TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Plan 2050

For en CO₂-neutral

transportsektor

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Plan for en

CO₂-neutral

transportsektor

Med Parisaftalen og Danmarks mål om CO₂-neutralitet

i 2050 skal alle sektorer omstilles i de kommende årtier.

Det gælder også transportsektoren. Ligesom på andre

områder sker omstillingen af transporten ikke af sig selv.

Hvis vi skal i mål i 2050 og samtidig levere afgørende

CO₂-reduktioner på vejen derhen, er det derfor nødvendigt

med et paradigmeskifte, hvor politiske krav, forskning

og udvikling går hånd i hånd med samarbejder på tværs

af de traditionelle sektorskel. Elbiler vil levere en stor del af

omstillingen, men særligt den tunge transport bliver en

stor udfordring. Derfor har Drivkraft Danmark udarbejdet en

markedsorienteret strategi for omstillingen af den del

af vejtransporten, som ikke elektrificeres med batterier.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Lovkrav om CO₂-fortrængning

i brændstoffer til transport

En ny VE-brændstoflov skal opstille teknologineutrale CO₂-fortrængningskrav

til brændstofleverandørerne i Danmark i stedet for Biobrændstoflovens nuvæ-

rende krav til bioiblanding. Det betyder, at brændstoffer skal have et stadig

mindre samlet CO₂-aftryk frem mod 2050, hvor de skal være helt CO₂-neutrale.

Krav til producenterne vil dermed skabe et massivt markedspres for udvikling

af brændstoffer med størst mulig CO₂-fortrængning til den lavest mulige pris

– uanset om der er tale om biobrændstoffer, biogas, brint eller elektrofuels.

Femårige delmål vil sikre en realistisk og ambitiøs vej mod 30% CO₂-

fortrængning i 2030 og 100% i 2050.

Omlægning af afgifter fra energi

til klimapåvirkning

Afgifterne skal omlægges, så de i højere grad fremmer målet om CO₂-

reduktioner. Det kan gøres ved at sænke energiafgiften og hæve CO₂-afgiften

tilsvarende på brændstoffer. En omlægning vil dermed gøre VE-brændstoffer

relativt billigere i forhold til fossile brændstoffer og vil fremme et marked for de

mest CO₂-fortrængende VE-brændstoffer. En sådan langsigtet afgiftsomlægning

bør indgå i den igangværende transportkommissions arbejde, da en øget

iblanding af VE-brændstoffer med lavere afgift vil reducere statens indtægter.

Tværgående forskning og udvikling

af fremtidens teknologier

Der er behov for en holistisk tilgang til forskning og udvikling af fremtidens

vedvarende teknologier. Drivkraft Danmark foreslår derfor, at der fra politisk

side igangsættes et analysearbejde med deltagelse af forskningsinstitutioner,

teknologileverandører, grønne organisationer og brancher med fokus på den

tunge transports, skibes og flys opgaver, udvikling og energibehov. Vi kender

allerede en lang række teknologier, der hver især kan bidrage til omstillingen,

men der er behov for en samlet kortlægning af teknologiernes perspektiver på

kort, mellemlangt og langt sigt og deres samspil med resten af energisystemet

og den grønne omstilling. Projektet skal danne et bedre vidensgrundlag for

fremtidige politiske beslutninger om omstillingen af den tunge transport, skibe

og fly i Danmark og EU.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Sådan når vi målet

— senest i 2050

I de kommende årtier skal transportsektoren

omstilles. Særligt den tunge transport, som ikke

umiddelbart ser ud til at kunne elektrificeres

med batterier, er en udfordring. Drivkraft

Danmark giver nedenfor sit bud på, hvordan

hele vejtransporten kan gøres CO₂-neutral se-

nest i 2050, uden at det går ud over mobiliteten

i samfundet.

Opgaven er stor, men langt fra uoverkommelig. Vi

kender nemlig allerede en række teknologier, som kan

hjælpe os godt på vej, når de kommer op i skala og

ned i pris. Drivkraft Danmark tror især på, at ”flydende

el” (elektrofuels) produceret af vind og sol bliver en

betydelig del af fremtidens energi til transport sam-

men med el, biogas, brint og andre VE-brændstoffer.

Ligesom på andre områder sker omstillingen af

transporten ikke af sig selv. Hvis vi skal i mål i 2050

og samtidig levere afgørende CO₂-reduktioner på

vejen derhen, er det nødvendigt med et paradigme-

skifte, hvor politiske krav, forskning og udvikling går

hånd i hånd med samarbejder på tværs af traditio-

nelle sektorskel.

Som leverandører af energi til transport, opvarm-

ning og proces ønsker Drivkraft Danmarks medlem-

mer at fremme udviklingen af vedvarende alternati-

ver. Det betyder blandt andet, at tankstationerne i de

kommende år vil udvikle sig fra ”benzinstationer” til

”energistationer” i takt med, at benzin og diesel erstat-

tes af hurtigladestandere til elbiler, biogas, brint og

andre VE-brændstoffer.

Drivkraft Danmark ønsker, at der stilles krav for at

fremme grønne teknologier. Vi ser nemlig en klar

værdi i, at der opsættes ambitiøse teknologineutrale

rammer og mål, og at det herefter overlades til mar-

kedet at finde de bedste, billigste og smarteste løs-

ninger. Her kan det være en stor fordel at anvende

den eksisterende infrastruktur til distribution af

energi til transport.

Allerhelst skal rammerne opsættes på EU-

niveau, fordi det giver markedet og producenterne

bedst mulige betingelser for at understøtte den grøn-

ne omstilling. Skrappe krav til bilproducenterne har

medført stadig mere effektive og miljøvenlige biler.

Det har blandt andet ført til den igangværende sats-

ning på hybrid- og elbiler, som p.t. forventes at få deres

gennembrud i persontransporten i midten af 2020’-

erne, og har gjort varebiler og lastbiler mere effektive.

På samme måde burde fælles EU-krav drive udvik-

lingen af fremtidens VE-brændstoffer. Desværre vil

det seneste VE-direktiv, som ellers skulle fremme

vedvarende energi på europæisk niveau, langt fra

understøtte transportens omstilling. Det betyder, at

nationale tiltag er nødvendige, hvis vi skal gøre os

håb om, at transporten bliver CO₂-neutral inden 2050.

I dette udspil giver Drivkraft Danmark sit bud

på, hvordan en markedsorienteret tilgang kan sikre

den grønne omstilling af transporten. Forslaget har

fokus på, hvordan teknologineutrale rammer og krav

kan øge

efterspørgslen

efter vedvarende alternativer.

Forslaget er dermed et supplement til det hidtidige

politiske fokus på

udbuddet

med støtte til bestemte

teknologier og energiformer.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Drivkraft

Danmark

Plan 2050

En markedsbaseret

omstilling af

transporten

Udgangspunktet for Drivkraft Danmarks bud på en

markedsbaseret omstilling af transporten er, at tekno-

logineutrale rammer skal sikre lige konkurrence mel-

lem fremtidens teknologier og dermed en omkost-

ningseffektiv omstilling med forbrugerne i centrum.

Ingen kender endnu fremtidens vinderteknologier,

men vi skal sætte ambitiøse rammer, der sikrer, at de

udvikles og bringes i anvendelse. Det kræver, at mar-

kedet og producenterne får et klart signal om, at frem-

tidens energi skal være grøn – uanset teknologi.

Vi foreslår derfor:

Lovkrav om CO₂-fortrængning

i brændstoffer til transport

Omlægning af afgifter fra energi

til klimapåvirkning

Tværgående forskning og udvikling

af fremtidens teknologier

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Mulige CO₂-fortrængningskrav frem mod 2050*

(%)

2050

100%

2045

95%

2040

65%

2035

45%

2030

30%

2025

15%

*Med CO₂-fortrængningskrav

forstås, at alle brændstoffer til transport

skal udlede x % mindre CO₂ i et givent år, end hvis der havde været tale

om et 100 % fossilt brændstof.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Drivkraft

Danmark

Plan 2050

VE-scenarie

for energiforbrug i vejtransport

Petajoule

180 –

135–

90 –

45 –

VE-brændstoffer

El-biler

0–

Fossil benzin

og diesel

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

CO₂-fortrængningskrav

til brændstoffer skal sikre

grøn vej mod 2050

Siden 2010 har Biobrændstoflovens iblandingskrav

medført, at der iblandes 5% bioethanol i benzin og 7%

biodiesel i diesel. Iblandingskravet har betydet, at bio-

brændstoffer i dag udgør 90% af den samlede mængde

vedvarende energi i transporten på vej og jernbane.

