Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 349
Offentligt
Fakta om anbefalinger fra Luftfartens Klimapartnerskab
Hvad er Luftfartens Klimapartnerskab og hvad foreslår vi?
Luftfartens Klimapartnerskab er ét ud af 13 erhvervspartnerskaber, som er nedsat af regeringen til at finde
løsninger på klimaudfordringerne ved at bidrage til at realisere Danmarks målsætninger om 70% CO
2
-
reduktion i 2030. Klimapartnerskabet har udarbejdet en handlingsplan med 33 anbefalinger til regeringens
videre arbejde. Vi vil sætte fart i omstillingen til en luftfart, der bruger 100 % bæredygtigt brændstof
baseret på strøm, fra vindmøller og CO2 opfanget fra atmosfæren samt naturgas m.m.
de såkaldte
elektrofuels. Vi har fremlægger en plan, der ikke blot opfylder Danmarks målsætning om 70 % reduktion af
de indenlandske CO2 udledninger, men som også reducerer vores samlede udledning med 30 % i 2030. Vi
lægger dermed en ambitiøs køreplan, der har 2050 og fuld omstilling til CO2 neutral luftfart som endemål.
Et centralt element i handlingsplanen er en målsætning om, at 30% af alt flybrændstof, der tankes i Danmark
i 2030, skal være bæredygtigt. Denne målsætning er højere end noget andet sted i verden. Handlingsplanen,
der også indeholder et forslag om at indføre et passagerbidrag til en ny klimafond, skal skabe grundlaget for,
at Danmark bliver verdensførende inden for bæredygtigt brændstof og omstilling af luftfarten. Samtidig har
planen potentiale til at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser i hele Danmark.
Hvorfor afleverer Luftfartens Klimapartnerskab først sine anbefalinger nu?
Rapportens anbefalinger, mål, og virkemidler er udarbejdet i starten af året, men indsendelsen af den
færdige afrapportering blev udsat efter regeringens nedlukning af Danmark den 11. marts, hvor
luftfartsbranchen kunne konstatere en total opbremsning af aktiviteter.
Med udgangen af april er passagertallet faldet med over 90% i forhold til 2019. Samlet set forventer den
danske luftfartsbranche en nedgang på omkring 65% i hele 2020 og at luftfarten i bedste fald først vil være
tilbage på 2019-niveau om nogle år.
De samlede konsekvenser af krisen for dansk og global luftfart af COVID-19 pandemien, er endnu ikke
kendte. Hvor længe der går, før de parkerede fly i danske og europæiske lufthavne er på vingerne igen, er
også usikkert.
Hvad er målsætningerne for Luftfartens Klimapartnerskab?
Luftfartens Klimapartnerskab foreslår en handlingsplan, der skal indfri Danmarks målsætning om 70%
reduktion af CO
2
for indenrigstrafikken. Derudover vil Luftfartens Klimapartnerskab også reducere CO
2
-
udledningen fra udenrigstrafikken med 30%. Et centralt element i handlingsplanen er en målsætning om, at
30% af alt flybrændstof, der tankes i Danmark i 2030, skal være bæredygtigt. Denne målsætning er højere
end noget andet sted i verden.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 349: Afrapportering fra Luftfartens Klimapartnerskab samt partnerskabets anbefalinger
Hvad indeholder handlingsplanen?
Handlingsplanen er bygget op om fire helt centrale initiativer, som skal sikre bæredygtig omstilling af
luftfarten:
1)
Der skal sættes fart på tilgængeligheden af bæredygtigt flybrændstof
Produktion af bæredygtigt flybrændstof er dyrt. Og væsentligt dyrere end fossile brændstoffer. Det
hæmmer både udbud og efterspørgsel. Derfor vil Luftfartens Klimapartnerskab stimulere de
nødvendige investeringer, så vi kan nå målet om, at 30% af flybrændstof, der tankes i 2030, er
bæredygtigt.
2)
Nationale handlingsplaner for grøn strøm, brint og kulstoffangst til produktion af bæredygtigt
brændstof i Danmark
Regeringen bør udvikle nationale handlingsplaner, der sikrer forsyningen af grøn strøm til produktion
af brint samt planer for kulstoffangst og allokering af kulstof til produktionsprocesserne. Det er
afgørende for at sætte fart på markedet for bæredygtigt brændstof.
3)
Luftfartens Klimafond skal skabe grundlaget for efterspørgslen på bæredygtigt flybrændstof
Luftfartens Klimapartnerskab ønsker at etablere Luftfartens Klimafond, som skal skabe markedet for
bæredygtigt brændstof, bl.a. ved at dække en stor del af prisforskellen mellem fossilt og bæredygtigt
brændstof. Klimafonden skal finansieres gennem et klimabidrag på 20-30 kr. per lokalt afgående
passager fra danske lufthavne, som vil give et provenu på ca. 500 mio. kr. årligt. Der kan i lyset af
COVID19-krisens indvirkning på trafikken være behov for et midlertidigt statsligt bidrag, der kan sikre
provenuet, indtil luftfartens trafik er normaliseret.
4)
Danmark skal engagere sig internationalt
Det mest optimale virkemiddel er en globalt fungerende emissionsbaseret afgift, der kan
administreres enkelt og effektivt, og hvor provenuet tilbageføres til at understøtte luftfartens
bæredygtige omstilling. Mens vi venter på det, er der behov for, at Danmark går forrest og viser
vejen, uden at dansk luftfarts konkurrenceevne sættes over styr.