høringer, jf. direktivets artikel 6, og hvis relevant, jf.
artikel 7.
3) Den
kompetente
myndigheds
undersøgelse
af
de
i
miljøkonsekvensvurderingsrapporten fremlagte oplysninger og
eventuelle supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har
fremlagt i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 3, samt af
eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til
direktivets artikel 6 og 7.
4) Den kompetence myndigheds begrundede konklusion om et projekts
væsentlige indvirkning på miljøet under hensyntagen til resultaterne af
den i nr. c omhandlede undersøgelse og, i givet fald dens egen
supplerende undersøgelse.
5) Indarbejdelse af den kompetente myndigheds begrundede konklusion i
alle de i direktivets artikel 8 a omhandlede afgørelser.
Vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, samt §§ 17 g, 17 h, 17 i, 17 j og 17 k
implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g.
52
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, at ved administrativ tilladelse
forstås Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
afgørelse efter § 17 j, der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et
projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 eller 2, og ved tilladelse ved
anlægslov forstås Folketingets vedtagelse af en anlægslov, der giver
Vejdirektoratet ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 17 a,
stk. 3.
Kravet i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 1, er implementeret i vejlovens § 17 g,
stk. 1, hvoraf bl.a. følger, at Vejdirektoratet skal udfærdige en
miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 17 a.
Kravet i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 2, er implementeret i vejlovens § 17 h,
stk. 2-4, og § 17 i. Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 2, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter gennemgang
af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. I de projekter, hvor
der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirektoratet
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger i høring
med henblik på at give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte
bemærkninger, jf. § 17 h, stk. 3. Hvor høring efter stk. 2 og 3 er afsluttet er
der mulighed for at gennemføre en supplerende høring over en
supplerende miljøkonsekvensrapport, hvis der er behov for at gennemføre
en supplerende miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 h, stk. 4. Hvilke
oplysninger der skal stilles til rådighed for offentligheden ved høring efter
stk. 2 og 3 følger af § 17 h, stk. 6. Bestemmelserne om høring af andre
stater ved projekter med mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet følger af vejlovens § 17 i.
Kravet i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 3, er implementeret i vejlovens § 17 h,
stk. 1, hvoraf følger, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projekter
omfattet af § 17 a, stk. 1, og 2, opfylder kravene i § 17 g samt sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til
at undersøge miljøkonsekvensrapporten. Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan, hvis det er nødvendigt, indhente
yderligere oplysninger fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav, der
følger af § 17 g, stk. 2, og vejlovens bilag 4.
53
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Kravene i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 4 og 5, er implementeret i vejlovens §
17 j og § 17 k, stk. 1. Efter vejlovens § 17 j, stk. 1, træffer Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) bl.a. afgørelse om,
hvorvidt et ansøgt projekt omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, kan tillades.
Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget. Hvis Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse om at tillade det
ansøgte projekt, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle projektets særkender
og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger, jf. vejlovens § 17 k,
stk. 1.
I vejlovens § 3, stk. 2,
nr. 7,
foreslås indsat en definition af begrebet
»miljøkonsekvensvurdering« svarende til definitionen i VVM-direktivets
artikel 1, stk. 2, litra g. Det foreslås, at ved »miljøkonsekvensvurdering«
forstås, en proces, der består af følgende fem trin (litra a-e).
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra a,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det første består af Vejdirektoratets
udfærdigelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 g.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra b,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det andet består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens eller Vejdirektoratets gennemførelse af høringer af
offentligheden og berørte myndigheder og miljøministerens gennemførelse
af høring af andre af projektet berørte stater i henhold til vejlovens § 17 h
og § 17 i.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra c,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det tredje består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte
oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som Vejdirektoratet
om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med § 17 g, stk. 10, 2.
pkt., og af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i
henhold til § 17 h og § 17 i, eller Vejdirektoratets undersøgelse af de i
miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og af eventuelle
relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til § 17 h og § 17 i.
54
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 6,
litra d,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det fjerde består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens eller Vejdirektoratets begrundede konklusion om et
projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til
resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens
egen supplerende undersøgelse.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra e,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det femte består af indarbejdelse af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede konklusion i styrelsens
afgørelser, eller Vejdirektoratets begrundede konklusion i anlægsloven, jf.
§ 17 j.
Den foreslåede indsættelse af en definition af begrebet
»miljøkonsekvensvurdering« i en særskilt bestemmelse sikrer en
direktivnær implementering af ordlyden af VVM-direktivets artikel 1, stk.
2, litra g. I definitionen af begrebet »miljøkonsekvensvurdering« i den
foreslåede § 3, stk. 2, nr. 7, foreslås desuden indsat proceduren for
miljøkonsekvensvurdering af de projekter, der vedtages af Folketinget ved
anlægslov. Dette foreslås med baggrund i, at samtlige særlige procedurer,
der
finder
anvendelse
for
miljøkonsekvensvurdering
af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke
delvist af lovbemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger herom. Vejdirektoratet varetager
herved som udgangspunkt de forskellige procestrin frem til Folketingets
vedtagelse af anlægsloven.
Af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 7, litra d og e, fremgår, at
miljøkonsekvensvurderingen bl.a. består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne af den i litra c
omhandlede undersøgelse og myndigheden egen supplerende undersøgelse
samt indarbejdelse af styrelsens begrundede konklusion i styrelsens
afgørelser. Og for projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, at
miljøkonsekvensvurderingen bl.a. består af Vejdirektoratets begrundede
konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under
hensyntagen til resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og
myndighedens egen supplerende undersøgelse samt indarbejdelse af
styrelsens begrundede konklusion i anlægsloven.
55
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændig vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysninger
(den begrundede konklusion) allerede i dag følger af den almindelige
forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er således en
præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Vejdirektoratet
skal foretage en selvstændig vurdering af et projekts indvirkning på
miljøet. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at ved Vejdirektoratets etablering,
udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 1, kræves en vurdering af projektets indvirkning på
miljøet samt administrativ tilladelse.
Vejdirektoratets vejprojekter og dertil knyttede projekter, der fremgår af
vejlovens bilag 1, forudsætter således, at der udarbejdes en
miljøkonsekvensrapport, hvilket skal danne grundlag for en administrativ
tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen), førend Vejdirektoratet kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i vejlovens § 17 a, stk. 1, er således med til at sikre VVM-
direktivets overordnede formål, således at de omfattede projekter ikke kan
igangsættes uden tilladelse eller uden de miljømæssige indvirkninger er
blevet undersøgt.
Vejlovens § 17 a implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og
artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 a,
stk. 1,
således, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter omfattet af bilag 1, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner
eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,
kræver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
56
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at
statslige vejanlægsprojekter omfattet af vejlovens bilag 1, der bl.a. på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt
tillades af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan
påbegyndes. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionen
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 2, stk. 1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller
placering.
Til nr. 6
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 2, at ved Vejdirektoratets etablering,
udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 2, kræves administrativ tilladelse, hvis Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter § 17 d har
truffet screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres en vurdering af
projektets indvirkning på miljøet.
For projektet omfattet af vejlovens bilag 2, kræver der således
administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) samt en vurdering af projektets indvirkning på miljøet,
hvis styrelsen på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning, jf. vejlovens § 17
b, har truffet screeningsafgørelse herom, jf. vejlovens § 17 d, stk. 1. For
sådanne bilag 2-projekter forudsættes, at der udarbejdes en
miljøkonsekvensrapport, som skal danne grundlag for en administrativ
tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen), førend Vejdirektoratet kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i vejlovens § 17 a, stk. 2, er således med til at sikre VVM-
direktivets overordnede formål, således at de omfattede projekter ikke kan
igangsættes uden tilladelse eller uden de miljømæssige indvirkninger er
blevet undersøgt.
Vejlovens § 17 a implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og
artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
57
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 a,
stk. 2,
således, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter omfattet af bilag 2, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner
eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet,
kræver administrativ tilladelse, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
efter § 17 d har truffet screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres en
vurdering af projektets indvirkning på miljøet.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at
statslige vejanlægsprojekter omfattet af vejlovens bilag 2, der bl.a. på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt
tillades af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan
påbegyndes, hvis styrelsen har truffet screeningsafgørelse herom, jf.
vejlovens § 17 d, stk. 1. Der er således tale om en videreførelse af
gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionen
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 2, stk. 1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller
placering.
Til nr. 7
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, at »Trafik- og Byggestyrelsen«
ændres til »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen«, »transport- og
bygningsministeren« ændres til »transportministeren« og »miljø- og
fødevareministeren« ændres til »miljøministeren« overalt i vejlovens
kapitel 2 a, da dette er de korrekte betegnelser for styrelsen samt de to
ministre.
Til nr. 8
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at ved Vejdirektoratets etablering,
udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 1 eller 2, kræves ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels bestemmelser om
offentlig høring, jf. § 17 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der
opnår tilladelse ved anlægslov.
58
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
således ikke meddele administrativ tilladelse til et projekt omfattet af bilag
1 og 2 i de tilfælde, hvor Folketinget godkender en
miljøkonsekvensvurdering ved vedtagelse af en anlægslov. I stedet udgør
Folketingets
vedtagelse
af
anlægsloven
miljøkonsekvensvurderingstilladelsen
i
overensstemmelse
med
tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, skt. 1.
Vejlovens § 17 a, stk. 3, implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 5,
1. pkt., hvorefter projekter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en særlig
national lov, kan fritages fra de i VVM-direktivet fastlagte bestemmelser
om offentlig høring (bortset fra internationale høringer), forudsat
direktivets mål vedrørende offentlig høring opfyldes gennem
lovgivningsprocessen. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af
2014-VVM-direktivets betragtning nr. 24, at i de tilfælde, hvor projekter
vedtages ved en særlig national lov, bør medlemsstaterne sikre, at VVM-
direktivets mål med henblik til offentlig høring nås gennem
lovgivningsprocessen.
Vejlovens § 17 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3, 2. pkt. Denne
undtagelse gælder alene for høring af offentligheden, og berørte
myndigheder vil således skulle høres ved vejanlægslovsprojekter. Ved
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Vejdirektoratet således miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. vejlovens § 17
h, stk. 3, 1. pkt.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov ikke er omfattet af
vejlovens bestemmelser om høring af offentligheden, gennemfører
Vejdirektoratet høringer af offentligheden over projekterne, som svarer til
de høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) gennemfører for de projekter, hvor styrelsen meddeler
administrativ tilladelse. Der gennemføres således både høring af
offentligheden over selve miljøkonsekvensrapporten og efterfølgende
høring over forslaget til anlægsloven. Høring over forslaget til
anlægsloven vil dog normalt kun vedrøre en specifik placering af
projektet, ved vejanlægsprojekter typisk specifik linjeføring, hvorimod
59
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
miljøkonsekvensrapporten
alternativer hertil.
almindeligvis
ligeledes
vil
indeholde
Det foreslås at nyaffatte vejlovens
§ 17 a, stk. 3,
således, at
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2,
kræver ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan
fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17 h, stk. 7, forudsat at formålet
med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Forslaget vil for det første indebære en sproglig præcisering af hvilke
vejanlægsprojekter, der er omfattet af bestemmelsen. Det er således
vejanlægsprojekter omfattet af bilag 1 eller 2, der bl.a. på grund af deres
art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet, der kan opnå tilladelse ved Folketingets
vedtagelse af en anlægslov, i stedet for ved en administrativ tilladelse fra
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette er tilfældet, da der i det
foreslåede henvises til vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Forslaget vil ligeledes indebære en præcisering af, at det er en
forudsætning at formålet med vejlovens kapitel 2 a, jf. § 1, nr. 6, opfyldes
for, at et anlægslovsprojekt kan fritages fra høring af offentligheden, jf.
vejlovens § 17 h, stk. 7. Dette vil indebære, at det skal sikres, at målene
med VVM-direktivet opfyldes, hvis et anlægslovsprojekt fritages fra
kravet om høring af offentligheden i § 17 h, stk. 7. Målene med VVM-
direktivet følger af direktivets artikel 2, stk. 1, hvorefter, at det er en
udtrykkelig forudsætning, at projekter, der bl.a. på grund af deres art,
dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres
indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Den nationale lovgivningsprocedure skal således opfylde målene med
vejlovens kapitel 2 a, jf. vejlovens § 1, nr. 6, herunder VVM-direktivet.
Baggrunden for fritagelsen for høring af offentligheden er, at målene med
hensyn til offentlig høring nås gennem lovgivningsprocessen, jf. bl.a.
2014-VVM-direktivets betragtning nr. 24.
Muligheden for fritagelse vedrører alene høring af offentligheden i
vejlovens § 17 h, stk. 7. Bestemmelsens indhold om høring af berørte
myndigheder og bestemmelserne om at bestemte oplysninger, skal stilles
60
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
til rådighed til bl.a. offentligheden og berørte myndigheder samt høring af
andre stater ved projekter med grænseoverskridende indvirkninger på
miljøet, finder fortsat anvendelse, jf. også Kommissionens vejledning
vedrørende anvendelsen af undtagelser i henhold til artikel 1, stk. 3, artikel
2, stk. 4 og 5, i direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU som ændret ved
direktiv 2014/52/EU) af 14. november 2019 (herefter Kommissionens
vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5), side 18.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, kan fritages fra kravet om
høring af offentligheden i vejlovens § 17 h, stk. 7, er det hensigten, at
Vejdirektoratet
–
ligesom i dag
–
vil gennemføre høringer af
offentligheden over anlægslovsprojekter, som svarer til de høringer, som
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemfører for de projekter, hvor
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddeler administrativ tilladelse. Der
vil således fortsat blive gennemført to høringer af offentligheden ved
anlægslovsprojekter, dvs. en høring over selve miljøkonsekvensrapporten
(mindst 8 uger) og efterfølgende en høring over forslaget til anlægsloven,
hvor dele af miljøkonsekvensrapporten er indarbejdet (typisk 4 uger).
De foreslåede ændringer vil således indebære en sproglig præcisering af, at
statslige vejanlægsprojekter omfattet af vejlovens bilag 1 eller 2, der bl.a.
på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, kan tillades ved Folketingets
vedtagelse af en anlægslov herfor, hvilket træder i stedet for Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens administrative tilladelse, samt at sådanne
projekter kan fritages fra kravet om høring af offentligheden i vejlovens §
17 h, stk. 7, forudsat at formålet, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Selvom vejlovens § 17 a, stk. 3, ændres fra at undtage anlægslovsprojekter
fra kravet om høring af offentligheden til en valgfri mulighed for
Vejdirektoratet til at fritage anlægslovsprojekter fra kravet om høring af
offentligheden, er det Transport- og Boligministeriets vurdering, at
størstedelen af projekterne vil blive fritaget fra kravet. Det er dog fortsat
hensigten, at Vejdirektoratet hører offentligheden i forbindelse med
anlægslovsprojekter, jf. ovenfor. Der er således tale om videreførelse af
gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 2, stk. 5.
61
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Vejloven indeholder ikke i dag hjemmel til, at Vejdirektoratets etablering,
udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter
omfattet af bilag 1 og 2 i undtagelsestilfælde kan fritages fra
bestemmelserne i vejlovens kapitel 2 a med undtagelse af vejlovens § 17 i
om internationale høringer.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 a,
stk. 4,
at et konkret projekt omfattet
af bilag 1 og 2, jf. stk. 1 og 2, i undtagelsestilfælde helt eller delvist kan
fritages fra bestemmelserne i vejlovens kapitel 2 a, hvis anvendelsen af
disse bestemmelser vil skade formålet med projektet, forudsat at formålet
med kapitel 2 a, jf. § 1, nr. 6, opfyldes. Fritagelsen gælder ikke høring efter
vejlovens § 17 i.
Det foreslås desuden indsat i vejlovens § 17 a,
stk. 5,
at
transportministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af fritagelsen
i stk. 4, herunder om kriterierne og processen for anvendelsen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, er en
implementering af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4. I åbningsskrivelsen,
har Kommissionen anført, at hvis fritagelsesmuligheden ønskes anvendt,
skal denne være gennemført i national lovgivning. Da det ikke kan
udelukkes, at det på et tidspunkt vil være nødvendigt at anvende
fritagelsesmuligheden for et statsligt vejanlægsprojekt, foreslås direktivets
artikel 2, stk. 4, implementeret i vejloven.
Den foreslåede fritagelsesmulighed vil alene kunne anvendes i
»undtagelsestilfælde«, hvilket ikke er nærmere defineret i VVM-direktivet.
EU-Domstolen har kompetence til at fastlægge udstrækningen af begrebet,
hvilket bl.a. er sket i EU-Domstolens dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17,
Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen,
hvor det fastslås, at behovet for at sikre forsyningssikkerheden for
elektricitet kan betragtes som et »undtagelsestilfælde«. Ifølge Domstolen
følger det af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, at medlemsstaterne skal
dokumentere, at risikoen for denne forsyningssikkerhed er »rimeligt
sandsynlig«, og at det påtænkte projekt er tilstrækkeligt hastende til, at det
62
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
kan begrundes, at miljøkonsekvensvurderingen efter direktivet ikke skal
gennemføres.
Af Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, skt. 4 og 5,
side 16, følger, at fritagelsen i VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, i perioden
2014-2017 blev anvendt i tre tilfælde. Fritagelsen blev i perioden anvendt
ved et projekt, der skulle sikre en gasforsyning, et projekt, der skulle
imødekomme en strategisk interesse i vedvarende energi og et projekt, der
skulle indfri de offentlige myndigheders politiske tilsagn på højt niveau
med henblik på at skabe tillid mellem lokalsamfund i forbindelse med
bredere forsoningsforhandlinger. Ved alle tilfældene indebar projektets
nødvendighed og hastende karakter, at det ville være i strid med
offentlighedens interesser ikke at fortsætte projekterne samt en trussel mod
den politiske, administrative eller økonomiske stabilitet og sikkerhed.
En fritagelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke være berettiget
alene med den begrundelse, at der er tale om et undtagelsestilfælde.
Fritagelsen vil således ikke kunne anvendes, hvis de faktorer, der gør det
til et undtagelsestilfælde, ikke er til hinder for den fulde overholdelse af
bestemmelserne i vejlovens kapitel 2 a. Fritagelsen skal derimod være
forbundet med den manglende mulighed for at opfylde alle kravene i
vejlovens kapitel 2 a uden at kompromittere projektets formål.
Omstændighederne ved et undtagelsestilfælde skal være af en sådan
karakter, at det er umuligt eller uigennemførligt at overholde alle kravene
til en miljøkonsekvensvurdering i medfør af bestemmelserne i vejlovens
kapitel 2 a, dvs. f.eks. udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport,
gennemførelse af høringer m.v., hensyntagen til resultaterne af
miljøkonsekvensvurderingen, offentliggørelse af oplysninger om
afgørelsen, der træffes efter vurdering og sikring af adgang til
domstolsprøvelse. Dertil skal det være kontraproduktivt med hensyn til
projektets formål, f.eks. hvis et projekt skal godkendes og gennemføres så
hurtigt, at der ikke er tid til at udarbejde alle de miljøoplysninger, der
kræves i henhold til vejlovens § 17 g, eller til at gennemføre en offentlig
høring, jf. den foreslåede vejlovens § 17 h, inden der træffes afgørelse
efter vejlovens § 17 j, stk. 1, om at tillade projektet eller vedtages en
anlægslov herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil et statsligt vejanlægsprojekt ikke
kunne fritages fra vejlovens § 17 i om internationale høringer, selvom der
er tale om et undtagelsestilfælde.
63
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ligeledes være en betingelse for
anvendelse af fritagelsesmuligheden, at formålet med vejlovens kapitel 2
a, jf. § vejlovens § 1, nr. 6, opfyldes. Dette vil indebære, at det skal sikres,
at målene med VVM-direktivet opfyldes, jf. Kommissionens vejledning
om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5, side 17. Målene med VVM-
direktivet følger af direktivets artikel 2, stk. 1, hvorefter, at det er en
udtrykkelig forudsætning, at projekter, der bl.a. på grund af deres art,
dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres
indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Hvor fritagelsesmuligheden anvendes, sikres, opfyldelse af formålet i
vejlovens § 1, nr. 6, og målene med VVM-direktivet ved orienteringen af
offentligheden og Kommissionen, jf. nedenfor.
I VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, litra a-c, er oplistet en række kriterier,
der skal opfyldes, hvis fritagelsesmuligheden skal anvendes for et konkret
projekt.
Kriterierne
samt
processen
for
anvendelse
af
fritagelsesmuligheden vil blive udmøntet i en bekendtgørelse i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i vejlovens § 17 a, stk. 5, og jernbanelovens
§ 38 a, stk. 5.
EU-Domstolen har i dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17, Inter-
Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen, fastslået,
at betingelserne ikke er rene formalia, men at de er forpligtelser med
henblik på så vidt muligt at sikre overholdelse af de mål, der søges
virkeliggjort ved VVM-direktivet.
Ifølge den første betingelse skal det undersøges, om der bør foretages en
anden form for vurdering.
Dette indebærer, at det skal undersøges, om der bør foretages en anden
form for vurdering end den miljøkonsekvensvurdering, som
undtagelsesvist ikke kan gennemføres eller kun delvist kan gennemføres
efter bestemmelserne i vejlovens kapitel 2 a. Når Vejdirektoratet overvejer
om en anden form for vurdering er hensigtsmæssigt, skal der tages hensyn
til målene med VVM-direktivet, som er implementeret i vejlovens § 1, nr.
6. Anvendelsen berører ikke de forpligtelser, som følger af andre
vurderinger, i henhold til andre direktiver, f.eks. habitatdirektivets artikel
6, stk. 3 og 4, og vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
64
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Vurderingerne kan antage mange forskellige former. Hvis et projekt f.eks.
består af flere faser, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en delvis
miljøkonsekvensvurdering, der kun omfatter nogle af faserne. Hvis
projektets hastende karakter, f.eks. hindrer opfyldelse af kravene om
miljøkonsekvensvurdering i projektets første fase, kan det være muligt i de
efterfølgende faser at opfylde kravene til miljøkonsekvensvurderingen. Det
vil være en forholdsmæssig reaktion på det pågældende
undtagelsestilfælde, idet det vil sikre, at kravene i vejlovens kapitel 2 a
opfyldes i videst muligt omfang.
En delvis miljøkonsekvensvurdering kan være hensigtsmæssig, hvis f.eks.
ikke alle elementer i vejlovens bilag 4 kan medtages i
miljøkonsekvensrapporten som følge af de særlige omstændigheder. En
sådan situation kan opstå, hvis kun nogle af de data, der er nødvendige for
at identificere og vurdere projektets forventede virkninger på miljøet kan
fremlægges ved begyndelsen (f.eks. hvis undersøgelser til kortlægning af
den mulige forekomst af beskyttede arter skal løbe over en periode på
mindst ét år, men anlægsarbejdet skal indledes inden for en kortere periode
på grund af projektets dokumenterede hastende karakter). Et andet
eksempel kan være en situation, hvor der er opstået akut og uventet behov
for at bortskaffe farligt affald, og det bedst egnede deponeringsanlæg
hurtigt skal udpeges blandt et stort antal potentielle anlæg, men der ikke er
tilstrækkelig tid til at foretage en udførlig vurdering af hvert anlæg. Mens
miljøkonsekvensvurderingen skal foretages i videst muligt omfang, kan en
vurdering af de mest presserende miljøforhold (f.eks. virkningerne på
grundvandet) være hensigtsmæssig i et sådant tilfælde.
Ifølge den anden betingelse skal oplysninger, der er fremkommet i henhold
til andre former for vurderinger, jf. betingelse nr. 1, oplysninger
vedrørende afgørelsen om at anvende fritagelsesmuligheden samt
begrundelsen herfor stilles til rådighed for offentligheden.
Kommissionen anbefaler, at alle miljøoplysninger, der er indhentet ved
brug af andre former for vurdering, stilles til rådighed for offentligheden
på samme måde som beskrevet i VVM-direktivets artikel 6, stk. 3.
Det er hensigten, at der fastsættes nærmere bestemmelser om hvordan
oplysningerne stilles til rådighed for offentligheden ved anvendelse af
fritagelsesmuligheden i den foreslåede § 17 a, stk. 4, i en bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i vejlovens § 17 p.
65
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ifølge den tredje betingelse skal Kommissionen forud for anvendelse af
fritagelsesmuligheden underrettes om begrundelsen for anvendelsen af
fritagelsen samt stille oplysningerne nævnt i betingelse nr. 2 til rådighed
for Kommissionen.
Kommissionen skal underrettes før der pågældende projekt tillades.
Underretningen skal indeholde en angivelse af, hvilken type projekt der
fritages, en begrundelse for hvorfor der er tale om et undtagelsestilfælde
samt en begrundelse for, hvorfor miljøkonsekvensvurderingskravene i
vejloven ikke kan opfyldes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Ved projekter omfattet af vejlovens bilag 1, der vedtages ved anlægslov,
indgiver Vejdirektoratet ikke ansøgning om projektet til Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter vejlovens § 17
b, stk. 1. I stedet vil projektet blive igangsat på baggrund af en politisk
beslutning
–
typisk en konkret politisk aftale mellem regeringen og en
kreds af forligspartier, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som
fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 b,
stk. 2,
at ved projekter omfattet af
bilag 1, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3, skal
der ikke indgives ansøgning.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke
delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 4 i vejlovens § 17 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og
nyt stk. 4 i vejlovens § 17 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, samt en sproglig
præcisering for at opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
66
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 12
Det følger af vejlovens § 17 b, stk. 2, at Vejdirektoratet før etablering,
udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter
skal indgive skriftlig ansøgning om en screeningsafgørelse til Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), såfremt projektet
er opført på bilag 2.
Vejdirektoratet skal således indgive ansøgning om screeningsafgørelse
efter vejlovens § 17 d, stk. 1, til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen), hvis vejanlægsprojektet er omfattet af
vejlovens bilag 2. De indholdsmæssige krav til ansøgningen følger af
vejlovens § 17 c.
Efterfølgende træffer Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) screeningsafgørelse om, hvorvidt projektet opført på bilag
2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 og 3, jf. vejlovens §
17 d, stk. 1.
Det foreslåede at indsætte som vejlovens § 17 b,
stk. 4,
at hvis
Vejdirektoratet ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2, jf. stk. 3, skal
undergå en miljøkonsekvensvurdering uden screeningsafgørelse, jf. § 17 d,
stk. 1, skal ansøgningen indeholde oplysninger herom.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet i ansøgningen til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan angive, at projektet omfattet af vejlovens
bilag 2 skal miljøkonsekvensvurderes uden at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal træffe screeningsafgørelse herom. I tilfælde hvor
Vejdirektoratet angiver dette, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
således ikke træffe afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag
2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3. Her vil
projektet i stedet automatisk være anset som et projekt, som er omfattet af
krav om administrativ tilladelse, jf. vejlovens § 17 a, stk. 2, eller
Folketingets tilladelse ved vedtagelse af en anlægslov, jf. vejlovens § 17 a,
stk. 3.
Til nr. 13
Det følger af vejlovens § 17 c, stk. 1, at Vejdirektoratets ansøgning efter §
17 b, for et projekt, der er opført på lovens bilag 2, skal indeholde
67
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
oplysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. lovens
bilag 2 a, og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af
indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er
relevant for det konkrete projekt.
Vejlovens § 17 c, stk. 1, fastlægger, hvilke oplysninger, som
Vejdirektoratets ansøgning om screeningsafgørelse til Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter vejlovens § 17
b, stk. 2, skal indeholde. Bestemmelsen henviser til vejlovens bilag 2 a,
som er en liste over de mindsteoplysninger, som skal indgå i
Vejdirektoratets ansøgning om screeningsafgørelse. Der er herved tale om
de oplysninger, som er tilstrækkelige til, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan træffe screeningsafgørelse efter
vejlovens § 17 d, stk. 1.
Vejlovens § 17 c, stk. 1, finder både anvendelse ved projekter, der tillades
efter den administrative procedure og projekter, der skal vedtages ved
anlægslov.
Vejlovens § 17 c implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 4, samt
direktivets bilag II.A.
VVM-direktivets artikel 4, stk. 4, stiller krav til, hvilke oplysninger
bygherren skal fremlægge i forbindelse med en screeningsafgørelse for
projekter, der er omfattet af direktivets bilag II. Det følger bl.a. heraf, at
bygherren skal fremlægge oplysninger om projektets karakteristika og dets
forventede væsentlige indvirkninger på miljøet. En detaljeret oversigt over,
hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge, følger af direktivets bilag
II.A. Bygherren skal, hvis det er relevant, tage hensyn til de tilgængelige
resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er
foretaget i medfør af anden EU-lovgivning end VVM-direktivet.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 c,
stk. 1,
således, at Vejdirektoratets
ansøgning efter § 17 b, stk. 3, for et projekt, der er opført på lovens bilag
2, skal indeholde oplysninger om projektets karakteristika og dets
forventede væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. lovens bilag 2 a, og
tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevant for det
konkrete projekt.
68
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Transport- og Boligministeriets vurderer ikke, at lovforslagets § 1, nr. 13,
ændrer kravene til, hvilke oplysninger Vejdirektoratet skal fremlægge ved
ansøgning om screeningsafgørelse. Den foreslåede ændring vil derfor
alene indebære en sproglig præcisering af, at Vejdirektoratets ansøgning
om en screeningsafgørelse efter § 17 b, stk. 3, bl.a. skal indeholde
oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige
indvirkninger på miljøet, jf. lovens bilag 2 a. De mindsteoplysninger, som
skal indgå i Vejdirektoratets ansøgning om screeningsafgørelse følger
således fortsat af lovens bilag 2 a. Der er således tale om videreførelse af
gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionens
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 4, stk. 4, ikke angiver, at bygherren skal fremlægge oplysninger om
projektets karakteristika.
Til nr. 14
Det følger af vejlovens § 17 c, stk. 2, at ved ansøgning efter vejlovens § 17
c, stk. 1, kan Vejdirektoratet fremlægge en beskrivelse af særkender ved
projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet.
Vejlovens § 17 c, stk. 2, beskriver de muligheder, som Vejdirektoratet har
for yderligere at begrunde, at det konkrete screeningspligtige projekt, ikke
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.
Vejdirektoratet har ikke pligt til at fremlægge oplysningerne, da det alene
er en mulighed for styrelsen til at supplere ansøgningen. Der er således
ikke tale om foranstaltninger, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) kan stille som vilkår for en afgørelse om, at
projektet ikke er miljøkonsekvensvurderingspligtigt.
Vejdirektoratet kan i medfør af bestemmelsen vælge at fremlægge en
beskrivelse af særkender ved projektet eller en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad
der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Ligeledes kan Vejdirektoratet vælge at fremlægge beskrivelse af både
69
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
særkender ved projektet og en beskrivelse af foranstaltninger, der
påtænkes truffet.
Hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab,
kan selskabet fremlægge oplysningerne i stedet for Vejdirektoratet.
Vejlovens § 17 c, stk. 1, finder både anvendelse ved projekter, der tillades
efter den administrative procedure og projekter, der skal vedtages ved
anlægslov.
Vejlovens § 17 c implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 4, samt
direktivets bilag II.A.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 c,
stk. 2,
således, at ved ansøgning
efter vejlovens § 17 c, stk. 1, kan Vejdirektoratet fremlægge en beskrivelse
af særkender ved projektet og, hvis relevant, en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad
der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at
Vejdirektoratets ansøgning om en screeningsafgørelse efter § 17 b, stk. 3,
bl.a. kan indeholde både en beskrivelse af særkender ved projektet og en
beskrivelse af foranstaltninger, der påtænkes truffet. Der er således tale om
en videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 4, da der heraf følger, at bygherren kan fremlægge
en beskrivelse af særkender ved projektet og/eller af de foranstaltninger,
der påtænkes truffet.
Til nr. 15
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 1, 1. pkt., at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse om, hvorvidt et
projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17
a, stk. 2 eller 3.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer i
medfør af bestemmelsen screeningsafgørelse om, hvorvidt et konkret
statsligt vejanlægsprojekt er omfattet af krav om administrativ tilladelse,
jf. vejlovens § 17 a, stk. 2, jf. § 17 j, stk. 1, eller af krav om tilladelse ved
70
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
vedtagelse af anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3, idet det konkrete
projekt kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet på grund af
projektets art, dimensioner eller placering. Ved vurderingen skal Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) tage hensyn til
kriterierne i vejlovens bilag 3, jf. § 17 d, stk. 1, 2. pkt., og resultaterne af
høring af berørte myndigheder, jf. § 17 d, stk. 3.
Screeningsproceduren skal gennemføres effektivt og gennemskueligt for
Vejdirektoratet og offentligheden, jf. 2014-VVM-direktivets betragtning
nr. 29, 1. og 2. pkt.
Ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
vurdering af, hvorvidt et projekt er miljøkonsekvensvurderingspligtigt skal
styrelsen inddrage kriterierne i vejlovens bilag 3, som omfatter projektets
karakteristika, herunder bl.a. projektets dimensioner og udformninger,
kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter,
forurening og gener, risikoen for større ulykker og risikoen for menneskers
sundhed. Kriterierne omfatter også projektets placering, herunder den
miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at
blive berørt af projektet. Det omfatter arten af og kendetegn ved den
potentielle indvirkning på miljøet, herunder bl.a. indvirkningens
størrelsesorden og rumlig udstrækning, art, grænseoverskridende karakter,
intensitet og kompleksitet m.v.
Vejlovens § 17 d implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 2, 3 og 5
samt direktivets bilag III.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 d,
stk. 1, 1. pkt.,
således, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er
opført på bilag 2, bl.a. på grund af dets art, dimensioner eller placering, er
omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3, på grundlag af
oplysningerne i ansøgningen, jf. § 17 c.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen træffer screeningsafgørelse om, hvorvidt et
konkret statsligt vejanlægsprojekt er omfattet af krav om administrativ
tilladelse, jf. vejlovens § 17 a, stk. 2, jf. § 17 j, eller af krav om tilladelse
ved vedtagelse af anlægslov, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3, idet det konkrete
projekt kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet på grund af
projektets art, dimensioner eller placering. Der er således tale om en
videreførelse af gældende ret.
71
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, stk. 1. Det
bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen
påpeger, at det efter Kommissionen vurdering, er i strid med direktivet, at
bestemmelser, der implementerer artikel 2, stk. 1, ikke henviser til
projekternes art, dimensioner eller placering.
Til nr. 16
På baggrund af forslaget om at nyaffatte vejlovens § 17 h, så
bestemmelsen fremover indeholder alle bestemmelser om høringer m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det at ophæve vejlovens §§ 17 d, stk. 3
og 4.
Til nr. 17
Det følger af vejlovens § 17 e, stk. 1, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal træffe screeningsafgørelse efter §
17 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor
Vejdirektoratet har fremlagt alle de oplysninger, der kræves efter § 17 c,
stk. 1, jf. dog stk. 2.
I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige forhold ved projektets art,
kompleksitet, placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) forlænge fristen til at træffe
screeningsafgørelse. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) underretter skriftligt Vejdirektoratet om årsagerne til
forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse, jf. vejlovens § 17
e, stk. 2.
Kun i særlige konkrete tilfælde kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) overskride tidsfristen på 90 dage. Særlige
tilfælde kan f.eks. være, at projektet anlægges nær et Natura 2000-område
eller har grænseoverskridende påvirkning af miljøet i en anden stat.
Vejlovens § 17 e implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 6.
Det foreslås at ændre vejlovens
§ 17 e, stk. 2, 1. pkt.,
således, at i særlige
tilfælde, f.eks. med hensyn til projektets art, kompleksitet, placering eller
72
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
dimensioner, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forlænge fristen til at
træffe afgørelse.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af at særlige tilfælde
f.eks. kan opstå med hensyn til projektets art, kompleksitet, placering eller
dimensioner, hvilket vil sikre en direktivnær implementering af ordlyden
af VVM-direktivets artikel 4, stk. 6. Opregningen i bestemmelsen er ikke
udtømmende og særlige tilfælde kan således opstå med hensyn til andre
faktorer end de i bestemmelsen nævnte.
Til nr. 18
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 1, 1. pkt., at Vejdirektoratet forud for
udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 g, kan anmode Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) om at afgive en
udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som skal
fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal være (scopingudtalelse).
Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til Vejdirektoratets oplysninger om
projektets særlige karakteristika, herunder dets placering og tekniske
kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet, jf. vejlovens § 17 f,
stk. 1, 2. pkt. Udtalelsen skal endvidere tage behørigt hensyn til
resultaterne af de høringer, der er foretaget efter stk. 2, jf. vejlovens § 17 f,
stk. 1, 3. pkt.
Scopingfasen indledes således ved Vejdirektoratets anmodning herom.
Muligheden for at anmode om en scopingudtalelse fra Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) gælder for de
projekter, der er omfattet af vejlovens § 17 a, dvs. både statslige
vejanlægsprojekter, der skal administrativt tillades af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter,
hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en
administrativ tilladelse.
Scopingudtalelsen vedrører afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens
indhold, og er en hjælp til Vejdirektoratet med henblik på, at indholdet i
rapporten relaterer sig til de emner, som vedrører projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet.
Vejlovens § 17 f, stk. 1, finder som anført ovenfor, ligeledes anvendelse
ved de projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved vedtagelse af en
anlægslov. Ved sådanne projekter kan Vejdirektoratet således ligeledes
73
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
anmode om en scopingudtalelse. Muligheden for anmodning om en
scopingudtalelse anvendes dog sjældent ved anlægslovsprojekter.
Hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab,
kan selskabet anmode Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) om udtalelsen.
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens) scopingudtalelse ikke er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand.
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5, stk. 2.
Det foreslås at ændre vejlovens
§ 17 f, stk. 1, 2. pkt.
således, at udtalelsen
skal tage hensyn til Vejdirektoratets fremlagte oplysninger, herunder
navnlig oplysninger om projektets særlige karakteristika, herunder dets
placering og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af bestemmelsens
indhold om, at scopingudtalelsen skal tage hensyn til de oplysninger som
Vejdirektoratet har fremlagt, og der er således tale om videreførelse af
gældende ret. Ændringen vil sikre en direktivnær implementering af
ordlyden af VVM-direktivets artikel 5, stk. 2.
Til nr. 19
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse
af vejlovens §§ 17 f, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, og
nyaffattelse af vejlovens § 17 h, så bestemmelsen fremover indeholder alle
bestemmelser om høringer m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Til nr. 20
På baggrund af forslaget om at nyaffatte vejlovens § 17 h, så
bestemmelsen fremover indeholder alle bestemmelser om høringer m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det at ophæve vejlovens §§ 17 f, stk. 2 og
3.
Til nr. 21
74
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af vejlovens § 17 g, stk. 1, 1. pkt., at Vejdirektoratet udfærdiger
en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 17 a.
Kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten er fastsat ved vejlovens
§ 17 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-7.
Vejdirektoratet skal udfærdige en miljøkonsekvensrapport for de projekter,
der er omfattet af vejlovens § 17 a, dvs. både statslige vejanlægsprojekter,
der skal have en administrativ tilladelse af Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter, hvor Folketingets
vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en administrativ tilladelse.
Vejlovens § 17 g implementerer VVM-direktivets artikel 3 og artikel 5,
stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt direktivets bilag IV.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 4 i vejlovens § 17 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Ændringen vil indebære en præcisering af, at Vejdirektoratet kun skal
udfærdige en miljøkonsekvensrapport for statslige vejanlægsprojekter, der
skal have en administrativ tilladelse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
samt de projekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i
stedet for en administrativ tilladelse, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1-3.
