TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 390: Orientering om igangsættelse af tre VVM-undersøgelser af E45 Østjysk Motorvej på strækningerne mellem Vejle og Skanderborg S, Aarhus S-Aarhus N og Aarhus N-Randers, fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 390
Offentligt

Udbygning af

E45 Østjyske Motorvej

Aarhus S- Aarhus N

Resumé af

VVM-undersøgelsen

Juni 2020

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 390: Orientering om igangsættelse af tre VVM-undersøgelser af E45 Østjysk Motorvej på strækningerne mellem Vejle og Skanderborg S, Aarhus S-Aarhus N og Aarhus N-Randers, fra transportministeren

Den politiske aftale bag

Viborg

VVM-undersøgelsen

Som led i finansloven for 2018 besluttede rege-

ringen (V, LA og K) og DF at igangsætte en

VVM-undersøgelse af udbygning af E45 Østjysk

Motorvej mellem Aarhus S og Aarhus N.

Samtidig er der gennemført VVM-undersøgelser

for strækningen mellem Vejle og Skanderborg S

og strækningen mellem Aarhus N og Randers N.

Strækningen mellem Skanderborg S og Aarhus S

blev for nyligt udbygget til 6 spor.

VVM-undersøgelse

Aarhus S - Aarhus N

Randers

VVM-undersøgelse

Aarhus N - Randers N

Aarhus

Silkeborg

Er udbygget til 6 spor

Skanderborg S - Aarhus S

Skanderborg

VVM-undersøgelse

Vejle - Skanderborg S

Horsens



Billund

Vejle

Udbygning af E45 mellem

Aarhus S og Aarhus N

Vejdirektoratet har nu afsluttet VVM-undersøgelsen for en udbygning af E45

mellem Aarhus S og Aarhus N fra 2 spor til 3 spor i hver retning

I denne folder kan du læse et kort resumé af VVM-under-

søgelsen.

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele VVM-undersø-

gelsen på

www.vd.dk/vvm-e45aarhus.

Her er VVM-un-

dersøgelsen og vejprojektet gennemgået mere detaljeret.

På hjemmesiden er det blandt andet muligt at finde

detaljerede zoombare kort med forventet støjudbredelse,

arealbehov samt miljøforhold. Det er også muligt at læse

nærmere om de trafikale konsekvenser af udbygningen.

På hjemmesiden har du mulighed for at sende dine

bemærkninger til VVM-undersøgelsen i høringsperioden,

som løber frem til 27. september 2020.

Vejdirektoratet vil på baggrund af høringen udarbejde en

indstilling til transportministeren, som kan danne grund-

lag for beslutning om videre forløb. Gennemførelse af

projektet kræver, at der træffes politisk beslutning og

afsættes finansiering.

Hvad er VVM?

VVM er en forkortelse for Vurdering af Virknin-

gerne på Miljøet

VVM-undersøgelsen skal tilvejebringe tilstrække-

lig viden til, at politikere og borgere kan vurdere

projektets virkninger på miljøet og sammenligne

forskellige løsningsforslag.

VVM-undersøgelsen skal desuden sikre, at vej-

projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivel-

serne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt.

Motorvejen i dag

Projektstrækningen mellem Aarhus S og Aarhus N er cirka 19 km lang og

går igennem Skanderborg, Aarhus og Favrskov kommuner. Strækningen

starter umiddelbart syd for motorvejskryds Aarhus Syd og lige forbi

motorvejskryds Aarhus Nord. I projektet indgår også udbygning af 2 km af

Djurslandsmotorvejen.

E45 rundt om Aarhus blev åbnet i juni 1994. Motor-

vejskryds Aarhus Vest, der forbinder E45 med Herning-

motorvejen, blev åbnet i 2003. Motorvejskryds Aarhus

Nord samt den del af Djurslandsmotorvejen, der er

nærmest E45, åbnede i 2010.

I dag er motorvejen en firesporet motorvej med en

hastighedsgrænse på 120 km/t fra umiddelbart nord for

motorvejskryds Aarhus Syd til syd for motorvejskryds

Aarhus Vest og 110 km/t på resten af strækningen.

På strækningen er der 4 tilslutningsanlæg og 3 motor-

vejskryds. Alle tilslutningsanlæg og motorvejskrydsene vil

i en eller anden grad blive berørt af udbygningen. Flere

af anlæggene skal ombygges for at forbedre trafikafvik-

lingen.

Hinnerup

Trige

Hjortshøj

Søften

År

E 45

Lystrup

Hinnerup

Lading

AARHUS NORD

Sabro

Djurslandmotorve

Egå

Sø

env

Skejby

Mundelstrup

Boru

mvej

Risskov

Tilst

Vibo

vej

Tilst

Hasle

2

1

Aarhus

AARHUS VEST

gmotorvejen

Hernin

Åbyhøj

Silkeborgvej

Brabrand

Gellerup

1

Frederiksbjerg

Harlev

Åbovej

Aarhus S

Genvejen

Viby

501

veje

tor

Hørning

Hasselager

rsh

AARHUS SYD

Hørning

øv

øj

ring

-Be

Tranbjerg

der

veje

VVM-undersøgelse

Udbygning af E45

Den udbyggede motorvej bliver med 6 spor. De nuværende hastigheds-

grænser fastholdes på strækningen.

Motorvejen udbygges med et ekstra kørespor i hver side

af den nuværende motorvej. Det sikrer, at der er plads

under de nuværende broer på strækningen.

Motorvejskryds Aarhus Syd og Aarhus Vest vil blive

bygget om i mindre omfang, så der bliver plads til 6 spor.

Da der dagligt opstår kø ved Aarhus Nord, foretages en

større ombygning her.

Der etableres ikke nye tilslutningsanlæg på strækningen.

Alle de nuværende tilslutningsanlæg opretholdes.

Der vil ske ombygning af krydsene ved flere af tilslut-

ningsanlæggene på de krydsende veje for at forbedre

trafiksituationen.

Eksisterende motorvej

2-sporet motorvej med nødspor

10,5 m

Midterrabat

2-sporet motorvej med nødspor

10,5 m

Udbygget motorvej

3-sporet motorvej med nødspor

15 m

Midterrabat

3-sporet motorvej med nødspor

15 m

Samkørselspladser

De to samkørselspladser ved Viborgvej og Aarhus Nord

skal flyttes i forbindelse med udbygningen. Samkørsels-

pladsen ved Viborgvej flyttes mod vest til Borumvej.

