Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 336
Offentligt
2185076_0001.png
Anbefalinger i tilknytning til svensk nattogs rapport
(1.5. 2020) Med henblik på, hvordan dansk minister, danske myndigheder og transport politikere i de kommende forhandlinger med
svenskerne kan:
- Handle hurtigt og klogt til fordel for danske rejsende
- Have blikket rettet mod en fremtid, hvor tog kan reducere persontransportarbejdets CO2e udslip i Europa
Emne
Hvor i
rapporten?
Hvad observerer
vi?
Kommentarer
Anbefalinger
Hvis intet andet
nævnes henviser
vi til
Hovedrapporten
Tog som
rejseform i
Europa
Se i bilag 1,
afsnit 8.1 side
85
En nøgtern og
positiv holdning til
tog:
“Tågtrafik är det
energisnålaste
landtransportmedlet och
är redan i dag i stor
utsträckning elektrifierad
och kan köras med
minimala utsläpp av
koldioxid. Därför är det ur
klimatsynpunkt
fördelaktigt att tågtrafik
Godt at dette gøres
så klart fra svensk
side.
Noget tilsvarende bør også være officiel dansk
politik.
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Henvendelse af 1/5-20 vedrørende ny svensk rapport om nattog, fra Poul Kattler
2185076_0002.png
utnyttjas mer än
färdmedel med större
relativa utsläpp som bil
och flyg. Det är en
anledning till att den
svenska regeringen valt
att undersöka om det går
att upphandla nattåg till
Europa som ett steg i att
öka tågets attraktivitet för
resor till Europa.”
Direkte
tildeling eller
udbud?
Afsnit 9.4.2. S.
85
S. 10
Trafikverket ønsker
politikerne skal
vælge og vælge
hurtigt. Danske
myndigheder skal
også udtale sig.
Der er ingen
fungerende regering
i Belgien at spørge
til om tilskud.
Der er ca. et års
forskel på de to
metoder.
Den hurtige implementeringsmodel med direkte
tildeling skal vælges i første omgang. Ved
udvidelser af nattogsdriften skal udbud tages i
brug for at sikre at regler efter 2023 overholdes
og den bedste pris opnås.
Belgiske
myndigheder
S. 80
Det kan næppe
udelukkes at Belgien
kunne indgå i en
tilskudsordning. Det
kræver dog en
regering dernede.
Back-on-Track i Belgien har d. 28.4. henvendt
sig til deres transport politikere og pressen om
dette.
Dette er ikke et afgørende spørgsmål for at
komme igang. Men danske og svenske
myndigheder bør henvende sig, når der er en
regering i Belgien.
Trafikselskaber og udbydere af trafik bør også
kunne ansøge om kanaler. Ændring af regler
skal sættes i værk. Dog ikke blokkerende for at
gå videre.
Kanal tildeling
5.1.3. Kan
Trafikverket
söka tåglägen?
S. 47
Kun operatøren kan
søge om kanal på
skinnerne.
Dette er en
forsinkende
omstændighed.
Back-on-Track, Danmark (mail: [email protected])
Anbefalinger i tilknytning til svensk nattogs rapport
s. 2
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Henvendelse af 1/5-20 vedrørende ny svensk rapport om nattog, fra Poul Kattler
2185076_0003.png
Forslag til
køreplan
Malmö -
Bruxelles
Tabell 7.3.2:2.
Alternativ 2 s.
67
Trafikverket ønsker
at politikerne skal
vælge.
Alt. 1)
Stockholm-Kastrup
(23.20) ->
Alt. 2) Malmø-
København (21.00)
->
Køln et vigtigt
knudepunkt for
forbindelser videre
ud i Europa
Bruxelles er et første
endemål for
svenskerne, med
håb om senere at
komme videre til
Paris og London
(s.8)
Afgange fra
Danmark skal kunne
bruges til noget for
danske rejsende,
første alternativ er
derfor uacceptabelt:
- Meget sen
afgang
- Kastrup ikke
optimalt
Rejsetid Køln -
Bruxelles fire timer?
Det lyder vildt
langsomt!
Vi savner et udkast
til retur-køreplan.
Muligheden for at
komme videre til
Paris og London er
lige så interessant
for danskere som for
svenskere.
Det må betyde, at i
det omfang, der er
plads i siddevogne,
kan også lokale
passagerer køre
med.
Ud fra et markedsperspektiv skal danske
rejsende være med til at `finansiere` nattoget -
som `kunder i butikken`.
Alternativ to skal selvfølgelig vælges.
Trods skifte af lokomotiv må rejsetiden mellem
Køln og Bruxelles kunne reduceres, det bør
indgå i det konkrete arbejde.
Integreret i
køreplanen
Allmän trafik s.
30 og flere
steder
Nattog skal indgå
som alm.
trafikudbud i de
lande, der giver
støtte.
Køreplaner for nattog skal så vidt muligt
samtænkes med øvrig off. støttet trafik. Alm.
billetter (og Rejsekort) må kunne bruges frem til
Padborg.
Back-on-Track, Danmark (mail: [email protected])
Anbefalinger i tilknytning til svensk nattogs rapport
s. 3
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Henvendelse af 1/5-20 vedrørende ny svensk rapport om nattog, fra Poul Kattler
2185076_0004.png
Anslået
belægnings-
procent
Tabell 8.2:2 s.
73
51% solgte billetter
på årsplan på ruten
Malmö - Bruxelles.
Der er muligvis en
metodefejl i de
svenske tal i tabel
7.6 i bilag 1. Det
faktum at en sove-
vognskupé kan blive
solgt til kun én
rejsende (men den
kan også blive solgt
til tre) henregnes
som en lavere
belægningsgrad.
Det er forkert på den
måde at gøre
belægningen rin-
gere, hvis rejsende
vælger at betale en
betydelig overpris
ved at vælge en
solo-kupé (1. klasse)
eller kun være to i
kupeen.
Rigtige tal fra det
“danske nattog” fra
2013 viste 63%
solgte pladser på
årsplan inkl. et
mindre antal syd for
grænsen.
I henhold til
Transportudvalget
2013-14 TRU Alm.del
endeligt svar på
spørgsmål 815
Aftale med en operatør må tage højde for en
belægningsprocent > 63% på årsbasis. Ellers
risikerer ministeriet at betale for meget.
Efterspørgslen i
2022 må forventes
at være meget
højere end i 2013.
Samlet
økonomi
Tabell 8.2:2
Se også Tabell
7.2 i bilag 1, s.
79
Underskud er sat
relativt højt.
Det undersøges ikke
om infrastruktur-
afgifter for nattog
Billetpriser er
realistiske.
Underskud virker
noget pessimistisk.
Måske skyldes det,
Nattogs økonomi kan forbedres ved at sænke
infrastrukturafgifter netop for nattog.
Usikkerheder i angivelse af passagergrundlag
peger på, at der vil være langt flere passagerer
end rapporten siger.
Back-on-Track, Danmark (mail: [email protected])
Anbefalinger i tilknytning til svensk nattogs rapport
s. 4
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Henvendelse af 1/5-20 vedrørende ny svensk rapport om nattog, fra Poul Kattler
2185076_0005.png
kunne reduceres
(broerne, skinnerne,
stationerne).
Underskud
modsvarer i praksis
til kapitalomkost-
ninger.
Subvention kan
fremover også
lægges i en
favorabel
leasingaftale.
at svenskerne
tænker at 70% af de
rejsende gennem
Danmark til Tysk-
land er svenske
rejsende og dermed
undervurderer de
antallet af danske og
internationale
rejsende. De 70% er
et skøn og ikke
baseret på optæl-
linger i togene. Det
stemmer dårligt
overens med vores
praktiske oplevelse i
togene. Svenskerne
tæller nok snarere
40%.
Der er kun ét spor i
Kastrup og tæt
trafik, og et nattog
kan ikke nøjes med
at blive fyldt op på
ca. 1 min. Man skal
regne med 4-5 min.
Og derfor er Kbh. H.
mere egnet som
stop.
ICAO regner deres
CO2 udslip lavt, og
medregner ikke en
Det skal opgøres, hvem man forventer benytter
toget.
Farligt hvis en direkte tildeling baserer sig på en
pessimistisk økonomi, der ikke tager højde for
de rigtige tal for danske og internationale
rejsende.
Stå på toget
på København
H. eller i
Kastrup?
Flere steder.
Begge muligheder
er undersøgt, men
man ender med at
anbefale Kastrup
Station.
Begrundelse for
fravalg af Kbh. H. er
ikke beskrevet i
rapport eller i bilag.
Det vil være bedre for danske passagerer, hvis
det holder på København H. i stedet for Kastrup.
Gode forhold omkring afgang og ankomst vil
øge interessen for toget.
Flyvning kun
udgangspunkt
i CO2 udslip
Tabell 8.1 i
bilag 1, side 86
Der tages
udgangspunkt i
ICAO’s CO2
Samfundsøkonomien er med inddragelse af
CO2-ækvivalenter derfor mindst to gange så
god for nattog i det omfang nattoget erstatter
s. 5
Back-on-Track, Danmark (mail: [email protected])
Anbefalinger i tilknytning til svensk nattogs rapport
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Henvendelse af 1/5-20 vedrørende ny svensk rapport om nattog, fra Poul Kattler
2185076_0006.png
beregner.
faktor 2 for ikke-CO2
relateret klimapå-
virkning.
Godt med en
opdateret model.
flyvning.
Meget høj
samfundsøko-
nomisk værdi
ved at køre
nattog
Tog fra
København til
Schweiz og
Østrig
S. 90 i bilag 1.
241 mill SEK per år
for to nattog. 7 SEK
/ ton CO2e i henhold
til ny analysemetode
ASEK 7, der
publiceres 15.5.
Af gode grunde
nævner den
svenske rapport ikke
noget om introduk-
tion af nattog fra
København sydpå,
omend svenskeres
brug af dagtog fra
København nævnes
flere steder i rapport
og bilag.
Udvider det økonomiske rum for investeringer
og driftsstøtte for tog, der kan erstatte fly. En
meget vigtig parameter fremover.
Andre
alternativer i
supplement til
tog fra Malmö
ÖBB og DSB kunne
meget vel være
interesseret i et
nattog med afgang
KBH. H. (ca. 18.30)
sådan, at der kan
samles passagerer
sent på Hamborg
Hbh. og dermed
supplere eksiste-
rende overfyldt
nattog til
Basel/Zürich og
München/Innsbruck.
Med off. støtte fra
Schweiz og Østrig
og Danmark.
Svenskerne
investerer 3,7 mia.
SEK i nyt materiel,
både til indenrigs
nattog og til
Forhandlinger med myndigheder i Schweiz og
Østrig skal sættes i gang med det samme med
henblik på driftsstart for et sådant
kombinationstog samtidig med
Bruxelles-nattoget.
Indkøb af
vogne
Upphandlings-
strategier s. 88
Se også:
https://jarnvagar.nu/
project/trafikverket-vi
ll-kopa-nya-nattag/
Ikke kun en sag for svenskerne
Danmark og Norge bør også med ind i disse
drøftelser. En inter-skandinavisk pulje af
nattogsvogne er oplagt, og investeringer lægges
Back-on-Track, Danmark (mail: [email protected])
Anbefalinger i tilknytning til svensk nattogs rapport
s. 6
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 336: Henvendelse af 1/5-20 vedrørende ny svensk rapport om nattog, fra Poul Kattler
2185076_0007.png
https://www.altinget.
se/miljo/artikel/trafik
verket-vill-ha-nya-na
ttaag-for-miljarder
udenrigs. Det er
rigtig fint.
Levetiden er mindst
30 år for sådanne
vogne.
Skal tog batte noget
for at fjerne fly - i
første omgang for
< 1.200 km fra
Danmark, så skal
der lægges konkrete
planer for meget
store udvidelser af
trafikken, med
hovedvægt på
nattog, men også på
dagtog. Det skal i
stor skala realiseres
når Femern
forbindelsen åbner.
i henhold til forudset brug, på linje med den
måde, Øresundstogsæt er indkøbt.
Udvidelses
scenarie efter
de første
erfaringer med
nattog
I bilag 1, Tabell
5.6, side 67
Side 90 i bilag
1.
Der nævnes tre
nattog efter Femern
forbindelsen (heraf
det ene Snälltåget).
Ikke flere.
Omtalt
“gränsöverskridande
tågsystem”, men
uklart hvad det kan
være.
Langsigtet planlægning nødvendig
Inden Femern åbner: Udover de 3 “svenske”
nattog skal vi have fx 3 “danske” ekstra nattog
samt større kapacitet og hyppighed med dagtog
til Hamborg.
Straks efter Femern skal en dansk langtidsplan
indeholde så megen togkapacitet til udlandet, at
flyvning <1.200 km i realiteten kan undværes.
Frem mod 2050 skal øvrige europæiske
flyvninger kunne undværes.
Back-on-Track, Danmark (mail: [email protected])
Anbefalinger i tilknytning til svensk nattogs rapport
s. 7