Ikke alle biobrændstoffer er dog lige gode eller for-

trænger lige meget CO₂. For at fremme de bedste

VE-brændstoffer foreslår Drivkraft Danmark derfor,

at der gennemføres et paradigmeskifte, så biobrænd-

stofloven ændres til en VE-brændstoflov, hvor målet

bliver CO₂-fortrængning frem for bioiblanding.

Krav til CO₂-fortrængning

sikrer bedste VE-brændstoffer

Hvor det nuværende iblandingskrav giver incitament

til at iblande de billigste biobrændstoffer indenfor de

givne bæredygtighedskriterier, vil et CO₂-for træng-

ningskrav have fokus på brændstoffets samlede

klimaeffekt (inkl. ILUC-effekt, jf. nedenstående). Det

betyder, at et lidt dyrere VE-brændstof med større

CO₂-fortrængning kan blive mere attraktivt end et

billigere VE-brændstof med lavere CO₂-fortrængning.

Det vil med andre ord fremme de bedste VE-brænd-

stoffer og give den største CO₂-fortrængning til den

laveste pris.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Paradigmeskifte

sikrer ambitiøs

vej mod CO₂-neutralitet

Samtidig med at et CO₂-fortrængningskrav vil frem-

me de bedste brændstoffer her og nu, vil paradigme-

skiftet gøre det muligt at udstikke en realistisk og

ambitiøs retning mod 100% CO₂-reduktion i 2050,

som er målet. For at vi skal nå det mål, er det også

afgørende med delmål. Derfor foreslås en trappemo-

del, som løbende skærper CO2-fortrængningskravet

(se forrige side).

Med de foreslåede CO₂-fortrængningskrav leve-

res der 30% CO₂-reduktion i 2030 og 100% i 2050.

Figuren overfor illustrerer CO₂-fortræng ningskravene

i et scenarie, hvor elbilerne får deres kommercielle

gennembrud fra midten af 2020’erne og derefter vil

dominere som person- og varebiler. Tallene bag figu-

ren baserer sig på Energistyrelsens Basisfremskrivning

2018 samt antagelsen om, at stort set alle nye person-

og varebiler vil være elbiler fra 2030, hvor der vil være

en million elbiler på vejene. Figuren viser, at CO₂-for-

trængningskravet leverer store CO₂-reduktioner i

begyndelsen af perioden, hvorefter elbiler for alvor

begynder at levere. I dette scenarie vil mængden af

VE-brændstoffer, der er behov for til vejtransport i

2035, være stort set det samme som i 2050. Efter-

spørgslen efter VE-brændstoffer forventes dog fortsat

at stige betyddeligt, da der også vil være behov for

VE-alternativer til blandt andet landbrug, skibs- og

især flytrafik. Når den samlede energimængde falder

over perioden, skyldes det, at elbiler er mere effektive

end biler med forbrændingsmotorer, og at der derfor

samlet set skal bruges mindre energi trods større

transportarbejde.

Klare signaler til markedet og forbrugerne

Ligesom al anden grøn omstilling er et CO₂-for-

trængningskrav ikke gratis, og omkostningen vil

afhænge af den teknologiske udvikling og markedet.

I modsætning til det nuværende system, hvor iblan-

dingskrav mere eller mindre ændres ad hoc,* vil et

CO₂-fortrængsningskrav med faste delmål frem mod

2050 give markedet et klart signal om, hvilken vej

vi skal. Det er derfor forventningen, at udbuddet af

grønne VE-brændstoffer vil øges i takt med efter-

spørgslen. Et langsigtet krav vil desuden give brænd-

stofleverandører, producenter og investorer sikker-

hed for afsætning og incitament til fortsat at

optimere, udvikle og producere produkterne.

Samtidig vil politikerne, forbrugerne og erhvervs-

livet få vished om, hvilken vej udviklingen går for

brændstoffers klimapåvirkning i forhold til de over-

ordnede klimamål.

Marked for CO₂-fortrængning

sikrer fleksibilitet

Et CO₂-fortrængningskrav vil ligesom det nuværende

iblandingskrav skulle opfyldes af alle brændstofleve-

randører af benzin, diesel, biobrændstoffer og biogas.

I en fremtidig VE-brændstoflov bør dette også udvides

til leverandører af brint og elektrofuels. Kravene skal

sikre et dansk marked for CO₂-fortrængning, som gør

det muligt for en leverandør med overskud af CO₂-

fortrængning i forhold til kravet at sælge dette til en

anden leverandør. Dermed sikres en omkostningsef-

fektiv omstilling og et incitament til at udbyde pro-

dukter med høj CO₂-fortrængning.

