TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Opgørelse af trængsel på vejene

Sammenfatning

Vejdirektoratet har opgjort trængslen på hele det danske vejnet i 2016. På en gennemsnitlig hverdag i 2016

var den opgjorte forsinkelse på omkring 335.000 køretøjstimer. Når forsinkelsestimerne på et hverdagsdøgn

omregnes til årsbasis, bliver det til ca. 77 millioner tabte køretøjstimer. Tabet af timer svarer på årsbasis til

ca. 60.000 fuldtidsstillinger. Omregnes forsinkelsestimerne til samfundsøkonomi, var der i 2016 et samfunds-

økonomisk tab på ca. 24 mia. kr. pga. trængsel.

Den seneste officielle opgørelse af trængslen er COWI’s

opgørelse

for trængslen i Hovedstadsområdet i

2010 som blev udført for Transportministeriet. Da opgørelsen fra 2010 kun er for Hovedstadsområdet er det

ikke muligt at sammenligne udviklingen i trængslen for hele landet. Men en sammenligning af de to opgørel-

sers forsinkelse i Hovedstadsområdet viser, at forsinkelsen steget med i størrelsesordenen 25 pct. fra 2010

til 2016. Til sammenligning steg trafikken i samme periode med 10 pct. i Region Hovedstaden.

Indledning og baggrund

Formålet med denne opgørelse er at etablere et samlet overblik over trængslen for vejtrafikken i Danmark.

Trængslen er opgjort for 2016 på statsvejnettet og det overordnede kommunale vejnet.

Før denne opgørelse er den eneste officielle opgørelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af trængs-

len fra 2010 udført af COWI for Transportministeriet for Hovedstadsområdet. Siden 2010 er forudsætnin-

gerne for at opgøre trængslen blevet bedre. Dels er omfanget af GPS-data større. Dels er Landstrafikmodel-

len blevet forbedret.

Trængslen og dens direkte samfundsøkonomiske konsekvenser er beregnet og så vidt muligt beskrevet med

udgangspunkt i de definitioner og kategorier for trængsel, som blev fastlagt i Projekt Trængsel, og som blev

benyttet af COWI’s opgørelse fra 2010.

Analysens resultater er derfor i store træk sammenlignelige med de

tidligere opgørelser. Der er dog fortsat mindre forskelle i opgørelsernes metode og datagrundlag.

Resultater

Den samlede forsinkelse pr. hverdag er som nævnt opgjort til 335.000 køretøjstimer. Godt 75 pct. af trængs-

len stammer fra kommuneveje med en forsinkelse på i alt 254.000 køretøjstimer (Figur 1). På motorveje ud-

gør trængslen 51.000 køretøjstimer, mens de øvrige statsveje bidrager med 30.000 køretøjstimer. Når man

ser på trængslen i forhold til længden af vejnettet (figuren til højre nedenfor) ses det dog, at trængslen gene-

relt set er større på motorveje end på kommune- og øvrige statsveje.

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening

Figur 1

Forsinkelse fordelt på vejtyper i alt og pr. km vej (køretøjstimer pr. hverdag)

Forsinkelse (køretøjstimer)

Kommuneveje

Øvrige statsveje

Motorvej

100.000

200.000

300.000

Forsinkelse

pr. km vej

(køretøjstimer)

Kommuneveje

Øvrige statsveje

Motorvej

Forsinkelsen i Region Hovedstaden på 140.000 køretøjstimer udgør 42 pct. af den samlede landsdækkende

forsinkelse (Tabel 1). Derefter kommer Midtjylland, Syddanmark og Sjælland, mens Region Nordjylland er

den region der har mindst trængsel. Når forsinkelsen relateres til trafikarbejdet i de forskellige regioner ses

det, at Region Hovedstaden skiller sig ud, og har den største forsinkelse pr. kørte km. De øvrige regioner har

en relativ ens forsinkelse pr. kørte km.

Tabel 1.

Forsinkelse fordelt på regioner (køretøjstimer pr. hverdag)

Region

Forsinkelse

Region Hovedstaden

140.000

Region Sjælland

42.000

Region Syddanmark

61.000

Region Midtjylland

68.000

Region Nordjylland

24.000

I alt

335.000

Forsinkelse per

mia. kørtetøjskm

13.700

4.500

4.400

5.300

4.200

6.500

Geografisk set fordeler forsinkelsen sig på motorvejene og i de større byer (Figur 2). Særligt Hovedstadsom-

rådet, Odense, Aarhus og Aalborg er trængselsplaget. Derudover er der forsinkelse på en række motorvejs-

strækninger, herunder bl.a. Fynske Motorvej på Vestfyn og Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers samt

en række motorveje i Hovedstadsområdet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening

Figur 2.

Visualisering af den geografiske fordeling af forsinkelsestid på hele vejnettet (køretøjstimer pr. km

)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening

Trængsel på statsvejnettet

På statsvejnettet er der i særdeleshed trængsel omkring Hovedstadsområdet, de større byer samt Fynske

Motorvej og Østjyske Motorvej (Figur 3). Derudover er der en række trængselspletter fordelt rundt om i lan-

det, hvilket fx kan skyldes forsinkelse i større kryds.

Figur 3.

Forsinkelse på statsvejnettet (køretøjstimer pr. km vej pr. hverdag). Forsinkelsen på motorveje er vist for én ret-

ning (den retning med størst trængsel).

Note: Motorvejsramper er ikke vist på kortet. Nyåbnede veje i 2015 og 2016 er ikke inkluderet i opgørelsen, da Landstrafikmodellen ikke

har trafiktal for nye veje åbnet i 2015 og fremad.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening

Samfundsøkonomi

Ovenstående opgørelse af trængsel giver et samfundsøkonomisk tab på ca. 24 mia. kr. i 2016 (Tabel 2). Ta-

bet dækker primært over tidstab for personbiler, varebiler og lastbiler. Endvidere lider godset et tidstab, og

der er øvrige samfundsøkonomiske konsekvenser, hvilket bl.a. skyldes et reduceret arbejdsudbud.

Den samfundsøkonomiske analyse viser, at der er store gener for erhvervslivet. Vare-, lastbiler og erhvervs-

trafik udgør således med 13 mia. kr. ca. 54 pct. af tabet. Dertil kommer tabet for bolig/arbejdsture, der også

går ud over erhvervslivet.

Omkring 6 mia. kr. af det samfundsøkonomiske tab skyldes forsinkelse på statsvejnettet. Det svarer til ca. 25

pct. af det samlede samfundsøkonomiske tab.

Tabel 2.

Samfundsøkonomisk tab af trængsel (mio. kr., 2018-priser)

Tidstab, vej

Tidstab, gods

Arbejdsudbudstab og afgifter

I alt

Bolig/arb

3.800

400

4.200

Erhverv

3.200

300

3.500

Andet

6.800

Varebil

6.400

700

7.100

Lastbil

2.100

100

200

2.400

I alt

22.300

100

1.600

24.000

Metode

I forbindelse med Projekt trængsel fra 2000, hvor Vejdirektoratet, DTU, HUR m.fl. analyserede trængsel, blev

trængselsbegrebet defineret som de gener, trafikanter påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed,

når de færdes i et trafiksystem.

Metoden til at opgøre trængslen består grundlæggende i at sammenligne trafikanternes faktiske hastighed

med den hastighed, de kunne have kørt med, hvis ikke der var andre trafikanter på vejnettet. Dermed omfat-

ter trængslen også de forsinkelser, som skyldes at trafikanterne skal holde tilbage for hinanden - fx hvis der

er rødt i et trafikkryds. Disse forsinkelser er størst i byerne.

For at beregne trængslen er der helt overordnet behov for:

- Trafiktal

- Data for fri hastighed

- Data for hastighed ved trængsel

Trafiktallene er baseret på Landstrafikmodellen, mens der på nogle af de større motorveje i Hovedstadsom-

rådet er anvendt faktisk talt trafik. Det er alene vejnettet i Landstrafikmodellen, der er anvendt. Dette vejnet

omfatter de veje med mest trafik, og dermed mest forsinkelse. De mindste veje er således ikke med i analy-

sen.

Data for hastigheder er hentet fra Vejdirektoratets GPS-data leveret af firmaet Inrix og er for person- og vare-

biler. Hastigheder for lastbiler er beregnet ud fra person- og varebiler, når disses hastigheder kommer under

hhv. 80 og 70 km/t afhængigt af strækningerne. Forskellen mellem den fri rejsetid og rejsetid under trængsel

skal ganges med trafikmængderne på den pågældende strækning for på den måde at beregne trængslen.

Den fri hastighed er beregnet ud fra 90 pct. fraktilen. Det vil sige, at den fri hastighed på en given strækning,

er den grænse hvor 90 pct. af hastighederne ligger under. 90 pct. fraktilen er benyttet, da det sikrer sammen-

lignelighed med Projekt Trængsel og

COWI’s opgørelse

fra 2010. Som alternativ kan den fri hastighed

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening

baseres på hastigheden om natten. Anvendelsen af 90 pct. fraktilen i stedet for nathastigheden resulterer i

øget trængsel - især på det kommunale vejnet.

Forsinkelsen er beregnet for hver halve time i tidsrummet kl. 6 til 20, så der i alt er 28 tidsbånd. Til sammen-

ligning blev COWI’s opgørelse beregnet ud fra tre forskellige tidsbånd:

Morgenmyldretid, eftermiddagsmyl-

dretid og øvrige dagtimer.

Usikkerhed

Opgørelsen baserer sig på GPS-data fra omkring 3 mia. datapunkter for hele landet og hele 2016. Jo flere

køreture, der er data for på delstrækningerne, jo mere sikkert kan de faktiske middelhastigheder på forskel-

lige tidspunkter beregnes. Med den mængde GPS-data, der er til rådighed, vurderes usikkerheden på mid-

delhastighederne som små for de allerfleste delstrækninger.

På de mindste veje bliver usikkerheden af opgørelsen større, da der her er færre GPS-observationer. Proble-

met er imidlertid begrænset af følgende årsager:

- Landstrafikmodellens vejnet, som opgørelsen baserer sig på, indeholder kun større veje - dvs. de

mindste veje indgår ikke i opgørelsen

- Veje indgår kun i opgørelsen, hvis der er minimum ti GPS-dataobservationer

- Der er færrest observationer på strækninger med mindst trafik. Det er samtidigt her, at der typisk vil

være mindst trængsel. Derfor har det mindre betydning, at de udgår af opgørelsen.