Kravet om, at Vejdirektoratet skal udfærdige en miljøkonsekvensrapport i
overensstemmelse med vejlovens § 17 g finder således ikke anvendelse for
statslige vejanlægsprojekter omfattet af fritagelsesmuligheden i den
foreslåede § 17 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 22
Det følger af vejlovens § 17 g, stk. 1, 1. pkt., at Vejdirektoratet udfærdiger
en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 17 a.
Kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten er fastsat ved vejlovens
§ 17 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-7.
I vejlovens § 17 g, stk. 2, nr. 1-6, er fastsat, hvad
miljøkonsekvensrapporten mindst skal omfatte. I bestemmelsen fastsættes
minimumskrav til miljøkonsekvensrapportens indhold i overensstemmelse
med de krav, som fremgår af VVM-direktivets artikel 5, stk. 1. Der er tale
om minimumskrav til indholdet af miljøkonsekvensrapporten, hvilket
understreges af § 17 g, stk. 2, nr. 6, hvorefter oplysningerne i vejlovens
75
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
bilag 4 skal inddrages i rapporten, såfremt de er nødvendige for at beskrive
og afspejle det konkrete projekts indvirkning på miljøet.
Det fremgår af vejlovens § 17 g, stk. 2, nr. 3, at miljøkonsekvensrapporten
bl.a. mindst skal omfatte en beskrivelse af projektets særkender eller de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge, begrænse
eller om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. I praksis kan miljøkonsekvensrapporten indeholde både en
beskrivelse af projektets særkender samt en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet.
Vejlovens § 17 g implementerer VVM-direktivets artikel 3 og artikel 5,
stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt direktivets bilag IV.
Det foreslås at ændre vejlovens
§ 17 g, stk. 2, nr. 3,
således, at
miljøkonsekvensrapporten bl.a. mindst skal omfatte en beskrivelse af
projektets særkender og, hvis relevant, en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge, begrænse
eller om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. Ændringen er en sproglig præcisering, som vil sikre, at der ikke
er tvivl om at miljøkonsekvensrapporten skal omfatte både en beskrivelse
af projektets særkender og, hvis relevant, en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet. Der er således tale om videreførelse
af gældende ret.
Formuleringen af den nuværende bestemmelse, hvori står »eller« er
uhensigtsmæssig, da den giver indtryk af, at miljøkonsekvensrapporten
alene skal indeholde enten en beskrivelse af projektets særkender eller en
beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet. Det bemærkes i
den forbindelse, at i VVM-direktivets artikel 5, stk. 1, litra c, som
bestemmelsen implementerer, står angivet »og/eller«.
Til nr. 23
De indholdsmæssige krav til miljøkonsekvensrapporten, som
Vejdirektoratet skal udfærdige, følger af vejlovens § 17 g. Vejlovens § 17
g implementerer VVM-direktivets artikel 3 og artikel 5, stk. 1 og 3, litra b,
og stk. 4, samt direktivets bilag IV.
Af direktivets artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., følger bl.a., at
miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med rimelig
76
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
kan kræves for, at der kan nås frem til en begrundet konklusion om
projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til
gældende viden og vurderingsmetoder.
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at bestemmelsen i
miljøvurderingsloven, hvori direktivets artikel 5, stk. 1, er implementeret,
ikke nævner indholdet af artikel 5, 2. afsnit, 1. pkt., jf. ovenfor, hvilket
Kommissionen ikke finder, at være i overensstemmelse med direktivet.
På baggrund heraf foreslås indsat som § 17 g,
stk. 4,
at
miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå
frem til den begrundede konklusion om projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændige vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysninger
(den begrundede konklusion) allerede i dag følger af den almindelige
forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er således en
præcisering af, at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de
oplysninger, der med rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklusion om projektets
væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er herved foretaget en
sammenkædning med begrebet »begrundede konklusion«, som ved
lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indarbejdet i vejloven. Der er således tale
om videreførelse af gældende ret.
Ligeledes foreslås indsat som vejlovens § 17 g,
stk. 5,
at ved projekter,
hvor
der
meddeles
tilladelse
ved
anlægslov,
skal
miljøkonsekvensrapporten indeholde de oplysninger, der med rimelighed
kan kræves for, at Vejdirektoratet kan nå frem til den begrundede
konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der
tages hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder. Der er ligeledes
tale om videreførelse af gældende ret, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
77
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 24
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 4 og 5 i vejlovens § 17 g, jf. lovforslagets § 1, nr.
23.
Til nr. 25
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 1, 1. pkt., at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen)
skal
sikre,
at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1
og 2, opfylder kravene i vejlovens § 17 g.
Gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten skal ske, når Vejdirektoratet
har sendt rapporten til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) og inden denne sendes i høring, jf. § 17 h, stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan om
nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Vejdirektoratet til
opfyldelse af de krav, der følger af § 17 g, stk. 2, og bilag 4, jf. § 17 h, stk.
1, 2. pkt.
Selvom Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
har afgivet en scopingudtalelse efter vejlovens § 17 f, stk. 1, og den
fremlagte miljøkonsekvensrapport inddrager og beskriver de ønskede
oplysninger, kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) indhente supplerende oplysninger fra Vejdirektoratet eller
foranstalte egne undersøgelser. Omfanget og indholdet af de supplerende
oplysninger og eventuelle undersøgelser sker med henblik på opfyldelse af
relevante krav i vejlovens bilag 4 samt med henblik på at træffe afgørelse
efter vejlovens § 17 j, stk. 1, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) meddeler administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten, jf. § 17 h, stk. 1, 3.
pkt.
Vejlovens § 17 h implementerer VVM-direktivets artikel 5, stk. 3, litra b
og c, samt artikel 6, stk. 1, 2, 3, 4, 6 og 7.
78
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ved projekter, der skal vedtages ved anlægslov, sikrer Vejdirektoratet i
praksis, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i vejlovens § 17 g
samt at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge rapporten. Disse pligter følger dog ikke direkte
af vejlovens bestemmelser.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 g,
stk. 10,
at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projekter,
der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i stk. 1-4 og 6-9.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan om nødvendigt indhente yderligere
oplysninger fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav, der følger af stk. 2
og bilag 4, som er direkte relevante for, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklusion om et projekts
væsentlige indvirkninger på miljøet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens
gennemgang
af
om
miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i vejlovens § 17 g, stk. 1-4 og
6-9, skal ske, når Vejdirektoratet har sendt rapporten til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og inden denne sendes i høring i medfør af den foreslåede
vejlovens § 17 h, stk. 6, jf. den foreslåede vejlovens § 17 g, stk. 10, 1. pkt.
For at sikre en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 5, stk. 3, litra c, fremgår af forslaget til vejlovens § 17 g,
stk. 10, 2. pkt., at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indhente
yderligere oplysninger fra Vejdirektoratet, som er direkte relevante for, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå frem til styrelsens begrundede
konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændige vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt indhente evt. supplerende
oplysninger (den begrundede konklusion) allerede i dag følger af den
almindelige forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er
således en præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
indhente yderligere oplysninger fra Vejdirektoratet, med henblik på at nå
frem styrelsens begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet. Der er tale om videreførelse af gældende ret.
79
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal desuden sikre, at styrelsen har eller
efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten, jf. den foreslåede vejlovens § 17 g, stk. 10, 3.
pkt. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 g,
stk. 11,
at ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Vejdirektoratet sikre, at
miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i stk. 1-3 og 5-9.
Vejdirektoratet skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang
til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke
delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 26
Det følger af vejlovens § 17 g, stk. 8, at myndigheder skal stille relevante
oplysninger til brug for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til
rådighed for Vejdirektoratet efter anmodning fra Vejdirektoratet.
Kravet om at myndigheder skal stille relevante oplysninger til rådighed
følger ligeledes af forvaltningsrettens almindelige regler, og vejlovens § 17
g, stk. 8, ændrer ikke heri.
Bestemmelsen finder anvendelse for både statslige vejanlægsprojekter, der
skal have en administrativ tilladelse af Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter, hvor Folketingets
vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en administrativ tilladelse.
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5, stk. 4.
Endvidere har Vejdirektoratet adgang til Danmarks Miljøportal, som er en
platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, der sikrer, at
data kan deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og
80
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
virksomheder. Miljøportalen understøtter den digitale miljøforvaltning og
skaber rammerne for en effektiv håndtering af miljøopgaverne i Danmark.
Det foreslås at ændre
§ 17 g, stk. 8,
der bliver til stk. 12, således, at
myndigheder skal stille relevante oplysninger, jf. navnlig stk. 7 og 8, til
brug for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådighed for
Vejdirektoratet efter anmodning fra Vejdirektoratet.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af at det navnlig er
oplysningerne nævnt i vejlovens § 17 g, stk. 7 og 8, som myndighederne
skal stille til rådighed for Vejdirektoratet efter anmodning. Ændringen vil
sikre en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-direktivets
artikel 5, stk. 4.
Det er således navnlig oplysninger, som på en passende måde påviser og
beskriver og indeholder en vurdering af projektets væsentlige direkte og
indirekte virkninger på
1) befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper,
der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet),
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskabet og
5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.
Samt oplysninger om de forventede virkninger af projektets sårbarhed over
for risici for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for det
pågældende projekt.
Det er tale om en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 27
Det foreslås, at indsætte »Høringer m.v.« som
overskrift
før vejlovens § 17
h, da bestemmelsen foreslås nyaffattet, således at denne indeholder alle
bestemmelser om høringer m.v., jf. nedenfor.
Til § 17 h, stk. 1-3
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 6, hvilke oplysninger der skal stilles til
rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder med henblik på
81
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
gennemførelse af høringer efter vejlovens § 17 h, stk. 2 og 3.
Oplysningerne skal således stilles til rådighed med henblik på høringer af
berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,
ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse, jf. § 17 h, stk. 2, og høringer af
berørte myndigheder over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger før der vedtages en anlægslov for et projekt, jf.
vejlovens § 17 h, stk. 3.
Oplysningerne skal omfatte en angivelse af, hvortil kommentarer eller
spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål, jf. vejlovens § 17 h, stk. 6,
nr. 1. I praksis betyder det, at det i udgangspunktet skal fremgå af
høringen, at bemærkninger eller spørgsmål i forbindelse med høringen,
kan rettes til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) for projekter, hvor der gives administrativ tilladelse, og til
Vejdirektoratet, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Det følger af § 17 h, stk. 6, nr. 2, at oplysningerne skal omfatte
oplysninger om karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til
afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal
træffes. I praksis betyder det, at det skal fremgå, at der efter høringen skal
træffes en administrativ afgørelse i henhold til vejlovens regler herom,
eller at projektet vedtages ved anlægslov.
Det følger af § 17 h, stk. 6, nr. 3, at oplysningerne skal omfatte, hvorvidt
de miljøoplysninger, der er indhentet af Vejdirektoratet eller Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) til brug for sagens
behandling, er til rådighed for offentligheden.
Det følger af § 17 h, stk. 6, nr. 4, at oplysningerne skal omfatte, hvor og
hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed. I praksis betyder det, at
det vil fremgå, at oplysningerne offentliggøres på Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) hjemmeside,
Vejdirektoratets hjemmeside samt Høringsportalen.dk eller i øvrigt i
overensstemmelse med de regler, der fastsættes om elektronisk adgang til
oplysninger herom, jf. vejlovens § 17 p.
Det følger desuden af § 17 h, stk. 6, nr. 5, at oplysningerne skal omfatte,
hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens
deltagelse i miljøkonsekvensvurdering.
82
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) herudover sender miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen
og eventuelle supplerende oplysninger til berørte myndigheder og
offentligheden med henblik på høring efter § 17 h, stk. 2, ved projekter,
der følger den administrative procedure. Vejdirektoratet sender ligeledes
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger til
berørte myndigheder med henblik på høring efter § 17 h, stk. 3, for
projekter, der skal vedtages ved anlægslov. Ligeledes er det fast praksis, at
offentligheden høres ved projekter, der skal vedtages ved anlægslov,
selvom der ikke er krav herom i vejloven.
I praksis fremsendes oplysningerne til de berørte myndigheder og
offentligheden eller stilles til rådighed på Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) eller Vejdirektoratets hjemmeside.
Materialet stilles til rådighed på hjemmesiderne med henblik på evt.
bemærkninger og kommentarer fra enhver myndighed og person m.v.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h,
stk. 1,
således, at for at sikre
offentlighedens og berørte myndigheders effektive deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, jf. § 17 a, stk. 1, og 2, skal
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og
senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives, stille
oplysningerne nævnt i stk. 2, til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder.
Oplysningerne som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille til
rådighed efter den foreslåede § 17 h, stk. 1, er oplistet i den foreslåede § 17
h,
stk. 2.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 1,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det første skal stille ansøgningen om
tilladelse til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille
Vejdirektoratets ansøgning om tilladelse til et konkret projekt til rådighed
for både offentligheden og berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 2,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det andet skal stille oplysninger om, at
projektet er underkastet en miljøkonsekvensvurdering, og hvis relevant, at
83
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
§ 17 i finder anvendelse, til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at et konkret projekt skal
miljøkonsekvensvurderes samt oplyse, hvis der er tale om et projekt med
grænseoverskridende indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf. vejlovens
§ 17 i.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 3,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det tredje skal stille oplysninger om, at
styrelsen skal træffe administrativ afgørelse, jf. § 17 j, stk. 1, til rådighed
for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at styrelsen skal træffe
administrativ afgørelse efter vejlovens § 17 j, stk. 1, om et konkret projekt,
jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 4,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det fjerde skal stille oplysninger om
karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant
foreligger, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder, om at der bl.a. efter høring skal
træffes en administrativ afgørelse i henhold til vejlovens regler herom,
eller at projektet vedtages ved anlægslov.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 5,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det femte skal stille oplysninger om hvorfra
der kan indhentes relevante oplysninger, hvortil bemærkninger eller
spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at relevante oplysninger, hvis
disse endnu ikke er stillet til rådighed, kan indhentes fra Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen og evt. Vejdirektoratet samt at bemærkninger eller
84
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
spørgsmål kan rettes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Styrelsen skal
ligeledes oplyse om evt. tidsfrister for fremsendelse af sådanne
bemærkninger eller spørgsmål. Disse frister vil som udgangspunkt følge de
frister, som styrelsen fastsætter for høringer vedrørende det konkrete
projekt i medfør af de foreslåede vejlovens § 17 h, stk. 4-8.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 6,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det sjette skal stille oplysninger om hvorvidt
de miljøoplysninger, der er indhentet af Vejdirektoratet eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen til brug for sagens behandling, er til rådighed for
offentligheden, til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 7,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det syvende skal stille oplysninger om
hvornår, hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at oplysningerne
offentliggøres på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside eller i
øvrigt i overensstemmelse med de regler, der fastsættes om elektronisk
adgang til oplysninger herom, jf. vejlovens § 17 p. Ligeledes skal oplyses,
hvornår oplysningerne offentliggøres f.eks. på styrelsens hjemmeside.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 8,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det ottende skal stille oplysninger om hvilke
foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen, til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse om der er
f.eks. er afholdt borgermøder, oprettet borgergrupper, annonceret i aviser
eller på anden måde sikret offentlighedens deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af et konkret projekt.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 9,
at Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen
for
det
niende
skal
stille
miljøkonsekvensrapporten, jf. § 17 g, udtalelsen om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold, jf. § 17 f, og resultatet af høringer, jf.
§ 17 h, stk. 4, til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
85
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille
miljøkonsekvensrapporten,
udtalelsen
om
afgrænsning
af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scopingudtalelsen) og resultatet af de
høringer, der er foretaget af berørte myndigheder i forbindelse med
udarbejdelse af scopingudtalelsen for et konkret projekt til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder. Det bemærkes, at scopingudtalelse
og resultatet af høringer i forbindelse hermed, alene kan stilles til rådighed,
hvis der for det konkrete projekt er udarbejdet en scopingudtalelse. Det er
frivilligt for Vejdirektoratet at vælge hvorvidt styrelsen forud for
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten vil have en scopingudtalelse fra
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. vejlovens § 17 f, stk. 1.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2,
nr. 10,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det tiende skal stille eventuelle supplerende
oplysninger, herunder miljøoplysninger, rapporter og anbefalinger m.v. til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Eventuelle supplerende oplysninger er bl.a. oplysninger indhentet fra
Vejdirektoratet i medfør af den foreslåede vejlovens § 17 g, stk. 10, 2. pkt.
De vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen, samt øvrige miljøoplysninger, som har relevans for den
afgørelse om administrativ tilladelse, som Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal træffe, skal ligeledes stilles til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder. Denne forpligtelse følger bl.a. af
VVM-direktivets artikel 6, stk. 3. Miljøoplysningerne skal stilles til
rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og
om
ophævelse
af
Rådets
direktiv
90/313/EØF
(herefter
miljøoplysningsdirektivet).
De foreslåede bestemmelser i vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2, vil som
udgangspunkt alene finde anvendelse for projekter, der skal følge den
administrative procedure, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h,
stk. 3,
således, at for at sikre
offentlighedens og berørte myndigheders effektive deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, skal Vejdirektoratet tidligt i miljøkonsekvensvurderingen
og senest, så snart oplysningerne med rimelig kan gives, stille
oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 2 og 4-10 til rådighed for offentligheden
og berørte myndigheder.
86
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i vejlovens § 17 h, stk. 3, vil finde anvendelse
for projekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov, træder i stedet
for en administrativ tilladelse, jf. vejlovens § 17 a, stk. 3.
De oplysninger, som Vejdirektoratet skal stille til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder er nævnt i den foreslåede vejlovens
§ 17 h, stk. 2, nr. 2 og 4-10. Der henvises til gennemgangen heraf ovenfor.
Vejdirektoratet skal ikke stille oplysningerne nævnt i § 17 h, stk. 2, nr. 1
og 3, til rådighed, da der ikke indgives ansøgning for projekter, der skal
vedtages ved anlægslov, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og da der ikke kræves
administrativ tilladelse til sådanne projekter, da Folketingets vedtagelse af
en anlægslov træder i stedet herfor.
Det er hensigten med den foreslåede ændring af vejlovens § 17 h, stk. 1-3,
at de oplistede oplysninger skal stilles til rådighed for henholdsvis
offentligheden og berørte myndigheder på en central elektronisk portal
eller let tilgængeligt adgangssted på det rette administrative niveau, f.eks.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Vejdirektoratets hjemmesider. Den
nærmere placering af oplysningerne vil blive fastlagt nærmere i en
bekendtgørelse i medfør af vejlovens § 17 p.
I følge de foreslåede ændringer, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Vejdirektoratet stille oplysningerne om konkrete projekter til rådighed for
offentligheden
og
berørte
myndigheder
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen af projektet og senest, så snart oplysningerne
med rimelighed kan gives. Det er hensigten hermed, at oplysningerne
stilles til rådighed løbende af henholdsvis Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og Vejdirektoratet, når disse oplysninger er til rådighed for
styrelserne. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor dette dog ikke er
hensigtsmæssigt for det konkrete projekt. Oplysningerne skal senest stilles
til rådighed før høring i medfør af vejlovens § 17 h, stk. 4-8, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 4-8.
Dette vil sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af de konkrete projekter.
Kravene om at stille de nævnte oplysninger til rådighed for offentligheden
og berørte myndigheder skal ses i sammenhæng med kravene om, at
foretage høring af offentligheden og berørte myndigheder som led i
miljøkonsekvensvurderingen, jf. de forslåede § 17 h, stk. 4-8. Ved høring
af særligt berørte myndigheder, men også offentligheden, vil det være
87
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
muligt at henvise til, at de nævnte oplysninger kan findes på en central
elektronisk portal, f.eks. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ved »offentligheden« forstås en eller flere fysiske eller juridiske personer
eller foreninger, organisationer eller grupper, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Ved »berørt myndighed« forstås en myndighed, som på grund af dens
specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan forventes
at blive berørt af et statsligt vejanlægs indvirkning på miljøet, jf. vejlovens
§ 3, stk. 2, nr. 3.
Den foreslåede ændring af vejlovens § 17 h, stk. 1-3, om at specifikke
oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder sikrer en direktivnær implementering af VVM-direktivets
artikel 6, stk. 1, 2, 3 og 4. Det er Transport- og Boligministeriets
vurdering, at begrebet »berørt myndighed«, jf. vejlovens § 3, stk. 2, nr. 3, i
princippet er omfattet af begrebet »offentligheden«, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1. Det er eksplicit angivet i de foreslåede bestemmelser, at
oplysningerne skal stilles til rådighed for både offentligheden og berørte
myndigheder for at tydeliggøre at disse i princippet skal være offentligt
tilgængelige for alle myndigheder og personer m.v., herunder berørte
myndigheder.
Det bemærkes endeligt, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at
en bestemmelsen hvori bl.a. artikel 6, stk. 2, implementeres, skal afspejle
kravet om at offentligheden informeres på et tidligt tidspunkt og senest, så
snart oplysningerne med rimelighed kan gives samt at artiklen er et
redskab til at informere og inddrage offentligheden i de offentlige
høringsprocedurer.
Til § 17 h, stk. 4
Det følger af vejlovens § 17 d, stk. 3, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden der træffes afgørelse efter § 17 d, stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en
passende frist for høring, som giver myndigheden mulighed for at
forberede sig og opnå reel deltagelse i processen.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
træffer screeningsafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1, skal styrelsen
88
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
således høre berørte myndigheder. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) skal fastsætte en passende frist for høringen,
som giver de berørte myndigheder mulighed for at forberede sig og opnå
reel deltagelse i processen.
En passende frist betyder i den forbindelse, at styrelsen skal tage hensyn til
projektets kompleksitet, når fristen fastsættes. Jo mere komplekst et
projekt er, desto længere skal fristen være. Fristen skal ligeledes fastsættes
således, at styrelsen som udgangspunkt kan træffe afgørelse indenfor 90
dage, jf. kravene i vejlovens § 17 e, stk. 1.
De berørte myndigheder høres på baggrund af ansøgningsmaterialet,
herunder selve ansøgningen med evt. tilhørende bilag samt evt. yderligere
indhentede oplysninger fra Vejdirektoratet til sagen. Ansøgningsmaterialet
fremsendes til de berørte myndigheder. Desuden lægges materialet på
Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
hjemmeside, hvor det er offentligt tilgængeligt.
Høringsfristen er almindeligvis 30 dage.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden skal høres før
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer
screeningsafgørelse. Det forudsættes dog, at de almindelige
forvaltningsretlige principper om partshøring, som bl.a. også fremgår
direkte af forvaltningsloven, af væsentligt og individuelt berørte lodsejere,
dvs. de lodsejere, der bliver berørt af projektet, f.eks. fordi projektet
anlægges i nær tilknytning til lodsejerens ejendom, fortsat vil skulle
iagttages af Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen). Dette følger af den almindelige forpligtelse, som
offentlige myndigheder har til oplysning af sagen. Det bemærkes i den
forbindelse, at det følger af 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 29,
sidste pkt., at det anses for at være i overensstemmelse med god
forvaltningsskik at tage hensyn til uopfordrede kommentarer, der måtte
være modtaget fra andre kilder, f.eks. medlemmer af offentligheden eller
offentlige myndigheder, også selvom der ikke kræves nogen formel høring
i screeningsfasen. Der henvises her til andre myndigheder end de berørte
myndigheder, som skal høres, jf. ovenfor. Pligten til at foretage
partshøring af bygherren, Vejdirektoratet, gælder med de modifikationer,
der følger af, at det er bygherren, der har ansøgt om projektet og som
udgangspunkt derfor vil være bekendt med sagens oplysning.
89
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
De lodsejere, der skal partshøres, jf. ovenfor, identificeres dels ved, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) spørger
bygherren, Vejdirektoratet, hvilke lodsejere der bliver direkte berørt af
projektet og dels ved at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) undersøger projektets placering i kortmaterialet samt ved
en vurdering af projektets påvirkning af omgivelserne. Når de relevante
lodsejere er identificeret, fremsendes ansøgningsmaterialet til disse.
Høringsfristen fastsættes som minimum til 14 dage, men i praksis
anvendes almindeligvis en høringsfrist på 30 dage.
Som anført ovenfor offentliggøres ansøgningsmaterialet ligeledes på
styrelsens hjemmeside. På baggrund heraf kan andre end berørte
myndigheder og de ovenfor nævnte lodsejere ligeledes komme med
bemærkninger til materialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang styrelsen modtager sådanne.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h,
stk. 4,
således, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder,
inden styrelsen træffer screeningsafgørelse efter § 17 d, stk. 1. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende vejlovens §
17 d, stk. 3. Bestemmelsen om høring af berørte myndigheder før der
træffes screeningsafgørelse rykkes til den foreslåede vejlovens § 17 h, stk.
4, da det vurderes hensigtsmæssigt at samle alle høringsbestemmelser,
med undtagelse af internationale høringer, i en samlet
høringsbestemmelse. Der er således tale om en videreførelse af gældende
ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som giver myndigheden
mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. En
passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal fastsættes en rimelig
frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder inden
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer screeningsafgørelse efter
90
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
vejlovens § 17 d, stk. 1, skal styrelsen således tage hensyn til bl.a.
projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen
være længere, desto mere komplekst et projekt er. Fristen skal ligeledes
fastsættes således, at styrelsen som udgangspunkt kan træffe
screeningsafgørelse indenfor 90 dage, jf. vejlovens § 17 e, stk. 1.
Til § 17 h, stk. 5
Det følger af vejlovens § 17 f, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal høre berørte myndigheder, inden
styrelsen afgiver udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold (scoping) efter § 17 f, stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-
, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en frist på 14 dage. Styrelsen kan
fravige fristen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
afgiver en udtalelse efter vejlovens § 17 f, stk. 1, skal styrelsen således
høre berørte myndigheder. Det er hensigten at berørte myndigheder ved
høringen skal have lejlighed til, at udtale sig om projektet, herunder om,
hvor omfattende og detaljeret de berørte myndigheder finder, at de
oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvensrapporten skal være.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
udarbejder et udkast til scopingudtalelse evt. med bistand fra en ekstern
rådgiver. Udkastet sendes i høring hos berørte myndigheder.
Muligheden for at anmode om en scopingudtalelse fra Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) gælder for de
projekter, der er omfattet af vejlovens § 17 a, dvs. både statslige
vejanlægsprojekter, der skal administrativt tillades af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter,
hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en
administrativ tilladelse, jf. vejlovens § 17 f, stk. 1. Muligheden anvendes
dog sjældent ved anlægslovsprojekter.
Vejlovens § 17 f, stk. 2, implementerer VVM-direktivets artikel 5, stk. 2,
2. pkt.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden høres før Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) afgiver en
udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
91
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
(scoping). Men i forbindelse med høring af de berørte myndigheder, jf.
ovenfor, offentliggøres udkast til scopingudtalelse tilsvarende på Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) hjemmeside.
På baggrund heraf kan andre end berørte myndigheder ligeledes komme
med bemærkninger til materialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang styrelsen modtager sådanne.
Selvom Vejdirektoratet almindeligvis ikke anmoder Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) om en
scopingudtalelse ved projekter, der tillades ved anlægslov, er det dog
sædvanlig praksis, at Vejdirektoratet afholder idefasehøringer, hvor
offentligheden inddrages i forbindelse med projekteringen af styrelsens
projekter, f.eks. afholder borgermøder og lignende. Sådanne
idefasehøringer, giver som udgangspunkt offentligheden lejlighed til at
forholde sig til og komme med idéer og forslag til et planlagt statsligt
vejprojekt.
Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping)
er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h,
stk. 5,
således, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder,
inden styrelsen afgiver udtalelse efter § 17 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver
myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende vejlovens §
17 f, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte myndigheder før der
afgives udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten (scoping)
rykkes til den foreslåede vejlovens § 17 h, stk. 4, da det vurderes
hensigtsmæssigt at samle alle høringsbestemmelser, med undtagelse af
internationale høringer, i en samlet høringsbestemmelse.
Selvom der ikke er krav i VVM-direktivet om, at offentligheden skal høres
før Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgiver en udtalelse om afgrænsning
af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping), kan det ikke afvises, at
der alligevel bør foretages høring af væsentligt og individuelt berørte
lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af projektet, f.eks. hvis
92
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
projektets anlægges i nær tilknytning til ejendommen, efter de almindelige
forvaltningsretlige principper for partshøring. Dette kunne f.eks. være de
samme lodsejere, som er partshørt i forbindelse med Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens screeningsafgørelse. Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold (scoping) ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand,
hvorfor forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse. Ved nogle
vejanlægsprojekter vil det ligeledes kunne være en fordel af inddrage
offentligheden i et vist omfang, da dele af offentligheden f.eks. kan være
en uvurderlig kilde til lokal viden om projektets potentielle placering eller
kan belyse særlige virkninger, problemer, alternativer og afbødende
foranstaltninger. Inddragelse kan ske ved afholdelse af borgermøder m.v.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist, som giver myndigheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. En passende frist
svarer i den forbindelse til, at der skal fastsættes en rimelig frist, som
bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder inden
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgiver en udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold efter vejlovens § 17 f, stk. 1, skal
styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet,
placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere
komplekst et projekt er. Det bemærkes, at det fortsat vil være
udgangspunktet, at der fastsættes en høringsfrist på 14 dage, men dette
afhænger dog af ovenstående faktorer.
Til § 17 h, stk. 6
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 2, 1. pkt., at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter gennemgang af
miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til
93
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen skal fremgå af
høringen, jf. vejlovens § 17 h, stk. 2, 2. og 3. pkt.
I praksis vil de berørte myndigheder modtage høringen direkte fra
transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) eller den, som
ministeren bemyndiger til at sende høringen.
Ansøgningsmaterialet,
miljøkonsekvensrapporten
og
eventuelle
supplerende oplysninger fremsendes til de berørte myndigheder.
Offentligheden, der skal høres, identificeres dels ved, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) spørger bygherren,
Vejdirektoratet, hvilke personer der bliver direkte berørt af projektet og
dels ved at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) undersøger projektets placering i kortmaterialet samt ved
en vurdering af projektets påvirkning af omgivelserne. Når disse personer
er
identificeret,
fremsendes
ansøgningsmaterialet,
miljøkonsekvensrapporten og høring over påtænkt afgørelse om
administrativ tilladelse til disse. Der fastsættes almindeligvis en
høringsfrist på 8 uger.
Samtlige dokumenter, jf. ovenfor, lægges desuden på Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) hjemmeside, hvor
det er offentligt tilgængeligt. Her kan enhver komme med bemærkninger
til materialet, der fastsættes ligeledes almindeligvis en høringsfrist på 8
uger herved.
De eventuelle supplerende oplysninger, som skal sendes i høring, dækker
typisk over de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) stiller opfølgende spørgsmål til bygherrens
materiale. Der er således tale om f.eks. oplysninger om justering,
tilpasning eller ændring til selve projektet eller oplysninger til forståelse af
miljøkonsekvensrapporten.
Det foreslås at nyaffatte vejlovens § 17 h,
stk. 6,
således, at Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen
skal
efter
gennemgang
af
miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse af
94
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende vejlovens §
17 h, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte myndigheder og
offentligheden over miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger rykkes til den foreslåede vejlovens § 17 h, stk. 6,
da det vurderes hensigtsmæssigt at samle alle høringsbestemmelser, med
undtagelse af internationale høringer, i en samlet høringsbestemmelse. Der
er således tale om en videreførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foruden
miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen og eventuelle supplerende
oplysninger ligeledes skal stille oplysningerne nævnt i den foreslåede
vejlovens § 17 h, stk. 1 og 2, til rådighed for offentligheden og de berørte
myndigheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, som giver myndigheden og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal
fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder og
offentligheden inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse
om administrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk. 1, skal styrelsen
således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og
dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere komplekst et
projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 8 uger, selvom direktivet
alene stiller krav om en høringsfrist på mindst 30 dage for høring af
offentligheden, jf. ovenfor. Det er Transport- og Boligministeriets
vurdering, at ved en minimumsfrist på 8 uger sikres tilstrækkelig tid til
inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder.
Til § 17 h, stk. 7
95
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Vejlovens
bestemmelser
om
offentlig
høring
over
miljøkonsekvensrapporten, jf. vejlovens § 17 h, stk. 2, finder ikke
anvendelse på projekter, der vedtages ved en anlægslov, jf. vejlovens § 17
a, stk. 3, 2. pkt. Dette svarer til VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, hvorefter
projekter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en særlig national lov, fritages
fra de i VVM-direktivet fastlagte bestemmelser om offentlig høring,
bortset fra internationale høringer, forudsat direktivets mål vedrørende
offentlig høring opfyldes gennem lovgivningsproceduren. Undtagelsen
gælder alene høring af offentligheden og ikke den høring, der skal
gennemføres af berørte myndigheder.
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 3, at i de projekter, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten
og eventuelle supplerende oplysninger hertil i høring med henblik på at
give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger.
Vejdirektoratet fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen skal fremgå af
høringen.
I praksis fremsendes høringsmaterialet af transport- og bygningsministeren
(nu transportministeren) eller den, som ministeren bemyndiger til at sende
høringen, til de berørte myndigheder.
Der er ikke krav i vejloven om, at offentligheden skal høres over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger ved
anlægslovsprojekter. Det er dog fast praksis, at Vejdirektoratet hører
offentligheden parallelt med høring af berørte myndigheder, jf. ovenfor.
Disse offentlige høringer svarer til de høringer, som Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) ville have
gennemført, hvis projektet skulle meddeles administrativ tilladelse, og
varer som udgangspunkt mindst 8 uger. Høring af offentligheden sker bl.a.
ved fremsendelse af høringsmaterialet, opslag på Vejdirektoratets
hjemmeside, høringsportalen, lokalaviser samt evt. borgermøder.
Det medfører, at der i forbindelse med anlægslovsprojekter vil blive
gennemført to høringer af offentligheden over projektet, herunder høringen
over selve miljøkonsekvensrapporten, jf. ovenfor, og efterfølgende høring
over forslaget til anlægsloven. Høring over forslaget til anlægsloven vil
dog normalt kun vedrøre en specifik placering af projektet, ved
vejanlægsprojekter
typisk
specifik
linjeføring,
hvorimod
96
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
miljøkonsekvensrapporten
alternativer hertil.
almindeligvis
ligeledes
vil
indeholde
Rent undtagelsesvist kan høring over selve miljøkonsekvensrapporten og
høring over anlægsloven ske samtidigt, f.eks. hvor projektets
miljømæssige konsekvenser ikke er særligt omfattende. Hvis anlægsloven
skal ændres væsentligt på baggrund af resultatet af høringerne, vil der
blive foretaget en supplerende høring.
Hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab,
forestår Transport- og Bygningsministeriets (nu Transport- og
Boligministeriets) departement høringen på vegne af selskabet, ligesom
departementet udarbejder høringsnotatet.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 h,
stk. 7,
således, at ved projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Vejdirektoratet
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger i høring
med henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed
for at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog § 17
a, stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en passende frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Vejdirektoratet som udgangspunkt
både skal høre berørte myndigheder og offentligheden over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger før der
vedtages en anlægslov for det konkrete projekt. Dette er en ændring i
forhold til den gældende vejlovens § 17 h, stk. 3, hvorefter Vejdirektoratet
alene er forpligtet til at høre berørte myndigheder over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger. I
praksis hører Vejdirektoratet dog alligevel offentligheden over materialet,
jf. ovenfor.
I medfør af den foreslåede ændring af vejlovens § 17 a, stk. 3, jf.
lovforslaget § 1, nr. 8, kan et projekt, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, fritages fra kravet i den foreslåede vejlovens § 17, stk. 7, om, at
offentligheden skal høres over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger, forudsat at formålet med vejlovens kapitel 2 a, jf.
§ 1, nr. 6, opfyldes. Der henvises til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 8, herom.
97
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det er Transport- og Boligministeriets forventning, at udgangspunktet for
statslige vejanlægslovsprojekter vil være, at disse fritages fra kravet om
høring af offentligheden i den foreslåede vejlovens § 17 a, stk. 3, hvorved
der alene vil være krav om høring af berørte myndigheder i medfør af den
foreslåede ændring af vejlovens § 17 h, stk. 7. Det er dog hensigten, at
Vejdirektoratet
fortsat
vil
høre
offentligheden
over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger for et
konkret projekt i overensstemmelse med gældende praksis, selvom
projektet i princippet er fritaget for kravet herom. Der vil således fortsat i
forbindelse med anlægslovsprojekter blive gennemført to høringer af
offentligheden over projektet, herunder høringen over selve
miljøkonsekvensrapporten og efterfølgende høring over forslaget til
anlægsloven.
Det bemærkes, at Vejdirektoratet foruden miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger ligeledes skal stille oplysningerne
nævnt i den foreslåede vejlovens § 17 h, stk. 3, til rådighed for
offentligheden og de berørte myndigheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Vejdirektoratet fastsætter en
passende
frist
for
fremsættelse
af
bemærkninger
til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, som giver myndigheden og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal
fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder og
offentligheden inden Folketingets vedtagelse af anlægsloven, skal
styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet,
placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere
komplekst et projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 8 uger, selvom
direktivet alene stiller krav om en høringsfrist på mindst 30 dage for
høring af offentligheden, jf. ovenfor. Det er Transport- og
Boligministeriets vurdering, at ved en minimumsfrist på 8 uger sikres
tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder.
Til § 17 h, stk. 8
98
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 4, at i de tilfælde, hvor høringer efter
stk. 2 og 3 er afsluttet og der opstår behov for at gennemføre en
supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.
Behovet for supplerende miljøkonsekvensvurdering kan f.eks. opstå, når
det efter miljøkonsekvensrapporten er afsluttet, viser sig, at der ikke er
taget højde for visse nærmere bestemte forhold i rapporten, eller projektet
udvikler sig sådan, at det er nødvendigt at undersøge yderligere forhold,
som ikke var forudsat fra projektets begyndelse.
Supplerende miljøkonsekvensvurderinger skal ligeledes sendes i høring
ved berørte myndigheder og offentligheden. Berørte myndigheder og
offentligheden høres på samme måde som er tilfældet ved høring efter
vejlovens § 17 h, stk. 2, for projekter, der skal tillades administrativt af
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og
høring efter vejlovens § 17 h, stk. 3, for projekter, der tillades ved
anlægslov, jf. ovenfor.
Høringsfristen på mindst 30 dage ved supplerende høringer er begrundet i,
at offentligheden og berørte myndigheder i disse tilfælde allerede vil være
bekendte med det pågældende projekt.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 h,
stk. 8,
således, at i de tilfælde, hvor
høringer efter stk. 6 og 7 er afsluttet og der opstår behov for at gennemføre
en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en
supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en passende høringsfrist på
mindst 30 dage, som giver myndigheden og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende vejlovens §
17 h, stk. 4. Bestemmelsen om gennemførelse af høring over en
supplerende miljøkonsekvensrapport rykkes til den foreslåede vejlovens §
17 h, stk. 8, da det vurderes hensigtsmæssigt at samle alle
høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale høringer, i en
samlet høringsbestemmelse. Der er således tale om en videreførelse af
gældende ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og Vejdirektoratet fastsætter en passende frist for høring over en
supplerende miljøkonsekvensrapport på mindst 30 dage, som giver
99
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
myndigheden og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at
der skal fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt.
3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder og
offentligheden over en supplerende miljøkonsekvensrapport skal styrelsen
således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og
dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere komplekst et
projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 30 dage da det følger af
VVM-direktivets artikel 6, stk. 7, at høring af den berørte offentlighed
over miljøkonsekvensrapporten, ikke må være kortere end 30 dage samt
fordi, at offentligheden og berørte myndigheder i disse tilfælde allerede vil
være bekendte med det pågældende projekt.
