Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 379
Offentligt
2202099_0001.png
NOTAT
Dato 26. maj 2020
J. nr. 2020-4217
Anfægtelse af dele af Kommissionens afgørelse i statsstøttesag
SA.39078
Danmark
Finansiering af den faste forbindelse over
Femern Bælt
Europa-Kommissionen
(’Kommissionen’) har den 20. marts 2020 truffet en ny
afgørelse i statsstøttesagen vedrørende finansieringen af Femern Bælt-
forbindelsen.
1
Kommissionens statsstøtteafgørelse kommer efter, at Retten ved Den Europæi-
ske Unions Domstol (’Retten’) den 13. december 2018 annullerede Kommissio-
nens tidligere afgørelse vedrørende statsstøtte til Femern Bælt-forbindelsen (T-
630/15 og T-631/15), for så vidt angik godkendelsen af finansieringen af kyst til
kyst-forbindelsen (Femern A/S).
Kommissionen
har herefter gennemført en såkaldt ”formel undersøgelsespro-
cedure”
2
, hvorunder en række interesserede parter
3
og de danske myndigheder
har afgivet bemærkninger. Samlet set konkluderer Kommissionen i den nye
statsstøtteafgørelse:
1.
Skatteforanstaltninger, jernbaneafgifter, tilrådighedsstillelse af stats-
ejendom (havbund og vandområder) og statsgarantier til derivattrans-
aktioner udgør ikke statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1.
2. Kapitaltilførsler, statsgarantier og statslån til Femern A/S udgør stats-
støtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1.
Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om statsstøtte SA.39078 (2019/C) (ex 2014/N), som
Danmark
har
implementeret
til
Femern
A/S:
https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202016/280910_2147483_492_2.pdf.
1
Statsstøttesag SA.39078 (2019/C) (ex 2014/N)
Finansiering af den faste forbindelse over Fe-
mern Bælt
Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske
Unions
funktionsmåde:
https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/201925/256101_2076583_510_2.pdf
2
3 Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung e.V, Danske Rederier, European Commu-
nity Shipowners’ Associations, Foreningen för Svensk Sjöfart, Naturschutzbund Deutschland (NA-
BU) e.V., Rederi Aktiebolaget Nordö-Link, Rostock Port GmbH, Scandlines Danmark ApS og
Scandlines Deutschland GmbH, Stena Line Scandinavia AB, Trelleborg Hamn AB og Verband
Deutscher Reeder.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Orientering om regeringens anfægtelse af dele af Kommissionens afgørelse i statsstøttesag SA.39078 – Danmark – Finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren
2202099_0002.png
Side 2/6
3. Denne statsstøtte kan
inden for de rammer, som Danmark har accep-
teret at overholde, jf. nedenfor
godkendes som forenelig med det in-
dre marked.
Om det første punkt fastslår Kommissionen, at Femern
A/S’ indtægter ved
jernbaneafgifter ikke udgør en selektiv fordel for Femern A/S (punkt 218), at
Femern A/S ikke har opnået en reel fordel ved, at der i en periode var særlige
skatteregler om underskudsfremførsel og afskrivning for Femern A/S (punkt
219-227), at Femern A/S ikke har været stillet anderledes end andre selskaber,
for så vidt angår reglerne om sambeskatning (punkt 228), og at Femern A/S
ikke opnår en selektiv fordel ved ikke at betale for brug af havbund og vandom-
råder (punkt 229-232).
For så
vidt angår Femern A/S’ mulighed for at anvende statsgarantier til så-
kaldte derivattransaktioner
4
, konkluderer Kommissionen, at den metode, som
den danske regering har foreslået anvendt, sikrer, at Femern A/S betaler mar-
kedspræmie for statsgarantier til derivattransaktioner, og at denne foranstalt-
ning derfor ikke er statsstøtte til Femern A/S (punkt 214). Metoden går ud på,
at Femern A/S indhenter to bindende tilbud fra mindst to forskellige private
banker på to typer transaktioner med og uden statsgaranti og tovejs CSA-
aftale
5
. Hvis Femern A/S vælger transaktionen med støtteelementer (statsga-
ranti og tovejs CSA-aftale), skal Femern A/S betale forskellen mellem de to
tilbud som en præmie til den danske stat. På alle disse punkter accepterer
Kommissionen således i det hele den danske regerings synspunkter og afviser
klagernes synspunkter.
Om det andet punkt fastslår Kommissionen, at Femern A/S udøver økonomisk
aktivitet omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1 (punkt 188-201), idet Femern A/S
ikke udfører en myndighedsopgave og er en virksomhed i statsstøtteretlig kon-
tekst. Kommissionen fremhæver i denne sammenhæng blandt andet, at Fe-
mern A/S vil levere tjenester på markedet for transport over Femern Bælt
(punkt 193), at Femern A/S anlægger og driver forbindelsen som en økonomisk
aktør styret af en ”økonomisk logik” (punkt 194),
at Femern A/S kan indføre
rabatordninger (punkt 197), og at Femern A/S i medfør af traktaten mellem
Danmark og Tyskland, artikel 6, stk. 2, skal udføre virksomhed i overensstem-
melse med almindelige forretningsprincipper (punkt 197).
Et derivat er et finansielt produkt bestående af en tovejsforpligtelse, der har en markedsværdi på
nul på tidspunktet for kontraktens indgåelse. Efterhånden som tiden går, kan markedsværdien
ændre sig til fordel for den ene part (og til skade for den anden part) afhængig af for eksempel
ændringer i rentesatserne (afgørelsens punkt 211). Et derivat kan f.eks. være et rente- eller valu-
taswap.
4
5
En CSA-aftale
er et ”Credit Support Annex”, dvs. et tillæg, som regulerer sikkerhedsstillelsen.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Orientering om regeringens anfægtelse af dele af Kommissionens afgørelse i statsstøttesag SA.39078 – Danmark – Finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren
2202099_0003.png
Side 3/6
For så vidt angår Femern A/S’ informationsaktiviteter,
konkluderer Kommissi-
onen, at disse aktiviteter også er omfattet af Femern A/S’ økonomiske aktivite-
ter, da aktiviteterne bidrager til den økonomiske aktivitet (afgørelsens punkt
201).
I denne del af afgørelsen
afviser
Kommissionen således samlet set den danske
regerings principielle synspunkt om, at Femern A/S slet ikke er omfattet af
statsstøttereglerne eller i det mindste ikke omfattes af statsstøttereglerne, in-
den Femern Bælt-forbindelsen går i drift.
Kommissionen fastslår endvidere, at det nu kan konstateres,
at ”en del af” de
statslige genudlån, der blev tildelt Femern A/S i november/december 2018, har
været iværksat ulovligt (punkt 265). Det skyldes, at Retten
efter at lånene
blev tildelt
den 13. december 2018 annullerede Kommissionens tidligere
statsstøttegodkendelse fra 2015, og at Kommissionen i afgørelsen af 20. marts
2020 nu har fastslået, at Femern A/S er omfattet af statsstøttereglerne.
Om det tredje punkt fastslår Kommissionen, at statsstøtten til Femern A/S er
forenelig med det indre marked, idet projektet er et vigtigt projekt af fælleseu-
ropæisk interesse omfattet af TEUF artikel 107, stk. 3, litra b (punkt 269-286),
og idet støtten til Femern A/S skal karakteriseres som investeringsstøtte (punkt
287-296). På disse punkter bekræfter Kommissionen således den danske rege-
rings synspunkter og afviser klagernes synspunkter.
Kommissionen fastslår endvidere, at støtten er nødvendig (punkt 297-313), og
at støtten er proportional (punkt 314-354).
Kommissionen kunne imidlertid kun godkende statsstøtten til Femern A/S
under forudsætning af,
at den danske regering forpligtede sig til at sikre:
At statsstøtten til Femern A/S ikke overstiger 69,3 mia. kr. (”maximum
guaranteed amount”) (punkt 348), og at Femern A/S ikke modtager
statsstøtte efter
det 16. driftsår (”maximum guaranteed period”) (punkt
349).
At den danske regering opkræver en provision for statsgarantier og
statslån på 2 pct. i stedet for den nuværende fastsatte provision på 0,15
pct.
Endelig konkluderer Kommissionen om støtteforanstaltningerne, at de udgør
det rette politiske instrument til at tjene formålet med projektet (punkt 355-
356), og at de negative konsekvenser af støtteforanstaltningen i form af for-
drejning af konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemssta-
terne er begrænsede og opvejes af støttens positive virkninger i kraft af bidraget
til målet af fælleseuropæisk interesse (punkt 357-369), samtidig med at Scand-
lines’ de facto monopol på transport over Femern Bælt vil blive brudt.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Orientering om regeringens anfægtelse af dele af Kommissionens afgørelse i statsstøttesag SA.39078 – Danmark – Finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren
2202099_0004.png
Side 4/6
Regeringens interesse i at anfægte dele af kommissionsafgørelsen
Regeringen ønsker alene at anfægte den del af Kommissionens afgørelse, hvor-
ved Kommissionen fastslår, at Femern A/S
udøver økonomisk aktivitet og
dermed er omfattet af statsstøttereglerne,
jf. punkt 2.
Regeringen har som ovenfor nævnt under den formelle undersøgelsesprocedu-
re argumenteret for, at etablering og drift af den faste forbindelse over Femern
Bælt efter regeringens opfattelse
ikke
er en økonomisk aktivitet, som er omfat-
tet af EU’s statsstøtteregler, og at
Femern A/S under alle omstændigheder ikke
er omfattet af statsstøttereglerne,
inden
Femern Bælt-forbindelsen går i drift,
men i afgørelsen afviser Kommissionen som anført samlet set disse to princi-
pielle synspunkter.
I sin afvisning forholder Kommissionen sig imidlertid ikke detaljeret til den
danske regerings
principielle indsigelser
mod at anse Femern A/S for at udføre
”økonomiske aktiviteter” i statsstøttereglernes forstand, herunder navnlig
synspunktet om, at sædvanlig statsstøttekontrol af et projekt som Femern Bælt-
projektet ikke tjener noget reelt statsstøtteretligt formål.
Endvidere forholder Kommissionen sig ikke udførligt til den danske regerings
subsidiære synspunkter om, at Femern A/S i hvert fald ikke udfører ”økonomi-
ske aktiviteter”
før idriftsættelsen af forbindelsen (aktuelt forventet 2029), idet
Femern A/S ikke før dette tidspunkt leverer tjenesteydelser på noget konkur-
renceudsat marked.
Regeringen vil i et annullationssøgsmål
ved EU’s domstole
kunne gentage og
udbygge sin argumentation for, at Femern A/S slet ikke udøver ”økonomisk
aktivitet” omfattet af EU’s statsstøtteregler,
og at Femern A/S under alle om-
stændigheder ikke skal være omfattet af statsstøttereglerne før i driftsfasen. Et
hovedsynspunkt i den forbindelse vil være, at Femern A/S udfører en myndig-
hedsopgave, og at Femern A/S ikke er underlagt en sædvanlig markedsøkono-
misk logik om kommerciel udnyttelse af infrastrukturen, således som Kommis-
sionen synes at forudsætte i sin afgørelse.
Spørgsmålet om, hvorvidt Femern A/S udøver økonomisk aktivitet omfattet af
EU’s statsstøtteregler og i givet fald fra hvilket
tidspunkt, er uafklaret i hidtidig
retspraksis fra EU’s domstole
for et projekt som Femern Bælt-forbindelsen. I
den forbindelse bemærkes, at Kommissionen, da den indledte den formelle
undersøgelsesprocedure, selv gav udtryk for tvivl om, hvorvidt Femern A/S
overhovedet er omfattet af EU’s statsstøtteregler.
Spørgsmålet er derfor også ganske principielt, og en dom fra EU’s domstole må
forventes at have vidererækkende betydning for både Kommissionen og den
danske regering. Spørgsmålet kan endvidere være af væsentlig relevans for
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Orientering om regeringens anfægtelse af dele af Kommissionens afgørelse i statsstøttesag SA.39078 – Danmark – Finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren
2202099_0005.png
Side 5/6
andre danske eksisterende og fremtidige brugerbetalte infrastrukturprojekter,
f.eks. en Kattegatforbindelse.
Får regeringen medhold i, at Femern A/S ikke er omfattet af EU’s statsstøtte-
regler, vil det betyde, at den danske stat ikke er forpligtet til at begrænse stats-
garantimodellen beløbs- og tidsmæssigt som betinget af Kommissionen, jf.
ovenfor, og at staten kan opkræve den almindeligt anvendte garantiprovision.
Får regeringen medhold i, at Femern A/S ikke er omfattet af EU’s statsstøtte-
regler før idriftsættelse af den faste forbindelse, vil det betyde, at færgeselska-
ber og andre ikke vil have samme muligheder for at påberåbe sig statsstøttereg-
lernes procedureregler (bl.a. stand still-forpligtelsen) med henblik på at forsøge
at forsinke Femern Bælt-projektet i planlægnings- og anlægsfasen.
Hertil kommer, at hvis regeringen får helt eller delvist medhold i sine princi-
pielle synspunkter, så vil det skabe en større handlefrihed for den danske stat i
forbindelse med tilrettelæggelsen af andre lignende brugerbetalte infrastruk-
turprojekter. Under alle omstændigheder vil en dom fra EU’s domstole kunne
bringe større klarhed over, hvornår statsstøttereglerne finder anvendelse på
større brugerbetalte transportinfrastrukturprojekter, der udelukkende finan-
sieres, ejes og drives af den danske stat.
Hidtil har Scandlines og Stena Line indgivet en lang række klager og indledt et
betydeligt antal retssager om Femern Bælt-projektets overholdelse af EU-
statsstøttereglerne. I disse retssager er det generelt forudsat, at Femern A/S
er
omfattet af statsstøttereglerne på sædvanlig vis, og de retssager handler derfor
udelukkende om, hvorvidt samtlige processuelle og materielle statsstøtteregler
har været overholdt. Regeringen har i disse verserende sager ikke haft meget
rum til at give sin beskrivelse af Femern Bælt-projektet og fremføre sine egne
mere principielle synspunkter om, hvorfor Femern A/S slet ikke er omfattet af
statsstøttereglerne, og hvorfor statsstøttereglerne under alle omstændigheder
bør tage højde for Femern A/S’ særlige situation. En anfægtelse af Kommissio-
nens konklusion om, at Femern A/S udøver ”økonomisk aktivitet” siden an-
lægslovens ikrafttræden vil give den danske regering mulighed for at presse på
fra ”den anden side” og dermed
muligvis give en samlet set mere afbalanceret
beskrivelse af Femern Bælt-projektet. Dette vil muligvis kunne være til gavn for
det samlede udfald af de fremtidige statsstøtteretssager, uanset om regeringen
måtte tabe sit principielle synspunkt om, at Femern A/S slet ikke er omfattet af
statsstøttereglerne.
Regeringen har omvendt ikke anledning til at anfægte de dele af Kommissio-
nens afgørelse, hvor Kommissionen konkluderer, at en række foranstaltninger
ikke udgør statsstøtte, og hvor Kommissionen konkluderer, at støtten til Fe-
mern A/S erklæres for forenelig med det indre marked, jf. TEUF artikel 107,
stk. 3, litra b.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 379: Orientering om regeringens anfægtelse af dele af Kommissionens afgørelse i statsstøttesag SA.39078 – Danmark – Finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt, fra transportministeren
2202099_0006.png
Side 6/6
Et annullationssøgsmål anlagt af regeringen vil ikke have opsættende virkning,
og Kommissionens godkendelse vil derfor være i kraft, så længe sagen verserer.
Et annullationssøgsmål vil derfor ikke forsinke Femern Bælt-projektet. Hvis
regeringen taber en sådan retssag, vil det ikke få betydning for Kommissionens
godkendelse, som vil forblive i kraft.
I tilknytning hertil bemærkes, at kommissionsafgørelsen eller dele af afgørelsen
også vil kunne anfægtes af en eller flere af
andre
interesserede parter, forudsat
at de har den fornødne søgsmålskompetence, inden for en frist på to måneder,
efter at afgørelsen er blevet offentliggjort i EU-tidende, jf. artikel 263, stk. 6,
TEUF. I lyset af det hidtidige forløb er det ikke usandsynligt, at Kommissionens
godkendelse af statsstøtten til Femern A/S vil blive anfægtet af en eller flere af
de interesserede parter, der afgav indlæg under den formelle undersøgelses-
procedure.
På baggrund af ovenstående vil regeringen indbringe Kommissionens statsstøt-
teafgørelse for Retten med henblik på at få en endelig afklaring fra EU’s dom-
stole af, om Femern A/S er omfattet af EU’s statsstøtteregler og i givet fald fra
hvilket tidspunkt.