Samtidig

med at et CO₂-fortrængningskrav vil

fremme de bedste brændstoffer her og nu, vil

paradigmeskiftet gøre det muligt at udstikke

en realistisk og ambitiøs retning mod 100%

CO₂-reduktion i 2050.

*Medio 2019 er det endnu uvist, hvad kravet bliver fra 1. januar 2020.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Drivkraft

Danmark

Plan 2050

CO2

Flydende el på

tværs af sektorer

”Flydende el” (elektrofuels) er et godt eksempel

på de muligheder, der er for at høste værdi på

tværs af sektorer. Elektrofuels kan blandt andet

produceres ved, at vindmøllestrøm via elektro-

lyse omdannes til brint, som i kombination med

for eksempel CO₂

fra biogasproduktionen videre -

forarbejdes til flydende brændstoffer til lastbiler,

fly og skibe. Den store fordel ved elektrofuels

er, at de kan leveres i det nuværende distributions-

system og enten kan anvendes som ren elek-

trofuels eller iblandes benzin og diesel til den

eksisterende bilpark.

Med stigende mængder fluktuerende vedvarende

energi i Danmark vil produktionen sikre vigtig

fleksibilitet i el-systemet, og overskydende CO₂

udnyttes til grønne brændstoffer. Samtidig har

teknologien potentiale i forhold til arbejdsplad-

ser og mulig eksport af teknologiske løsninger.

Dermed opstår værdi flere steder, som kan

bidrage til at gøre det færdige produkt billigere

og grønnere, end en snæver sektorberegning

vil vise.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Raffinaderierne

som centralt

element i omstillingen

De europæiske og danske raffinaderier raffinerer i

dag kun fossil råolie. I fremtiden kan raffinaderierne

få en nøglerolle for udviklingen og produktionen af

stadig flere VE-brændstoffer ved at integrere forskel-

lige former for vedvarende energi i deres produktion.

Det kræver dog de rigtige rammebetingelser og mulig-

hederne for en løbende grøn omstilling af produktion

og produkter.

Krav om CO₂-fortrængning kan udvides

til andre produkter og sektorer

Biobrændstofloven gælder i dag alene for brændstoffer

til vejtransporten. Med en ny VE-brændstoflov med

fokus på CO₂-fortrængning vil det være lettere på sigt

at udvide krav og mål til andre produkter, som typisk

produceres i samme raffinaderiproces. Det gælder

blandt andet skibs- og flybrændstof, fyringsolie, non-

road-diesel og LPG. Når raffinaderierne får en central

rolle i omstillingen, vil de øvrige produkter, som raffi-

naderierne producerer, naturligt også opfylde de opstil-

lede krav til CO₂-fortrængning i transporten.

Indirect Land Use Change (ILUC)

Særligt biobrændstoffer baseret på vegetabilsk olie

(især palmeolie) er blevet kritiseret for at have direkte

negativ effekt på klimaet i forhold til fossile brænd-

stoffer. Det nuværende iblandingskrav medfører, at

alle biobrændstoffer tæller som 100% fossilfri, selvom

de i realiteten har meget forskellig CO₂-fortrængning

– ikke mindst når man medregner ”indirect land use

change” (ILUC). ILUC henviser til den indirekte på-

virkning, som især biobrændstoffer baseret på vege-

tabilsk olie har på klimaet, for eksempel ved at dyrk-

ning af olieholdige afgrøder til brændstof fører til

afskovning andre steder på kloden.

Med paradigmeskiftet til CO₂-fortrængning skal

ILUC indregnes, så kun de bedste og mest CO₂-

fortrængende brændstoffer bliver attraktive.

Efterspørgslen efter flydende

brændstoffer stiger på trods af elbiler

De seneste års store fokus på elektrificering

af persontransporten har betydet, at den

tunge transport, skibe og fly ofte glemmes.

Det sker, selvom blandt andre Det Interna-

tionale Energiagentur (IEA) forventer, at

forbruget af fossile brændsler vil stige bety-

deligt i de tre sektorer frem mod 2040

og mere end opveje persontransportens

faldende forbrug – selv i et ambitiøst

elektrificeringsscenarie.