Samkørselspladsen ved Aarhus Nord flyttes også mod

vest. Pladsen vil stadig have vejadgang til Århusvej men

flyttes til nordsiden af vejen. Pladsen vil i forbindelse

med flytningen blive opgraderet med cykelfaciliteter i

form af overdækket parkering og aflåsningsmuligheder,

nem og sikker adgang for cyklister, ladestander til elbiler

samt mulighed for omstigning til kollektiv trafik. Der etab-

leres buslomme i umiddelbar forbindelse med pladsen.

Ved den nye placering vil pladsen kunne blive en del af

et parker og rejs-anlæg ved en fremtidig letbanestation.

Pladsen vil således understøtte bedre mulighed for skift

mellem transportformerne.

Vand fra motorvejen

Der er kantopsamling langs motorvejen i dag, men der

er ikke belagte/asfalterede midterrabatter. Der vil fortsat

være kantopsamling efter udbygning af motorvejen.

Fremadrettet vil vejvand i midterrabatten også blive

opsamlet.

Ved kantopsamling og belagt midterrabat opsamles alt

vand fra vejen i et lukket system, hvorfra det ledes videre

til regnvandsbassiner. På denne måde vil der ikke ske

nedsivning af fremmede stoffer til grundvandet.

Der er 19 regnvandsbassiner på strækningen. Der vil

skulle ske oprensning, udvidelse eller sideflytning af

dem. Bassinerne udføres med tæt bund for at hindre

nedsivning.

Kantopsamling af vejvand fra motorvejen

Tilslutningsanlæg,

motorvejskryds og lokale veje

Der er i dag 4 tilslutningsanlæg og 3 motorvejskryds på

strækningen.

Der etableres ikke nye tilslutningsanlæg på stræknin-

gen og der ændres ikke noget generelt ved ramperne i

tilslutningsanlæggene. Dog skal enkelte ramper flyttes for

at give plads til motorvejsudbygningen og tilslutningen til

den krydsende vej vil i flere tilfælde blive ombygget.

Derudover er der 3 motorvejskryds på strækningen.

Motorvejskrydsene forbinder E45 med Aarhus Syd Mo-

torvejen (Rute 501), Herningmotorvejen (Rute 15) samt

Djurslandsmotorvejen (Rute 15).

I det vestlige rampekryds etableres en signalregulering.

Der vil alligevel kunne forventes kø i perioder på frakør-

selsrampen. Derfor forlænges rampen med cirka 200 m,

så der ikke vil opstå kø på motorvejen eller i nødsporet.

Det østlige kryds flyttes længere mod øst og signal-

reguleres. Ved at flytte krydset bliver der plads til en

venstresvingsbane mod til-kørselsrampen uden at udvide

broen. Der etableres en shunt for de højresvingende fra

øst mod tilkørselsrampen.

Motorvejskryds Aarhus Syd

Ved motorvejskryds Aarhus Syd fletter E45 sammen med

Aarhus Syd Motorvejen. E45 udbygges til tre spor nord

for sammenfletningen. Motorvejskrydset ombygges så

der kan flettes sammen med Aarhus Syd Motorvejen i de

tre spor, der fortsætter syd for sammenfletningen. Aarhus

Syd Motorvejen forbliver en 4-sporet motorvej.

49 Tilslutningsanlæg Aarhus S – Genvejen

Der foretages ikke ændringer af frakørselsrampens til-

slutning til Genvejen. Rampen flyttes ud for at gøre plads

til et ekstra kørespor på motorvejen.

Motorvejskryds Aarhus Vest

Der er registreret begyndende problemer med at afvikle

trafikken ved Aarhus Vest. Problemet opstår især i nord-

gående retning om morgenen. Beregningerne viser, at

der kan forventes mere trafik i fremtiden. Det betyder, at

fletning til henholdsvis E45 og Herningmotorvejen bliver

vanskeligere i fremtiden.

Parallelramperne flyttes længere ud for at gøre plads til

de ekstra gennemgående spor på E45. Ramperne i mo-

50 Tilslutningsanlæg Hørning – Torshøjvej

Der er i dag problemer med at afvikle trafikken i rampe-

krydset ved frakørslen. Trafikken forventes at stige frem

mod 2030. Aarhus Kommune er i gang med at anlægge

en ny vej mellem Bering og Beder, og den skal forbindes

med E45 ved Torshøjvej. Dette vil yderligere bidrage til

øget trafik i rampekrydsene.

torvejskrydset udvides, så der bliver to spor ved tilkørsel

til E45. E45 fortsætter med tre spor i hver retning forbi

motorvejskrydset.

På både E45 og Herningmotorvejen flyttes ramperne og

flettestrækningerne for at forbedre trafikafviklingen.

Øvrige krydsende veje og stier

Alle broer og tunneler for det lokale vej- og stinet

bevares og ombygges i nødvendigt omfang.

Det vil være nødvendigt at sideudvide 15 broer

(”underføringer”), der fører krydsende veje, jern-

bane, stier og vandløb under motorvejen. Frihøjder

for veje og bane er uændrede.

Motorvejen krydser jernbanen Aarhus - Randers

- Aalborg tre steder. Alle tre steder er jernbanen

ført under motorvejen, og broerne skal udvides.

Broer, hvor krydsende veje går over motorvejen

kan opretholdes og genbruges. Kun broen som

fører Århusvej over forbindelsesrampen mod

Djurslandsmotovejen (øst for E45) skal nedrives

og erstattes af en ny bro.

47 Tilslutningsanlæg Tilst – Viborgvej

(Rute 26)

I rampekrydsene er der i dag problemer med at afvikle

trafikken på Viborgvej. Der er også problemer på selve

ramperne, der af og til medfører kø ned på eller tæt på

motorvejen. I fremtiden forventes endnu mere trafik i

krydsene.

Derfor udvides broen, der fører Viborgvej hen over

motorvejen med et ekstra kørespor i hver retning. Det

giver plads til to gennemgående spor i hver retning samt

svingbaner i alle retninger. Broen udvides mod syd.

Motorvejkryds Aarhus Nord/

46 Tilslutningsanlæg Hinnerup

Der er i dag store trængselsproblemer omkring motor-

vejskrydset. Specielt er der problemer med at afvikle

trafikken mellem E45 i nordgående retning mod Djurs-

landsmotorvejen samt på Djurslandsmotorvejen mod

E45 i sydgående retning. Begge dele resulterer også i kø

for den øvrige trafik på de to motorveje. Både i morgen-

og eftermiddagsmyldretiden er der kø i rundkørslen på

Århusvej i retning mod Aarhus.

Motorvejskrydset ombygges så der bliver bedre for-

bindelse melem Djurslandsmotorvejen og E45 i sydlig

retning. Begge forbindelsesramper til og fra syd udbyg-

ges med et ekstra spor. Desuden forlægges forbindelsen

fra øst mod syd.

Rundkørslen i det vestlige rampekryds ved Århusvej

flyttes længere mod vest og ombygges til et signalanlæg.

Frakørslen fra syd til Århusvej flyttes mod øst og tilsluttes

ved Høgemosevej. Den nuværende cykelsti på Århusvej

opretholdes, og der etableres stikrydsning i tunnel under

Århusvej samt under den nye rampe ved Høgemosevej.

Djurslandsmotorvejen udvides til 6 kørespor mellem

motorvejskrydset og frakørslen ind mod Aarhus.

År

Frakørselrampe flyttes

Krydset ved Århusvej flyttes og

ombygges til signalreguleret kryds

Aarhus Nord

Tilkørselrampe flyttes

Ny forbindelsesrampe fra

Djurslandsmotorvejen

År

Hinnerup

Forbindelsesrampe til

Djurslandsmotorvejen

udvides med et ekstra spor

Høge

mose

Frakørselsrampe til

Århusvej flyttes til

krydset ved Høgemosevej

lan

jen

Djurslandsmotorvejen

udvides til 6 spor mellem

motorvejskryds Aarhus Nord

og frakørselen til Aarhus

Sø

fte

bje

Lis

vej

Andre løsninger

Udover en udbygning af motorvejen til 6 spor er der undersøgt et mindre

forslag til at fremme kapaciteten på strækningen (0+-alternativ), to tilvalg til

projektforslag som yderligere forbedrer traﬁkafviklingen samt en mulighed for

udbygning af den kollektive traﬁk

Kørsel i nødsporet – 0+

I 0+ alternativet foreslås kørsel i nødsporet i myldretiden

på strækningen fra tilslutningsanlægget ved Aarhus S

– Genvejen og frem til Aarhus Nord. Det er på denne

strækning, der vil være de største trængselsproblemer i

2030. Rejsehastigheden på strækningen er i flere perio-

der af døgnet allerede i dag under 90 km/t i myldretiden.

Udover kørsel i nødsporet ombygges tilslutnings-

anlægget ved Hørning som i projektforslaget. Derudover

foretages også en reduceret ombygning af tilslutnings-

anlægget ved Tilst.

Der inkluderes også en mindre ombygning af motor-

vejskryds Aarhus Nord. Forbindelsen fra Djurslands-

motorvejen mod E45 i sydlig retning ombygges fra den

nuværende sløjferampe til en tosporet rampe med større

radius. Denne løsning er som i projektforslaget, og vil

kunne genbruges ved en senere fuld udbygning. Det

vestlige rampekryds ved Aarhus Nord flyttes ligeledes og

udformes som i projektforslaget.

Da kørsel i nødsporet kun bliver tilladt i myldretiden, skal

der etableres et ITS-system til at styre åbning af nødspo-

ITS-system ved kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen.

rene. Når hastigheden falder til under en forudbestemt

hastighedsgrænse, vil systemet tillade kørsel i nødsporet.

Der vil være en række forbedringer i projektforslaget,

som ikke er inkluderet i 0+ alternativet. Der indgår ikke

etablering af en ny faunapassage ved Bukbæk ved

Aarhus N. Ligesom der ikke etableres støjafskærmning i

forbindelse med 0+ alternativet. Tilsvarende vil der ikke

blive oprettet en ny stiforbindelse ved True Skov.

Etablering af mulighed for kørsel i nødsporene og om-

bygning af de udvalgte tilslutningsanlæg samt Aarhus

Nord forventes at vare 3 år.

Udvidelse af bro ved Hørning

Ifølge kapacitetsberegninger afvikles trafikken tilfredsstil-

lende på frakørselsrampen ved tilslutningsanlægget ved

Hørning. Resultaterne viser dog også, at der i perioder

vil kunne opstå kø på frakørselsrampen, ligesom der kan

forventes kø på Torshøjvej fra vest.

For at skabe en mere robust løsning kan der etableres 2

venstre-svingsspor fra frakørselsrampen samt 2 spor på

Torshøjvej mod øst. Dette vil kræve en udvidelse af broen

ved Torshøjvej over motorvejen. De 2 spor skal fortsætte

over broen til ca. 200 meter øst for det østlige rampekryds.

Dette tilvalg forventes at forbedre trafikafviklingen i

rampekrydset yderligere.

Tilvalg

Muligheden for at udbygge tilslutningsanlægget ved

Hasselager V på Aarhus Syd Motorvejen og en større

ombygning ved Hørning er undersøgt, fordi Aarhus Kom-

mune i 2023 åbner en ny vej mellem Bering og Beder.

Den vil få forbindelse til Aarhus Syd motorvejen og E45

ved de to tilslutningsanlæg.

Udbygning af Hasselager V

Ved åbning af Bering–Beder vejen forventes trafikken i

området at stige meget. Det vil betyde, at der kan forven-

tes store udfordringer med at afvikle trafikken i rampe-

krydsene ved Aarhus Syd Motorvejen i deres nuværende

udformning.

I tilvalget indgår en udbygning af broen fra 2 til 6 spor.

Dermed bliver der plads til 2 gennemgående spor i hver

retning samt venstresvingsspor og højresvingsspor i hver

af rampekrydsene.

Løsningen vil kunne afvikle den forventede trafik i om-

rådet tilfredsstillende. Løsningen vil dermed betyde, at

trafikken fra det sydlige Aarhus samt Beder, Mårslet og

Tranbjerg vil have god forbindelse til motorvejsnettet.

Kollektiv traﬁk

Vejdirektoratet har vurderet, at en udbygning af den

kollektive transport ikke vil kunne erstatte behovet for

udbygning af motorvejen.

De kollektive rejsemuligheder på strækningen er i dag

begrænsede. Motorvejen fungerer som en ringvej udenom

Aarhus, mens de fleste busser og alle tog har mål i

centrum af Aarhus. Skal man i dag fra den sydlige del af

strækningen til den nordlige del, vil det altså kræve at man

rejser via Aarhus centrum.

En måde at skabe bedre mobilitet gennem kollektiv trans-

port langs strækningen vil være at indføre en højklasset

buslinje, som kører på motorvejen og stopper ved tilslut-

ningsanlæggene.

Det må dog forventes, at omstigning fra bil til bus vil være

af marginal betydning i forhold til den trafikmængde, der

vil køre på motorvejen i 2030. Det forventes derfor ikke at

løsningen vil have særlig betydning for trængslen. Løsnin-

gen kan derfor ikke forventes at erstatte en udbygning af

motorvejen.

