Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 293
Offentligt
2173271_0001.png
1. april 2020
Markedsbaseret udbygning af ladestandere
Når man fra politisk side fremmer udrulning af ladestandere til elbiler bør der
langt mere fokus på, hvordan man understøtter fremtidens marked end de en-
kelte ladeoperatører. Det kræver blandt andet ensartede vilkår for operatørerne
og krav om fri adgang, tydelige priser og nemme betalingsløsninger, når man la-
der på farten.
I dette notat giver Drivkraft Danmark sit bud på fem principper, som politikerne
bør arbejde for. Målet er at fremme konkurrencen på lademarkedet og gøre det
mere attraktivt at være elbilist
uanset om man lader på farten, ved kantstenen
eller derhjemme.
Principper til fremme af lademarkedet
Det forventes, at der i 2030 vil være op mod en million elbiler på de danske veje.
Det svarer til knap en tredjedel af alle personbiler i Danmark. Elektrificeringen af
persontransporten vil medføre et markant skifte i måden, der skal leveres driv-
midler på. Det må forventes, at langt de flest elbilsejere, som har mulighed for
det, primært vil lade elbilen op derhjemme. Men der vil fortsat være et behov for
at oplade på farten.
I Danmark har vi et veludviklet, frit og stærkt konkurrencepræget marked for
benzin og diesel. Markedet for el-ladning er derimod kun i sin vorden, og kon-
kurrencen er begrænset mellem få aktører. Det vil naturligvis ændre sig i takt
med, at der kommer flere elbiler på vejene og flere virksomheder, der tilbyder
ladning. I fremtiden vil elbiler på farten lade på steder med den bedste placering,
nemmeste betaling, laveste pris, hurtigste ladetid og bedste faciliteter. Det kræ-
ver dog, at rammerne for fri og lige konkurrence er på plads. Markedet belønner
dem, der har fokus på forbrugernes behov og straffer grådighed. Derfor bør der
være mere fokus på, hvordan man understøtter fremtidens marked, frem for
hvordan man understøtter de enkelte ladeoperatører.
Drivkraft Danmark ser en risiko for, at man fra politisk side med et for
stærkt
”her
og nu fokus” på at fremme elektrificeringen risikerer at begrænse
markedet for opladning på farten frem for at understøtte det.
Derfor opfordrer vi partierne i Folketinget til at sikre:
-
-
-
-
-
En national strategi med fokus på konkurrence
Ensartede elafgifter
Ensartede vilkår for offentlig støtte og tilslutning til elnettet
Fri adgang, tydelige priser og nemme betalingsløsninger
Sammentænkning af eksisterende infrastruktur og fremtidens elladere
Drivkraft Danmark mener, at ovenstående principper er helt afgørende for, at vi
får en omkostningseffektiv udrulning af ladestandere i Danmark uden at lade-
operatørerne gøres afhængige af offentlig støtte, og at markedet fastholdes på få
aktører. Det vil gavne både bilisterne, samfundet og klimaet. Anbefalingerne ud-
dybes i nedenstående.
Esplanaden 34A, 1. sal th.
1263 København K
T
+45 3345 6510
E
[email protected]
W
drivkraftdanmark.dk
1/4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Henvendelse af 1/4-20 fra Drivkraft Danmark om principper for en markedsbaseret udbygning af ladestandere
2173271_0002.png
En national strategi med fokus på konkurrence
Der er stort politisk fokus på at fremme udrulningen af ladeinfrastruktur. Uanset
om der er tale om el-ladning på farten, hjemme, på arbejdet eller ved indkøbs-
centeret, bør det i den sammenhæng overvejes, om den nuværende politik og de
eksisterende rammer i tilstrækkelig grad understøtter konkurrence med fokus på
elbilisternes behov.
Drivkraft Danmark mener, at det er nødvendigt med en national strategi for ud-
bygning af infrastruktur, hvor adgang og betalingsmuligheder bliver lige for alle.
Vi skal væk fra små puljer og tilskud og over til et system, hvor der skabes gen-
nemsigtige rammer for markedet.
Mange ladestandere stilles i dag op med en eller anden form for offentlig støtte.
Det kan være nødvendigt til med støtte i en startfase, men der er behov for, at der
i højere grad fokuseres på, hvad der er økonomisk bæredygtigt på den lange
bane. Det bør ikke i sig selv være et mål at opstille mange ladestandere, men at få
de rigtige ladestandere op de rigtige steder. Det kan markedet og fri konkurrence
i høj grad bidrage til. Det kan for eksempel ske gennem udbud af større ladeplad-
ser på attraktive placeringer. Der vil være steder, hvor det endnu ikke er renta-
belt at drive ladestandere, men som er afgørende for, at vi får et landsdækkende
net. Her kan der være behov for støtte fra offentlige puljer, men tildelingen bør
stadig gives gennem udbud med fri og lige adgang til at levere.
I stedet for at tildele statslige og kommunale midler til småprojekter rundt om-
kring i landet bør der med andre ord være større fokus på, hvordan man fra of-
fentlig side kan understøtte et marked med mange operatører, der konkurrerer
på kommercielle vilkår.
Ensartede elafgifter
De fleste elbilister har i dag abonnement på opladning. Abonnementsordninger
er imidlertid et særligt dansk fænomen, som skyldes, at man kan nøjes med at
betale processtrømafgift, hvis hjemmeladestanderen er ejet af en virksomhed,
som herefter lejer den ud til kunden som en del af abonnementet. Dermed und-
går kunden den langt dyrere elafgift, men er samtidig bundet til et abonnement.
Blandt andre Klimarådet
1
har argumenteret for at afskaffe ordningen eller alter-
nativt at gøre det muligt for alle elbilister kun at betale processtrømafgift, uanset
om hjemmeopladeren drives af en ladeoperatør, eller ejes af kunden. En ensret-
ning af elafgiften vil gøre det langt mere attraktivt for nye operatører at komme
ind på markedet for såvel hjemmeladning som ladning på farten.
Problemet med de eksisterende abonnementsordninger er, at de ud over at være
dyre for de fleste kunder, har indflydelse på udbuddet af og behovet for fremti-
dens hurtigladestandere. Det ses, når ladeoperatører tilbyder gratis hurtiglad-
ning for egne abonnenter, mens andre må betale priser per kWh, der langt over-
stiger elprisen. Det binder elbilsejerne til den ladeoperatør, som de har
https://www.klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/70_pct_analyse_ende-
lig.pdf?download=1
1
2/4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Henvendelse af 1/4-20 fra Drivkraft Danmark om principper for en markedsbaseret udbygning af ladestandere
2173271_0003.png
abonnement hos, og det gør det svært for andre operatører at komme ind på
markedet uden at tilbyde et landsdækkende net med lignende abonnementsfor-
dele.
Drivkraft Danmark mener derfor, ligesom blandt andre Klimarådet, at proces-
strømordningen bør afskaffes eller laves om, så alle betaler samme afgift. Abon-
nementer vil fortsat være attraktivt for nogle kunder, men vil ikke være nødven-
dige for at få billig ladning på farten.
Ensartede vilkår for offentlig støtte og tilslutning til elnettet
Den største udgift ved etablering af ladestandere er nettilslutningen, som afhæn-
ger af, om nettet er tilstrækkeligt udbygget på den enkelte lokation. I dag skal la-
deoperatørerne afholde udgiften, som kan løbe op i mange millioner kroner, hvis
der fx er behov for at etablere stikledning. Samtidig kan konkurrenter efterføl-
gende tilslutte sig stikledningen og dermed spare penge. Det giver risiko for, at
operatørerne lurepasser, for at få konkurrenten til at handle først og dermed be-
tale tilslutningen.
Det har været foreslået, at staten (Vejdirektoratet) skulle finansiere netttilslut-
ningen på rastepladserne
2
og/eller alternativt at de lokale elnetselskaber, som er
naturlige monopoler, skal forpligtes til sikre tilslutningen.
Det er klart, at det for den enkelte ladeoperatør vil blive mere attraktivt, hvis det
offentlige eller det lokale net-selskab, betaler for nettilslutningen. Det vil samti-
dig betyde en hurtigere udrulning af ladestandere. Det er dog helt afgørende, at
dette ikke går ud over konkurrencen.
Hvis for eksempel staten betaler nettilslutningen på Vejdirektoratets motorvejs-
anlæg, men ikke på anlæg der ligger i nærheden af motorvejsnettet, vil der være
tale om konkurrenceforvridende statsstøtte. Det er derfor vigtigt, at udgiften i
sidste ende betales af operatøren via leje af ladepladsen eller et gebyr/tarif for at
benytte tilslutningen. Det samme bør gøre sig gældende, hvis net-selskabet skal
etablere tilslutningen. Det vil endvidere være afgørende, at der er klare regler for,
hvordan udgiften deles, hvis andre operatører kobler sig på samme stikledning,
således at alle betaler en forholdsmæssig andel af tilslutningen.
Såfremt elnetselskaberne skal stå for nettilslutningen, er det vigtigt, at der er
klare og helt ensartede regler for alle operatører. Det kræver for eksempel en en-
tydig adskillelse mellem net-selskabernes økonomi, som betales af alle el-kunder
i området, og kommercielle selskaber indenfor samme koncern. Det samme gæl-
der andre forhold, som kan give konkurrencefordele for koncernforbundne sel-
skaber som for eksempel kundedatabaser og anden viden.
Fri adgang, tydelige priser og nemme betalingsløsninger
Det har fra flere sider været foreslået, at der rundt om i landet skal etableres så-
kaldte ladeparker, hvor man som elbilist kan vælge mellem flere forskellige lade-
operatører på samme placering. Tanken er, at flere operatører vil sikre øget kon-
kurrence.
2
Foreslået af blandt andre FDM og Dansk Elbil Alliance
3/4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Henvendelse af 1/4-20 fra Drivkraft Danmark om principper for en markedsbaseret udbygning af ladestandere
2173271_0004.png
Drivkraft Danmark vurderer dog ikke, at det i sig selv vil medføre øget konkur-
rence og lavere priser, at flere operatører stiller hver sin ladestander op på den
samme plads. I Norge er der for eksempel ladeparker, men her er der typisk tale
om Tesla som en af få operatører, og Tesla tillader kun adgang for Teslaejere.
Drivkraft Danmark mener derimod, at det der skaber øget konkurrence, er
mange aktører på et frit og velfungerende marked. Klimarådet peger i rappor-
ten
”Kendte
veje og nye spor til 70 procents reduktion” på benzin- og dieselmar-
kedet som eksempel på et velfungerende marked med høj grad af forbrugertillid
og gennemsigtighed. Det bør også være et mål for markedet for el-ladning. Der-
for bør staten stille krav om fri tilgængelighed, nem betaling og tydelige priser. Et
sådan krav vil også sikre, at det fremtidige lademarked opfylder kravene i AFI-
direktivet (2014/94/EU), hvor det blandt andet er bestemt jf. artikel 4 stk. 10:
Medlemsstaterne sørger for, at de priser, der opkræves af operatører af offent-
ligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammenlignelige, gen-
nemsigtige og ikkediskriminerende.
Sammentænkning af eksisterende infrastruktur og fremtidens
elladere
Vejdirektoratet ejer rastepladserne langs motorvejene, hvor der er placeret tank-
stationer på en del af dem. I dag byder tankstationerne på retten til at drive tank-
stationer via udbud, mens der er lavet separate udbud på ladestandere. Det bety-
der, at tankstationerne i dag ikke må sætte ladestandere op på Vejdirektoratets
anlæg. En af ulemperne ved den eksisterende udbudsmodel er, at tankstationer
og dertilhørende faciliteter som toilet, personale, butik mv. kun i ringe grad er
tænkt sammen med lade-faciliteterne, selvom disse faciliteter er endnu mere
nødvendige for elbilister, der typisk bruger længere tid på at lade deres elbiler,
end ejere af benzin- og dieselbiler bruger på at tanke deres biler. Det betyder, at
der nogle steder er meget langt fra ladestandere til butik og øvrige faciliteter.
I kommende udbud bør den eksisterende infrastruktur og hurtigladestandere
tænkes langt bedre sammen
enten som samlet udbud, hvor der stilles klare
krav om, at den der driver tankstation, butik mv., også sikrer ladestandere under
nogle udspecificerede vilkår
eller som koordinerede udbud, hvor faciliteterne
tænkes langt bedre sammen end i dag til gavn for både kunder og operatører.
Der er stort politisk fokus på at udbygge med hurtigladestandere langs motor-
vejsnettet i Danmark. Men selv med 1 million elbiler vil cirka 2/3 af personbi-
lerne stadig køre på benzin og diesel i 2030. Det giver derfor ikke mening at lave
parallelle tanknings-/ladefaciliteter langs motorvejene. Derfor skal den forestå-
ende udrulning af hurtigladestandere ses i sammenhæng med den eksisterende
infrastruktur.
4/4