Spentrup den 7. oktober 2019
Personligt til Hr. Transportminister Benny Engelbrecht.
Kære Benny Engelbrecht.
“Regeringen har ikke planer om
at prioritere at afsætte statslige midler til en
genetablering af færgeruten. Et sådant tilskud vil desuden rejse en række stats-
støtteretlige problemstillinger.”
Sådan svarede den tidligere transportminister, Ole Birk Olesen, den 31. januar 2018 på min
henvendelse. Han valgte dermed fuldstændigt at misforstå min henvendelse.
Jeg repræsenterer knap 2100 familier, som alle har den samme interesse, og i en
underskriftsindsamling har vi nu mere end 13,600 underskrifter fra andre, som har samme interesse.
I min henvendelse havde jeg på ingen måde bedt om tilskud, subsidiering eller lignende. Jeg havde
alene bedt om politisk forståelse og hjælp til at løse problemet, f.eks. ved at vise politisk interesse
overfor virksomheder, som måske ad politisk vej kunne tænkes at kunne påvirkes positivt.
Det drejer sig om den nedlagte færgeforbindelse mellem Esbjerg og Harwich i England, en rute som
DFDS nedlagde i september 2014 efter 139 års kontinuerlig drift.
Det hæderkronede danske rederi DFDS har nu valgt alene at koncentrere sig om at servicere
passagerer uden for Danmarks grænser, bortset fra ruten mellem København og Oslo.
At hovedaktionærerne i vrksomheden, Lauritzen Holding og DSV, (med tilsammen ca. 95%
ejerskab), også har et stort ord at skulle have sagt, er der vist ingen tvivl om.
Der er i dag ikke én eneste færgeforbindelse over Nordsøen, hvilket er et stort problem i den
Nordeuropæiske infrastruktur, både trafik- miljø-og klimamæssigt.
Lukningen betød et stort tab af lokale arbejdspladser i Esbjerg.
Ombord arbejdede ca. 100 - 120 ansatte på skift, og i land forsvandt alle de tilknyttede
arbejdspladser, både på havnen, men også med de enorme leveringer til skibene, som en lang
række virksomheder og deres ansatte nød godt af, det være sig brændstof, leveringer til fortæring
ombord til op mod 1000 mennesker pr. afgang, rengøring og administration.
Et mærkbart tab af arbejdspladser i Esbjerg, men også i Harwich, England.
Tusindvis af familier mistede muligheden for at kunne rejse ubesværet og afslappende på
familiebesøg i Storbritannien, Danmark og de øvrige skandinaviske lande, og deres familier og
venner blev også afskåret fra at kunne rejse på samme måde, begge veje.
Den fælles kultur lider også under det, og de hundredvis af pensionister som på hverdage nød
svipturene over Nordsøen er også ramt. Dertil de mange skole- og gymnasieklasser, som nu må
rejse andre steder hen på deres studierejser på anden vis, og de mange klubber som hvert år
valfartede for at dele deres interesser på tværs af grænserne.
Det gik også voldsomt ud over turismen mellem landene, og færgeruter videre fra Danmark til vore
nordiske naboer tabte også stort.
DFDS hævdede dengang, at lukningen skyldtes de nu så billige flyrejser, restriktioner mht.
udledninger fra skibene, og tabet af skattefrit salg ombord.
I dag er alt anderledes. De fleste fravælger flyrejser pga. denne stressende rejseform, miljøet og
klimaet, og de færreste ønsker i deres bil at køre tusindvis af kilometer gennem Nordeuropa til
Hollandske, Belgiske og Franske havne.
Her en lille oversigt over udledninger fra diverse transportformer, noget som klart viser, hvad der er
bedst for miljø og klima: