Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 354
Offentligt
2191928_0001.png
15. maj 2020
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: Miljøminister Lea Wermelin
Kopi til:
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Folketingets Transportudvalg
Vedrørende lovforslag L170 og eftermontering af partikelfiltre
DI Transport er blevet gjort opmærksom på, at en række af de største leverandører af
lastbiler i Danmark fraråder deres kunder at eftermontere et partikelfilter på Euro IV- og
Euro V-lastbiler.
Det vedlægges kopi af breve fra Volvo og Scania som dokumentation. Det fremgår bl.a. af
brevet fra Volvo Danmark, at eftermontering af partikelfilter i nogle tilfælde kan føre til
øget partikeludledning, og derfor ikke understøtter hensigten bag miljøzonerne.
Andre forhandlere har over for DI Transport oplyst, at de fraråder eftermontering på Euro
IV- og Euro V-lastbiler, da garantien ikke længere vil gælde ved eftermontering af
partikelfilter.
Det fremgår af lov om miljøzoner kapitel 7, at der kan gives dispensation ”(…) hvis
eftermontering af et partikelfilter på et køretøjer vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt,
herunder hvis særlige forhold ved køretøjer tilsiger det, (…)”.
Det rejser følgende spørgsmål:
1. Vil der blive givet dispensation i de tilfælde, hvor lastbilsproducenten og/eller
forhandleren fraråder eftermontering, eller hvis garantien bortfalder ved
eftermontering?
2. Vil der blive givet dispensation i de tilfælde, hvor der er SCR-katalysator, hvor
eftermontering af partikelfilter vil føre til øget partikeludledning, jf. brev fra Volvo
Danmark?
Det er DI Transports opfattelse, at udfordringen er størst for bl.a. specialopbyggede
lastbiler, lastbiler med kran mv., der er dyrere og dermed ikke bliver udskiftet så ofte og
derfor har længere afskrivning. Det vil derfor være forbundet med store økonomiske tab
for disse vognmænd, hvis lastbilerne ikke længere kan køre i byerne.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 354: Kopi til orientering af henvendelse af 15/5-20 vedrørende L 170 (miljøzoner) og eftermontering af partikelfiltre, fra DI Transport
2191928_0002.png
DI Transport skal derudover henvise til vores høringssvar samt brev af 29. april 2020.
Med venlig hilsen
Michael Svane
Branchedirektør DI Transport