Den 11. juni 2020
Skinnerne vandt over asfalten
–
naturligvis
Med afrapporteringen af (u)mulighederne for at erstatte togene på Østbanen med en
busløsning er det endeligt afklaret, at busser på Østbanen er en løsning helt uden
fremtid.
Rapporten viser med al tydelighed, at en busløsning på ingen måde kan levere det
samme som en jernbane kan. Selv med rapportens (påtvungne?) forblommede ord
om busløsningens påståede kvaliteter, kan ingen længere være i tvivl om at
skinneløsninger på alle måder er bedre end løsninger på asfalt.
Og selv om man i rapporten på mange måder har forsøgt at beskrive busserne som
sammenlignelige med togenes komfort og fart, er det tydeligt, at der er en verden til
forskel mellem hvad en bus kan og et tog kan.
Man har også fra starten bevidst forsøgt at lave sammenligninger på et niveau, der
skulle sikre at busserne kom til at fremstå bedre. Noget der ikke lykkedes. Busser kan
ikke uden store vanskeligheder sættes til at køre med op til 100 km/t uden at
passagerne skal fastspændes med sikkerhedsseler og ingen må stå op. Og for at have
en sikkerhed for kørslen, der bare er lidt på højde med togets, skal der fældes masser
af træer og rives huse ned for at have tilstrækkelig oversigt ved krydsende veje.
Og man har bevidst sammenlignet nye busser med dagens dieseltog, selvom de nye
tog, som lokalbanerne snart skal til at købe, vil være elektriske tog, der kører på
batterier, men som også vil kunne køre videre under køreledninger. Og tog, der
ligesom de nuværende dieseldrevne typer, nemt kan køre ikke kun 100, men både
120, 140 og 160 km/t. Med den nu endeligt kommende udskiftning af Østbanens spor
bør man naturligvis sikre at hastigheden ikke bare bliver de tidligere 100 km/t, men
meget gerne meget hurtigere.
Men hvorfor skulle vi i det hele taget have denne undersøgelse? Enhver med bare lidt
forstand på kollektiv trafik kender forskellene på bus og tog og disses placeringer i
transportlandskabet. Og ingen velfunderede og professionelle trafikfolk ville drømme
om at erstatte tog med busser.
Det virker mere og mere tydeligt, at der dybt ind i Transportministeriet er folk, der ud
fra private politiske holdninger arbejder bevidst på at undergrave den kollektive trafik.
De forsøger at tale jernbanen ned og (motor)vejene op med påstande om at busser er
lige så gode som tog. Og de er lykkedes dem med skiftende transportministre at få
forsinket arbejdet med at få den danske jernbane op på et Europæisk kvalitetsniveau.