Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 295
Offentligt
2175241_0001.png
6. april 2020
Afsluttende ibrugtagning af Struer-Thisted
Baggrund
Banedanmark har her til morgen med succes taget det nye signalsystem i brug på fjerde etape af Thy-
banen, nemlig mellem Struer og Hvidbjerg over Oddesundbroen. I går søndag blev systemet tillyst til
drift, og der blev kørt verifikationskørsler. Her til morgen åbnede strækningen for passagertrafik.
Togdriften afvikles indtil nu planmæssigt, og klapbroen over Oddesund kører upåklageligt. Der er
aktuelt ingen væsentlige tekniske problemer med betydning for punktligheden.
Banedanmark har således afsluttet udrulningen af Signalprogrammet på hele Thybanen, der dermed er
den tredje strækning med det nye signalsystem ETCS på fjernbanen. Hidtil er systemet taget i brug på
Vendsysselbanen fra Lindholm til Frederikshavn og på strækningen Roskilde-Køge. Herudover har
Banedanmark udrullet nyt signalsystem (CBTC) på to S-togstrækninger i København.
Udrulningen af signalsystemet på Thybanen er sket i etaper på grund af det høje antal overkørsler på
strækningen. Fremgangsmåden har betydet, at borgerne ikke har skullet køre alt for lange omveje, når
enkelte overkørsler var spærret på grund af udrulningen. Metoden har fungeret godt både teknisk og
trafikalt.
Signalprogrammet på fjernbanen fortsætter nu mod de kommende ibrugtagninger. I Østdanmark plan-
lægges strækningen Køge-Næstved, der er den resterende del af Lille Syd, ibrugtaget 1. halvår 2021. I
Vestdanmark planlægges strækningen Langå-Struer-Holstebro ligeledes ibrugtaget 1. halvår 2021, og
her vil man også gå frem etapevis. På S-banen i København planlægges Roll Out Nord, der består af
Ringbanen, Farum-Nordhavn og Hellerup-Nordhavn, ibrugtaget primo 2021.
Fakta om nyt signalsystem på Thybanen
Etape 1: Snedsted
Thisted (i drift fra den 24. februar)
Etape 2: Bedsted
Snedsted (i drift fra den 9. marts)
Etape 3: Hvidbjerg
Bedsted (i drift fra den 23. marts)
Etape 4: (Struer)
Hvidbjerg (i drift fra den 6. april)
Thybanen i tal:
Ca. 70 km lang
44 bomanlæg og 4 advarselsanlæg
Fem stationer
Syv trinbræt
Ca. 130 ETCS stopmærker
Ca. 140 akseltællere
13 sporskifter
En stor klapbro, Oddesundbroen
Fire drev til klapbroen
Banedanmark Signalsystemer
Sekretariatet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon
8234 0000
Direkte
41881800
Ledelsessupporter
Nina Schou Kristensen
[email protected]
www.bane.dk
Journalnr.
Notat
Side 1(1)