TRANSPORTMINISTEREN
5. maj 2020
2019-4352
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Jeg har besluttet at trække en række lovforslag fra lovprogrammet, som det
ikke er tvingende nødvendigt at vedtage i denne folketingssamling. Dette gæl-
der blandt andet L 120 om forslag til lov om ændring af lov om luftfart og op-
hævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luft-
fartssamarbejde.
I den forbindelse vil jeg gerne oplyse udvalget om nogle forhold, der knytter sig
til den del af lovforslaget, der ophæver lov om forlængelse af Danmarks delta-
gelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde fra 1997.
Det skandinaviske luftfartssamarbejde er baseret på en regeringsaftale fra 1951,
som i udgangspunktet er videreført uden substantiel revidering siden dens ved-
tagelse. Regeringsaftalen gælder efter dennes artikel 7 som udgangspunkt, så
længe samarbejdet i SAS-konsortiet eksisterer.
I tillæg til regeringsaftalen er der ad flere omgange blevet vedtaget tillægspro-
tokoller, som har fastlagt en uopsigelighedsperiode for regeringsaftalen. Dette
blev senest vedtaget i 2000, og hjemlen hertil blev tilvejebragt ved Lov om for-
længelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde fra
1997. Lovens gyldighedsperiode løber til og med 30. september 2020, og loven,
der efter sit indhold ikke længere er aktuel, bør derfor ophæves af ordensmæs-
sige hensyn ved gyldighedsperiodens udløb.
De fornødne foranstaltninger vedrørende Danmarks fortsatte deltagelse og
langsigtede engagement i samarbejdet herunder forlængelse af uopsigeligheds-
perioden kan herefter blive varetaget i kraft af regeringens almindelige beføjel-
ser efter grundlovens § 19 og i henhold til de beføjelser, som jeg har i medfør af
luftfartsloven.
Jeg tilrettelagde ophævelsen, så den passede med udløbet af 1997-lovens gyl-
dighedsperiode, men det kommer nu ikke til at passe helt sammen, idet 1997-
loven forventes ophævet fra for eksempel 31. januar 2021 ved fremsættelse til
oktober 2020.
Ophævelsen af 1997-loven, og dermed udstedelsen af en ny tillægsprotokol til
regeringsaftalen om forlænget uopsigelighed, kan dog godt vente til primo
2021. For det første når hverken Norge eller Sverige at tilvejebringe det natio-
nale juridiske grundlag før 1. oktober 2020, og for det andet fortsætter luft-