Anlæg af motorvejen

Projektet vil kunne gennemføres på 5 år fra projekt-

bevilling. Forud for anlægsarbejdet skal der bruges 1

år på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering,

besigtigelse og ekspropriation mv. Efter det første år vil

anlægsarbejderne starte op samtidig med der projekte-

res videre. Anlægsarbejderne vil kunne færdiggøres på 4

år. Dette vil betyde anlægsaktiviteter i en 4-årig periode,

hvor hastigheden vil være nedsat fra 110/120 km/t til

80 km/t på hele eller dele af strækningen.

Et alternativ er at inddele strækningen i to etaper, som

deles nord for motorvejskryds Aarhus Vest. Etape 1 er

cirka 9 km og etape 2 ca. 10,5 km. Den nordlige del-

strækning har de største fremkommelighedsproblemer,

og det vil derfor være mest fordelagtigt, at begynde med

denne strækning.

Udbygningen vil i givet fald tage cirka 3 år for etape 1

og 2 år for etape 2. Hvis etaperne udføres i forlængelse

af hinanden, vil det altså samlet tage 5 år at udbygge

strækningen. Det første år er forberedende arbejder ved

Aarhus Nord. Her generes trafikken på E45 ikke.

Fordelen ved at inddele i etaper er blandt andet at det vil

medføre færre gener for trafikanterne på samme tid. Det

skyldes at anlægsarbejderne vil blive delt op i to over en

lidt længere periode.

Før anlægsarbejdet kan begynde vil der gå 1 - 2 år med

blandt andet projektering, myndighedsbehandling og

ekspropriation. Dermed vil der ved opdeling af stræknin-

gen i to etaper gå 6 - 7 år fra projektbevilling til ibrugtag-

ning af hele den udbyggede motorvej.

Nedenfor er en typisk takt for anlægsarbejderne beskre-

vet:

1. For at gøre plads til det efterfølgende arbejde med

sideudbygningen, fjernes midterautoværnet, og der

udføres midlertidig belægning i midterrabatten. Trafik-

ken trækkes i denne periode ud til begge sider.

2. Herefter flyttes trafikken ind mod midten af vejen,

hvorefter motorvejen kan udvides i begge sider.

3. I de områder, hvor det er nødvendigt at udskifte

belægningen på den eksisterende motorvej gøres det

i én vejside ad gangen. Imens afvikles trafikken i den

anden vejside.

4. Til sidst udføres de endelige arbejder i midter-

rabatten, imens trafikken afvikles i de 2 yderste spor i

begge sider.

Broer og tunneller skal ligeledes udbygges. En enkelt bro

over motorvejen skal rives ned, mens andre kan udbyg-

ges med udgangspunkt i deres nuværende udformning.

Nedrivning af broen sker som weekend- eller natarbejde.

Opførelse af nye samt udbygning af eksisterende broer

og tunneller sker løbende i forbindelse med udbygningen

af selve motorvejen.

Hvor veje, jernbaner, stier og vandløb i dag er ført under

motorvejen i tunnel, skal alle tunnelerne udvides, når

motorvejen udbygges. Der vil periodevist blive spærret

for trafik på nogle lokale veje under motorvejen i den

forbindelse. Cykel- og gangtrafik opretholdes i videst

muligt omfang. Alle nuværende forbindelser under og

over motorvejen opretholdes efter udbygning af motor-

vejen.

Eksisterende forhold

Yderrabat

Nødspor

Kørebane

Midterrabat

Kørebane

Nødspor

Yderrabat

Arbejde i midterrabat

Nødplads Nødrabat

Kørebane

Arbejdsområde

Kørebane

Nødrabat Nødplads

Motorvejen udbygges i siderne

Arbejdsområde

Kørebane

Midterrabat

Kørebane

Arbejdsområde

Udbygget motorvej

Yderrabat

Nødspor

Kørebane

Midterrabat

Kørebane

Nødspor

Yderrabat

Traﬁkale effekter

Traﬁkken på motorvejen forventes fortsat at stige frem mod år 2030

uanset om motorvejen bliver udbygget eller ej.

Der kører i dag mellem 37.500 og 70.000 køretøjer i

døgnet på hverdage på strækningen. Den største trafik-

mængde er på den nordlige del af strækningen umiddel-

bart syd for Aarhus Nord.

Den store trafikmængde på strækningen betyder, at vejen

i dag er meget belastet i myldretiden. De laveste hastig-

heder er målt på den nordlige del af strækningen, hvor

der om morgenen i nordgående retning måles en gen-

nemsnitlig hastighed på under 60 km/t. Andre steder på

strækningen ligger den gennemsnitlige hastighed mellem

60 og 80 km/t om morgenen i samme retning.

Eftermiddagsmyldretiden er ligeledes værst i nordgående

retning, her ligger de gennemsnitlige hastigheder flere

steder under 80 km/t.

Trafik

i dag

Aarhus S – Hørning

Hørning – Genvejen

Genvejen – Aarhus V

Aarhus V – Tilst

Tilst – Aarhus N

37.500

41.500

63.700

68.800

69.700

Ikke udbygget

– 2030

47.300

65.800

81.700

93.800

89.800

Udbygget

– 2030

50.100

66.000

87.000

101.600

96.600

Traﬁkale effekter af en motorvej

Udbygning af motorvejen vil få betydning for trafikken i

et stort område. Flere af de lokale veje i området vil blive

aflastet, fordi trafikken i stedet vil køre på motorvejen.

Det skyldes, at udbygningen vil øge vejens kapacitet og

dermed give bedre plads til bilerne.

I 2030 når motorvejen er udbygget forventes en stigning

på mellem 25 og 54 % i trafikken i forhold til i dag. Der

er beregnet at mellem 50.000 og 100.000 køretøjer vil

benytte motorvejen på hverdage.

Udbygning af motorvejen vil forøge kapaciteten betragte-

ligt. Det vil især få betydning i myldretiden, hvor der i dag

er reducerede rejsehastigheder. Udenfor myldretiderne

vil gevinsterne være mindre.

Traﬁkstigningen skyldes ﬂere ting

Den største stigning skyldes den generelle trafikvækst på

E45 omkring Aarhus, som vil ske uanset om motorvejen

udbygges eller ej. Det skyldes blandt andet befolknings-

vækst, flere biler i samfundet samt at det bliver billigere at

transportere sig. Et andet bidrag kommer fra byudvikling

i og omkring Aarhus både i form af flere boliger og flere

arbejdspladser.

Traﬁkmængder på motorvejen i dag og i 2030.

En anden, men mindre, faktor er den reducerede rejsetid

som følge af udbygningen, der vil tiltrække flere biler til

motorvejen.

medfører, at der forventes et fald i det samlede antal

ulykker i området.

På motorvejen er der i den nuværende situation en del

ulykker og hændelser i myldretiden, og derfor kan rejse-

tiderne variere meget fra dag til dag. Ved en udbygning,

hvor der bliver mere plads til bilerne, forventes antal

ulykker med materiel skade og øvrige hændelser at falde.

Dette sammenholdt med mindre køkørsel vil betyde, at

variationen i rejsetiden vil være mindre.

Traﬁksikkerhed

Trafiksikkerheden vil også blive forbedret ved en ud-

bygning af motorvejen. Udbygningen aflaster det øvrige

vejnet i området. Motorveje er generelt den sikreste form

for veje. Flytning af trafikken til et mere sikkert vejnet

Sparet tid

I myldretiden kan man spare 3 - 4 minutter på en tur

mellem Aarhus S og Aarhus N. Uden for myldre-

tiderne vil der ikke opnås de store tidsbesparelser.

Tidsbesparelserne kommer på grund af den

øgede kapacitet på motorvejen. Det betyder, at

flere biler kan køre på strækningen uden kødan-

nelser.

Gevinster for erhvervslivet

Erhvervslivet vil også få gevinster ved en udbygning af

motorvejen.

En fordel er for eksempel reducerede rejseomkostninger,

når varer eller tjenesteydelser skal transporteres. Disse

fordele kan øge virksomhedernes produktivitet i området,

da deres konkurrenceevne forbedres.

Mere indirekte effekter vil være gevinster som følge af

et større arbejdskraftopland, da rejsetiden og -omkost-

ningerne for pendlerne også bliver reduceret. Virksom-

hederne kan få øget job-match og derved en højere

produktivitet. Ved udbygning af motorvejen forbedres

især adgangen til arbejdskraft nær E45 samt på Djurs-

land og nær Herningmotorvejen.

Udbygning af motorvejen har størst effekt for Syddjurs,

Norddjurs og Randers kommuner. Her er det særligt den

forbedrede adgang til arbejdskraft i og omkring Aarhus,

som slår igennem.

Kørsel i nødsporet

Løsningen har en mindre kapacitet end en fuldt udbygget

motorvej.

0+-alternativet vil løse de fleste kapacitetsproblemer på

motorvejen i myldretiden, men vil ikke omfatte en udbyg-

ning af forbindelsen fra E45 til Djurslandsmotorvejen (fra

syd mod øst). Dette vil betyde, at trafikafviklingen mod

Djurslandsmotorvejen ikke vil blive forbedret. Det, der i

stedet vil ske, er, at nødsporet på en stor del af stræk-

ningen mod Tilst vil fungere som en lang frakørselsbane

mod Djurslandsmotorvejen. Ved at tillade kørsel i nød-

sporet kan der opretholdes 2 gennemgående kørespor

STRUER

på E45 til sikring af fremkommeligheden for den gennem-

kørende trafik.

Tilsvarende vil der ikke ske så omfattende ombygninger

af alle tilslutningsanlæggene som i projektforslaget. Det

betyder, at kapacitetsproblemerne i rampekrydsene ikke

bliver løst i samme omfang, og dermed vil trafikken ikke

få de samme gevinster som ved projektforslaget.

Randers

VVM-undersøgelse

Aarhus N - Randers N

Sammenhæng med andre udbygninger på

E45

Udover udbygningen på motorvejen mellem Aarhus S

og Aarhus N, så undersøges der også en udbygning

mellem Vejle og Skanderborg samt mellem Aarhus N og

Randers N.

Hvis man ser udbygningen af E45 ved Aarhus i sammen-

hæng med udbygningen mellem Vejle og Skanderborg,

vil trafikken stige yderligere med 300-400 køretøjer pr.

hverdagsdøgn.

Hvis motorvejen ved Aarhus udbygges i sammenhæng

med udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N

forventes trafikken at stige med yderligere 2 - 400 køre-

tøjer ved Aarhus. Strækningen mellem Aarhus Nord

og Hadsten vil få en stor rejsetidsgevinst af en samlet

udbygning af de to delstrækninger.

En fuld udbygning af E45 hele vejen fra Vejle til Ran-



ders N til seks spor, vil medføre en lidt større vækst i

trafikken på E45 rundt om Aarhus. Trafikken vil stige

yderligere op til 700 køretøjer pr hverdagsdøgn.

VVM-undersøgelse

Vejle - Skanderborg S

VVM-undersøgelse

Aarhus S - Aarhus N

Aarhus

Silkeborg

Er udbygget til 6 spor

Skanderborg S - Aarhus S

Skanderborg

Horsens

Vejle

Kolding

Middelfart

Miljø

Udbygningen af motorvejen mellem Aarhus S og Aarhus N vil medføre en

række påvirkninger af miljøet. Der vil blive etableret afværgeforanstaltninger

for at modvirke de påvirkninger af miljøet og naturen, som vil forekomme.

Generelt vil miljøpåvirkningerne være begrænsede, da

der i forvejen er en motorvej, som påvirker omgivelserne,

og som udgør en eksisterende barriere. Væsentlige

påvirkninger såsom øget støj og påvirkning af beskyttet

natur søges afværget ved at etablere støjafskærmning og

erstatningsnatur.

Nogle ændringer vurderes at have en positiv påvirkning

såsom etableringen af en ny stipassage ved True Skov,

som skaber for bindelse på tværs af motorvejen for

cyklister og gående.

Miljøundersøgelser

Der er foretaget en miljøkortlægning af eksiste-

rende forhold, blandt andet ved naturundersø-

gelser i felten. Miljøkortlægningen, der indsamler

eksisterende plan- og miljøforhold, har været fore-

lagt kommunerne til kommentering, og er efterføl-

gende blevet justeret.

Da der er tale om en udbygning af en eksisterende

motorvej, vurderes påvirkningerne fra projektet

generelt at være begrænsede. Det er overordnet

vurderet, at projektet kan gennemføres uden yder-

ligere væsentlige miljøpåvirkninger forudsat, at de

foreslåede afværgeforanstaltninger indarbejdes.

Natura 2000-området ved Årslev Engsø øst for

motorvejen bliver ikke påvirket af projektet.

Der er foretaget miljøvurderinger af projektforsla-

get, to tilvalg samt et 0+ alternativ med kørsel i

nødspor.

Grundvand og vandløb

Der er store grundvandsinteresser langs motorvejen,

og der indvindes væsentlige mængder grundvand til

drikkevand. Hele motorvejsstrækningen forløber gennem

områder med særlige drikkevandsinteresser og store

dele ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde.

For at beskytte grundvandet anlægges et kantop-

samlingssystem langs motorvejen, så vejvandet med

eventuelle miljøfremmede stoffer ledes til et system af

regnvandsbassiner. Det betyder, at der ikke nedsives

eventuelt forurenet vejvand til grundvandet, men at det

udledes til vandløb, efter rensning i regnvandsbassiner.

Plante- og dyreliv

Der er foretaget feltundersøgelser, og indhentet regi-

streringer af beskyttede planter og dyr. Registreringerne

er foretaget i 2018 og 2019. Der er udført besigtigelser

af beskyttede naturområder og artsregistreringer som

omfatter de såkaldte bilag IV-arter, fredede arter samt

almindelige arter af planter og dyr.

Stor vandsalamander er den eneste bilag IV-padde,

der er registreret ved feltundersøgelserne inden for en

korridor på begge sider af motorvejen. Af andre bilag

IV arter er der i alt registreret ni arter af flagermus; spor

efter odder langs flere vandløb, og der er registreret

markfirben på to lokaliteter.

Derudover er der to større fugleområder i form af Ge-

ding-Kasted Mose og Årslev Engsø/Brabrand Sø. Heraf

udgør området ved Årslev Engsø/Brabrand Sø den mest

værdifulde lokalitet for fugle langs motorvejsstrækningen.

Der er også registreret hjortevildt (Kronhjort, dådyr og

rådyr) i området omkring motorvejen.

På strækningen er der allerede passager for dyrelivet

ved to krydsninger med Århus Å og en ved Lyngbygårds

Å. Der er desuden en mindre faunapassage ved Yderup

Bæk. Da motorvejen i forvejen er en barriere for vilde dyr,

vil en udbygning ikke have ligeså store konsekvenser for

naturen, som hvis det var en nyanlagt vej.

Samlet set berører udbygningen af motorvejen forskellige

§ 3-beskyttede enge, moser, overdrev og søer ligesom

der vil være fredskov, der bliver berørt.

For at mindske påvirkningen af naturen under anlæg

indarbejdes en række afværgeforanstaltninger som redu-

cering af arbejdsareal, hegning og skånsomme anlægs-

metoder.

For at minimere permanente påvirkninger på eng, over-

drev, mose og fredskov udlægges der normalt erstat-

ningsnatur i forholdet 1:2. Det dobbelte areal skal kom-

pensere for, at nyskabte naturområder i en årrække vil

have en ringere naturtilstand end den natur, der erstattes.

Derudover vil der blive etableret en faunapassage for

padder og mindre pattedyr ved Bukbæk, og der etab-

leres to padderør under motorvejen, som forsynes med

paddehegn, så padderne ledes hen til passagerne.

Natura 2000

Ca. 300 m øst for motorvejen findes Natura

2000-område nr. 233: Brabrand Sø med omgivel-

ser. Natura 2000-områder er et netværk af beskyt-

tede naturområder i EU. Områderne skal bevare

og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantear-

ter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for

EU-landene.

Da motorvejen krydser Aarhus Å og Lyngbygård Å,

der begge løber ud i Årslev Engsø i Natura 2000-

området, er det undersøgt, om Natura 2000-om-

rådet kan blive påvirket af anlægsarbejdet ved

udbygningen af motorvejen samt af øget afledning

af overfladevand efter udbygningen. Naturtyperne

og arterne i Natura 2000-området vurderes ikke

at blive påvirket væsentligt af udbygning af motor-

vejen.

Støj

Antallet af støjbelastede boliger er beregnet i tre si-

tuationer. Som det ses af tabellen vil støjbelastningen

fra trafikken stige. Den største stigning i støjniveauet

forventes som følge af den generelle stigning i trafik-

ken og ikke som følge af udbygning af motorvejen. I

forbindelse med udbygning af motorvejen opsættes

støjafskærmning. Den samlede støjbelastning bliver

markant mindre sammenlignet med en fremtidig si-

tuation uden udbygning af motorvejen. Den præcise

udstrækning af de enkelte skærme og volde vil blive

detailplanlagt i forbindelse med udførelse af projektet.

Der vil blive opsat støjskærme og/eller støjvolde fire

steder, hvor der er mange boliger tæt på motorvejen. De

fire steder omfatter strækninger ud for Hørning, Lyngby,

Mundelstrup og Geding. Se kortet.

Antal støjbelastede boliger

58-63 dB

Basissituationen (2019)

Referencesituationen

(uden udbygning i 2040)

Projektforslag (med udbygning og

støjafskærmning i 2040)

1.269

2.590

1.460

63-68 dB

279

622

239

68-73 dB

> 73 dB

Total

1.574

3.311

1.782

Hinnerup

Trige

Hjortshøj

Søften

Lystrup

Egå

Lading

AARHUS NORD

Sabro

Mundelstrup

Støjskærm og støjvold

Længde: 800 m

Højde: 5 m og 8 m

Geding

Støjvold

Længde: 700 m

Højde:8 m

Skejby

Risskov

Mundelstrup

Tilst

Lyngby

Støjskærm og støjvold

Længde: 700 m

Højde: 6 m og 10 m

Hasle

Åbyhøj

Brabrand

Aarhus

Frederiksbjerg

AARHUS VEST

Gellerup

Harlev

Aarhus S

Hasselager

Viby

Hørning

AARHUS SYD

Støjskærm

Hørning

og støjvold

Længde: 3700 m

Højde: 7 m og 14 m

Hørning

Tranbjerg

Der vil i alt blive opsat cirka 6 km støjafskærmning på

strækningen.

Når motorvejen udbygges, vil det samlede antal af bo-

liger med støjbelastning over 58 dB (Der er den vejle-

dende støjgrænse) blive mindre. Dette skyldes, at de

støjdæmpende indsatser vil skærme for støjen fra motor-

vejen. Der vil dog stadig være boliger langs strækningen,

hvor støjniveauet vil stige, fordi boligerne ikke ligger ved

strækninger med støjafskærmning eller ligger ved andre

støjende veje.

I situationer, hvor etablering af støjskærme/ støjvolde ikke

vil have tilstrækkelig virkning eller er en uforholdsmæssig

dyr løsning, er støjisolering af boliger et alternativ. Der

vil blive mulighed for at søge om tilskud til støjisolering

for de boliger, som har et støjniveau over 63 dB. Vejdi-

rektoratet yder bl.a. tilskud til udskiftning af vinduer efter

nærmere fastsatte regler.

Klima

Trafikken forventes at stige på strækningen frem mod

2040 uanset om motorvejen udbygges eller ej. Alligevel

forventes et fald i de samlede emissioner og CO

fra tra-

fikken på strækningen. Dette skyldes primært en forvent-

ning om udskiftning af bilparken med el- og hybridbiler.

Efter motorvejen er udbygget forventes der flere biler på

strækningen. Det betyder en stigning i mængden af CO

der udledes i 2040.

Med udbygning forventes der udledt cirka 8.000 tons

mere CO

pr. år end hvis motorvejen ikke udbygges.

Stigningen i CO

-udledningen i 2040 grundet udbygning

af motorvejen vil være så lille, at den kun i meget lille

omfang vil påvirke Danmarks forpligtelse til reduktion af

emissioner af CO

Landskab og visuelle forhold

Udbygning af motorvejen vil have en påvirkning af land-

skabet og dets visuelle fremtoning. Da der er tale om en

motorvejsudbygning, vil de største ændringer foregå i an-

lægsfasen, hvor meget beplantning langs med motorve-

jen bliver fjernet. Denne påvirkning vil være midlertidig, til

der igen er vokset buske og træer op langs motorvejen.

Derudover vil støjskærme og støjvolde langs strækningen

resultere i, at motorvejen får et andet visuelt udtryk på de

lokaliteter.

Læs mere

På

www.vd.dk/vvm-e45aarhus

kan du læse

mere om støjberegninger og de støjmæssige kon-

sekvenser af udbygningen.

På hjemmesiden er der også et kort, hvor man kan

se detaljerede støjberegninger for ens ejendom.

Kulturhistoriske interesser

Langs motorvejen er der flere historiske minder om

menneskers fortid, som kan blive påvirket af udbygning

af motorvejen. Udbygningen berører 15 beskyttede diger

og fortidsmindebeskyttelseslinjen for fire beskyttede

fortidsminder (en stendysse og tre rundhøje). Stendysen

og de tre rundhøje påvirkes dog ikke af udbygningen.

Forurenet jord

Der er kendskab til fire kortlagte forurenede grunde,

som vil kunne blive berørt af anlægsarbejdet. Rabatjord

og sedimenter i regnvandsbassiner er generelt lettere

forurenet med olie, oliestoffer og tungmetaller. En rigtig

håndtering af den forurenede jord sikrer, at jorden ikke

bliver en risiko for mennesker og miljø.

Friluftsliv og rekreative interesser

De arealer, der inddrages til udbygning af motorvejen, er

forholdsvis små og smalle, og de ligger langs den eksi-

sterende motorvej. Derfor er der kun mindre påvirkninger

af de rekreative interesser som følge af udbygning af E45.

Der etableres en stitunnel ved True Skov, og det vurderes

at være en væsentlig og positiv påvirkning af de rekrea-

tive interesser der.

Råstoffer og affald

Udvidelse af vejen, ombygninger af broer, og udskift-

ning af afvandingssystemet kræver forbrug af materialer,

ressourcer og råstoffer. Der vil blive afgravet muldjord og

jord ved udbygningen. Dette vil blive genanvendt til an-

læg af støjvold. Affald som beton, stål, plast og lignende

skal kildesorteres og bortskaffes i overensstemmelse

med gældende regler. Råjord, muldjord, asfalt og grus

materialer genanvendes i projektet.

Arealbehov til motorvejen

Udbygningen af motorvejen fra 4 til 6 spor kræver mere areal. Der vil både

være behov for permanente arealer til udvidelsen og til arbejdsarealer langs

motorvejen, mens denne udbygges

Der skal bruges et smalt areal i hver side af vejen til selve

udbygningen, men også til ombygning af tilslutnings-

anlæggene, hvor man kører til og fra motorvejen. Der-

udover er der brug for arealer til udvidelse eller anlæg

af regnvandsbassiner, der skal sikre afvanding af mo-

torvejen. Der anlægges også nye samkørselspladser.

Afskærmning mod støjen i form af skærme og volde tager

også plads.

Projektet er kun et skitseprojekt, og den præcise opgø-

relse af hvor meget areal, der skal afstås permanent til

motorvejsudbygningen og midlertidigt til arbejdsarealer,

vil derfor først blive endeligt fastlagt i den senere detail-

projektering.

Arbejdsarealer

Udover de arealer, der skal bruges permanent

til udbygning af motorvejen, vil der være behov

for midlertidigt at bruge nogle arealer under an-

lægsarbejdet. Normalt er det et op til 10 meter

bredt areal langs hele udbygningen. Det vil sige

langs motorvejen, til- og frakørselsramper, rundt

om regnvandsbassiner, samkørselspladser og

støjvolde.

Desuden kan der være brug for større arbejds-

arealer i forbindelse med anlæg og udvidelse af

broer og tunneler, oplag af materialer, skurby og

lignende.

Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt, typisk

2 - 4 år, hvorefter de leveres tilbage til ejerne. Der

betales for brugen af arealerne.

Arealopgørelser

I VVM-undersøgelsen er det opgjort, at der skal erhver-

ves cirka 85 - 90 ha til motorvejsudbygningen og yderli-

gere cirka 50 - 55 ha til midlertidige arbejdsarealer.

Ca. 105 ejendomme berøres af ekspropriation i forskel-

ligt omfang, fra kun at blive pålagt servitut om vejbygge-

linje til at blive eksproprieret i sin helhed.

Økonomi

Anlægsøkonomi

Der er gennemført anlægsøkonomiske beregninger i hen-

hold til statens retningslinjer i ”Ny Anlægsbudgettering”,

og der er på baggrund af de beregnede anlægsoverslag

gennemført en granskning af anlægsoverslag, en risiko-

vurdering og en beregning af de samfundsøkonomiske

effekter ved projektforslaget og 0+ alternativet.

Alle enhedspriser og km-priser er gennemgået kritisk og

der er foretaget en sammenligning med nyligere gennem-

førte projekter.

Samfundsøkonomi

Inden der tages en beslutning om at udbygge en eksiste-

rende vej gennemføres der samfundsøkonomisk analyse

af det foreslåede projekt. Et projekt vurderes som renta-

belt, hvis det har en positiv nettonutidsværdi og en intern

rente, der er højere end den såkaldte diskonteringsrente

på cirka 3,7 %.

I beregningerne er der bl.a. medtaget rejsetidsgevinster,

gener i anlægsperioden og der er medtaget beregninger

af uheld, støj og emissioner.