Med paradigmeskiftet

til CO₂-fortrængning skal

ILUC indregnes, så kun

de bedste og mest CO₂-

fortrængende brændstoffer

bliver attraktive.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Drivkraft

Danmark

Plan 2050

Afgifter på CO₂ frem

for energi

I Danmark handler diskussionen om grøn omstilling

ofte også om afgifter. Ifølge blandt andre det Miljø-

økonomiske Råd er afgiften på benzin- og dieselbiler

allerede i dag højere end de eksterne omkostninger

retfærdiggør.* Samtidig er der bred politisk enighed

om, at Danmark skal være CO₂-neutral i 2050. Men

ingen grønne teknologier kommer af sig selv,

og der kan være god grund til at give teknologierne

”fødselshjælp” i en overgangsperiode. Med udsigten

til at vi på få årtier skal omstille transporten til at

være CO₂-neutral, giver det derfor god mening at se

på, om de nuværende afgifter er hensigtsmæssige i

forhold til den udvikling, som vi ønsker, eller om de

i højere grad skal målrettes frem mod 2050.

Drivkraft Danmark foreslår, at energiafgiften sænkes

på alle brændstoffer, og at CO₂-afgiften hæves tilsva-

rende. Lavere energiafgifter vil dermed gøre

VE-brændstoffer billigere i forhold til fossile brænd-

stoffer og vil fremme et marked for de mest CO₂-

fortrængende brændstoffer. Samtidig vil det dog på

sigt medføre et mindre afgiftsprovenu, som vil skulle

findes andre steder, ligesom det er tilfældet for elbiler,

når de som forventet får deres gennembrud i person-

transporten i løbet af 2020’erne. Netop udfordringen

med mindre afgiftsprovenu fra elbiler fik den tidligere

regering til at nedsætte en transportkommission, som

blandt andet skal se på alternativ finansiering.

Afgiftsændringen fra energi til CO₂ kunne passende

blive en del af kommissionens arbejde.

* https://dors.dk/files/media/rapporter/2018/M18/kap_2/

m18_kap_ii_reduktion_af_co2_fra_personbiler.pdf

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Forskning, udvikling og

partnerskaber på tværs

fleste er enige om, at der er behov for øget forskning

og udvikling, for at vi kan nå i mål med de ambitiøse

klimaplaner. Drivkraft Danmark anbefaler, at forsk-

ningen og udviklingen får en mere holistisk tilgang.

Flere universiteter og forskningsinstitutioner har

fokus på grønne løsninger til transporten, ligesom

de enkelte sektorer hver især har gang i mange inte-

ressante initiativer. Udfordringen ved en for snæver

sektortilgang er dog, at de enkelte løsningsspor kun

adresserer delelementer af den samlede udfordring

og ikke tager højde for delelementernes indbyrdes

afhængigheder og påvirkning. For at den grønne

omstilling for alvor skal lykkes, bør myndigheder,

sektorer og forskningsinstitutioner tænke mere på

tværs og udfordre de snævre forskningsinteresser og

traditionelle sektorskel. Det er en pointe, som også

Klimarådet har understreget.*

El, biogas, brint, flydende biobrændstoffer og elek-

trofuels skal alle bidrage til transportens grønne

omstilling, men ingen af teknologierne kan gøre det

alene. Derfor skal der i Danmark og EU sikres bedre

rammebetingelser for forskning og udvikling af tek-

nologier, der kan konkurrere med hinanden om at

levere grønne løsninger bedst, billigst og smartest.

Drivkraft Danmark foreslår, at regeringen

igangsætter et analysearbejde med deltagelse af forsk-

ningsinstitutioner, teknologileverandører, grønne

organisationer og brancher med fokus på:

•

Den tunge transports, skibes og flys

opgaver og energibehov

Grønne løsninger og teknologier, der

kan komme i spil for at reducere den tunge

transports CO₂-udledninger på kort,

mellemlangt og langt sigt

De enkelte teknologiers status i forhold

til markedsmodning samt evt. behov for

yderligere forskning og udvikling

Samfundsøkonomisk vurdering af de

enkelte teknologier

Behov for politiske initiativer til fremme

af de enkelte teknologiers udvikling og

markedsmodning med fokus på forbrugerne

•

Projektet skal danne vidensgrundlag for fremtidige

politiske beslutninger om grøn omstilling af den tun-

ge transport, skibe og fly i Danmark og EU.

* https://klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/

klimaraadet_web_enkeltsider.pdf?download=1

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Drivkraft Danmarks 2050-plan for en CO2-neutral transportsektor

Drivkraft Danmark

Esplanaden 34 A, 1. th.

1263 København K

Tlf: 33 45 65 10

CVR: 55 65 80 13

drivkraftdanmark.dk