TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 276
Offentligt

Hurtigere

håndtering af uheld

Evaluering af pilotforsøg på Fynske Motorvej

2018-2019

FYNS

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Vejdirektoratet

Januar 2020

(Ikke alle foto i denne rapport er fra Fynske Motorvej)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion ............................................................................................................................. 2

2. Sammenfatning........................................................................................................................ 4

3. Organisering .......................................................................................................................... 12

Initiativer ................................................................................................................................ 14

5. Materiel................................................................................................................................... 16

5.1 Lastbilpakken

5.2 Hurtig rekvirering af ladvogn og sværvogn

5.3 Banedanmarks Hjælpevognsberedskab

6. Samarbejde ............................................................................................................................ 20

6.1 Øget kendskab via medarbejderbesøg

6.2 Droner

6.3 Fælles adgang til kamerabilleder

6.4 Direkte dialog med ISL POLITI

6.5 Kommunikation og rekvirering via ISL BRAND, når politiet ikke er på skadesstedet

6.6 Afprøvning af SINE-kommunikation

7. Kompetencer ......................................................................................................................... 27

7.1 Vejvagt

7.2 ISL SUND kører til alle uheld, hvor der er afsendt ambulance

7.3 ISL BRAND kører til alle uheld, hvor der er afsendt ambulance

8. Optimering af arbejdsgange ................................................................................................. 32

8.1 Redningsberedskab kører udrykningskørsel til mindre forurening

8.2 Håndtering af mindre forurening på motorveje

8.3 Håndtering af biler i uheld

8.4 Politiets fredagspatrulje

8.5 Optimering af alarmeringsfasen

9. Øvrige initiativer .................................................................................................................... 40

9.1 Fremkørselsstrategi

9.2 Alarmering

9.3 Revideret ”Vejledning for indsats på motorveje”

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Introduktion

De danske motorveje oplever i disse år en markant vækst i trafikken. Det sætter motorvejene under pres, og

skaber trængselssituationer, hvor blot små hændelser kan være nok til at udløse lange køer. Fra 2016 til 2018

steg det samfundsøkonomiske tidstab ved kø-kørsel ved uheld på motorveje med 27 %. Der er derfor et stort

samfundsøkonomisk potentiale i at reducere den tid, det tager at rydde op efter uheld.

På den baggrund lancerede transportministeren i maj 2018 et pilotforsøg mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet

og Fyns Politi. Pilotforsøget er gennemført på Fynske Motorvej i 2018 og 2019 i samarbejde med Beredskab

Fyn, Trekantområdets Brandvæsen og Region Syddanmark med henblik på at afprøve initiativer, der kan

medvirke til hurtigere oprydning og genetablering af trafikken efter uheld.

Motorvejsstrækningen over Fyn er valgt, da den har en naturlig afgrænset geografisk udbredelse (Figur 1).

Desuden består de relevante aktører på Fyn af én politikreds, to redningsberedskaber og én region. Derved

har det været muligt at sammensætte en arbejdsgruppe, hvor alle myndigheder er repræsenteret, men

gruppens størrelse fortsat er begrænset.

I pilotforsøget er der arbejdet med 20 initiativer, der er beskrevet og evalueret i denne rapport.

Figur 1. Oversigt over E20 Fynske Motorvej. Den vejstrækning, der er genstand for pilotforsøget, er markeret med rød.

Læsevejledning

Kapitel 2 (Sammenfatning) samler de vigtigste konklusioner på og vurderinger af initiativerne. I kapitel 3 be-

skrives organiseringen i pilotforsøget, og i kapitel 4 gives en overordnet introduktion til initiativerne.

Initiativerne er opdelt i fem emner, og hvert emne behandles i kapitlerne 5-9. Derudover er hvert initiativ

beskrevet selvstændigt i en evalueringsskabelon, der ikke er en del af denne rapport, men som findes hos

Vejdirektoratet.

Ikke alle foto i rapporten er fra Fynske Motorvej.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Der er anvendt følgende begreber og forkortelser i rapporten:

AMK:

FUH-AMB:

HBR:

ISL BRAND:

ISL POLITI:

ISL SUND:

Pick/Pickliste:

Regionens ”Akut Medicinsk Koordinationscenter”

Pick for ”Færdselsuheld – Ambulance”, som typisk kun tilgår SUND og POLITI

Hovedstadens Beredskab

Indsatsleder fra brandvæsnet

Indsatsleder fra politiet

Indsatsleder fra det præhospitale beredskab

Liste med koder (picks), som definerer udrykningssammensætningen til forskellige typer af

hændelser

REFIL:

Forkortelse for ”Retningslinjer for indsatsledelse” – Tværfaglig retningslinje, der beskriver de

overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper under en beredskabsmæs-

sig indsats

Trafikcentret:

Vejdirektoratets operative vagtcentral

’Vejledningen’:

Forkortelse for ”Vejledning for indsats på motorveje”, som beskriver opstillingsprincipper og

særlige fokuspunkter ved indsatser ved uheld på motorveje

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Sammenfatning

Håndtering af uheld på motorveje er en kompleks proces, hvor flere myndigheder er involverede. Der er derfor

flere vinkler og måder, der kan arbejdes med for at reducere den tid, det tager at rydde op og genåbne

motorvejen ved uheld til gavn for fremkommeligheden. Hurtigere genåbning af motorvejen efter uheld reduce-

rer også risikoen for følgeuheld.

I pilotforsøget er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af de deltagende myndigheder. Arbejdsgruppen har

udvalgt og arbejdet med 20 initiativer. I pilotforsøget er der arbejdet med initiativer, der kan reducere den tid,

en motorvej er spærret efter uheld og ikke med forebyggende initiativer. Initiativerne er meget forskelligartede

og det er derfor vanskeligt at vurdere dem efter en ensartet metode.

Arbejdsgruppens overordnede vurdering er, at særligt dialogen og samarbejdet i arbejdsgruppen har givet en

god effekt i håndteringen af uheld på Fynske Motorvej, selvom dialog og samarbejde ikke har været et særskilt

initiativ i pilotforsøget.

En række af initiativerne i pilotforsøget er afprøvet i praksis ved håndtering af uheld på Fynske Motorvej.

Arbejdsgruppen vurderer, at initiativer med hurtig rekvirering af vogne til fjernelse af køretøjer, hurtig flytning

af biler til nødspor, optimering af alarmeringsfasen, fælles adgang til kameraer og direkte dialog mellem

Vejdirektoratets Trafikcenter og politiets indsatsleder har givet gode effekter. Nogle initiativer har det ikke været

muligt at afprøve i praksis, da der ikke har været konkrete situationer at afprøve dem i. Afprøvning af andre

initiativer har givet god forståelse for, hvordan der kan arbejdes videre fremadrettet i forhold til f.eks. rekvirering

af det rette materiel hurtigst muligt eller uddannelse. Arbejdsgruppen har også arbejdet med konkrete input til

initiativer, der ikke kan afprøves lokalt, men som der eventuelt på et senere tidspunkt kan arbejdes videre med

på nationalt plan. Det drejer sig bl.a. om input til en fremtidig revision af ”Vejledning for indsats på motorveje”

samt overvejelser i forhold til alarmering.

Overordnet set kan håndtering af et uheld opdeles i en række faser, jf. figur 2. Hvis tidsforbruget kan reduceres

i de enkelte faser og der tidsoptimeres i forbindelse med overgange og eventuelle overlap mellem faserne,

kan vejen ryddes hurtigere og generne for trafikanterne kan reduceres.

Figur 2. Illustration af faser ved håndtering af uheld på motorveje.

I pilotforsøget er der arbejdet med forskellige initiativer, der hver især er udvalgt, fordi de forventes at kunne

medvirke til at forkorte tiden fra et uheld opstår, til trafikken er normaliseret igen og dermed gavne fremkom-

meligheden og sikkerheden for trafikanterne.

Da håndteringen af et uheld som udgangspunkt involverer flere myndigheder, er der i pilotforsøget udover

fysiske tiltag på vejen, også arbejdet med initiativer inden for samarbejde, kompetencer og optimering af

arbejdsgange, samt initiativer, der kan være potentiale i at arbejde videre med på nationalt plan.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Initiativerne i pilotforsøget er udvalgt af arbejdsgruppen på baggrund af arbejdsgruppens erfaringer, drøftelser

på arbejdsgruppemøder og evalueringer af håndteringen af konkrete uheld. Der kan således være andre

initiativer, der kan medvirke til at reducere tidstabet for trafikanterne ved uheld, der ikke er afprøvet i pilot-

forsøget.

Ud over en god forståelse for, hvilke initiativer der giver bedst effekt på hændelseshåndteringen på motorvejen,

har pilotforsøget også som nævnt styrket samarbejdsrelationerne mellem myndighederne i forsøget. Sam-

arbejdet i arbejdsgruppen med fælles fokus, erfaringsopsamling og afprøvning af initiativer vurderes at være

en af de vigtigste årsager til, at håndteringen af uheld på Fynske Motorvej fungerer så godt i dag.

Arbejdsgruppen har som led i arbejdet evalueret håndteringen af en række konkrete uheld. Derudover er der

arbejdet med forskellige typer spørgeskemaer på tværs af myndigheder. Desuden har Vejdirektoratet analy-

seret 186 uheld fordelt på hele motorvejsnettet.

Overblik over initiativer og effekter

I de efterfølgende skemaer er arbejdsgruppens overordnede vurdering af effekten af de initiativer, der er arbej-

det med i pilotforsøget, beskrevet. Hvert af initiativerne er desuden beskrevet mere detaljeret i de efterfølgende

kapitler 5-9. Nogle af initiativerne er som nævnt afprøvet i praksis, mens andre er beskrevet som mulige

områder, der kan arbejdes videre med. Effekterne af de afprøvede initiativer er evalueret med henblik på at få

viden om, hvilke initiativer der giver størst effekt i forhold til fremkommeligheden.

Initiativerne er fordelt på emnerne: Materiel, Kompetencer, Optimering af arbejdsgange, Samarbejde og

Øvrige læringspunkter.

Det rette materiel, så hurtigt som muligt

Generelt er der stort potentiale i at det rette materiel rekvireres så hurtigt som muligt. Når lastbiler er involveret

i uheld, er oprydningen ofte kompliceret og tager lang tid med store gener for trafikanterne til følge. Så der er

potentiale i at fokusere på hurtig oprydning og genetablering af fremkommeligheden. I pilotforsøget er der bl.a.

arbejdet med at afprøve effekten af at udsende mere materiel ved lastbiluheld. Erfaringerne viser, at det ikke

nødvendigvis er hensigtsmæssigt at sende meget materiel fra starten, men at der er stor effekt ved hurtigt at

rekvirere det rette materiel.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Vejdirektoratets analyser af uheld har vist, at de mindre uheld, hvor spærringen varer under 2 timer, er årsagen

til ca. 75 % af den tid, bilister bruger på at holde i kø på motorvejene ved uheld. I pilotforsøget er der afprøvet

et initiativ, hvor Vejdirektoratet hurtigere sender lad- og sværvogne til at fjerne køretøjer ved uheld, hvilket

særligt ved mindre uheld betyder, at motorvejen hurtigere kan genåbnes. Tidligere har afsendelsen af lad- og

sværvogne afventet, at politiet på stedet havde vurderet, om materiellet skulle bruges. Initiativet viste meget

positive resultater, og Vejdirektoratet implementerede derfor inden for eksisterende bevilling initiativet på hele

motorvejsnettet allerede i februar 2019 med virkning også for 2020.

Initiativ

Materiel

Arbejdsgruppens vurdering af effekt

Lastbilpakke

Effekten på fremkommeligheden er stor, når der arbejdes proaktivt med

rekvirering af det rette materiel til uheld med lastbiler, så der ikke skal

ventes på særligt materiel på uheldsstedet. Det er ikke løsningen kon-

sekvent at rekvirere mange typer af materiel ved alle hændelser med det

samme, men

hurtigt

rekvirere det rette materiel ved f.eks. lastbiluheld, så

der ikke skal ventes på f.eks. en feje-/sugemaskine, når lastbilen er fjernet.

Effekten af hurtigere rekvirering af lad- og sværvogne ved melding om

uheld på motorveje vurderes at være høj både i forhold til fremkomme-

lighed (primært på de mest trafikerede strækninger og tidspunkter) og

sikkerhed. Vejdirektoratet har implementeret denne løsning på alle motor-

veje indenfor eksisterende bevilling i 2019 og 2020.

Initiativet har været iværksat, men der har ikke været konkrete hændelser,

hvor initiativet har været afprøvet på Fynske Motorvej, hvorfor det ikke har

været muligt at vurdere effekten af initiativet.

Hurtig rekvirering af ladvogn

og sværvogn

Banedanmarks

Hjælpevognsberedskab

De rette kompetencer på vejen

De rette kompetencer på uheldsstedet er vigtige for, at der kan træffes de nødvendige beslutninger om f.eks.

rekvirering af materiel til oprydning hurtigt. I pilotforsøget er der derfor afprøvet tre initiativer, hvor effekten af

at have de rette kompetencer ved uheld på motorvejen måles.

Vejdirektoratet har ved større og/eller komplicerede uheld haft mulighed for at sende en ekstra entreprenør-

ressource - ”Vejvagt” - til skadestedet for at afprøve, om der kan ses en effekt i at have en ekstra kompetence

inden for bjærgning, oprydning og trafikafvikling på stedet ved uheld. Der har dog kun været én hændelse,

hvor vejvagten er afprøvet.

Region Syddanmark har i pilotforsøget arbejdet med altid at sende ISL SUND til alle uheld på motorvejen,

hvor der også sendes ambulance, hvilket dog ikke altid har været muligt. Beredskab Fyn og Trekantområdets

Brandvæsen har afprøvet effekten af altid at sende ISL BRAND til uheld med ambulance, med henblik på at

afprøve effekten af ISL BRANDs tilstedeværelse.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Initiativ

Kompetencer

Vejvagt

Arbejdsgruppens vurdering af effekt

Effekten er svær at vurdere på baggrund af kun én hændelse. I forbindelse

med evalueringen af den konkrete hændelse var der en blandet opfattelse

af effekten af initiativet i forhold til fremkommeligheden. Overordnet er

vurderingen, at der kan være potentiale i en vejvagtfunktion fremadrettet,

men at der er behov for yderligere afprøvning af initiativet.

Overordnet er vurderingen, at det ikke giver værdi, at ISL SUND nødven-

digvis kører til alle uheld, hvor der er afsendt ambulance. Til gengæld

vurderes det, at undervisning af og fokus hos ambulancepersonalet i

forhold til forståelsen af vigtigheden af hurtigst muligt at forlade skade-

stedet, er et vigtigt værktøj til at opnå højere fremkommelighed.

For at vurdere effekten af, at der ved uheld på motorveje er en samlet

indsatsledelse, er det afprøvet, at ISL BRAND kører til alle færdselsuheld

på motorveje, hvor der er rekvireret ambulance (FUH-AMB). Det er svært

at drage en entydig konklusion omkring effekten. I nogle tilfælde er det dog

vurderet, at motorvejen er genåbnet 10 til 15 minutter tidligere end ellers.

ISL SUND kører til alle

uheld, hvor der er afsendt

ambulance

ISL BRAND kører til alle

uheld, hvor der er afsendt

ambulance

Optimering af tidsforbruget i de forskellige faser

Ved uheld opstår der ofte spild af væsker fra de implicerede køretøjer. Der er derfor afprøvet et initiativ i

pilotforsøget, hvor redningsberedskaberne kører udrykningskørsel til mindre forureningsuheld på motorvejen,

med henblik på at reducere den tid det tager, før redningsberedskaberne er fremme og kan påbegynde ind-

satsen. Dette kommer på baggrund af en konstatering af forskelligartet praksis, hvor nogle redningsbered-

skaber ikke kører udrykningskørsel til uheld med ”mindre forurening”.

Derudover kan der opstå usikkerhed om, hvor farlig væsken er for asfalten og for trafikanternes sikkerhed,

hvis vejen åbnes, inden væskerne er fjernet. Arbejdsgruppen har vurderet, at der kan være potentiale i, at

Vejdirektoratet sammen med øvrige relevante aktører arbejder videre med at udforme retningslinjer for,

hvordan mindre forurening på motorvejene skal håndteres, så der sikres en hurtig, ensartet håndtering på

landsplan.

Køretøjer, der holder i kørespor efter et uheld, skal helst hurtigst muligt flyttes til nødsporet. Det øger frem-

kommeligheden, og mindsker risikoen for følgeuheld. Initiativet giver en rigtig god effekt, når det er muligt at

gennemføre. En sideeffekt er desuden, at der hurtigere kan frigives indsatsressourcer fra uheldsstedet til andre

opgaver.

Fredag eftermiddag på Vestfyn er kendt for at have mange uheld, der forstyrrer trafikken (2-3 gange flere uheld

end på øvrige hverdage). På baggrund af denne viden har politiet gennem en stor del af 2019 haft to

færdselspatruljer i nærheden af eller på motorvejen på Vestfyn for hurtigere at kunne assistere ved meldinger

om uheld. Det har ikke givet anledning til mange assistancer, men tilstedeværelsen har muligvis haft en

præventiv effekt.

Analyser af en række uheld har vist, at ca. 80 % af alarmerne til Vejdirektoratets Trafikcenter kommer 1-9

minutter efter uheldet. Det sker også, at de relevante myndigheder slet ikke – eller først meget sent – får

melding om uheldet. Der er derfor potentiale i at optimere alarmeringsfasen og sikre alarmering af de relevante

myndigheder hurtigere, så de hurtigere kan være fremme og håndtere uheldene på motorvejen. I pilotforsøget

er der afprøvet et initiativ, hvor Vejdirektoratets Trafikcenter straks ringer 112 og efterfølgende giver melding

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

til Fyns Politi, hvis Trafikcentret får kendskab til et uheld via andre kanaler end 112 og politiet. Ligeledes ringer

Fyns Politi til Trafikcentret, hvis man af andre kanaler end 112 bliver bekendt med et uheld.

Initiativ

Optimering af

arbejdsgange

Redningsberedskab kører

udrykningskørsel til mindre

forurening

Arbejdsgruppens vurdering af effekt

Arbejdsgruppen har ikke kunnet vurdere effekten af initiativet, da det er

meget vanskeligt at måle på. Det må dog antages, at udrykningskørsel,

også ved mindre forureninger, vil sikre hurtigere ankomst til et skadested

på en motorvej, så den akutte fare hurtigere fjernes. Da der hurtigere

ryddes op, kan vejen hurtigere genåbnes for trafikken.

Læring har vist et potentiale ved fælles retningslinjer for håndtering af

forurening på motorvej, men initiativet har ikke været iværksat på Fyn. Der

er enighed i arbejdsgruppen om, at fælles retningslinjer for håndtering af

mindre forurening med fordel bør tilvejebringes.

Hvis det er muligt at prioritere at flytte bilerne til nødsporet, har det en stor

betydning for, hvor hurtigt fremkommeligheden kan genoprettes. Analyser

viser, at der kan spares op til 15 min. Effekten af initiativet vurderes derfor

til at være meget stor.

Politiets tilstedeværelse har muligvis haft en præventiv effekt, men i

forhold til en aktiv indsats i forbindelse med uheld, så har effekten været

meget begrænset.

Effekten vurderes at være meget høj, da der kan spares værdifulde

minutter i alarmeringsfasen. En fortsat opmærksomhed på at sikre alle

informationer i datakæden fra 112 (alarmcentralerne) til beredskabs-

aktørerne, kan ydermere medvirke til at alarmeringstiden minimeres.

Håndtering af mindre

forurening på motorvej

Håndtering af biler i uheld

Politiets fredagspatrulje

Optimering af

alarmeringsfasen

Samarbejde mellem myndighederne

Samarbejde og kommunikation er grundstenen i effektiv håndtering af uheld både i forhold til håndtering af

hændelser på motorvejen, samt i forhold til baglandet i de forskellige organisationer. Selvom det er svært

eksakt at måle på effekten af godt samarbejde, har myndighederne i pilotforsøget oplevet stor effekt af at

mødes regelmæssigt og at lære hinandens organisationer og kompetencer bedre at kende og dermed f.eks.

kunne optimere på kommunikationsveje. Desuden er der stor effekt ved at evaluere på konkrete hændelser

og initiativer og aftale eventuelle næste skridt.

I pilotforsøget er der arbejdet med initiativer til at øge kendskabet til partnernes hverdag og opgaver gennem

medarbejderbesøg på de respektive vagtcentraler. Der er skabt adgang til politiets og redningsberedskaber-

nes live-stream fra droner for Vejdirektoratet og adgang til Vejdirektoratets kameraer på motorvejene for de

øvrige myndigheder. De fælles situationsbilleder øger, især i de indledende faser af en hændelse, muligheder-

ne for at vurdere en hændelses omfang og parternes behov for ressourcer eller kørevej.

For at effektivisere kommunikationen mellem politiets vagtcentral, indsatsledelsen på et skadested og Vej-

direktoratets Trafikcenter, har muligheden for at kommunikere via SINE-netværket været drøftet, og der har

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

været arbejdet med forskellige modeller. Initiativet er ikke afprøvet, da det inden for rammerne af pilotforsøget

ikke har været muligt at finde frem til en model, der tilgodeser myndighedernes forskellige behov, men

arbejdsgruppen vurderer, at der kan være potentiale i at arbejde videre med fælles SINE- kommunikation ved

uheld.

En direkte dialog mellem ISL POLITI og Vejdirektoratets Trafikcenter er afprøvet via mobiltelefoner allokeret

til formålet og det har vist god effekt. Der er også arbejdet med retningslinjer for, hvordan ISL BRAND kan

rekvirere materiel direkte hos Trafikcentret, hvis ISL POLITI ikke er på skadestedet, så det nødvendige materiel

hurtigere kan fremsendes med henblik på en hurtigere genåbning af motorvejen for trafik.

Initiativ

Samarbejde

Øget kendskab via

medarbejderbesøg

Arbejdsgruppens vurdering af effekt

Gensidig forståelse for hinandens opgaver, muligheder og udfordringer er

grundlæggende for et godt samarbejde. Det vurderes at initiativet har

medvirket til at opnå bedre samarbejde mellem Trafikcentret og Fyns

Politis vagtcentral.

Initiativet har været iværksat, men ikke afprøvet i praksis, hvorfor det ikke

har været muligt at vurdere effekten af initiativet i selve håndteringen af

uheld. Arbejdsgruppen vurderer dog, at dronebilleder kan blive et værdi-

fuldt supplement til live situationsbilleder fremadrettet. Dronebilleder har

også vist sig særdeles værdifulde i forhold til fælles evaluering af hånd-

tering af konkrete uheld og læring.

Effekten er især god i de indledende faser af en hændelse, hvor adgangen

til kameraer har en positiv effekt på vurderingen af hændelsens omfang og

parternes behov for ressourcer eller alternativ kørevej.

Effekten af initiativet består i gevinsten ved, at Vejdirektoratets Trafik-

center og ISL POLITI har kunnet have direkte dialog omkring materiel-

rekvirering, fremkørsel og trafikafvikling på stedet, mens Trafikcentret og

politiets vagtcentral koordinerede trafikinformation, eventuel pressehånd-

tering og omkørselsruter. Derudover vurderer politiet, at der er potentiale

i, at det er samme operatør i Vejdirektoratets Trafikcenter, der varetager

dialogen ved konkrete uheld, så vidt det er muligt.

Baseret på et relativt lille datamateriale kan der ikke umiddelbart konklu-

deres en effekt af initiativet. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at

initiativet er vigtigt at udbrede nationalt, da politiet ikke altid er tilstede ved

uheld.

Initiativet har ikke været iværksat, men det er arbejdsgruppens vurdering,

at effekten af mere direkte kommunikation vil være høj. Dette kræver, at

der findes en model, der tilgodeser myndighedernes forskellige behov.

Droner

Fælles adgang til kameraer

Direkte dialog med ISL

POLITI

Kommunikation og rekvire-

ring via ISL BRAND, når

politiet ikke er på skade-

stedet

Afprøvning af SINE-

kommunikation

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Øvrige læringspunkter

I pilotforsøget er der opsamlet mange erfaringer fra evalueringer af konkrete uheld. Ud fra de identificerede

læringspunkter er der udarbejdet forslag til, hvordan disse kunne indarbejdes ved en revision af ”Vejledning

for indsats på motorveje” med henblik på at udbrede disse erfaringer og læringspunkter på landsplan.

Arbejdsgruppen vurderer, at det er fagligt nødvendigt, at der arbejdes videre med en revision af ”Vejledning

for indsats på motorveje” i en national arbejdsgruppe med deltagelse af alle relevante myndigheder. Arbejds-

gruppen vurderer endvidere, at Vejdirektoratet bør påtage sig at lede gruppen.

I arbejdet med pilotforsøget har fremkørsel med udrykning på motorvejen også været drøftet i både arbejds-

gruppen og styregruppen. I dag foregår fremkørsel til uheld forskelligt på tværs af landet, hvilket bl.a. gør det

vanskeligt at give anvisninger til trafikanterne. Fyns Politi har nu i samarbejde med de øvrige lokale myndig-

heder vedtaget en metode for fremkørsel med udrykning på Fyn, som forventes udbredt i hele landet.

En effektiv alarmering af de rigtige ressourcer vil være et godt tiltag for at spare tid i hændelseshåndteringen,

og det er arbejdsgruppens vurdering, at der bør arbejdes videre hermed fremadrettet som led i arbejdet med

at reducere tiden fra et uheld sker på motorvejen, til der er ryddet op. Arbejdsgruppen har således på baggrund

af bl.a. evalueringer af konkrete uheld identificeret en række tiltag med potentiale for at optimere processerne

ved alarmering og bedre disponering af de første ressourcer. Motorvejene vurderes til at være særligt

samfundskritiske, hvis de er helt eller delvist blokeret af uheld. Derfor er ét af forslagene fra arbejdsgruppen,

at der kunne arbejdes videre med et særligt ”motorvejs-pick”, som kan alarmere alle relevante aktører med

det samme, hvis der indgår melding om et uheld på en motorvej.

Initiativ

Øvrige initiativer

Arbejdsgruppens vurdering af effekt

Fremkørselsstrategi

Fyns Politi har i samarbejde med øvrige myndigheder implementeret en

ensartet metode for fremkørsel ved udrykning på motorveje og der arbej-

des på en ensartet national metode.

Det vurderes at have en god effekt på både sikkerhed og fremkomme-

lighed, at fremkørsel til uheld sker efter en ensartet metode på motor-

vejsnettet.

Det vil dog være væsentligt, at metoden er godt forankret hos myndighed-

erne og at trafikanterne kender metoden og ved, hvordan de skal forholde

sig. I forlængelse af fastlæggelsen af en national retningslinje bør der

derfor planlægges en fælles informationsindsats.

Alarmering

Der er i arbejdsgruppen identificeret en række tiltag med potentiale for at

optimere processerne ved alarmering og bedre disponering af de første

ressourcer. Arbejdsgruppens vurdering er, at der skal arbejdes videre med

disse tiltag uden for pilotforsøget, da der er tale om tiltag, der skal

behandles på nationalt plan.

Det anbefales, at der arbejdes med en revision af ”Vejledning for indsats

på motorveje” i en national arbejdsgruppe med deltagelse af alle relevante

myndigheder, samt at Vejdirektoratet påtager sig at lede gruppen. Læ-

ringspunkter fra pilotforsøget er opsamlet og kan anvendes i en opdate-

ring.

Revideret ”Vejledning for

indsats på motorveje”

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Organisering

Efter lanceringen af pilotforsøget i maj 2018 blev der i juni 2018 afholdt et opstartsmøde med deltagelse af

Vejdirektoratet, Fyns Politi, Trekantområdets Brandvæsen, Beredskab Fyn og Region Syddanmark. Her blev

organiseringen af forsøget drøftet, og det blev aftalt at etablere følgende grupper:

•

Styregruppe

Arbejdsgruppe

Evalueringsgruppe

(udgik da evalueringerne blev en del af dagsordenen for arbejdsgruppen.)

Styregruppen

Styregruppen afspejlede arbejdsgruppens organisatoriske sammensætning. Styregruppen har undervejs i

forsøget afholdt tre styregruppemøder. Styregruppens rolle var at tage stilling til overordnede spørgsmål ved-

rørende såvel enkelte initiativer som generelle spørgsmål stillet fra arbejdsgruppen. Den har ligeledes drøftet

økonomiske og juridiske udfordringer, samt ekstern kommunikation om forsøget.

Styregruppen bestod af følgende medlemmer:

Politiinspektør

Vicedirektør

Beredskabsdirektør

Præhospital chef

Kontorchef

Områdechef

Afdelingsleder

Uffe Stormly

Henrik Laigaard Skals/Lisbeth Fried

René Cording

Jarl Vagn Hansen

Gitte Jørgensen/Søren Jepsen

Henrik G. Petersen

Charlotte Vithen

Stine Bendsen

Rigspolitiet

Fyns Politi

Beredskab Fyn

Trekantområdets Brandvæsen

Region Syddanmark

Beredskabsstyrelsen

Vejdirektoratet

Arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen mødtes første gang i slutningen af september 2018 og har afholdt 11 arbejdsgruppemøder.

Gruppen har bestået af myndighedspersoner, der kunne bidrage med faglig viden og havde mandat til at indgå

i beslutninger om igangsættelse af initiativer. Beslutningskompetencen har i praksis fungeret således, at nogle

initiativer har skullet godkendes af de enkelte organisationers øvre ledelseslag.

I december 2018 blev Beredskabsstyrelsen inddraget i arbejdsgruppen, da der viste sig et behov for også at

kunne trække på bl.a. en beredskabsfaglig juridisk kompetence.

Mellem arbejdsgruppemøderne har der været opfølgning og kontakt mellem gruppens medlemmer i forbindel-

se med udførslen af de aftalte initiativer, hvor spørgsmål, kommentarer, udfordringer og læringspunkter løben-

de er drøftet via mail og telefon.

Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer:

Politikommissær/indsatsleder

Politikommissær/færdselsafd.

Vagtchef

Områdeleder

Operativ leder

Præhospital chef

Kontorchef

Projektleder for pilotforsøget

Projektleder

Konsulent/referent

Bjarne Puggaard

Preben Ingemansen

Steen Nyland Jessen/Lars Fredensborg

Casper Christensen

Mikkel Mygenfordt

Gitte Jørgensen/Søren Jepsen

Henrik G. Petersen

Charlotte Holstrøm

Iben Louring Mortensen

Rikke Ege Høilund

Marianne Grauert

Susan Appel

Fyns Politi

Trekantområdets Brandvæsen

Beredskab Fyn

Region Syddanmark

Beredskabsstyrelsen

Vejdirektoratet

AFRY

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Arbejdsgruppen har på og mellem møder været suppleret af ledere, kollegaer og samarbejdspartnere, der alle

har været medvirkende til at få forsøget til at fungere. Der skal lyde en stor tak fra arbejdsgruppen til alle, der

har bidraget undervejs, herunder medarbejdere på vagtcentralerne og i Trafikcentret, indsatsledere og øvrige

involverede. Endelig også en tak til Falck og Banedanmarks Hjælpevognsberedskab, som velvilligt har støttet

op om forsøget.

Dialogmøder

Branche- og interesseorganisationer med en tilknytning til, viden om eller interesse i håndteringen af uheld på

motorvejene, har undervejs i forsøget været indbudt til dialogmøder. Her er forsøgets udvikling blevet

beskrevet og drøftet.

Følgende organisationer har været indbudt og/eller deltaget på dialogmøderne, som har været afholdt af

Vejdirektoratet:

•

Dansk Industri

Dansk Erhverv

DTL

Redning Danmark

Falck

FDM

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Initiativer

Der blev igangsat 20 initiativer i pilotforsøget. Nogle initiativer var omfattende, involverede mange parter og

havde større omkostninger. Andre var mere simple. Nogle initiativer havde været efterspurgt og ønsket

afprøvet i længere tid eller de var udløbere af andre initiativer. Andre kom til efterhånden som projektet

udviklede sig og arbejdsgruppen blev opmærksom på andre muligheder for at optimere på hændelseshånd-

teringen. Vejdirektoratet har derudover arbejdet med 11 interne initiativer, såsom kompetenceudvikling af

medarbejderne i Trafikcentret.

Alle initiativer var udvalgt, fordi forventningen var, at de ville have effekt på fremkommeligheden. Effekten

skulle opnås ved enten at reducere den samlede tid det tager fra et uheld opstår på motorvejen og til alle

vognbaner er ryddet igen, eller ved at få trafikken til at glide bedre, mens hændelseshåndteringen står på.

Samarbejde mellem parterne på vejen og i vagtcentralerne, samt trafikinformation til trafikanterne, var

ligeledes vurderet til at være vigtige elementer i en hurtig hændelseshåndtering.

Ud over effekten på fremkommeligheden, som var det primære fokus i forhold til udvælgelsen af initiativerne,

var vurderingen, at de også har kunnet bidrage til at reducere risikoen for følgeuheld for såvel tilkørende

trafikanter som for de trafikanter, der var involveret i uheldet.

Alle de fælles initiativer har været beskrevet i et aftalekatalog. Formålet var at udarbejde korte fælles beskri-

velser af de initiativer og tiltag, som blev aftalt i arbejdsgruppen, så hver part hver især kunne udbrede dem i

egen organisation. Kataloget er løbende revideret efterhånden som aftaler, initiativer og omstændigheder har

ændret sig.

Evaluering af initiativerne

Formålet med evalueringen var at undersøge, om initiativerne, som blev afprøvet i pilotforsøget, havde en

effekt på fremkommeligheden. Desuden at få viden om, hvilke initiativer der efterfølgende ville have den

største effekt, hvis de blev udbredt nationalt.

Initiativerne er beskrevet selvstændigt i særlige evalueringsskabeloner, der ikke er en del af denne rapport,

men som findes hos Vejdirektoratet. I denne rapport er medtaget beskrivelsen og konklusionen fra evalue-

ringerne, mens ”mellemregningerne” er udeladt.

Evalueringerne er lavet ud fra:

•

tilgængelige data og analyser, bl.a. detaljerede analyser af 186 uheld i hele landet

•

erfaringer fra møder i arbejdsgruppen

•

spørgeskemaundersøgelser hos Vejdirektoratets Trafikcenter, politiets indsatsledere og til dels rednings-

beredskaberne

•

økonomiske beregninger

•

beregninger og sammenligning af hændelser ved hjælp af en samfundsøkonomisk metode til beregning

af effekterne på kø ved uheld på motorveje

•

evalueringer af konkrete hændelser på Fynske Motorvej

Initiativerne er opdelt i 5 emner

•

Materiel

•

Samarbejde

•

Optimering af arbejdsgange

•

Kompetencer

•

Øvrige læringspunkter

I Figur 3 er alle initiativerne vist. I yderste cirkel er titlerne på initiativerne, og i inderste cirkel deres opdeling

under de fem emner.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Figur 3. Illustration af alle initiativerne og deres opdeling i fem emner.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Materiel

Det er af afgørende betydning for, hvor hurtigt hændelser kan

håndteres, at det rette materiel er tilgængeligt, når der er

brug for det på uheldsstedet.

I disse initiativer er der set på at anvende materiel, der alle-

rede er tilgængeligt gennem eksisterende aftaler, på en

anden måde, f.eks. ved tidligere udkald. Desuden om der er

yderligere materiel, der ville kunne udnyttes i særlige situa-

tioner for at nedbringe oprydningstiden f.eks. ved væltede

lastbiler.

5.1 Lastbilpakken

Tidligere evalueringer af uheld foretaget i perioden 2013-2018 viste, at i mange tilfælde med væltede lastbiler

vil der, efterhånden som oprydningen foretages, løbende være behov for materiel, der kan håndtere f.eks.

væskespild, spild af last og/eller opgrabning af tabt last. Der vil typisk være tale om behov for hhv. en feje-

/sugemaskine og en lastbil med container og grab.

Forventningen var, at afsendelse af dette særlige materiel straks ved melding om uheld med lastbil ville for-

korte indsatsen og dermed medføre hurtigere genetablering af fremkommeligheden. Denne type materiel har

nemlig typisk en længere kørevej og dermed responstid. Ved at fritage indsatsledelsen for at skulle overveje

rekvirering af materiel i den første kaos-fase, var det forventningen, at ved at sende materiellet straks på

meldingen, ville det nå frem tidligere, end hvis det først blev rekvireret f.eks. 30 min. inde i indsatsen.

Inden dette initiativ blev iværksat, var initiativet med hurtigere rekvirering af lad- og sværvogne (initiativ 5.2)

allerede sat i gang. Fra den 6/2 2019 blev rekvirering af sværvogne dog til en del af lastbilpakken, der derfor

efterfølgende bestod af sværvogn, feje-/sugemaskine og lastbil med grab, der blev rekvireret så snart, Trafik-

centret blev bekendt med, at en lastbil var involveret i uheldet.

Efter at initiativet havde kørt i ca. 5 måneder blev der i løbet af sommeren 2019 blødt op for behovet for

konsekvent at rekvirere alt materiel i ”pakken” ved alle meldinger om, at en lastbil var involveret i uheldet.

Erfaringerne viste nemlig, at der i mange tilfælde ikke var behov for fejemaskine eller lastbil med grab, hvis

lastbilen f.eks. ikke var væltet. Initiativet blev således ændret til, at materiellet ikke blev afsendt pr. automatik,

men at behovet for rekvirering fortsat skulle indgå som én af de første overvejelser hos både politiet og i

Trafikcentret, så det blev bestilt tidligt i forløbet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Figur 4. Fordeling af lastbilpakkens elementer, og om de blev bestilt og brugt.

Konklusion på evaluering

I langt de fleste uheld, hvor lastbiler er involveret, kan lastbilerne godt køre videre selv efterfølgende. Derfor

gav det ikke altid mening at rekvirere hele lastbilpakken ved uheld med lastbiler. Hvis lastbilen ikke kunne køre

videre selv, var det i mange tilfælde nok med en sværvogn til bugsering. Til gengæld ville det ved meldinger

om væltede lastbiler være mere sandsynligt, at der blev behov for at kunne trække på hele lastbilpakken, og

at alt materiel derfor rekvireres straks meldingen modtages (Figur 4).

Der er en mindre andel, der falder mellem de to situationer. Det kan være uheld, hvor en eller flere lastbiler

har påkørt autoværn eller påkørt hinanden og i den forbindelse har pådraget sig skader, der kræver feje-

/sugemaskine og/eller lastbil med grab.

Derfor handler det ikke kun om at have muligheden for at kunne rekvirere materiel hurtigt. Det handler også i

høj grad om uddannelse, samarbejde og dialog. Både Trafikcentret og politiet, og til dels redningsberedskabet,

skal tidligt i forløbet erkende hændelsens omfang og behovet for rekvirering af materiel. Jo tidligere erkendelse

og jo bedre dialog, desto mindre nødvendigt bliver det at rekvirere automatisk fra starten, hvor man så risikerer

at bestille for meget eller forkert. Dialogen mellem parterne er derfor essentiel for at lykkes godt med denne

type hændelser.

Økonomi

I pilotforsøget har Vejdirektoratet haft udgifter for ca. 65.000 kr.

Effekt

Effekten på fremkommeligheden er stor, når man er proaktiv omkring rekvirering af det rette materiel, så hvis

der kan findes metoder til at få denne læring implementeret nationalt, vil det have en gavnlig effekt på frem-

kommeligheden.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

5.2 Hurtig rekvirering af ladvogn og sværvogn

Ved melding om et uheld, der involverede køretøjer, som var placeret eller blev vurderet til at være placeret til

fare eller til gene i forhold til fremkommeligheden, rekvirerede Vejdirektoratets Trafikcenter pr. automatik straks

minimum en ladvogn (fejeblad) og/eller en sværvogn (større bjærgningskøretøj). Man afventede således ikke

først en rekvisition fra indsatslederen, når denne var nået frem til stedet. Ydelsen blev rekvireret, i medfør af

politiets og Vejdirektoratets fælles rammeaftale, samtidig med tavlevognen, som altid afsendes ved færdsels-

uheld på motorvej.

Forventningen var, at initiativet ville medføre en tidligere ankomst af ladvogn og/eller sværvogn til bortbugse-

ring af de forulykkede køretøjer og som følge heraf en hurtigere normalisering af trafikafviklingen.

Konklusion på evaluering

At rekvirere ladvogn eller sværvogn straks ved modtagelse af meldingen om et uheld har uden tvivl betydet,

at en del flere uheld er blevet ryddet hurtigere, og at motorvejen derved er genåbnet hurtigere til gavn for

fremkommeligheden. Politiet ved, at der er bjærgningskøretøjer på vej, og de oplever, at de blot skal vente

kort tid på dem. Initiativet har dog også betydet, at nogle ladvogne kører forgæves, idet der alligevel ikke er

behov for dem, når de kommer frem. Den præcise fordeling er ukendt, men to forskellige typer af evalueringer

tyder på, at vognene kommer i brug ved ca. 50 % af rekvireringerne. Mellem 25 % og 50 % af disse rekvire-

ringer er vurderet til at have gjort en forskel i forhold til at opnå hurtigere fremkommelighed. I de tilfælde, hvor

den hurtige rekvirering har gjort gavn, er der sparet i gennemsnit 10 minutter pr. hændelse. I forhold til antallet

af uheld på motorvejene giver det en høj effekt i sparet samfundsøkonomi.

Økonomi

Omkostningerne ved initiativet er høje for Vejdirektoratet, men effekten er også tydelig på vejene. Det er svært

at vurdere de eksakte omkostninger, da antallet af udkald kan variere meget. Initiativet er implementeret på

landsplan i 2019 og fortsætter inden for eksisterende bevilling i 2020.

Effekt

Effekten af hurtigere rekvirering af lad- og sværvogne ved uheld på motorveje vurderes at være høj både i

forhold til fremkommelighed (primært på de mest trafikerede strækninger og tidspunkter) og sikkerhed.

5.3 Banedanmarks

Hjælpevognsberedskab

Initiativet blev iværksat for at afprøve, om Banedanmarks

Hjælpevognsberedskabs ressourcer kan have effekt i

forhold til hurtigere bjærgning af lastbiler eller andre store

køretøjer involveret i uheld.

Banedanmarks Hjælpevognsberedskab råder over større

materiel (kraner m.v.), som kan indsættes – også på vej-

areal – til håndtering af større køretøjer ved uheld. Ved

Banedanmarks Hjælpevognsberedskab

indsatser afgår tillige en hjælpevognsleder, der kan

Helsingørmotorvejen 2019

vurdere evt. behov for indsættelse af yderligere materiel.

Konklusion på evalueringen

Det har været vurderingen, at Banedanmarks Hjælpevognsberedskab i særlige situationer kunne gøre en

forskel i forhold til hurtigere genopretning af fremkommeligheden pga. deres særlige udstyr og ekspertise. Men

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

da der i pilotforsøget ikke har været behov for indsættelse af Hjælpevognsberedskabet, har det ikke været

muligt at konkludere en effekt, herunder beregning af tidsbesparelse og evt. samfundsøkonomi.

Der er søgt regnet samfundsøkonomi på en anden hændelse, hvor hjælpevognsberedskabet har været indsat,

men da hændelsen kun kortvarigt skabte kø under indsatsen, har det heller ikke her været muligt at beregne

den samfundsøkonomiske omkostning (og dermed gevinsten af kortere spærretid) i forhold til den samlede

indsats.

Økonomi

Der har været udgifter til øvelser med bjærgning af lastbiler for Hjælpevognsberedskabets mandskab, men

ellers ingen udgifter under pilotforsøget, da Hjælpevognsberedskabet ikke har været aktiveret.

Effekt

Det har ikke været muligt at afprøve initiativet på Fynske Motorvej, hvorfor det ikke har været muligt at vurdere

effekten af initiativet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

6. Samarbejde

Samarbejdet i arbejdsgruppen med fælles fokus, erfarings-

opsamling og afprøvning af initiativer vurderes at være en

af de vigtigste årsager til, at håndteringen af uheld på

Fynske Motorvej fungerer så godt i dag. Hertil kommer

effekten af ildsjæle i organisationerne.

Forståelsen for hinandens arbejdsprocesser, muligheder og

udfordringer har været et gennemgående tema parterne

imellem i hele pilotforsøget. Dette har været en vigtig læring

på alle niveauer i organisationerne, fra mandskabet på

motorvejen, til vagtcentralerne, de administrative medarbej-

dere og på ledelsesniveau.

Samarbejde og dialog er en forudsætning for implemen-

tering af de fleste initiativer og vurderingen er, at dette vil

kræve et struktureret samarbejde både lokalt og nationalt.

6.1 Øget kendskab via medarbejderbesøg

Trafikcentret og politiets vagtcentral har en stor grænseflade til hinanden og dermed behov for løbende dialog

– både under indsats og generelt i dagligdagen. Indimellem opstår der frustrationer over at blive mødt med

manglende forståelse hos den anden part. I mange tilfælde bunder det i en uvidenhed om, hvilke andre op-

gaver den anden part skal løse, og som kan fjerne fokus fra den fælles opgave.

For at styrke samarbejdet mellem Trafikcentret og Fyns Politis vagtcentral har en mindre gruppe af medarbej-

dere fra Trafikcentret været på besøg i vagtcentralen hos Fyns Politi. Besøgene blev arrangeret over fire

fredage i oktober og november 2019, hvor 2-3 Trafikcentermedarbejdere sammen med et medlem af arbejds-

gruppen observerede arbejdet i vagtcentralen i Odense fra kl. 13-18. Formålet var bl.a. at se håndteringen af

uheld fra Fyns Politis side, samt at få et indblik i arbejdsgange og mængden og typen af andre opgaver.

Derudover var det intentionen, at Fyns Politis medarbejdere også skulle besøge Trafikcentret og observere

deres arbejde på en vagt, men det var ikke muligt at få planlagt dette inden pilotforsøgets afslutning.

Konklusion på evaluering

Besøgene har skabt værdi for de medarbejdere, der har fået mulighed for at deltage. Den ønskede forståelse

af den anden parts opgaver og hverdag synes opnået (primært fra Trafikcentrets side). Udfordringen er, at den

kun er blevet forankret hos de medarbejdere, der har deltaget. Forståelsen kan være svær at videreformidle

til andre, da en stor del af gevinsten ligger i dialogen mellem medarbejderne. Det vil således være gavnligt,

hvis der kan gennemføres flere besøg mellem samarbejdspartnerne generelt.

Den gensidige viden om hinandens udfordringer og begrænsninger har desuden gjort det nemmere at tale

sammen og hjælpe hinanden til en samlet mere effektiv indsats. Misforståelser er i højere grad undgået, hvilket

bør fremme indsatsen på vejen og en hurtigere genetablering af fremkommeligheden.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Økonomi

I pilotforsøget har Vejdirektoratet har haft udgifter for ca. 20.000 kr. til arbejdstimer og transport til besøg.

Effekt

En større gensidig forståelse for samarbejdspartnerens opgaver og udfordringer er basis for en bedre dialog i

forbindelse med hændelser på vejene, hvilket vurderes at have en stor effekt i forhold til en mere effektiv

hændelseshåndtering. Effekten vil formodentlig især komme til udtryk via fælles kompetenceudvikling og

uddannelse.

6.2 Droner

Et fælles situationsbillede mellem indsatsparterne er et vigtigt redskab til at effektivisere indsatsen ved uheld.

Her kan fælles adgang til billeder fra droner være et godt værktøj. Derfor blev der igangsat et initiativ, hvor det

blev muligt for Trafikcentret at få adgang til Fyns Politis og Trekantområdets Brandvæsens droner ”live”, når

dronerne blev brugt under en indsats. Når parterne har adgang til de samme billeder, er det med til at skabe

en fælles forståelse af, hvilke udfordringer der skal løses. Trafikcentret fik adgang til redningsberedskabets

droner i starten af februar 2019, mens adgang til Fyns Politis droner blev implementeret i starten af juni 2019.

Der har ikke været hændelser i forsøget, hvor Trafikcentret har haft ”live” adgang til drone-billeder. Til gengæld

har dronebilleder og -film haft stor værdi i det efterfølgende arbejde med evaluering og læring på tværs af

sektorerne. Ved evalueringer undervejs i forsøget har optagelser og billeder fra Fyns Politis droner været med

til at belyse problemstillinger, f.eks. i forbindelse med placeringen af indsatskøretøjerne, og dermed skabe

forståelse for evt. anvendelse af nye metoder.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Konklusion på evaluering

Det har ikke været muligt at konkludere på baggrund af konkrete eksempler. Dronerne regnes dog stadig for

at være en del af den samlede værktøjskasse til at skabe et fælles situationsbillede til brug for dialogen mellem

Trafikcentret, politiet og/eller redningsberedskabet omkring f.eks. rekvirering af ressourcer og afvikling af

trafikken.

Økonomi

Der har ikke været særlige udgifter ved initiativet.

Effekt

Det har ikke været mulig at påvise en effekt under selve indsatsen ved et uheld, men til efterfølgende læring

og dokumentation er dronerne et vigtigt værktøj til fælles forståelse.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

6.3 Fælles adgang til kamerabilleder

Et fælles situationsbillede er grundlæggende vigtigt under en indsats for at sikre, at de parter, der skal løse

indsatsen sammen, har et fælles billede af situationen. Dette er forsøgt imødekommet i pilotforsøget på flere

forskellige måder, f.eks. via fælles adgang til billeder fra droner (initiativ 6.2) eller ved direkte dialog mellem

Trafikcentret og indsatsledelsen på stedet (initiativ 6.4).

Det er dog vurderet, at der også i den indledende fase - under fremkørsel til stedet – vil være en gevinst ved,

at politiets og redningsberedskabets vagtcentraler kan følge med på kameraerne og således få et overblik

over situationen, som de kan videreformidle til de fremkørende styrker. Hermed er de bedre forberedt, når de

når frem, og kan handle mere effektivt, hvorved der i sidste ende kan spares tid.

Jo mere præcist parterne ved, hvor et uheld er sket og hvad der er sket, jo bedre forberedt vil de være i forhold

til, hvad der skal til for at yde den rette og mest effektive indsats. Det kan være i forhold til, hvilken kørselsvej

der er bedst eller hvilket materiel der skal til for at håndtere hændelsen hurtigst muligt.

Politiet har haft adgang til Trafikcentrets kameraer i en del år, mens der i pilotforsøget er blevet oprettet adgang

for Region Syddanmark, Beredskab Fyn og Trekantområdets Brandvæsen. Alle vagtcentralerne har således

mulighed for at følge en hændelse og have nogenlunde samme billede som indsatspersonalet – i de tilfælde,

hvor det har været muligt at se hændelsen på kamera.

Konklusion på evaluering

Den fælles adgang til kameraer er et vigtigt element i det samlede overblik for alle parter. Det er vurderet, at

der er et potentiale for at skabe hurtigere fremkommelighed ved uheld, da kameraerne både kan medvirke til

hurtigere fremkørsel for beredskaberne, samt give mulighed for en hurtigere vurdering af behovene for ind-

sættelse af yderligere ressourcer og materiel. Ligeledes kan indsatspartnerne vurdere behovet for deres

tilstedeværelse og i nogle tilfælde spare tid og ressourcer ved ikke at køre ud, fordi man på kameraet – og i

dialogen med hinanden – kan se, at det ikke længere er nødvendigt.

Før pilotforsøget har flere beredskaber i Hovedstadsområdet samt Region Hovedstaden haft adgang til Vej-

direktoratets kameraer. De har i den forbindelse udtrykt en stor tilfredshed med løsningen som en hjælp til

hændelseshåndtering og især stedfæstelse.

Der vurderes således at være en stor gevinst i en national udbredelse for de vagtcentraler, der ønsker ad-

gangen. En national udbredelse vil dog kræve en anden IT-infrastruktur i Vejdirektoratet, end der findes i dag,

og kan derfor vise sig at være ressourcekrævende.

Økonomi

Der har ikke været særlige udgifter i forbindelse med pilotforsøget.

Effekt

Effekten hentes især i de indledende faser af en hændelse, hvor adgangen til kameraer har en positiv effekt i

forhold til vurderingen af hændelsens omfang og parternes behov for ekstra ressourcer eller særlig kørevej.

6.4 Direkte dialog med ISL POLITI

I mange år har aftalen mellem politiet og Vejdirektoratet været, at Trafikcentret taler med politiets vagtcentral,

når der er behov for dialog med politiet om en konkret hændelse. Denne dialog fungerer godt, men der er også

situationer, hvor en mere direkte dialog med politiets indsatsleder er gavnlig for samarbejdet og håndteringen

af hændelsen. Oplysninger kan f.eks. misforstås eller gå tabt, hvis de skal igennem flere led. Skal der

rekvireres yderligere materiel, tales om kørevej for materiellet eller skal Trafikcentret opdateres på seneste

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

udvikling i trafikafviklingen, kan en direkte dialog med ISL POLITI begrænse risikoen for misforståelser eller

forsinkelser i kommunikationen.

Initiativet blev iværksat i starten af april 2019 og indebar, at Fyns Politi udstyrede deres indsatsledere med

dedikerede mobiltelefoner, som blev brugt til den direkte dialog med Trafikcentret f.eks. til oplysninger om den

bedste kørevej frem til et uheldssted. Modsat kunne Trafikcentret også ringe op, hvis der opstod tvivls-

spørgsmål omkring trafikafviklingen.

Der blev aftalt en ”rollefordeling”, som gik på, at Trafikcentret og ISL POLITI som udgangspunkt koordinerede

fremkørsel, materielrekvirering og trafikafvikling på stedet, mens Trafikcentret og politiets vagtcentral

koordinerede trafikinformation, eventuel pressehåndtering og omkørselsruter. Der har under forsøget været

fokus på, at ISL POLITI har sørget for løbende orientering af egen vagtcentral - f.eks. vedrørende rekvirering

af materiel - af hensyn til dokumentation og for at vagtcentralen kunne bibeholde sin koordinerende rolle.

Figur 5. Figuren viser, hvilke emner der er talt om, når Trafikcentret

og politiet har haft direkte kommunikation via mobiltelefon.

Konklusion på evaluering

Overordnet har initiativet vist sig at have stor værdi i den tid, det har kørt. Der er skabt en forståelse for den

samlede indsats og parternes fælles opgaveløsning ved at etablere en direkte kontakt mellem Trafikcentret og

politiets indsatsleder. ISL POLITI kunne f.eks. få afleveret sin bestilling af materiel direkte til den, der skulle

rekvirere (Figur 5). Dermed blev den tid, det tog at få materiellet frem, minimeret. Derudover kunne Trafik-

centret få den mest aktuelle information om, hvordan trafikken blev afviklet, hvor mange spor der var spærret,

samt om den forventede varighed. Alt sammen information, som videreformidles til trafikanterne som

trafikinformation fra Trafikcentret.

Løsningen med faste telefonnumre til ISL POLITI kan ikke indføres nationalt, da det vil være vanskeligt at

håndtere så mange forskellige telefonnumre. Derimod kunne initiativet omkring SINE-kommunikation (initiativ

6.6) være en metode til at understøtte denne direkte kommunikation. En mellemvej kunne også være at åbne

op for, at politiets indsatsleder har en direkte dialog via mobiltelefon med Trafikcentret, men at initiativet til

opkaldet ligger hos politiet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Det er fremført som et ønske fra politiet, at Trafikcentret kan dedikere én medarbejder til én sag, så ISL POLITI

taler med den samme person under hændelsen. Det vurderes at ville lette arbejdsgangen og bidrage til at

mindske misforståelser ved, at man ikke skal forklare det samme flere gange. Det har dog ikke været muligt

at teste dette i pilotforsøget.

Det er vigtigt, at politiets vagtcentral ikke bliver koblet af informations-flowet, så tilbagemelding fra ISL POLITI

samt den supplerende dialog mellem politiets vagtcentral og Trafikcentret er vigtigt at fastholde. Dette er lykke-

des rigtig godt i pilotforsøget på Fyn.

Økonomi

Der har været udgifter til indkøb af de to mobiltelefoner allokeret til formålet.

Effekt

Effekten af initiativet bestod i gevinsten ved, at Trafikcentret og ISL POLITI har kunnet tale sammen, hvilket

har skabt en direkte dialog mellem den koordinerende indsatsledelse på uheldsstedet og en af de udførende

parter – her Trafikcentret i forhold til f.eks. rekvirering af det rette materiel. Dialog om kørevej og trafikafvikling

har ligeledes vist sig at give en positiv effekt. Den direkte dialog har også medført en forbedret trafikinformation,

da Trafikcentret har fået viden om restriktioner og tidshorisonter direkte fra skadestedet.

6.5 Kommunikation og rekvirering via ISL BRAND, når

politiet ikke er på skadestedet

ISL BRAND kan rekvirere materiel direkte hos Trafikcentret, hvis ISL POLITI ikke er på skadestedet. Initiativet

skal sikre, at der er en aftalt procedure, der sikrer, at ISL BRAND ved, hvordan der kan rekvireres materiel og

øvrige nødvendige ressourcer, hvis politiet ikke er på skadesstedet. Det nødvendige materiel kan derefter

hurtigt fremsendes med henblik på en hurtigere genåbning af vejen for trafik.

Den aftalte procedure er, at redningsberedskabet kontakter Vejdirektoratets Trafikcenter direkte omkring

behovet for rekvirering af materiel. Trafikcentret orienterer politiets vagtcentral om eventuelle dispositioner.

Figur 6. Forklaring på kommunikationsveje mellem ISL BRAND, politiets vagtcentral og Trafikcentret.

ISL BRAND

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Konklusion på evaluering

Selvom der ikke i pilotforsøget på Fyn har været mange hændelser, hvor ISL BRAND har været alene på

skadestedet og derfor selv har haft behov for at rekvirere materiel, er dette ikke nødvendigvis det samme i

resten af landet. Tilstedeværelsen af politiet ved uheld på motorveje kan variere. Det er således relevant at

udbrede budskabet om, at ISL BRAND har mulighed for at ringe til Trafikcentret og drøfte fagspecifikke

spørgsmål eller rekvirere materiel ved uheld eller andre typer af hændelser (f.eks. forurening eller bil i brand),

hvor politiet ikke er til stede. National udbredelse tænkes at kunne ske via en revision af ”Vejledning for indsats

på motorveje”.

Økonomi

Der er ingen ekstra udgifter forbundet med initiativet.

Effekter

Baseret på det relativt lille datamateriale kan der ikke umiddelbart konkluderes en effekt af initiativet på Fynske

Motorvej. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at initiativet er vigtigt at udbrede nationalt.

6.6 Afprøvning af SINE-kommunikation

For at effektivisere kommunikationen mellem indsatsledelsen på et skadested og Vejdirektoratets Trafikcenter

har arbejdsgruppen under pilotforsøget arbejdet med konkrete løsninger til, hvorledes Vejdirektoratets tavle-

vogne og/eller Trafikcentret kunne kobles op på skadestedsættet på SINE-netværket. Dette skete bl.a. på

baggrund af mange evalueringer af større hændelser foretaget i perioden 2013-2018, hvor det blev efterspurgt,

at tavlevognene kunne kontaktes via SINE.

Vejdirektoratet ansøgte, inden arbejdsgruppen kom i gang, om en løsning, hvor tavlevognene blev koblet på

SINE-netværket og herigennem kunne kommunikere direkte med indsatsledelsen. Da arbejdsgruppen kom i

gang, blev den ansøgte løsning drøftet, og der blev fundet frem til en ny model. I den ville Trafikcentret kunne

kommunikere via SINE med både indsatsledelsen og tavlevognen, hvilket arbejdsgruppen vurderede ville

være mere hensigtsmæssig at afprøve. Denne model blev foreslået via en beredskabsfaglig indstilling fra Fyns

Politi.

Initiativet skulle muliggøre en smidigere kommunikation i første omgang omkring tavlevognenes placering og

opgaver, men også omkring rekvirering og fremsendelse af materiel, samt dialog omkring information til

trafikanterne (omkørselsruter og/eller anden relevant information). Denne kommunikation foregår i dag tele-

fonisk mellem Trafikcentret og politiets vagtcentral, der så først skal indhente informationer fra indsatslederen.

Konklusion på evaluering

En mere direkte og smidig kommunikation mellem myndighederne via SINE-radiosystemet som erstatning for

mange telefonopringninger antages at kunne medføre hurtigere rekvirering af materiel og hurtigere oprydning

ved uheld. Det har dog ikke i pilotforsøget været muligt at afprøve SINE-kommunikation mellem Vejdirektoratet

og indsatsledelsen (ISL POLITI) på et skadested.

Økonomi

Implementering af SINE-kommunikation i Trafikcentret vil være omkostningstungt for Vejdirektoratet. Alene

afprøvning af SINE-kommunikation med myndighederne på Fyn blev anslået til at koste ca. 800.000 kr. til

udstyr, IT-set-up, uddannelse mv. Efterfølgende udbredelse på landsplan er ikke estimeret. De øvrige myn-

digheders omkostninger er heller ikke estimeret.

Effekter

Effekten af mere direkte kommunikation antages at være høj, hvis der kan findes en model, der tilgodeser

myndighedernes forskellige behov.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Kompetencer

En hurtig og effektiv hændelseshåndtering kræver de rigtige

kompetencer på uheldsstedet. Det kan være dem, der ofte

løser lignende opgaver, eller dem, som ikke altid er der, men

som til gengæld besidder nødvendig specialviden i særlige

situationer.

Kompetencer kommer gennem erfaring, uddannelse og

dialog. Det kan være uddannelse i egen sektor eller ud-

dannelse på tværs. Efter pilotforsøget ses der f.eks. at være

et behov for at arbejde videre med uddannelse af indsats-

ledere i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og de kommu-

nale redningsberedskaber, samt uddannelse af ambulance-

reddere i samarbejde med regioner og politi.

7.1 Vejvagt

Initiativet indebar, at Vejdirektoratet kunne sende en ressource til skadestedet for at afprøve, om der kunne

ses en effekt i at have en ekstra kompetence inden for bjærgning og oprydning på stedet ved større og/eller

komplicerede uheld. Desuden at have en person på stedet til at assistere politiet i forbindelse med afvikling af

trafikken.

Evalueringer og drøftelser i arbejdsgruppen omkring pilotforsøget på Fyn pegede på, at det var vigtigt at have

fokus på oprydningsindsatsen og trafikafviklingen, samt på at få rekvireret eventuelt specialmateriel så tidligt

som muligt. Desuden at det var vigtigt med kompetencer inden for bjærgning og rydning for at effektivisere

indsatsen.

Vejvagten skulle således være Vejdirektoratets ressource på stedet i forbindelse med længerevarende og/eller

komplicerede hændelser på Fynske Motorvej. Vejvagten var i denne sammenhæng en entreprenør (Falck),

der arbejdede for Vejdirektoratet i samarbejde med indsatsledelsen. Vejvagten skulle typisk overtage dialogen

med Trafikcentret omkring rekvirering af materiel og information til trafikanterne på baggrund af aftaler med

indsatsledelsen.

Vejvagten var således en ekstra kompetence, der kunne inddrages til at assistere indsatsledelsen. Vejvagtens

tilstedeværelse ændrede ikke på principperne beskrevet i ”Retningslinjer for Indsatsledelse” (REFIL).

Konklusion på evaluering

Vejvagtens opgave var at have fokus på hurtig indsættelse af materiel i forhold til hurtig oprydning, samt effektiv

trafikafvikling i samarbejde med indsatsledelsen på stedet og Trafikcentret. Dette for at frigøre ressourcer hos

indsatsledelsen således, at de kunne fokusere på deres kerneopgaver. Dette skulle bidrage til at gøre

indsatsen mere effektiv med bedre trafikafvikling og en hurtigere genetablering af fremkommeligheden ved

større hændelser. Vejvagten er kun blevet afprøvet i én situation under pilotforsøget og dette ved en noget

atypisk hændelse, som strakte sig over flere dage.

Som supplement til evalueringen af den konkrete hændelse, er der udført analyser af hændelser (herunder

uheld) i perioden 1/5-2018 til 1/10-2019 for hele landet (i alt 186 hændelser). Ved hver hændelse er der

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

foretaget en beredskabsfaglig vurdering ud fra video-materiale bl.a. med en vurdering af, om vejvagten kunne

have gjort en forskel i situationen. Vurderingen var her, at indsættelse af en vejvagt kunne have gjort en forskel

ved 15 % af de analyserede hændelser.

Da en af Vejvagtens opgaver ville være at føre log over indsat materiel m.v. blev dette desuden set som en

vigtig dokumentation i forhold til muligheden for at kunne viderefakturere udgifter til oprydning m.v. hos

skadevolder eller dennes forsikringsselskab. Logbogen ville også kunne være et nyttigt værktøj i forbindelse

med evalueringer.

Økonomi

Der har været indledende omkostninger til uddannelse af korpset af vejvagter (6 personer), samt udgifter til

beklædning, skilte til biler m.v. Indsatsen ved den konkrete hændelse androg ca. 20.000 kr. En permanent

ordning (evt. på nationalt plan) med et beredskab, der kan stille inden for en time, forventes dog at være

betydeligt dyrere.

Effekter

Effekten er svær at vurdere på baggrund af kun én hændelse. I forbindelse med evalueringen af den konkrete

hændelse var der da også en blandet opfattelse af effekten af initiativet i forhold til fremkommeligheden.

Redningsberedskabet forestod bjærgningen af den væltede tankvogn og havde ikke behov for yderligere

assistance fra Vejvagten. Vejdirektoratets opfattelse var dog, at initiativet gav en god effekt i forhold til

inddragelse af Trafikcentret med deres mulighed for at trække på forskellige ressourcer og i forhold til infor-

mation til trafikanterne. Samarbejdet med indsatsledelsen foregik gnidningsløst og politiet ytrede tilfredshed

med at blive aflastet. Der var god billeddokumentation af indsatsen og skaderne på vej og vejudstyr.

Overordnet er vurderingen således, at der er et potentiale fremadrettet, men at der er behov for yderligere

afprøvning af initiativet.

7.2 ISL SUND kører til alle uheld, hvor der er afsendt

ambulance

Region Syddanmark har afprøvet et initiativ med at sende ISL SUND til alle uheld, hvor der også sendes

ambulance. I tilfælde af flere samtidige hændelser beslutter lægen dog fortsat, hvilke hændelser der prioriteres

læge til.

Ved det, at ISL SUND sammen med redderne foretager en hurtig og målrettet visitering af de tilskadekomne,

var vurderingen, at ambulancerne hurtigere ville kunne køre fra skadesstedet. Vurderingen var desuden, at

supplerende undersøgelser og afhøring ved politiet ofte ville kunne foregå på nærmeste rasteplads eller fra-

kørsel.

Initiativet viste sig dog svært at effektuere. Vurderingen var ofte, at afsendelse af ISL SUND til de konkrete

hændelser ikke var nødvendig eller ikke ville give den ekstra effekt. Initiativet blev derfor indstillet igen.

Konklusion på evaluering

Baggrunden for initiativet var, at tilstedeværelse af ISL SUND kunne have en positiv effekt på

fremkommeligheden, idet der hurtigere kunne træffe dispositioner i forhold til ambulanceindsatsen.

Vurderingen i flere konkrete tilfælde var dog, at den lægefaglige kompetence alligevel ikke var nødvendig. Der

blev således kun identificeret et begrænset behov for, at ISL SUND kører til samtlige uheld, hvor der er indsat

ambulance.

Udfordringen i forhold til fremkommeligheden er, at ambulancerne ved ankomst ikke får placeret sig hensigts-

mæssigt og efterfølgende kan være svære at flytte, mens behandling foregår. Hvis der kan være en positiv

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

dialog mellem ISL POLITI og ambulancerne på stedet, var vurderingen således, at tilstedeværelsen af ISL

SUND ikke vil være nødvendig i forhold til at kunne opnå hurtigere fremkommelighed.

Overordnet var vurderingen, at undervisning af og fokus hos ambulancepersonalet i forhold til forståelsen af

vigtigheden af hurtigt at forlade stedet for at trafikken kan genoptages, er et vigtigere værktøj end tilstede-

værelse af ISL SUND ved alle indsatser med ambulancer.

Økonomi

Der har ikke været væsentlige udgifter til initiativet i pilotforsøget

Effekten

Effekten vurderes til at være begrænset, da gevinsterne hentes bedre et andet sted i form af uddannelse.

7.3 ISL BRAND kører til alle uheld, hvor der er afsendt

ambulance

I forbindelse med arbejdet i pilotforsøget opstod der et generelt behov for at afdække, hvilke parter der kører

til hvilken type af hændelser. Her blev det bl.a. hurtigt tydeligt, at der var forskel på, hvilke hændelser de to

redningsberedskaber i pilotforsøget kørte til.

Hos Trekantområdets Brandvæsen sendte man temmelig konsekvent en udrykningssammensætning til alle

uheld på motorvejen bestående af en indsatsleder og to øvrige store køretøjer. Dette skete som et led i en

aftale, redningsberedskabet havde med Middelfart Kommune. Denne aftale er dog nu ophørt.

Beredskab Fyn disponerede køretøjer til de hændelser, der fandtes på redningsberedskabernes pick-liste

(f.eks. uheld med fastklemte, mindre/større forurening og bilbrand), men ikke nødvendigvis til alle uheld på

motorvejen. Dvs. at en vis mængde uheld i Beredskab Fyns område ikke inkluderede redningsberedskabet

som en del af indsatsen.

Arbejdsgruppens vurdering var, at redningsberedskabets tilstedeværelse kunne gøre en forskel for opryd-

ningstiden. Derfor blev det aftalt, at begge redningsberedskaber som led i pilotforsøget kørte med en indsats-

leder til alle uheld på motorvejen på det pick, der hedder FUH-AMB (færdselsuheld – ambulance), der normalt

kun indebærer, at ambulance og eventuelt politi afsendes. Formålet var at vurdere værdien af rednings-

beredskabets tilstedeværelse f.eks. i forhold til, at indsatslederen hurtigt ville kunne vurdere behovet for tilkald

af yderligere mandskab.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Konklusion på evaluering

Det har været svært at drage en entydig konklusion på initiativets effekt, da hændelsernes forskellige karakter

medførte, at det var vanskeligt at vurdere, om tilstedeværelsen af ISL BRAND gjorde en forskel.

I de tilfælde, hvor ISL BRAND rekvirerede yderligere ressourcer fra redningsberedskabet, så det f.eks. var

muligt at hjælpe med at få køretøjer ind i nødsporet, inden ladvognen kom frem, var der tid at spare – typisk

10-15 min. Redningsberedskabet blev dog ikke rekvireret alene for at flytte et køretøj. Der viste sig yderligere

en vis andel af hændelser, hvor ISL BRAND kom frem, men hvor der ikke var brug for yderligere indsats fra

redningsberedskabets side. F.eks. hvis køretøjerne allerede var kørt/flyttet ind i nødsporet eller ladvognen

allerede var på stedet.

Valget af picks, som de kommunale redningsberedskaber kører på til hændelser på motorvejen, følger af

beredskabslovgivningen samt de enkelte kommuners yderligere valg af serviceniveau ud fra en risikobaseret

dimensionering. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at definere en fast udrykningssammensætning ved uheld

på motorveje for alle landets redningsberedskaber.

Økonomi

Baseret på opgørelser fra redningsberedskaberne på Fyn er initiativet anslået til at koste ca. 30.000 kr. årligt

for det enkelte redningsberedskab.

Effekt

I forbindelse med analyser af uheld er det vurderet, at initiativet med at ISL BRAND kører til alle FUH-AMB på

motorvejen, i nogle tilfælde har betydet, at motorvejen er genåbnet 10 til 15 minutter tidligere.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Optimering af arbejdsgange

Elementerne i håndteringen af uheld er

ofte de samme og rutinen er vigtig i

forhold til at gøre indsatsen effektiv.

Men indimellem kan det være sundt at

udfordre ”plejer” og se på, om nogle af

elementerne i de faste rutiner kan juste-

res bare en lille smule for at opnå en

bedre effekt.

Ved disse initiativer er der set på for-

skellige dele af hændelseshåndtering-

en. Fra den første viden om, at der er

sket et uheld, til håndteringen af den bil,

der ikke selv kan køre fra stedet, samt

arbejdsgange derimellem.

8.1 Redningsberedskab kører udrykningskørsel til mindre

forurening

Redningsberedskaberne bliver nogle gange kaldt til forurening i forbindelse med uheld på motorvejen. Nogle

redningsberedskaber kører udrykningskørsel hertil. Andre redningsberedskaber kører ikke udrykningskørsel,

hvilket kan betyde, at de kommer langsommere frem, da de skal følge den almindelige trafik. I pilotforsøget

har det været testet, om der er tid at spare ved, at redningsberedskaberne kører udrykningskørsel til mindre

forureningsuheld på motorvej, idet udrykningskørsel giver mulighed for at fravige visse bestemmelser i

færdselsloven.

For at belyse det juridiske grundlag og handlerum har Beredskabsstyrelsen udarbejdet et notatudkast

(”Notat

om udrykningskørsel (forureningsuheld) (pilotforsøg på Fynske Motorvej)” af 10. januar 2019),

der ligger til

grund for valget af at teste nærværende initiativ.

Af notatet fremgår bl.a.:

For redningsberedskabet er der ikke fastsat centrale bestemmelser om udrykningskørsel. Center for Bered-

skabskommunikation har oplyst, at alle udkald til forureningsuheld som default er sat til ”kørsel 2”, dvs. uden

udrykningssignal.

Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at alle udkald af redningsberedskabet til akutte indsatsopgaver, her-

under forureningsuheld på motorveje, som default bør ske som ”kørsel 1”. Dette vurderes at være proportionalt

mellem hændelsens særlige karakter og anvendelse af udrykningskørsel. Det indgår også i vurderingen, at

der er tale om en opgave, som alarmcentralen vurderer er akut, idet opgaven ellers burde videregives til

en anden myndighed, f.eks. vejmyndigheden eller miljømyndigheden.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

På dette grundlag valgte arbejdsgruppen at teste, hvorvidt redningsberedskaberne ville komme hurtigere frem

til uheld med mindre forurening ved brug af udrykningskørsel og dermed også hurtigere kunne rydde op og

genåbne motorvejen.

Konklusion på evaluering

Det har ikke været muligt at konkludere på effekten af dette initiativ, da redningsberedskaberne kun få gange

har været kaldt direkte til håndtering af mindre forurening. Dette kan skyldes, at dette initiativ har kørt samtidig

med initiativet, hvor redningsberedskaberne generelt blev kaldt til flere typer af hændelser på motorvejen

(initiativ 7.3 ISL-BRAND kører til alle uheld med ambulance). Derfor var der ikke behov for at kalde dem

særskilt til oprydning af mindre forurening.

Økonomi

Der har ikke været udgifter forbundet med forsøget, hverken for redningsberedskaberne eller Vejdirektoratet.

Effekt

Det har ikke været muligt at måle effekten af initiativet i pilotforsøget. Det vurderes dog, at udrykningskørsel -

også til mindre forurening - vil sikre hurtigere ankomst til et skadested på en motorvej og dermed, at den akutte

fare hurtigere fjernes, at der ryddes hurtigere op, og at evt. lukkede veje hurtigere genåbnes.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

8.2 Håndtering af mindre forurening på motorvej

Ved uheld opstår der typisk spild af væsker fra de implicerede køretøjer. Der var fra redningsberedskabernes

side efterlyst en beskrivelse af, hvornår vejen – set med vejmyndighedens øjne – ville være sikker nok til, at

der kan åbnes for trafikken. Herunder også under hensyntagen til eventuelle skader på belægningen ved olie-

og dieselspild. Olie og diesel kan gradvist nedbryde asfalten ved længere tids påvirkning.

Da der ses en forskellig praksis blandt landets redningsberedskaber, hvor nogle beredskaber bruger en del tid

på indsatsen, inden der åbnes for trafikken. Initiativet skulle således afprøve en generel procedure for oprens-

ning af mindre forurening på motorvej med henblik på en hurtigere genåbning af vejen for trafik.

Den procedure, der blev arbejdet hen imod i pilotforsøget, gik ud på, at redningsberedskabet alene sørgede

for eventuel spuling af vejbanen samt på-strøning af absorberingsmiddel, hvorefter der ville kunne åbnes for

trafikken. Der skulle dog foretages en vurdering af, om der efterfølgende skulle fejes, så der ikke lå større

mængder absorberingsmiddelet tilbage af hensyn til trafiksikkerheden. Da der er mange faktorer, der spiller

ind i beslutningen om en sådan procedure – både vejfagligt og sikkerhedsmæssigt – var det ikke muligt at

opnå dette under pilotforsøget. Det har derfor ikke været muligt at afprøve initiativet i pilotforsøget.

Konklusion på evaluering

Initiativet forventedes at kunne spare tid ved, at der blev udarbejdet retningslinjer, der angav et minimumskrav

til oprydning efter olie- eller dieselspild således, at redningsberedskaberne eller beredskabsentreprenøren kun

skulle gøre det allermest nødvendige, inden vejen kunne åbnes for trafikken.

Eventuelle retningslinjer vil kunne udbredes via en revision af ”Vejledning for indsats på motorveje”.

Økonomi

Initiativet indebærer primært timer i Vejdirektoratet samt udgifter til eventuelle forsøg.

Effekt

Den tidsmæssige besparelse vil afhænge af den løsning, der findes frem til, samt i hvor høj grad den afviger

fra redningsberedskabernes nuværende praksis, som vurderes at være ret forskellig hen over landet.

8.3 Håndtering af biler i uheld

Initiativet indebar, at køretøjer der holdt i kørespor efter et uheld hurtigst muligt flyttes til nødsporet, hvorfra de

kan fjernes på senere tidspunkt.

Initiativet skulle medvirke til, at der hurtigere kan genoptages normal trafikafvikling ved, at køretøjerne hurtigst

muligt flyttes væk fra kørebanen. Desuden at der hurtigere kan frigives indsatsressourcer fra uheldsstedet til

andre opgaver ved, at politi og redningsberedskabet ikke skal afvente ladvognens ankomst, når køretøjerne

er flyttet til nødsporet.

Konklusion på evalueringen

Initiativet vurderes at have en god effekt, når det kan praktiseres (nogle biler kan være så skadede, at de ikke

kan flyttes). I fire analyserede cases (fordelt på hele landet) er vurderingen, at den tidsmæssige besparelse i

gennemsnit er på knap 15 minutter pr. hændelse. Afhængig af sted, retning og tid på dagen kan det give en

relativ stor samfundsøkonomisk effekt. I de analyserede cases vurderes tidsbesparelsen at give en samfunds-

økonomisk gevinst på mellem 30.000 og 500.000 kr.

I initiativet var det desuden aftalt, at det kun var ladvogn og evt. tavlevogn, der skulle blive i forbindelse med

fjernelse af køretøjerne, når køresporene først var frie. Øvrige indsatskøretøjer kunne forlade stedet, hvilket

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

ville betyde et mindre antal køretøjer med udrykningsblink omkring uheldsstedet. Vurderingen var, at det ville

have en positiv effekt på trafikafviklingen, da det er en grundlæggende opfattelse, at beredskabskøretøjer også

giver anledning til kigge-kø.

I forbindelse med drøftelser af initiativet i arbejdsgruppen fremkom endvidere input til fremtidig ”best practice”

for, hvordan køretøjerne kan flyttes til nødspor, inden ladvognens ankomst. F.eks. ved at alarmcentralerne gør

mere for at vejlede trafikanterne til selv at flytte deres køretøjer til nødspor, hvis det er muligt, at første patrulje

flytter køretøjet eller at redningsberedskabet bruger eget materiel til en flytning af det havarerede køretøj.

Udbredelse af initiativet kan ske uden direkte udgifter til f.eks. særligt materiel, men det kræver, at myndig-

hederne er enige i, at det er en opgave, de kan/vil påtage sig. Initiativet kan evt. udbredes som ”best practice”

via en revision af ”Vejledning for indsats på motorveje”.

Økonomi

Der har ikke været muligt at opgøre udgifter forbundet med forsøget for hverken redningsberedskaberne eller

Vejdirektoratet.

Effekt

Hvis det er muligt hurtigt at flytte bilerne ind i nødsporet, har det en stor betydning for hvor hurtigt fremkomme-

ligheden kan genoprettes – vurderet op til 15 minutter. Effekten af initiativet vurderes derfor at være meget

stor.

8.4 Politiets fredagspatrulje

Initiativet var igangsat af Fyns Politi og indebar, at Fyns Politi så vidt muligt oprettede en vagt bestående af to

”uniformerede” køretøjer (bil eller motorcykel), der foretog patruljering på den vestlige del af Fynske Motorvej

fredag eftermiddag.

Patruljernes opgave var at køre på synlig færdselspatruljering på Vestfyn fredage i tidsrummet omkring kl. 13–

17, primært mellem Årup og Middelfart. Patruljerne kunne også forestå færdselskontroller på de omkring-

liggende veje, men skulle prioritere disse indsatser på en måde, så de hurtigt kunne komme på motorvejen i

tilfælde af færdselsuheld. I forbindelse med færdselsuheld på motorvejen var det patruljens opgave hurtigst

muligt at køre frem til uheldsstedet og medvirke til at sikre dette. Desuden at assistere den indsatte bered-

skabspatrulje og evt. indsatsledelse på stedet, så generne for den øvrige trafik kunne reduceres mest muligt.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Baggrunden for valg af tidsrum fredag eftermiddag var baseret på Vejdirektoratets Trafikcenters registreringer

af uheld på Fynske Motorvej fra 2016 og frem.

Figur 7. Oversigt over den tidsmæssige fordeling af uheld på Fyn. Den mørkegule farve er højeste koncentration og

antallet i time-intervallerne indikerer, at fredag eftermiddag er særlig udsat for uheld mellem 13 og 17. Data fra Vej-

direktoratets Trafikcenter.

Konklusion på evalueringen

Der var ikke noget der tydede på, at initiativet mærkbart bidrog til hurtigere og bedre hændelseshåndtering på

Vestfyn om fredagen. Der har dog været nogle situationer, hvor patruljen har opdaget et mindre uheld og har

hjulpet bilister af motorvejen, og det har uden tvivl betydet en forbedring i fremkommeligheden. Også selvom

det har været små uheld, der ellers muligvis ikke ville være blevet registreret.

De fleste fredage har indsatserne mest været af politimæssig karakter. Det kan være svært at vide, om til-

stedeværelsen af en patruljevogn synligt ved eller på motorvejen har haft en præventiv effekt, og det vides

heller ikke med sikkerhed, hvor ofte patruljerne har været synlige for trafikanterne. Antallet af hændelser for

strækningen Aarup til Middelfart er faldet mellem 2018 og 2019, men ikke mere end det er faldet på hele Fyn.

Der er store problemer med trafikken på Vestfyn og fremkommeligheden er dårlig, så snart der sker hændelser.

Men løsningen på en bedre fremkommelighed skal nok findes i andre initiativer.

Derudover er erfaringen fra initiativet, at det giver god mening, at Vejdirektoratet stiller sine data om hvor og

hvornår der er hændelser til rådighed for politiet, herunder hvor der er ”hotspots” (hvor uheldene sker), og

prognoser for trafikken ved ferier og helligdage. Fyns Politi vil fremadrettet tænke fredagspatruljen ind i plan-

lægningen, da den vurderes at have haft forebyggende effekt.

Økonomi

Politiet har allokeret ressourcer specifikt til Vestfyn. De ville ellers være brugt til andre formål.

Effekt

Politiets tilstedeværelse har muligvis haft en præventiv effekt, men i forhold til en aktiv indsats i forbindelse

med uheld er vurderingen, at effekten har været begrænset.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

8.5 Optimering af alarmeringsfasen

Både Fyns Politi og Trafikcentret havde ved pilotforsøgets start oplevet, at de ikke altid – eller først meget sent

– modtog meldinger om uheld. Indmeldingen af en hændelse til Trafikcentret kan komme fra mange kilder,

bl.a. 112-alarmcentralerne, politiet, P4-Trafik, Trafikcentret selv (via kameraobservationer) eller fra trafikan-

terne selv. Hvis indmeldingen kommer fra andre end 112-alarmcentralen eller politiet, har det vist sig, at ind-

meldingen ikke altid også er registreret hos alarmcentralen og politiet. Dette kan forsinke udrykningen unødigt.

Figur 8 viser, baseret på analyser af 186 uheld, hvilke kilder Vejdirektoratets Trafikcenter får meldinger om

uheld fra. Som det fremgår, fik Trafikcentret kun i ca. halvdelen af tilfældene den første indmelding om uheldet

fra 112.

Fordeling af Trafikcentrets indmeldingskilder

3% (6)

13% (24)

AC 1-1-2

6% (11)

51% (94)

20% (37)

Politiet

DR Trafik

TC kø/kamera

TC fra trafikant

(14)

Anden indmelding

Figur 8. Fordeling af trafikcentrets indmeldingskilder vist i % og i parentes, antallet af observationer.

Analysen viste desuden, at ca. 80 % af alarmeringerne skete mellem 1 og 9 minutter efter uheldet. I blandt de

sidste 20 % kunne ses nogle alarmer, der først er indkommet mere end 15 minutter efter, at uheldet er sket.

Der er derfor vurderet, at der er potentiale i at optimere alarmeringsfasen og at sikre alarmering af de relevante

myndigheder hurtigere, så de hurtigere kan være fremme og håndtere uheldene.

Derfor blev der igangsat et initiativ i pilotforsøget, hvor Trafikcentret, hvis de fik kendskab til et uheld via andre

kanaler end 112-alarmcentralen eller politiet, straks skulle kontakte først alarmcentralen og efterfølgende Fyns

Politi (Figur 9). Ligeledes skulle Fyns Politi ringe til Trafikcentret, hvis de af andre kanaler end via 112-

alarmcentralen eller Trafikcentret blev bekendt med et uheld.

Forventningen var, at initiativet ville medføre, at de rette ressourcer ville være tidligere fremme og som følge

heraf, at trafikken hurtigere kunne normaliseres ved uheld.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Figur 9. Kommunikationsveje i alarmeringsfasen ved meldinger om uheld til

Trafikcentret fra andre kilder end 112-alarmcentralen eller Fyns politi.

Konklusion på evaluering

Overordnet set er det arbejdsgruppens vurdering, at initiativet har haft en positiv effekt. Erfaringen fra forsøget

var, at der blev taget godt imod opkaldene fra Trafikcentret, både ved alarmcentralerne og hos politiet.

Vurderingen var desuden, at det har været gavnligt for hændelseshåndteringen, når der er sket hurtig

underretning af 112 alarmcentralen og Fyns Politi. Ligeledes at Fyns Politi har underrettet 112 alarmcentralen

og Trafikcentret, når de er blevet bekendt med uheld gennem andre kanaler.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at initiativet har haft en positiv effekt på alarmeringsfasen i nogle tilfælde.

Trafikcentret har oplevet, at en proaktiv indsats i forhold til rekvirering af ressourcer, samt orientering af de

rette parter, i nogle tilfælde har forkortet tiden for, hvornår de rette ressourcer var fremme ved uheldet.

Økonomi

Der er ingen omkostninger ved forsøget.

Effekt

Effekten af initiativet vurderes at være høj, da der kan spares værdifulde minutter i alarmeringsfasen. En fortsat

opmærksomhed på at sikre alle informationer i datakæden fra 112 (alarmcentralerne) til beredskabsaktørerne,

kan ydermere medvirke til at alarmeringstiden minimeres.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

9. Øvrige initiativer

I pilotforsøget er der fremkommet flere læringspunkter, som

ikke har kunne favnes i et lokalt pilotforsøg, men som

arbejdsgruppen alligevel mener, at der med fordel kan

arbejdes videre med. Læringspunkterne er blevet drøftet i

arbejdsgruppen for at sætte ord på udfordringerne og mulige

løsninger. Derudover har andre parter, såsom Rigspolitiet og

112 alarmcentralerne, bidraget.

Der har således ikke været tale om direkte afprøvning af

initiativerne, men disse er blevet foldet ud i arbejdsgruppen

med henblik på videre arbejde i andet regi uden for pilot-

forsøget.

Derudover er der generelt konstateret et potentiale i flere og

bedre fælles data mellem myndighederne til brug ved ana-

lyser, der kan bidrage til identificering af udfordringer og

muligheder for bedre hændelseshåndtering.

9.1 Fremkørselsstrategi

Emnet fremkørsel for udrykningskøretøjer til uheld på motorveje har været løftet af arbejdsgruppen og derefter

drøftet i styregruppen. En ensartet fremkørselsmetode vurderes at være vigtig både for de indsatte bered-

skaber, men også af hensyn til trafikanterne.

Det er vanskeligt at definere et ensartet fremkørselsprincip blandt andet på grund af forskellige forhold på

motorvejene rundt om i landet. Det er derfor også vanskeligt at melde ensartede retningslinjer ud til trafikan-

terne om, hvordan de skal forholde sig ved udrykningskøretøjers fremkørsel. Emnet har været drøftet i styre-

gruppen, ligesom Fyns Politi og Rigspolitiet efterfølgende har arbejdet videre med forskellige muligheder.

En national fremkørselsstrategi/-metodik bør indarbejdes i ”Retningslinjer for indsatsledelse” og i ”Vejledning

for indsats på motorveje”. Principperne kan desuden meldes ud til trafikanterne på motorvejen f.eks. via

radioen, så de ved, hvordan de skal forholde sig ved møde med udrykningskøretøjer på motorvejen.

På Fyn har man i en årrække haft en lokal fælles aftale mellem beredskabsaktørerne om fremkørsel i nød-

sporet. I forbindelse med pilotforsøget, og det igangværende anlægsprojekt på Fynske Motorvej, er det nu

aftalt at ændre praksis til at afspejle den metode, man oftest ser i udlandet. Metoden anbefales desuden som

oplæg til en national retningslinje om fremkørsel med udrykning.

Metoden anvendes primært ved stoppet eller meget tæt trafik / langsom kø-kørsel

på motorveje. Bilisterne i 1. vognbane (fra højre) trækker så langt til højre som

muligt og bilisterne i 2. vognbane så langt til venstre som muligt, hvorved der dannes

en fremkørselsvej mellem bilrækkerne. Ved tre eller flere vognbaner etableres frem-

kørselsvejen så langt til venstre som muligt, dvs. mellem 2. og 3. eller 3. og 4. vogn-

bane.

Konklusion på evalueringen

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Status er, at der på Fyn er besluttet og implementeret en ny fremkørselsmetode lokalt, men der er endnu ikke

taget stilling til en fælles national metode. Der planlægges dog en fælles informationsindsats mellem Rigs-

politiet og Vejdirektorat, når en ny national metode for fremkørsel med udrykningskøretøjer implemente-

res. Fyns Politi og Rigspolitiet arbejder videre med dette.

Det er for tidligt at vurdere effekten af en ny fremkørselsmetode under udrykning på motorvejen nationalt, men

det antages at ville have en god effekt på både sikkerhed og fremkommelighed, at der køres frem med

udrykning efter en ensartet metode på motorvejsnettet. Det er dog væsentligt, at metoden er godt forankret

hos myndighederne, og at trafikanterne kender metoden og ved, hvordan de skal forholde sig.

Økonomi

Der vil være udgifter i form af timer til implementering hos myndighederne og omkostninger til en trafikantrettet

kampagne.

Effekt

Der foreligger ingen kvantitative data for effekten på Fyn endnu, der kan underbygge en forbedret frem-

kommelighed og/eller sikkerhed. Dog peger politiets erfaringer indtil videre på, at den ensartede fremkørsels-

metode fungerer godt.

9.2 Alarmering

I forbindelse med pilotforsøget på Fynske Motorvej er arbejdsgruppen blevet opmærksom på forskellige dele

af alarmeringsprocessen, der måske kan optimeres for hurtigere at kunne alarmere de rette myndigheder og

få de rette ressourcer sendt til uheld på motorvejen og dermed hurtigere få ryddet vejen.

Konkret er der iværksat et initiativ om optimering af alarmeringsfasen (initiativ 8.5), hvor Trafikcentret straks

kontakter 112-alarmcentralen og Fyns Politi, hvis de får kendskab til et uheld via andre kilder (f.eks. fra P4

trafik eller via kamera).

Arbejdsgruppen har drøftet resultater af en analyse, Vejdirektoratet har gennemført af alarmering ved uheld

på motorvejene i forbindelse med pilotforsøget. Derudover har arbejdsgruppen selv evalueret en række uheld

og haft en række drøftelser og observationer særligt i forhold til alarmering. Evalueringerne har bl.a. vist, at

redningsberedskabet i nogle tilfælde slet ikke er blevet kaldt, selv ved meget store uheld, eller først er blevet

kaldt relativt sent i forløbet.

Der er derfor i arbejdsgruppen yderligere identificeret en række tiltag med potentiale for at optimere proces-

serne ved alarmering og en bedre disponering af de første ressourcer. Arbejdsgruppens vurdering er, at der

skal arbejdes videre med disse tiltag uden for pilotforsøget, da der er tale om tiltag, der skal behandles på

nationalt plan.

Konklusion på evaluering

Arbejdsgruppen har fundet frem til nedenstående emner, som arbejdsgruppen vurderer, at der kan arbejdes

videre med på nationalt plan med henblik på at optimere alarmeringsfasen.

Indmelding af uheld på motorveje

•

Uheld i kørespor på motorvej skal altid meldes ind til 112-alarmcentralen.

I forbindelse med gennemgang af forskellige cases har arbejdsgruppen drøftet muligheden for, at den

manglende indmelding til 112-alarmcentralen kan skyldes, at der er tale om mindre uheld uden

umiddelbar personskade, således at trafikanterne ikke vurderer et behov for at ringe 112. Det er dog

arbejdsgruppens vurdering, at uheld eller havari med køretøjer i kørespor på en motorvej altid er en

farlig hændelse, både for de tilkørende trafikanter og for trafikanterne, der holder stille i køresporene.

Der bør derfor altid ske en alarmering til 112, så der kan sendes de relevante ressourcer til stedet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

•

Gennemførsel af kampagne.

På baggrund af ovenstående vil arbejdsgruppen foreslå, at der gennemføres en kampagne for at gøre

trafikanterne opmærksomme på, at de altid skal ringe 112 ved uheld eller havari i kørespor på en

motorvej.

Hurtigt udkald af rette ressourcer

•

Udkald af redningsberedskaberne fra start eller hurtigt derefter ved særligt komplicerede uheld på

motorvejen.

Evalueringer i pilotforsøget har vist, at redningsberedskabet i nogle tilfælde burde have været kaldt til

uheld på motorvejen fra start eller hurtigt i forløbet. Et forsøg under pilotforsøget, hvor

redningsberedskaberne også kørte til meldingen ’FUH-AMB’ (mindre uheld med behov for ambulance),

viste dog, at hvis dette skal praktiseres, kræver det, at redningsberedskabet ikke bliver sendt, hvis

Regionens vagtcentral (AMK) ved deres visitering vælger ikke at sende en ambulance afsted alligevel.

•

Mulighed for et særligt ”motorvejs-pick”.

Evalueringer i pilotforsøget har vist, at de rette kompetencer ikke altid bliver kaldt fra starten til uheld på

motorvejen. Særligt redningsberedskabet oplever, at de ofte bliver tilkaldt forholdsvist sent, hvis der ikke

er tale om fastklemte i bilerne. I disse scenarier bliver redningsberedskabet ofte først tilkaldt, når der i

løbet af indsatsen f.eks. konstateres olie- eller dieselspild i forbindelse med uheldet. Dette forsinker

oprydningen på stedet og forsinker dermed åbningen af motorvejen. Gennemgangen af udvalgte cases

fra forsøgsperioden peger på, at når der er tale om egentlige uheld på motorvejen, altså en eller flere

biler med høj hastighed er kørt galt, oftest vil være opgaver til alle tre sektorer. Det bør således

overvejes, om der fremadrettet, på landsplan, skal oprettes en særlig udkaldskode (Pick) ved 112 alarm-

centralerne vedrørende ”uheld på motorvej”, hvor alle sektorer fra starten indgår i udryknings-

sammensætningen. Implementering af ovenstående må forventes at medføre øgede omkostninger for

redningsberedskaberne. De økonomiske konsekvenser, herunder en opvejning af samfundsøkonomi

kontra øgede udgifter til redningsberedskaberne, bør belyses yderligere, end det har været muligt i

forsøgsperioden.

Dialog med trafikanterne ved indmelding af uheld

•

Optimering af første udkald ved at 112 alarmcentralen stiller flere hjælpespørgsmål.

En mulighed for at indkredse det aktuelle behov for assistance kan være, at 112 hurtigt stiller indmelder

en række afklarende hjælpespørgsmål (f.eks. ”er der skader på…”, ”er der spild på vejbanen…” mv.),

som kriterier for udkald af f.eks. redningsberedskabet. Det er vigtigt i forhold til at få rekvireret de

nødvendige ressourcer fra start. Der må dog ikke stilles for mange spørgsmål ved første opkald, da det

vil forsinke alarmeringen til sundhedsberedskabet og hermed eventuel afsendelse af ambulance. Ved

mindre alvorlige uheld kan 112 alarmcentralen opfordres til at stille øvrige opklarende spørgsmål, som

kan være medvirkende til at afgøre behovet for rekvirering af de rette ressourcer. F.eks. spørgsmål om,

hvorvidt trafikantens bil kan køre videre, om trafikanten holder i kørespor eller nødspor og om de selv

kan flytte bilen ind i nødsporet og gerne konkret vejledning hertil.

9.3 Revideret ”Vejledning for indsats på motorveje”

Det er arbejdsgruppens forslag, at den tværfaglige ”Vejledning for indsats på motorveje” (’Vejledningen’)

opdateres med relevante læringspunkter fra pilotforsøget. Dette for at fastholde og udbrede læringspunkterne.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Under pilotforsøget er der udarbejdet en liste over læringspunkter, det vil være relevant at huske i forbindelse

med en revision af ’Vejledningen’. Der er desuden opstillet forslag til, hvordan disse kan indarbejdes således,

at anbefalingerne kan overdrages til en ny arbejdsgruppe (national), der senere skal arbejde med en revision.

En revision af ’Vejledningen’ foreslås således at ske i en særskilt (national) arbejdsgruppe med deltagelse af

Vejdirektoratet, politi, redningsberedskaber, det præhospitale sundhedsberedskab og Beredskabsstyrelsen.

En revision bør iværksættes hurtigst muligt.

Konklusion på evaluering

En revision af ’Vejledningen’ vurderes at være faglig nødvendig og bør ske hurtigst muligt. En revision kan

være medvirkende til at få udbredt nye metoder og øvrige læringspunkter bredt hos beredskabsaktørerne og

kan f.eks. indgå som fælles uddannelsesmateriale. En revision bør ske i en national arbejdsgruppe. Arbejds-

gruppen fra pilotforsøget på Fyn vil dog aflevere deres bidrag til en kommende revision.

Ved en revision bør én af parterne tage formandsposten og sikre fremdriften i arbejdet. Arbejdsgruppen under

pilotforsøget på Fyn har i den forbindelse peget på Vejdirektoratet, som tidligere har siddet for bordenden ved

udarbejdelsen af den nuværende udgave af ’Vejledningen’.

Økonomi

Der har i arbejdet under pilotforsøget på Fyn været udgifter til konsulentbistand til opsamling af lærings-

punkterne, herunder udarbejdelse af forslag til, hvorledes læringspunkterne kunne indarbejdes i ’Vejledning-

en’. Et videre arbejde med en egentlig revision af ’Vejledningen’ vil, ud over udgifter til konsulent, kræve timer

hos alle aktører, dog særligt i Vejdirektoratet, i fald Vejdirektoratet påtager sig den ledende funktion i dette

arbejde.

Effekt

Der vurderes generelt en god effekt af initiativet, alene i form af arbejdet i arbejdsgruppen under pilotforsøget

på Fyn, hvor myndighederne lokalt er nået til enighed om en række læringspunkter. Det vurderes, at der vil

være en god effekt i at udbrede disse læringspunkter nationalt i en revideret version af ”Vejledning for indsats

på motorveje”. Materialet er samlet og klar til at der kan arbejdes videre med det i en ny national arbejdsgruppe

i forbindelse med en senere og mere generel revision af vejledningen.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Evaluering af pilotprojekt på fynske motorveje

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk