Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 371
Offentligt
2199864_0001.png
SAMLENOTAT
Dato 27. maj 2020
J. nr. 2020 - 1522
Indhold
1 Bæredygtig og digital genopretning af transportsektoren ................................ 2
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 371: Revideret samlenotat vedrøreende den uformelle videokonference for EU transportministre den 4. juni 2020, fra transportministeren
2199864_0002.png
Side 2/77
1 Bæredygtig og digital genopretning af transportsektoren
KOM-dokument foreligger ikke
-
Politisk drøftelse
Revideret notat.
Nye afsnit er markeret med en streg i marginen. Hvis alene få ord eller sætnin-
ger er ændret, er disse markeret med fed skrift.
1
Resumé
Den 4. juni 2020 afholdes der en uformel videokonference for EU-
transportministrene. Videokonferencen træder i stedet for den ordinære
TTE(transport)-rådsmøde, som er blevet aflyst som følge af Covid-19-
udbruddet.
Det forventes, at drøftelsen under mødet vil omhandle dele af Kommissionens
turismepakke, som blev offentliggjort den 13. maj 2020, med særlig fokus på
pakkens meddelelser vedrørende retningslinjer for genåbningen af passager-
transport.
Formandskabet præsenterede derudover den 25. maj en dagsorden for mødet,
hvoraf det fremgår, at man ønsker at diskutere en bæredygtig og digital gen-
opretning af transportsektoren.
Regeringen ser frem til drøftelsen og ser positivt på, at Kommissionen har
fremlagt en række fælles retningslinjer for at sikre en sikker genåbning af den
grænseoverskridende transport.
2
Baggrund
Kommissionen udgav som del af sin ”Turismepakke” to meddelelser med særlig
fokus på transportsektoren; Retningslinjer for gradvis genindførelse af trans-
porttjenester og transportforbindelser og Kommissionens henstilling om vou-
chers, som passagerer og rejsende får som alternativ til tilbagebetaling af afly-
ste rejse- og transporttjenester i forbindelse med covid-19-pandemien.
Kommissionens meddelelser bygger videre på en række meddelelser udgivet af
Kommissionen i marts, særligt meddelelsen om hensigtsmæssig grænsehåndte-
ring og Green Lanes samt retningslinjer for passagerrettigheder i EU.
Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd har den 15. april offentlig-
gjort en fælles meddelelse med en fælles europæisk køreplan for tilbagerulning af
COVID-19-tiltag. Exitstrategien indgik i drøftelsen for stats- og regeringscheferne
den 23. april 2020.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 371: Revideret samlenotat vedrøreende den uformelle videokonference for EU transportministre den 4. juni 2020, fra transportministeren
2199864_0003.png
Side 3/77
Kommissionen præsenterede den 13. maj 2020 en turismepakke, der skal hjælpe
EU-landene med en genåbning af turismesektoren, samtidig med at der tages de
fornødne sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Formålet er at opnå en fælles
forståelse for principperne for en fælles tilgang til en genåbning med fokus på
gennemsigtighed, lige vilkår for alle og solidaritet.
Turismepakkens hovedelementer er udarbejdet på baggrund af de seneste ugers
videokonferencer på turismeområdet
særligt videokonferencerne blandt mini-
stre med ansvar for turisme den 27. april, indenrigsministre den 28. april og
transportministre den 29. april.
Den 25. maj sendte formandsskabet en dagsorden for mødet, hvoraf det fremgår,
at man ønsker at drøfte bæredygtigheds- og digitaliseringsperspektiver i genop-
retningen af transportsektoren. Hvad der nærmere skal drøftes under denne over-
skrift kendes endnu ikke.
3
Formål og indhold
Drøftelserne på mødet forventes at fokusere på
en bæredygtig og digital
genopretning af transportsektoren, samt
dele af Kommissionens turis-
mepakke, som blev offentliggjort den 13. maj 2020. Særligt pakkens meddelel-
se om retningslinjer for genopretningen af passagertransport
vil danne
grundlag for drøftelsen, samt i mere begrænset grad
henstilling om
brugen af vouchere forventes drøftet.
Bæredygtig og digital genopretning af transportsektoren
Formandskabets oplæg til drøftelsen kendes endnu ikke, og der er derfor stor
usikkerhed om de nærmere detaljer for drøftelsens konkrete indhold. Der er
nævnt en række forslag til digitale løsninger i Kommissionens meddelelse, som
kan danne grundlag for digitaliseringselementerne, samtidig med at mere lang-
sigtede perspektiver må forventes at blive inddraget.
Retningslinjer for genopretningen af passagertransport
Retningslinjerne er udarbejdet med henblik på at støtte en sikker og gradvis
genoptagelse af transporttjenester, som samtidig beskytter passagerer og per-
sonale, fx ved at mindske kontakten mellem passagerer og mellem passagerer
og personale, via anvendelse af værnemidler, m.v. Kommissionen har udarbej-
det anbefalinger for hver transportform (fly, tog, landtransport og søfart) og
opfordrer desuden til koordinering mellem medlemslandene ved genoptagelse
af forbindelserne på tværs af grænser.
Dertil nævner meddelelsen også en
række digitale løsninger som f.eks. elektronisk billetsalg og infor-
mation om belægning i offentlig transport.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 371: Revideret samlenotat vedrøreende den uformelle videokonference for EU transportministre den 4. juni 2020, fra transportministeren
2199864_0004.png
Side 4/77
Henstilling om brugen af vouchere
Henstillingen til medlemslandene om pakkerejser og rejsetransport sigter på, at
medlemslandene bør vedtage tiltag, der gør vouchers attraktive for passagerer
som alternativ til tilbagebetaling. I anbefalingen lægger Kommissionen op til, at
medlemslande kan anvende statsstøtte til at oprette nationale konkursbeskyttel-
sesforanstaltninger (som Rejsegarantifonden), ligesom der peges på forskellige
finansieringsmuligheder. Der lægges pt. ikke op til et decideret ændringsforslag,
der vil pålægge forbrugerne at acceptere vouchers for dermed at forbedre rejse- og
flyselskabers likviditet. Selskaberne er således fortsat kun forpligtet til at betale
pengene tilbage, hvis passageren ønsker det.
4
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort en udtalel-
se om Kommissionens turismepakke.
5
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6
Gældende dansk ret
Bæredygtig og digital genoprettelse
Ikke relevant.
Retningslinjer for genåbning af transportsektoren
Fsva. luftfart og vejtransport vedrører retningslinjerne ikke områder, som i dag
er reguleret.
Fsva. tiltag på havneområdet er disse reguleret gennem epidemiloven og af
bekendtgørelse om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbindelse
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) og bekendtgørelse
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme på
transportområdet.
Henstillinger om vouchers
På luftfartsområdet er det i dag reguleret af den gældende EU-forordning (EF)
nr. 261/2004
om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luft-
fartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser
og Rådets forordning (EF) nr. 2027/97
om luftfartsselskabers erstatningsan-
svar i tilfælde af ulykker.
Søfartsområdet er i dag reguleret af den gældende EU-forordning (EF) nr.
1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 371: Revideret samlenotat vedrøreende den uformelle videokonference for EU transportministre den 4. juni 2020, fra transportministeren
2199864_0005.png
Side 5/77
Herudover vedrører henstillingerne ikke områder, som i dag er reguleret.
7
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8
Høring
Ikke relevant.
9
Forhandlingssituationen
Da turismepakkens indhold er udarbejdet i tæt samarbejde mellem medlems-
lande og Kommissionen via en række videokonferencer på tværs af rådsforma-
tioner i de seneste uger, forventes bred opbakning til pakken
især til den an-
befalede fremgangsmåde, som er gradvis, kontrolleret og tager højde for med-
lemslandenes epidemiologiske situation.
Ift. spørgsmålet om vouchers kan der forventes delte meninger om Kommissi-
onens henstillinger, da Kommissionen vurderer, at en række lande ikke over-
holder de gældende reglerne for så vidt angår tvungen brug af vouchere som
refusionsmiddel for aflyste flyrejser. Det må antages, at disse lande arbejder for
at gøre vouchers obligatoriske for at sikre likviditeten i rejsebranchen og derfor
ikke deler Kommissionens synspunkt om, at udstedelsen af vouchers ikke må
ændre ved forbrugernes ret til refusion, men i stedet bør gøres mere attraktive.
En gruppe af større lande præsenterede den 18. maj et fælles forslag til en eu-
ropæisk strategi for genopretningen af det europæiske samfund, deriblandt
med fokus på bæredygtighed og digitalisering.
10 Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv overfor en drøftelse af, hvordan man kan understøtte en
bæredygtig og digital genoprettelse af transportsektoren.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 371: Revideret samlenotat vedrøreende den uformelle videokonference for EU transportministre den 4. juni 2020, fra transportministeren
2199864_0006.png
Side 6/77
Det er vigtigt for regeringen, at klimaambitionerne på transportområdet fast-
holdes også efter håndteringen af Covid-19-krisen. Regeringen har ikke inklu-
deret klimakrav i sine hjælpepakker til transportsektoren. Generelt har rege-
ringen i forvejen meget ambitiøse klimamålsætninger, ikke mindst ambitionen
om at reducere drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 sammenlignet med
1990.
Regeringen ser også positivt på den øgede fokus på digitalisering som del af
genopretningen af transportsektoren, hvor Danmark allerede har indført flere
af de tiltag, som også foreslås af Kommissionen, såsom digitale løsninger der
viser belægningen i kollektiv transport, samt generelle digitale billet- og infor-
mationstjenester såsom rejsekort og rejseplanen.dk.
Regeringen byder
desuden
Kommissionens turismepakke velkommen og ser
positivt på, at Kommissionen har udarbejdet en fælles tilgang til at genoptage
turismeerhvervet, som er hårdt påvirket af COVID-19-udbruddet.
Regeringen deler Kommissionens målsætning om at genskabe tilliden til trans-
portsektoren gennem tydelige og koordinerede retningslinjer.
Regeringen tager udgangspunkt i de danske sundhedsmyndigheders anbefalin-
ger, som langt hen ad vejen harmonerer med Kommissionens retningslinjer.
Regeringen ser dog helst, at retningslinjerne hovedsageligt vedrører grænse-
overskridende transport da der er stor forskel på smittespredning og smittetryk
på tværs af de europæiske medlemslande, og forskelle i transportsystemer,
digitale løsninger og passagernes ageren, hvilket tilsiger en forskellig imple-
mentering af Kommissionens retningslinjer inden for hvert medlemsland.
Regeringen mener, at der skal være proportionalitet baseret på sundhedsfaglig
evidens mellem tiltagenes indgreb og de reelle effekter heraf. Kommissionens
retningslinjer kan således implementeres, såfremt det giver mening og er reali-
stisk i en dansk kontekst. Især retningslinjerne for så vidt angår havne vurderes
ikke for at være proportionelle, at være uhensigtsmæssige og have betydelige
omkostninger for såvel havne som færgeselskaber, som vil blive videreført til
passagerer og godstransport og dermed hæmme væksten og den økonomiske
genopretning.
Regeringen mener desuden, at Kommissionens retningslinjer bør evalueres
løbende for at sikre at de fortsat er retningsgivende i forhold til den løbende
udvikling.
For så vidt angår brugen af vouchers på luftfartsområdet har regeringen tidli-
gere udtryk bekymringer ved at lade luftfartsselskaber udstede vouchers til
forbrugerne uden forudgående accept. Regeringen har sammen med Norge,
Sverige og Finland sendt et brev til Kommissionen, hvor det bl.a. fremføres, at
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 371: Revideret samlenotat vedrøreende den uformelle videokonference for EU transportministre den 4. juni 2020, fra transportministeren
2199864_0007.png
Side 7/77
der er behov for undersøge konsekvenserne af tvungen accept af vouchers
nærmere, da der kan være en række forbrugermæssige, politiske og juridisk
problemstillinger. Regeringen noterer i den sammenhæng, at Kommissionen
ved flere lejligheder og nu også med denne anbefaling har understreget, at ud-
stedelsen af voucher kun kan lade sig gøre, hvis forbrugeren accepterer det.
Regeringen er bekymret for, at tilliden til luftfartsbranchen kan blive svækket,
hvis forbrugerne ikke kan være sikre på, at de kan få pengene for en flybillet
refunderet, hvis deres rejse bliver aflyst. Luftfarten står over for en meget usik-
ker fremtid, hvor der er behov for stabilitet og tryghed. Regeringen mener ikke,
at udstedelsen af vouchers med en lang gyldighedsperiode har nogen positiv
effekt på hverken stabiliteten eller trygheden hos forbrugerne. Forslaget kan
derfor risikere at have en modsat og dæmpende effekt på efterspørgslen efter
flyrejser.
Regeringen deler henstillingernes betragtninger om, at der er behov for at un-
derstøtte luftfartsbranchen, som har store likviditetsudfordringer. Refusion af
flybilletter vil uundgåeligt medføre et yderligere likviditetspres. Derfor har re-
geringen også vedtaget en række økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet,
som også har omfattet luftfartsselskaberne. Regeringen finder ikke, at forbru-
gernes penge skal anvendes til at understøtte likviditeten hos luftfartsselska-
berne.
11 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.