Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 380
Offentligt
2202433_0001.png
ØRBÆK LOKALRÅD
en del af ØRBÆK BORGERFORENING
Åbent brev til:
Trafikministeren
Transportudvalget
Transportordfører
C.c.
Nyborg Kommune
Vejdirektoratet.
Statsvej kontra bymiljø
ønske om tydelig overgang for fodgængere m.m.
Centerbyen Ørbæk på Fyn
en del af Nyborg Kommune
gennemskæres af hovedvej A8. Det
giver udfordringer i forhold til, hvilke trafikforanstaltninger der må laves, idet Vejdirektoratet virker
meget konservative i deres tilgang til foranstaltninger på deres veje. En tilgang, som vi mener, ikke
er i overensstemmelse med ønsker i et bymiljø som Ørbæk.
Da over halvdelen af byen skal krydse den noget trafikerede statsvej ved Hulvejen for at komme til
skole, idræt, hal, bibliotek, motionscenter, socialt samvær, læge m.m., også i daglig tale området
omkring Ørbæk Midtpunkt, både morgen, middag, eftermiddag og aften, af mennesker i alle aldre,
er det et udtalt ønske at få lavet en tydelig markeret fodgængerovergang eller andet, som kan sikre
sikker passage.
Ved alle borgermøder, facebookopslag og andet kommunikation omkring udvikling af Ørbæk,
kommer dette ønske til udtryk hver gang, idet forældre er bekymrede for deres egen og børns
passage til skole, fritidsaktiviteter og meget andet, som ligger på den sydlige side af A8.
Vi har været i tæt dialog med Nyborg Kommune, som henviser til Vejdirektoratet. Vi har netop haft
møde med Vejdirektoratet, som forud havde lavet trafik og hastighedsmålinger i Ørbæk. På et godt
møde var der en dialog omkring flere ting, bla. trafikdæmpende foranstaltninger ved ind og
udkørsel af Ørbæk. Her ønskede man ikke at imødekomme ønsker, idet målinger ikke viste
problemer. En omlægning af Nyborgvej udadgående fra rundkørsel ved Hovedgaden, som kunne
reducere hastigheden udadgående, kunne heller ikke imødekommes. I forhold til passagen ved
Hulvejen, som i dag er på trafikanternes betingelser, kunne vi ud over øget lys, ikke komme
hinanden i møde.
Vores opfattelse er, at trafikken bliver prioriteret mere end bymiljøet. I øvrigt en undren, da
trafikåren igennem Ørbæk umiddelbart ikke længere er en voldsom
central trafikåre efter at Svendborg- og Fynske Motorvej er blevet en realitet. Vi må dog samtidig
konstatere, at trafikken er stigende, og på nogle tidspunkter voldsomt trafikeret, også pga.
handelsmulighederne omkring Netto og Brugs.
Vi er på ingen måde ude på at få trafikken ud af byen, da den er med til at holde liv i butikker og
andet. Men netop i et bycenter som Ørbæk, bør der tages mere hensyn til beboere end til trafikken.
Dog i et fornuftigt samspil.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 380: Henvendelse af 2/6-20 vedrørende statsvej A8 og bymiljø i Ørbæk på Fyn, fra Ørbæk Borgerforening/ Ørbæk Lokalråd
2202433_0002.png
ØRBÆK LOKALRÅD
en del af ØRBÆK BORGERFORENING
Vi håber med denne henvendelse, at man politisk vil kigge på vores ønske, som umiddelbart ikke er
særligt dyr, men en politisk holdning i Vejdirektoratet står i vejen.
Vi står gerne til rådighed med yderligere oplysninger, og I er altid velkommen til at ringe eller
kigge forbi.
På vegne af Ørbæk Borgerforening / Ørbæk Lokalråd.
Kenneth Taanquist
Sentvedvej 12
5853 Ørbæk
Tlf. 4138 2217
E-mail:
[email protected]
Link til læserbrev om emnet:
https://fyens.dk/artikel/%C3%B8rb%C3%A6k-og-hovedvejen-et-d%C3%A5rligt-match