Samlet bevilling

Udbygning af motorvejen

Tilvalg ved Hasselager V

Tilvalg ved Hørning

Kørsel i nødspor

2.126,3

99,0

12,6

662,3

Anlægsoverslag i mio.kr., prisniveau FFL-20 116,46

Udbygning

af motorvejen

Anlægsomkostninger

Drifts- og vedligeholdelses-

effekter:

Trafikanteffekter

Gener i anlægsperioden

Eksterne effekter

Øvrige konsekvenser

I alt nettonutidsværdi (NNV)

Intern rente

Nettogevinst pr. offentlig

omkostningskrone

-1.693

-43

3.511

-480

440

327

2.061

6,5 %

1,39 kr.

Kørsel i

nødsporet

-517

-100

1.504

-458

177

614

5,8 %

0,96 kr.

Projektforslaget og 0+ alternativet er begge samfunds-

mæssigt rentable. Det er de, fordi de begge har en

positiv nettonutidsværdi og en intern rente, der er højere

end diskonteringsrenten. Resultaterne af de samfunds-

økonomiske beregninger for både projektforslaget og

0+-alternativet er vist i tabellen.

Den interne rente for projektforslaget og 0+ alternati-

vet er næsten ens, dog lidt højere for projektforslaget.

Nettonutidsværdien for projektforslaget er cirka 3 gange

højere end for 0+ alternativet. Der er dog alligevel en

række forskelle mellem de to løsninger. Tidsgevinsterne

er næsten tre gange så store ved projektforslaget. Der

opnås desuden en række fordele ved projektforslaget,

som ikke kan opnås i samme omfang ved 0+ alternativet.

I tabellen vises de væsentligste forskelle på forslagene.

Samfundsøkonomi i mio. kr., prisniveau FFL-20

Indhold og effekter af projektforslag og 0+-alternativ

Projektforslag

(Udbygning af motorvejen)

Strækning

Økonomi

Driftsudgifter

Kapacitet på ny vej

Hele projektstrækningen (19,7 km) samt 2 km på

Djurslandsmotorvejen

Højeste anlægsoverslag

Laveste driftsudgifter

Løser de trafikale trængselsproblemer på strækningen

og i tilslutningsanlæggene.

Rampekryds bygges om så de kan klare trafikken.

Trafikafviklingen forbedres også på de krydsende veje.

Der vil være mindre trængsel i myldretiden.

Der opretholdes samme hastighedsgrænser som

i dag (110 og 120 km/t). Der vil derfor være store

tidsgevinster især i myldretiden.

0+ alternativ

(Kørsel i nødsporet)

Fra tilslutningsanlæg Aarhus S (Genvejen) til Aarhus

Nord (13,2 km)

Laveste anlægsoverslag

Højeste driftsudgifter. Kørsel i nødspor kræver et ITS-

system med driftsomkostninger.

Løser de fleste af de trafikale problemstillinger.

Løser ikke kapacitetsproblemerne fra E45 mod

Djurslandsmotorvejen (fra syd mod øst).

Rampekryds bygges om i mindre omfang. Trafikafvik-

lingen vil blive forbedret i udvalgte rampekryds men i

mindre omfang.

Der vil være mindre trængsel i myldretiden.

Hastighedsgrænsen bliver 90 km/t i myldretiden og

maksimalt 110 km/t udenfor myldretiden. Tidsgevinsten

bliver derfor 1/3 så store som ved en udbygning.

Også den mindre ombygning ved Aarhus Nord vil betyde

færre rejsetidsgevinster i 0+-alternativet.

Anlægsperiode

Støjafskærmning

Nye passager

Der vil være gene af trafikken i anlægsperioden.

Anlægsperioden er 4 - 5 år.

Der etableres i alt 6,2 km støjafskærmning.

Der etableres faunapassage ved Bukbæk samt

2 padderør.

Der etableres ny sti underføring ved True Skov.

Trafiksikkerhed

Udbygningen tiltrækker trafik fra det øvrige vejnet i

området. Motorveje er generelt den sikreste form for

veje. Flytning af trafikken til et mere sikkert vejnet gør at

der forventes et mindre fald i det samlede antal ulykker

i området.

Der opnås ikke samme tiltrækning af trafik, hvorfor der

ikke vil være samme trafiksikkerhedsgevinster.

Den maksimale hastighedsgrænse sænkes til 110 km/t

på den ombyggede delstrækning. Det vil betyde en

mindre forbedring af trafiksikkerheden.

Der vil være gene af trafikken i anlægsperioden.

Anlægsperioden er 3 år.

Der etableres ca. 1,2 km støjvold ved Hørning.

Der etableres ikke faunapassager eller rekreative

passager.

Ændring af

tilslutningsanlæg

Sparet tid

Proces for

VVM-undersøgelsen

Når den igangværende offentlige høring er slut, udarbejder Vejdirektoratet

en indstilling til transportministeren. Herefter er det op til en politisk

beslutning om, projektet skal gennemføres

Medio 2018

Indledende høring

Idéfase:

• borgermøde

• indkaldelse af

idéer og forslag

Sommer 2018 -

forår 2020

VVM-undersøgelse

Feltundersøgelser og

øvrige analyser udført

Sommer 2020

Høring

Offentliggørelse af

VVM-undersøgelse

Afsluttende høring:

• borgermøde

• mulighed for at

indsende hørings-

svar

Efterår 2020

Indstilling

Fremsendelse af

Vejdirektoratets

høringsnotat og

indstilling til transport-

misteren

Politisk beslutning

om projektet

Idéfase/Indledende høring

Vejdirektoratet modtog i alt 15 idéer og forslag til

VVM-undersøgelsen, som alle er behandlet.

Indstilling og politisk beslutning

Når den offentlige høring er afsluttet, behandler Vejdirek-

toratet høringssvarene. Herefter udarbejdes en indstil-

ling til transportministeren med henblik på en politisk

drøftelse og stillingtagen. Indstillingen udarbejdes på

baggrund af den gennemførte VVM-undersøgelse og

høringssvarene.

Hvis Folketinget beslutter at gennemføre projektet via en

anlægslov, kan projektet blive anlagt. Her anvendes nor-

malt 1 - 2 år til detailprojektering, besigtigelse og ekspro-

priation, efterfulgt af anlægsarbejdet. Anlægsperioden er

for dette projekt vurderet til 4 - 5 år.

VVM-undersøgelse

VVM-undersøgelsen er nu afsluttet.

Høring

VVM-undersøgelsen bliver offentliggjort, og du har

mulighed for at sende et høringssvar på

www.vd.dk/

vvm-e45aarhus,

senest den 27. september 2020. Der

afholdes borgermøder i lokalområdet, hvor Vejdirekto-

ratet vil præsentere resultatet af VVM-undersøgelsen.

Tid og sted vil blive annonceret på hjemmesiden samt i

lokale medier.

Læs hele VVM-undersøgelsen

www.vd.dk/vvm-e45aarhus

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk