Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
1. april 2020
Svend Kold Johansen
7244 2401
19/12961-5
1/2
Konsekvenser af lavere støjreducerende effekt af SRS
Med henvisning til notat af 24. oktober 2019 vedr. Vejdirektoratets anvendelse af Støj Reducerende Slidlag
(SMA 8 SRS, herefter SRS) om udfordringer på både strukturel og akustisk holdbarhed af SRS, vil Vejdirek-
toratet med dette notat orientere om, at Vejdirektoratet p.t. ser på sager vedrørende tilskud til facadeisolering
og erstatningssagerne pga. mere støj på strækninger, hvor der er anvendt SRS.
Baggrund
Ved gennemførelse af vejprojekter gives der i en række tilfælde støjberørte naboer erstatning for støjgener
og der gives et tilbud om tilskud til facadeisolering. I de tilfælde, hvor der er anvendt SRS, er der på bag-
grund af den ny viden om udfordringerne ved SRS anvendt en forkert korrektion, hvor SRS er anvendt i støj-
beregningerne.
Ved de tidligere støjberegninger har Vejdirektoratet lagt til grund, at SRS har en støjdæmpende effekt på 2,4
dB i gennemsnit over belægningens levetid, som har været forventet at være 12 år. Nu viser det sig imidler-
tid, at belægningen hurtigere taber den støjdæmpende effekt, så belægningen reelt kun har en støjdæm-
pende effekt på 1,3 dB i gennemsnit over belægningens levetid efter de seneste beregninger. Det betyder, at
støjniveauet ved kilden
–
altså vejen - generelt vurderes at være 1,1 dB højere end beregnet i støjkortlæg-
ningen. På den baggrund har Vejdirektoratet igangsat revidering af den landsdækkende støjkortlægning af
statsvejene, på de strækninger hvor der er udlagt SRS. Denne kortlægning forventes færdig ultimo april
2020.
Der kan argumenteres for, at de justerede forventninger til de støjmæssige effekter af SRS-belægningen
over levetiden ligger inden for den usikkerhed, der er knyttet til beregningerne, der er indgået ved erstat-
ningsudmålingerne ved Ekspropriationskommissionen. Henset til beslutningen om opdatering af støjkortlæg-
ningen, finder Vejdirektoratet det imidlertid mest rigtigt også at gennemgå dette sagsområde.
Vejdirektoratet har derfor gennemført en testberegning af støjpåvirkning for fem ejendomme, som viser at
den beregnede støj øges med ca. 1 dB på den enkelte ejendom.
Vejdirektoratet vurderer endvidere, at den øgede beregnede støj kan have haft betydning for udmålingen af
tilskud til facadeisolering og for udpegningen af hvem der er berettiget, og der er også igangsat en analyse
af dette sagsområde.
Analysen af erstatningssagerne og tilskudssagerne udføres først for sager i forbindelse med Silkeborgmo-
torvejen, efterfølgende kan resultaterne af analysen og de deraf følgende konsekvenser tages op på andre
strækninger, hvor der har været anvendt SRS. Det kan f.eks. være i forbindelse med udvidelsesprojekterne
ved Vejle og Køge Bugt.
Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450