Til § 17 h, stk. 9
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske høring af, inden der træffes
screeningsafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1, for det enkelte projekt,
jf. § 17 d, stk. 4.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske høring af, inden der afgives udtalelse
om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) efter
vejlovens § 17 f, stk. 1, for det enkelte projekt, jf. § 17 f, stk. 3.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske høring af med henblik på at give
myndighederne mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk. 1, eller
vedtages en anlægslov, for det enkelte projekt, jf. § 17 h, stk. 5.
En berørt myndighed er defineret i vejlovens § 3, stk. 2, nr. 3, som en
myndighed, der på grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og
regionale kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
vejanlægsprojekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller
de kommuner eller regioner, hvori et konkret projekt skal gennemføres.
100
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 h, stk.
9,
således, at
transportministeren, eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 4-8 for det enkelte projekt.
Dette vil indebære, at transportministeren, eller den offentlige myndighed,
som ministeren bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af for det enkelte projekt, før der træffes
screeningsafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1, jf. § 17 h, stk. 4, før der
afgives scopingudtalelse efter vejlovens § 17 f, stk. 1, jf. § 17 h, stk. 5, før
der træffes afgørelse om administrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk.
1, jf. § 17 h, stk. 6, før der vedtages en anlægslov, jf. § 17 h, stk. 7, og de
berørte myndigheder, der skal ske høring af ved en supplerende høring, jf.
§ 17 h, stk. 8.
Det er hensigten, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bemyndiges til, at
udpege de berørte myndigheder, hvor styrelsen gennemfører høringen,
hvilket er før der træffes screeningafgørelse efter vejlovens § 17 d, stk. 1,
jf. § 17 h, stk. 4, før der afgives scopingudtalelse efter vejlovens § 17 f,
stk. 1, jf. § 17 h, stk. 5, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse
efter vejlovens § 17 j, stk. 1, jf. § 17 h, stk. 6, samt supplerende høringer i
den forbindelse, jf. § 17 h, stk. 8. Det er tilsvarende hensigten, at
Vejdirektoratet bemyndiges til, at udpege de berørte myndigheder, hvor
styrelsen gennemfører høringen, hvilket er før der vedtages en anlægslov,
jf. vejlovens § 17 h, stk. 7, samt supplerende høringer i den forbindelse, jf.
§ 17 h, stk. 8.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende vejlovens §
17 d, stk. 4, § 17 f, stk. 3, og § 17 h, stk. 5. Bestemmelserne om udpegning
af de berørte myndigheder for de enkelte projekter rykkes til den
foreslåede vejlovens § 17 h, stk. 9, da det vurderes hensigtsmæssigt at
samle alle høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale
høringer, i en samlet høringsbestemmelse.
Til nr. 28
Forslaget er en præcisering af, at vejlovens § 17 i, stk. 1 og 2, finder
anvendelse for vejanlægsprojekter omfattet af vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2,
samt en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt
stk. 3 og 4 i vejlovens § 17 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
101
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Til nr. 29
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 1, at hvis et projekt, der er omfattet af §
17 a, kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden
stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
snarest muligt underrette miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren) med henblik på gennemførelse af en international høring,
jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren
(nu miljøministeren) har meddelt samtykke hertil.
Det følger af vejlovens § 17 i, stk. 2, at hvis miljø- og fødevareministeren
(nu miljøministeren) får en henvendelse fra en anden stat om, at denne
finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er omfattet af § 17 a, og
hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i den
pågældende stat, underretter miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren) snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) herom med henblik på afklaring af, om der skal
gennemføres en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan ikke meddele administrativ
tilladelse, før miljø- og fødevareministeren (nu miljøministeren) har
meddelt samtykke hertil.
Vejlovens § 17 i, stk. 2, indebærer i praksis, at miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) snarest sender sådanne
henvendelser fra andre stater videre til Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og går i dialog med styrelsen om den
videre håndtering heraf. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) vurderer på den baggrund, hvilken betydning en sådan
henvendelse fra en anden stat skal have for det konkrete projekt, herunder
om henvendelsen kan give anledning til projektændringer, krav om
supplerende miljøkonsekvensvurderinger m.v. Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) inddrager miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) i den vurdering, som styrelsen
foretager i forhold til det konkrete projekt, og giver miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) mulighed for at udtale sig herom,
dvs. meddele samtykke, inden der meddeles administrativ tilladelse til
projektet.
For så vidt angår de projekter, som skal meddeles tilladelse ved anlægslov,
er det Vejdirektoratet eller det statslige selskab, der er bemyndiget til at
102
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
varetage bygherreopgaven ved det konkrete projekt, der varetager de
opgaver, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) varetager efter vejlovens § 17 i, stk. 1 og 2, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Ved et projekt, der kan få væsentlige indvirkninger på miljøet en i anden
stat, kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
ikke meddele administrativ tilladelse før miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren) har meddelt samtykke hertil. Tilsvarende kan et projekt,
der skal vedtages ved anlægslov, ikke fremmes, før miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) har meddelt samtykke hertil.
Anlægslov for det pågældende projekt kan således ikke fremsættes for
Folketinget uden samtykke fra miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren).
Med henblik på gennemførelse af en international høring, jf. stk. 1 og 2,
sender
miljø-
og
fødevareministeren
(nu
miljøministeren)
miljøkonsekvensrapporten til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er
nævnt i vejlovens § 17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers
sundhed, og oplysninger om beslutningsproceduren, herunder angivelse af
en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat, jf. vejlovens §
17 i, stk. 3.
Høring af andre stater sker igennem miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren), idet det er miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren), der er ressortmyndighed (focal point) for kontakter til
nabostater i forbindelse med grænseoverskridende høringer.
Vejlovens § 17 i implementerer VVM-direktivets artikel 7.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 i,
stk. 3,
at ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, varetager Vejdirektoratet de opgaver
der er tillagt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i stk. 1 og 2. Projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan ikke fremmes før
miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
Den foreslåede ændring vil indebære en præcisering af, at for de projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, er det Vejdirektoratet der
varetager opgaverne forbundet med internationale høringer efter vejlovens
§ 17 i, stk. 1 og 2, i samarbejde med miljøministeren, i stedet for Trafik-,
103
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Bygge- og Boligstyrelsen. Denne del af den foreslåede ændring har
baggrund i forslaget om, at samtlige særlige procedurer, der finder
anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af anlægslovsprojekter, bør
følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke delvist af
lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134, som
fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om videreførelse af
gældende ret.
Den foreslåede ændring vil desuden indebære, at projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, ikke kan fremmes før miljøministeren
har meddelt samtykke hertil. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, som kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet
i en anden stat, kan anlægsloven for projektet således ikke fremsættes for
Folketinget før miljøministeren har meddelt samtykke hertil. Dette svarer i
praksis til de krav, der følger af den administrative proces, jf. vejlovens §
17 i, stk. 1 og 2. Der er tale om en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 i,
stk. 4,
at hvis et projekt kan få
væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf. stk. 1-3, stiller
miljøministeren oplysningerne nævnt i § 17 h, stk. 2, til rådighed for den
pågældende stat i overensstemmelse med § 17 h, stk. 1 eller 3.
Da høring af andre stater sker igennem miljøministeren, idet det er
miljøministeren, der er ressortmyndighed (focal point) for kontakter til
nabostater i forbindelse med grænseoverskridende høringer, bør
miljøministeren tilsvarende stille oplysningerne til rådighed for den
pågældende stat.
Herved sikres, at berørte stater ligeledes får stillet oplysningerne nævnt i
vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernbanelovens § 38 h, stk. 2, til rådighed
tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne
med rimelighed kan gives.
Til nr. 30
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 3 i vejlovens § 17 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, samt
nyaffattelse af vejlovens § 17 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Desuden forslås indsat, at fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes i
overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 38, stk. 5, 2. og 3. pkt.
104
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslåede har baggrund i, at der for fastsættelse af høringsfrister for
internationale høringer bør gælde det samme som i miljøvurderingsloven,
da miljøministeren er Danmarks kontaktpunkt (focal point) for sådanne
høring.
Til nr. 31
Det foreslås at affatte
overskriften
efter § 17 i »Tilladelser«.
Forslaget har baggrund i forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i vejlovens §
17 j vedrørende tilladelse til statslige vejanlægslovsprojekter, hvor
Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en administrativ
tilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 34. Vejlovens § 17 j vil således vedrøre
både Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens administrativ tilladelse samt
tilladelse ved Folketingets vedtagelse af en anlægslov, som træder i stedet
for en administrativ tilladelse.
Til nr. 32
Det følger af vejlovens § 17 j, stk. 1, 1. og 2. pkt., at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse
om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, kan
tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdirektoratets ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget.
Hvor et projekt har grænseoverskridende miljøpåvirkninger i en anden stat
skal afgørelsen om tilladelse ligeledes træffes på baggrund af miljø- og
fødevareministerens (nu miljøministerens) eventuelle samtykke efter
vejlovens § 17 i, stk. 1 eller 2.
I medfør af vejlovens § 17 j, stk. 1, 2. pkt., skal der således tages behørigt
hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget, jf. vejlovens § 17 h,
stk. 1 og 2, og eventuelt § 17 i, samt de oplysninger der er indsamlet i
henhold til § 17 g.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
ligeledes sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkonsekvensvurderingen af
det konkrete projekt, jf. vejlovens § 17 j, stk. 1, 3. pkt. Dette har særlig
betydning, hvis den tidsmæssige udstrækning fra Vejdirektoratets
105
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
fremlæggelse af miljøkonsekvensrapporten frem til Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) afgørelse har
været lang og/eller præget af ændrede forudsætninger, f.eks. hvis der
undervejs har været projektændringer eller hvis der på grund af projektets
karakter og kompleksitet har været en særlig lang proces.
Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til vejlovens § 17 j i
lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134 som fremsat, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) skal foretage sin egen selvstændige vurdering af
miljøkonsekvensrapportens beskrivelse af projektet, jf. EU-Domstolens
domme C-50/09 og C-508/03 og VVM-direktivets artikel 3, hvilket i
direktivets forstand betegnes den kompetente myndigheds begrundede
konklusion. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) kan i den forbindelse stille vilkår om, at en tilladelse skal
udnyttes inden for en nærmere bestemt tidsmæssig udstrækning.
Bestemmelsen
finder
ikke
anvendelse
ved
statslige
vejanlægslovsprojekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov
træder i stedet for den administrative tilladelse.
Vejlovens § 17 j implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, artikel 8
og 8 a, stk. 5 og 6.
Det foreslås, at nyaffatte vejlovens
§ 17 j, stk. 1,
således at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens afgørelse om tilladelse skal træffes på grundlag af
Vejdirektoratets ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er foretaget, samt
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede konklusion. Styrelsen skal
desuden før der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede konklusion er
tidssvarende.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændige vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysninger
(den begrundede konklusion) samt at myndigheden bl.a. skal tage hensyn
til den begrundede konklusion når der træffes afgørelse allerede i dag
følger
af
den
almindelige
forvaltningsret,
herunder
106
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
undersøgelsesprincippet. Forslaget er således en præcisering af, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse om administrative tilladelse foruden
Vejdirektoratets ansøgning, miljøkonsekvensrapport og eventuelle
supplerende oplysninger, skal træffes på grundlag af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens begrundede konklusion, samt at styrelsen skal sikre, at
denne er tidssvarende. Der er tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 33
I
§ 17 j, stk. 2,
foreslås »Såfremt« ændret til »Hvis« for, at opnå et nutidigt
sprog i bestemmelsen. Der er således alene tale om en sproglig
præcisering.
Til nr. 34
En anlægslov for et statsligt vejanlægsprojekt, der træder i stedet for en
administrativ tilladelse i vejlovens § 17 j, stk. 1, skal beskrive
anlægsprojektet i alle enkeltheder og indeholde oplysninger om
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, herunder eventuelle
internationale høringer ved projekter med grænseoverskridende
miljøeffekter. Indholdet af de oplysninger, der skal fremgå af anlægsloven,
svarer således i praksis til karakteren af de oplysninger, som Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) administrativt skal
træffe afgørelse om tilladelse på baggrund af, jf. vejlovens § 17 j, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Vejdirektoratet skal ligeledes sikre, at Folketinget forud for anlægslovens
vedtagelse får forelagt høringsnotat over de høringssvar, der er indkommet
i forbindelse med høring over henholdsvis miljøkonsekvensvurderingen og
forslaget til anlægsloven.
Desuden skal Vejdirektoratet i praksis sikre, at miljøkonsekvensrapporten
og eventuelle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold til
miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt, hvilket svarer til det
krav, der stilles til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) i den administrative procedure i medfør af vejlovens § 17 j,
stk. 1, 3. pkt.
107
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ovenstående er således ikke fastsat i vejlovens bestemmelser, men er alene
anført i bemærkningerne til lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov
om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.
Det foreslås, at indsætte som
§ 17 j, stk. 3,
at ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, udarbejdes anlægsloven på grundlag af
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, samt Vejdirektoratets
begrundede konklusion. Vejdirektoratet skal før Folketingets vedtagelse af
anlægsloven sikre, at miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende
oplysninger og den begrundede konklusion er tidssvarende.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke
delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Det foreslåede vil for det første indebære, at anlægsloven for et
vejanlægslovsprojekt,
skal
udarbejdes
på
grundlag
af
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, samt Vejdirektoratets
begrundede konklusion. At anlægsloven skal baseres på de angivne
oplysninger vil betyde, at loven skal beskrive vejanlægsprojektet i alle
enkeltheder og indeholder oplysninger om miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er
foretaget, herunder eventuelle internationale høringer ved projekter med
grænseoverskridende miljøeffekter. I praksis vil de dele af
miljøkonsekvensrapporten der vedrører den valgte linjeføring for
vejanlægsprojektet, blive skrevet ind i anlægslovens bemærkninger. Den
samlede miljøkonsekvensrapport vil desuden være offentligt tilgængelig i
forbindelse med lovprocessen.
Det foreslåede vil for det andet indebære, at før Folketingets vedtagelse af
anlægsloven skal Vejdirektoratet sikre, at oplysningerne er tidssvarende.
Til nr. 35
108
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af vejlovens § 17 k, stk. 1, at hvis Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse om at tillade det
ansøgte projekt, jf. § 17 j, skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle projektets særkender
og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger.
De miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, kan være vilkår,
som nævnt i § 17 k, stk. 2, men kan f.eks. også være miljømæssige
forudsætninger, som er til stede på tidspunktet for tilladelsen til at anlægge
vejanlægsprojektet, f.eks. trafikprognoser. Hvis sådanne miljømæssige
forudsætninger ændrer sig, vil det f.eks. kunne resultere i, at tilladelsen
eller afværgeforanstaltninger skal tilpasses.
Baggrunden for at kræve begrundelse for en tilladelse, der kan give
Vejdirektoratet fuldt ud medhold er, at den kompetente VVM-myndighed
skal vise, at der i tilladelsen er taget hensyn til resultater af de gennemførte
høringer og indsamlede oplysninger. Herved sikres åbenhed og
ansvarlighed i forvaltningen, jf. 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 34.
Vejlovens § 17 k implementerer VVM-direktivets artikel 8 a, stk. 1, 2 og
4.
Det foreslås at ændre vejlovens § 17 k,
stk. 1,
således, at træffer Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen afgørelse om at tillade det ansøgte projekt, jf. §
17 j, stk. 1, skal afgørelsen indeholde den begrundede konklusion samt alle
de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af
alle projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige
indvirkninger
på
miljøet
samt
eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens afgørelse om at tillade et vejanlægsprojekt skal indeholde
både styrelsens begrundede konklusion om det pågældende projekt, de
miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af
projektets særkender, foranstaltninger der påtænkes truffet samt eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
109
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den begrundede konklusion skal være indeholdt i en afgørelse om
tilladelse til et projekt, allerede i dag følger af den almindelige
forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er således en
præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede
konklusion om et konkret vejanlægsprojekt skal være indeholdt i
styrelsens afgørelse om tilladelse til projektet. Der er tale om videreførelse
af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 36 og 37
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan stille
vilkår for administrative tilladelser med henblik på opfyldelse af dette
kapitels formål, jf. vejlovens § 1, nr. 6. Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal, såfremt projektet har væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om Vejdirektoratets
overvågning heraf, jf. vejlovens § 17 k, stk. 2.
Hvilke vilkår der stilles afhænger af det konkrete vejanlægsprojekt,
herunder hvilke indvirkninger på miljøet projektet har. Vilkår kan f.eks.
være støjvilkår, at der skal anvendes bestemte arbejdsmetoder eller
–
materiel, afværgeforanstaltninger, at anlægsarbejdet skal ske i bestemte
tidsrum, f.eks. i eller uden for sommerferien eller uden for ynglesæsoner.
Hvis vejanlægsprojektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet
skal desuden stilles vilkår om Vejdirektoratets overvågning af
indvirkningerne på miljøet med henblik på bl.a. at fastslå om de
pågældende foranstaltninger virker som ønsket.
Vejdirektoratet skal således dokumentere, at foranstaltningerne
gennemføres i de relevante faser, dvs. navnlig anlægs- og/eller driftsfasen,
men også en eventuel nedrivningsfase.
Omfanget, indholdet og den tidsmæssige udstrækning af de nævnte
procedurer skal være proportionale med projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af dets indvirkning på miljøet. Der kan
anvendes eksisterende overvågningsordninger fra anden EU-lovgivning
eller ordninger, som er fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden
110
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete projekt
og formålet med overvågningen.
Derudover skal Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) fastlægge procedurer for den overvågning, som
Vejdirektoratet skal foretage med henblik på at fastslå, om de pågældende
foranstaltninger virker som ønsket. Samtidig skal procedurerne også gerne
identificere eventuelle uforudsete væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet i de forskellige faser, således at der foretages en passende
afhjælpning heraf. Denne overvågning bør ikke overlappe eller stille
yderligere krav om overvågning end, hvad der kræves i henhold til anden
EU-lovgivning end VVM-direktivet og i henhold til anden lovgivning.
Der er fastlagt overordnede procedurer for overvågning i bekendtgørelsen
nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og
offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige
vej- og jernbaneprojekter. De konkrete tiltag vil derimod følge af
afgørelsen om tilladelse, da disse afhænger af det konkrete
vejanlægsprojekt.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) kan fastsætte
nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet af
overvågningen, om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end Vejdirektoratet, og om indberetning til ministeren af resultaterne af
overvågningen, jf. vejlovens § 17 k, stk. 4.
Bemyndigelsen i vejlovens § 17 k, stk. 4, er udmøntet ved bekendtgørelsen
nævnt ovenfor.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at hvis et statsligt vejprojekt har
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, fastsætter Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen vilkår om overvågning heraf i tilladelsen til statslige
vejprojekter i medfør af vejlovens § 17 k, stk. 2. Vilkår fastsættes konkret
under hensyn til projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, jf.
bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i vilkårene de relevante mål
og parametre, samt perioden for overvågningen, herunder om
overvågningen skal foretages i intervaller. Vilkårene skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering, økonomi og dimensioner, samt
omfanget af dets indvirkninger på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
111
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan beslutte, at eksisterende
overvågningsordninger kan anvendes som vilkår, jf. bekendtgørelsens § 3,
stk. 2.
Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, varetager Vejdirektoratet
overvågningen ved statslige vejprojekter og styrelsen skal indhente alle
relevante oplysninger til brug for overvågningen. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan pålægge Vejdirektoratet at foretage nødvendige
dispositioner for at sikre, at overvågningen gennemføres, og kan beslutte,
at overvågning skal udøves af andre end Vejdirektoratet, jf. § 4, stk. 3.
Vejdirektoratet skal, hvis der pålægges vilkår om overvågning, løbende
indberette resultaterne af overvågningen til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter de nærmere
krav til hyppigheden og arten af indberetning i vilkår om overvågning, jf.
bekendtgørelsens § 5.
Kræves der andre tilladelser til projektets anlæg, drift og eventuelle
nedrivning kan vilkår om overvågning fastsættes i sådanne tilladelser,
såfremt der er hjemmel i den lov, som tilladelsen eller tilladelserne
udstedes i medfør af.
Vejlovens § 17 k implementerer VVM-direktivets artikel 8 a, stk. 1, 2 og
4.
I § 17 k,
stk.2. 2. pkt.,
foreslås »såfremt« ændret til »hvis« for, at opnå et
nutidigt sprog i bestemmelsen.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 k, stk. 2,
3. pkt.,
at hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger.
Det foreslåede vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan stille
vilkår om, at der ved Vejdirektoratets overvågning af et projekts
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, skal anvendes eksisterende
overvågningsordninger. Der kan således anvendes eksisterende
overvågningsordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger, som er
fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, hvor det er
hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete projekt og formålet med
overvågningen. Det foreslåede følger i dag af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen
nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og
offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige
112
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
vej- og jernbaneprojekter. Det er dog Transport- og Boligministeriets
vurdering, at det i stedet bør følge direkte af vejloven, hvorfor
bekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Der er
således tale om videreførelse af gældende ret.
Det foreslås desuden indsat i vejlovens § 17 k,
stk. 3,
at omfang, indhold
og varighed af vilkår og overvågningsforanstaltninger, jf. stk. 2, skal stå i
et rimeligt forhold til projektets art, placering og dimensioner samt
omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Det foreslåede vil betyde, at både vilkår, der kan stilles, efter vejlovens §
17 k, stk. 2, 1. pkt., og vilkår om overvågning, der skal stilles, hvis
projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. § 17 k, stk.
2, 2. pkt., skal være proportionale i forhold til projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af projektets indvirkninger på miljøet. Dette er
bl.a. fastslået i lovbemærkningerne til den gældende vejlovens § 17 k, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134, som fremsat, samt af
bekendtgørelsens § 3, stk. 1, for så vidt angår vilkår om overvågning.
Lovforslagets § 1, nr. 37, er dermed en præcisering af gældende ret og der
er således tale om videreførelse af gældende ret. Bekendtgørelsen
forventes ændret i overensstemmelse hermed.
Til nr. 38
Vejdirektoratet og skal sikre, at tilsvarende oplysninger, som den
administrative tilladelse skal indeholde, jf. vejlovens § 17 k, stk. 1,
herunder de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en
beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der
påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, samt
oplysninger om eventuelle vilkår for projektets gennemførelse, stilles til
rådighed for Folketinget i forbindelse med anlægslovens fremsættelse, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Hvis projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, bliver
Vejdirektoratets overvågning heraf beskrevet i anlægslovens
bemærkninger. Dette svarer i praksis til de krav, der stilles i den
administrative procedure i medfør af vejlovens § 17 k, stk. 2, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
113
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ved etablering af anlæg i medfør af anlægsloven fører transport- og
bygningsministeren (nu transportministeren) tilsyn med, at anlægsprojektet
gennemføres med hjemmel i anlægsloven, herunder i overensstemmelse
med miljøkonsekvensrapporten samt det overvågningsprogram, som
beskrives i anlægslovens bemærkninger. I praksis er det Vejdirektoratet,
der er ansvarlig for at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse
med anlægsloven. Det gælder bl.a. også i forhold til
afværgeforanstaltninger, som beskrives i bemærkningerne i anlægsloven,
herunder at den forudsatte erstatningsnatur udvikler sig og plejes frem til
erstatningsformålet er opfyldt.
Overvågningen skal i anlægslovens bemærkninger beskrive den
opfølgning og evaluering, der skal ske i forbindelse med etablering af
f.eks. kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger. I de
tilfælde, hvor overvågning kan ske gennem eksisterende overvågning,
herunder den overvågning, som Miljø- og Fødevareministeriet foretager,
bør der gøres brug af tilgængelige data herfra.
Bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet
procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM)
af statslige vej- og jernbaneprojekter finder ikke anvendelse ved projekter,
der tillades ved Folketingets vedtagelse af en anlægslov herom, jf.
bekendtgørelsens § 1.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 k,
stk. 5,
at ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Vejdirektoratets begrundede
konklusion samt alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til
tilladelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger fremgå af
anlægsloven.
Oplysningerne, som skal fremgå af anlægsloven, svarer til de oplysninger,
som skal følge af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens administrative
afgørelse om at tillade et projekt, jf. vejlovens § 17 k, stk. 1.
Oplysningerne vil som udgangspunkt følge af lovbemærkningerne til
anlægsloven.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
114
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke
delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 k,
stk. 6,
at hvis et projekt, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, har væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet, skal det fremgå af anlægsloven, hvordan Vejdirektoratet
gennemfører overvågning heraf. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der
anvendes eksisterende overvågningsordninger. Stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse.
Hvordan Vejdirektoratet skal gennemføre overvågning af et
anlægslovsprojekts væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, vil blive
beskrevet i lovbemærkningerne til anlægsloven.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke
delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.7.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 39
Forslaget om at indsætte », stk. 1« efter »§ 17 j« i vejlovens § 17 l,
stk. 1,
er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt
stk. 3 i vejlovens § 17 j, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.
I § 17 l,
stk. 1,
foreslås desuden »såfremt« ændret til »hvis« for, at opnå et
nutidigt sprog i bestemmelsen. Der er således alene tale om sproglige
præciseringer.
Til nr. 40
Vejdirektoratet skal underrette transport- og bygningsministeren (nu
transportministeren) hvis der efter vedtagelse af en anlægslov, der træder i
stedet for en administrativ tilladelse i vejlovens § 17 j, stk. 1, fremkommer
oplysninger, som nævnt i vejlovens § 17 l, nr. 1-3, om projektets skadelige
indvirkninger på miljøet, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som
fremsat, afsnit 2.3.1.2.
115
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Vejlovens § 17 l, nr. 1-3, finder ikke direkte anvendelse ved statslige
vejanlægsprojekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i
stedet for en administrativ tilladelse. Ifølge vejlovens § 17 l kan Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) genoptage en
afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. § 17 j, og om nødvendigt
meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse eller
fastsætte særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, hvis en af
betingelserne i bestemmelsens nr. 1-3 er opfyldt. Betingelsen i nr. 1, er
hvis der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige
indvirkning på miljøet, nr. 2, er hvis projektets væsentlige skadelige
indvirkning ikke kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) meddelelse af administrativ tilladelse,
og nr. 3, er hvis projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud
over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) meddelelse af administrativ tilladelse.
Såfremt transport- og bygningsministeren (nu transportministeren)
vurderer på baggrund af Vejdirektoratets underretning om et
anlægslovsprojekts ændrede karakter, jf. ovenfor, at der kræves en
supplerende miljøkonsekvensvurdering og/eller projektændring, som vil
forudsætte en ændring af anlægsloven, underretter ministeren herefter
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg (nu Transportudvalg).
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) kan vælge at
underretter Transport- og Bygningsudvalget (nu Transportudvalget) om
oplysninger af denne karakter, selvom det ikke nødvendigvis fører til en
ændringslov til anlægsloven.
Hvis der opstår behov for projektændringer efter anlægslovens vedtagelse,
og
disse
ændringer
nødvendiggør
en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering, kan dette ligeledes følge den administrative
proceduren, som fastlagt i vejloven. Det kan dog ikke udelukkes, at
projektændringerne kan have en sådan karakter, at det kan blive
nødvendigt med fremsættelse af en ændringslov til anlægsloven.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) vil i givet fald
rette henvendelse til Transport- og Bygningsudvalget (nu
Transportudvalget) og forligskredsen bag det konkrete projekt, med
henblik på at aftale processen herfor. Hvis der vedtages en ændringslov
indeholdende en supplerende miljøkonsekvensvurdering, vil denne også
følge anlægslovsprocessen.
116
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås indsat i vejlovens § 17 l,
stk. 2,
at stk. 1 ikke finder
anvendelse for projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Opfylder disse projekter, et af kriterierne i stk. 1, nr. 1-3, træffer den
myndighed, som transportministeren bemyndiger til at føre tilsyn med
projektet, jf. vejlovens § 17 o, stk. 2, beslutning om, hvorvidt der skal
gennemføres
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger.
Transportministeren beslutter om supplerende miljøkonsekvensvurderinger
skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ved
en ændring til anlægsloven.
Det foreslåede vil indebære, at hvis den myndighed, som
transportministeren bemyndiger til at føre tilsyn med projektet som led i
tilsynsforpligtelsen, jf. den foreslåede vejlovens § 17 o, stk. 2, bliver
opmærksom på, at det statslige vejanlægslovsprojekt opfylder et af
kriterierne i vejlovens § 17 l, stk. 1, nr. 1-3, jf. ovenfor, skal myndigheden
beslutte
hvorvidt
der
skal
gennemføres
en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering. Hvis myndigheder beslutter, at der skal
gennemføres en supplerende miljøkonsekvensvurdering for projektet,
beslutter transportministeren om denne skal tillades administrativt af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ved en vedtagelse af en
ændringslov
til
anlægsloven.
Hvis
en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering kræver vedtagelse af en ændringslov til
anlægsloven vil transportministeren skulle rette henvendelse til
Transportudvalget og forligskredsen bag det konkrete projekt, hvilket
ligeledes er gældende praksis i dag. Hvis en supplerende
miljøkonsekvensvurdering derimod skal følge den administrative
procedure i vejloven og tillades af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, kan
transportministeren ligeledes vælge at inddrage Transportudvalget og
forligskredsen bag projektet.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af vejlovens bestemmelser og ikke
delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3.
Til nr. 41
Det følger af vejlovens § 17 m, stk. 1, hvilke oplysninger, som Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal sikre, straks
gøres tilgængelige for offentligheden og de berørte myndigheder, når
117
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
styrelsen har truffet afgørelse om at give eller nægte administrativ
tilladelse. Det følger af § 17 m, stk. 1, nr. 1, at der bl.a. er tale om
indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil.
Det foreslås at ændre
§ 17 m, stk. 1, nr. 1,
således, at indholdet af
afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil, jf. § 17 k, stk.
1-4, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gøre tilgængelige for
offentligheden og de berørte myndigheder, når styrelsen har truffet
afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse.
Forslaget vil indebære, at § 17 m, stk. 1, nr. 1, henviser til de relevante
bestemmelser i vejloven vedrørende de indholdsmæssige krav til
henholdsvis afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse. Der
er tale om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 9, stk. 1, litra a. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at bestemmelsen i
miljøvurderingsloven, der implementerer artikel 9, stk. 1, litra a, ikke
indeholder krydshenvisningerne til direktivets artikel 8 a, stk. 1 og 2.
Til nr. 42
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
vejlovens § 17 g, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, og nyaffattelse af
vejlovens § 17 h, så bestemmelsen fremover indeholder alle bestemmelser
om høringer m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Til nr. 43
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 3 og 4 i vejlovens § 17 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 44
Det følger af vejlovens § 17 m, stk. 3, at i de projekter, hvor der gives
tilladelse ved anlægslov, skal Vejdirektoratet stille de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1, til rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder.
Oplysninger om 1) indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt
er knyttet hertil, 2) de vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til
118
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig
deltagelse, 3) resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget, 4)
de oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 17 h, stk. 1, 2. pkt., § 17 h,
stk. 2, og § 17 i, og 5) hvorledes resultaterne og oplysningerne, jf. nr. 3 og
4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde taget i betragtning,
navnlig eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 17 i, skal således
stilles til rådighed af Vejdirektoratet.
Oplysningerne stilles som udgangspunkt til rådighed på Vejdirektoratets
hjemmeside.
Det foreslås at nyaffattet vejlovens § 17 m,
stk. 3,
således, at når
Folketinget har meddelt tilladelse til et projekt ved vedtagelse af en
anlægslov, skal Vejdirektoratet sikre, at følgende oplysninger straks gøres
tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder:
1) Anlægsloven og lovforslaget hertil.
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for
anlægsloven, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 17 h, stk. 7, og § 17 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4 er
indarbejdet i anlægsloven eller på anden måde taget i betragtning, navnlig
eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 17 i.
Forslaget vil indebære, at der i § 17 m, stk. 3, tages hensyn til de særlige
forhold, som gør sig gældende for projekter, der vedtages ved anlægslov,
navnlig at Folketingets vedtagelse af en anlægslov, træder i stedet for
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse om enten at give eller nægte
administrativ tilladelse til projektet. Det præciseres således, at det er selve
anlægsloven og lovforslaget, herunder lovbemærkningerne, der skal stilles
til rådighed, og ikke en afgørelse med tilknyttede betingelser, som det er
tilfældet ved den administrative procedure. Der er tale om videreførelse af
gældende ret.
Til nr. 45
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 3 og 4 i vejlovens § 17 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 29,
og nyaffattelse af vejlovens § 17 m, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.
Til nr. 46
119
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af vejlovens § 17 n, at ved udførelsen af opgaver i vejlovens
kapitel 2 a er Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling
og afgørelse.
Dette betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) ikke er underlagt transport- og bygningsministerens (nu
transportministerens) instruktionsbeføjelse ved styrelsens varetagelse af
opgaver
i
forbindelse
med
gennemførelsen
af
en
miljøkonsekvensvurdering for statslige vejanlægsprojekter samt
meddelelse af administrativ tilladelse til gennemførelse af projekterne, dvs.
hvor styrelsen varetager rollen som VVM-myndighed.
Formålet med forvaltningsrettens inhabilitetsregler er for det første, at
sikre, at afgørelser i den offentlige forvaltning træffes på grundlag af
saglige hensyn, herunder at disse ikke påvirkes af uvedkommende hensyn,
og for det andet, at sikre, at offentligheden har tillid til, at de afgørelser,
der træffes af den offentlige forvaltning, ikke påvirkes af uvedkommende
hensyn. Speciel inhabilitet er reguleret i forvaltningslovens kapitel 2, hvori
bl.a. er fastsat, hvornår en person er inhabil til at behandle en konkret sag i
den offentlige forvaltning, da der foreligger en interessekonflikt, som kan
skabe tvivl om dennes upartiskhed i sagen. Dette kan f.eks. være
personlige eller økonomiske interesser i den konkrete sag.
Forvaltningsloven
regulerer
alene
personlig
inhabilitet.
Myndighedsinhabilitet er derimod reguleret ved ulovbestemte
retsgrundsætninger, hvorefter en forvaltningsmyndighed ligeledes kan
være inhabil ud fra samme betragtninger om speciel inhabilitet, som
reguleret i forvaltningsloven.
Reglerne om speciel inhabilitet i forvaltningsloven finder alene anvendelse
for afgørelsessager, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, og for behandling af
sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige
dispositioner, jf. § 2, stk. 2. Uden for dette anvendelsesområde falder bl.a.
faktisk forvaltningsvirksomhed. Her gælder tilsvarende en ulovbestemt
retsgrundsætning om habilitet. Den offentlige forvaltning skal således
være upartisk, herunder objektiv, i både bl.a. afgørelsessager og ved
varetagelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Vejlovens § 17 n implementerer VVM-direktivets artikel 9 a, første afsnit.
Det bemærkes, at direktivets artikel 9 a, andet afsnit, ikke er relevant for
120
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
implementeringen af VVM-direktivet i vejloven, da den kompetente
myndighed, Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen), aldrig vil være bygherre for statslige vejanlægsprojekter,
da enten Vejdirektoratet eller et statsligt selskab varetager denne funktion
ved sådanne anlægsprojekter. Dette afsnit er derfor ikke implementeret i
vejloven.
Det foreslås at indsætte som vejlovens § 17 n,
2. pkt.,
at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen udfører opgaverne i vejlovens kapitel 2 a på objektiv vis.
Den foreslåede ændring vil indebære en præcisering af, at VVM-
myndigheden
skal
udføre
opgaverne
forbundet
med
miljøkonsekvensvurderingen af et konkret projekt på objektiv vis, f.eks.
hvor styrelsen træffer screeningsafgørelse og meddeler administrativ
tilladelse til et statsligt vejanlægsprojekt. Der er således tale om en
videreførelse af gældende ret, da dette krav allerede gælder efter den
almindelige forvaltningsret, jf. ovenfor.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 9 a, første afsnit. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionen
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 9 a, første afsnit, ikke udtrykkeligt angiver, at den kompetente
myndighed skal udføre sine opgaver på objektiv vis og ikke må befinde sig
i en situation, der giver anledning til en interessekonflikt.
Det er ikke hensigten, at kravet i den foreslåede § 17 n, 2. pkt., går videre
end hvad i forvejen følger af den almindelige forvaltningsret om speciel
inhabilitet, jf. ovenfor.
Til nr. 47
Ved etablering af statslige vejanlægsprojekter i medfør af en anlægslov,
der træder i stedet for en administrativ tilladelse i vejlovens § 17 j, stk. 1,
fører transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) tilsyn med,
at anlægsprojektet gennemføres med hjemmel i anlægsloven, herunder i
overensstemmelse
med
miljøkonsekvensrapporten
samt
det
overvågningsprogram, som beskrives i rapporten, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
121
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
I praksis er det Vejdirektoratet, der er ansvarlig for at sikre, at projektet
gennemføres i overensstemmelse med anlægsloven. Det gælder således
f.eks. i forhold til afværgeforanstaltninger, som beskrives i
bemærkningerne til anlægsloven, herunder at den forudsatte
erstatningsnatur udvikler sig og plejes frem til erstatningsformålet er
opfyldt. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 38, herom.
Ovenstående er således ikke fastsat i vejlovens bestemmelser, men er alene
anført i bemærkningerne til lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov
om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.
Det foreslås, at indsætte som
§ 17 o, stk. 2,
at transportministeren
fastsætter regler om, hvem der ved projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i kapitel 2
a og med, at vilkår m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse skal transportministeren i en
bekendtgørelse fastsætte hvilke(n) myndighed(er), der skal føre tilsyn med
overholdelse af bestemmelserne i vejlovens kapitel 2 a og med, at vilkår
m.v. for anlægslovsprojekters gennemførelse overholdes. Det vil enten
kunne fastsættes, at én myndighed fører tilsyn med samtlige
vejanlægslovsprojekter omfattet af vejlovens § 17 a, stk. 3, eller at flere
myndigheder fører tilsyn afhængigt af, hvilket konkret projekt, der er tale
om, herunder om det enten er Vejdirektoratet eller et statsligt selskab, der
er bygherre for projektet. Sidstnævnte vil dog typisk blive fastsat direkte i
anlægsloven til det pågældende vejanlægsprojekt.
Til nr. 48
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 48, præciseret, at søgsmål til prøvelse
af en afgørelse om administrativ tilladelse, jf. vejlovens § 17 j, stk. 1, skal
være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort.
Til nr. 49
Det følger af VVM-direktivets artikel 11, stk. 5, at med henblik på at gøre
de øvrige bestemmelser i artikel 11 mere effektive, skal medlemsstaterne
sikre, at praktiske oplysninger om adgang til klage- og domstolsprøvelse
stilles til rådighed for offentligheden.
122
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Afgørelser truffet efter kapitel 2 a kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. vejlovens § 132, stk. 6. Dermed vil der ikke
være klageadgang over de afgørelser, der træffes som led i gennemførelsen
af en miljøkonsekvensvurdering for de projekter, hvor der meddeles
administrativ tilladelse. Afgørelser truffet efter kapitel 2 a er bl.a.
screeningsafgørelser, jf. vejlovens 17 d, stk. 1, og administrative
tilladelser, jf. vejlovens § 17 j, stk. 1. Sådanne afgørelser kan således ikke
påklages til anden administrativ myndighed, herunder f.eks. Transport- og
Bygningsministeriets (nu Transport- og Boligministeriets) departement
eller et klagenævn. Afgørelserne kan derimod efterprøves ved domstolene.
En anlægslov, hvorved et statsligt vejanlægsprojekt tillades, kan
tilsvarende ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ved søgsmål om forhold omfattet af vejlovens kapitel 2 a, herunder
søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelige høje for de berørte
parter, jf. vejlovens § 132, stk. 7. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i
retsplejeloven, jf. bemærkningerne til lov nr. 658 af 8. juni 2016 om
ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre
love, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.4.2.
