Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Spørgsmål vedrørende negative helbredseffekter af luftforurening og støj fra
vejtransport.
Spørgsmål vedrørende luftforurening
Vil man i planlægningen af den fremtidige transportinfrastruktur
tage i betragtning, at WHO anbefaler grænseværdier for
partikelforureningen som svarer til det halve af de EU-
grænseværdier, som Danmark lovmæssigt har implementeret?
Der er gennem mange år opnået stor reduktion i luftforureningen
gennem renere brændstof (uden bly og svovl), bedre katalysatorer
og partikelfiltre til biler og lastbiler. Hvor meget mere kan man opnå
ad den vej?
Er man enig i, at når grænsen er nået for renhed af brændstoffet,
effektiviteten af katalysatorer og partikelfiltre, vil en øget mængde
biler og lastbiler på vejene modvirke de opnåede reduktioner i
luftforureningen?
El-biler vil eliminere de lokale emissioner af partikler og NO2, men
ikke partikler fra vejslid, dækslid og bremseslid. Det drejer sig
primært om grovere partikler, PM10. Har man taget dette i
betragtning i forbindelse med målsætning for el-bilerne?
Et andet spørgsmål er, om de øgede krav til grøn elproduktion og -
distributionen kan imødekommes inden for den planlagt tidsfrist.
Er man enig i, at reduktion af den individuelle transport og samtidig
udbygning af den kollektive transport med maksimal miljø- og
klimavenlig teknologi kan være en mere effektiv og langsigtet
løsning, som tilgodeser miljø og klima samt folkesundheden?
Spørgsmål vedrørende støj
Vil a tage WHO’s støjgræ ser i
betragtning ved planlægning af
nye veje frem for Miljøstyrelsens højere støjgrænser, som kun er
vejledende?
1
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0002.png
Har man i forbindelse med målsætningen for el-biler taget i
betragtning, at selvom el-biler er uden motorstøj, skaber de
uændret dækstøj, hvilket er den dominerende støjkilde ved
hastigheder over ca. 50 km/t.
Opdateret udkast til spørgsmål
om luftforurening og støj fra
transport, 30.09.2019 Mogens
Westergaard
2
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
Baggrund for spørgsmålene
Luftforurening
Baggrund for spørgsmålene om luftforurening
De følgende noter vedrører luftforureningens helbredsskader med fokus
på vejtransportens andel i forureningen.
Det skal dog erindres, at vejtransport både forårsager udledning af
drivhusgassen CO2 svarende til 1/3 af Danmarks samlede CO2 udledning,
samt forårsager helbredsskadelig luftforurening med partikler og
luftformige kemiske forbindelser.
CO2 i atmosfæren er ikke umiddelbart helbredsskadelig, men er derimod
medvirkende til klimaforandringer som global opvarmning, is-smeltning,
hav-stigning, tørke, orkaner m.m.
Luftforurening med partikler og luftformige kemiske forbindelser er
helbredsskadelige, når de indåndes. De er skyld i at mange mennesker
dør for tidligt på grund af forureningsrelaterede sygdomme, især ved
langtidseksponering af luftforureningen.
Som nævnt fokuseres der på luftforureningen i det følgende. Det skal blot
nævnes, at behandlingen af begge problemer, altså CO2 og
luftforureningen er den samme, dvs. mindre vejtransport.
Den samlede luftforurening i Danmark
Den del af den samlede helbredsskader relateret til luftforurening, som
man umiddelbart kan påvirke gennem dansk national og lokal regulering
svarer i runde tal til 30%. Hovedparten, dvs. 70% af de samlede
luftforureningsrelaterede helbredsskader i Danmark blæser ind over
Danmark fra udlandet og den internationale skibsfart (1,7). Tilsvarende
blæser størstedelen af den dansk genererede luftforurening ud af landet
og forurener og skaber helbredsproblemer for folk, der bor andre steder.
3
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0004.png
Luftforurening og reduktion af samme er således både et nationalt og
internationalt problem
Ifølge de seneste opdaterede beregninger fra DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi (7) var der i årene 2016-2018 i gennemsnit 4.200 for
tidlige dødsfald i Danmark pga. al luftforurening fra både danske og
udenlandske emissionskilder.
Med for tidlig død menes i gennemsnit 10,6 år kortere levetid end
forventet ifølge befolkningens levetidsstatistikker.
Overdødeligheden har primært hjerte-kar-sygdomme som dødsårsager,
men lungesygdomme og kræft er også hyppige dødsårsager. Der mange
flere tilfælde af sygelighed end der er af for tidlige dødsfald. For eksempel
kronisk bronkitis og gener for børn og voksne med astma (brug af
bronkodilatator, hoste, og luftvejssymptomer), hospitalsindlæggelser i
forbindelse med luftvejslidelser og blodprop i hjernen, tilfælde af
hjertesvigt, lungekræft, samt mange med nedsat aktivitet (sygedage) (3).
De vigtigste helbredsskadelige forureningskomponenter omfatter
følgende:
Partikelforurening - PM2,5 og PM10 (massen af partikler med
dia eter u der he holdsvis , og μ )
note 1
og elementært
kulstof (EC)
note2
.
4
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0005.png
Luftformige kemiske forbindelser: Kvælstofdioxid (NO2) og
kvælstofoxider (NOx = sum af NO2 og kvælstofmonooxid(NO)), Ozon
(O3) og Svovldioxid (SO2).
Der er klar sammenhæng mellem partiklernes størrelse og deres
koncentrationen i luften og NO2 og dødeligheden, se nedenstående tabel.
Desuden tyder nyere data på, at indholdet af kulstof i partiklerne målt
som Elemental Carbon (EC) eller Black Carbon (BC)
note2
er afgørende for
giftigheden af partiklerne (4).
Kilde: reference 4.
Vejtransportens andel
Det har vist sig vanskeligt at finde kilder med landsdækkende oplysninger
om vejtransportens andel af den samlede luftforurening og
forureningsrelaterede helbredsskader.
Dog findes den en rapport fra DCE fra 2018, som har kortlagt
luftforureningen i Region Hovedstaden, og herunder estimeret de
forskellige forureningskilders bidrag (3).
De to største lokale emissionskilder i Region Hovedstaden er vejtransport
og brændeovne. Hvis vi alene ser på den procentvise fordeling af de
lokale emissionskilder inden for Region Hovedstaden, så bidrager
vejtransport med omkring 59% for NO2 samt 19% og 17% for hhv. PM10
5
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
og PM2.5. Tilsvarende bidrager brændeovne med omkring 4% for NO2 og
49% og 63% for hhv. PM10 og PM2.5. Vejtransport bidrager således mest
til NO2 og brændeovne mest til partikler (3). I Region Hovedstaden er de
to største lokale kilder til for tidlige dødsfald er brændeovne (77 i 2014 og
67 i 2025) og vejtransport (23 i 2014 og 18 i 2025) (3).
Den generelle luftforurening i Danmark er faldet støt gennem de sidste
mange år pga. stadig skrappere miljøkrav og udviklingen i teknologien.
Forurening fra vejtransport er ligeledes faldet bl. a. på grund af renere
brændstoffer uden bly og svovl, bedre katalysatorer og partikelfiltre på
biler og lastbiler (4).
Fremskrivningerne af den generelle luftforurening i Danmark viser fortsat
fald i denne. F. eks. viser en rapport fra DCE 2019 (2) et basisscenarie,
hvor overdødeligheden pga. luftforureningen falder til omkring 3.050 i
2020 og yderligere til omkring 2.800 i 2030, dvs. et fald på hhv. 9% og
16%. I et alternativt scenarie med minde emissioner fra energisektoren er
reduktionen større end i basisscenariet med omkring 3.000 for tidlige
dødsfald i 2020 og 2.600 i 2030, dvs. en reduktion på hhv. 11% og 22%
(2).
Danmark har implementeret EU's grænseværdier for luftforurenende
partikler og gasarter (bilag 1). Den seneste årsrapport om luftkvaliteten i
Danmark viser at EU's grænseværdier for bl.a. PM10 og PM2.5 og
nitrogendioxid (NO2) generelt er overholdt, selvom der har været nogle
overskridelser af NO2 (5).
Imidlertid er er EU's grænseværdier for bl. a. sundhedsskadelige partikler
ca. dobbelt så høje som de grænseværdier, WHO anbefaler (bilag 2).
Forskellen belyses i de følgende 2 eksempler.
Sa
e lig i g elle EU’s og WHO-grænseværdier
for luftforurening
Eksempel 1 (fra reference 3):
6
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0007.png
Målestationer i trafikerede gader er H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej i
København, bybaggrundsmålingen er foretaget på taget af H.C.
Ørstedsinstituttet, og for landområder er det en målestation ved Risø
nord for Roskilde.
Mht. overskridelse af EU’s græ seværdier for luftkvalitet er det ku NO
som årsmiddelværdi som overskrides i 2016, hvilket sker på H.C.
Andersens Boulevard i København, som er en af Danmarks mest
befærdede bygader.
WHO’s ret i gsli jer er lidt u der halvdele af EU’s græ seværdier for
PM2.5 og halvdelen for PM10, mens de er ens for NO2.
I forhold til WHO’s ret i gsli jer
for PM2.5 ses, at retningslinjerne er
overskredet i gadeniveau, tangeret i bybaggrund men ikke overskredet i
landområder.
WHO’s ret i gsli jer for PM
er ku overskredet i gader e.
Målte værdier overskrider også WHO’s ret i gsli jer for NO på H.C.
Andersens Boulevard.
Eksempel 2 (baseret på reference 6):
Hovedkonklusioner fra Vejdirektoratets kortlægning af luftkvaliteten
langs statslige motor- og landeveje i hele Danmark i 2014-2015 (6) i lyset
af WHO’s græ seværdier.
NO2:
7
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
Placering af indikative overskridelser for NO2 som årsmiddel i 2012 er
ereg et so ko e tratio er over , μg/ . Græ seværdie er
μg/ , so skal være overholdt fra
, og etragtes so overskredet,
hvis værdien 40,5 er overskredet. Overskridelse af denne beregnede
værdi forekommer langs dele af Køge Bugt Motorvejen,
Holbækmotorvejen og Motorring 3. Alle overskridelser finder sted i
beregningspunkterne 15 m fra vejmidten og kun i nogle få tilfælde på
Køge Bugt Motorvejen i en afstand af 37,5 m fra vejmidten. Den højeste
beregnede
værdi på ,7 μg/
foreko
er på Køge Bugt Motorveje .
Grænseværdien for NO2 er ens ifølge
EU og WHO:
ea ,
μg/
-hour mean
PM2.5
De højeste ereg ede værdi er , μg/ . Græ seværdie for PM .
er μg/
i
, og det er
ikke sandsynligt, at denne værdi
overskrides, selvom den beregnede baggrundsforurening af PM2.5
underestimeres, som sammenligning mellem målinger og beregninger
viser.
Græ seværdie for PM . er ifølge WHO μg/
a ual ea
og 25
μg/
-hour mean. Dvs. WHOs grænseværdi er overskredet langs
motor- og landevejene.
PM10
De højeste ereg ede værdi er 9, μg/ . Græ seværdie for PM
er μg/
i
, og det er ikke sa dsy ligt, at de e værdi
overskrides, selvom den beregnede baggrundsforurening af PM10
underestimeres, som sammenligning mellem målinger og beregninger
viser.
Græ seværdie for PM er ifølge WHO μg/
a ual ea og
μg/
-hour mean. Dvs. WHOs grænseværdi er tangeret langs motor-
og landevejene.
8
μg/
a
ual
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
Noter vedrørende luftforurening
Note 1: Man opdeler partikler i en række størrelsestyper. Partikler, der er
i dre e d , μ , kalder vi ultrafi e partikler. Partikler, der er i dre
e d , μ , kalder vi fi e partikler, e s vi kalder partikler, der er større
e d , μ , grove partikler.
PM betyder Particulate Matter. PM10 består
dels af fine partikler, dels af en del af de grove partikler, mens PM2,5
udelukkende består af fine partikler.
Note 2: Forskellige målemetoder af kulstofindholdet i partiklerne giver
som resultat henholdsvis Elemental Carbon eller Black Carbon. Data tyder
på, at højere kulstofindhold medfører større giftighed. Sodpartikler har
højt kulstofindhold og anses som særdeles skadelige.
Referencer vedrørende luftforurening
1. Palmgren F (ed). Luftforurening med partikler
–
et sundhedsproblem
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 2009.
2. Jensen SS et al. Udvikling i luftkvalitet og helbredseffekter for 2020
og 2030 i relation til Nationalt program for reduktion af
luftforurening (NAPCP). Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 300. 2019.
3. Jensen SS et al. Kortlægning af luftforureningens helbreds- og
miljøeffekter i Region Hovedstaden. Videnskabelig rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 254. 2018.
4. Ellermann T et al. Luftforureningens indvirkning på sundheden i
Danmark. Sammenfatning og status for nuværende viden.
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
nr. 96. 2014.
5. Ellerman T et al. The Danish Air Quality Monitoring Programme.
Annual Summary for 2017. Scientific Report from DCE
–
Danish
Centre for Environment and Energy No. 281. 2018.
9
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0010.png
6. Jensen SS et al. Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje
i Danmark. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi nr. 154. 2015.
7. Ellermann T et al. Luftkvalitet of helbredseffekter i Danmark, status
2018. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Dato 21-
08-2019.
Bilag vedrørende luftforureningen
Bilag 1: EU-grænseværdier, implementeret i Danmark.
Oversigt over grænseværdier, målværdier og tærskelværdier i
datterdirektiver
Grænsevær Midlingst
Statistik
di (µg/m3) id
18 gange
NO2
200
1 time
pr. år
Gennems
40
-
nit, år
Gennems
NOx
30
-
nit, år
24 gange
SO2
350
1 time
pr. år
3 gange
24 timer
125
pr. år
Gennems
20
nit, år og
vinter
Gennems
Partikl
25
1
-
nit, år
er
(PM2,5 25
-
Gennems
Stof
Beskyttels
Skæringsdato
e af
Menneske
2010
r
Menneske
2010
r
Vegetation 2010
Menneske
2005
r
Menneske
2005
r
Økosyste
mer
2001
Menneske
2010
r
Menneske 2015
10
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0011.png
Grænsevær Midlingst
Stof
Statistik
di (µg/m3) id
)
nit, år
35 gange
24 timer
Partikl 50
pr. år
er
Gennems
(PM10) 40
-
nit, år
Gennems
Bly
0,5
-
nit, år
Gennems
Benzen 5
-
nit, år
8 timer
CO
10.000
(glidende Maks.
)
Maks. 8
25 dage
timer
120
1
pr. år gns.
(glidende
3 år
)
Maks. 8
timer
1 dage pr.
120
2
(glidende år
)
Ozon
180
3
240
4
1 time
1 time
Maks.
Maks.
over 3
timer
Maj - juli
Beskyttels
e af
r
Menneske
r
Menneske
r
Menneske
r
Menneske
r
Skæringsdato
2005
2005
2005
2010
Menneske
2005
r
Menneske
2010
r
2020
Menneske
(referencepu
r
nkt)
Menneske
2003
r
Menneske
2003
r
Vegetation 2010
2020
Vegetation (referencepu
nkt)
Menneske 2010
11
As
1,5
18.000
(µg/m3*tim AOT40
er)
6.000
(µg/m3*tim AOT40
er)
0,006
-
Maj - juli
Gennems
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0012.png
Stof
Cd
1,5
Ni
1,5
Grænsevær Midlingst
Statistik
di (µg/m3) id
nit, år
Gennems
0,005
-
nit, år
Gennems
0,02
-
nit, år
-
Gennems
nit, år
-
Beskyttels
Skæringsdato
e af
r
Menneske
2010
r
Menneske
2010
r
Menneske
2010
r
Benz(a)
-
0,001
pyrene
1,5
Menneske
-
r
Fodnoter: 1) Målværdi. 2) Langsigtet målsætning. 3) Tærskelværdi for
information. 4) Tærskelværdi for varsling. 5) I PM10. 6) Udviklingen følges
Hg
6
-
-
Kilde: Aarhus Universitet. Institut for Miljøvidenskab.
http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/maaling/graensevaerdier/
(tilgået
9.9.2019)
Bilag 2: WHO-grænseværdier
WHO Air Quality Guideline values
Guideline values
μg/
Fine Particulate Matter (PM2.5)
μg/
μg/
Coarse Particulate Matter (PM10)
μg/
-hour mean
12
a
ual
ea
-hour mean
a
ual
ea
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0013.png
Ozone (O3)
μg/
μg/
a
8-hour mean
ual
ea
Nitrogen dioxide (NO2)
μg/
μg/
-hour mean
-hour mean
-minute mean
Sulfur dioxide (SO2)
μg/
Kilde: WHO
https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/ambient-(outdoor)-
air-quality-and-health
(tilgået 9.9.2019)
13
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
Støj
Baggrund for spørgsmålene om støj
Det har længe været kendt, at trafikstøj ikke kun er psykisk generende,
men også fysisk helbredsskadeligt (1).
En dansk rapport fra 2016 konkluderede følgende (2):
Trafikstøj øger risikoen for blodprop i hjertet og sandsynligvis også
forhøjet blodtryk og risiko for slagtilfælde og afsted kommer årligt
cirka 330 nye tilfælde af blodprop i hjertet og 600 slagtilfælde.
Trafikstøj ved skoler fører til dårligere læseforståelse og
hukommelse blandt børn.
Støjen påvirker muligvis risikoen for andre folkesygdomme som
diabetes og visse kræftformer
Det blev i 2003 vurderet, at cirka 200-500 mennesker dør hvert år,
som følge af trafikstøj. Flere forskningsresultater er kommet til
siden, og tages disse i betragtning er dødstallet sandsynligvis højere.
De seneste WHO støj-retningslinjer fra 2018 (3) anbefaler væsentlig
lavere støjgrænser end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, se
ede for. Ifølge WHO’s rapport ka der stadig påvises hel redsskader
selv ved de støjniveauer, som Miljøstyrelsen accepterer.
De fysiologiske skademekanismer ved støj omfatter aktivering af
stressnervesignaler og stresshormoner. Dette er især skadeligt for hjerte,
kredsløb og stofskifte i forbindelse med lang tids vedvarende
støjpåvirkning, herunder ubevidst støjpåvirkning, f. eks. under søvn (4).
Desuden kan trafikstøj forårsage søvnforstyrrelser, som i sig selv har
negative sundhedskonsekvenser ud over de føromtalte stresspåvirkninger
af nerve-, hormon og stofskiftesystemet. Sundhedsskader som følge af
søvnforstyrrelser er faktisk et helt kapitel for sig, herunder træthed,
koncentrationsbesvær, svækket immunforsvar, appetitforstyrrelser samt
faktisk også øget risiko for hjertekarsygdom og diabetes. Når
14
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0015.png
søvnforstyrrelser skyldes vedvarende trafikstøj er man på en måde
dobbelt udsat (4).
Dertil kommer de psykiske gener af trafikstøj. Her har forskellige
mennesker forskellig tærskel for, hvornår man føler sig generet af
trafikstøj.
Bemærk, at der tilsyneladende ikke er nogen entydig sammenhæng
mellem det, at føle sig psykisk generet af trafikstøj og det, at få
sundhedsskader i form af hjerte-, kredsløbs og stofskiftesygdomme som
følge af trafikstøj (4). Det vil sige, at de skademekanismer, som udspilles
gennem lang tids vedvarende aktivering af stressnervesignaler og
stresshormoner, i hvert fald i nogen grad virker uafhængigt af, om man
føler sig generet af støjen eller ej. Faktisk kan det være en
sundhedsmæssig fordel, at føle sig så stærkt generet af støjen, at man går
inden døre og holder sine lydisolerende vinduer lukket. At det så betyder,
at man er afskåret fra at bruge sin have eller altan, og afskåret fra at lufte
ud i sine stuer eller sove med åbent vindue, medfører forringet
livskvalitet.
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for vejtrafik:
https://mst.dk/luft-stoej/stoej/stoejgraenser/graensevaerdier-vejtrafik/
(tilgået 10.9.2019)
Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne
områder, campingpladser): 53 dB
Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver,
nyttehaver, turistcampingpladser): 58 dB
Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs
opholdsarealer): 58 dB
Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler): 58
dB
Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.): 63 dB.
15
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0016.png
Støjgrænserne er til forskel fra tidligere angivet som L den , der er støjens
døgnvægtede middelværdi. Støjen fra aftenperioden (kl. 19
–
22)
tillægges et genetillæg på 5 dB, og støjen i natperioden (kl. 22
–
07) får et
genetillæg på 10 dB, inden middelværdien regnes ud.
WHO’s anbefalede støjgrænser for vejtrafik:
http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0008/383921/noise-
guidelines-eng.pdf?ua=1
(tilgået 10.9.2019)
Recommendations
For average noise exposure, the GDG strongly recommends reducing
noise levels produced by road traffic below 53 dB Lden, as road traffic
noise above this level is associated with adverse health effects.
For night noise exposure, the GDG strongly recommends reducing noise
levels produced by road traffic during night time below 45 dB Lnight, as
road traffic noise above this level is associated with adverse effects on
sleep.
To reduce health effects, the GDG strongly recommends that policy-
makers implement suitable measures to reduce noise exposure from road
traffic in the population exposed to levels above the guideline values for
average and night noise exposure. For specific interventions, the GDG
recommends reducing noise both at the source and on the route between
the source and the affected population by changes in infrastructure.
Referencer vedrørende støj
1. Miljøstyrelsen (2003) Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj
–
Delrapport 2, Støj, gener og sundhed, Arbejdsrapport fra
16
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Henvendelse af 10/10-19 vedrørende Ring 5 og elbiler, fra Tune Lokalrådsforening
2092655_0017.png
Miljøstyrelsen nr. 53, 2003.
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7614-079-
2/pdf/87-7614-080-6.pdf
(tilgået 10.9.2019)
2. Trafikstøj
–
et overset samfundsproblem. En hvidbog om løsninger
og udfordringer. Maj 2016. Gate 21 og Rambøll.
https://www.gate21.dk/silentcity/hvidbog/?fbclid=IwAR0uf_j1uPO
MVHJL-wOpFsaEH9P38Gj07hE3ppTQyU5khqRJ0xF_p0ivph0
(tilgået
10.9.2019)
3. WHO rapport: Environmental Noise Guidelines for the European
Region (2018)
http://www.euro.who.int/en/health-
topics/environment-and-
health/noise/publications/2018/environmental-noise-guidelines-
for-the-european-region-2018
(tilgået 10.9.2019)
4. WHO rapport: Eriksson C and Pershagen G. Biological mechanisms
related to cardiovascular and metabolic effects by environmental
noise (2018).
http://www.euro.who.int/en/health-
topics/environment-and-health/noise/publications/2018/biological-
mechanisms-related-to-cardiovascular-and-metabolic-effects-by-
environmental-noise
(tilgået 10.9.2019)
17