Forlængelse af rute 463, Vestkystvejen
Dok.nr.:
5565
Sagsid.: 5564
Initialer: MEBJ
Åben sag
Sagsfremstilling
Ribe Amt har fremsendt et revideret projektforslag til forlængelse af rute 463, Ve-
stkystvejen, til Sammenlægningsudvalget i Ny Varde Kommune. Amtet ønsker en
udtalelse om forslaget samt en tilkendegivelse af Ny Varde Kommunes planer for
videreførelse af projektet.
Med baggrund i det forslag, der blev forelagt forberedelsesudvalget i Ny Varde
Kommune i 2005 og efterfølgende høring er der udarbejdet et nyt forslag. Forsla-
get er indeholdt i det vedhæftede bilag.
Forslaget omfatter ca. 6,4 km ny vej fra den eksisterende rundkørsel i Billum til
det nuværende kryds mellem Nymindegabvej og Nybrovej. Vejen anlægges som
en facadeløs vej, uden markoverkørsler, og med en hastighedsbegrænsning på 80
km/t, og der tillades kørsel med langsomkørende køretøjer.
Der er ikke i forslaget indarbejdet særlige stianlæg. Dog vil der i rundkørslen på
Vester Kærupvej blive etableret ”sikringsheller”, så bløde trafikanter på tværs af
den nye Vestkystvej, kan krydse vejen i to tempi, og hermed opnås erfarings-
mæssigt en god sikkerhed. Tilsvarende forhold vil blive etableret i rundkørslen ved
Billum. Der er ikke i forslaget indarbejdet en egentlig stiunderføring, som var skit-
seret i det oprindelige forslag som en mulighed.
Forslaget omfatter etablering af to vejunderføringer. Ved Bådsø etableres en ny
adgangsvej mellem Nørre Billumvej og Hannevangvej, der underføres den nye Ve-
stkystvej. Tilsvarende underføres Søviggårdvej den nye vej i sit nuværende tracé.
Ved en enkelt ejendom skal der etableres støjværn i form af jordvolde.
Der vil blive etableret 2 regnvandsbassiner.
Der er angivet alternative forslag i bilaget.
Efter at Ny Varde Kommunes forberedelsesudvalg den 23. juni 2005 meddelte
amtet at den forelagte tidsplan kunne tiltrædes, besluttede amtsrådet efterfølgen-
de, den 17. august 2005 at påbegynde arbejdet i følgende 3 faser:
Fase 1
Færdiggørelse af planlægningen, herunder bl.a. en offentlighedsfase med
orientering og drøftelse med lodsejere og interesseorganisationer som
baggrund for valg af linieføring.(2005/foråret 2006)
Fase 2
Gennemførelse af detailprojektering samt gennemførelse af
ekspropriation og jordfordeling i området (Efteråret 2006)
Fase 3
Udbud og påbegyndelse egentlige anlægsarbejder (Efteråret 2006)
Teknik & Miljø har drøftet projektets økonomi og tidsplan med amtet. Ribe amt
har ikke længere mulighed for at nå at gennemføre så meget af projektet som op-
rindelig forudsat. Årsagen hertil er hovedsagelig forsinkelsen på 4 måneder i efter-
året 2005, i forbindelse med planlægning af borgermødet i Billum, der blev afholdt
den 11. januar 06.
Efter Ny Varde Kommunes evt. godkendelse af projektet, vil amtet påbegynde de-
tailprojektering incl. VVM screening, udarbejde ekspropriationsplaner og forslag til
jordfordeling. I 2007 gennemføres ekspropriation og jordfordeling og licitation, og