Bestemmelsen har ligeledes til hensigt at sikre overholdelse af kravet i
Århuskonventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være
uoverkommeligt dyre. Derfor skal bestemmelsen forstås i
overensstemmelse med Århuskonventionen, VVM-direktivet samt EU-
Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. dom af 11. april
2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallokaropoulos, og dom af 13. februar
2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien. Vejlovens § 132,
stk. 7, omfatter både prøvelse af de administrative afgørelser, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer i henhold
til vejlovens kapitel 2 a, jf. § 17 a, stk. 1 og 2, samt prøvelse af projekter,
hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af screeningsafgørelser, jf. vejlovens § 17 d, stk. 1, og
administrative tilladelser, jf. vejlovens § 17 j, stk. 1, skal være anlagt inden
6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort, jf. vejlovens § 132, stk. 8.
Fristen gælder ethvert miljømæssigt spørgsmål mod myndighederne, der
forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan
ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen offentliggøres i
123
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
overensstemmelse med vejlovens § 17 d, stk. 6, og § 17 m, stk. 1.
Vejlovens § 132, stk. 8, finder alene anvendelse for de afgørelser, der
træffes i medfør af den administrative procedure for projekter omfattet af
vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2, og således ikke for anlægslovsprojekter, jf.
vejlovens § 17 a, stk. 3.
Det foreslås, at indsætte som
§ 132, stk. 9,
at transportministeren fastsætter
nærmere regler om hvordan praktiske oplysninger om adgang til
domstolsprøvelse, jf. stk. 6-8, stilles til rådighed for offentligheden.
Det er hensigten at den foreslåede bemyndigelse skal udmøntes ved en
bekendtgørelse, hvori det fastsættes hvordan de praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse stilles til rådighed for offentligheden. Det er
Transport- og Boligministeriets vurdering, at de praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse f.eks. kan stilles til rådighed for
offentligheden på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. At det
kan fastsættes i en bekendtgørelse, fremfor i vejloven, hvordan
oplysningerne skal stilles til rådighed for offentligheden, vil indebære, at
dette kan ændres løbende i overensstemmelse med den teknologiske
udvikling og offentlighedens ønsker hertil. En ændring af hvordan
oplysningerne stilles til rådighed, vil således ikke kræve en ændring af
vejloven fremadrettet.
Ved praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse forstås bl.a.
hvordan en sag indbringes for domstolene samt en kort beskrivelse af
Århuskonventionens krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være
uoverkommeligt dyre. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at oplyse,
hvad det vil indebære, at afgørelser truffet efter vejlovens kapitel 2 a ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. vejlovens § 132, stk. 6,
jf. ovenfor.
Til nr. 50-52
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 50, præciseret, at medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der i
strid med vejlovens § 17 b undlader at indgive skriftlig ansøgning om
administrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk. 1.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 51, præciseret, at medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der i
124
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
strid med vejlovens § 17 j, stk. 1, påbegynder et ansøgt projekt før Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen har meddelt administrativ tilladelse.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 52, præciseret, at medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse efter vejlovens § 17 j, stk.
1.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 1, at der i kapitel 6 a forstås
ved »offentligheden«, en eller flere fysiske personer eller juridiske
personer (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller
forventes berørt af et projekt og en eller flere foreninger eller
organisationer, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller
miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Begrebet »offentligheden« omfatter således bl.a. de fysiske personer og
juridiske personer, som har bopæl i tæt tilknytning til det planlagte projekt
eller som i øvrigt har ejendom i tilknytning til projektet. Dette omfatter
også lokale eller landsdækkende miljøorganisationer som f.eks. Danmarks
Naturfredningsforening.
Jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 1, implementerer VVM-direktivets artikel 1,
skt. 2, litra d og e.
Det foreslås, at nyaffatte jernbanelovens
§ 3, stk. 2, nr. 1,
således, at ved
begrebet »offentligheden« forstås, en eller flere fysiske eller juridiske
personer eller foreninger, organisationer eller grupper, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1.
Jernbanelovens
§ 3, stk. 2, nr. 2,
foreslås ændret således, at ved begrebet
»den berørte offentlighed« forstås, den del af offentligheden, som er berørt
af, kan blive berørt af eller har en interesse i et projekt. Hertil anses ikke-
statslige foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af landskab,
kulturarv, natur eller miljøinteresser som formål, hvis denne har vedtægter
125
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
eller love, som dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100
medlemmer, som omfattet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1, vedrørende jernbanelovens § 3,
stk. 2, nr. 1, er der tale om implementering af VVM-direktivets artikel 1,
stk. 2, litra d, vedrørende begrebet »offentligheden«, som ikke er
implementeret korrekt i den gældende jernbaneloven. Den foreslåede
nyaffattelse sikrer således, at implementeringen af VVM-direktivets artikel
1, stk. 2, litra d, tilrettes i overensstemmelse med direktivets ordlyd samt
Kommissionens kritik i åbningsskrivelsen.
For så vidt angår lovforslaget § 2, nr. 2, vedrørende jernbanelovens § 3,
stk. 2, nr. 2, er der tale om implementering af VVM-direktivets artikel 1,
stk. 2, litra e, vedrørende begrebet »den berørte offentlighed«. Den
foreslåede ændring svarer indholdsmæssigt til den gældende
jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Der er dog foretaget enkelte sproglige
præciseringer i den foreslåede ændring. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, præciseret, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen træffer administrativ tilladelse efter jernbanelovens § 38 j,
stk. 1, der giver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt omfattet af
jernbanelovens § 38 a, stk. 1 eller 2. Ligeledes foreslås »Trafik- og
Byggestyrelsens« ændret til »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens«, da dette
er den korrekte betegnelse for styrelsen.
Til nr. 4
Ifølge VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g, forstås ved
»miljøkonsekvensvurdering« en proces bestående af:
1) Bygherrens udfærdigelse af en miljøkonsekvensvurderingsrapport, jf.
direktivets artikel 5, stk. 1 og 2.
2) Gennemførelse af høringer, jf. direktivets artikel 6, og hvis relevant, jf.
artikel 7.
3) Den
kompetente
myndigheds
undersøgelse
af
de
i
miljøkonsekvensvurderingsrapporten fremlagte oplysninger og
eventuelle supplerende oplysninger, som bygherren om nødvendigt har
126
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
fremlagt i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 3, samt af
eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til
direktivets artikel 6 og 7.
4) Den kompetence myndigheds begrundede konklusion om et projekts
væsentlige indvirkning på miljøet under hensyntagen til resultaterne af
den i nr. c omhandlede undersøgelse og, i givet fald dens egen
supplerende undersøgelse.
5) Indarbejdelse af den kompetente myndigheds begrundede konklusion i
alle de i direktivets artikel 8 a omhandlede afgørelser.
Jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, samt §§ 38 g, 38 h, 38 i, 38 j og 38 k
implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra g.
Det følger af jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, at ved administrativ
tilladelse forstås Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens) afgørelse efter § 38 j, der giver Banedanmark ret til at
gennemføre et projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 eller 2, og ved
tilladelse ved anlægslov forstås Folketingets vedtagelse af en anlægslov,
der giver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af §
38 a, stk. 3.
Kravet i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 1, er implementeret i jernbanelovens §
38 g, stk. 1, hvoraf bl.a. følger, at Banedanmark skal udfærdige en
miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 38 a.
Kravet i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 2, er implementeret i jernbanelovens §
38 h, stk. 2-4, og § 38 i. Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter
gennemgang af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen
og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på at give
berørte myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte
bemærkninger, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. I de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder mulighed
for at fremsætte bemærkninger, jf. § 38 h, stk. 3. Hvor høring efter stk. 2
og 3 er afsluttet er der mulighed for at gennemføre en supplerende høring
over en supplerende miljøkonsekvensrapport, hvis der er behov for at
gennemføre en supplerende miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 h, stk. 4.
Hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for offentligheden ved
høring efter stk. 2 og 3 følger af § 38 h, stk. 6. Bestemmelserne om høring
af andre stater ved projekter med mulige grænseoverskridende virkninger
på miljøet følger af jernbanelovens § 38 i.
127
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Kravet i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 3, er implementeret i jernbanelovens §
38 h, stk. 1, hvoraf følger, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de
projekter omfattet af § 38 a, stk. 1, og 2, opfylder kravene i § 38 g samt
sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan, hvis det er
nødvendigt, indhente yderligere oplysninger fra Banedanmark til
opfyldelse af de krav, der følger af § 38 g, stk. 2, og jernbanelovens bilag
4.
Kravene i artikel 1, stk. 2, litra g, nr. 4 og 5, er implementeret i
jernbanelovens § 38 j og § 38 k, stk. 1. Efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1,
træffer Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
bl.a. afgørelse om, hvorvidt et ansøgt projekt omfattet af § 38 a, stk. 1 og
2, kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Banedanmarks
ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger
og resultatet af de høringer, der er foretaget. Hvis Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse
om at tillade det ansøgte projekt, skal afgørelsen indeholde alle de
miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle
projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige
indvirkninger
på
miljøet
samt
eventuelle
overvågningsforanstaltninger, jf. jernbanelovens § 38 k, stk. 1.
I jernbanelovens § 3, stk. 2,
nr. 7,
foreslås indsat en definition af begrebet
»miljøkonsekvensvurdering« svarende til definitionen i VVM-direktivets
artikel 1, stk. 2, litra g. Det foreslås, at ved »miljøkonsekvensvurdering«
forstås, en proces, der består af følgende fem trin (litra a-e).
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra a,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det første består af Banedanmarks
udfærdigelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 g.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra b,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det andet består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens eller Banedanmarks gennemførelse af høringer af
offentligheden og berørte myndigheder og miljøministerens gennemførelse
128
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
af høring af andre af projektet berørte stater i henhold til jernbanelovens §
38 h og § 38 i.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra c,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det tredje består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte
oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som Banedanmark om
nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med § 38 g, stk. 10, 2. pkt.,
og af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til
§ 38 h og § 38 i, eller Banedanmarks undersøgelse af de i
miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og af eventuelle
relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til § 38 h og § 38 i.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 6,
litra d,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det fjerde består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens eller Banedanmarks begrundede konklusion om et projekts
væsentlige indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne af
den i litra c omhandlede undersøgelse og myndighedens egen supplerende
undersøgelse.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7,
litra e,
at
miljøkonsekvensvurderingen for det femte består af indarbejdelse af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede konklusion i styrelsens
afgørelser, eller Banedanmarks begrundede konklusion i anlægsloven, jf. §
38 j.
Den foreslåede indsættelse af en definition af begrebet
»miljøkonsekvensvurdering« i en særskilt bestemmelse sikrer en
direktivnær implementering af ordlyden af VVM-direktivets artikel 1, stk.
2, litra g. I definitionen af begrebet »miljøkonsekvensvurdering« i den
foreslåede § 3, stk. 2, nr. 7, foreslås desuden indsat proceduren for
miljøkonsekvensvurdering af de projekter, der vedtages af Folketinget ved
anlægslov. Dette foreslås med baggrund i, at samtlige særlige procedurer,
der
finder
anvendelse
for
miljøkonsekvensvurdering
af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og
ikke delvist af lovbemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til pkt.
3.4.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger herom. Banedanmark
varetager herved som udgangspunkt de forskellige procestrin frem til
Folketingets vedtagelse af anlægsloven.
129
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 7, litra d og e, fremgår, at
miljøkonsekvensvurderingen bl.a. består af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet under hensyntagen til resultaterne af den i litra c
omhandlede undersøgelse og myndigheden egen supplerende undersøgelse
samt indarbejdelse af styrelsens begrundede konklusion i styrelsens
afgørelser. Og for projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, at
miljøkonsekvensvurderingen bl.a. består af Banedanmarks begrundede
konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under
hensyntagen til resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og
myndighedens egen supplerende undersøgelse samt indarbejdelse af
styrelsens begrundede konklusion i anlægsloven.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændig vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysninger
(den begrundede konklusion) allerede i dag følger af den almindelige
forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er således en
præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Banedanmark skal
foretage en selvstændig vurdering af et projekts indvirkning på miljøet.
Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 1, at ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræves en vurdering af
projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.
Banedanmarks jernbaneprojekter og dertil knyttede projekter, der fremgår
af jernbanelovens bilag 1, forudsætter således, at der udarbejdes en
miljøkonsekvensrapport, hvilket skal danne grundlag for en administrativ
tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen), førend Banedanmark kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i jernbanelovens § 38 a, stk. 1, er således med til at sikre
VVM-direktivets overordnede formål, således at de omfattede projekter
130
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
ikke kan igangsættes uden tilladelse eller uden de miljømæssige
indvirkninger er blevet undersøgt.
Jernbanelovens § 38 a implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og
artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 a,
stk. 1,
således, at
Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter omfattet af bilag 1, der bl.a. på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver en vurdering af projektets
indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at
statslige jernbaneanlægsprojekter omfattet af jernbanelovens bilag 1, der
bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt
tillades af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan
påbegyndes. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionen
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 2, stk. 1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller
placering.
Til nr. 6
Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 2, at ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræves administrativ
tilladelse, hvis Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) efter § 38 d har truffet screeningsafgørelse om, at der skal
gennemføres en vurdering af projektets indvirkning på miljøet.
For projektet omfattet af jernbanelovens bilag 2, kræver der således
administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen) samt en vurdering af projektets indvirkning på miljøet,
hvis styrelsen på grundlag af Banedanmarks ansøgning, jf. jernbanelovens
§ 38 b, har truffet screeningsafgørelse herom, jf. jernbanelovens § 38 d,
131
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
stk. 1. For sådanne bilag 2-projekter forudsættes, at der udarbejdes en
miljøkonsekvensrapport, som skal danne grundlag for en administrativ
tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen), førend Banedanmark kan gennemføre projektet.
Bestemmelsen i jernbanelovens § 38 a, stk. 2, er således med til at sikre
VVM-direktivets overordnede formål, således at de omfattede projekter
ikke kan igangsættes uden tilladelse eller uden de miljømæssige
indvirkninger er blevet undersøgt.
Jernbanelovens § 38 a implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og
artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 a,
stk. 2,
således, at
Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter omfattet af bilag 2, der bl.a. på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver administrativ tilladelse, hvis
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter § 38 d har truffet
screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres en vurdering af projektets
indvirkning på miljøet.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at
statslige jernbaneanlægsprojekter omfattet af jernbanelovens bilag 2, der
bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, skal miljøkonsekvensvurderes samt
tillades af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før projekterne kan
påbegyndes, hvis styrelsen har truffet screeningsafgørelse herom, jf.
jernbanelovens § 38 d, stk. 1. Der er således tale om en videreførelse af
gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 2, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionen
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 2, stk. 1, ikke henviser til projekternes art, dimensioner eller
placering.
Til nr. 7
132
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, at »Trafik- og Byggestyrelsen«
ændres til »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen«, »transport- og
bygningsministeren« ændres til »transportministeren« og »miljø- og
fødevareministeren« ændres til »miljøministeren« overalt i jernbanelovens
kapitel 6 a, da dette er de korrekte betegnelser for styrelsen samt de to
ministre.
Til nr. 8
Det følger af jernbanelovens § 38 a, stk. 3, at ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, kræves ikke
administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette
kapitels bestemmelser om offentlig høring, jf. § 38 h, stk. 2, finder ikke
anvendelse på projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
således ikke meddele administrativ tilladelse til et projekt omfattet af bilag
1 og 2 i de tilfælde, hvor Folketinget godkender en
miljøkonsekvensvurdering ved vedtagelse af en anlægslov. I stedet udgør
Folketingets
vedtagelse
af
anlægsloven
miljøkonsekvensvurderingstilladelsen
i
overensstemmelse
med
tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, skt. 1.
Jernbanelovens § 38 a, stk. 3, implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 5, 1. pkt., hvorefter projekter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en
særlig national lov, kan fritages fra de i VVM-direktivet fastlagte
bestemmelser om offentlig høring (bortset fra internationale høringer),
forudsat direktivets mål vedrørende offentlig høring opfyldes gennem
lovgivningsprocessen. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af
2014-VVM-direktivets betragtning nr. 24, at i de tilfælde, hvor projekter
vedtages ved en særlig national lov, bør medlemsstaterne sikre, at VVM-
direktivets mål med henblik til offentlig høring nås gennem
lovgivningsprocessen.
Jernbanelovens § 38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der
opnår tilladelse ved anlægslov, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 3, 2. pkt.
Denne undtagelse gælder alene for høring af offentligheden, og berørte
myndigheder vil således skulle høres ved jernbaneanlægslovsprojekter.
Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Banedanmark således miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
133
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. jernbanelovens
§ 38 h, stk. 3, 1. pkt.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov ikke er omfattet af
jernbanelovens bestemmelser om høring af offentligheden, gennemfører
Banedanmark høringer af offentligheden over projekterne, som svarer til
de høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) gennemfører for de projekter, hvor styrelsen meddeler
administrativ tilladelse. Der gennemføres således både høring af
offentligheden over selve miljøkonsekvensrapporten og efterfølgende
høring over forslaget til anlægsloven. Høring over forslaget til
anlægsloven vil dog normalt kun vedrøre en specifik placering af
projektet, ved jernbaneanlægsprojekter typisk specifik linjeføring,
hvorimod miljøkonsekvensrapporten almindeligvis ligeledes vil indeholde
alternativer hertil.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38
a, stk. 3,
således, at
Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter omfattet af bilag 1 eller 2, jf.
stk. 1 og 2, kræver ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår
tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 38 h, stk. 7,
forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, stk. 3, opfyldes.
Forslaget vil for det første indebære en sproglig præcisering af hvilke
jernbaneanlægsprojekter, der er omfattet af bestemmelsen. Det er således
jernbaneanlægsprojekter omfattet af bilag 1 eller 2, der bl.a. på grund af
deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet, der kan opnå tilladelse ved Folketingets
vedtagelse af en anlægslov, i stedet for ved en administrativ tilladelse fra
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Dette er tilfældet, da der i det
foreslåede henvises til jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2.
Forslaget vil ligeledes indebære en præcisering af, at det er en
forudsætning at formålet med jernbanelovens kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3,
opfyldes for, at et anlægslovsprojekt kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 7. Dette vil indebære, at det
skal sikres, at målene med VVM-direktivet opfyldes, hvis et
anlægslovsprojekt fritages fra kravet om høring af offentligheden i § 38 h,
stk. 7. Målene med VVM-direktivet følger af direktivets artikel 2, stk. 1,
134
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
hvorefter, at det er en udtrykkelig forudsætning, at projekter, der bl.a. på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Den nationale lovgivningsprocedure skal således opfylde målene med
jernbanelovens kapitel 6 a, jf. jernbanelovens § 1, stk. 3, herunder VVM-
direktivet. Baggrunden for fritagelsen for høring af offentligheden er, at
målene med hensyn til offentlig høring nås gennem lovgivningsprocessen,
jf. bl.a. 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 24.
Muligheden for fritagelse vedrører alene høring af offentligheden i
jernbanelovens § 38 h, stk. 7. Bestemmelsens indhold om høring af berørte
myndigheder og bestemmelserne om at bestemte oplysninger, skal stilles
til rådighed til bl.a. offentligheden og berørte myndigheder samt høring af
andre stater ved projekter med grænseoverskridende indvirkninger på
miljøet, finder fortsat anvendelse, jf. også Kommissionens vejledning
vedrørende anvendelsen af undtagelser i henhold til artikel 1, stk. 3, artikel
2, stk. 4 og 5, i direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU som ændret ved
direktiv 2014/52/EU) af 14. november 2019 (herefter Kommissionens
vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5), side 18.
Selvom projekter, der vedtages ved anlægslov, kan fritages fra kravet om
høring af offentligheden i jernbanelovens § 38 h, stk. 7, er det hensigten, at
Banedanmark
–
ligesom i dag
–
vil gennemføre høringer af offentligheden
over anlægslovsprojekter, som svarer til de høringer, som Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen gennemfører for de projekter, hvor Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen meddeler administrativ tilladelse. Der vil således fortsat
blive gennemført to høringer af offentligheden ved anlægslovsprojekter,
dvs. en høring over selve miljøkonsekvensrapporten (mindst 8 uger) og
efterfølgende en høring over forslaget til anlægsloven, hvor dele af
miljøkonsekvensrapporten er indarbejdet (typisk 4 uger).
De foreslåede ændringer vil således indebære en sproglig præcisering af, at
statslige jernbaneanlægsprojekter omfattet af jernbanelovens bilag 1 eller
2, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kan tillades ved Folketingets
vedtagelse af en anlægslov herfor, hvilket træder i stedet for Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens administrative tilladelse, samt at sådanne
135
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
projekter kan fritages fra kravet om høring af offentligheden i
jernbanelovens § 38 h, stk. 7, forudsat at formålet, jf. § 1, stk. 3, opfyldes.
Selvom jernbanelovens § 38 a, stk. 3, ændres fra at undtage
anlægslovsprojekter fra kravet om høring af offentligheden til en valgfri
mulighed for Banedanmark til at fritage anlægslovsprojekter fra kravet om
høring af offentligheden, er det Transport- og Boligministeriets vurdering,
at størstedelen af projekterne vil blive fritaget fra kravet. Det er dog fortsat
hensigten, at Banedanmark hører offentligheden i forbindelse med
anlægslovsprojekter, jf. ovenfor. Der er således tale om videreførelse af
gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 2, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Jernbaneloven indeholder ikke i dag hjemmel til, at Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter omfattet af bilag 1 og 2 i undtagelsestilfælde kan
fritages fra bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a med undtagelse af
jernbanelovens § 38 i om internationale høringer.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 a,
stk. 4,
at et konkret projekt
omfattet af bilag 1 og 2, jf. stk. 1 og 2, i undtagelsestilfælde helt eller
delvist kan fritages fra bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a, hvis
anvendelsen af disse bestemmelser vil skade formålet med projektet,
forudsat at formålet med kapitel 2 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Fritagelsen
gælder ikke høring efter jernbanelovens § 38 i.
Det foreslås desuden indsat i jernbanelovens § 38 a,
stk. 5,
at
transportministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af fritagelsen
i stk. 4, herunder om kriterierne og processen for anvendelsen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 9, er en
implementering af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4. I åbningsskrivelsen,
har Kommissionen anført, at hvis fritagelsesmuligheden ønskes anvendt,
skal denne være gennemført i national lovgivning. Da det ikke kan
136
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
udelukkes, at det på et tidspunkt vil være nødvendigt at anvende
fritagelsesmuligheden for et statsligt jernbaneanlægsprojekt, foreslås
direktivets artikel 2, stk. 4, implementeret i jernbaneloven.
Den foreslåede fritagelsesmulighed vil alene kunne anvendes i
»undtagelsestilfælde«, hvilket ikke er nærmere defineret i VVM-direktivet.
EU-Domstolen har kompetence til at fastlægge udstrækningen af begrebet,
hvilket bl.a. er sket i EU-Domstolens dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17,
Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen,
hvor det fastslås, at behovet for at sikre forsyningssikkerheden for
elektricitet kan betragtes som et »undtagelsestilfælde«. Ifølge Domstolen
følger det af VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, at medlemsstaterne skal
dokumentere, at risikoen for denne forsyningssikkerhed er »rimeligt
sandsynlig«, og at det påtænkte projekt er tilstrækkeligt hastende til, at det
kan begrundes, at miljøkonsekvensvurderingen efter direktivet ikke skal
gennemføres.
Af Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, skt. 4 og 5,
side 16, følger, at fritagelsen i VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, i perioden
2014-2017 blev anvendt i tre tilfælde. Fritagelsen blev i perioden anvendt
ved et projekt, der skulle sikre en gasforsyning, et projekt, der skulle
imødekomme en strategisk interesse i vedvarende energi og et projekt, der
skulle indfri de offentlige myndigheders politiske tilsagn på højt niveau
med henblik på at skabe tillid mellem lokalsamfund i forbindelse med
bredere forsoningsforhandlinger. Ved alle tilfældene indebar projektets
nødvendighed og hastende karakter, at det ville være i strid med
offentlighedens interesser ikke at fortsætte projekterne samt en trussel mod
den politiske, administrative eller økonomiske stabilitet og sikkerhed.
En fritagelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke være berettiget
alene med den begrundelse, at der er tale om et undtagelsestilfælde.
Fritagelsen vil således ikke kunne anvendes, hvis de faktorer, der gør det
til et undtagelsestilfælde, ikke er til hinder for den fulde overholdelse af
bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a. Fritagelsen skal derimod
være forbundet med den manglende mulighed for at opfylde alle kravene i
jernbanelovens kapitel 6 a uden at kompromittere projektets formål.
Omstændighederne ved et undtagelsestilfælde skal være af en sådan
karakter, at det er umuligt eller uigennemførligt at overholde alle kravene
til en miljøkonsekvensvurdering i medfør af bestemmelserne i
jernbanelovens
kapitel
6 a, dvs.
f.eks.
udarbejdelse
af
137
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
miljøkonsekvensrapport, gennemførelse af høringer m.v., hensyntagen til
resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen, offentliggørelse af
oplysninger om afgørelsen, der træffes efter vurdering og sikring af
adgang til domstolsprøvelse. Dertil skal det være kontraproduktivt med
hensyn til projektets formål, f.eks. hvis et projekt skal godkendes og
gennemføres så hurtigt, at der ikke er tid til at udarbejde alle de
miljøoplysninger, der kræves i henhold til jernbanelovens § 38 g, eller til
at gennemføre en offentlig høring, jf. den foreslåede jernbanelovens § 38
h, inden der træffes afgørelse efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1, om at
tillade projektet eller vedtages en anlægslov herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil et statsligt jernbaneanlægsprojekt
ikke kunne fritages fra jernbanelovens § 38 i om internationale høringer,
selvom der er tale om et undtagelsestilfælde.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ligeledes være en betingelse for
anvendelse af fritagelsesmuligheden, at formålet med jernbanelovens
kapitel 6 a, jf. § jernbanelovens § 1, stk. 3, opfyldes. Dette vil indebære, at
det skal sikres, at målene med VVM-direktivet opfyldes, jf.
Kommissionens vejledning om artikel 1, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5,
side 17. Målene med VVM-direktivet følger af direktivets artikel 2, stk. 1,
hvorefter, at det er en udtrykkelig forudsætning, at projekter, der bl.a. på
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Hvor fritagelsesmuligheden anvendes, sikres, opfyldelse af formålet i
jernbanelovens § 1, stk. 3, og målene med VVM-direktivet ved
orienteringen af offentligheden og Kommissionen, jf. nedenfor.
I VVM-direktivets artikel 2, stk. 4, litra a-c, er oplistet en række kriterier,
der skal opfyldes, hvis fritagelsesmuligheden skal anvendes for et konkret
projekt.
Kriterierne
samt
processen
for
anvendelse
af
fritagelsesmuligheden vil blive udmøntet i en bekendtgørelse i medfør af
den foreslåede bemyndigelse i jernbanelovens § 38 a, stk. 5, og
jernbanelovens § 38 a, stk. 5.
EU-Domstolen har i dom af 29. juli 2019 i sag C-411/17, Inter-
Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmilieu Vlaanderen, fastslået,
at betingelserne ikke er rene formalia, men at de er forpligtelser med
henblik på så vidt muligt at sikre overholdelse af de mål, der søges
virkeliggjort ved VVM-direktivet.
138
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ifølge den første betingelse skal det undersøges, om der bør foretages en
anden form for vurdering.
Dette indebærer, at det skal undersøges, om der bør foretages en anden
form for vurdering end den miljøkonsekvensvurdering, som
undtagelsesvist ikke kan gennemføres eller kun delvist kan gennemføres
efter bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a. Når Banedanmark
overvejer om en anden form for vurdering er hensigtsmæssigt, skal der
tages hensyn til målene med VVM-direktivet, som er implementeret i
jernbanelovens § 1, stk. 3. Anvendelsen berører ikke de forpligtelser, som
følger af andre vurderinger, i henhold til andre direktiver, f.eks.
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og vandrammedirektivets artikel 4,
stk. 7.
Vurderingerne kan antage mange forskellige former. Hvis et projekt f.eks.
består af flere faser, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en delvis
miljøkonsekvensvurdering, der kun omfatter nogle af faserne. Hvis
projektets hastende karakter, f.eks. hindrer opfyldelse af kravene om
miljøkonsekvensvurdering i projektets første fase, kan det være muligt i de
efterfølgende faser at opfylde kravene til miljøkonsekvensvurderingen. Det
vil være en forholdsmæssig reaktion på det pågældende
undtagelsestilfælde, idet det vil sikre, at kravene i jernbanelovens kapitel 6
a opfyldes i videst muligt omfang.
En delvis miljøkonsekvensvurdering kan være hensigtsmæssig, hvis f.eks.
ikke alle elementer i jernbanelovens bilag 4 kan medtages i
miljøkonsekvensrapporten som følge af de særlige omstændigheder. En
sådan situation kan opstå, hvis kun nogle af de data, der er nødvendige for
at identificere og vurdere projektets forventede virkninger på miljøet kan
fremlægges ved begyndelsen (f.eks. hvis undersøgelser til kortlægning af
den mulige forekomst af beskyttede arter skal løbe over en periode på
mindst ét år, men anlægsarbejdet skal indledes inden for en kortere periode
på grund af projektets dokumenterede hastende karakter). Et andet
eksempel kan være en situation, hvor der er opstået akut og uventet behov
for at bortskaffe farligt affald, og det bedst egnede deponeringsanlæg
hurtigt skal udpeges blandt et stort antal potentielle anlæg, men der ikke er
tilstrækkelig tid til at foretage en udførlig vurdering af hvert anlæg. Mens
miljøkonsekvensvurderingen skal foretages i videst muligt omfang, kan en
vurdering af de mest presserende miljøforhold (f.eks. virkningerne på
grundvandet) være hensigtsmæssig i et sådant tilfælde.
139
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ifølge den anden betingelse skal oplysninger, der er fremkommet i henhold
til andre former for vurderinger, jf. betingelse nr. 1, oplysninger
vedrørende afgørelsen om at anvende fritagelsesmuligheden samt
begrundelsen herfor stilles til rådighed for offentligheden.
Kommissionen anbefaler, at alle miljøoplysninger, der er indhentet ved
brug af andre former for vurdering, stilles til rådighed for offentligheden
på samme måde som beskrevet i VVM-direktivets artikel 6, stk. 3.
Det er hensigten, at der fastsættes nærmere bestemmelser om hvordan
oplysningerne stilles til rådighed for offentligheden ved anvendelse af
fritagelsesmuligheden i den foreslåede § 38 a, stk. 4, i en bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i jernbanelovens § 38 p.
Ifølge den tredje betingelse skal Kommissionen forud for anvendelse af
fritagelsesmuligheden underrettes om begrundelsen for anvendelsen af
fritagelsen samt stille oplysningerne nævnt i betingelse nr. 2 til rådighed
for Kommissionen.
Kommissionen skal underrettes før der pågældende projekt tillades.
Underretningen skal indeholde en angivelse af, hvilken type projekt der
fritages, en begrundelse for hvorfor der er tale om et undtagelsestilfælde
samt en begrundelse for, hvorfor miljøkonsekvensvurderingskravene i
jernbaneloven ikke kan opfyldes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Ved projekter omfattet af jernbanelovens bilag 1, der vedtages ved
anlægslov, indgiver Banedanmark ikke ansøgning om projektet til Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter
jernbanelovens § 38 b, stk. 1. I stedet vil projektet blive igangsat på
baggrund af en politisk beslutning
–
typisk en konkret politisk aftale
mellem regeringen og en kreds af forligspartier, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
140
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 b,
stk. 2,
at ved projekter omfattet
af bilag 1, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3,
skal der ikke indgives ansøgning.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og
ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 4 i jernbanelovens § 38 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 9,
og nyt stk. 4 i jernbanelovens § 38 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 12, samt en
sproglig præcisering for at opnå et nutidigt sprog i bestemmelsen.
Til nr. 12
Det følger af jernbanelovens § 38 b, stk. 2, at Banedanmark før etablering,
udvidelse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede
projekter skal indgive skriftlig ansøgning om en screeningsafgørelse til
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), såfremt
projektet er opført på bilag 2.
Banedanmark skal således indgive ansøgning om screeningsafgørelse efter
jernbanelovens § 38 d, stk. 1, til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen), hvis jernbaneanlægsprojektet er omfattet af
jernbanelovens bilag 2. De indholdsmæssige krav til ansøgningen følger af
jernbanelovens § 38 c.
Efterfølgende træffer Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) screeningsafgørelse om, hvorvidt projektet opført på bilag
2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 og 3, jf.
jernbanelovens § 38 d, stk. 1.
Det foreslåede at indsætte som jernbanelovens § 38 b,
stk. 4,
at hvis
Banedanmark ønsker, at et projekt omfattet af bilag 2, jf. stk. 3, skal
undergå en miljøkonsekvensvurdering uden screeningsafgørelse, jf. § 38 d,
stk. 1, skal ansøgningen indeholde oplysninger herom.
141
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslåede vil indebære, at Banedanmark i ansøgningen til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen kan angive, at projektet omfattet af
jernbanelovens bilag 2 skal miljøkonsekvensvurderes uden at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal træffe screeningsafgørelse herom. I tilfælde
hvor Banedanmark angiver dette, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
således ikke træffe afgørelse om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag
2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3. Her vil
projektet i stedet automatisk være anset som et projekt, som er omfattet af
krav om administrativ tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 2, eller
Folketingets tilladelse ved vedtagelse af en anlægslov, jf. jernbanelovens §
38 a, stk. 3.
Til nr. 13
Det følger af jernbanelovens § 38 c, stk. 1, at Banedanmarks ansøgning
efter § 38 b, for et projekt, der er opført på lovens bilag 2, skal indeholde
oplysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. lovens
bilag 2 a, og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af
indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er
relevant for det konkrete projekt.
Jernbanelovens § 38 c, stk. 1, fastlægger, hvilke oplysninger, som
Banedanmarks ansøgning om screeningsafgørelse til Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter
jernbanelovens § 38 b, stk. 2, skal indeholde. Bestemmelsen henviser til
jernbanelovens bilag 2 a, som er en liste over de mindsteoplysninger, som
skal indgå i Banedanmarks ansøgning om screeningsafgørelse. Der er
herved tale om de oplysninger, som er tilstrækkelige til, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan træffe
screeningsafgørelse efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1.
Jernbanelovens § 38 c, stk. 1, finder både anvendelse ved projekter, der
tillades efter den administrative procedure og projekter, der skal vedtages
ved anlægslov.
Jernbanelovens § 38 c implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 4,
samt direktivets bilag II.A.
VVM-direktivets artikel 4, stk. 4, stiller krav til, hvilke oplysninger
bygherren skal fremlægge i forbindelse med en screeningsafgørelse for
142
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
projekter, der er omfattet af direktivets bilag II. Det følger bl.a. heraf, at
bygherren skal fremlægge oplysninger om projektets karakteristika og dets
forventede væsentlige indvirkninger på miljøet. En detaljeret oversigt over,
hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge, følger af direktivets bilag
II.A. Bygherren skal, hvis det er relevant, tage hensyn til de tilgængelige
resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er
foretaget i medfør af anden EU-lovgivning end VVM-direktivet.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 c,
stk. 1,
således, at
Banedanmarks ansøgning efter § 38 b, stk. 3, for et projekt, der er opført
på lovens bilag 2, skal indeholde oplysninger om projektets karakteristika
og dets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. lovens bilag 2 a,
og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger
på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevant for
det konkrete projekt.
Transport- og Boligministeriets vurderer ikke, at lovforslagets § 2, nr. 13,
ændrer kravene til, hvilke oplysninger Banedanmark skal fremlægge ved
ansøgning om screeningsafgørelse. Den foreslåede ændring vil derfor
alene indebære en sproglig præcisering af, at Banedanmarks ansøgning om
en screeningsafgørelse efter § 38 b, stk. 3, bl.a. skal indeholde oplysninger
om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige indvirkninger
på miljøet, jf. lovens bilag 2 a. De mindsteoplysninger, som skal indgå i
Banedanmarks ansøgning om screeningsafgørelse følger således fortsat af
lovens bilag 2 a. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionens
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 4, stk. 4, ikke angiver, at bygherren skal fremlægge oplysninger om
projektets karakteristika.
Til nr. 14
Det følger af jernbanelovens § 38 c, stk. 2, at ved ansøgning efter
jernbanelovens § 38 c, stk. 1, kan Banedanmark fremlægge en beskrivelse
af særkender ved projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet
for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet.
143
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Jernbanelovens § 38 c, stk. 2, beskriver de muligheder, som Banedanmark
har for yderligere at begrunde, at det konkrete screeningspligtige projekt,
ikke forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.
Banedanmark har ikke pligt til at fremlægge oplysningerne, da det alene er
en mulighed for styrelsen til at supplere ansøgningen. Der er således ikke
tale om foranstaltninger, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) kan stille som vilkår for en afgørelse om, at
projektet ikke er miljøkonsekvensvurderingspligtigt.
Banedanmark kan i medfør af bestemmelsen vælge at fremlægge en
beskrivelse af særkender ved projektet eller en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad
der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Ligeledes kan Banedanmark vælge at fremlægge beskrivelse af både
særkender ved projektet og en beskrivelse af foranstaltninger, der
påtænkes truffet.
Hvor Banedanmarks bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab,
kan selskabet fremlægge oplysningerne i stedet for Banedanmark.
Jernbanelovens § 38 c, stk. 1, finder både anvendelse ved projekter, der
tillades efter den administrative procedure og projekter, der skal vedtages
ved anlægslov.
Jernbanelovens § 38 c implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 4,
samt direktivets bilag II.A.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 c,
stk. 2,
således, at ved
ansøgning efter jernbanelovens § 38 c, stk. 1, kan Banedanmark
fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet og, hvis relevant, en
beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at
Banedanmarks ansøgning om en screeningsafgørelse efter § 38 b, stk. 3,
bl.a. kan indeholde både en beskrivelse af særkender ved projektet og en
beskrivelse af foranstaltninger, der påtænkes truffet. Der er således tale om
en videreførelse af gældende ret.
144
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 4, da der heraf følger, at bygherren kan fremlægge
en beskrivelse af særkender ved projektet og/eller af de foranstaltninger,
der påtænkes truffet.
Til nr. 15
Det følger af jernbanelovens § 38 d, stk. 1, 1. pkt., at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse
om, hvorvidt et projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af krav om
tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer i
medfør af bestemmelsen screeningsafgørelse om, hvorvidt et konkret
statsligt jernbaneanlægsprojekt er omfattet af krav om administrativ
tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 2, jf. § 38 j, stk. 1, eller af krav om
tilladelse ved vedtagelse af anlægslov, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 3,
idet det konkrete projekt kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet på grund af projektets art, dimensioner eller placering. Ved
vurderingen skal Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) tage hensyn til kriterierne i jernbanelovens bilag 3, jf. § 38
d, stk. 1, 2. pkt., og resultaterne af høring af berørte myndigheder, jf. § 38
d, stk. 3.
Screeningsproceduren skal gennemføres effektivt og gennemskueligt for
Banedanmark og offentligheden, jf. 2014-VVM-direktivets betragtning nr.
29, 1. og 2. pkt.
Ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
vurdering af, hvorvidt et projekt er miljøkonsekvensvurderingspligtigt skal
styrelsen inddrage kriterierne i jernbanelovens bilag 3, som omfatter
projektets karakteristika, herunder bl.a. projektets dimensioner og
udformninger, kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte
projekter, forurening og gener, risikoen for større ulykker og risikoen for
menneskers sundhed. Kriterierne omfatter også projektets placering,
herunder den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan
forventes at blive berørt af projektet. Det omfatter arten af og kendetegn
ved den potentielle indvirkning på miljøet, herunder bl.a. indvirkningens
størrelsesorden og rumlig udstrækning, art, grænseoverskridende karakter,
intensitet og kompleksitet m.v.
145
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Jernbanelovens § 38 d implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 2, 3
og 5 samt direktivets bilag III.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 d,
stk. 1, 1. pkt.,
således, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et
projekt, der er opført på bilag 2, bl.a. på grund af dets art, dimensioner
eller placering, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3,
på grundlag af oplysningerne i ansøgningen, jf. § 38 c.
Den foreslåede ændring vil indebære en sproglig præcisering af, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen træffer screeningsafgørelse om, hvorvidt et
konkret statsligt jernbaneanlægsprojekt er omfattet af krav om
administrativ tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 2, jf. § 38 j, eller af
krav om tilladelse ved vedtagelse af anlægslov, jf. jernbanelovens § 38 a,
stk. 3, idet det konkrete projekt kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet på grund af projektets art, dimensioner eller
placering. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 4, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, stk. 1. Det
bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen i åbningsskrivelsen
påpeger, at det efter Kommissionen vurdering, er i strid med direktivet, at
bestemmelser, der implementerer artikel 2, stk. 1, ikke henviser til
projekternes art, dimensioner eller placering.
Til nr. 16
På baggrund af forslaget om at nyaffatte jernbanelovens § 38 h, så
bestemmelsen fremover indeholder alle bestemmelser om høringer m.v., jf.
lovforslagets § 2, nr. 27, foreslås det at ophæve jernbanelovens §§ 38 d,
stk. 3 og 4.
Til nr. 17
Det følger af jernbanelovens § 38 e, stk. 1, at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal træffe screeningsafgørelse
efter § 38 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor
Banedanmark har fremlagt alle de oplysninger, der kræves efter § 38 c,
stk. 1, jf. dog stk. 2.
146
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige forhold ved projektets art,
kompleksitet, placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) forlænge fristen til at træffe
screeningsafgørelse. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) underretter skriftligt Banedanmark om årsagerne til
forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse, jf. jernbanelovens
§ 38 e, stk. 2.
Kun i særlige konkrete tilfælde kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) overskride tidsfristen på 90 dage. Særlige
tilfælde kan f.eks. være, at projektet anlægges nær et Natura 2000-område
eller har grænseoverskridende påvirkning af miljøet i en anden stat.
Jernbanelovens § 38 e implementerer VVM-direktivets artikel 4, stk. 6.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38
e, stk. 2, 1. pkt.,
således, at i
særlige tilfælde, f.eks. med hensyn til projektets art, kompleksitet,
placering eller dimensioner, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
forlænge fristen til at træffe afgørelse.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af at særlige tilfælde
f.eks. kan opstå med hensyn til projektets art, kompleksitet, placering eller
dimensioner, hvilket vil sikre en direktivnær implementering af ordlyden
af VVM-direktivets artikel 4, stk. 6. Opregningen i bestemmelsen er ikke
udtømmende og særlige tilfælde kan således opstå med hensyn til andre
faktorer end de i bestemmelsen nævnte.
Til nr. 18
Det følger af jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 1. pkt., at Banedanmark forud
for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 g, kan anmode
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) om at
afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger,
som skal fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal være
(scopingudtalelse). Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til Banedanmarks
oplysninger om projektets særlige karakteristika, herunder dets placering
og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet, jf.
jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 2. pkt. Udtalelsen skal endvidere tage
behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget efter stk. 2,
jf. jernbanelovens § 38 f, stk. 1, 3. pkt.
147
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Scopingfasen indledes således ved Banedanmarks anmodning herom.
Muligheden for at anmode om en scopingudtalelse fra Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) gælder for de
projekter, der er omfattet af jernbanelovens § 38 a, dvs. både statslige
jernbaneanlægsprojekter, der skal administrativt tillades af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter,
hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en
administrativ tilladelse.
Scopingudtalelsen vedrører afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens
indhold, og er en hjælp til Banedanmark med henblik på, at indholdet i
rapporten relaterer sig til de emner, som vedrører projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet.
Jernbanelovens § 38 f, stk. 1, finder som anført ovenfor, ligeledes
anvendelse ved de projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved
vedtagelse af en anlægslov. Ved sådanne projekter kan Banedanmark
således ligeledes anmode om en scopingudtalelse. Muligheden for
anmodning om en scopingudtalelse anvendes dog sjældent ved
anlægslovsprojekter.
Hvor Banedanmarks bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab,
kan selskabet anmode Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) om udtalelsen.
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens) scopingudtalelse ikke er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand.
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5, stk. 2.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38
f, stk. 1, 2. pkt.
således, at
udtalelsen skal tage hensyn til Banedanmarks fremlagte oplysninger,
herunder navnlig oplysninger om projektets særlige karakteristika,
herunder dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede
indvirkning på miljøet.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af bestemmelsens
indhold om, at scopingudtalelsen skal tage hensyn til de oplysninger som
Banedanmark har fremlagt, og der er således tale om videreførelse af
148
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
gældende ret. Ændringen vil sikre en direktivnær implementering af
ordlyden af VVM-direktivets artikel 5, stk. 2.
Til nr. 19
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse
af jernbanelovens §§ 38 f, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 20, og
nyaffattelse af jernbanelovens § 38 h, så bestemmelsen fremover
indeholder alle bestemmelser om høringer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr.
27.
Til nr. 20
På baggrund af forslaget om at nyaffatte jernbanelovens § 38 h, så
bestemmelsen fremover indeholder alle bestemmelser om høringer m.v., jf.
lovforslagets § 2, nr. 27, foreslås det at ophæve jernbanelovens §§ 38 f,
stk. 2 og 3.
Til nr. 21
Det følger af jernbanelovens § 38 g, stk. 1, 1. pkt., at Banedanmark
udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af §
38 a. Kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten er fastsat ved
jernbanelovens § 38 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-7.
Banedanmark skal udfærdige en miljøkonsekvensrapport for de projekter,
der er omfattet af jernbanelovens § 38 a, dvs. både statslige
jernbaneanlægsprojekter, der skal have en administrativ tilladelse af
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de
projekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for
en administrativ tilladelse.
Jernbanelovens § 38 g implementerer VVM-direktivets artikel 3 og artikel
5, stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt direktivets bilag IV.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 4 i jernbanelovens § 38 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.
Ændringen vil indebære en præcisering af, at Banedanmark kun skal
udfærdige
en
miljøkonsekvensrapport
for
statslige
jernbaneanlægsprojekter, der skal have en administrativ tilladelse af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt de projekter, hvor Folketingets
149
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en administrativ tilladelse, jf.
jernbanelovens § 38 a, stk. 1-3.
Kravet om, at Banedanmark skal udfærdige en miljøkonsekvensrapport i
overensstemmelse med jernbanelovens § 38 g finder således ikke
anvendelse for statslige jernbaneanlægsprojekter omfattet af
fritagelsesmuligheden i den foreslåede § 38 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2,
nr. 9.
Til nr. 22
Det følger af jernbanelovens § 38 g, stk. 1, 1. pkt., at Banedanmark
udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af §
38 a. Kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten er fastsat ved
jernbanelovens § 38 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-7.
I jernbanelovens § 38 g, stk. 2, nr. 1-6, er fastsat, hvad
miljøkonsekvensrapporten mindst skal omfatte. I bestemmelsen fastsættes
minimumskrav til miljøkonsekvensrapportens indhold i overensstemmelse
med de krav, som fremgår af VVM-direktivets artikel 5, stk. 1. Der er tale
om minimumskrav til indholdet af miljøkonsekvensrapporten, hvilket
understreges af § 38 g, stk. 2, nr. 6, hvorefter oplysningerne i
jernbanelovens bilag 4 skal inddrages i rapporten, såfremt de er
nødvendige for at beskrive og afspejle det konkrete projekts indvirkning på
miljøet.
Det fremgår af jernbanelovens § 38 g, stk. 2, nr. 3, at
miljøkonsekvensrapporten bl.a. mindst skal omfatte en beskrivelse af
projektets særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere forventede
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. I praksis kan
miljøkonsekvensrapporten indeholde både en beskrivelse af projektets
særkender samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet.
Jernbanelovens § 38 g implementerer VVM-direktivets artikel 3 og artikel
5, stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt direktivets bilag IV.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38
g, stk. 2, nr. 3,
således, at
miljøkonsekvensrapporten bl.a. mindst skal omfatte en beskrivelse af
projektets særkender og, hvis relevant, en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge, begrænse
150
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
eller om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. Ændringen er en sproglig præcisering, som vil sikre, at der ikke
er tvivl om at miljøkonsekvensrapporten skal omfatte både en beskrivelse
af projektets særkender og, hvis relevant, en beskrivelse af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet. Der er således tale om videreførelse
af gældende ret.
Formuleringen af den nuværende bestemmelse, hvori står »eller« er
uhensigtsmæssig, da den giver indtryk af, at miljøkonsekvensrapporten
alene skal indeholde enten en beskrivelse af projektets særkender eller en
beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet. Det bemærkes i
den forbindelse, at i VVM-direktivets artikel 5, stk. 1, litra c, som
bestemmelsen implementerer, står angivet »og/eller«.
Til nr. 23
De indholdsmæssige krav til miljøkonsekvensrapporten, som
Banedanmark skal udfærdige, følger af jernbanelovens § 38 g.
Jernbanelovens § 38 g implementerer VVM-direktivets artikel 3 og artikel
5, stk. 1 og 3, litra b, og stk. 4, samt direktivets bilag IV.
Af direktivets artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, 1. pkt., følger bl.a., at
miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med rimelig
kan kræves for, at der kan nås frem til en begrundet konklusion om
projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til
gældende viden og vurderingsmetoder.
I åbningsskrivelsen påpeger Kommissionen, at bestemmelsen i
miljøvurderingsloven, hvori direktivets artikel 5, stk. 1, er implementeret,
ikke nævner indholdet af artikel 5, 2. afsnit, 1. pkt., jf. ovenfor, hvilket
Kommissionen ikke finder, at være i overensstemmelse med direktivet.
På baggrund heraf foreslås indsat som § 38 g,
stk. 4,
at
miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå
frem til den begrundede konklusion om projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændige vurdering
151
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysninger
(den begrundede konklusion) allerede i dag følger af den almindelige
forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er således en
præcisering af, at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de
oplysninger, der med rimelighed kan kræves for, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklusion om projektets
væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er herved foretaget en
sammenkædning med begrebet »begrundede konklusion«, som ved
lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås indarbejdet i jernbaneloven. Der er således
tale om videreførelse af gældende ret.
Ligeledes foreslås indsat som jernbanelovens § 38 g,
stk. 5,
at ved
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
miljøkonsekvensrapporten indeholde de oplysninger, der med rimelighed
kan kræves for, at Banedanmark kan nå frem til den begrundede
konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der
tages hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder. Der er ligeledes
tale om videreførelse af gældende ret, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 24
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 4 og 5 i jernbanelovens § 38 g, jf. lovforslagets § 2,
nr. 23.
Til nr. 25
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 1, 1. pkt., at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 38 a, stk. 1
og 2, opfylder kravene i jernbanelovens § 38 g.
Gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten skal ske, når Banedanmark
har sendt rapporten til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) og inden denne sendes i høring, jf. § 38 h, stk. 2.
152
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan om
nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Banedanmark til
opfyldelse af de krav, der følger af § 38 g, stk. 2, og bilag 4, jf. § 38 h, stk.
1, 2. pkt.
Selvom Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
har afgivet en scopingudtalelse efter jernbanelovens § 38 f, stk. 1, og den
fremlagte miljøkonsekvensrapport inddrager og beskriver de ønskede
oplysninger, kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) indhente supplerende oplysninger fra Banedanmark eller
foranstalte egne undersøgelser. Omfanget og indholdet af de supplerende
oplysninger og eventuelle undersøgelser sker med henblik på opfyldelse af
relevante krav i jernbanelovens bilag 4 samt med henblik på at træffe
afgørelse efter Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, hvorefter Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) meddeler
administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten, jf. § 38 h, stk. 1, 3.
pkt.
Jernbanelovens § 38 h implementerer VVM-direktivets artikel 5, stk. 3,
litra b og c, samt artikel 6, stk. 1, 2, 3, 4, 6 og 7.
Ved projekter, der skal vedtages ved anlægslov, sikrer Banedanmark i
praksis, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i jernbanelovens §
38 g samt at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge rapporten. Disse pligter følger dog ikke direkte
af jernbanelovens bestemmelser.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 g,
stk. 10,
at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de projekter,
der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i stk. 1-4 og 6-9.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan om nødvendigt indhente yderligere
oplysninger fra Banedanmark til opfyldelse af de krav, der følger af stk. 2
og bilag 4, som er direkte relevante for, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan nå frem til den begrundede konklusion om et projekts
væsentlige indvirkninger på miljøet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.
153
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens
gennemgang
af
om
miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i jernbanelovens § 38 g, stk.
1-4 og 6-9, skal ske, når Banedanmark har sendt rapporten til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen og inden denne sendes i høring i medfør af den
foreslåede jernbanelovens § 38 h, stk. 6, jf. den foreslåede jernbanelovens
§ 38 g, stk. 10, 1. pkt.
For at sikre en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 5, stk. 3, litra c, fremgår af forslaget til jernbanelovens §
38 g, stk. 10, 2. pkt., at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indhente
yderligere oplysninger fra Banedanmark, som er direkte relevante for, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan nå frem til styrelsens begrundede
konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændige vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt indhente evt. supplerende
oplysninger (den begrundede konklusion) allerede i dag følger af den
almindelige forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er
således en præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan
indhente yderligere oplysninger fra Banedanmark, med henblik på at nå
frem styrelsens begrundede konklusion om et projekts væsentlige
indvirkninger på miljøet. Der er tale om videreførelse af gældende ret.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal desuden sikre, at styrelsen har eller
efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten, jf. den foreslåede jernbanelovens § 38 g, stk.
10, 3. pkt. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 g,
stk. 11,
at ved projekter, hvor
der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Banedanmark sikre, at
miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i stk. 1-3 og 5-9.
Banedanmark skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til
tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.
154
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og
ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 26
Det følger af jernbanelovens § 38 g, stk. 8, at myndigheder skal stille
relevante
oplysninger
til
brug
for
udarbejdelse
af
miljøkonsekvensrapporten til rådighed for Banedanmark efter anmodning
fra Banedanmark.
Kravet om at myndigheder skal stille relevante oplysninger til rådighed
følger ligeledes af forvaltningsrettens almindelige regler, og
jernbanelovens § 38 g, stk. 8, ændrer ikke heri.
Bestemmelsen
finder
anvendelse
for
både
statslige
jernbaneanlægsprojekter, der skal have en administrativ tilladelse af
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de
projekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for
en administrativ tilladelse.
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5, stk. 4.
Endvidere har Banedanmark adgang til Danmarks Miljøportal, som er en
platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, der sikrer, at
data kan deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og
virksomheder. Miljøportalen understøtter den digitale miljøforvaltning og
skaber rammerne for en effektiv håndtering af miljøopgaverne i Danmark.
Det foreslås at ændre
§ 38 g, stk. 8,
der bliver til stk. 12, således, at
myndigheder skal stille relevante oplysninger, jf. navnlig stk. 7 og 8, til
brug for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådighed for
Banedanmark efter anmodning fra Banedanmark.
Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering af at det navnlig er
oplysningerne nævnt i jernbanelovens § 38 g, stk. 7 og 8, som
myndighederne skal stille til rådighed for Banedanmark efter anmodning.
155
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ændringen vil sikre en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 5, stk. 4.
Det er således navnlig oplysninger, som på en passende måde påviser og
beskriver og indeholder en vurdering af projektets væsentlige direkte og
indirekte virkninger på
1) befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper,
der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet),
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskabet og
5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.
Samt oplysninger om de forventede virkninger af projektets sårbarhed over
for risici for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for det
pågældende projekt.
Det er tale om en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 27
Det foreslås, at indsætte »Høringer m.v.« som
overskrift
før
jernbanelovens § 38 h, da bestemmelsen foreslås nyaffattet, således at
denne indeholder alle bestemmelser om høringer m.v., jf. nedenfor.
Til § 38 h, stk. 1-3
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 6, hvilke oplysninger der skal
stilles til rådighed for offentligheden og de berørte myndigheder med
henblik på gennemførelse af høringer efter jernbanelovens § 38 h, stk. 2 og
3. Oplysningerne skal således stilles til rådighed med henblik på høringer
af berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,
ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse, jf. § 38 h, stk. 2, og høringer af
berørte myndigheder over miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger før der vedtages en anlægslov for et projekt, jf.
jernbanelovens § 38 h, stk. 3.
Oplysningerne skal omfatte en angivelse af, hvortil kommentarer eller
spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for
156
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål, jf. jernbanelovens § 38 h,
stk. 6, nr. 1. I praksis betyder det, at det i udgangspunktet skal fremgå af
høringen, at bemærkninger eller spørgsmål i forbindelse med høringen,
kan rettes til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) for projekter, hvor der gives administrativ tilladelse, og til
Banedanmark, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Det følger af § 38 h, stk. 6, nr. 2, at oplysningerne skal omfatte
oplysninger om karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til
afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal
træffes. I praksis betyder det, at det skal fremgå, at der efter høringen skal
træffes en administrativ afgørelse i henhold til jernbanelovens regler
herom, eller at projektet vedtages ved anlægslov.
Det følger af § 38 h, stk. 6, nr. 3, at oplysningerne skal omfatte, hvorvidt
de miljøoplysninger, der er indhentet af Banedanmark eller Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) til brug for sagens
behandling, er til rådighed for offentligheden.
Det følger af § 38 h, stk. 6, nr. 4, at oplysningerne skal omfatte, hvor og
hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed. I praksis betyder det, at
det vil fremgå, at oplysningerne offentliggøres på Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) hjemmeside,
Banedanmarks hjemmeside samt Høringsportalen.dk eller i øvrigt i
overensstemmelse med de regler, der fastsættes om elektronisk adgang til
oplysninger herom, jf. jernbanelovens § 38 p.
Det følger desuden af § 38 h, stk. 6, nr. 5, at oplysningerne skal omfatte,
hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens
deltagelse i miljøkonsekvensvurdering.
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) herudover sender miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen
og eventuelle supplerende oplysninger til berørte myndigheder og
offentligheden med henblik på høring efter § 38 h, stk. 2, ved projekter,
der følger den administrative procedure. Banedanmark sender ligeledes
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger til
berørte myndigheder med henblik på høring efter § 38 h, stk. 3, for
projekter, der skal vedtages ved anlægslov. Ligeledes er det fast praksis, at
offentligheden høres ved projekter, der skal vedtages ved anlægslov,
selvom der ikke er krav herom i jernbaneloven.
157
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
I praksis fremsendes oplysningerne til de berørte myndigheder og
offentligheden eller stilles til rådighed på Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) eller Banedanmarks hjemmeside.
Materialet stilles til rådighed på hjemmesiderne med henblik på evt.
bemærkninger og kommentarer fra enhver myndighed og person m.v.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h,
stk. 1,
således, at for at
sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, jf. § 38 a, stk. 1, og 2, skal
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og
senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives, stille
oplysningerne nævnt i stk. 2, til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder.
Oplysningerne som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille til
rådighed efter den foreslåede § 38 h, stk. 1, er oplistet i den foreslåede § 38
h,
stk. 2.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 1,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det første skal stille ansøgningen om
tilladelse til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille
Banedanmarks ansøgning om tilladelse til et konkret projekt til rådighed
for både offentligheden og berørte myndigheder.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 2,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det andet skal stille oplysninger om, at
projektet er underkastet en miljøkonsekvensvurdering, og hvis relevant, at
§ 38 i finder anvendelse, til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at et konkret projekt skal
miljøkonsekvensvurderes samt oplyse, hvis der er tale om et projekt med
grænseoverskridende indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf.
jernbanelovens § 38 i.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 3,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det tredje skal stille oplysninger om, at
158
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
styrelsen skal træffe administrativ afgørelse, jf. § 38 j, stk. 1, til rådighed
for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at styrelsen skal træffe
administrativ afgørelse efter Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, om et konkret
projekt, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 4,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det fjerde skal stille oplysninger om
karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant
foreligger, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder, om at der bl.a. efter høring skal
træffes en administrativ afgørelse i henhold til jernbanelovens regler
herom, eller at projektet vedtages ved anlægslov.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 5,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det femte skal stille oplysninger om hvorfra
der kan indhentes relevante oplysninger, hvortil bemærkninger eller
spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for
fremsendelse af bemærkninger og spørgsmål, til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at relevante oplysninger, hvis
disse endnu ikke er stillet til rådighed, kan indhentes fra Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen og evt. Banedanmark samt at bemærkninger eller
spørgsmål kan rettes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Styrelsen skal
ligeledes oplyse om evt. tidsfrister for fremsendelse af sådanne
bemærkninger eller spørgsmål. Disse frister vil som udgangspunkt følge de
frister, som styrelsen fastsætter for høringer vedrørende det konkrete
projekt i medfør af de foreslåede jernbanelovens § 38 h, stk. 4-8.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 6,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det sjette skal stille oplysninger om hvorvidt
de miljøoplysninger, der er indhentet af Banedanmark eller Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen til brug for sagens behandling, er til rådighed for
offentligheden, til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
159
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 7,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det syvende skal stille oplysninger om
hvornår, hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed, til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse
offentligheden og berørte myndigheder om, at oplysningerne
offentliggøres på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside eller i
øvrigt i overensstemmelse med de regler, der fastsættes om elektronisk
adgang til oplysninger herom, jf. jernbanelovens § 38 p. Ligeledes skal
oplyses, hvornår oplysningerne offentliggøres f.eks. på styrelsens
hjemmeside.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 8,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det ottende skal stille oplysninger om hvilke
foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen, til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal oplyse om der er
f.eks. er afholdt borgermøder, oprettet borgergrupper, annonceret i aviser
eller på anden måde sikret offentlighedens deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af et konkret projekt.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 9,
at Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen
for
det
niende
skal
stille
miljøkonsekvensrapporten, jf. § 38 g, udtalelsen om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold, jf. § 38 f, og resultatet af høringer, jf.
§ 38 h, stk. 4, til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Det vil betyde, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal stille
miljøkonsekvensrapporten,
udtalelsen
om
afgrænsning
af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scopingudtalelsen) og resultatet af de
høringer, der er foretaget af berørte myndigheder i forbindelse med
udarbejdelse af scopingudtalelsen for et konkret projekt til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder. Det bemærkes, at scopingudtalelse
og resultatet af høringer i forbindelse hermed, alene kan stilles til rådighed,
hvis der for det konkrete projekt er udarbejdet en scopingudtalelse. Det er
frivilligt for Banedanmark at vælge hvorvidt styrelsen forud for
160
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten vil have en scopingudtalelse fra
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. jernbanelovens § 38 f, stk. 1.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 2,
nr. 10,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen for det tiende skal stille eventuelle supplerende
oplysninger, herunder miljøoplysninger, rapporter og anbefalinger m.v. til
rådighed for offentligheden og berørte myndigheder.
Eventuelle supplerende oplysninger er bl.a. oplysninger indhentet fra
Banedanmark i medfør af den foreslåede jernbanelovens § 38 g, stk. 10, 2.
pkt. De vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, samt øvrige miljøoplysninger, som har relevans
for den afgørelse om administrativ tilladelse, som Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal træffe, skal ligeledes stilles til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder. Denne forpligtelse følger bl.a. af
VVM-direktivets artikel 6, stk. 3. Miljøoplysningerne skal stilles til
rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og
om
ophævelse
af
Rådets
direktiv
90/313/EØF
(herefter
miljøoplysningsdirektivet).
De foreslåede bestemmelser i jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og 2, vil som
udgangspunkt alene finde anvendelse for projekter, der skal følge den
administrative procedure, jf. jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h,
stk. 3,
således, at for at
sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive deltagelse i
miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, skal Banedanmark tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og
senest, så snart oplysningerne med rimelig kan gives, stille oplysningerne
nævnt i stk. 2, nr. 2 og 4-10 til rådighed for offentligheden og berørte
myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse i jernbanelovens § 38 h, stk. 3, vil finde
anvendelse for projekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov,
træder i stedet for en administrativ tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 a, stk.
3.
De oplysninger, som Banedanmark skal stille til rådighed for
offentligheden og berørte myndigheder er nævnt i den foreslåede
jernbanelovens § 38 h, stk. 2, nr. 2 og 4-10. Der henvises til
161
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
gennemgangen heraf ovenfor. Banedanmark skal ikke stille oplysningerne
nævnt i § 38 h, stk. 2, nr. 1 og 3, til rådighed, da der ikke indgives
ansøgning for projekter, der skal vedtages ved anlægslov, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10, og da der ikke kræves administrativ tilladelse til sådanne
projekter, da Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet herfor.
Det er hensigten med den foreslåede ændring af jernbanelovens § 38 h, stk.
1-3, at de oplistede oplysninger skal stilles til rådighed for henholdsvis
offentligheden og berørte myndigheder på en central elektronisk portal
eller let tilgængeligt adgangssted på det rette administrative niveau, f.eks.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og Banedanmarks hjemmesider. Den
nærmere placering af oplysningerne vil blive fastlagt nærmere i en
bekendtgørelse i medfør af jernbanelovens § 38 p.
I følge de foreslåede ændringer, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og
Banedanmark stille oplysningerne om konkrete projekter til rådighed for
offentligheden
og
berørte
myndigheder
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen af projektet og senest, så snart oplysningerne
med rimelighed kan gives. Det er hensigten hermed, at oplysningerne
stilles til rådighed løbende af henholdsvis Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen og Banedanmark, når disse oplysninger er til rådighed for
styrelserne. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor dette dog ikke er
hensigtsmæssigt for det konkrete projekt. Oplysningerne skal senest stilles
til rådighed før høring i medfør af jernbanelovens § 38 h, stk. 4-8, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 4-8.
Dette vil sikre offentlighedens og berørte myndigheders effektive
deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen af de konkrete projekter.
Kravene om at stille de nævnte oplysninger til rådighed for offentligheden
og berørte myndigheder skal ses i sammenhæng med kravene om, at
foretage høring af offentligheden og berørte myndigheder som led i
miljøkonsekvensvurderingen, jf. de forslåede § 38 h, stk. 4-8. Ved høring
af særligt berørte myndigheder, men også offentligheden, vil det være
muligt at henvise til, at de nævnte oplysninger kan findes på en central
elektronisk portal, f.eks. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ved »offentligheden« forstås en eller flere fysiske eller juridiske personer
eller foreninger, organisationer eller grupper, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Ved »berørt myndighed« forstås en myndighed, som på grund af dens
specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan forventes
162
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
at blive berørt af et statsligt jernbaneanlægs indvirkning på miljøet, jf.
jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 3.
Den foreslåede ændring af jernbanelovens § 38 h, stk. 1-3, om at
specifikke oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden og
berørte myndigheder sikrer en direktivnær implementering af VVM-
direktivets artikel 6, stk. 1, 2, 3 og 4. Det er Transport- og
Boligministeriets vurdering, at begrebet »berørt myndighed«, jf.
jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 3, i princippet er omfattet af begrebet
»offentligheden«, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det er eksplicit angivet i de
foreslåede bestemmelser, at oplysningerne skal stilles til rådighed for både
offentligheden og berørte myndigheder for at tydeliggøre at disse i
princippet skal være offentligt tilgængelige for alle myndigheder og
personer m.v., herunder berørte myndigheder.
Det bemærkes endeligt, at Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at
en bestemmelsen hvori bl.a. artikel 6, stk. 2, implementeres, skal afspejle
kravet om at offentligheden informeres på et tidligt tidspunkt og senest, så
snart oplysningerne med rimelighed kan gives samt at artiklen er et
redskab til at informere og inddrage offentligheden i de offentlige
høringsprocedurer.
Til § 38 h, stk. 4
Det følger af jernbanelovens § 38 d, stk. 3, at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden der træffes afgørelse efter § 38 d, stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en
passende frist for høring, som giver myndigheden mulighed for at
forberede sig og opnå reel deltagelse i processen.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
træffer screeningsafgørelse efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1, skal
styrelsen således høre berørte myndigheder. Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal fastsætte en passende frist for
høringen, som giver de berørte myndigheder mulighed for at forberede sig
og opnå reel deltagelse i processen.
En passende frist betyder i den forbindelse, at styrelsen skal tage hensyn til
projektets kompleksitet, når fristen fastsættes. Jo mere komplekst et
projekt er, desto længere skal fristen være. Fristen skal ligeledes fastsættes
163
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
således, at styrelsen som udgangspunkt kan træffe afgørelse indenfor 90
dage, jf. kravene i jernbanelovens § 38 e, stk. 1.
De berørte myndigheder høres på baggrund af ansøgningsmaterialet,
herunder selve ansøgningen med evt. tilhørende bilag samt evt. yderligere
indhentede oplysninger fra Banedanmark til sagen. Ansøgningsmaterialet
fremsendes til de berørte myndigheder. Desuden lægges materialet på
Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens)
hjemmeside, hvor det er offentligt tilgængeligt.
Høringsfristen er almindeligvis 30 dage.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden skal høres før
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer
screeningsafgørelse. Det forudsættes dog, at de almindelige
forvaltningsretlige principper om partshøring, som bl.a. også fremgår
direkte af forvaltningsloven, af væsentligt og individuelt berørte lodsejere,
dvs. de lodsejere, der bliver berørt af projektet, f.eks. fordi projektet
anlægges i nær tilknytning til lodsejerens ejendom, fortsat vil skulle
iagttages af Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen). Dette følger af den almindelige forpligtelse, som
offentlige myndigheder har til oplysning af sagen. Det bemærkes i den
forbindelse, at det følger af 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 29,
sidste pkt., at det anses for at være i overensstemmelse med god
forvaltningsskik at tage hensyn til uopfordrede kommentarer, der måtte
være modtaget fra andre kilder, f.eks. medlemmer af offentligheden eller
offentlige myndigheder, også selvom der ikke kræves nogen formel høring
i screeningsfasen. Der henvises her til andre myndigheder end de berørte
myndigheder, som skal høres, jf. ovenfor. Pligten til at foretage
partshøring af bygherren, Banedanmark, gælder med de modifikationer,
der følger af, at det er bygherren, der har ansøgt om projektet og som
udgangspunkt derfor vil være bekendt med sagens oplysning.
De lodsejere, der skal partshøres, jf. ovenfor, identificeres dels ved, at
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) spørger
bygherren, Banedanmark, hvilke lodsejere der bliver direkte berørt af
projektet og dels ved at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) undersøger projektets placering i kortmaterialet samt ved
en vurdering af projektets påvirkning af omgivelserne. Når de relevante
lodsejere er identificeret, fremsendes ansøgningsmaterialet til disse.
164
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Høringsfristen fastsættes som minimum til 14 dage, men i praksis
anvendes almindeligvis en høringsfrist på 30 dage.
Som anført ovenfor offentliggøres ansøgningsmaterialet ligeledes på
styrelsens hjemmeside. På baggrund heraf kan andre end berørte
myndigheder og de ovenfor nævnte lodsejere ligeledes komme med
bemærkninger til materialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang styrelsen modtager sådanne.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h,
stk. 4,
således, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder,
inden styrelsen træffer screeningsafgørelse efter § 38 d, stk. 1. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
jernbanelovens § 38 d, stk. 3. Bestemmelsen om høring af berørte
myndigheder før der træffes screeningsafgørelse rykkes til den foreslåede
jernbanelovens § 38 h, stk. 4, da det vurderes hensigtsmæssigt at samle
alle høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale høringer, i en
samlet høringsbestemmelse. Der er således tale om en videreførelse af
gældende ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som giver myndigheden
mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. En
passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal fastsættes en rimelig
frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder inden
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer screeningsafgørelse efter
jernbanelovens § 38 d, stk. 1, skal styrelsen således tage hensyn til bl.a.
projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen
være længere, desto mere komplekst et projekt er. Fristen skal ligeledes
fastsættes således, at styrelsen som udgangspunkt kan træffe
screeningsafgørelse indenfor 90 dage, jf. jernbanelovens § 38 e, stk. 1.
Til § 38 h, stk. 5
165
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det følger af jernbanelovens § 38 f, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal høre berørte myndigheder,
inden
styrelsen
afgiver
udtalelse
om
afgrænsning
af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) efter § 38 f, stk. 1. Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) fastsætter en
frist på 14 dage. Styrelsen kan fravige fristen, såfremt der foreligger
særlige omstændigheder.
Før Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
afgiver en udtalelse efter jernbanelovens § 38 f, stk. 1, skal styrelsen
således høre berørte myndigheder. Det er hensigten at berørte
myndigheder ved høringen skal have lejlighed til, at udtale sig om
projektet, herunder om, hvor omfattende og detaljeret de berørte
myndigheder finder, at de oplysninger, som skal fremlægges i
miljøkonsekvensrapporten skal være.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
udarbejder et udkast til scopingudtalelse evt. med bistand fra en ekstern
rådgiver. Udkastet sendes i høring hos berørte myndigheder.
Muligheden for at anmode om en scopingudtalelse fra Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) gælder for de
projekter, der er omfattet af jernbanelovens § 38 a, dvs. både statslige
jernbaneanlægsprojekter, der skal administrativt tillades af Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) samt de projekter,
hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov træder i stedet for en
administrativ tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 f, stk. 1. Muligheden
anvendes dog sjældent ved anlægslovsprojekter.
Jernbanelovens § 38 f, stk. 2, implementerer VVM-direktivets artikel 5,
stk. 2, 2. pkt.
Der er ikke krav i VVM-direktivet om, at offentligheden høres før Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) afgiver en
udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
(scoping). Men i forbindelse med høring af de berørte myndigheder, jf.
ovenfor, offentliggøres udkast til scopingudtalelse tilsvarende på Trafik-
og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) hjemmeside.
På baggrund heraf kan andre end berørte myndigheder ligeledes komme
med bemærkninger til materialet. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
166
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Bygge- og Boligstyrelsen) tager hensyn til uopfordrede bemærkninger og
kommentarer i det omfang styrelsen modtager sådanne.
Selvom Banedanmark almindeligvis ikke anmoder Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) om en
scopingudtalelse ved projekter, der tillades ved anlægslov, er det dog
sædvanlig praksis, at Banedanmark afholder idefasehøringer, hvor
offentligheden inddrages i forbindelse med projekteringen af styrelsens
projekter, f.eks. afholder borgermøder og lignende. Sådanne
idefasehøringer, giver som udgangspunkt offentligheden lejlighed til at
forholde sig til og komme med idéer og forslag til et planlagt statsligt
jernbaneprojekt.
Trafik- og Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping)
er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h,
stk. 5,
således, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder,
inden styrelsen afgiver udtalelse efter § 38 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for høringen, som giver
myndigheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
jernbanelovens § 38 f, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte
myndigheder før der afgives udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapporten (scoping) rykkes til den foreslåede
jernbanelovens § 38 h, stk. 4, da det vurderes hensigtsmæssigt at samle
alle høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale høringer, i en
samlet høringsbestemmelse.
Selvom der ikke er krav i VVM-direktivet om, at offentligheden skal høres
før Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgiver en udtalelse om afgrænsning
af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping), kan det ikke afvises, at
der alligevel bør foretages høring af væsentligt og individuelt berørte
lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af projektet, f.eks. hvis
projektets anlægges i nær tilknytning til ejendommen, efter de almindelige
forvaltningsretlige principper for partshøring. Dette kunne f.eks. være de
samme lodsejere, som er partshørt i forbindelse med Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens screeningsafgørelse. Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og
167
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Boligstyrelsens udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold (scoping) ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand,
hvorfor forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse. Ved nogle
jernbaneanlægsprojekter vil det ligeledes kunne være en fordel af inddrage
offentligheden i et vist omfang, da dele af offentligheden f.eks. kan være
en uvurderlig kilde til lokal viden om projektets potentielle placering eller
kan belyse særlige virkninger, problemer, alternativer og afbødende
foranstaltninger. Inddragelse kan ske ved afholdelse af borgermøder m.v.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist, som giver myndigheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. En passende frist
svarer i den forbindelse til, at der skal fastsættes en rimelig frist, som
bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder inden
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgiver en udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold efter jernbanelovens § 38 f, stk. 1, skal
styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet,
placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere
komplekst et projekt er. Det bemærkes, at det fortsat vil være
udgangspunktet, at der fastsættes en høringsfrist på 14 dage, men dette
afhænger dog af ovenstående faktorer.
Til § 38 h, stk. 6
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 2, 1. pkt., at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) efter gennemgang
af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen skal fremgå af
høringen, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 2, 2. og 3. pkt.
168
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
I praksis vil de berørte myndigheder modtage høringen direkte fra
transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) eller den, som
ministeren bemyndiger til at sende høringen.
Ansøgningsmaterialet,
miljøkonsekvensrapporten
og
eventuelle
supplerende oplysninger fremsendes til de berørte myndigheder.
Offentligheden, der skal høres, identificeres dels ved, at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) spørger bygherren,
Banedanmark, hvilke personer der bliver direkte berørt af projektet og dels
ved at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
undersøger projektets placering i kortmaterialet samt ved en vurdering af
projektets påvirkning af omgivelserne. Når disse personer er identificeret,
fremsendes ansøgningsmaterialet, miljøkonsekvensrapporten og høring
over påtænkt afgørelse om administrativ tilladelse til disse. Der fastsættes
almindeligvis en høringsfrist på 8 uger.
Samtlige dokumenter, jf. ovenfor, lægges desuden på Trafik- og
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) hjemmeside, hvor
det er offentligt tilgængeligt. Her kan enhver komme med bemærkninger
til materialet, der fastsættes ligeledes almindeligvis en høringsfrist på 8
uger herved.
De eventuelle supplerende oplysninger, som skal sendes i høring, dækker
typisk over de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) stiller opfølgende spørgsmål til bygherrens
materiale. Der er således tale om f.eks. oplysninger om justering,
tilpasning eller ændring til selve projektet eller oplysninger til forståelse af
miljøkonsekvensrapporten.
Det foreslås at nyaffatte jernbanelovens § 38 h,
stk. 6,
således, at Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen
skal
efter
gennemgang
af
miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger,
før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse af
bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.
169
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
jernbanelovens § 38 h, stk. 2. Bestemmelsen om høring af de berørte
myndigheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,
ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger rykkes til den
foreslåede jernbanelovens § 38 h, stk. 6, da det vurderes hensigtsmæssigt
at samle alle høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale
høringer, i en samlet høringsbestemmelse. Der er således tale om en
videreførelse af gældende ret.
Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og
miljøkonsekvensrapporten, ansøgningen og
oplysninger ligeledes skal stille oplysningerne
jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og 2, til rådighed
berørte myndigheder.
Boligstyrelsen foruden
eventuelle supplerende
nævnt i den foreslåede
for offentligheden og de
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, som giver myndigheden og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal
fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder og
offentligheden inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse
om administrativ tilladelse efter Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, skal
styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet,
placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere
komplekst et projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 8 uger, selvom
direktivet alene stiller krav om en høringsfrist på mindst 30 dage for
høring af offentligheden, jf. ovenfor. Det er Transport- og
Boligministeriets vurdering, at ved en minimumsfrist på 8 uger sikres
tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder.
Til § 38 h, stk. 7
Jernbanelovens
bestemmelser
om
offentlig
høring
over
miljøkonsekvensrapporten, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 2, finder ikke
anvendelse på projekter, der vedtages ved en anlægslov, jf. jernbanelovens
§ 38 a, stk. 3, 2. pkt. Dette svarer til VVM-direktivets artikel 2, stk. 5,
hvorefter projekter i de tilfælde, hvor de vedtages ved en særlig national
170
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
lov, fritages fra de i VVM-direktivet fastlagte bestemmelser om offentlig
høring, bortset fra internationale høringer, forudsat direktivets mål
vedrørende offentlig høring opfyldes gennem lovgivningsproceduren.
Undtagelsen gælder alene høring af offentligheden og ikke den høring, der
skal gennemføres af berørte myndigheder.
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 3, at i de projekter, hvor der
meddeles
tilladelse
ved
anlægslov,
sender
Banedanmark
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger hertil i
høring med henblik på at give berørte myndigheder mulighed for at
fremsætte bemærkninger. Banedanmark fastsætter en frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger. Fristen
skal fremgå af høringen.
I praksis fremsendes høringsmaterialet af transport- og bygningsministeren
(nu transportministeren) eller den, som ministeren bemyndiger til at sende
høringen, til de berørte myndigheder.
Der er ikke krav i jernbaneloven om, at offentligheden skal høres over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger ved
anlægslovsprojekter. Det er dog fast praksis, at Banedanmark hører
offentligheden parallelt med høring af berørte myndigheder, jf. ovenfor.
Disse offentlige høringer svarer til de høringer, som Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) ville have
gennemført, hvis projektet skulle meddeles administrativ tilladelse, og
varer som udgangspunkt mindst 8 uger. Høring af offentligheden sker bl.a.
ved fremsendelse af høringsmaterialet, opslag på Banedanmarks
hjemmeside, høringsportalen, lokalaviser samt evt. borgermøder.
Det medfører, at der i forbindelse med anlægslovsprojekter vil blive
gennemført to høringer af offentligheden over projektet, herunder høringen
over selve miljøkonsekvensrapporten, jf. ovenfor, og efterfølgende høring
over forslaget til anlægsloven. Høring over forslaget til anlægsloven vil
dog normalt kun vedrøre en specifik placering af projektet, ved
jernbaneanlægsprojekter
typisk
specifik
linjeføring,
hvorimod
miljøkonsekvensrapporten almindeligvis ligeledes vil indeholde
alternativer hertil.
Rent undtagelsesvist kan høring over selve miljøkonsekvensrapporten og
høring over anlægsloven ske samtidigt, f.eks. hvor projektets
miljømæssige konsekvenser ikke er særligt omfattende. Hvis anlægsloven
171
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
skal ændres væsentligt på baggrund af resultatet af høringerne, vil der
blive foretaget en supplerende høring.
Hvor Banedanmarks bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab,
forestår Transport- og Bygningsministeriets (nu Transport- og
Boligministeriets) departement høringen på vegne af selskabet, ligesom
departementet udarbejder høringsnotatet.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 h,
stk. 7,
således, at ved
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af
anlægsloven, jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende
frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog
mindst 8 uger, som giver myndigheden og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af
høringen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Banedanmark som udgangspunkt
både skal høre berørte myndigheder og offentligheden over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger før der
vedtages en anlægslov for det konkrete projekt. Dette er en ændring i
forhold til den gældende jernbanelovens § 38 h, stk. 3, hvorefter
Banedanmark alene er forpligtet til at høre berørte myndigheder over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger. I
praksis hører Banedanmark dog alligevel offentligheden over materialet,
jf. ovenfor.
I medfør af den foreslåede ændring af jernbanelovens § 38 a, stk. 3, jf.
lovforslaget § 1, nr. 8, kan et projekt, hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, fritages fra kravet i den foreslåede jernbanelovens § 38, stk. 7,
om, at offentligheden skal høres over miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger, forudsat at formålet med
jernbanelovens kapitel 6 a, jf. § 1, stk. 3, opfyldes. Der henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8, herom.
Det er Transport- og Boligministeriets forventning, at udgangspunktet for
statslige jernbaneanlægslovsprojekter vil være, at disse fritages fra kravet
om høring af offentligheden i den foreslåede jernbanelovens § 38 a, stk. 3,
hvorved der alene vil være krav om høring af berørte myndigheder i
172
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
medfør af den foreslåede ændring af jernbanelovens § 38 h, stk. 7. Det er
dog hensigten, at Banedanmark fortsat vil høre offentligheden over
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger for et
konkret projekt i overensstemmelse med gældende praksis, selvom
projektet i princippet er fritaget for kravet herom. Der vil således fortsat i
forbindelse med anlægslovsprojekter blive gennemført to høringer af
offentligheden over projektet, herunder høringen over selve
miljøkonsekvensrapporten og efterfølgende høring over forslaget til
anlægsloven.
Det bemærkes, at Banedanmark foruden miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger ligeledes skal stille oplysningerne
nævnt i den foreslåede jernbanelovens § 38 h, stk. 3, til rådighed for
offentligheden og de berørte myndigheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Banedanmark fastsætter en
passende
frist
for
fremsættelse
af
bemærkninger
til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, som giver myndigheden og
offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i
processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at der skal
fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt. 3.3.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder og
offentligheden inden Folketingets vedtagelse af anlægsloven, skal
styrelsen således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet,
placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere
komplekst et projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 8 uger, selvom
direktivet alene stiller krav om en høringsfrist på mindst 30 dage for
høring af offentligheden, jf. ovenfor. Det er Transport- og
Boligministeriets vurdering, at ved en minimumsfrist på 8 uger sikres
tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder.
Til § 38 h, stk. 8
Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 4, at i de tilfælde, hvor høringer
efter stk. 2 og 3 er afsluttet og der opstår behov for at gennemføre en
supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30 dage.
173
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Behovet for supplerende miljøkonsekvensvurdering kan f.eks. opstå, når
det efter miljøkonsekvensrapporten er afsluttet, viser sig, at der ikke er
taget højde for visse nærmere bestemte forhold i rapporten, eller projektet
udvikler sig sådan, at det er nødvendigt at undersøge yderligere forhold,
som ikke var forudsat fra projektets begyndelse.
Supplerende miljøkonsekvensvurderinger skal ligeledes sendes i høring
ved berørte myndigheder og offentligheden. Berørte myndigheder og
offentligheden høres på samme måde som er tilfældet ved høring efter
jernbanelovens § 38 h, stk. 2, for projekter, der skal tillades administrativt
af Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og
høring efter jernbanelovens § 38 h, stk. 3, for projekter, der tillades ved
anlægslov, jf. ovenfor.
Høringsfristen på mindst 30 dage ved supplerende høringer er begrundet i,
at offentligheden og berørte myndigheder i disse tilfælde allerede vil være
bekendte med det pågældende projekt.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 h,
stk. 8,
således, at i de tilfælde,
hvor høringer efter stk. 6 og 7 er afsluttet og der opstår behov for at
gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over
en supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en passende høringsfrist
på mindst 30 dage, som giver myndigheden og offentligheden mulighed
for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
jernbanelovens § 38 h, stk. 4. Bestemmelsen om gennemførelse af høring
over en supplerende miljøkonsekvensrapport rykkes til den foreslåede
jernbanelovens § 38 h, stk. 8, da det vurderes hensigtsmæssigt at samle
alle høringsbestemmelser, med undtagelse af internationale høringer, i en
samlet høringsbestemmelse. Der er således tale om en videreførelse af
gældende ret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og Banedanmark fastsætter en passende frist for høring over en
supplerende miljøkonsekvensrapport på mindst 30 dage, som giver
myndigheden og offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en
reel deltagelse i processen. En passende frist svarer i den forbindelse til, at
der skal fastsættes en rimelig frist, som bestemt i VVM-direktivet, jf. pkt.
3.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
174
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ved fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder og
offentligheden over en supplerende miljøkonsekvensrapport skal styrelsen
således tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og
dimensioner. F.eks. vil fristen være længere, desto mere komplekst et
projekt er. Der fastsættes en minimumsfrist på 30 dage da det følger af
VVM-direktivets artikel 6, stk. 7, at høring af den berørte offentlighed
over miljøkonsekvensrapporten, ikke må være kortere end 30 dage samt
fordi, at offentligheden og berørte myndigheder i disse tilfælde allerede vil
være bekendte med det pågældende projekt.
Til § 38 h, stk. 9
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske høring af, inden der træffes
screeningsafgørelse efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1, for det enkelte
projekt, jf. § 38 d, stk. 4.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske høring af, inden der afgives udtalelse
om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) efter
jernbanelovens § 38 f, stk. 1, for det enkelte projekt, jf. § 38 f, stk. 3.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske høring af med henblik på at give
myndighederne mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes
afgørelse om administrativ tilladelse efter Jernbanelovens § 38 j, stk. 1,
eller vedtages en anlægslov, for det enkelte projekt, jf. § 38 h, stk. 5.
En berørt myndighed er defineret i jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 3, som en
myndighed, der på grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og
regionale kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
jernbaneanlægsprojekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller
de kommuner eller regioner, hvori et konkret projekt skal gennemføres.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 h, stk.
9,
således, at
transportministeren, eller den offentlige myndighed, som ministeren
bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 4-8 for det enkelte projekt.
175
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Dette vil indebære, at transportministeren, eller den offentlige myndighed,
som ministeren bemyndiger hertil, udpeger de berørte myndigheder, der
skal ske høring af for det enkelte projekt, før der træffes
screeningsafgørelse efter jernbanelovens § 38 d, stk. 1, jf. § 38 h, stk. 4,
før der afgives scopingudtalelse efter jernbanelovens § 38 f, stk. 1, jf. § 38
h, stk. 5, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse efter
Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, jf. § 38 h, stk. 6, før der vedtages en
anlægslov, jf. § 38 h, stk. 7, og de berørte myndigheder, der skal ske
høring af ved en supplerende høring, jf. § 38 h, stk. 8.
Det er hensigten, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bemyndiges til, at
udpege de berørte myndigheder, hvor styrelsen gennemfører høringen,
hvilket er før der træffes screeningafgørelse efter jernbanelovens § 38 d,
stk. 1, jf. § 38 h, stk. 4, før der afgives scopingudtalelse efter
jernbanelovens § 38 f, stk. 1, jf. § 38 h, stk. 5, før der træffes afgørelse om
administrativ tilladelse efter Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, jf. § 38 h, stk. 6,
samt supplerende høringer i den forbindelse, jf. § 38 h, stk. 8. Det er
tilsvarende hensigten, at Banedanmark bemyndiges til, at udpege de
berørte myndigheder, hvor styrelsen gennemfører høringen, hvilket er før
der vedtages en anlægslov, jf. jernbanelovens § 38 h, stk. 7, samt
supplerende høringer i den forbindelse, jf. § 38 h, stk. 8.
Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende
jernbanelovens § 38 d, stk. 4, § 38 f, stk. 3, og § 38 h, stk. 5.
Bestemmelserne om udpegning af de berørte myndigheder for de enkelte
projekter rykkes til den foreslåede jernbanelovens § 38 h, stk. 9, da det
vurderes hensigtsmæssigt at samle alle høringsbestemmelser, med
undtagelse af internationale høringer, i en samlet høringsbestemmelse.
Til nr. 28
Forslaget er en præcisering af, at jernbanelovens § 38 i, stk. 1 og 2, finder
anvendelse for jernbaneanlægsprojekter omfattet af jernbanelovens § 38 a,
stk. 1 og 2, samt en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 3 og 4 i jernbanelovens § 38 i, jf. lovforslagets § 2,
nr. 29.
Til nr. 29
Det følger af jernbanelovens § 38 i, stk. 1, at hvis et projekt, der er
omfattet af § 38 a, kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i
176
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
en anden stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) snarest muligt underrette miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren) med henblik på gennemførelse af en international høring,
jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren
(nu miljøministeren) har meddelt samtykke hertil.
Det følger af jernbanelovens § 38 i, stk. 2, at hvis miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) får en henvendelse fra en anden
stat om, at denne finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er
omfattet af § 38 a, og hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger
på miljøet i den pågældende stat, underretter miljø- og fødevareministeren
(nu miljøministeren) snarest muligt Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) herom med henblik på afklaring af, om der skal
gennemføres en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan ikke meddele administrativ
tilladelse, før miljø- og fødevareministeren (nu miljøministeren) har
meddelt samtykke hertil.
Jernbanelovens § 38 i, stk. 2, indebærer i praksis, at miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) snarest sender sådanne
henvendelser fra andre stater videre til Trafik- og Byggestyrelsen (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og går i dialog med styrelsen om den
videre håndtering heraf. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) vurderer på den baggrund, hvilken betydning en sådan
henvendelse fra en anden stat skal have for det konkrete projekt, herunder
om henvendelsen kan give anledning til projektændringer, krav om
supplerende miljøkonsekvensvurderinger m.v. Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) inddrager miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) i den vurdering, som styrelsen
foretager i forhold til det konkrete projekt, og giver miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) mulighed for at udtale sig herom,
dvs. meddele samtykke, inden der meddeles administrativ tilladelse til
projektet.
For så vidt angår de projekter, som skal meddeles tilladelse ved anlægslov,
er det Banedanmark eller det statslige selskab, der er bemyndiget til at
varetage bygherreopgaven ved det konkrete projekt, der varetager de
opgaver, som Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) varetager efter jernbanelovens § 38 i, stk. 1 og 2, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
177
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ved et projekt, der kan få væsentlige indvirkninger på miljøet en i anden
stat, kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
ikke meddele administrativ tilladelse før miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren) har meddelt samtykke hertil. Tilsvarende kan et projekt,
der skal vedtages ved anlægslov, ikke fremmes, før miljø- og
fødevareministeren (nu miljøministeren) har meddelt samtykke hertil.
Anlægslov for det pågældende projekt kan således ikke fremsættes for
Folketinget uden samtykke fra miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren).
Med henblik på gennemførelse af en international høring, jf. stk. 1 og 2,
sender
miljø-
og
fødevareministeren
(nu
miljøministeren)
miljøkonsekvensrapporten til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er
nævnt i jernbanelovens § 38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets
mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på
menneskers sundhed, og oplysninger om beslutningsproceduren, herunder
angivelse af en frist for afgivelse af bemærkninger, til den berørte stat, jf.
jernbanelovens § 38 i, stk. 3.
Høring af andre stater sker igennem miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren), idet det er miljø- og fødevareministeren (nu
miljøministeren), der er ressortmyndighed (focal point) for kontakter til
nabostater i forbindelse med grænseoverskridende høringer.
Jernbanelovens § 38 i implementerer VVM-direktivets artikel 7.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 i,
stk. 3,
at ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, varetager Banedanmark de opgaver der
er tillagt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i stk. 1 og 2. Projekter, hvor
der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan ikke fremmes før
miljøministeren har meddelt samtykke hertil.
Den foreslåede ændring vil indebære en præcisering af, at for de projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, er det Banedanmark der
varetager opgaverne forbundet med internationale høringer efter
jernbanelovens § 38 i, stk. 1 og 2, i samarbejde med miljøministeren, i
stedet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Denne del af den foreslåede
ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige procedurer, der
finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af anlægslovsprojekter,
bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og ikke delvist af
178
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134, som
fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om videreførelse af
gældende ret.
Den foreslåede ændring vil desuden indebære, at projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, ikke kan fremmes før miljøministeren
har meddelt samtykke hertil. Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, som kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet
i en anden stat, kan anlægsloven for projektet således ikke fremsættes for
Folketinget før miljøministeren har meddelt samtykke hertil. Dette svarer i
praksis til de krav, der følger af den administrative proces, jf.
jernbanelovens § 38 i, stk. 1 og 2. Der er tale om en videreførelse af
gældende ret.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 i,
stk. 4,
at hvis et projekt kan få
væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf. stk. 1-3, stiller
miljøministeren oplysningerne nævnt i § 38 h, stk. 2, til rådighed for den
pågældende stat i overensstemmelse med § 38 h, stk. 1 eller 3.
Da høring af andre stater sker igennem miljøministeren, idet det er
miljøministeren, der er ressortmyndighed (focal point) for kontakter til
nabostater i forbindelse med grænseoverskridende høringer, bør
miljøministeren tilsvarende stille oplysningerne til rådighed for den
pågældende stat.
Herved sikres, at berørte stater ligeledes får stillet oplysningerne nævnt i
jernbanelovens § 38 h, stk. 2, og jernbanelovens § 38 h, stk. 2, til rådighed
tidligt i miljøkonsekvensvurderingen og senest, så snart oplysningerne
med rimelighed kan gives.
Til nr. 30
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 3 i jernbanelovens § 38 i, jf. lovforslagets § 2, nr.
29, samt nyaffattelse af jernbanelovens § 38 h, jf. lovforslagets § 2, nr. 27.
Desuden forslås indsat, at fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes i
overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 38, stk. 5, 2. og 3. pkt.
Det foreslåede har baggrund i, at der for fastsættelse af høringsfrister for
internationale høringer bør gælde det samme som i miljøvurderingsloven,
179
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
da miljøministeren er Danmarks kontaktpunkt (focal point) for sådanne
høring.
Til nr. 31
Det foreslås at affatte
overskriften
efter § 38 i »Tilladelser«.
Forslaget har baggrund i forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i
Jernbanelovens § 38 j vedrørende tilladelse til statslige
jernbaneanlægslovsprojekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov
træder i stedet for en administrativ tilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.
Jernbanelovens § 38 j vil således vedrøre både Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens administrativ tilladelse samt tilladelse ved Folketingets
vedtagelse af en anlægslov, som træder i stedet for en administrativ
tilladelse.
Til nr. 32
Det følger af Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, 1. og 2. pkt., at Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse
om, hvorvidt et ansøgt projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, kan
tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Banedanmarks ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget.
Hvor et projekt har grænseoverskridende miljøpåvirkninger i en anden stat
skal afgørelsen om tilladelse ligeledes træffes på baggrund af miljø- og
fødevareministerens (nu miljøministerens) eventuelle samtykke efter
jernbanelovens § 38 i, stk. 1 eller 2.
I medfør af Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, 2. pkt., skal der således tages
behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget, jf.
jernbanelovens § 38 h, stk. 1 og 2, og eventuelt § 38 i, samt de oplysninger
der er indsamlet i henhold til § 38 g.
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
ligeledes sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkonsekvensvurderingen af
det konkrete projekt, jf. Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, 3. pkt. Dette har
særlig betydning, hvis den tidsmæssige udstrækning fra Banedanmarks
fremlæggelse af miljøkonsekvensrapporten frem til Trafik- og
180
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Byggestyrelsens (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) afgørelse har
været lang og/eller præget af ændrede forudsætninger, f.eks. hvis der
undervejs har været projektændringer eller hvis der på grund af projektets
karakter og kompleksitet har været en særlig lang proces.
Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til jernbanelovens § 38
j i lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134 som fremsat, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) skal foretage sin egen selvstændige vurdering af
miljøkonsekvensrapportens beskrivelse af projektet, jf. EU-Domstolens
domme C-50/09 og C-508/03 og VVM-direktivets artikel 3, hvilket i
direktivets forstand betegnes den kompetente myndigheds begrundede
konklusion. Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) kan i den forbindelse stille vilkår om, at en tilladelse skal
udnyttes inden for en nærmere bestemt tidsmæssig udstrækning.
Bestemmelsen
finder
ikke
anvendelse
ved
statslige
jernbaneanlægslovsprojekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov
træder i stedet for den administrative tilladelse.
Jernbanelovens § 38 j implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 1,
artikel 8 og 8 a, stk. 5 og 6.
Det foreslås, at nyaffatte Jernbanelovens § 38 j,
stk. 1,
således at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse om tilladelse skal træffes på grundlag
af Banedanmarks ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er foretaget, samt
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede konklusion. Styrelsen skal
desuden før der træffes afgørelse, sikre, at miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og den begrundede konklusion er
tidssvarende.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den kompetente myndighed skal foretage en selvstændige vurdering
af et projekts indvirkninger på miljøet, som er baseret på undersøgelse af
miljøkonsekvensrapporten, høringssvar samt evt. supplerende oplysninger
(den begrundede konklusion) samt at myndigheden bl.a. skal tage hensyn
til den begrundede konklusion når der træffes afgørelse allerede i dag
følger
af
den
almindelige
forvaltningsret,
herunder
undersøgelsesprincippet. Forslaget er således en præcisering af, at Trafik-,
181
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse om administrative tilladelse foruden
Banedanmarks ansøgning, miljøkonsekvensrapport og eventuelle
supplerende oplysninger, skal træffes på grundlag af Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens begrundede konklusion, samt at styrelsen skal sikre, at
denne er tidssvarende. Der er tale om videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 33
I
§ 38 j, stk. 2,
foreslås »Såfremt« ændret til »Hvis« for, at opnå et nutidigt
sprog i bestemmelsen. Der er således alene tale om en sproglig
præcisering.
Til nr. 34
En anlægslov for et statsligt jernbaneanlægsprojekt, der træder i stedet for
en administrativ tilladelse i Jernbanelovens § 38 j, stk. 1, skal beskrive
anlægsprojektet i alle enkeltheder og indeholde oplysninger om
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, herunder eventuelle
internationale høringer ved projekter med grænseoverskridende
miljøeffekter. Indholdet af de oplysninger, der skal fremgå af anlægsloven,
svarer således i praksis til karakteren af de oplysninger, som Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) administrativt skal
træffe afgørelse om tilladelse på baggrund af, jf. Jernbanelovens § 38 j,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Banedanmark skal ligeledes sikre, at Folketinget forud for anlægslovens
vedtagelse får forelagt høringsnotat over de høringssvar, der er indkommet
i forbindelse med høring over henholdsvis miljøkonsekvensvurderingen og
forslaget til anlægsloven.
Desuden skal Banedanmark i praksis sikre, at miljøkonsekvensrapporten
og eventuelle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold til
miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt, hvilket svarer til det
krav, der stilles til Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) i den administrative procedure i medfør af Jernbanelovens
§ 38 j, stk. 1, 3. pkt.
182
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ovenstående er således ikke fastsat i jernbanelovens bestemmelser, men er
alene anført i bemærkningerne til lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af
lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.
Det foreslås, at indsætte som
§ 38 j, stk. 3,
at ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, udarbejdes anlægsloven på grundlag af
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, samt Banedanmarks begrundede
konklusion. Banedanmark skal før Folketingets vedtagelse af anlægsloven
sikre, at miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
den begrundede konklusion er tidssvarende.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og
ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Det foreslåede vil for det første indebære, at anlægsloven for et
jernbaneanlægslovsprojekt,
skal
udarbejdes
på
grundlag
af
miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger og
resultatet af de høringer, der er foretaget, samt Banedanmarks begrundede
konklusion. At anlægsloven skal baseres på de angivne oplysninger vil
betyde, at loven skal beskrive jernbaneanlægsprojektet i alle enkeltheder
og indeholder oplysninger om miljøkonsekvensrapporten, eventuelle
supplerende oplysninger og resultatet af de høringer, der er foretaget,
herunder eventuelle internationale høringer ved projekter med
grænseoverskridende miljøeffekter. I praksis vil de dele af
miljøkonsekvensrapporten der vedrører den valgte linjeføring for
jernbaneanlægsprojektet, blive skrevet ind i anlægslovens bemærkninger.
Den samlede miljøkonsekvensrapport vil desuden være offentligt
tilgængelig i forbindelse med lovprocessen.
Det foreslåede vil for det andet indebære, at før Folketingets vedtagelse af
anlægsloven skal Banedanmark sikre, at oplysningerne er tidssvarende.
Til nr. 35
Det følger af jernbanelovens § 38 k, stk. 1, at hvis Trafik- og
Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer afgørelse
183
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 38 j, skal afgørelsen indeholde alle
de miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle
projektets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige
indvirkninger
på
miljøet
samt
eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
De miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, kan være vilkår,
som nævnt i § 38 k, stk. 2, men kan f.eks. også være miljømæssige
forudsætninger, som er til stede på tidspunktet for tilladelsen til at anlægge
jernbaneanlægsprojektet,
f.eks.
trafikprognoser.
Hvis
sådanne
miljømæssige forudsætninger ændrer sig, vil det f.eks. kunne resultere i, at
tilladelsen eller afværgeforanstaltninger skal tilpasses.
Baggrunden for at kræve begrundelse for en tilladelse, der kan give
Banedanmark fuldt ud medhold er, at den kompetente VVM-myndighed
skal vise, at der i tilladelsen er taget hensyn til resultater af de gennemførte
høringer og indsamlede oplysninger. Herved sikres åbenhed og
ansvarlighed i forvaltningen, jf. 2014-VVM-direktivets betragtning nr. 34.
Jernbanelovens § 38 k implementerer VVM-direktivets artikel 8 a, stk. 1, 2
og 4.
Det foreslås at ændre jernbanelovens § 38 k,
stk. 1,
således, at træffer
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgørelse om at tillade det ansøgte
projekt, jf. § 38 j, stk. 1, skal afgørelsen indeholde den begrundede
konklusion samt alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til
afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens afgørelse om at tillade et jernbaneanlægsprojekt skal
indeholde både styrelsens begrundede konklusion om det pågældende
projekt, de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en
beskrivelse af projektets særkender, foranstaltninger der påtænkes truffet
samt eventuelle overvågningsforanstaltninger.
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, at VVM-direktivets krav
om, at den begrundede konklusion skal være indeholdt i en afgørelse om
184
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
tilladelse til et projekt, allerede i dag følger af den almindelige
forvaltningsret, herunder officialprincippet. Forslaget er således en
præcisering af, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens begrundede
konklusion om et konkret jernbaneanlægsprojekt skal være indeholdt i
styrelsens afgørelse om tilladelse til projektet. Der er tale om videreførelse
af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 36 og 37
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) kan stille
vilkår for administrative tilladelser med henblik på opfyldelse af dette
kapitels formål, jf. jernbanelovens § 1, stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen
(nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal, såfremt projektet har
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stille vilkår om
Banedanmarks overvågning heraf, jf. jernbanelovens § 38 k, stk. 2.
Hvilke vilkår der stilles afhænger af det konkrete jernbaneanlægsprojekt,
herunder hvilke indvirkninger på miljøet projektet har. Vilkår kan f.eks.
være støjvilkår, at der skal anvendes bestemte arbejdsmetoder eller
–
materiel, afværgeforanstaltninger, at anlægsarbejdet skal ske i bestemte
tidsrum, f.eks. i eller uden for sommerferien eller uden for ynglesæsoner.
Hvis jernbaneanlægsprojektet har væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet skal desuden stilles vilkår om Banedanmarks overvågning af
indvirkningerne på miljøet med henblik på bl.a. at fastslå om de
pågældende foranstaltninger virker som ønsket.
Banedanmark skal således dokumentere, at foranstaltningerne
gennemføres i de relevante faser, dvs. navnlig anlægs- og/eller driftsfasen,
men også en eventuel nedrivningsfase.
Omfanget, indholdet og den tidsmæssige udstrækning af de nævnte
procedurer skal være proportionale med projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af dets indvirkning på miljøet. Der kan
anvendes eksisterende overvågningsordninger fra anden EU-lovgivning
eller ordninger, som er fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete projekt
og formålet med overvågningen.
185
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Derudover skal Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) fastlægge procedurer for den overvågning, som
Banedanmark skal foretage med henblik på at fastslå, om de pågældende
foranstaltninger virker som ønsket. Samtidig skal procedurerne også gerne
identificere eventuelle uforudsete væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet i de forskellige faser, således at der foretages en passende
afhjælpning heraf. Denne overvågning bør ikke overlappe eller stille
yderligere krav om overvågning end, hvad der kræves i henhold til anden
EU-lovgivning end VVM-direktivet og i henhold til anden lovgivning.
Der er fastlagt overordnede procedurer for overvågning i bekendtgørelsen
nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og
offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige
vej- og jernbaneprojekter. De konkrete tiltag vil derimod følge af
afgørelsen om tilladelse, da disse afhænger af det konkrete
jernbaneanlægsprojekt.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) kan fastsætte
nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet af
overvågningen, om, at overvågningen i visse tilfælde skal udøves af andre
end Banedanmark, og om indberetning til ministeren af resultaterne af
overvågningen, jf. jernbanelovens § 38 k, stk. 4.
Bemyndigelsen i jernbanelovens § 38 k, stk. 4, er udmøntet ved
bekendtgørelsen nævnt ovenfor.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at hvis et statsligt
jernbaneprojekt har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,
fastsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vilkår om overvågning heraf i
tilladelsen til statslige jernbaneprojekter i medfør af jernbanelovens § 38 k,
stk. 2. Vilkår fastsættes konkret under hensyn til projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i vilkårene de relevante mål
og parametre, samt perioden for overvågningen, herunder om
overvågningen skal foretages i intervaller. Vilkårene skal stå i et rimeligt
forhold til projektets art, placering, økonomi og dimensioner, samt
omfanget af dets indvirkninger på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan beslutte, at eksisterende
overvågningsordninger kan anvendes som vilkår, jf. bekendtgørelsens § 3,
stk. 2.
186
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, varetager Banedanmark
overvågningen ved statslige jernbaneprojekter og styrelsen skal indhente
alle relevante oplysninger til brug for overvågningen. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan pålægge Banedanmark at foretage nødvendige
dispositioner for at sikre, at overvågningen gennemføres, og kan beslutte,
at overvågning skal udøves af andre end Banedanmark, jf. § 4, stk. 3.
Banedanmark skal, hvis der pålægges vilkår om overvågning, løbende
indberette resultaterne af overvågningen til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter de nærmere
krav til hyppigheden og arten af indberetning i vilkår om overvågning, jf.
bekendtgørelsens § 5.
Kræves der andre tilladelser til projektets anlæg, drift og eventuelle
nedrivning kan vilkår om overvågning fastsættes i sådanne tilladelser,
såfremt der er hjemmel i den lov, som tilladelsen eller tilladelserne
udstedes i medfør af.
Jernbanelovens § 38 k implementerer VVM-direktivets artikel 8 a, stk. 1, 2
og 4.
I § 38 k,
stk.2. 2. pkt.,
foreslås »såfremt« ændret til »hvis« for, at opnå et
nutidigt sprog i bestemmelsen.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 k, stk. 2,
3. pkt.,
at hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger.
Det foreslåede vil indebære, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan stille
vilkår om, at der ved Banedanmarks overvågning af et projekts væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet, skal anvendes eksisterende
overvågningsordninger. Der kan således anvendes eksisterende
overvågningsordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger, som er
fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning, hvor det er
hensigtsmæssigt i forhold til det konkrete projekt og formålet med
overvågningen. Det foreslåede følger i dag af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen
nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og
offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige
vej- og jernbaneprojekter. Det er dog Transport- og Boligministeriets
vurdering, at det i stedet bør følge direkte af jernbaneloven, hvorfor
187
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
bekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Der er
således tale om videreførelse af gældende ret.
Det foreslås desuden indsat i jernbanelovens § 38 k,
stk. 3,
at omfang,
indhold og varighed af vilkår og overvågningsforanstaltninger, jf. stk. 2,
skal stå i et rimeligt forhold til projektets art, placering og dimensioner
samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
Det foreslåede vil betyde, at både vilkår, der kan stilles, efter
jernbanelovens § 38 k, stk. 2, 1. pkt., og vilkår om overvågning, der skal
stilles, hvis projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf.
§ 38 k, stk. 2, 2. pkt., skal være proportionale i forhold til projektets art,
placering og dimensioner samt omfanget af projektets indvirkninger på
miljøet. Dette er bl.a. fastslået i lovbemærkningerne til den gældende
jernbanelovens § 38 k, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134, som
fremsat, samt af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, for så vidt angår vilkår om
overvågning. Lovforslagets § 2, nr. 37, er dermed en præcisering af
gældende ret og der er således tale om videreførelse af gældende ret.
Bekendtgørelsen forventes ændret i overensstemmelse hermed.
Til nr. 38
Banedanmark og skal sikre, at tilsvarende oplysninger, som den
administrative tilladelse skal indeholde, jf. jernbanelovens § 38 k, stk. 1,
herunder de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en
beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltninger, der
påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, samt
oplysninger om eventuelle vilkår for projektets gennemførelse, stilles til
rådighed for Folketinget i forbindelse med anlægslovens fremsættelse, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Hvis projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, bliver
Banedanmarks overvågning heraf beskrevet i anlægslovens bemærkninger.
Dette svarer i praksis til de krav, der stilles i den administrative procedure i
medfør af jernbanelovens § 38 k, stk. 2, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
Ved etablering af anlæg i medfør af anlægsloven fører transport- og
bygningsministeren (nu transportministeren) tilsyn med, at anlægsprojektet
gennemføres med hjemmel i anlægsloven, herunder i overensstemmelse
188
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
med miljøkonsekvensrapporten samt det overvågningsprogram, som
beskrives i anlægslovens bemærkninger. I praksis er det Banedanmark, der
er ansvarlig for at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med
anlægsloven. Det gælder bl.a. også i forhold til afværgeforanstaltninger,
som beskrives i bemærkningerne i anlægsloven, herunder at den forudsatte
erstatningsnatur udvikler sig og plejes frem til erstatningsformålet er
opfyldt.
Overvågningen skal i anlægslovens bemærkninger beskrive den
opfølgning og evaluering, der skal ske i forbindelse med etablering af
f.eks. kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger. I de
tilfælde, hvor overvågning kan ske gennem eksisterende overvågning,
herunder den overvågning, som Miljø- og Fødevareministeriet foretager,
bør der gøres brug af tilgængelige data herfra.
Bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet
procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM)
af statslige vej- og jernbaneprojekter finder ikke anvendelse ved projekter,
der tillades ved Folketingets vedtagelse af en anlægslov herom, jf.
bekendtgørelsens § 1.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 k,
stk. 5,
at ved projekter, hvor
der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal Banedanmarks begrundede
konklusion samt alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til
tilladelsen, en beskrivelse af alle projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet samt eventuelle overvågningsforanstaltninger fremgå af
anlægsloven.
Oplysningerne, som skal fremgå af anlægsloven, svarer til de oplysninger,
som skal følge af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens administrative
afgørelse om at tillade et projekt, jf. jernbanelovens § 38 k, stk. 1.
Oplysningerne vil som udgangspunkt følge af lovbemærkningerne til
anlægsloven.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og
ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
189
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
L 134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 k,
stk. 6,
at hvis et projekt, hvor
der meddeles tilladelse ved anlægslov, har væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, skal det fremgå af anlægsloven, hvordan
Banedanmark gennemfører overvågning heraf. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordninger.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
Hvordan Banedanmark skal gennemføre overvågning af et
anlægslovsprojekts væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, vil blive
beskrevet i lovbemærkningerne til anlægsloven.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og
ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.7.3. Der er således tale om
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 39
Forslaget om at indsætte », stk. 1« efter »§ 38 j« i jernbanelovens § 38 l,
stk. 1,
er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af
nyt stk. 3 i Jernbanelovens § 38 j, jf. lovforslagets § 2, nr. 34.
I § 38 l,
stk. 1,
foreslås desuden »såfremt« ændret til »hvis« for, at opnå et
nutidigt sprog i bestemmelsen. Der er således alene tale om sproglige
præciseringer.
Til nr. 40
Banedanmark skal underrette transport- og bygningsministeren (nu
transportministeren) hvis der efter vedtagelse af en anlægslov, der træder i
stedet for en administrativ tilladelse i jernbanelovens § 38 j, stk. 1,
fremkommer oplysninger, som nævnt i jernbanelovens § 38 l, nr. 1-3, om
projektets skadelige indvirkninger på miljøet, jf. Folketingstidende 2015-
16, A, L 134 som fremsat, afsnit 2.3.1.2.
190
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Jernbanelovens § 38 l, nr. 1-3, finder ikke direkte anvendelse ved statslige
jernbaneanlægsprojekter, hvor Folketingets vedtagelse af en anlægslov
træder i stedet for en administrativ tilladelse. Ifølge jernbanelovens § 38 l
kan Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
genoptage en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. § 38 j, og om
nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse
eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, hvis en af
betingelserne i bestemmelsens nr. 1-3 er opfyldt. Betingelsen i nr. 1, er
hvis der fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige
indvirkning på miljøet, nr. 2, er hvis projektets væsentlige skadelige
indvirkning ikke kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) meddelelse af administrativ tilladelse,
og nr. 3, er hvis projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud
over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byggestyrelsens (nu
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens) meddelelse af administrativ tilladelse.
Såfremt transport- og bygningsministeren (nu transportministeren)
vurderer på baggrund af Banedanmarks underretning om et
anlægslovsprojekts ændrede karakter, jf. ovenfor, at der kræves en
supplerende miljøkonsekvensvurdering og/eller projektændring, som vil
forudsætte en ændring af anlægsloven, underretter ministeren herefter
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg (nu Transportudvalg).
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) kan vælge at
underretter Transport- og Bygningsudvalget (nu Transportudvalget) om
oplysninger af denne karakter, selvom det ikke nødvendigvis fører til en
ændringslov til anlægsloven.
Hvis der opstår behov for projektændringer efter anlægslovens vedtagelse,
og
disse
ændringer
nødvendiggør
en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering, kan dette ligeledes følge den administrative
proceduren, som fastlagt i jernbaneloven. Det kan dog ikke udelukkes, at
projektændringerne kan have en sådan karakter, at det kan blive
nødvendigt med fremsættelse af en ændringslov til anlægsloven.
Transport- og bygningsministeren (nu transportministeren) vil i givet fald
rette henvendelse til Transport- og Bygningsudvalget (nu
Transportudvalget) og forligskredsen bag det konkrete projekt, med
henblik på at aftale processen herfor. Hvis der vedtages en ændringslov
indeholdende en supplerende miljøkonsekvensvurdering, vil denne også
følge anlægslovsprocessen.
191
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås indsat i jernbanelovens § 38 l,
stk. 2,
at stk. 1 ikke finder
anvendelse for projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov.
Opfylder disse projekter, et af kriterierne i stk. 1, nr. 1-3, træffer den
myndighed, som transportministeren bemyndiger til at føre tilsyn med
projektet, jf. jernbanelovens § 38 o, stk. 2, beslutning om, hvorvidt der skal
gennemføres
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger.
Transportministeren beslutter om supplerende miljøkonsekvensvurderinger
skal tillades administrativt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ved
en ændring til anlægsloven.
Det foreslåede vil indebære, at hvis den myndighed, som
transportministeren bemyndiger til at føre tilsyn med projektet som led i
tilsynsforpligtelsen, jf. den foreslåede jernbanelovens § 38 o, stk. 2, bliver
opmærksom på, at det statslige jernbaneanlægslovsprojekt opfylder et af
kriterierne i jernbanelovens § 38 l, stk. 1, nr. 1-3, jf. ovenfor, skal
myndigheden beslutte hvorvidt der skal gennemføres en supplerende
miljøkonsekvensvurdering. Hvis myndigheder beslutter, at der skal
gennemføres en supplerende miljøkonsekvensvurdering for projektet,
beslutter transportministeren om denne skal tillades administrativt af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller ved en vedtagelse af en
ændringslov
til
anlægsloven.
Hvis
en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering kræver vedtagelse af en ændringslov til
anlægsloven vil transportministeren skulle rette henvendelse til
Transportudvalget og forligskredsen bag det konkrete projekt, hvilket
ligeledes er gældende praksis i dag. Hvis en supplerende
miljøkonsekvensvurdering derimod skal følge den administrative
procedure i jernbaneloven og tillades af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
kan transportministeren ligeledes vælge at inddrage Transportudvalget og
forligskredsen bag projektet.
Den foreslåede ændring har baggrund i forslaget om, at samtlige særlige
procedurer, der finder anvendelse for miljøkonsekvensvurdering af
anlægslovsprojekter, bør følge direkte af jernbanelovens bestemmelser og
ikke delvist af lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2015-16, A,
L 134, som fremsat, jf. lovforslagets pkt. 3.5.3.
Til nr. 41
Det følger af jernbanelovens § 38 m, stk. 1, hvilke oplysninger, som
Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) skal
sikre, straks gøres tilgængelige for offentligheden og de berørte
192
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
myndigheder, når styrelsen har truffet afgørelse om at give eller nægte
administrativ tilladelse. Det følger af § 38 m, stk. 1, nr. 1, at der bl.a. er
tale om indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet
hertil.
Det foreslås at ændre
§ 38 m, stk. 1, nr. 1,
således, at indholdet af
afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil, jf. § 38 k, stk.
1-4, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gøre tilgængelige for
offentligheden og de berørte myndigheder, når styrelsen har truffet
afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse.
Forslaget vil indebære, at § 38 m, stk. 1, nr. 1, henviser til de relevante
bestemmelser i jernbaneloven vedrørende de indholdsmæssige krav til
henholdsvis afgørelse om at give eller nægte administrativ tilladelse. Der
er tale om videreførelse af gældende ret.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 9, stk. 1, litra a. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at bestemmelsen i
miljøvurderingsloven, der implementerer artikel 9, stk. 1, litra a, ikke
indeholder krydshenvisningerne til direktivets artikel 8 a, stk. 1 og 2.
Til nr. 42
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
jernbanelovens § 38 g, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 25, og nyaffattelse
af jernbanelovens § 38 h, så bestemmelsen fremover indeholder alle
bestemmelser om høringer m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 27.
Til nr. 43
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 3 og 4 i jernbanelovens § 38 i, jf. lovforslagets § 2,
nr. 29.
Til nr. 44
Det følger af jernbanelovens § 38 m, stk. 3, at i de projekter, hvor der
gives tilladelse ved anlægslov, skal Banedanmark stille de oplysninger, der
er nævnt i stk. 1, til rådighed for offentligheden og de berørte
myndigheder.
193
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Oplysninger om 1) indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt
er knyttet hertil, 2) de vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til
grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig
deltagelse, 3) resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget, 4)
de oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 38 h, stk. 1, 2. pkt., § 38 h,
stk. 2, og § 38 i, og 5) hvorledes resultaterne og oplysningerne, jf. nr. 3 og
4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde taget i betragtning,
navnlig eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 38 i, skal således
stilles til rådighed af Banedanmark.
Oplysningerne stilles som udgangspunkt til rådighed på Banedanmarks
hjemmeside.
Det foreslås at nyaffattet jernbanelovens § 38 m,
stk. 3,
således, at når
Folketinget har meddelt tilladelse til et projekt ved vedtagelse af en
anlægslov, skal Banedanmark sikre, at følgende oplysninger straks gøres
tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder:
1) Anlægsloven og lovforslaget hertil.
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for
anlægsloven, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 38 h, stk. 7, og § 38 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4 er
indarbejdet i anlægsloven eller på anden måde taget i betragtning, navnlig
eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. § 38 i.
Forslaget vil indebære, at der i § 38 m, stk. 3, tages hensyn til de særlige
forhold, som gør sig gældende for projekter, der vedtages ved anlægslov,
navnlig at Folketingets vedtagelse af en anlægslov, træder i stedet for
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse om enten at give eller nægte
administrativ tilladelse til projektet. Det præciseres således, at det er selve
anlægsloven og lovforslaget, herunder lovbemærkningerne, der skal stilles
til rådighed, og ikke en afgørelse med tilknyttede betingelser, som det er
tilfældet ved den administrative procedure. Der er tale om videreførelse af
gældende ret.
Til nr. 45
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede
indsættelse af nyt stk. 3 og 4 i jernbanelovens § 38 i, jf. lovforslagets § 2,
194
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
nr. 29, og nyaffattelse af jernbanelovens § 38 m, stk. 3, jf. lovforslagets §
2, nr. 44.
Til nr. 46
Det følger af jernbanelovens § 38 n, at ved udførelsen af opgaver i
jernbanelovens kapitel 6 a er Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen) uafhængig af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Dette betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen) ikke er underlagt transport- og bygningsministerens (nu
transportministerens) instruktionsbeføjelse ved styrelsens varetagelse af
opgaver
i
forbindelse
med
gennemførelsen
af
en
miljøkonsekvensvurdering for statslige jernbaneanlægsprojekter samt
meddelelse af administrativ tilladelse til gennemførelse af projekterne, dvs.
hvor styrelsen varetager rollen som VVM-myndighed.
Formålet med forvaltningsrettens inhabilitetsregler er for det første, at
sikre, at afgørelser i den offentlige forvaltning træffes på grundlag af
saglige hensyn, herunder at disse ikke påvirkes af uvedkommende hensyn,
og for det andet, at sikre, at offentligheden har tillid til, at de afgørelser,
der træffes af den offentlige forvaltning, ikke påvirkes af uvedkommende
hensyn. Speciel inhabilitet er reguleret i forvaltningslovens kapitel 2, hvori
bl.a. er fastsat, hvornår en person er inhabil til at behandle en konkret sag i
den offentlige forvaltning, da der foreligger en interessekonflikt, som kan
skabe tvivl om dennes upartiskhed i sagen. Dette kan f.eks. være
personlige eller økonomiske interesser i den konkrete sag.
Forvaltningsloven
regulerer
alene
personlig
inhabilitet.
Myndighedsinhabilitet er derimod reguleret ved ulovbestemte
retsgrundsætninger, hvorefter en forvaltningsmyndighed ligeledes kan
være inhabil ud fra samme betragtninger om speciel inhabilitet, som
reguleret i forvaltningsloven.
Reglerne om speciel inhabilitet i forvaltningsloven finder alene anvendelse
for afgørelsessager, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, og for behandling af
sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige
dispositioner, jf. § 2, stk. 2. Uden for dette anvendelsesområde falder bl.a.
faktisk forvaltningsvirksomhed. Her gælder tilsvarende en ulovbestemt
retsgrundsætning om habilitet. Den offentlige forvaltning skal således
195
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
være upartisk, herunder objektiv, i både bl.a. afgørelsessager og ved
varetagelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Jernbanelovens § 38 n implementerer VVM-direktivets artikel 9 a, første
afsnit. Det bemærkes, at direktivets artikel 9 a, andet afsnit, ikke er
relevant for implementeringen af VVM-direktivet i jernbaneloven, da den
kompetente myndighed, Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen),
aldrig
vil
være
bygherre
for
statslige
jernbaneanlægsprojekter, da enten Banedanmark eller et statsligt selskab
varetager denne funktion ved sådanne anlægsprojekter. Dette afsnit er
derfor ikke implementeret i jernbaneloven.
Det foreslås at indsætte som jernbanelovens § 38 n,
2. pkt.,
at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen udfører opgaverne i jernbanelovens kapitel 6 a
på objektiv vis.
Den foreslåede ændring vil indebære en præcisering af, at VVM-
myndigheden
skal
udføre
opgaverne
forbundet
med
miljøkonsekvensvurderingen af et konkret projekt på objektiv vis, f.eks.
hvor styrelsen træffer screeningsafgørelse og meddeler administrativ
tilladelse til et statsligt jernbaneanlægsprojekt. Der er således tale om en
videreførelse af gældende ret, da dette krav allerede gælder efter den
almindelige forvaltningsret, jf. ovenfor.
Ændringen sikrer en direktivnær implementering af ordlyden af VVM-
direktivets artikel 9 a, første afsnit. Det bemærkes i den forbindelse, at
Kommissionen i åbningsskrivelsen påpeger, at det efter Kommissionen
vurdering, er i strid med direktivet, at bestemmelser, der implementerer
artikel 9 a, første afsnit, ikke udtrykkeligt angiver, at den kompetente
myndighed skal udføre sine opgaver på objektiv vis og ikke må befinde sig
i en situation, der giver anledning til en interessekonflikt.
Det er ikke hensigten, at kravet i den foreslåede § 38 n, 2. pkt., går videre
end hvad i forvejen følger af den almindelige forvaltningsret om speciel
inhabilitet, jf. ovenfor.
Til nr. 47
Det følger af jernbanelovens § 38 o, at for projekter, der er omfattet af § 17
a, stk. 1 og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
196
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
Boligstyrelsen) tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel
og med, at vilkår m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.
Henvisningen til jernbanelovens § 17 a, stk. 1 og 2, er en fejl, da de
korrekte bestemmelser er jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2, som fremgår
af jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering af statslige
jernbaneanlæg. Det fremgår af jernbanelovens § 38 a, stk. 1 og 2, ved
hvilke statslige jernbaneanlægsprojekter, der kræves en vurdering af
projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse. Med
henblik på at rette op på fejlen i jernbanelovens § 38 o foreslås »§ 17 a,
stk. 1 og 2« ændret til »§ 38 a, stk. 1 og 2«.
Til nr. 48
Ved etablering af statslige jernbaneanlægsprojekter i medfør af en
anlægslov, der træder i stedet for en administrativ tilladelse i
jernbanelovens § 38 j, stk. 1, fører transport- og bygningsministeren (nu
transportministeren) tilsyn med, at anlægsprojektet gennemføres med
hjemmel i anlægsloven, herunder i overensstemmelse med
miljøkonsekvensrapporten samt det overvågningsprogram, som beskrives i
rapporten, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit
2.3.1.2.
I praksis er det Banedanmark, der er ansvarlig for at sikre, at projektet
gennemføres i overensstemmelse med anlægsloven. Det gælder således
f.eks. i forhold til afværgeforanstaltninger, som beskrives i
bemærkningerne til anlægsloven, herunder at den forudsatte
erstatningsnatur udvikler sig og plejes frem til erstatningsformålet er
opfyldt. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2,
nr. 38, herom.
Ovenstående er således ikke fastsat i jernbanelovens bestemmelser, men er
alene anført i bemærkningerne til lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af
lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.
Det foreslås, at indsætte som
§ 38 o, stk. 2,
at transportministeren
fastsætter regler om, hvem der ved projekter, hvor der meddeles tilladelse
ved anlægslov, fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i kapitel 6
a og med, at vilkår m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.
197
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
I medfør af den foreslåede bemyndigelse skal transportministeren i en
bekendtgørelse fastsætte hvilke(n) myndighed(er), der skal føre tilsyn med
overholdelse af bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a og med, at
vilkår m.v. for anlægslovsprojekters gennemførelse overholdes. Det vil
enten kunne fastsættes, at én myndighed fører tilsyn med samtlige
jernbaneanlægslovsprojekter omfattet af jernbanelovens § 38 a, stk. 3, eller
at flere myndigheder fører tilsyn afhængigt af, hvilket konkret projekt, der
er tale om, herunder om det enten er Banedanmark eller et statsligt selskab,
der er bygherre for projektet. Sidstnævnte vil dog typisk blive fastsat
direkte i anlægsloven til det pågældende jernbaneanlægsprojekt.
Til nr. 49
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 49, præciseret, at søgsmål til prøvelse
af en afgørelse om administrativ tilladelse, jf. jernbanelovens § 38 j, stk. 1,
skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort.
Til nr. 50
Det følger af VVM-direktivets artikel 11, stk. 5, at med henblik på at gøre
de øvrige bestemmelser i artikel 11 mere effektive, skal medlemsstaterne
sikre, at praktiske oplysninger om adgang til klage- og domstolsprøvelse
stilles til rådighed for offentligheden.
Afgørelser truffet efter kapitel 6 a kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. jernbanelovens § 115 a, stk. 1. Dermed vil der
ikke være klageadgang over de afgørelser, der træffes som led i
gennemførelsen af en miljøkonsekvensvurdering for de projekter, hvor der
meddeles administrativ tilladelse. Afgørelser truffet efter kapitel 6 a er
bl.a. screeningsafgørelser, jf. jernbanelovens 38 d, stk. 1, og administrative
tilladelser, jf. jernbanelovens § 38 j, stk. 1. Sådanne afgørelser kan således
ikke påklages til anden administrativ myndighed, herunder f.eks.
Transport- og Bygningsministeriets (nu Transport- og Boligministeriets)
departement eller et klagenævn. Afgørelserne kan derimod efterprøves ved
domstolene. En anlægslov, hvorved et statsligt jernbaneanlægsprojekt
tillades, kan tilsvarende ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ved søgsmål om forhold omfattet af jernbanelovens kapitel 6 a, herunder
søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommelige høje for de berørte
198
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
parter, jf. jernbanelovens § 115 a, stk. 2. Forpligtelsen påhviler alle
retsinstanser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven, jf. bemærkningerne til lov nr. 658 af 8. juni 2016
om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige
andre love, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 134 som fremsat, afsnit
2.4.2. Bestemmelsen har ligeledes til hensigt at sikre overholdelse af
kravet i Århuskonventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Derfor skal bestemmelsen forstås i
overensstemmelse med Århuskonventionen, VVM-direktivet samt EU-
Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. dom af 11. april
2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallokaropoulos, og dom af 13. februar
2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien. Vejlovens § 132,
stk. 7, omfatter både prøvelse af de administrative afgørelser, som Trafik-
og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) træffer i henhold
til jernbanelovens kapitel 6 a, jf. § 38 a, stk. 1 og 2, samt prøvelse af
projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af screeningsafgørelser, jf. jernbanelovens § 38 d, stk.
1, og administrative tilladelser, jf. jernbanelovens § 38 j, stk. 1, skal være
anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er offentliggjort, jf.
jernbanelovens § 115 a, stk. 3. Fristen gælder ethvert miljømæssigt
spørgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den
pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den
myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen
regnes fra dagen, hvor afgørelsen offentliggøres i overensstemmelse med
jernbanelovens § 38 d, stk. 6, og § 38 m, stk. 1. Jernbanelovens § 115 a,
stk. 3, finder alene anvendelse for de afgørelser, der træffes i medfør af
den administrative procedure for projekter omfattet af jernbanelovens § 38
a, stk. 1 og 2, og således ikke for anlægslovsprojekter, jf. jernbanelovens §
38 a, stk. 3.
Det foreslås, at indsætte som
§ 115 a, stk. 4,
at transportministeren
fastsætter nærmere regler om hvordan praktiske oplysninger om adgang til
domstolsprøvelse, jf. stk. 1-3, stilles til rådighed for offentligheden.
Det er hensigten at den foreslåede bemyndigelse skal udmøntes ved en
bekendtgørelse, hvori det fastsættes hvordan de praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse stilles til rådighed for offentligheden. Det er
Transport- og Boligministeriets vurdering, at de praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse f.eks. kan stilles til rådighed for
offentligheden på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. At det
199
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
UDKAST
kan fastsættes i en bekendtgørelse, fremfor i jernbaneloven, hvordan
oplysningerne skal stilles til rådighed for offentligheden, vil indebære, at
dette kan ændres løbende i overensstemmelse med den teknologiske
udvikling og offentlighedens ønsker hertil. En ændring af hvordan
oplysningerne stilles til rådighed, vil således ikke kræve en ændring af
jernbaneloven fremadrettet.
Ved praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse forstås bl.a.
hvordan en sag indbringes for domstolene samt en kort beskrivelse af
Århuskonventionens krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være
uoverkommeligt dyre. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at oplyse,
hvad det vil indebære, at afgørelser truffet efter jernbanelovens kapitel 6 a
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. jernbanelovens §
115 a, stk. 1, jf. ovenfor.
Til nr. 51-53
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 51, præciseret, at medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der i
strid med jernbanelovens § 38 b undlader at indgive skriftlig ansøgning om
administrativ tilladelse efter jernbanelovens § 38 j, stk. 1.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 52, præciseret, at medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der i
strid med jernbanelovens § 38 j, stk. 1, påbegynder et ansøgt projekt før
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har meddelt administrativ tilladelse.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 53, præciseret, at medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse efter jernbanelovens § 38
j, stk. 1.
Til § 3
Det foreslås i lovforslagets
§ 3,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hverken
vejloven og jernbaneloven gælder for Færøerne og Grønland.
200
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0201.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov nr. 1520 af 27. december
2014 om offentlige veje m.v., som
ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29.
december 2015, § 1 i lov nr. 658 af
8. juni 2016 og § 4 i lov nr. 175 af
21. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2.
I kapitel 2 a forstås ved:
1) Offentligheden:
a) En eller flere fysiske personer
eller juridiske personer (selskaber
m.v.), som direkte eller indirekte
berøres eller forventes berørt af et
projekt.
b) En eller flere foreninger eller
organisationer,
der
har
beskyttelsen
af
landskab,
kulturarv,
natur
eller
miljøinteresser som formål, hvis
foreningen eller organisationen har
vedtægter
eller
love,
som
dokumenterer dens formål, og
foreningen eller organisationen
repræsenterer
mindst
100
medlemmer.
2-3) ---
1.
§ 3, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) Offentligheden: En eller flere
fysiske eller juridiske personer
eller foreninger, organisationer
eller grupper.«.
2.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes efter nr. 1
som nyt nummer:
»2) Den berørte offentlighed: Den
del af offentligheden, som er
berørt af, kan blive berørt af eller
har en interesse i et projekt. Hertil
anses ikke-statslige foreninger og
organisationer,
der
har
beskyttelsen
af
landskab,
kulturarv,
natur
eller
miljøinteresser som formål, hvis
201
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0202.png
UDKAST
denne har vedtægter eller love,
som dokumenterer dens formål og
repræsenterer
mindst
100
medlemmer, som omfattet.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
4) Administrativ tilladelse: Trafik-
og Byggestyrelsens afgørelse efter
§ 17 j, der giver vejdirektoratet ret
til at gennemføre et projekt, der er
omfattet af § 17 a, stk. 1 eller 2.
5) ---
4.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes som
nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En
proces, der består af:
a) Vejdirektoratets udfærdigelse af
en miljøkonsekvensrapport, jf. §
17 g.
b)
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens
eller
Vejdirektoratets gennemførelse af
høringer af offentligheden og
berørte
myndigheder
og
miljøministerens gennemførelse af
høring af andre af projektet berørte
stater i henhold til § 17 h og § 17 i.
c)
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens undersøgelse af de
i
miljøkonsekvensrapporten
fremlagte
oplysninger
og
eventuelle
supplerende
oplysninger, som Vejdirektoratet
om nødvendigt har fremlagt i
overensstemmelse med § 17 g, stk.
10, 2. pkt., og af eventuelle
relevante oplysninger modtaget via
høringer i henhold til § 17 h og §
17 i, eller Vejdirektoratets
undersøgelse
af
de
i
miljøkonsekvensrapporten
202
3.
I
§ 3, stk. 2, nr. 4,
der bliver nr.
5, indsættes efter »§ 17 j«: », stk.
1«
og
»Trafik-
og
Byggestyrelsens«
ændres
til:
»Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens«.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0203.png
UDKAST
fremlagte oplysninger og af
eventuelle relevante oplysninger
modtaget via høringer i henhold til
§ 17 h og § 17 i.
d)
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens
eller
Vejdirektoratets
begrundede
konklusion om et projekts
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet under hensyntagen til
resultaterne af den i litra c
omhandlede
undersøgelse
og
myndighedens egen supplerende
undersøgelse.
e) Indarbejdelse af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens begrundede
konklusion i styrelsens afgørelser,
eller Vejdirektoratets begrundede
konklusion i anlægsloven, jf. § 17
j.«.
§ 17 a.
Ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 1, kræves en vurdering af
projektets indvirkning på miljøet
samt administrativ tilladelse.
5.
I
§ 17 a, stk. 1,
udgår »Ved« og
», der er« og efter »bilag 1,«
indsættes: »der bl.a. på grund af
deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet,« og »kræves« ændres til:
»kræver«.
6.
I
§ 17 a, stk. 2,
udgår »Ved« og
», der er« og efter »bilag 2,«
indsættes: »der bl.a. på grund af
deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet,« og »kræves« ændres til:
»kræver«.
Stk. 2.
Ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 2, kræves administrativ
tilladelse,
hvis
Trafik-
og
Byggestyrelsen efter § 17 d har
truffet screeningsafgørelse om, at
der skal gennemføres en vurdering
af projektets indvirkning på
miljøet.
203
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0204.png
UDKAST
7.
Overalt i kapitel 2 a ændres
»Trafik- og Byggestyrelsen« til:
»Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen«, »Transport- og
bygningsministeren«
til:
»Transportministeren«, »Trafik-
og Byggestyrelsens« til: »Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens« og
»miljø- og fødevareministeren« til:
»miljøministeren«.
Stk. 3.
Ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 1 eller 2, kræves ikke
administrativ
tilladelse,
når
projektet opnår tilladelse ved
anlægslov.
Dette
kapitels
bestemmelser om offentlig høring,
jf. § 17 h, stk. 2, finder ikke
anvendelse på projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov.
8.
§ 17 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter omfattet af
bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2,
kræver
ikke
administrativ
tilladelse, når projektet opnår
tilladelse ved anlægslov. Projekter,
hvor der meddeles tilladelse ved
anlægslov, kan fritages fra høring
af offentligheden, jf. § 17 h, stk. 7,
forudsat at formålet med dette
kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.«.
9.
I
§ 17 a
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk.
4.
Et konkret projekt omfattet
af bilag 1 og 2, jf. stk. 1 og 2, kan i
undtagelsestilfælde
helt
eller
delvist fritages fra dette kapitels
bestemmelser, hvis anvendelsen af
disse bestemmelser vil skade
formålet med projektet, forudsat at
formålet med dette kapitel, jf. § 1,
nr. 6, opfyldes. Fritagelsen gælder
ikke høring efter § 17 i.
Stk.
5.
Transportministeren
fastsætter nærmere regler om
anvendelse af fritagelsen i stk. 4,
204
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0205.png
UDKAST
herunder om kriterierne
processen for anvendelsen.«.
§ 17 b. ---
og
10.
I
§ 17 b
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved projekter omfattet af
bilag 1, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a,
stk. 3, indgives ikke ansøgning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2.
Vejdirektoratet skal før
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter indgive en
skriftlig
ansøgning
om
en
screeningsafgørelse til Trafik- og
Byggestyrelsen, såfremt projektet
er opført på bilag 2.
Stk. 3.
---
11.
I
§ 17 b, stk. 2,
der bliver stk.
3, indsættes efter »projekter«: », jf.
§ 17 a, stk. 2 og 3,«, »såfremt«
ændres til: »hvis« og efter »bilag
2« indsættes: », jf. dog stk. 4«.
12. I
§ 17 b
indsættes efter stk. 2,
der bliver stk. 3, som
stk. 4:
»Stk.
4.
Hvis Vejdirektoratet
ønsker, at et projekt omfattet af
bilag 2, jf. stk. 3, skal undergå en
miljøkonsekvensvurdering
uden
screeningsafgørelse, jf. 17 d, stk.
1, skal ansøgningen indeholde
oplysninger herom.«
§ 17 c.
Vejdirektoratets ansøgning
efter § 17 b for et projekt, der er
opført på bilag 2, skal indeholde
oplysninger
om
projektets
potentielle indvirkning på miljøet,
jf. bilag 2, og tilgængelige
resultater af andre relevante
vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af
EU-lovgivning, der er relevant for
det konkrete projekt.
Stk. 2.
Ved ansøgning efter stk. 1
kan Vejdirektoratet fremlægge en
13.
I
§ 17 c, stk. 1,
indsættes efter
»§ 17 b«: », stk. 3« og »potentielle
indvirkning«
ændres
til:
»karakteristika og dets forventede
væsentlige indvirkninger«.
14.
I
§ 17 c, stk. 2,
ændres
205
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0206.png
UDKAST
beskrivelse af særkender ved »projektet eller« til: »projektet og,
projektet
eller
af
de hvis relevant, en beskrivelse«.
foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne
have været væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet.
§ 17 d.
Trafik- og Byggestyrelsen
træffer afgørelse om, hvorvidt et
projekt, der er opført på bilag 2, er
omfattet af krav om tilladelse efter
§ 17 a, stk. 2 eller 3. Ved
vurderingen skal Trafik- og
Byggestyrelsen tage hensyn til
kriterierne i bilag 3.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden der træffes
afgørelse efter stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen
fastsætter
en
passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for
at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk.
4.
Transport-
og
bygningsministeren udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske
høring af, jf. stk. 3, for det enkelte
projekt.
§ 17 e. ---
Stk. 2.
I særlige tilfælde, herunder
på grund af særlige forhold ved
projektets
art,
kompleksitet,
placering eller dimensioner, kan
Trafik-
og
Byggestyrelsen
forlænge fristen til at træffe
afgørelse.
Trafik-
og
Byggestyrelsen
underretter
15.
I
§ 17 d, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bilag 2,«: »bl.a. på
grund af dets art, dimensioner eller
placering,« og efter »§ 17 a, stk. 2
eller 3«: », på grundlag af
oplysningerne i ansøgningen, jf. §
17 c«.
16.
§ 17 d, stk. 3 og 4,
ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
17.
I
§ 17 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»herunder på grund af særlige
forhold ved« til: »f.eks. med
hensyn til«.
206
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0207.png
UDKAST
skriftligt
Vejdirektoratet
om
årsagerne til forlængelsen og om,
hvorvidt
der
forventes
en
afgørelse.
§ 17 f.
Vejdirektoratet kan forud
for
udarbejdelse
af
en
miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 g,
anmode Trafik- og Byggestyrelsen
om at afgive en udtalelse om, hvor
omfattende og detaljerede de
oplysninger, som skal fremlægges
i miljøkonsekvensrapporten, skal
være. Udtalelsen skal navnlig tage
hensyn
til
Vejdirektoratets
oplysninger om projektets særlige
karakteristika,
herunder
dets
placering og tekniske kapacitet, og
dets forventede indvirkning på
miljøet. Udtalelsen skal endvidere
tage
behørigt
hensyn
til
resultaterne af de høringer, der er
foretaget efter stk. 2.
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal høre berørte myndigheder,
inden styrelsen afgiver udtalelse
efter
stk.
1.
Trafik-
og
Byggestyrelsen fastsætter en frist
på
14
dage.
Trafik-
og
Byggestyrelsen kan fravige denne
frist, såfremt der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk.
3.
Transport-
og
bygningsministeren udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske
høring af, jf. stk. 2, for det enkelte
projekt.
18.
I
§ 17 f, stk. 1, 2. pkt.,
udgår
»navnlig«
og
efter
»Vejdirektoratets«
indsættes:
»fremlagte oplysninger, herunder
navnlig«.
19.
I
§ 17 f, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
»stk. 2« til: »§ 17 h, stk. 5«.
20.
§ 17 f, stk. 2 og 3,
ophæves.
§ 17 g.
Vejdirektoratet udfærdiger
21.
I
§ 17 g, stk. 1, 1. pkt.,
en miljøkonsekvensrapport for et indsættes efter »§ 17 a,«: »stk. 1-
projekt, der er omfattet af § 17 a. 3«.
207
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0208.png
UDKAST
Miljøkonsekvensrapporten
skal
være
fuldstændig
og
af
tilstrækkelig høj kvalitet.
Stk. 2.
Miljøkonsekvensrapporten
skal mindst omfatte
1-2) ---
3) en beskrivelse af projektets
særkender
eller
de
foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge,
begrænse
eller
om
muligt
neutralisere forventede væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet,
4-6) ---
Stk. 3-5.
---
22.
I
§ 17 g, stk. 2, nr. 3,
ændres
»særkender eller« til: »særkender
og, hvis relevant, en beskrivelse
af«.
23.
I
§ 17 g
indsættes efter stk. 3
som
stk. 4
og
5:
»Stk.
4.
Miljøkonsekvensrapporten
skal indeholde de oplysninger, der
med rimelighed kan kræves for, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
kan nå frem til den begrundede
konklusion
om
projektets
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet, idet der tages hensyn til
gældende
viden
og
vurderingsmetoder.
Stk. 5.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal
miljøkonsekvensrapporten
indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at
Vejdirektoratet kan nå frem til den
begrundede
konklusion
om
projektets
væsentlige
indvirkninger på miljøet, idet der
tages hensyn til gældende viden og
vurderingsmetoder.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
208
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0209.png
UDKAST
Stk. 6.
Virkningerne, der er nævnt i
stk. 5, skal omfatte de forventede
virkninger af projektets sårbarhed
over for risici for større ulykker
24.
I
§ 17 g, stk. 6,
der bliver stk.
eller katastrofer, der er relevante 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
for det pågældende projekt.
Stk. 7.
---
25.
I
§ 17 g
indsættes efter stk. 7,
der bliver stk. 9, som
stk. 10
og
11:
»Stk.
10.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de
projekter, der er omfattet af § 17 a,
stk. 1 og 2, opfylder kravene i stk.
1-4 og 6-9. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan om nødvendigt
indhente yderligere oplysninger fra
Vejdirektoratet til opfyldelse af de
krav, der følger af stk. 2 og bilag
4, som er direkte relevante for, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
kan nå frem til den begrundede
konklusion om et projekts
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan
få
adgang
til
tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 11.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Vejdirektoratet sikre, at
miljøkonsekvensrapporten
opfylder kravene i stk. 1-3 og 5-9.
Vejdirektoratet skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan
få
adgang
til
tilstrækkelig
209
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0210.png
UDKAST
ekspertise til at undersøge
Stk. 8.
Myndigheder skal stille miljøkonsekvensrapporten.«
relevante oplysninger til brug for Stk. 8 bliver herefter stk. 12.
udarbejdelse
af
miljøkonsekvensrapporten
til
26.
I
§ 17 g, stk. 8,
der bliver stk.
rådighed for Vejdirektoratet efter 12, indsættes efter »oplysninger«:
anmodning fra Vejdirektoratet.
»jf. navnlig stk. 7 og 8,«.
§ 17 h.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal
sikre,
at
miljøkonsekvensrapporten for de
projekter, der er omfattet af § 17 a,
stk. 1 og 2, opfylder kravene i § 17
g. Trafik- og Byggestyrelsen kan
om nødvendigt indhente yderligere
oplysninger fra Vejdirektoratet til
opfyldelse af de krav, der følger af
§ 17 g, stk. 2, og bilag 4. Trafik-
og Byggestyrelsen skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan
få
adgang
til
tilstrækkelig
ekspertise til at
undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal
efter
gennemgang
af
miljøkonsekvensrapporten sende
denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring
med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden
mulighed
for
at
fremsætte
bemærkninger, før der træffes
afgørelse
om
administrativ
tilladelse.
Trafik-
og
Byggestyrelsen fastsætter en frist
for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 3.
I de projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
27.
§ 17 h
affattes således:
»Høringer
m.v.
§ 17 h.
For at sikre offentlighedens
og berørte myndigheders effektive
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen af et
projekt, jf. § 17 a, stk. 1 og 2, skal
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen
og
senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille
oplysningerne nævnt i stk. 2, til
rådighed for offentligheden og
berørte myndigheder.
Stk. 2.
De oplysninger, som Trafik-
, Bygge- og Boligstyrelsen skal
stille til rådighed, jf. stk. 1, er
følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. §
17 b.
2) At projektet er underkastet en
miljøkonsekvensvurdering, og hvis
relevant, at § 17 i finder
anvendelse.
3) At Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
skal
træffe
administrativ afgørelse, jf. § 17 j,
stk. 1.
210
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0211.png
UDKAST
sender
Vejdirektoratet
miljøkonsekvensrapporten
og
eventuelle
supplerende
oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder
mulighed
for
at
fremsætte
bemærkninger.
Vejdirektoratet
fastsætter en frist for fremsættelse
af
bemærkninger
til
miljøkonsekvensrapporten
på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 4.
I de tilfælde, hvor høringer
efter stk. 2 og 3 er afsluttet og der
opstår behov for at gennemføre en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering,
kan
høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med
en høringsfrist på mindst 30 dage.
Stk.
5.
Transport-
og
bygningsministeren udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske
høring af efter stk. 2 og 3 for det
enkelte projekt.
Stk. 6.
Med henblik på høring efter
stk. 2 og 3 stilles følgende
oplysninger til rådighed for
offentligheden og de berørte
myndigheder:
1)
Angivelse
af,
hvortil
kommentarer eller spørgsmål kan
rettes, og nærmere oplysninger om
fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle
afgørelser eller udkast til afgørelse,
hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger,
der er indhentet af Vejdirektoratet
4) Karakteren af eventuelle
afgørelser eller udkast til afgørelse,
hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
5) Hvorfra der kan indhentes
relevante oplysninger, hvortil
bemærkninger eller spørgsmål kan
rettes og nærmere oplysninger om
fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger,
der er indhentet af Vejdirektoratet
eller
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen til brug for sagens
behandling, er til rådighed for
offentligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan
relevante oplysninger stilles til
rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er
truffet
med
henblik
på
offentlighedens
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. §
17 g, udtalelsen om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens
indhold, jf. § 17 f, og resultatet af
høringer, jf. stk. 4.
10)
Eventuelle
supplerende
oplysninger,
herunder
miljøoplysninger, rapporter og
anbefalinger m.v.
Stk. 3.
For at sikre offentlighedens
og berørte myndigheders effektive
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen af et
projekt, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, skal
Vejdirektoratet
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen
og
senest, så snart oplysningerne med
211
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0212.png
UDKAST
eller Trafik- og Byggestyrelsen til
brug for sagens behandling, er til
rådighed for offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante
oplysninger stilles til rådighed.
5) Hvilke foranstaltninger der er
truffet
med
henblik
på
offentlighedens
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen.
rimelighed kan gives, stille
oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 2
og 4-10 til rådighed for
offentligheden
og
berørte
myndigheder.
Stk. 4.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal foretage høring
af berørte myndigheder, inden
styrelsen
træffer
screeningsafgørelse efter § 17 d,
stk. 1. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
fastsætter
en
passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for
at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 5.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal foretage høring
af berørte myndigheder, inden
styrelsen afgiver udtalelse efter §
17 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
fastsætter
en
passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for
at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 6.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
skal
efter
gennemgang
af
miljøkonsekvensrapporten sende
denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring
med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden
mulighed
for
at
fremsætte
bemærkninger, før der træffes
afgørelse
om
administrativ
tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
fastsætter
en
passende frist for fremsættelse af
bemærkninger
til
212
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0213.png
UDKAST
miljøkonsekvensrapporten,
dog
mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden
mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 7.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
sender
Vejdirektoratet
miljøkonsekvensrapporten
og
eventuelle
supplerende
oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at
fremsætte bemærkninger, før
vedtagelse af anlægsloven, jf. dog
§ 17 a, stk. 3. Vejdirektoratet
fastsætter en passende frist for
fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten,
dog
mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden
mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 8.
I de tilfælde, hvor høringer
efter stk. 6 og 7 er afsluttet og der
opstår behov for at gennemføre en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering,
kan
høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med
en passende høringsfrist på mindst
30 dage, som giver myndigheden
og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 9.
Transportministeren eller
den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil,
udpeger de berørte myndigheder,
213
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0214.png
UDKAST
§ 17 i.
Kan et projekt, der er
omfattet af § 17 a, forventes at få
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet i en anden stat, skal Trafik-
og Byggestyrelsen snarest muligt
underrette
miljø-
og
fødevareministeren med henblik på
gennemførelse af en international
høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen kan ikke meddele
administrativ tilladelse, før miljø-
og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
Stk.
2.
Får
miljø-
og
fødevareministeren en henvendelse
fra en anden stat om, at denne
finder, at der i Danmark er indledt
et projekt, der er omfattet af § 17
a, og hvis gennemførelse kan få
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet i den pågældende stat,
underretter
miljø-
og
fødevareministeren snarest muligt
Trafik- og Byggestyrelsen herom
med henblik på afklaring af, om
der
skal
gennemføres
en
international høring, jf. stk. 3.
Trafik- og Byggestyrelsen kan
ikke
meddele
administrativ
tilladelse,
før
miljø-
og
fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
der skal ske høring af efter stk. 4-8
for det enkelte projekt.«.
28.
I
§ 17 i, stk. 1 og 2,
udgår »,
der er« og efter »§ 17 a« indsættes:
», stk. 1 og 2« og ændres »stk. 3«
til: »stk. 4 og 5«.
29.
I
§ 17 i
indsættes efter stk. 2
som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
varetager
Vejdirektoratet
de
opgaver, der er tillagt Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen i stk. 1
og 2. Projekter, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, kan ikke
fremmes før miljøministeren har
meddelt samtykke hertil.
Stk. 4.
Kan et projekt få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden
stat,
jf.
stk.
1-3,
stiller
miljøministeren
oplysningerne
nævnt i § 17 h, stk. 2, til rådighed
for den pågældende stat i
overensstemmelse med § 17 h, stk.
1 eller 3.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
214
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0215.png
UDKAST
Stk.
3.
Med
henblik
på
gennemførelse af en international
høring, jf. stk. 1 og 2, sender
miljø- og fødevareministeren
miljøkonsekvensrapporten til et
ansøgt projekt, de oplysninger, der
er nævnt i § 17 h, stk. 2, 3 og 5,
oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på menneskers
sundhed,
oplysninger
om
beslutningsproceduren, herunder
angivelse af en frist for afgivelse
af bemærkninger, til den berørte
stat.
Administrativ tilladelse
30.
I
§ 17 i, stk. 3,
der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«,
og »§ 17 h, stk. 2, 3 og 5« til: »§
17 h, stk. 2, 3, 6 og 7«, og
indsættes som
2. pkt.:
»Fristen
for
afgivelse
af
bemærkninger
fastsættes
i
overensstemmelse med § 38, stk.
5, 2. og 3. pkt. i lov om
miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete
projekter (VVM).«.
31.
Overskriften
efter § 17 i
affattes således:
»Tilladelser«.
§ 17 j.
Trafik- og Byggestyrelsen
træffer afgørelse om, hvorvidt et
ansøgt projekt, der er omfattet af §
17 a, stk. 1 og 2, kan tillades.
Afgørelsen træffes på grundlag af
Vejdirektoratets
ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og resultatet af de
høringer, der er foretaget. Trafik-
og Byggestyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten
og
eventuelle
supplerende
oplysninger er tidssvarende i
forhold
til
miljøkonsekvensvurderingen af det
konkrete projekt.
32.
§ 17 j, stk. 1,
affattes således:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
træffer afgørelse om, hvorvidt et
ansøgt projekt, der er omfattet af §
17 a, stk. 1 og 2, kan tillades.
Afgørelsen træffes på grundlag af
Vejdirektoratets
ansøgning,
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og resultatet af de
høringer, der er foretaget, samt
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
begrundede konklusion. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal, før
der træffes afgørelse, sikre, at
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og den begrundede
konklusion er tidssvarende.«.
215
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0216.png
UDKAST
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
33.
I
§ 17 j, stk. 2,
ændres
skal træffe afgørelse efter stk. 1 »Såfremt« til: »Hvis«.
inden for en rimelig frist. Såfremt
Trafik- og Byggestyrelsen ikke
kan træffe afgørelse inden for en
rimelig frist, meddeles dette
Vejdirektoratet samt begrundelsen
herfor.
34.
I
§ 17 j
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
udarbejdes
anlægsloven
på
grundlag
af
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og resultatet af de
høringer, der er foretaget, samt
Vejdirektoratets
begrundede
konklusion. Vejdirektoratet skal
forud for Folketingets vedtagelse
af
anlægsloven
sikre,
at
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og den begrundede
konklusion er tidssvarende.«.
§ 17 k.
Træffer Trafik- og
Byggestyrelsen afgørelse om at
tillade det ansøgte projekt, jf. § 17
j, skal afgørelsen indeholde alle de
miljømæssige betingelser, der er
knyttet hertil, en beskrivelse af alle
projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge
eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet samt
eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
35.
I
§ 17 k, stk. 1,
indsættes efter
»§ 17 j«: », stk. 1« og efter
»indeholde«: »den begrundede
konklusion samt«, og »hertil«
ændres til: »til afgørelsen«.
36.
I
§ 17 k, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»såfremt« til: »hvis«, og som
3.
216
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0217.png
UDKAST
kan stille vilkår for administrative
tilladelser
med
henblik
på
opfyldelse af dette kapitels formål,
jf. § 1, nr. 6. Trafik- og
Byggestyrelsen
skal,
såfremt
projektet har væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, stille
vilkår
om
Vejdirektoratets
overvågning heraf.
pkt.
indsættes:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan
der
anvendes
eksisterende
overvågningsordninger.«.
37.
I
§ 17 k
indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk.
3.
Omfang, indhold og
varighed
af
vilkår
og
overvågningsforanstaltninger, jf.
stk. 2, skal stå i et rimeligt forhold
til projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
38.
I
§ 17 k
indsættes efter stk. 3,
der bliver stk. 4, som
stk. 5 og 6:
»Stk.
5.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Vejdirektoratets begrundede
konklusion
samt
alle
de
miljømæssige betingelser, der er
knyttet
til
tilladelsen,
en
beskrivelse af alle projektets
særkender og de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå,
forebygge eller begrænse og om
muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet
samt
eventuelle
overvågningsforanstaltninger
fremgå af anlægsloven.
Stk. 6.
Hvis et projekt, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
har skadelige indvirkninger på
miljøet, skal det fremgå af
anlægsloven,
hvordan
Vejdirektoratet
gennemfører
overvågning heraf. Hvor det er
217
Stk. 3-4.
---
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0218.png
UDKAST
hensigtsmæssigt, kan der anvendes
eksisterende
overvågningsordninger. Stk. 3
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
39.
I
§ 17 l, stk. 1,
indsættes efter
»§ 17 j«: », stk. 1« og »såfremt«
§ 17 l.
Trafik- og Byggestyrelsen ændres til: »hvis«.
kan genoptage en afgørelse om at
tillade et ansøgt projekt, jf. § 17 j,
og om nødvendigt meddele forbud
og påbud, herunder tilbagekalde en
tilladelse eller fastsætte særlige
vilkår til en eksisterende tilladelse,
såfremt
40.
I
§ 17 l
indsættes som
stk. 2:
1-3) ---
»Stk.
2.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse for projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov.
Opfylder disse projekter, et af
kriterierne i stk. 1, nr. 1-3, træffer
den
myndighed,
som
transportministeren bemyndiger til
at føre tilsyn med projektet, jf. §
17 o, stk. 2, beslutning om,
hvorvidt der skal gennemføres
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger.
Transportministeren beslutter om
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger skal
tillades administrativt af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen eller ved
en ændring til anlægsloven.«.
§ 17 m.
Når Trafik- og
Byggestyrelsen
har
truffet
afgørelse om at give eller nægte
administrativ
tilladelse,
skal
styrelsen sikre, at følgende
218
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0219.png
UDKAST
oplysninger
straks
gøres
tilgængelige for offentligheden og
de berørte myndigheder:
1) Indholdet af afgørelsen og de
betingelser, der eventuelt er knyttet
hertil.
2-3) ---
4) De oplysninger, der er
indsamlet i henhold til § 17 h, stk.
1, 2. pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17 i.
5) ---
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal underrette alle stater, der er
blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
I de projekter, hvor der
gives tilladelse ved anlægslov, skal
Vejdirektoratet
stille
de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1,
til rådighed for offentligheden og
de berørte myndigheder.
41.
I
§ 17 m, stk. 1, nr. 1,
indsættes
efter »hertil«: », jf. § 17 k, stk. 1-
4«.
42.
I
§ 17 m, stk. 1, nr. 4,
ændres
»§ 17 h, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 17 g,
stk. 10, 2. pkt.«, og »stk. 2« til:
»stk. 6«.
43.
I
§ 17 m, stk. 2,
ændres »stk.
3« til: »stk. 5«.
44.
§ 17 m, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Når Folketinget har
meddelt tilladelse til et projekt ved
vedtagelse af en anlægslov, skal
Vejdirektoratet sikre, at følgende
oplysninger
straks
gøres
tilgængelige for offentligheden og
berørte myndigheder:
1) Anlægsloven og lovforslaget
hertil.
2) De vigtigste begrundelser og
overvejelser, der ligger til grund
for
anlægsloven,
herunder
oplysninger om proceduren for
offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de
høringer, der er foretaget.
4) De oplysninger, der er
indsamlet i henhold til § 17 h, stk.
7, og § 17 i.
5) Hvorledes resultaterne og
oplysningerne, der er nævnt i nr. 3
og 4 er indarbejdet i anlægsloven
eller på anden måde taget i
betragtning, navnlig eventuelle
bemærkninger fra berørte stater, jf.
§ 17 i.«.
219
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0220.png
UDKAST
45.
I
§ 17 m, stk. 4,
ændres »I de«
til: »Ved«, »stk. 3« til: »stk. 5«, og
Stk. 4.
I de projekter, hvor der »stk. 1« til: »stk. 3«.
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Vejdirektoratet underrette alle
de stater, der er blevet hørt, jf. § 17
i, stk. 3, og fremsende de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
46.
I
§ 17 n
indsættes som
2. pkt.:
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
§ 17 n.
Ved udførelsen af opgaver udfører opgaverne i dette kapitel
i dette kapitel er Trafik- og på objektiv vis.«.
Byggestyrelsen uafhængig af
instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
47.
I
§ 17 o
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Transportministeren
§ 17 o.
---
fastsætter regler om, hvem der ved
projekter, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, fører
tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i dette kapitel og
med,
at
vilkår
m.v.
for
projekternes
gennemførelse
overholdes.«.
§ 132. ---
Stk. 2-7.
---
Stk. 8.
Søgsmål til prøvelse af
afgørelser efter § 17 d og § 17 j
skal være anlagt, inden 6 måneder
efter at afgørelsen er offentliggjort.
48.
I
§ 132, stk. 8,
indsættes efter
»§ 17 j«: », stk. 1,«.
49.
I
§ 132
indsættes som
stk. 9:
»Stk.
9.
Transportministeren
fastsætter nærmere regler om
hvordan praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse, jf.
stk. 6-8, stilles til rådighed for
offentligheden.«.
§ 135.
Medmindre højere straf er
220
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0221.png
UDKAST
forskyldt
efter
den
øvrige
lovgivning, straffes med bøde den,
der
1-5) ---
6) i strid med § 17 b undlader at
indgive skriftlig ansøgning om
afgørelse efter § 17 d eller
administrativ tilladelse efter § 17 j,
7) i strid med §§ 17 d eller 17 j
påbegynder et ansøgt projekt, før
Trafik- og Byggestyrelsen har
meddelt tilladelse,
50.
I
§ 135, stk. 1, nr. 6,
indsættes
efter »§ 17 j«: », stk. 1«.
51.
I
§ 135, stk. 1, nr. 7,
ændres
»§§ 17 d eller 17 j« til: »§ 17 d
eller § 17 j, stk. 1,« og »Trafik- og
Byggestyrelsen«
ændres
til:
»Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen«.
52.
I
§ 135, stk. 1, nr. 8,
indsættes
8) tilsidesætter vilkår for en efter »§ 17 j«: », stk. 1,«.
administrativ tilladelse efter § 17 j
eller
9) ---
Stk. 2-3.
---
I jernbanebane, lov nr. 686 af 27.
maj 2015, som ændret bl.a. ved § 2
i lov nr. 658 af 8. juni 2016 og
senest ved lov nr. 510 af 1. maj
2019, foretages følgende
ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2.
I kapitel 6 a forstås ved:
1) Offentligheden:
1.
§ 3, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
a) En eller flere fysiske personer »1) Offentligheden: En eller flere
eller juridiske personer (selskaber fysiske eller juridiske personer
m.v.), som direkte eller indirekte eller foreninger, organisationer
berøres eller forventes berørt af et eller grupper.«.
projekt.
b) En eller flere foreninger eller
organisationer,
der
har
beskyttelsen
af
landskab,
kulturarv,
natur
eller
miljøinteresser som formål, hvis
foreningen eller organisationen har
vedtægter
eller
love,
som
dokumenterer dens formål, og
221
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0222.png
UDKAST
foreningen eller organisationen
repræsenterer
mindst
100
2.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes efter nr. 1
medlemmer.
som nyt nummer:
2-3) ---
»2) Den berørte offentlighed: Den
del af offentligheden, som er
berørt af, kan blive berørt af eller
har en interesse i et projekt. Hertil
anses ikke-statslige foreninger og
organisationer,
der
har
beskyttelsen
af
landskab,
kulturarv,
natur
eller
miljøinteresser som formål, hvis
denne har vedtægter eller love,
som dokumenterer dens formål og
repræsenterer
mindst
100
medlemmer, som omfattet.«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
4) Administrativ tilladelse: Trafik-
og Byggestyrelsens afgørelse efter
§ 38 j, der giver Banedanmark ret
til at gennemføre et projekt, der er
omfattet af § 38 a, stk. 1 eller 2.
5) ---
3.
I
§ 3, stk. 2, nr. 4,
der bliver nr.
5, indsættes efter »§ 38 j«: », stk.
1«
og
»Trafik-
og
Byggestyrelsens«
ændres
til:
»Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens«.
4.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes som
nr. 7:
»7) Miljøkonsekvensvurdering: En
proces, der består af:
a) Banedanmarks udfærdigelse af
en miljøkonsekvensrapport, jf. §
38 g.
b)
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens
eller
Banedanmarks gennemførelse af
høringer af offentligheden og
berørte
myndigheder
og
miljøministerens gennemførelse af
høring af andre af projektet berørte
stater i henhold til § 38 h og § 38 i.
c)
Trafik-,
Bygge-
og
222
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0223.png
UDKAST
§ 38 a.
Ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 1, kræves en vurdering af
projektets indvirkning på miljøet
samt administrativ tilladelse.
Boligstyrelsens undersøgelse af de
i
miljøkonsekvensrapporten
fremlagte
oplysninger
og
eventuelle
supplerende
oplysninger, som Banedanmark
om nødvendigt har fremlagt i
overensstemmelse med § 38 g, stk.
10, 2. pkt., og af eventuelle
relevante oplysninger modtaget via
høringer i henhold til § 38 h og §
38
i,
eller
Banedanmarks
undersøgelse
af
de
i
miljøkonsekvensrapporten
fremlagte oplysninger og af
eventuelle relevante oplysninger
modtaget via høringer i henhold til
§ 38 h og § 38 i.
d)
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens
eller
Banedanmarks
begrundede
konklusion om et projekts
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet under hensyntagen til
resultaterne af den i litra c
omhandlede
undersøgelse
og
myndighedens egen supplerende
undersøgelse.
e) Indarbejdelse af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens begrundede
konklusion i styrelsens afgørelser,
eller Banedanmarks begrundede
konklusion i anlægsloven, jf. § 38
j.«.
5.
I
§ 38 a, stk. 1,
udgår »Ved« og
», der er« og efter »bilag 1,«
indsættes: »der bl.a. på grund af
deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet,« og ændres »kræves« til:
223
Stk. 2.
Ved Banedanmarks
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0224.png
UDKAST
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 2, kræves administrativ
tilladelse, hvis Trafik- og
Byggestyrelsen efter § 38 d har
truffet screeningsafgørelse om, at
der skal gennemføres en vurdering
af projektets indvirkning på
miljøet.
»kræver«.
6.
I
§ 38 a, stk. 2,
udgår »Ved« og
», der er« og efter »bilag 2,«
indsættes: »der bl.a. på grund af
deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet,« og ændres »kræves« til:
»kræver«.
Stk. 3.
Ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 1 eller 2, kræves ikke
administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Dette kapitels
bestemmelser om offentlig høring,
jf. § 38 h, stk. 2, finder ikke
anvendelse på projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov.
7.
Overalt i kapitel 6 a ændres
»Trafik- og Byggestyrelsen« til:
»Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen«, »Transport- og
bygningsministeren«
til:
»Transportministeren«, »Trafik-
og Byggestyrelsens« til: »Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens« og
»miljø- og fødevareministeren« til:
»miljøministeren«.
8.
§ 38 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Banedanmarks etablering,
udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede
projekter omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, kræver ikke
administrativ
tilladelse,
når
projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 38 h, stk. 7,
forudsat at formålet med dette
kapitel, jf. § 1, stk. 3, opfyldes.«.
9.
I
§ 38 a
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk.
4.
Et konkret projekt omfattet
224
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0225.png
UDKAST
af bilag 1 og 2, jf. stk. 1 og 2, kan i
undtagelsestilfælde
helt
eller
delvist fritages fra dette kapitels
bestemmelser, hvis anvendelsen af
disse bestemmelser vil skade
formålet med projektet, forudsat at
formålet med dette kapitel, jf. § 1,
stk.
3,
opfyldes.
Fritagelsen gælder ikke høring
efter § 38 i.
Stk.
5.
Transportministeren
fastsætter nærmere regler om
anvendelse af fritagelsen i stk. 4,
herunder om kriterierne og
processen for anvendelsen.«.
10.
I
§ 38 b
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ved projekter omfattet af
bilag 1, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a,
stk. 3, indgives ikke ansøgning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11.
I
§ 38 b, stk. 2,
der bliver stk.
3, indsættes efter »projekter«: », jf.
§ 38 a, stk. 2 og 3,«, »såfremt«
ændres til: »hvis«, og efter »bilag
2« indsættes: »jf. dog stk. 4«.
12.
I
§ 38 b
indsættes efter stk. 2,
der bliver stk. 3, som
stk. 4:
»Stk.
4.
Hvis Banedanmark ønsker,
at et projekt omfattet af bilag 2, jf.
stk.
3,
skal
undergå
en
miljøkonsekvensvurdering
uden
screeningsafgørelse, jf. § 38 d, stk.
1, skal ansøgningen indeholder
oplysninger herom.«.
13.
I
§ 38 c, stk. 1,
indsættes efter
225
§ 38 b. ---
Stk. 2.
Banedanmark skal før
etablering, udvidelse eller ændring
af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter indgive skriftlig
ansøgning om en
screeningsafgørelse til Trafik- og
Byggestyrelsen, såfremt projektet
er opført på bilag 2.
§ 38 c.
Banedanmarks ansøgning
efter § 38 b for et projekt, der er
opført på bilag 2, skal indeholde
oplysninger om projektets
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0226.png
UDKAST
potentielle indvirkning på miljøet,
jf. bilag 2 a, og tilgængelige
resultater af andre relevante
vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af
EU-lovgivning, der er relevant for
det konkrete projekt.
Stk. 2.
Ved ansøgning efter stk. 1
kan Banedanmark fremlægge en
beskrivelse af særkender ved
projektet eller af de
foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne
have været væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet.
§ 38 d.
Trafik- og Byggestyrelsen
træffer afgørelse om, hvorvidt et
projekt, der er opført på bilag 2, er
omfattet af krav om tilladelse efter
§ 38 a, stk. 2 eller 3. Ved
vurderingen skal Trafik- og
Byggestyrelsen tage hensyn til
kriterierne i bilag 3.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden der træffes
afgørelse efter stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen fastsætter en
passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for
at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 4.
Transport- og
bygningsministeren udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske
høring af, jf. stk. 3, for det enkelte
projekt.
Stk. 5-7.
---
»§ 38 b«: », stk. 3« og »potentielle
indvirkning«
ændres
til:
»karakteristika og dets forventede
væsentlige indvirkninger«.
14.
I
§ 38 c, stk. 2,
ændres
»projektet eller« til: »projektet og,
hvis relevant, en beskrivelse«.
15.
I
§ 38 d, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »bilag 2,«: »bl.a. på
grund af dets art, dimensioner eller
placering,« og efter »§ 38 a, stk. 2
eller 3«: », på grundlag af
oplysningerne i ansøgningen, jf. §
38 c«.
16.
§ 38 d, stk. 3 og 4,
ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 3-5.
226
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0227.png
UDKAST
§ 38 e. ---
Stk. 2.
I særlige tilfælde, herunder
på grund af særlige forhold ved
projektets art, kompleksitet,
placering eller dimensioner, kan
Trafik- og Byggestyrelsen
forlænge fristen til at træffe
afgørelse. Trafik- og
Byggestyrelsen underretter
skriftligt Banedanmark om
årsagerne til forlængelsen og om,
hvornår der forventes en afgørelse.
§ 38 f.
Banedanmark kan forud for
udarbejdelse af en
miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 g,
anmode Trafik- og Byggestyrelsen
om at afgive en udtalelse om, hvor
omfattende og detaljerede de
oplysninger, som skal fremlægges
i miljøkonsekvensrapporten, skal
være. Udtalelsen skal navnlig tage
hensyn til Banedanmarks
oplysninger om projektets særlige
karakteristika, herunder dets
placering og tekniske kapacitet, og
dets forventede indvirkning på
miljøet. Udtalelsen skal endvidere
tage behørigt hensyn til
resultaterne af de høringer, der er
foretaget efter stk. 2.
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal høre berørte myndigheder,
inden styrelsen afgiver udtalelse
efter stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen fastsætter en frist
på 14 dage. Trafik- og
Byggestyrelsen kan fravige denne
frist, såfremt der foreligger særlige
omstændigheder.
17.
I
§ 38 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»herunder på grund af særlige
forhold ved« til: »f.eks. med
hensyn til«.
18.
I
§ 38 f, stk. 1, 2. pkt.,
udgår
»navnlig«
og
efter
»Banedanmarks«
indsættes:
»fremlagte oplysninger, herunder
navnlig«.
19.
I
§ 38 f, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
»stk. 2« til: »§ 38 h, stk. 5«.
20.
§ 38 f, stk. 2 og 3,
ophæves.
227
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0228.png
UDKAST
Stk. 3.
Transport- og
bygningsministeren udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske
høring af, jf. stk. 2, for det enkelte
projekt.
§ 38 g.
Banedanmark udfærdiger
en miljøkonsekvensrapport for et
projekt, der er omfattet af § 38 a.
Miljøkonsekvensrapporten skal
være fuldstændig og af
tilstrækkelig høj kvalitet.
Stk. 2.
Miljøkonsekvensrapporten
skal mindst omfatte
1-2) ---
3) en beskrivelse af projektets
særkender eller de
foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge,
begrænse eller om muligt
neutralisere forventede væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet,
4-6) ---
Stk. 3-5.
---
21.
I
§ 38 g, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 38 a,«: »stk. 1-
3«.
22.
I
§ 38 g, stk. 2, nr. 3,
ændres
»særkender eller« til: »særkender
og, hvis relevant, en beskrivelse
af«.
23.
I
§ 38 g
indsættes efter stk. 3
som
stk. 4
og
5:
»Stk.
4.
Miljøkonsekvensrapporten
skal indeholde de oplysninger, der
med rimelighed kan kræves for, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
kan nå frem til den begrundede
konklusion
om
projektets
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet, idet der tages hensyn til
gældende
viden
og
vurderingsmetoder.
228
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0229.png
UDKAST
Stk. 5.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal
miljøkonsekvensrapporten
indeholde de oplysninger, der med
rimelighed kan kræves for, at
Banedanmark kan nå frem til den
begrundede
konklusion
om
projektets
væsentlige
Stk. 6.
Virkningerne, der er nævnt i indvirkninger på miljøet, idet der
stk. 5, skal omfatte de forventede
tages hensyn til gældende viden og
virkninger af projektets sårbarhed
vurderingsmetoder.«
over for risici for større ulykker
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
eller katastrofer, der er relevante
for det pågældende projekt.
24.
I
§ 38 g, stk. 6,
der bliver stk.
Stk. 7.
---
8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
25.
I
§ 38 g
indsættes efter stk. 7,
der bliver stk. 9, som
stk. 10
og
11:
»Stk.
10.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de
projekter, der er omfattet af § 38 a,
stk. 1 og 2, opfylder kravene i stk.
1-4 og 6-9. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen kan om nødvendigt
indhente yderligere oplysninger fra
Banedanmark til opfyldelse af de
krav, der følger af stk. 2 og bilag
4, som er direkte relevante for, at
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
kan nå frem til den begrundede
konklusion om et projekts
væsentlige
indvirkninger
på
miljøet. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan
få
adgang
til
tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge
229
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0230.png
UDKAST
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 11.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Banedanmark sikre, at
miljøkonsekvensrapporten
opfylder kravene i stk. 1-3 og 5-9.
Banedanmark skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan
få
adgang
til
tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 12.
Stk. 8.
Myndigheder skal stille
relevante oplysninger til brug for
udarbejdelse af
miljøkonsekvensrapporten til
rådighed for Banedanmark efter
anmodning fra Banedanmark.
§ 38 h.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de
projekter, der er omfattet af § 38 a,
stk. 1 og 2, opfylder kravene i § 38
g. Trafik- og Byggestyrelsen kan
om nødvendigt indhente yderligere
oplysninger fra Banedanmark til
opfyldelse af de krav, der følger af
§ 38 g, stk. 2, og bilag 4. Trafik-
og Byggestyrelsen skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan
få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal efter gennemgang af
miljøkonsekvensrapporten sende
denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring
med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden
mulighed for at fremsætte
bemærkninger, før der træffes
26.
I
§ 38 g, stk. 8,
der bliver stk.
12, indsættes efter »oplysninger«:
»jf. navnlig stk. 7 og 8,«.
27.
§ 38 h
affattes således:
»Høringer
m.v.
§ 38 h.
For at sikre offentlighedens
og berørte myndigheders effektive
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen af et
projekt, jf. § 38 a, stk. 1 og 2, skal
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen
og
senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille
oplysningerne nævnt i stk. 2, til
rådighed for offentligheden og
berørte myndigheder.
Stk. 2.
De oplysninger, som Trafik-
, Bygge- og Boligstyrelsen skal
stille til rådighed, jf. stk. 1, er
230
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0231.png
UDKAST
afgørelse om administrativ
tilladelse. Trafik- og
Byggestyrelsen fastsætter en frist
for fremsættelse af bemærkninger
til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 3.
I de projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
sender Banedanmark
miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder
mulighed for at fremsætte
bemærkninger. Banedanmark
fastsætter en frist for fremsættelse
af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 4.
I de tilfælde, hvor høringer
efter stk. 2 og 3 er afsluttet og der
opstår behov for at gennemføre en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering, kan
høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med
en høringsfrist på mindst 30 dage.
Stk. 5.
Transport- og
bygningsministeren udpeger de
berørte myndigheder, der skal ske
høring af efter stk. 2 og 3 for det
enkelte projekt.
Stk. 6.
Med henblik på høring efter
stk. 2 og 3 stilles følgende
oplysninger til rådighed for
offentligheden og de berørte
myndigheder:
1)
Angivelse
af,
hvortil
kommentarer eller spørgsmål kan
følgende:
1) Ansøgningen om tilladelse, jf. §
38 b.
2) At projektet er underkastet en
miljøkonsekvensvurdering, og hvis
relevant, at § 38 i finder
anvendelse.
3) At Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
skal
træffe
administrativ afgørelse, jf. § 38 j,
stk. 1.
4) Karakteren af eventuelle
afgørelser eller udkast til afgørelse,
hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
5) Hvorfra der kan indhentes
relevante oplysninger, hvortil
bemærkninger eller spørgsmål kan
rettes og nærmere oplysninger om
fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
6) Hvorvidt de miljøoplysninger,
der er indhentet af Banedanmark
eller
Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsen til brug for sagens
behandling, er til rådighed for
offentligheden.
7) Hvornår, hvor og hvordan
relevante oplysninger stilles til
rådighed.
8) Hvilke foranstaltninger der er
truffet
med
henblik
på
offentlighedens
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen.
9) Miljøkonsekvensrapporten, jf. §
38 g, udtalelsen om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens
indhold, jf. § 38 f, og resultatet af
høringer, jf. stk. 4.
10)
Eventuelle
supplerende
oplysninger,
herunder
231
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0232.png
UDKAST
rettes, og nærmere oplysninger om
fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle
afgørelser eller udkast til afgørelse,
hvis et sådant foreligger, og efter
hvilken lov afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger,
der er indhentet af Banedanmark
eller Trafik- og Byggestyrelsen til
brug ofr sagens behandling, er til
rådighed for offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante
oplysninger stilles til rådighed.
5) Hvilke foranstaltninger der er
truffet
med
henblik
på
offentlighedens
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen.
miljøoplysninger, rapporter og
anbefalinger m.v.
Stk. 3.
For at sikre offentlighedens
og berørte myndigheders effektive
deltagelse
i
miljøkonsekvensvurderingen af et
projekt, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, skal
Banedanmark
tidligt
i
miljøkonsekvensvurderingen
og
senest, så snart oplysningerne med
rimelighed kan gives, stille
oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 2
og 4-10 til rådighed for
offentligheden
og
berørte
myndigheder.
Stk. 4.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal foretage høring
af berørte myndigheder, inden
styrelsen
træffer
screeningsafgørelse efter § 38 d,
stk. 1. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
fastsætter
en
passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for
at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 5.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal foretage høring
af berørte myndigheder, inden
styrelsen afgiver udtalelse efter §
38 f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
fastsætter
en
passende frist for høringen, som
giver myndigheden mulighed for
at forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 6.
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
skal
efter
gennemgang
af
miljøkonsekvensrapporten sende
232
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0233.png
UDKAST
denne, ansøgningen og eventuelle
supplerende oplysninger i høring
med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden
mulighed
for
at
fremsætte
bemærkninger, før der træffes
afgørelse
om
administrativ
tilladelse. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
fastsætter
en
passende frist for fremsættelse af
bemærkninger
til
miljøkonsekvensrapporten,
dog
mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden
mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 7.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
sender
Banedanmark
miljøkonsekvensrapporten
og
eventuelle
supplerende
oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og
offentligheden mulighed for at
fremsætte bemærkninger, før
vedtagelse af anlægsloven, jf. dog
§ 38 a, stk. 3. Banedanmark
fastsætter en passende frist for
fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten,
dog
mindst 8 uger, som giver
myndigheden og offentligheden
mulighed for at forberede sig og
opnå en reel deltagelse i processen.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 8.
I de tilfælde, hvor høringer
efter stk. 6 og 7 er afsluttet og der
opstår behov for at gennemføre en
supplerende
miljøkonsekvensvurdering,
kan
233
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0234.png
UDKAST
høringen over en supplerende
miljøkonsekvensrapport ske med
en passende høringsfrist på mindst
30 dage, som giver myndigheden
og offentligheden mulighed for at
forberede sig og opnå en reel
deltagelse i processen.
Stk. 9.
Transportministeren eller
den offentlige myndighed, som
ministeren bemyndiger hertil,
§ 38 i.
Kan et projekt, der er udpeger de berørte myndigheder,
omfattet af § 38 a, forventes at få der skal ske høring af efter stk. 4-8
væsentlige
indvirkninger
på for det enkelte projekt.«.
miljøet i en anden stat, skal Trafik-
og Byggestyrelsen snarest muligt
28.
I
§ 38 i, stk. 1 og 2,
udgår »,
underrette
miljø-
og der er« og efter »§ 38 a« indsættes:
fødevareministeren med henblik på », stk. 1 og 2« og ændres »stk. 3«
gennemførelse af en international til: »stk. 4 og 5«.
høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen kan ikke meddele
administrativ tilladelse, før miljø-
og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
Stk.
2.
Får
miljø-
og
fødevareministeren en henvendelse
fra en anden stat om, at denne
finder, at der i Danmark er indledt
et projekt, der er omfattet af § 38
29.
I
§ 38 i
indsættes efter stk. 2
a, og hvis gennemførelse kan få som
stk. 3
og
4:
væsentlige
indvirkninger
på »Stk.
3.
Ved projekter, hvor der
miljøet i den pågældende stat, meddeles tilladelse ved anlægslov,
underretter
miljø-
og varetager
Banedanmark
de
fødevareministeren snarest muligt opgaver, der er tillagt Trafik-,
Trafik- og Byggestyrelsen herom Bygge- og Boligstyrelsen i stk. 1
med henblik på afklaring af, om og 2. Projekter, hvor der meddeles
der
skal
gennemføres
en tilladelse ved anlægslov, kan ikke
international høring, jf. stk. 3. fremmes før miljøministeren har
Trafik- og Byggestyrelsen kan meddelt samtykke hertil.
ikke
meddele
administrativ
tilladelse,
før
miljø-
og
Stk. 4.
Kan et projekt få væsentlige
fødevareministeren har meddelt indvirkninger på miljøet i en anden
234
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0235.png
UDKAST
stat,
jf.
stk.
1-3,
stiller
miljøministeren
oplysningerne
nævnt i § 17 h, stk. 2, til rådighed
for den pågældende stat i
overensstemmelse med § 17 h, stk.
Stk.
3.
Med
henblik
på 1 eller 3.«
gennemførelse af en international Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
høring, jf. stk. 1 og 2, sender
miljø- og fødevareministeren
30.
I
§ 38 i, stk. 3,
der bliver stk. 5,
miljøkonsekvensrapporten til et ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«,
ansøgt projekt, de oplysninger, der og »§ 38 h, stk. 2, 3 og 5« til: »§
er nævnt i § 38 h, stk. 2, 3 og 5, 38 h, stk. 2, 3, 6 og 7«, og
oplysninger om projektets mulige indsættes som
2. pkt.:
grænseoverskridende virkninger på »Fristen
for
afgivelse
af
miljøet, herunder på menneskers bemærkninger
fastsættes
i
sundhed, og oplysninger om overensstemmelse med § 38 h, stk.
beslutningsproceduren, herunder 5, 2. og 3. pkt., i lov om
angivelse af en frist for afgivelse miljøvurdering af planer og
af bemærkninger, til den berørte programmer og af konkrete
stat.
projekter (VVM).«.
Administrativ tilladelse
31.
Overskriften
efter § 38 i
affattes således:
§ 38 j.
Trafik- og Byggestyrelsen »Tilladelser«.
træffer afgørelse om, hvorvidt et
ansøgt projekt, der er omfattet af §
32.
§ 38 j, stk. 1,
affattes således:
38 a, stk. 1 og 2, kan tillades. »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Afgørelsen træffes på grundlag af træffer afgørelse om, hvorvidt et
Banedanmarks
ansøgning, ansøgt projekt, der er omfattet af §
miljøkonsekvensrapporten,
38 a, stk. 1 og 2, kan tillades.
eventuelle
supplerende Afgørelsen træffes på grundlag af
oplysninger og resultatet af de Banedanmarks
ansøgning,
høringer, der er foretaget. Trafik- miljøkonsekvensrapporten,
og Byggestyrelsen skal sikre, at eventuelle
supplerende
miljøkonsekvensrapporten
og oplysninger og resultatet af de
eventuelle
supplerende høringer, der er foretaget, samt
oplysninger er tidssvarende i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
forhold
til begrundede konklusion. Trafik-,
miljøkonsekvensvurderingen af det Bygge- og Boligstyrelsen skal, før
235
samtykke hertil.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0236.png
UDKAST
konkrete projekt.
der træffes afgørelse, sikre, at
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og den begrundede
konklusion er tidssvarende.«.
33.
I
§ 38 j, stk. 2,
ændres
»Såfremt« til: »Hvis«.
34.
I
§ 38 j
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
udarbejdes
anlægsloven
på
grundlag
af
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og resultatet af de
høringer, der er foretaget, samt
Banedanmarks
begrundede
konklusion. Banedanmark skal
forud for Folketingets vedtagelse
af
anlægsloven
sikre,
at
miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle
supplerende
oplysninger og den begrundede
konklusion er tidssvarende.«.
35.
I
§ 38 k, stk. 1,
indsættes efter
»§ 38 j«: », stk. 1« og efter
»indeholde«: »den begrundede
konklusion samt«, og »hertil«
ændres til: »til afgørelsen«.
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal træffe afgørelse efter stk. 1
inden for en rimelig frist. Såfremt
Trafik- og Byggestyrelsen ikke
kan træffe afgørelse inden for en
rimelig frist, meddeles dette
Banedanmark samt begrundelsen
herfor.
§ 38 k.
Træffer Trafik- og
Byggestyrelsen afgørelse om at
tillade det ansøgte projekt, jf. § 38
j, skal afgørelsen indeholde alle de
miljømæssige betingelser, der er
knyttet hertil, en beskrivelse af alle
projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge
eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet samt
eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
kan stille vilkår for administrative
36.
I
§ 38 k, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»såfremt« til: »hvis«, og som
3.
236
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0237.png
UDKAST
tilladelser
med
henblik
på
opfyldelse af dette kapitels formål,
jf. § 1, stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen
skal,
såfremt
projektet har væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, stille
vilkår
om
Banedanmarks
overvågning heraf.
Stk. 3-4.
---
pkt.
indsættes:
»Hvor det er hensigtsmæssigt, kan
der
anvendes
eksisterende
overvågningsordninger.«.
37.
I
§ 38 k
indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk.
3.
Omfang, indhold og
varighed
af
vilkår
og
overvågningsforanstaltninger, jf.
stk. 2, skal stå i et rimeligt forhold
til projektets art, placering og
dimensioner samt omfanget af dets
indvirkninger på miljøet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
38.
I
§ 38 k
indsættes efter stk. 3,
der bliver stk. 4, som
stk. 5 og 6:
»Stk.
5.
Ved projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Banedanmarks begrundede
konklusion
samt
alle
de
miljømæssige betingelser, der er
knyttet
til
tilladelsen,
en
beskrivelse af alle projektets
særkender og de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå,
forebygge eller begrænse og om
muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet
samt
eventuelle
overvågningsforanstaltninger
fremgå af anlægsloven.
Stk. 6.
Hvis et projekt, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
har skadelige indvirkninger på
miljøet, skal det fremgå af
anlægsloven,
hvordan
Banedanmark
gennemfører
overvågning heraf. Hvor det er
hensigtsmæssigt, kan der anvendes
237
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0238.png
UDKAST
eksisterende
overvågningsordninger. Stk.
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
3
§ 38 l.
Trafik- og Byggestyrelsen
39.
I
§ 38 l, stk. 1,
indsættes efter
kan genoptage en afgørelse om at »§ 38 j«: », stk. 1« og »såfremt«
tillade et ansøgt projekt, jf. § 38 j, ændres til: »hvis«.
og om nødvendigt meddele forbud
og påbud, herunder tilbagekalde en
tilladelse eller fastsætte særlige
vilkår til en eksisterende tilladelse,
såfremt
Nr. 1-3) ---
40.
I
§ 38 l
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse for projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov.
Opfylder disse projekter, et af
kriterierne i stk. 1, nr. 1-3, træffer
den
myndighed,
som
transportministeren bemyndiger til
at føre tilsyn med projektet, jf. §
38 o, stk. 2, beslutning om,
hvorvidt der skal gennemføres
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger.
Transportministeren beslutter om
supplerende
miljøkonsekvensvurderinger skal
tillades administrativt af Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen eller ved
en ændring til anlægsloven.«.
§ 38 m.
Når Trafik- og
Byggestyrelsen
har
truffet
afgørelse om at give eller nægte
administrativ
tilladelse,
skal
styrelsen sikre, at følgende
oplysninger
straks
gøres
tilgængelige for offentligheden og
de berørte myndigheder:
238
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0239.png
UDKAST
1) Indholdet af afgørelsen og de
betingelser, der eventuelt er knyttet
hertil.
2-3) ---
4) De oplysninger, der er
indsamlet i henhold til § 38 h, stk.
1, 2. pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38 i.
5) ---
Stk. 2.
Trafik- og Byggestyrelsen
skal underrette alle stater, der er
blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
I de projekter, hvor der
gives tilladelse ved anlægslov, skal
Banedanmark
stille
de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1,
til rådighed for offentligheden og
de berørte myndigheder.
41.
I
§ 38 m, stk. 1, nr. 1,
indsættes
efter »hertil«: », jf. § 38 k, stk. 1-
4«.
42.
I
§ 38 m, stk. 1, nr. 4,
ændres
»§ 38 h, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 38 g,
stk. 10, 2. pkt.«, og »stk. 2« til:
»stk. 6«.
43.
I
§ 38 m, stk. 2,
ændres »stk.
3« til: »stk. 5«.
44.
§ 38 m, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Når Folketinget har
meddelt tilladelse til et projekt ved
vedtagelse af en anlægslov, skal
Banedanmark sikre, at følgende
oplysninger
straks
gøres
tilgængelige for offentligheden og
berørte myndigheder:
1) Anlægsloven og lovforslaget
hertil.
2) De vigtigste begrundelser og
overvejelser, der ligger til grund
for
anlægsloven,
herunder
oplysninger om proceduren for
offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de
høringer, der er foretaget.
4) De oplysninger, der er
indsamlet i henhold til § 38 h, stk.
7, og § 38 i.
5) Hvorledes resultaterne og
oplysningerne, der er nævnt i nr. 3
og 4 er indarbejdet i anlægsloven
eller på anden måde taget i
betragtning, navnlig eventuelle
bemærkninger fra berørte stater, jf.
239
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0240.png
UDKAST
Stk. 4.
I de projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Banedanmark underrette alle
de stater, der er blevet hørt, jf. § 38
i, stk. 3, og fremsende de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
§ 38 i.«.
45.
I
§ 38 m, stk. 4,
ændres »I de«
til: »Ved«, »stk. 3« til: »stk. 5«, og
»stk. 1« til: »stk. 3«.
§ 38 n.
Ved udførelsen af opgaver
i dette kapitel er Trafik- og
Byggestyrelsen uafhængig af
46.
I
§ 38 n
indsættes som
2. pkt.:
instruktioner om den enkelte sags »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
behandling og afgørelse.
udfører opgaverne i dette kapitel
på objektiv vis.«.
§ 38 o.
For projekter, der er
omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2,
fører Trafik- og Byggestyrelsen
47.
I
§ 38 o, stk. 1,
ændres »§ 17 a,
tilsyn med overholdelse af stk. 1 og 2« til: »§ 38 a, stk. 1 og
bestemmelserne i dette kapitel og 2«.
med,
at
vilkår
m.v.
for
48.
I
§ 38 o
indsættes som
stk. 2:
projekternes
gennemførelse »Stk.
2.
Transportministeren
overholdes.
fastsætter regler om, hvem der ved
projekter, hvor der meddeles
tilladelse ved anlægslov, fører
tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i dette kapitel og
§ 115 a. ---
Stk. 2.
---
med,
at
vilkår
m.v.
for
Stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af projekternes
gennemførelse
afgørelser efter § 38 d og § 38 j overholdes.«.
skal være anlagt, inden 6 måneder
efter at afgørelsen er offentliggjort.
49.
I
§ 115 a, stk. 3,
indsættes efter
»§ 38 j«: », stk. 1,«.
50.
I
§ 115 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk.
4.
Transportministeren
fastsætter nærmere regler om
hvordan praktiske oplysninger om
adgang til domstolsprøvelse, jf.
stk. 1-3, stilles til rådighed for
offentligheden.«.
§ 116. ---
Stk. 2.
Med bøde straffes den, der
1) i strid med § 38 b underlader at
240
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Udkast til lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet), fra transportministeren
2218194_0241.png
UDKAST
indgive skriftlig ansøgning om
afgørelse efter § 38 d eller
administrativ tilladelse efter § 38 j,
51.
I
§ 116, stk. 2, nr. 1,
indsættes
2) i strid med §§ 38 d eller 38 j efter »§ 38 j«: », stk. 1«.
påbegynder et ansøgt projekt, før
Trafik- og Byggestyrelsen har
meddelt tilladelse,
52.
I
§ 116, stk. 2, nr. 2,
ændres
»§§ 38 d eller 38 j« til: »§ 38 d
eller § 38 j, stk. 1,« og »Trafik- og
Byggestyrelsen«
ændres
til:
3) tilsidesætter vilkår for en »Trafik-,
Bygge-
og
administrativ
tilladelse
efter Boligstyrelsen«.
kapitel 6 a eller regler fastsat i
medfør af kapitel 6 a eller
53.
I
§ 116, stk. 2, nr. 3,
ændres
4) ---
»kapitel 6 a eller regler fastsat i
Stk. 3-5.
---
medfør af kapitel 6 a« til: »§ 38 j,
stk. 1,«.
§ 3.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2021.
241