NOTAT
Orienteringsnotat til Transportudvalget
Dato 19. maj 2020
J. nr. 2020-1032
Orientering om arbejdet i den uformelle FN-arbejdsgruppe VRU-
Proxi vedrørende fastsættelse af krav til bedre direkte udsyn fra
lastbiler og busser
Nyt notat.
1. Baggrund
Folketingets Transportudvalget orienteres hermed om, at der på nuværende
tidspunkt pågår forhandlinger i FN-regi i en uformel arbejdsgruppe med titlen
Awareness of Vulnerable Road Users proximity in low speed manoeuvres
(VRU-Proxi) om fastsættelse af krav og regler om direkte udsyn fra lastbiler og
busser.
I Danmark har der igennem en årrække været fokus på højresvingsulykker
(især dem, hvor en højresvingende lastbil forårsager en ulykke med en cyklist
eller gående), idet der færdes et relativt højt antal af bløde trafikanter på de
danske veje, især i de større byer. Undersøgelser har peget på, at krav om et
forbedret direkte udsyn fra lastbilers førerhuse kan være en effektiv metode til
at modvirke højresvingsulykker.
Det følger af EU-forordning nr. 2144/2019
1
om generelle sikkerhedskrav ved
typegodkendelse af et motorkøretøj mv., at Europa-Kommissionen ved hjælp af
gennemførelsesretsakter vedtager bestemmelser om ensartede procedurer og
tekniske specifikationer for blandt andet typegodkendelse af køretøjer for så
vidt angår kravene til direkte udsyn fra lastbiler og busser.
I EU-regulering indføres køretøjstekniske krav blandt andet på baggrund af
FN/UNECE-regulativer. Det er derfor forventningen, at arbejdet i FN-
arbejdsgruppen om direkte udsyn senere bliver vedtaget som EU-regulering
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019
om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt
systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så
vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde
trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kom-
missionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010,
(EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr.
1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr.
65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr.
1230/2012 og (EU) 2015/166.
1