NOTAT
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Transportudvalg
Dato
J. nr.
26. maj 2020
2020-4718
Orientering om begrundet udtalelse nr. 2018/2221 vedr. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af
21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for inter-
national godskørsel
Til underretning for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportud-
valg kan det oplyses, at Udenrigsministeriet den 15. maj 2020 har modtaget
Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2018/2221 vedr. manglende overhol-
delse af den frie udveksling af transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober
2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
Kommissionens begrundede udtalelse vedrører tidsbegrænset parkering på 25
timer på statens motorvejsrastepladser. Kommissionen fremfører, at den dan-
ske foranstaltning begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, der er føl-
ger af EU's vejtransportlovgivning, da den skaber hindringer for udenlandske
transportvirksomheder, der udfører internationale transporter, herunder cabo-
tage.