TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 382: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp, fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 382
Offentligt

NOTAT

Dato 27. maj 2020

J. nr. 2020-4659

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportud-

valg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp

1 Indledning

Attunda Tingsrätt (byretten i Attunda, Sverige) har forelagt EU-Domstolen et

præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt en intern strejke blandt flypiloter, som er

led i de almindelige arbejdsmarkedsforhandlinger med henblik på at tilskynde

arbejdsgiver til at forhøje lønninger, udgør en

usædvanlig omstændighed

henhold til flypassagerrettighedsforordningen.

Det følger af flypassagerrettighedsforordningen, at passagerer har ret til kom-

pensation fra luftfartsselskabet i tilfælde af aflysninger eller lange forsinkelser,

medmindre aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændighe-

der, og at aflysningen eller forsinkelsen ikke kunne være undgået, hvis luft-

fartsselskabet havde truffet rimelige forholdsregler.

2 Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

I foråret 2019 strejkede hovedparten af piloterne i SAS i syv dage som en del af

overenskomstforhandlingerne mellem piloterne og SAS. Strejken fik betydning

for tusindvis af passagerer, hvis rejse blev forsinket eller aflyst. I den forbindel-

se har passagerer gjort krav på kompensation i henhold til flypassagerret-

tighedsforordningen. SAS påberåbte, at der var tale om

usædvanlige omstæn-

digheder,

der fritager selskabet for at betale kompensation. SAS skal fortsat

tilbyde penge retur eller ombookning af rejsen.

SAS’ modpart i sagen er retshjælpsvirksomheden Airhelp, som anfører, at en

planlagt strejke som en del af overenskomstforhandlinger ikke kan anses for at

være en usædvanlig omstændighed.

Begrebet ”usædvanlige omstændigheder” er ikke defineret

i flypassagerret-

tighedsforordningen. Det fremgår dog af forordningens præambelbetragtning

nr. 14, at strejker, der berører et luftfartsselskabs drift, kan udgøre en usædvan-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004

om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af

forordning (EØF) nr. 295/91

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 382: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp, fra transportministeren

Side 2/3

lig omstændighed. Strejker er som udgangspunkt et bredt begreb, der både

omfatter strejker blandt luftfartsselskabets eget personale og blandt eksternt

personale, såsom personalet hos groundhandlere, flyveledere og andre tredje-

parter, som luftfartsselskaberne er afhængige af i forbindelse med gennemførs-

len af flyvninger. Østre Landsret har fortolket præambelbetragtningen således,

at lockouts også er omfattede.

EU-Domstolen har i sag C-549/07, Wallentin-Hermann og efterfølgende i C-

195/17, Krüsemann, defineret usædvanlige omstændigheder som begivenheder,

der ikke er et led i det berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse,

og som ligger uden for luftfartsselskabets faktiske kontrol på grund af deres

karakter eller oprindelse. Begge betingelser skal således være opfyldt, før en

begivenhed kan karakteriseres som en usædvanlig omstændighed.

Den centrale juridiske problemstilling i denne sag er således, om strejken bør

betragtes som en

usædvanlig omstændighed;

det vil sige, om den er et led i det

berørte luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse, og som ligger uden for

luftfartsselskabets faktiske kontrol.

3 Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Det er regeringens vurdering, at en arbejdsnedlæggelse i form af en pilotstrejke

ikke er en del af et luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse. Det er en

beslutning, som træffes af medarbejderne eventuelt i samarbejde med deres

fagforening(er), og som luftfartsselskabet ikke selvstændigt kan forhindre i at

finde sted. Et luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse er at bedrive fly-

trafik. Medarbejderadministration, herunder overenskomstforhandlinger, er

selvsagt en del af enhver virksomheds drift, men strejker er et middel, som

arbejdstagerne enerådigt kan benytte sig af, hvorfor en sådan arbejdsnedlæg-

gelse er uden for luftfartsselskabets kontrol. Strejker blandt et luftfartsselskabs

personale vurderes derfor at opfylde begge betingelser for at udgøre en usæd-

vanlig omstændighed.

I de forenede sager C-195/17 (Krüsemann) fra 2018 fandt EU-Domstolen, at en

”vild strejke” bestående af en massiv, spontan sygemelding blandt

luftfartssel-

skabets ansatte som følge af selskabets pludselige udmelding om omstrukture-

ring ikke kunne siges at udgøre en usædvanlig omstændighed. Dette med hen-

visning til, at et luftfartsselskab i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter

må forvente at blive mødt med uenigheder og konflikter med sit personale. EU-

Domstolen lagde derfor til grund, at de risici, der er forbundet med en sådan

omstrukturering, må anses som et led i det pågældende luftfartsselskabs sæd-

vanlige aktivitetsudøvelse.

Det er regeringens forståelse, at EU-Domstolens fortolkning af begrebet usæd-

vanlige omstændigheder i Krüsemann-dommen ikke skal opfattes som en ge-

Østre Landsrets dom af 7. juni 2012 i sag B-3338-11

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 382: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 28/20, Airhelp, fra transportministeren

Side 3/3

nerel vurdering af alle strejker blandt et luftfartsselskabs personale, men finder

kun anvendelse, når der er tale om en pludselig og omfattende omstrukturering

som den, der var genstand for i den konkrete sag. Strejker, der sker som led i

sædvanlige forhandlinger mellem luftfartsselskaber og arbejdstagerne, kan

derimod ikke betragtes som værende inden for luftfartsselskabets kontrol.

Herudover udgør det en selvstændig problemstilling, at strejker i forbindelse

med overenskomstforhandlinger kan blive omfattet af flypassagerrettigheds-

forordningen. Det vil skabe en hidtil uset ubalance mellem arbejdstager og ar-

bejdsgiver, som vil være udfordrende for den danske arbejdsmarkedsmodel,

som er et centralt forankret fundament i Danmarks arbejdsmarked og i den

danske samfundsmodel.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen, hvori ovenstående juridi-

ske argumentation vil blive gjort gældende over for EU-Domstolen.