Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 391
Offentligt
2208772_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
4. juni 2020
Jacob Pryds Winkel
[email protected]
+45 7244 3752
20/06408-9
1/4
Notat om den trafikale situation, anlægsover-
slag og samfundsøkonomi for VVM-undersø-
gelserne af E45
Vejdirektoratet har siden 2018 arbejdet med tre VVM-undersøgelser for udbygning fra 4 til 6 spor på E45
mellem henholdsvis Vejle og Skanderborg (sydlig strækning), mellem Aarhus S og Aarhus N (midteste
strækning) samt mellem Aarhus N og Randers N (nordlig strækgning). VVM-undersøgelserne er ved at være
afsluttet, og høringerne kan snarest påbegyndes. Strækningen mellem Skanderborg og Aarhus S er allerede
udbygget til 6 spor.
Motorvejsstrækningen på E45 Østjyske Motorvej fra Vejle til Randers
I dette notat er der et tværgående resume af den trafikale situation i dag og i 2030 henholdvis uden og med
en ubygget motorvej. Endvidere gennemgås anlægsudgifterne og resultaterne af de samfundsøkonomiske
beregninger fra VVM-undersøgelserne.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V.
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Præsentationer samt notat fra transportministerens møde om Landtrafikmodellen d. 11/6-20
2208772_0002.png
Den trafikale situation
Generelt for alle tre VVM-strækninger gælder det, at der både i dag (2018) og i 2030 primært er trafikale fla-
skehalse omkring myldretiden, mens der på andre tidspunkter ikke er problemer. På de tre strækninger,
strækker myldretiden sig i dag over ca. 1 time om morgen og ca. 2 timer om eftermiddagen. Udenfor disse
tidsrum, vil der ikke opleves trængselsproblemer, forårsaget af manglede kapacitet på motorvejen.
Myldretiden
Sydlig strækning
Skanderborg- Vejle
Dagens situation (2018)
Udenfor myldretiden
(kl 9
15)
Lav belastning på motorvej.
2030 uden udbygget mo-
torvej
2030 med udbygget motor-
vej
Midter strækning
Aarhus S-Aarhus N
Dagens situation (2018)
2030 uden udbygget mo-
torvej
Moderet til stor belastning på motorvej.
Meget stor belastning på tilslutninganlæg
ved Horsens
Kritisk belastning på motorvej og i tilslut-
ningsanlæg ved Horsens
Lav til moderet belastning på motorvej.
Acceptabel afvikling af trafikken i alle tilslut-
ninganlæg
Lav belastning på motorvej
Lav belastning på motorvej.
Stor trængsel på motorvejen
Kritisk trængsel ved Aarhus Nord
Kritisk trængsel på motorvejen
Lav belastning på motorvejen
Lav belastning mellem Aarhus S til MX
Aarhus vest.
Moderat belastning mellem MX Aarhus
Vest til MX Aarhus Nord.
Lav belastning på motorvej.
2030 med udbygget motor-
vej
Nordlig strækning
Aarhus N-Randers N
Dagens situation (2018)
Stor trængsel på motorvejen
2030 uden udbygget mo-
torvej
2030 med udbygget motor-
vej
Moderat trængsel i myldretiden
Meget stor belastning i tilslutninganlæg ved
Randers
Stor trængsel på det meste af motorvejen
Stærkt til kritisk belastede tilslutningsanlæg
ved Randers
Lav til moderat belastning på motorvejen
Acceptabel afvikling af trafikken i alle tilslut-
ninganlæg
Lav belastning på motorvej.
Lav belastning på motorvej
Lav belastning på motorvej.
Den trafikale situation i myldretiden og udenfor myldretiden (kl. 9 -15) i dagens situation (2018) og i 2030 henholdsvis uden og med en
udbygget motorvej. Der er ikke regnet på belastningsgraden i tilslutningsanlæg udenfor myldretiden.
En kapacitetsudbygningen af E45, vil medføre en mindre rejsetidsvariation og dermed mindre usikkerhed for
hvornår man kan være fremme ved sin destination.
Anlægsoverslag og samfundsøkonmi
Til VVM-analyserne i 2019/2020 er Landstrafikmodellen (LTM) version (2.3) anvendt. Da LTM primære
styrke er på beskrivelsen af større trafikstrømme, er LTM beregningerne suppleret med tidsgevinster for Vis-
sim-simuleringer af tilslutningsanlæggene, for at give et mere retvisende bud på trafikantgevinsterne. De
samfundsøkonomiske beregninger er i VVM-analyserne med Teresa version 5.07.
Den nye udgave af Landstrafikmodel er en væsentlig mere detaljeret og forbedret trafikmodel end tidligere
versioner, som på en række afgørende punkter er bedre til at forudsige trafikkens tidsmæssige fordeling over
døgnet og de gevinster den enkelte trafikant opnår ved etablering eller udbygning af et nyt vejanlæg.
2
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Præsentationer samt notat fra transportministerens møde om Landtrafikmodellen d. 11/6-20
2208772_0003.png
Sydlig strækning
Skanderborg- Vejle
Hovedprojekt:
Fuld udbygning
(ca. 37,5 km)
Alternativer:
Tre tilslutningsanlæg i
Horsens (55, 56a og 57)
Udbygning af motorvej
(ca. 7 km) og tilslutnings-
anlæg omkring del af
Horsens
Udbygning af motorvej
(ca. 10 km) og tilslut-
ningsanlæg omkring hele
Horsens
Midteste strækning
Aarhus S-Aarhus N
Hovedprojekt:
Fuld udbygning
(ca. 19,7 km)
Alternativer:
Kørsel i nødsporet (0+)
Nordlig strækning
Aarhus N-Randers N
Hovedprojekt:
Fuld udbygning
(ca. 32,0 km)
Alternativer:
Forbedring af tre tilslut-
ningsanlæg (39, 40 og
43)
Kombination
af projekterne
Samlet udbygning
(alle tre VVM-projekter)
Midt + Nord
Midt + Syd
Anlægsudgifter
Anlægsoverslag
Samlet bevilling
/ Basisbevilling
(kr.)
(kr.)
3.122
3.590
Samfundsøkonomi
Nettonudtidsværdi
Intern rente (%)
(kr.)
68
3,8
409
747
470
859
398
1.014
8,8
7,2
1.140
1.311
886
5,7
Anlægsudgifter
Samfundsøkonomi
1.849
2.126
2.061
6,5
576
Anlægsudgifter
662
614
5,8
Samfundsøkonomi
2.671
3071
-586
3,1
201
231
637
17
Anlægsudgifter
Samfundsøkonomi
7.642
4.520
4.971
8.788
5.198
5.717
1.540
1.471
2.125
4,3
4,7
4,9
Overslag i mio. kr., prisniveau FFL-20 (indeks 116,46)
Nettonutidsværdi, år 2020 i prisniveau 2020
Samfundsøkonomi: Et projekt vurderes som rentabelt, hvis det har en positiv nettonutidsværdi og en intern rente, der er højere end den
såkaldte diskonteringsrente på omkring 3,7 pct.
Bemærk at anlægsudgifter og samfundsøkonomien for kombinationerne ikke er beregnet på et så detaljeret niveau for som for de en-
kelte VVM-projekter. For de samfundsøkonomiske beregninger er effekter af de enkelte delstrækninger lagt sammen, og der er ikke
regnet med synergieffekter mellem projekterne.
Den midterste strækning omkring Aarhus har en god intern rente. Den sydlige er lige nøjagtig rentabel, mens
den nordlige strækninge ikke er samfundsøkonomisk rentabel. At de to sidstnævnte projekter samfundsøko-
nomisk ikke vurderes bedre, skyldes primært at udbygningsprojekterne løser en trængsel, som primært ved-
rører få timer af døgnet (i myldretiden). Der er flest timer med trængsel og flere biler omkring Aarhus, hvorfor
dette projekt også har den højeste forrentning. Der er meget trængsel i flere tilslutningsanlæg på den sydlige
og den nordlige strækning, hvorfor den interne rente for alternativerne (udbygning af tilslutningsanlæg) er
bedre end hovedprojekterne på disse strækninger.
3
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Præsentationer samt notat fra transportministerens møde om Landtrafikmodellen d. 11/6-20
2208772_0004.png
Da der er tale om udbygningsprojekter, vil de eksisterne trafikanter opleve en stor gene ved udbygningen af
motorvejen. Dette skyldes at man i anlægsperioden vil reducere hastigheden til 80 km/t i hele døgnet. Dette
tillægges negativ værdi i de samfundsøkonomiske beregninger, og især den sydlige delstrækning har store
negative konsekvenser, da den både er lang og har høje trafiktal.
4