Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 415
Offentligt
2218088_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. juni 2020
2020-4452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Orientering om offentlig høring over lovforslag
Til Transportudvalgets orientering sendes vedlagt udkast til Forslag til lov om
ændring af færdselsloven (Tilbageholdelse og henstilling af køretøjer, adgang til
kontrolbesøg i virksomheder, der udfører vejtransport af farligt gods).
Lovforslaget er samtidig sendt i offentlig høring, og høringsfristen udløber den
19. august 2020.
Med lovforslaget implementeres artikel 5 og 6 i kontroldirektivet på vejtrans-
port af farligt gods-området (95/50/EF). Kontroldirektivet forpligter medlems-
staterne til at foretage kontrol med vejtransport af farligt gods.
Artikel 5 fastsætter, at en kontrolmyndighed kan tilbageholde eller henstille
køretøjer til et sted, som myndigheden anviser, indtil køretøjet er i overens-
stemmelse med reglerne om vejtransport af farligt gods. Artikel 6 fastsætter, at
der i forebyggende øjemed kan aflægges kontrolbesøg i virksomheder, og at
transporter i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne om vejtransport af
farligt gods skal bringes i overensstemmelse med disse regler, før de forlader
virksomheden, eller der kan iværksættes andre foranstaltninger.
Kontrolopgaven i artikel 5 placeres efter aftale med Justitsministeriet hos
Rigspolitiet, da den operative vejkontrol foretages af politiet. Kontrolopgaven i
artikel 6 placeres ved Færdselsstyrelsen, der besidder den tekniske fagkund-
skab inden for vejtransport af farligt gods.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht