TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 390: Orientering om igangsættelse af tre VVM-undersøgelser af E45 Østjysk Motorvej på strækningerne mellem Vejle og Skanderborg S, Aarhus S-Aarhus N og Aarhus N-Randers, fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 390
Offentligt

Udbygning af

E45 Nordjyske Motorvej

Aarhus N - Randers N

Resumé af

VVM-undersøgelsen

Juni 2020

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 390: Orientering om igangsættelse af tre VVM-undersøgelser af E45 Østjysk Motorvej på strækningerne mellem Vejle og Skanderborg S, Aarhus S-Aarhus N og Aarhus N-Randers, fra transportministeren

Den politiske aftale bag

Viborg

VVM-undersøgelsen

Som led i finansloven for 2018 besluttede den da-

værende regering (V, LA og K) og DF at igangsætte

en VVM-undersøgelse af udbygning af E45 Nord-

jyske Motorvej mellem Aarhus N og Randers N.

Samtidig er der gennemført VVM-undersøgelser

for strækningen mellem Vejle og Skanderborg S og

strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N. Stræk-

ningen mellem Skanderborg S og Aarhus S blev

for nyligt udbygget til 6 spor.

VVM-undersøgelse

Aarhus S - Aarhus N

Randers

VVM-undersøgelse

Aarhus N - Randers N

Aarhus

Silkeborg

Er udbygget til 6 spor

Skanderborg S - Aarhus S

Skanderborg

VVM-undersøgelse

Vejle - Skanderborg S

Horsens



Billund

Vejle

Udbygning af E45 mellem

Aarhus N og Randers N

Vejdirektoratet er nu tæt på at have afslutttet VVM-undersøgelsen for

udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N fra 2 til 3 spor i hver side

VVM-undersøgelsen bliver nu offentliggjort, og du har

mulighed for at sende et høringssvar på

www.vd.dk/vvm-e45randers.

Der afholdes borger-

møder, hvor Vejdirektoratet vil præsentere resultatet af

VVM-undersøgelsen.

I denne pjece kan du læse et kort resumé af arbejdet der

er udført i VVM-undersøgelsen.

På hjemmesiden

www.vd.dk/vvm-e45randers

kan du

læse mere om VVM-undersøgelsen. Her er vejprojektet,

trafikale, miljømæssige og økonomiske forhold gennem-

gået mere detaljeret.

På hjemmesiden finder du blandt andet også detaljerede

zoombare kort med forventet støjudbredelse, arealbehov

samt resultater af natur- og miljøundersøgelser. Det vil

også være muligt at læse nærmere om de trafikale kon-

sekvenser af udbygningen.

Vejdirektoratet har således nu igangsat den afsluttende

offentlige høring af projektet. Du kan indsende dine

bemærkninger til VVM-undersøgelsen via link på hjem-

mesiden i høringsperioden, som løber fra 12. juni frem til

27. september 2020.

Vejdirektoratet vil på baggrund af høringen udarbejde en

indstilling til transportministeren, som kan danne grund-

lag for beslutning om det videre forløb. Gennemførelse

af projektet kræver, at der træffes politisk beslutning og

afsættes finansiering.

Hvad er VVM?

VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger

på Miljøet.

VVM-undersøgelsen skal tilvejebringe tilstrække-

lig viden til, at politikere og borgere kan vurdere

projektets virkninger på miljøet og sammenligne

forskellige løsningsforslag.

VVM-undersøgelsen skal desuden sikre, at vej-

projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivel-

serne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt.

Motorvejen i dag

Projektstrækningen mellem Aarhus N og Randers N er cirka 32 km lang og

går igennem Aarhus, Favrskov og Randers kommuner. Strækningen starter

umiddelbart nord for Aarhus Nord og slutter ved Randers N

E45 på strækningen består overordnet af 2 delstræknin-

ger. Strækningen Aarhus N til Randers S med en samlet

bredde på 26 m blev åbnet i juni 1994, mens stræknin-

gen Randers S til Randers N blev åbnet i 1971 med en

samlet bredde på 32 m.

I dag er motorvejen en firesporet motorvej med hastig-

hedsgrænse på 130 km/t mellem Aarhus N og Ran-

ders S og 110 km/t på resten af strækningen rundt om

Randers.

På strækningen er der fem tilslutningsanlæg og to

rastepladser ved Gudenåen. Alle tilslutningsanlæg og

rastepladserne vil i en eller anden grad blive berørt af

udbygningen. Flere af anlæggene skal ombygges for at

forbedre kapacitetsforholdene og trafikafviklingen.

Randers N

Strækningen, der er

undersøgt i VVM-

undersøgelsen

Over

Hornbæk

Nø

rreå

Albæk

Uggelhuse

Grund Fjor

Randers C

Randers

Assentoft

Randers S

Haslund

Værum

Sdr. Borup

Hørning

Allin

gÅ

Voldum

Søby

Nørre

Galten

Hadbjerg

Hadsten

Lyngå

Lil

Ødum

Hadsten

Mejlby

Spørring

rrin

gÅ

Grundfør

Hinnerup

Hjortshøj

Trige

Søften

Lystrup

AARHUS NORD

Sabro

Lisbjerg

VVM-undersøgelse

Ran

ders

jord

Harridslev

Udbygning af E45

Den udbyggede motorvej bliver med 6 spor. De nuværende

hastighedsgrænser fastholdes på strækningen

Motorvejen udbygges symmetrisk på langt størstedelen

af strækningen, hvor en del af den eksisterende midter-

rabat inddrages til kørebaneareal og resten af udbyg-

ningen sker symmetrisk til begge sider. Dog sker der

ensidig udbygning mod øst ved Spørring Å (500 m),

Alling Å (1200 m) og ved Gudenåen (2000 m). Motorve-

jen opbygges af 3 kørespor og nødspor i hver side.

Alle de nuværende 5 tilslutningsanlæg opretholdes på

strækningen. Det er undersøgt om der kan etableres nye

tilslutningsanlæg, men af trafikale-, vej-, trafiktekniske og

sikkerhedsmæssige årsager er det fravalgt. På stræk-

ningen mellem tilslutningsanlæg 43 og 42S etableres pa-

rallelspor i begge vejsider, pga. den korte afstand mellem

de to anlæg, svarende til i alt 8 spor.

Der vil ske ombygning af krydsene på de skærende veje

for at forbedre trafikafviklingen.

Rastepladserne, Gudenå øst og vest, udbygges, og til-

og frakørselsramper forlænges.

fra det ledes videre til regnvandsbassiner. Midterrabatten

udføres med fast belægning. Hermed sikres, at der ikke

sker nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet.

Der etableres 9 nye regnvandsbassiner, i alt kommer der

27 bassiner på strækningen. På den sydlige del af stræk-

ningen er der primært tale om udvidelse eller sideflytning

af eksisterende bassiner. På den nordlige strækning skal

der etableres nye bassiner. Alle bassiner udføres med

tæt bund for at hindre nedsivning til grundvandet.

Vand fra motorvejen

På strækningen Aarhus N til Randers S ledes vejvandet i

dag gennem et rørsystem til regnvandsbassiner placeret

langs motorvejen, mens det på strækningen Randers S til

Randers N udledes via grøfter direkte til vandløb. Der er

ikke belagte midterrabatter på strækningen i dag.

I forbindelse med udbygningen etableres kantopsamling

med afledning af vejvand i et lukket ledningssystem, hvor-

Regnvandsbassin i området ved Spørring Å

Eksisterende motorvej

Aarhus N - Randers S

2-sporet motorvej med nødspor

10,5 m

Midterrabat

2-sporet motorvej med nødspor

10,5 m

Eksisterende motorvej

Randers S - Randers N

2-sporet motorvej med nødspor

11,5 m

Midterrabat

2-sporet motorvej med nødspor

11,5 m

Udbygget motorvej

3-sporet motorvej med nødspor

15 m

Midterrabat

3-sporet motorvej med nødspor

15 m

Tilslutningsanlæg

og lokale veje

Der er i dag 5 tilslutningsanlæg på strækningen mellem

Aarhus N og Randers N

Alle tilslutningsanlæg på strækningen udbygges med

mere kapacitet, og de korte ramper på strækningen rundt

om Randers forlænges. Enkelte ramper flyttes lidt for at

give plads til motorvejsudbygningen, og tilslutningen til

krydsende veje vil i flere tilfælde blive ombygget.

udspor. Den eksisterende bro kommer til at afvilke den

østgående trafik, mens den nye parallelbro afvikler den

vestgående trafik, begge inkl. cyklister. Den eksisterende

rundkørsel erstattes af et nyt signalreguleret kryds.

Hadsten - Ødumvej

For at forøge kapaciteten i tilslutningsanlægget forlæn-

ges ramperne og tilpasses motorvejsudbygningen. Det

vestlige rampekryds flyttes længere mod vest. Ram-

pekrydsene vil fortsat være signalreguleret. Ødumvej

ombygges mod øst og vest så den fremtidige trafik kan

afvikles gennem anlægget. Der vil være enkeltrettede

cykelbaner på begge sider af Ødumvej.

Parallelspor mellem Sdr. Borup og Ran-

ders S

Afstanden mellem de to tilslutninganlæg Sdr. Borup

og Randers S er under 700 m. Den korte afstand øger

risikoen for tæt trafik og uheld. Derfor udvides motor-

vejen på denne strækning med et ekstra spor, så der vil

være 4 spor i hver retning. Det nye parallelspor forbinder

ramperne fra Sdr. Borup til Randers S og omvendt i

sydgående retning.

Sdr. Borup - Tulipvej / Ringvej Syd

Trafikken forventes at stige frem mod 2030. Randers

Kommune planlægger en betydelig boligudbygning øst

for motorvejen, og en betragtelig erhvervsudvikling på

vestsiden af E45. Derfor skal tilslutningsanlægget udbyg-

ges for at klare de fremtidige trafikmængder.

Rampekrydsene signalreguleres, og ramperne ombyg-

ges og tilpasses motorvejsudbygningen. Udbygningen

kan ikke holdes indenfor det nuværende broareal, der

fører Tulipvej / Ringvej Syd hen over motorvejen. Derfor

etableres en ny 3-sporet parallelbro umiddelbart nord for

den eksisterende med 2 venstresvingsspor og 1 lige-

Randers S - Hadstenvej

Tilslutningsanlægget fører Hadstenvej over motorvejen

og er i dag et halvt sydvendt anlæg. Ramperne ombyg-

ges, forlænges og tilpasses motorvejsudbygningen.

Broen er ikke forberedt til motorvejsudbygning og skal

derfor rives ned og erstattes af en ny bro i samme place-

ring.

Tåsingevej berøres af udbygningen, og lukkes perma-

nent. Den erstattes af en ny adgangsvej ved Anholtvej,

der forlænges og tilsluttes Hadstenvej ca. 250 m syd for

Tåsingevej. Anholtvej bliver ny forbindelse mellem Had-

stenvej og Frederiksdalvej.

Billede fra droneoptagelse ved Randers S - Hammelvej

Randers S - Hammelvej

Tilslutningsanlægget fører Hammelvej under motorvejen

og er i dag et halvt nordvendt anlæg. Ramperne tilpas-

ses motorvejsudbygningen; sløjferampen forlænges og

vinklen ændres. Rampekrydsene forbliver stort set uæn-

drede. Broen er ikke forberedt til motorvejsudbygning og

skal derfor udvides i begge sider af motorvejen

i nødsporet. I fremtiden forventes endnu mere trafik i

krydsene.

For at den fremtidige trafik kan afvikles etableres der

dobbelt venstresving fra den sydlige frakørselsrampe.

Dette medfører behov for et ekstra ligeud spor i vestlig

retning på Viborgvej. Derfor inddrages den nordlige sti på

broen til kørespor. På nordsiden af den eksisterende bro

etableres en ny stibro som erstatning. Der vil fortsat være

enkeltrettede cykelbaner på begge sider af Viborgvej.

Ramperne tilpasses motorvejsudbygningen, og forlæn-

ges, så de lever op til gældende vejregler. Rampekryd-

sene signalreguleres.

Randers C - Viborgvej

Der er i dag betydelige trængselsproblemer omkring

tilslutningsanlægget særligt i morgen- og eftermiddags-

myldretiderne. Specielt er der problemer på frakørsels-

rampen fra syd med tilbagestuvning til motorvejen og

Krydset mellem Viborgvej og Fladbrovej, øst for tilslut-

ningsanlægget, ombygges. Krydset udvides i retningen

mod centrum/øst langs Viborgvej, som led i optimering af

kapaciteten i tilslutningsanlægget.

Randers N - Hobrovej

Der er i dag betydelig kø på visse tider af døgnet på

den østlige frakørselsrampe fra syd på grund af en stor

trafikmængde specielt mod Randers (højresving). I dag

benyttes nødsporet på rampen som højresvingsbane for

at undgå kraftig tilbagestuvning til motorvejen. I fremtiden

forventes også tilbagestuvning i det vestlige rampekryds i

endnu højere grad end i dag. Derfor skal både det østlige

og vestlige rampekryds ombygges.

For at den fremtidige trafik kan afvikles i tilslutningsan-

lægget, skal de to rampekryds signalreguleres. Derfor

forlægges ramperne i hhv. vest og øst og føres sammen,

således der kan etableres to 4-benede kryds.

Frakørselsrampen i det østlige rampekryds etableres

med to spor – et for venstresvingende og et for høj-

resvingende. Venstresvingssporet placeres overfor

tilkørselsrampen i forbindelse med signalreguleringen.

Højresvinget udformes som en shunt sluttes til Hobrovej

udenfor signalreguleringen

Motorvejens udbygning til 3 spor ophører umiddelbart

før broen, hvor 3 spor indsnævres til 2 i forbindelse med

tilslutningsanlægget. Der etableres en ny samkørsels-

plads øst for motorvejen med vejadgang fra Hobrovej.

Vejadgangen etableres som et fjerde sydligt ben i den

eksisterende trebenede rundkørsel.

Forslag til nye tilslutningsanlæg

Mulighederne for placering af nye tilslutningsanlæg ved

Trige og ved Vorup er undersøgt, men fravalgt med bag-

grund i bl.a. fysiske forhold, kapacitet, trafikale-, vej- og

trafiktekniske samt sikkerhedsmæssige årsager.

Nyt signal-

reguleret kryds

Underføring af

Hobrovej

Nyt signalreguleret

kryds

Rampe flyttes

mod vest

Randers N

Ny shunt til

trafik mod Hobro

lle

øj

Ny samkørselsplads

Øvrige krydsende veje og stier

Alle eksisterende bygværker for det lokale vej- og

stinet bevares og ombygges i videst muligt omfang.

Det vil være nødvendigt at sideudvide 15 bygvær-

ker (”underføringer”), der fører krydsende veje,

stier og vandløb under motorvejen. I den forbin-

delse sikres, at frihøjder for veje er uændrede.

Motorvejen krydser jernbanen Aarhus - Randers

to steder. Begge steder er jernbanen ført under

motorvejen. Der sker ingen ændringer i de to byg-

værker.

Broer, hvor krydsende veje går over motorvejen,

kan i stor udstrækning bibeholdes og genbruges,

men der nedrives 5 broer, som erstattes med nye.

Det etableres yderligere 3 nye broer udover de

eksisterende, som er i dag.

Rastepladser og

samkørselspladser

Rastepladserne Gudenå øst og vest ligger vest for Ran-

ders i Gudenådalen. Rastepladserne er stort set symme-

triske og har overordnet den samme indretning på begge

sider af motorvejen.

Ved udbygning af motorvejen tilpasses rastepladserne.

Til- og frakørselforholdene ændres for at leve op til

gældende vejregler, ligesom de flyttes længere væk fra

rastepladserne, så de har en tilstrækkelig længde til at

komme op og ned i fart.

Rastepladserne på begge sider af motorvejen omdispo-

neres og udbygges med plads til ca. 15 lastbiler og 45

personbiler for at øge antallet af parkeringspladser for

både lastbiler og personbiler.

Den nærmere udformning og omdisponering af raste-

pladserne vil blive fastlagt i en senere detailfase.

Der placeres samkørselspladser i forbindelse med alle

tilslutningsanlæg på strækningen. I projektet er både nye

samkørselspladser og eksisterende, som enten bevares,

udvides eller erstattes af nye.

2 nye samkørselspladser:

• Ved 43 - Sdr. Borup øst for på Ringvej Syd

• Ved 39 - Randers N mod øst på Hobrovej

1 samkørselsplads får ny placering og udvides:

• Ved 44 Hadsten vest for på Ødumvej

2 samkørselspladser bevares og opgraderes:

• Ved 40 Randers C vest for på Viborgvej

• Ved 42N Randers S vest for på Hammelvej

Samkørselspladserne forventes alle indrettet med

belysning, asfalt, opstribning af p-pladser, god og sikker

ind- og udkørselsforhold samt ladestation(er). Pladsen

ved Randers C er meget benyttet i dag og udstyret

på pladsen opgraderes med cykelfaciliteter i form af

overdækket parkering og aflåsningsmuligheder, nem og

sikker adgang for cyklister og gående, samt mulighed for

omstigning til kollektiv trafik. Der etableres buslomme i

umiddelbar forbindelse med pladsen. Pladsen vil således

understøtte bedre mulighed for skift mellem transport-

formerne.

Parkering

45 biler

Parkering

15 SVT

Parkering

Campingvogn

Bus

Andre løsninger

Udover en udbygning af motorvejen til 6 spor er der også undersøgt for

mindre tiltag til at fremme kapaciteten på strækningen (0+ alternativ), og

muligheden for udbygning af den kollektive traﬁk

0+ alternativ - Forbedringer af

tilslutningsanlæg

I 0+ alternativet foreslås forbedringer af udvalgte

tilslutningsanlæg på strækningen. Der er allerede i

dag observeret problemer med trafikafviklingen i to

tilslutningsanlæg (TSA) på projektstrækningen, TSA 40 -

Randers C og TSA 39 - Randers N. Der foregår desuden

en betydelig bolig- og erhvervsudbygning øst og vest

for TSA 43 - Sdr. Borup, og der forventes lokal kritisk

trængsel i det anlæg også i nær fremtid.

De tre tilslutningsanlæg ombygges svarende til projekt-

forslaget. Herved opnås den væsentlige fordel, at de vil

være forberedt til den fremtidige udbygning af motorve-

jen fra 4 til 6 spor.

Både teknisk, trafikalt og samfundsøkonomisk er løsnin-

gen et godt alternativ til projektforslaget på den korte

bane. Det løser nogle aktuelle kapacitetsproblemer, og

det muliggør samtidig en forholdsvis nem senere fuld-

stændig udbygning af den samlede strækning. Alternati-

vet kan derfor betragtes som en første etape af den fulde

udbygning af den samlede strækning mellem Aarhus N

og Randers N.

Anlægsperioden for ombygning af de udvalgte tilslut-

ningsanlæg forventes at vare 2�½ år inkl. 1 år til detailpro-

jektering, ekspropriation og udbud. Der etableres ikke

støjafskærmning i forbindelse med 0+ alternativet.

Andre undersøgte 0+ alternativer

Kørsel i nødspor i myldretiden og paralellspor

mellem tilslutningsanlæg er også blevet under-

søgt, men fravalgt som 0+ alternativ til udbygning

af strækningen.

Kørsel i nødspor er fravalgt, fordi det har en for-

holdsvis stor anlægsudgift og ikke giver væsentlig

bedre kapacitet på motorvejen. Dertil skal lægges,

at en stor del af anlægsudgiften vil være spildt,

idet en stor del af de tekniske anlæg skal ombyg-

ges igen i forbindelse med en eventuel senere fuld

udbygning af motorvejen.

Paralellspor mellem tilslutningsanlæg rundt om

Randers, er fravalgt, fordi kun en lille andel af tra-

fikken kører ”lokalt” mellem tilslutningsanlæg.

Kollektiv traﬁk

Det er vurderet, om en udbygning af den kollektive trafik

kan erstatte en udbygning af motorvejen.

De kollektive rejsemuligheder på strækningen er i dag

veludbyggede og danner derfor et godt fundament som

alternativ til at benytte motorvejen. Strækningen betjenes

af ekspresbussen 918X og IC-tog, begge uden stop

undervejs mellem Aarhus og Randers.

Selvom rejsetiden mellem byerne med tog og bus er kon-

kurrencedygtig, vil det stadig være en lang rejse for dem,

der arbejder langt fra stationerne. Mange arbejdspladser

befinder sig i virkomheder langs med motorvejen, og

de er dermed langt fra stationerne i byerne. Det vurde-

res derfor, at rejse med tog ikke er et reelt alternativ for

transport til disse arbejdspladser.

En måde at skabe bedre mobilitet gennem kollektiv trans-

port langs strækningen, vil være at indføre en buslinje ad

motorvejen med stoppesteder ved tilslutningsanlæggene.

Løsningen vil dog ikke hjælpe på trængselsproblemerne

uden en udbygning. Midttrafik vurderer at, alle samkør-

selspladser kan betjenes af eksisterende lokale ruter.

Dette kan være en løsning for dem, der skal til eller fra de

mindre lokalsamfund mellem Aarhus og Randers.

Anlæg af motorvejen

Projektet vil kunne gennemføres på 5 år fra projektbevil-

ling. Forud for anlægsarbejdet skal der bruges 2 år på ud-

bud, geotekniske boringer, detailprojektering, besigtigelse

og ekspropriation mv. og 3 år på selve anlægsarbejdet.

Det vil betyde anlægsarbejder i en 3-årig periode, hvor

hastigheden vil være nedsat fra 130/110 km/t til 80 km/t

på den ca. 32 km lange strækning. En så lang strækning

med nedsat hastighed pga. vejarbejde er ikke hensigts-

mæssigt rent trafikalt, hvorfor strækningen alternativt kan

deles op i 3 anlægsstrækninger (etaper) med en anlægs-

periode for hver på ca. 2-3 år. Det indebærer, at ca. 2/3

af strækningen kan åbnes (uden slidlag) efter ca. 4 år fra

projektbevilling og den sidste del efter yderligere 2-3 års

anlægsarbejde.

Fordelen ved at inddele i etaper er blandt andet at det

vil medføre færre gener for trafikanterne på samme tid.

Det skyldes at arlægsarbejderne vil blive del op i tre og

udført over en lidt længere samlet periode.

Nedenfor er en typisk anlægstakt beskrevet:

1. For at gøre plads til det efterfølgende arbejde med

sideudbygningen, fjernes det eksisterende midter-

autoværn, og der udføres midlertidig belægning i

midterrabatten. Trafikken trækkes i denne periode ud

til begge sider.

2. Når den midlertidige belægning i midterrabat er

etableret, flyttes trafikken ind mod midten af vejen,

hvorefter motorvejen kan sideudvides i begge sider.

3. I de områder, hvor det er nødvendigt at udskifte

belægningen på den eksisterende motorvej gøres det

i én vejside ad gangen. Imens afvikles trafikken i den

anden vejside.

4. Til sidst laves de endelige arbejder i midterrabatten,

imens trafikken afvikles i de 2 yderste spor i begge

sider.

Den nuværende kapacitet på motorvejen med to spor

i hver retning opretholdes således under hele anlægs-

perioden – dog med reduceret hastighed på 80 km/t forbi

de igangværende arbejdsområder. Motorvejsudbygningen

gennemføres såvidt muligt indenfor normal arbejdstid på

hverdage. Dog vil det i særlige tilfælde være nødvendigt

at udvide arbejdstiden til nat og weekendarbejder i korte

perioder.

Alle nuværende forbindelser under og over motorvejen

opretholdes ved udbygning af motorvejen.

I alt skal 5 broer, som går over motorvejen, nedrives og

erstattes af nye broer. Nedrivningen er forudsat gen-

nemført som nat- eller weekendarbejder med en samlet

varighed på 10 - 12 timer over en motorvejshalvdel ad

gangen. I særlige tilfælde kan det i stedet blive aktuelt

med en total spærring af motorvejen i en weekend.

Èn bro vil blive bygget syd for den eksisterende bro.

Når den krydsende trafik er flyttet til den nye bro, vil

den gamle blive revet ned. De øvrige broer opføres på

samme sted som den gamle bro, hvorfor vejen over

motorvejen lukkes midlertidigt i byggeperioden og der

etableres omkørsel i op til ca. et halvt år.

For at undgå at genere de mange trafikanter på de kryd-

sende veje, ombygges 4 af 5 tilslutningsanlæg på en

måde så trafikken kan opretholdes i stort set hele an-

lægsperioden. Ved det sidste tilslutningsanlæg skal den

gamle bro erstattes med en ny og vejen over motorvejen

må lukkes i en periode, men trafikken på til- og frakørs-

ler på motorvejen kan stort set kan opretholdes.

Der vil periodevist blive spærret for trafik på 7 lokale

veje, som går under motorvejen i forbindelse med

udbygningen. Sti- og cykeltrafik forventes dog at kunne

færdes på veje under motorvejen igennem hele bygge-

perioden.

Eksisterende forhold

Yderrabat

Nødspor

Kørebane

Midterrabat

Kørebane

Nødspor

Yderrabat

Arbejde i midterrabat

Nødplads Nødrabat

Kørebane

Arbejdsområde

Kørebane

Nødrabat Nødplads

Motorvejen udbygges i siderne

Arbejdsområde

Kørebane

Midterrabat

Kørebane

Arbejdsområde

Udbygget motorvej

Yderrabat

Nødspor

Kørebane

Midterrabat

Kørebane

Nødspor

Yderrabat

Traﬁkken i dag

og i fremtiden

Traﬁkken på motorvejen forventes fortsat at stige frem mod år 2030. Det vil

gælde uanset om motorvejen bliver udbygget eller ej

Der kører i dag mellem 51.000 og 54.000 køretøjer i

døgnet på hverdage på strækningen. Den største trafik-

mængde er nord for Aarhus og syd for Randers (mellem

Sdr. Borup og Randers S).

Der er i dag observeret moderat trængsel på motorvejen

i myldretiden, hvilket betyder at der er risiko for, at trafi-

kanterne vil opleve en reduceret manøvrefrihed i forhold

til skift af kørespor og der er risiko for at hastigheden

begynder at falde. Samtidig er der i dag registeret kapa-

citetsproblemer i tilslutningsanlæggene ved Randers C

og Randers N.

Med den forventning der er til væksten i trafikken,

vurderes det at der i 2030 vil være stor trængsel, og en-

kelte steder kritisk trængsel, på strækningen. Desuden

vil kapacitetsproblemerne i tilslutningsanlæggene kun

blive endnu større.

Trafik

i dag

Aarhus N - Hadsten

Hadsten - Sdr. Borup

Sdr. Borup - Randers S

Randers S - Randers C

Randers C - Randers N

53.400

51.400

52.500

50.900

41.000

Ikke udbygget Udbygget

- 2030

59.900

58.500

69.700

61.400

55.100

61.100

59.000

70.100

61.900

55.500

Trafikprognoserne er udarbejdet via trafikmodeller og

generelle vækstforudsætninger der er baseret på en

række grundlæggende forudsætninger om økonomisk

vækst, befolknings- og arbejdspladsudvikling og adfærd.

Prognoserne er behæftet med væsentlig usikkerhed, da

ændringer i samfundet kan rykke ved f.eks. den økonomi-

ske vækst eller befolkningsvæksten.

Traﬁkale effekter

Hvis man udbygger motorvejen, vil det få betydning for

trafikken i hele området. Flere af de lokale veje i området

vil blive aflastet og trafikken vil i stedet køre på motorve-

jen. Det skyldes at udbygningen vil øge vejens kapacitet

og dermed give bedre plads til bilerne.

I 2030 når motor vejen er udbygget forventes en stigning

på mellem 14 og 34 % i trafikken i forhold til i dag. Der

er beregnet at mellem 55.500 og 70.100 køretøjer vil

benytte motorvejen i døgnet på hverdage.

Udbygning af motorvejen vil forøge kapaciteten betragte-

ligt. Det vil især få betydning i myldretiden, hvor der i dag

er reducerede rejsehastigheder. Udenfor myldretiderne

vil gevinsterne være mindre. De samlede tidsbesparelser

for alle køretøjstyper og alle turformål er beregnet til ca.

450.000 persontimer om året i 2030.

3.900

Traﬁk på udbygget

motorvej i 2030.

Tallet i parentes viser

ændringen i forhold

hvis motorvejen ikke

var udbygget.

Grøn: veje hvor der

kommer mindre trafik

Rød: veje hvor der

kommer mere trafik

(+100)

Harridslev

Randers N

55.500

18.500

(+100)

25.600

(-100)

Albæk

Uggelhuse

(+400)

Over

Hornbæk

Randers C

Randers

23.900

(-200)

61.900

(+500)

7.000

(-500)

Assentoft

4.500

(-700)

Randers S

Haslund

Værum

70.100

(+400)

16.200

(+700)

Hørning

Sdr. Borup

2.500

(+100)

59.000

(+500)

Voldum

Søby

Nørre

Galten

4.600

(-100)

Hadbjerg

Sparet tid

I myldretiden kan man spare op

til 3 minutter på en tur mellem

Aarhus N og Randers N. Uden

for myldretiden vil der ikke op-

nås de store tidsbesparelser.

Tidsbesparelserne kommer på

grund af den øgede kapacitet

på motorvejen. Det betyder at

flere biler kan køre på stræk-

ningen uden kødannelse.

Lyngå

Hadsten

9.000

(-200)

7.900

(+500)

Ødum

Hadsten

5.900

8.100

(-400)

(-200)

Mejlby

61.100

Spørring

(+1.200)

Grundfør

Hinnerup

11.000

(-300)

Traﬁk i 2030

udbygget motorvej

Hjortshøj

(ændring i traﬁk)

x.xxx

Lystrup

traﬁk

Mindre

(-xxx)

12.200

(-200)

Trige

Søften

(ændring)

x.xxx

Mere traﬁk

AARHUS NORD

(+xxx)

(ændring)

Gevinster for erhvervslivet

Erhvervslivet vil også få gevinster ved en udbyg-

ning af motorvejen.

En fordel er for eksempel reducerede rejseom-

kostninger, når varer eller tjenesteydelser skal

transporteres. Disse fordele kan øge virksomhe-

dernes produktivitet i området, da deres konkur-

renceevne forbedres.

Mere indirekte effekter vil være gevinster som

følge af et større arbejdskraftopland, da rejsetiden

og omkostningerne for pendlerne også bliver re-

duceret. Virksomhederne kan få øget job-match

og derved en højere produktivitet.

Ved udbygning af motorvejen forbedres adgangen

til arbejdskraft via E45, men effekterne er små og

er primært koncentreret nær udbygningsstræknin-

gen. Dette skyldes at det kun er i en begrænset

periode af dagen der er kapacitetsproblemer og

dermed nedsat hastighed på strækningen.

Traﬁkstigningen skyldes ﬂere ting

Den største stigning skyldes den generelle trafikvækst

på E45 som vil ske uanset om motorvejen udbygges

eller ej. Det skyldes for eksempel en forventet befolk-

ningstilvækst i de større byer, flere biler og relativt lavere

kørselsomkostninger.

En anden faktor er den reducerede rejsetid som følge

af udbygningen, der vil tiltrække flere biler til motorvejen

i myldretiden og dermed aflastes det omkringliggende

vejnet.

En udbygning af de tre tilslutningsanlæg vil løse de stør-

ste kapacitets- og trængselsproblemer i projektområdet

og vil derfor kunne afhjælpe trængselsproblemerne i en

årrække.

Sammenhæng med andre udbygninger på

E45

Udover udbygningen på E45 Nordjyske Motorvej mellem

Aarhus N og Randers N, så undersøges der også for

en udbygning mellem Vejle og Skanderborg og mellem

Aarhus S og Aarhus N.

Hvis man ser den nordlige udbygning af E45 i sammen-

hæng med udbygningen af E45 rundt om Aarhus vil

trafikken stige yderligere med 300 - 1.700 køretøjer pr.

hverdagsdøgn. Størst på strækningen mellem Aarhus N

og Hadsten. Den større vækst i trafikken på motorvejen

skyldes, at man ved en udbygning, der også inkluderer

strækningen rundt om Aarhus, får frigjort kapacitet rundt

om Aarhus, som er den del af E45, hvor der registreres

de største kapacitetsproblemer.

En fuld udbygning af E45 hele vejen fra Vejle til Randers

til 2 x 3 spor, vil medføre yderligere vækst i trafikken (op

til 3.100 køretøjer pr. hverdagsdøgn) på den nordlige

projektstrækning. Dette er en forskel på op til 1.900

køretøjer i forhold til kun at udbygge den nordlige stræk-

ning alene. Det er især strækningen mellem Aarhus N

og Hadsten, der giver den største stigning. En samlet

udbygning af E45 vil reducere kapacitetsproblemerne på

hele strækningen mellem Randers N og Vejle, og derfor

vil flest trafikanter få glæde af udbygningen.

Traﬁksikkerhed

Trafiksikkerheden vil også blive forbedret ved en ud-

bygning af motorvejen. Udbygningen tiltrækker trafik til

motorvejen fra det øvrige vejnet i området. Motorveje er

generelt den sikreste form for veje. Flytning af trafikken

til et mere sikkert vejnet gør, at der forventes et mindre

fald i det samlede antal ulykker i området.

På motorvejen registreres i den nuværende situation en

del ulykker og hændelser i myldretiden. Det resulterer i,

at rejsetiderne kan variere meget fra dag til dag. Ved en

udbygning, hvor der bliver mere plads til bilerne forventes

antal materielskadeulykker og øvrige hændelser at falde.

Dette sammenholdt med mindre køkørsel vil betyde at

variationen i rejsetiden vil være mindre.

Forbedringer af tilslutningsanlæg

(0+ alternativ)

Der er allerede i dag observeret problemer med trafik-

afviklingen i to tilslutningsanlæg på projektstrækningen,

Randers C og Randers N. Der foregår desuden en

betydelig boligudbygning øst for tilslutningsanlæg Sdr.

Borup og det nuværende anlæg vurderes ikke at kunne

håndtere den fremtidige trafikmængde.

Miljø

Udbygning af motorvejen mellem Aarhus N og Randers N vil medføre

påvirkninger på miljøet. En række af disse er afværget som led i projektet ,

men der hvor en påvirkning ikke kan undgås vil der blandt andet blive etableret

støjafskærmning og anlagt erstatningsnatur

Generelt vil miljøpåvirkningerne være begrænsede, da

der i forvejen er en motorvej, som påvirker omgivelserne

og udgør en barriere i området. Væsentlige påvirkninger

såsom fx øget støj og påvirkning af beskyttet natur søges

afværget ved at etablere støjafskærmning og erstatnings-

natur.

Nogle af afværgetiltagene i forbindelse med anlægspro-

jektet vurderes at have en positiv påvirkning på natur og

miljø. Det drejer sig om støjafskærmning, faunapassager

og opsamlingssystem til vejvand for at forhindre nedsiv-

ning til grundvandet og beskytte vandløb og søer.

Miljøundersøgelser

Der er foretaget en miljøkortlægning af eksiste-

rende forhold, både ud fra eksisterende viden og

gennemførsel af naturundersøgelser i felten i et

undersøgelsesområde omkring motorvejen. Felt-

undersøgelserneblev udført i 2018 og 2019. Der

er udført besigtigelser af beskyttede naturom-

råder og registreringer af bilag IV-arter, fredede

samt almindelige arter af planter og dyr.

Miljøkortlægningen har været forelagt kommunerne

til kommentering og er efterfølgende blevet justeret.

Da området i forvejen er domineret af den eksi-

sterende motorvej, vurderes påvirkningerne fra

udbygningen at have en mindre påvirkning på

miljøet. Miljøkonsekvensvurderinger viser, at pro-

jektet kan gennemføres uden væsentlige negative

miljøpåvirkninger, forudsat de foreslåede afværge-

foranstaltninger indarbejdes. Miljøet vil blive tilgo-

deset yderligere, hvis den store faunapassage ved

Alstrup Møllebæk tilvælges.

Der er foretaget miljøvurderinger af motorvejs-

udbygningen, to tilvalg samt et 0+ alternativ med

forbedringer af tre tilslutningsanlæg.

Paddeundersøgelser

Mennesker og landskab

Motorvejen passerer forbi flere byer og landsbysamfund

– blandet andet Trige, Grundfør, Spørring, Hadsten,

Ødum og Hadbjerg på strækningen op til Randers. På

den sidste del af strækningen er Randers by flere steder

vokset ud til motorvejen med erhverv og boligområder.

Landskabet omkring motorvejen på den sydlige del af

strækningen er præget af skovområder og småbakket

landbrugslandskab, som går over i et storbakket land-

brugslandskab på den nordlige strækning. Mange steder

brydes landskabet af små og store ådale ved Spørring Å,

Astrup Bæk, Alling Ådal, Damkær og Brusgård Møllebæk

samt endelig den store Gudenådalen.

Udbygning af motorvejen vil påvirke landskabet og de

visuelle forhold, men da der kun er tale om en udbygning

af den eksisterende motorvej, vil de største påvirknin-

ger være i anlægsfasen, hvor meget beplantning langs

med motorvejen bliver fjernet. Påvirkningen vil dog være

midlertidig til der igen vokser buske og træer op langs

motorvejen. Derudover vil nye støjskærme og støjvolde

langs strækningen kunne ses i landskabet.

Langs motorvejen er der flere kulturhistoriske levn om

menneskers fortid, som kan blive påvirket ved udbygning

af motorvejen. Udbygningen berører 14 beskyttede diger

og 2 fortidsmindebeskyttelseslinjer; begge omkring

Chr. IIIs kanal lige nord for Gudenåen.

De arealer, der inddrages til udbygning af motorvejen,

er forholdsvis små og smalle, og de inddrages langs

motorvejen. Derfor er der kun mindre påvirkninger af

friluftsområder og rekreative interesser. Alle rekreative

stier opretholdes efter udbygningen, og der vil fortsat

være passage mellem Himmerigs og Bærmose Skove ad

Trigevej / Vestermøllevej umiddelbart syd for skovene, og

stisystemerne ved Gudenåen bevares.

Natur

De undersøgte naturarealer ligger generelt spredt på

strækningen, men omkring Koldmose, Drostrup Gårde

og Gudenådalen er der flere naturlokaliteter i samme

område med særlige naturværdier. Af bilag IV-arter er der

registreret seks arter af flagermus samt spor efter odder

langs flere vandløb. Desuden er der fundet stor vand-

salamander. Markfirben er eftersøgt, men ikke fundet.

Blandt fugle er de største forekomster langs motorvejen

ved Gudenåen og Spørring Å. Der forekommer også

kronhjort, då- og rådyr i området omkring motorvejen.

Udbygning af motorvejen foregår i et område, hvor natu-

ren allerede er forstyrret af den eksisterende motorvej.

De natur- og skovarealer, der bruges til udbygning af

motorvejen, og de arealer, der bruges midlertidigt som

arbejdspladser, erstattes ved udlægning af ny natur og

skov.

Der etableres 6 faunapassager ved vandløb i forbindelse

med udbygning af motorvejen. Passagerne forbedres fra

nuværende rørlagte vandløb til vandløbspassager med

banketter, så mindre pattedyr og bilag IV-arten odder

også kan passere under motorvejen efter udbygningen.

Af disse forbedres passagen ved Astrup Bæk, så den

i fremtiden også kan benyttes af hjortevildt. Der bliver

opsat vildthegn på begge sider af passagen for at leder

hjortevildtet hen til passagen. Derudover anlægges én ny

faunapassage til små pattedyr nær Hallendrup / Never-

mose. Passagen forsynes med ledebeplantning.

Bilag IV-arter

Særligt sårbare og truede arter i EU, som er

omfattet af en streng beskyttelse.

Harridslev

Randers N

Albæk

Tilvalg - Krondyrspassage ved Alstrup

Møllebæk

Det er af stor betydning for biodiversiteten og for

arternes mulighed for spredning – og dermed gene-

tisk udveksling – at vejens væsentlige barrierevirkning

reduceres.

Udover de mindre faunapassager til smådyr, der er

indarbejdet i projektet, er der mulighed for som tilvalg

at bygge en faunabro til krondyr ved Alstrup Møllebæk.

Dette tages der endelig stilling til i en senere beslut-

ningsfase i projektet.

Der er i dag bestande af kronvildt på Djursland øst for

motorvejen og i Midtjylland vest for motorvejen, bl.a. i

skovene ved Frijsenborg. Disse bestande af krondyr er

øget markant i antal det seneste årti og er fortsat i vækst.

Bestandene har på nuværende tidspunkt meget svært

ved at krydse motorvejen.

Voldum

Over

Hornbæk

Nø

rreå

Randers C

Randers

Assentoft

Randers S

Haslund

Værum

Sdr. Borup

Nørre

Galten

lin

gÅ

Hadbjerg

Astru

p Bæ

Hadsten

Lyngå

Lil

Ødum

Hadsten

Faunabroen ved Alstrup Møllebæk placeres i et område,

hvor der er en økologisk forbindelse. Denne skal sikre

sammenhængende naturområder og muligheder for van-

dring og spredning af vilde dyr og planter. Placeringen

ved Hadbjerg passer også ind i skovrejsningsplaner vest

for motorvejen. Faunabroens omgivelser på begge sider

af motorvejen forsynes med tryghedsbeplantning og

ledelinjer for at passagen kan fungere optimalt.

Spørring

ing

ørr

Støj

Udbygning af motorvejen vil betyde, at støjpåvirknin-

gen langs med motorvejen og andre veje vil ændre sig

i forhold til i dag. Støjpåvirkningen vil stige, både fordi

der vil komme flere biler på vejene og fordi motorvejen

udbygges. Derfor omfatter udbygningen støjreducerende

tiltag langs motorvejen. Derved bliver den samlede støj-

påvirkning mindre, når der sammenlignes med en fremti-

dig situation uden udbygning af motorvejen.

Grundfør

Hjortshøj

Ny faunapassage

Faunapassager

der forbedres

Tilvalg:

Krondyrspassage

Lisbjerg

Hinnerup

Trige

Søften

Lystrup

Dagens situation

Visualisering af udbygget motorvej med støjskærm

I VVM-undersøgelsen er der beregnet støj for tre forskel-

lige situationer; dagens situation (2019), ikke udbygget

motorvej (2040) og udbygget motorvej (2040).

Inden for det undersøgte område langs E45 er antallet af

støjbelastede boliger i dag (2019) opgjort til 2.895. Hvis

trafikken på motorvejen fremskrives til 2040, men motor-

vejen ikke udbygges, og der ikke opsættes støjafskærm-

ning, vil antallet af støjpåvirkede boliger stige til 4.145.

Derfor er der indarbejdet støjdæmpende tiltag i udbyg-

ningsprojektet, som skal afværge den øgede støjpåvirk-

ning. Det er foreslået placering af støjafskærmning, der

hvor der er sammenhængende boligområder, som er

støjpåvirkede, og hvor en afskærmning vil have en væ-

sentlig effekt set i forhold til afskærmningens pris.

Det er foreslået, at der etableres støjvolde og skærme ni

steder langs strækningen, hvor der er mange boliger tæt

på motorvejen. Der bliver i alt ca. 11 km støjafskærmning

fordelt på ca. 1,5 km støjvold og ca. 9,5 km støjskærme.

Den præcise udstrækning af de enkelte skærme og volde

vil blive endelig udformet i forbindelse med evt. kom-

mende detailprojektering af projektet.

Samlet set vil støjafskærmningen betyde, at antallet af

støjbelastede boliger vil falde. I år 2040 forventes der at

være 2.763 støjpåvirkede boliger og altså 1.382 færre

støjpåvirkede boliger end hvis motorvejen ikke var ble-

vet udbygget, men også 132 færre støjpåvirkede boliger

end i dag.

Reduktionen er størst for boliger i de lavere støjintervaller

på 58 - 63 dB og og 63 - 68 dB.

Der vil stadig være boliger langs strækningen, hvor

støjniveauet vil stige, fordi boligerne er beliggende i det

åbne land, hvor opstilling af støjafskærmning ikke giver

Antal støjbelastede boliger

53 - 58 dB*

Dagens situation (2019)

Ikke udbygget motorvej (2040)

Udbygget motorvej (2040)

58 - 63 dB

1.917

2.698

1.688

63 - 68 dB

657

806

482

68 - 73 dB

316

500

494

> 73 dB

139

Total

2.895

4.145

2.763

Antal støjbelastede boliger i 5 dB-intervaller

* Omfatter kun sommerhuse

en tilstrækkelig støjreducerende effekt, i forhold til de

omkostninger der er forbundet med etablering af støj-

afskærmningen. Endvidere er flere boliger i byområder

også støjbelastet på grund af trafik på andre veje, og i

mindre grad på grund af motorvejen.

Der vil blive mulighed for at søge om tilskud til støjiso-

lering for de boliger, som har et støjniveau over 63 dB.

Vejdirektoratet yder bl.a. tilskud til udskiftning af vinduer

efter nærmere fastsatte regler.

Helsted N

Støjskærm og støjvold

Længde: 660 m og 450 m

Højde: 7 m og 12 m

Helsted S

Støjskærm

Længde: 300 m

Højde: 7 m

Neder Hornbæk

Støjskærm

Længde: 1100 m

Højde: 7 m

Over

Hornbæk

Støjskærm

Længde: 1100 m

Nø

Højde: 5 m

rreå

Randers

På

www.vd.dk/vvm-e45randers

kan du læse

mere om støjberegninger og de støjmæssige

konsekvenser. Her findes også et digitalt kort,

hvor du kan zoome ind på din ejendom og få

information om støjforholdene.

Vorup

Støjskærm

Længde: 1100 m

Højde: 7 m

Støjskærm

Tebbestrup

Paderup

Støjskærm

Længde: 950 m

Højde: 7 m

Længde: 1300 m

Højde: 5 m

Vejdirektoratets indsats mod vejstøj

Vejdirektoratet anser det som vigtigt at sikre et

rimeligt beskyttelsesniveau, når motorvejen udbyg-

ges. I praksis er det dog langt fra alle boliger, hvor

det er teknisk eller økonomisk muligt at reducere

støjen. Der er foretaget en konkret vurdering af de

boligområder, hvor støjen er over 58 dB. Der skal

være sammenhængende bebyggelse med mere

end 5 boliger, og effekten af afskærmningen skal

som udgangspunkt være mindst 3 dB.

De boliger, der belastes med støj over 63 dB efter

motorvejen er udbygget, vil få tilbudt tilskud til

støjisolering. Det kan være boliger, hvor det ikke

er muligt at opsætte støjafskærmning eller hvor

en støjskærm/støjvold ikke har en tilstrækkelig

effekt. Støjisolering omfatter typisk udskiftning af

vinduer og forbedring af facaden for at reducere

det indendørs støjniveau. Ved lydisolering bør det

indendørs støjniveau reduceres til 33 dB.

Haslund

Hadsten

Lil

Ødum

Støjskærm og støjvold

Længde: 300 m og 900 m

Højde: 6 m og 14 m

Hinnerup

Trige

Søften

Trige

Støjskærm og støjvold

Længde: 700 m og 2100 m

Højde: 6 m og 14 m

Mejlby

Spørring

ørr

ing

Grundfør

Vand og jord

Motorvejen krydser 16 vandløb, heraf er Gudenåen klart

det største vandløb. Langs strækningen er der også flere

mindre søer og vådområder. Udbygning af motorvejen vil

berøre vandløbene midlertidigt i anlægsfasen og ét vand-

løb (Alstrup Møllebæk) skal omlægges permanent på en

ca. 100 m strækning for at få et bedre forløb.

Størstedelen af motorvejsstrækningen ligger i områder

med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og/eller i

indvindingsoplande til vandforsyningsanlæg, der skal

beskyttes.

For at beskytte grundvand og overfladevand anlægges et

nyt og forbedret afvandingssystem med kantopsamling

af vejvand, så vejvandet med eventuelle miljøfremmede

stoffer ledes via et lukket rørsystem til de nyanlagte og

udvidede regnvandsbassiner for at minimere påvirknin-

gerne på grundvand og overfladevand.

Udbygning af motorvejen betyder, at store mængder jord

skal flyttes rundt. Dele af projektet anlægges inden for

områder, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt efter

jordforureningsloven. Eksisterende rabatjord og sedi-

menter i regnvandsbassiner er generelt lettere forurenet

med olie, oliestoffer og tungmetaller. Desuden er der på

nogle enkelte lokaliteter kendte forureninger fra fx slag-

geudlægning. En god håndtering af jorden sikrer, at der

ikke er risiko for mennesker og miljø.

Der skal anvendes ca. 723.000 m³ grus, sand og sten,

og bruges ca. 208.000 m³ ny asfalt til udbygning af mo-

torvejen. Der vil i projektet være fokus på genanvendelse

af grus og asfalt for at begrænse forbruget så meget som

muligt. Tilsvarende vil opgravet jord, herunder muld, over-

ordnet set skulle genanvendes, fx til støjvolde, og der vil

dermed kun være brug for bortskaffelse og deponering af

mindre mængder forurenet jord til godkendt deponi.

Klima

Udbygning af en motorvej giver anledning til udled-

ning af luftforurenende stoffer (primært NOx) og CO

fra produktion af materialer (fx asfalt, beton og stål),

fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen, og fra biler og

lastbiler der kører på motorvejen i driftsfasen efter den

er udbygget. Udledning af CO

bidrager til den globale

opvarmning.

Udbygning af motorvejen giver anledning til en større

udledning af CO

, i anlægsfasen, estimeret til i størrel-

sesordenen 87.000 tons. Der er imidlertid tale om en

midlertidig udledning, der kun forekommer i anlægsfasen,

og samlet set udgør udledningen 0,1% i forhold til de

forventede totale nationale CO

-emissioner i 2020.

Efter motorvejen er udbygget, vil vejens kapacitet være

øget, og det forventes, at bilmængden på strækningen

øges med op til 35 % i 2030. En øget trafik vil føre til

et øget bidrag af CO

fra bilmotorer, men det forven-

tes at udledning af CO

vil blive reduceret væsentligt

de kommende årtier, da en stor del af bilparken vil blive

udskiftet til elbiler og opladningshybrider, og at udlednin-

gen fra benzin- og dieselbiler reduceres på grund af nye

krav til motorer. Som følge af en udbygning af motorvejen

vil den samlede CO

udledningen fra vejtransport stige

med 0,05 % i 2030 ift. hvis der ikke sker en udbygning af

strækningen.

Gudenåen

Gudenå er med sine 160 km Danmarks længste vand-

løb. Ved Vorup Enge, hvor motorvejen passerer henover

Gudenåen via to parallelle dalbroer, der er ca. 400 m

lange og ca. 6 m høje, er åen ca. 90 m bred. Det betyder

at, motorvejsbroen henover Gudenåen dermed også

dækker flere hundrede meter af ådalen, hvor der er gode

passagemuligheder for fx odder og hjorte.

Området, hvor motorvejen passerer Gudenåen, består

hovedsageligt af store sammenhængende beskyttede

naturområder, mose og eng, flere med en meget høj

diversitet af plantearter og sjældne arter som f.eks. vand-

brunrod. De store eng- og rørsumpsarealer både øst og

vest for motorvejen (Vorup Enge og Hornbæk Enge) ud-

gør de vigtigste fugleynglelokaliteter for en række mere

eller mindre sjældne fugle.

Ved Gudenå er der registreret bilag IV-arterne damfla-

germus, vandflagermus, dværgflagermus, troldflagermus,

sydflagermus, brunflagermus, odder og grøn kølleguld-

smed. Hornbæk Enge består af to engsøer der er vigtige

ferskvandslokaliteter for vandfugle og vadefugle, og

rummer desuden yngleforekomst af rørhøg, fjordterne,

isfugl, blåhals, pungmejse, rørdrum, plettet rørvagtel og

savisanger.

Selve Gudenåen indeholder væsentlige naturværdier

med flere forskellige fiskearter og vandløbsplanter samt

flere sjældne insekter som fx grøn kølleguldsmed og

almindelig flodguldsmed.

Samlet set er Gudenådalen det vigtigste naturområde in-

den for hele projektområdet for udbygning af motorvejen.

Danmarks nye trækfugl sydlig blåhals kommer vidt omkring

og er set i projektområdet ved Gudenåen

Odderspor i Gudenådalen

Lige nord for Gudenåen passerer motorvejen det be-

skyttede fortidsminde Chr. III’s kanal. Selve fortidsmindet

berøres ikke, men beskyttelseslinjen berøres af motor-

vejsudbygningen.

Gudenådalen er et meget brugt rekreativt område med et

rigt friluftsliv knyttet til både selve åen og naturområderne

langs med. Anlægsfasen kan medføre midlertidige gener

i form af støj, begrænset mulighed for sejlads og fiskeri,

omlægning af stier mm.

Udbygningen inddrager areal af beskyttet eng og mose

ved Gudenåen, men det undgås at berøre arealer med

god naturkvalitet. Forstyrrelser og støj i anlægsfasen kan

påvirke dyrearter i området, så de fortrækker fra området.

Påvirkningen vil dog kun være midlertidig i anlægsfasen.

Arbejdsarealerne afgrænses mod det beskyttede fortids-

minde Chr. III´s kanal.

liggende naturområder. Det sikres ligeledes, at vand som

pumpes op og ledes tilbage ikke er forurenet og inde-

holder stoffer, som kan påvirke området og vandmiljøet.

Broens dæk støbes ved at opsætte stillads og forskal-

ling, som skal bære betonen indtil den er hærdet.

Ny bro over Gudenåen

VVM-projektet har undersøgt 8 forskellige løsninger for

krydsning af Gudenåen. Flere parametre indgik i ana-

lysen, som resulterede i beslutning om etablering af en

ny 3-sporet parallelbro, der etableres øst for de eksi-

sterende tvillingebroer. Trafikken på den nye bro bliver

nordgående, mens den sydgående trafik placeres på de

eksisterende tvillingebroer.

Anlæg af en ny bro over Gudenåen er i sig selv et stort

anlægsprojekt. I Gudenådalen er der udover åen også

en række vådområder med bløde aflejringer som gør,

at området er svært tilgængeligt for større entreprenør-

maskiner. Den nye bro forventes derfor, at skulle bygges

fra en midlertidig arbejdsbro på pæle, der placeres pa-

rallelt med den nye bro og de eksisterende broer. På den

måde kan broen bygges med minimale gener for trafikken

på motorvejen i anlægsfasen. Fundamenterne til den nye

bro bygges i byggegruber, som tørholdes ved at lave en

lokal grundvandssænkning, som beskytter de omkring-

Tilvalg - Klimasikring af motorvejen ved

Gudenåen

Projektet har medtaget et tilvalg for klimasikring af mo-

torvejen ved Gudenåen. Dette skal ses i sammenhæng

med Randers Kommunes initiativer for at stormflodssikre

byen. Kommunen arbejder fremimod at byen skal være

højvandsbeskyttet i kote +2,5 m (2,5 m over normal

vandstand) langs Gudenåens forløb i 2040.

Vejdirektoratet har i forbindelse med udbygningsprojektet

undersøgt hvad en stormflodssikring vil indebære for mo-

torvejen. Motorvejens kørebane vil skulle hæves med ca.

1,5 - 2 m på en 1.900 m lang strækning fordelt nord og syd

for broerne over Gudenåen. Rastepladsen ved Gudenåen

ligger inden for denne strækning, og til- og frakørsels-

ramperne til rastepladsen vil ligeledes skulle hæves. De

eksisterende diger i engområderne under broerne og ved

åen vil skulle forhøjes med 0,75 - 1 m, og der vil skulle

etableres nye diger omkring broerne syd for åen, hvor der

ikke findes diger i dag.

Beregningerne og den foreslåede klimasikring af motor-

vejen har taget udgangspunkt i modelberegninger af

sandsynligheden for at motorvejen vil blive oversvømmet

i forbindelse med en stormflod, hvor der er set på en 100

års hændelse. Helt overordnet er det fundet, at sandsyn-

ligheden for at motorvejen bliver oversvømmet er meget

lille og derfor forventes det først, at der tages endelig stil-

ling til forslaget i en senere beslutningsfase af projektet.

Udbygningsprojektet for motorvejen tager udgangspunkt

i gældende projekteringsregler, som betyder at broen

og dæmningerne op til broen ligger i min. kote +3,0,

og at motorvejens laveste dele ligger i min. kote 2,0.

Udbygningsprojektet kan således gennemføres uden

væsentlig risiko for oversvømmelse af motorvejen.

Arealbehov til motorvejen

Udbygning af motorvejen fra 4 til 6 spor kræver mere areal. Der vil både være

behov for permanente arealer til udbygningen, men også arbejdsarealer langs

motorvejen mens den udbygges

Der skal bruges et smalt areal i hver side af vejen til

selve udbygningen, men også til ombygning af tilslut-

ningsanlæggene, hvor man kører til og fra motorvejen.

Derudover er der brug for arealer til udbygningen eller

anlæg af regnvandsbassiner, der skal sikre afvanding af

motorvejen. Der anlægges også nye samkørselspladser.

Afskærmning mod støjen i form af skærme og volde tager

også plads.

Arbejdsarealer

Udover de arealer, der skal bruges permanent

til udbygning af motorvejen, vil der være behov

for midlertidigt at bruge nogle arealer under

anlægsarbejdet. Normalt er det et op til 10 m

bredt areal langs hele udbygningen. Det vil sige

langs motor vejen, til- og frakørselsramper, rundt

om regnvandsbassiner, samkørselspladser og

støjvolde.

Desuden kan der være brug for større arbejds-

arealer i forbindelse med anlæg og udvidelse af

broer, oplag af materialer, skurby og lignende.

Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt, typisk

2-4 år, hvorefter de leveres tilbage til ejerne. Der

betales for brugen af arealerne.

Arealopgørelser

I VVM-undersøgelsen er det opgjort, at der skal erhver-

ves:

•

Ca. 75 ha til motorvejsudbygningen, og

Ca. 75 ha til midlertidige arbejdsarealer

Ca. 180 ejendomme berøres af ekspropriation i forskel-

ligt omfang, fra kun at blive pålagt servitut om vejbygge-

linje til at blive eksproprieret i sin helhed.

Økonomi

Anlægsøkonomi

Der er gennemført anlægsøkonomiske beregninger i hen-

hold til statens retningslinjer i ”Ny Anlægsbudgettering”,

og der er på baggrund af de beregnede anlægsoverslag

gennemført en granskning af anlægsoverslag, en risiko-

vurdering og en beregning af de samfundsøkonomiske

effekter ved projektforslaget og 0+ alternativet.

Alle enhedspriser og km-priser er gennemgået kritisk, og

der er foretaget en sammenligning med nyligt gennem-

førte projekter.

Samlet

bevilling

Udbygning af motorvejen

0+ alternativ - Forbedringer af tilslutningsanlæg

Tilvalg - Klimasikring ved Gudenåen

Tilvalg - Krondyrspassage ved Alstrup Møllebæk

Anlægsoverslag i mio. kr., prisniveau FL-20 116,46

3.071

231

tet, og da der samtidig medregnes en negativ gevinst

som følge af trafikantgener i anlægsperioden er projektet

ikke samfundsøkonomisk rentabelt i 2030.

Hvis der regnes med en åbning af projektet i 2040,

vurderes projektet at være rentabelt. Det har en positiv

nettonutidsværdi og en intern rente, der er højere end

diskonteringsrenten.

Forbedringer af tre tilslutningsanlæg (0+ alternativet) er

et samfundsøkonomisk rentabelt projekt, med en positiv

nettonutidsværdi på 637 millioner kroner, en intern rente

på 16,9 pct. og en nettogevinst pr. offentlig omkostnings-

krone på 5,2.

I tabellen er de væsentligste forskelle på forslagene

opstillet.

Udbygning

mellem

Aarhus N og

Randers N

Anlægsomkostninger

Drifts- og vedligeholdelses-

effekter:

Trafikanteffekter

Gener i anlægsperioden

Eksterne effekter

Øvrige konsekvenser

I alt nettonutidsværdi

Intern rente

Nettogevinst pr. offentlig

omkostningskrone*

-2.480

-28

2.341

-524

204

-100

-586

3,1%

Ikke relevant

Forbedring af

tilslutnings-

anlæg

(0+ alternativ)

-118

-3

869

-138

637

16,9%

5,2

Samfundsøkonomi

Inden der tages en beslutning om at anlægge en ny eller

udbygge en eksisterende motorvej gennemføres der en

samfundsøkonomisk analyse af det foreslåede projekt.

Et projekt vurderes som rentabelt, hvis det har en positiv

nettonutidsværdi og en intern rente, der er højere end

den såkaldte diskonteringsrente på 3,7 - 3,8 %.

I beregningerne er der bl.a. medtaget rejsetidsgevinster

og gener i anlægsperioden. Der er gennemført beregnin-

ger af uheld, støj og emissioner.

For projektforslaget overstiger de samlede anlægsom-

kostninger de positive brugereffekter, der er ved projek-

Nettonutidsværdi, år 2020 i prisniveau 2020 i mio. kr.

Ekstern kvalitetssikring

Der er udført ekstern kvalitetssikring af materialet

for VVM-undersøgelsen, herunder af tekniske-,

miljømæssige og trafikale forhold samt af anlægs-

overslag og risikoanalyse. Det er blevet konklu-

deret, at materialet har en kvalitet der gør, at der

kan træffes beslutning om det videre forløb på

baggrund af VVM-undersøgelsen.

Sammenfatning

Indhold og effekter af udbygning af motorvejen og 0+ alternativet

Udbygning af motorvejen

Strækning

Økonomi

Driftsudgifter

Aarhus N til Randers N (32 km)

Højeste anlægsoverslag

Laveste driftsudgifter

Forbedring af tilslutningsanlæg

(0+ alternativet)

3 tilslutningsanlæg (TSA 43, 40 og 39)

Laveste anlægsoverslag

Højeste driftsudgifter. Det skyldes den gamle motorvej

fortsat skal vedligeholdes, og den er dyrere i drift end en

ny motorvej

Kapacitet på

udbygget vej

Ændring af

tilslutningsanlæg

Sparet tid

Løser alle trafikale trængselsproblemer på strækningen Løser mange af de trafikale problemer i dag og på kortere

og i tilslutningsanlæggene

sigt

Tilslutningsanlæg bygges om så de kan klare trafikken.

Trafikafviklingen forbedres også på de krydsende veje.

Rejsetiden på motorvejen og i tilslutningsanlæggene

bliver reduceret i myldretiden

Der vil være gener for trafikken i anlægsperioden.

Anlægsperioden er ca. 3 - 5 år.

Der etableres i alt 11 km støjafskærmning.

3 ud af 5 tilslutningsanlæg bygges om så de kan klare

trafikken. Trafikafviklingen forbedres også på de pågæl-

dende krydsende veje.

Rejsetiden i tilslutningsanlæggene bliver reduceret.

Samlet udgør de 80 pct. af de samlede tidsgevinster for

projektet

Der vil være gene for trafikken i anlægsperioden.

Anlægsperioden er ca. 2 år.

Der etableres ikke støjafskærmning.

Anlægsperiode

Støjafskærmning

Nye og forbedrede

passager

Trafiksikkerhed

6 eksisterende faunapassager forbedres og der etable- Der etableres ikke fauna- eller rekreative passager.

res 1 ny. De eksisterende rekreative passager oprethol-

des.

Der opnås ikke samme tiltrækning af trafik, hvorfor der

Udbygningen tiltrækker trafik fra det øvrige vejnet i

ikke vil være samme trafiksikkerhedsgevinster.

området. Motorveje er generelt den sikreste form for

veje. Flytning af trafikken til et mere sikkert vejnet gør at

der forventes et mindre fald i det samlede antal ulykker i

området.

Proces for

VVM-undersøgelsen

Når den igangværende offentlige høring er slut udarbejder Vejdirektoratet en

indstilling til transportministeren. Herefter er det op til en politisk beslutning

om projektet skal gennemføres

Medio 2018

Indledende høring

Idéfase:

• borgermøde

• indkaldelse af

idéer og forslag

Sommer 2018 -

forår 2020

VVM-undersøgelse

Feltundersøgelser og

øvrige analyser udført

Sommer 2020

Høring

Offentliggørelse af

VVM-undersøgelse

Afsluttende høring:

• borgermøde

• mulighed for at

indsende hørings-

svar

Efterår 2020

Indstilling

Fremsendelse af

Vejdirektoratets

høringsnotat og

indstilling til transport-

misteren

Politisk beslutning

om projektet

Idéfase/Indledende høring

I forbindelse med den indledende høring afholdt Vejdi-

rektoratet to borgermøder og modtog i alt 110 idéer og

forslag til VVM-undersøgelsen, som alle er behandlet.

Debatfasen kørte fra juni til august 2018.

Indstilling og politisk beslutning

Når den offentlige høring afsluttes i august 2020, be-

handler Vejdirektoratet høringssvarene. Herefter udar-

bejdes en indstilling til transportministeren med henblik

på en politisk drøftelse og stillingtagen. Indstillingen

udarbejdes på baggrund af den gennemførte VVM-un-

dersøgelse og høringssvarene.

Hvis Folketinget beslutter at gennemføre projektet via en

anlægslov, og projektet finansieres, kan projektet blive

anlagt. Når anlægsloven er vedtaget og der er bevilliget

penge kan projektet gennemføres på 5 år, hvor der skal

bruges ca. 2 år til udbud, detailprojektering, besigtigelse

og ekspropriation og ca. 3 år på anlægsarbejdet.

VVM-undersøgelse

VVM-undersøgelsen er nu tæt på at være afsluttet.

Offentlige høring

VVM-undersøgelsen bliver nu offentliggjort, og du har

mulighed for at sende et høringssvar på

www.vd.dk/vvm-e45randers.

Der afholdes borgermøder, hvor Vejdirektoratet vil præ-

sentere resultatet af VVM-undersøgelsen.

For at kunne gennemføre anlægsarbejdet med udbyg-

ningen af hele strækningen på 3 år skal der være en

hastighedsnedsættelse fra 110/130 km/t til 80 km/t.

En så lang strækning med nedsat hastighed er ikke

hensigtsmæssigt rent trafikalt. Strækningen kan i stedet

deles op i 3 anlægsetaper, hvor ca. 2/3 af strækningen

kan åbnes efter ca. 4 år fra projektbevilling og den

sidste del efter yderligere 2 - 3 år anlægsarbejde.

Anlægsperioden for 0+ alternativet med forbedring af de

tre tilslutningsanlæg ved Randers er ca. 2 år.

Læs mere online

På

www.vd.dk/vvm-e45randers

kan du læse

mere om projektet og VVM-undersøgelsen.

Her finder du mere detaljerede kort med blandt

andet støjudbredelsen fra motorvejen, de under-

søgte miljøforhold, arealbehov og trafikale konse-

kvenser.

På hjemmesiden har du også mulighed for at

sende dine bemærkninger og kommentarer til

VVM-undersøgelsen i høringsperioden, som løber

fra 12. juni til 27. september 2020.

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk