Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 273
Offentligt
2160965_0001.png
NOAHs Klimahandlingsplaner
Handlingsplan for transportsektoren
NOAH Friends of the Earth Denmark, Marts 2020
2


1
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Henvendelse af 9/3-20 vedrørende klimahandlingsplan for transportsektoren, fra NOAH
2160965_0002.png
Hovedprincipper for en transporthandlingsplan for Danmark
Transporthandlingsplanens overordnede mål er at sikre, at sektoren holder sig inden
for klimalovens samlede CO
2
-budget. Dette skal ske ved at
nedsætte
transport-
forbruget og
flytte transporten
fra individuelle til kollektive transportmidler.
Samtidig skal der fastlægges en plan for omlægning af transportsystemet til
drivmidler, som kan indpasses i et vedvarende energiforsyningssystem.
De væsentligste transportpolitiske tiltag og virkemidler:
Transportarbejdet skal reduceres
Lands-, regional- og byplanlægning
Kommuneplaner bør understøtte en byfortætning, der ikke lukker byernes grønne
åndehuller
.
Der skal stilles krav til kommunerne om, at de sikrer offentlig transport
inden for en vis minimumsafstand fra tæt bebyggelse, så bydele ikke fremover kan
planlægges, så folk kun kan bo der, hvis de har bil.
Stop for nye motorveje og udvidelse af eksisterende
Konkret bør alle planer om udvidelse af motorvejsnettet skrinlægges inkl. Den tredje
Limfjordsforbindelse, en Kattegatbro og en havnetunnel i København.
Stop for udvidelser af lufthavne
Det bør helt udelukkes at lade lufthavne foretage udvidelser i en klimanødsituation.
Indenlandsk flytrafik skal helt afskaffes inden 2030.
Elektrificer togdriften og anlæg flere letbaner i de større byer
Der skal laves en langsigtet investeringsplan for forbedring af det eksisterende
jernbanenet, elektrificering af jernbanenettet, forbedret godstransport med
godsterminaler i byer og havne, letbaner i større byer med en god fladedækning og
forbedret bustrafik bl.a. med telebusser i yderområder.
Nedklassificering af veje
Nedklassificering af veje fra trafikveje til ensrettede fordelingsveje, sivegader og
gågader og samtidig udvidelse af cykelstinettet - inkl. supercykelstier - vil gøre det
mere attraktivt at bruge cykel og gang over kortere afstande.
Samtidig kan biltrafikken i byerne hæmmes yderligere ved at indskrænke den del af
vejbanen, der er reserveret bilister, og til gengæld skabe plads til busser, letbaner og
cykelstier.
2
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Henvendelse af 9/3-20 vedrørende klimahandlingsplan for transportsektoren, fra NOAH
2160965_0003.png
Økonomiske virkemidler
Omkring 40 procent af alle husstande i Danmark har ikke bil. Trafikplanlægningen
skal ikke fortsat forfordele denne store gruppe ved at begunstige privatbilismen.
Derfor skal den kollektive transport gøres mere attraktiv gennem billiggørelse og
højnelse af kvaliteten.
Trængslen i de største byer nedsættes ved hjælp af trængselsafgifter og restriktiv
parkeringspolitik
Det gælder ikke mindst i de større byer, som i dag belastes af biltrafik fra byernes
opland. Trængslen i byerne bør modvirkes gennem afgifter og restriktiv
parkeringspolitik.
Befordringsfradraget aftrappes over 7 år
Særlige ordninger kan iværksættes i tyndt befolkede dele af landet.
Registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler forhøjes
– med progression i forhold til CO2-udledning beregnet over bilens livscyklus (LCA).
Den gennemsnitlige registreringsafgift pr. bil er nedsat med mere end 50 procent
siden 2006.
Brændstofafgiften skal forhøjes
Benzin- og dieselafgiften forhøjes hvert år frem til 2030.
Læg betydelige afgifter på flyrejser og flybrændstof
Afgiften på flybrændstof skal mindst være dobbelt så stor som afgiften på benzin og
diesel til biler på grund af den større klimapåvirkning og stigende i samme takt som
afgiften på brændstof.
Taksterne i den kollektive trafik skal nedsættes væsentligt
Den kollektive transport er siden 1980 blevet relativt meget dyrere end den private
biltransport. Taksterne skal indrettes, så det bliver mere attraktivt at vælge den
kollektive transport frem for privat biltransport.
Hvis prisen på benzin havde fulgt med prisen på busbilletter siden 1980, ville den i
dag koste omkring 40 kr. pr. liter.
Tilgængelighed prioriteres højere end mobilitet
Hensynet til ligelig tilgængelighed for alle borgere sikres ved at værdisætte alle
trafikanters tid ens, dvs. at man ophører med at anvende de hidtidige
samfundsøkonomiske beregninger af ‘velfærdstab'.
3
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Henvendelse af 9/3-20 vedrørende klimahandlingsplan for transportsektoren, fra NOAH
2160965_0004.png
Fremkommelighed og andre vilkår for kollektive trafikanter, cyklister og gående skal
forbedres
Kollektiv trafik: bedre køreplaner også i weekender og aftentimer, bedre
koordinering mellem tog og bus; bedre komfort for de rejsende ved stoppesteder og
på stationer, hvis service skal drives af det offentlige og ikke af (multinationale)
butikskæder.
Cyklistforhold
Der skal skabes flere og sikrere cykelstier - både i og uden for de store byer.
Gående
Flere fodgængerovergange og bedre tid til at krydse vejene i lyskryds. Flere arealer i
byerne skal reserveres gående og flere gader gøres til sivegader.
Muligheden for at nå offentlige kontorer og institutioner og indkøbscentre med
offentlig transport bør forbedres. Dette indebærer bl.a., at den nuværende
centraliseringstendens skal vendes til decentralisering.
Styrk adfærdsændrende tiltag som samkørsel, transportplaner og delebiler - og
gåbusser for børn
Med under 1,1 person i bilerne i myldretiden er der et stort potentiale i
samkørsel.
Transportplaner
for offentlige og private arbejdspladser kan sætte samkørsel i
system.
Delebiler
kan modvirke, at især unge familier køber bil.
Gåbusser
bringer
børn sikkert til skole og giver motion, nedsætter uheldsrisikoen ved skolerne og har
indlæringsmæssige og sundhedsmæssige gevinster.
Andre væsentlige tiltag
Godstransport
Indenlandsk godstransport skal så vidt muligt omlægges til banetransport. I byerne
kan trykket fra vareudbringning nedsættes ved hjælp af city-logistik.
Nedsæt hastigheden på motorvejene og i byerne
– og få lavere CO2-udledning, mindre luftforurening og støj OG færre dræbte og
kvæstede. Hastigheden på motorveje sænkes til 100 km/t, hvor den i dag er 130
km/t, og til 90 km/t, hvor den i dag er 110 km/t.
El-biler
Der skal udarbejdes en handlingsplan for omstilling af transportsektoren til ikke-
fossile drivmidler, dvs. først og fremmest el og i mindre omfang brint.
Den kommende omstilling til eldrevne køretøjer skal koordineres med indsatsen for
elbesparelser i andre sektorer samt udbygningen med vedvarende energi, så det
4
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Henvendelse af 9/3-20 vedrørende klimahandlingsplan for transportsektoren, fra NOAH
2160965_0005.png
sikres, at det øgede elforbrug ikke medfører en øget elproduktion baseret på kul og
biomasse i Danmark eller nabolande.
Salget af personbiler med brændselsmotor skal ophøre inden år 2025. El-biler er
ikke forureningsfri hverken med hensyn til dækstøj på landeveje, trængsel i byerne
eller partikler fra dæk og vejbane og er ikke den gyldne løsning på problemerne
med transport, som mange tror.
El-biler skal ikke fritages for afgifter, men de kan indirekte begunstiges gennem
højere afgifter på benzin og dieselbiler.
Forebyggelse
Transportplanlægning har i årtier været underlagt en bestemt (økonomisk)
tankegang, der har favoriseret individuel, motoriseret transport. Det har handlet om
at forudsige, hvor meget biltrafikken og dermed trængslen vil stige, for derefter at
planlægge vejudvidelser og nye veje til at imødekomme det forventede behov
(predict-and-provide).
I stedet skal transportplanlægningen tilrettelægges efter at
forebygge trængslen
(predict-and-prevent).
Det er nødvendigt at gøre op med dogmet om, at enhver forsinkelse for en bilist
ikke kun er et tidstab for den enkelte, men et økonomisk tab for samfundet.
Synergi
Transportens
klimabelastning
er kun en lille del af sektorens samlede påvirkninger
på mennesker og miljø. Det giver derfor ikke mening at behandle klimaeffekten
isoleret fra de øvrige effekter som støj, luftforurening og trængsel, selv om klimaet i
en klimahandlingsplan selvfølgelig er i forgrunden.
Klimatiltag, miljøtiltag, social balance og sikkerhed og sundhed for alle hænger
sammen. Derfor skal de mindst pladskrævende, mindst forurenende, mindst farlige
og mindst naturødelæggende valg prioriteres og af den grund bør gang, cykling og
kollektiv transport favoriseres i en transporthandlingsplan.
Mængde
Transportens omfang er uløseligt forbundet med den økonomiske væksts historie.
Det gælder transport af mennesker og gods på land, til vands og i luften. Alle tre
former er vokset uden afbrydelse af andet end økonomiske kriser og på trods af
snart tre årtiers erklæringer om i det mindste at begrænse væksten i
transportarbejdet.
5
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Henvendelse af 9/3-20 vedrørende klimahandlingsplan for transportsektoren, fra NOAH
Omfanget af persontransporten er langt fra kun bestemt af den 'nødvendige'
bolig-
arbejde
transport, men i højere grad af den mere 'lystbestemte'
fritids- og-
ferietransport.
Med andre ord er der både planlægningsmæssige og kulturelle,
vane- og adfærdsmæssige faktorer på spil i stort omfang. Derfor må man se sig om
efter midler, der kan
reducere begge sider
af det samlede transportarbejde.
Bolig-arbejde transporten giver på grund af den høje intensitet på bestemte tider af
døgnet et særligt pres på veje og offentlige transportmidler og derfor også et særligt
pres for at udvide kapaciteten. S-tog, tog, letbaner og busser har langt større
kapacitet end den individuelle biltransport og må bl.a. derfor være førstevalget, hvor
trængslen er stor. Samtidig kan arbejdspladser bidrage med at indføre forskudte
arbejdstider og muligheder for hjemmearbejde på forskudte dage.
Energi
Det er olien, der har været og stadig er den dominerende energiform inden for alle
grene af transportsektoren. Dog har S-togsnettet og visse jernbanestrækninger
længe været elektrificerede. Personbiler har ifølge et EU-direktiv haft et
iblandingskrav af VE, som desværre primært er blevet opfyldt gennem tilsætning af
biobrændstoffer, der klimamæssigt i de fleste tilfælde er værre end benzin og diesel,
og samtidig bringer en mængde naturmæssige og sociale problemer med sig.
I de senere år er forestillingen om en en-til-en udskiftning af benzin/diesel drevne
personbiler med el-biler blevet det foretrukne forslag. Men det kan ikke erstatte det
overordnede mål om at nedbringe transportforbruget som sådant. Også elbiler
kræver store mængder råstoffer og energi i fremstillingsprocessen, og i det danske
el-net udgør de kulstofbaserede energikilder biomasse og kul stadig en stor andel.
Desuden gør drivmidlet ingen forskel, hvad angår ulykker og trængsel, og hvad
angår støj og partikler under kørsel, selv om påvirkningen er mindre.
Hvad angår luftfart, er der ikke i en overskuelig fremtid udsigt til, at der findes
mindre klimabelastende drivmidler i et omfang, der kan dække mere end en brøkdel
af den nuværende lufttrafik; derfor vil virkemidler, der direkte kan begrænse
omfanget af lufttrafikken være nødvendige.
Skibsfarten kan i et vist omfang finde substitution i vindkraft, elektrificering og brint,
men heller ikke her kommer man uden om at begrænse omfanget af transporten,
både varetransport og den luksusbetonede persontransport.
Tung landtransport bruger i dag store mængder forurenende og klimabelastende
dieselbrændstoffer. På lidt længere sigt vil det kunne erstattes med brint og/eller el,
men det vil stadig være afgørende at begrænse transport over lange strækninger og
6
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Henvendelse af 9/3-20 vedrørende klimahandlingsplan for transportsektoren, fra NOAH
specielt at flytte så meget langdistancetransport som muligt til elektrificeret
jernbanetransport.
Effektivitet
Effektivitetsforbedringer i transportsektoren sættes nemt over styr ved, at man
kører/flyver/sejler flere kilometer.
Samtidig har vi set over en årrække, at de små effektivitetsforbedringer, der er sket
for benzin- og dieselkøretøjer er blevet sat over styr ved, at afgifterne på anskaffelse
og brug af bilerne er blevet reduceret med det resultat, at bilparken er voldsomt
udvidet, bilerne er blevet større og der køres flere og flere kilometer år efter år.
El-køretøjer er i sig selv betydeligt mere energieffektive end de benzin- og
dieseldrevne, så på den led kan der vindes en del ved at elektrificere vejtransporten.
I alle tilfælde vil der optræde en vis
rebound-effekt,
dvs. at en økonomisk
besparelse på et område udløser et øget forbrug på et andet. Så selv om el-bilerne
skal have en fortrinsstilling i forhold til benzin- og dieseldrevne, giver det ikke
mening at afgiftsfritage dem, hvis målet er at begrænse det individuelle
transportforbrug.
Vækst og klima
De seneste 150 år af menneskehedens historie har, specielt i den rige del af verden,
været præget af en nærmest eksponentiel vækst i økonomien og i det materielle
forbrug. Denne vækst har omfattet alle dele af samfundet: energi, transport,
infrastruktur, fødevarer, boliger og forbrugsvarer af enhver art.
Forudsætningen for denne vækst i den rige del af verden har været en rigelig
forsyning med billig fossil energi og en strøm af billige råstoffer, især fra det globale
Syd.
Den økonomiske og materielle vækst har medført en rovdrift på de naturlige
økosystemer med følgevirkninger i form af lokal og global spredning af
miljøfremmede stoffer og ødelæggelse af naturlige økosystemer. Dette har
forårsaget et stort fald i klodens biodiversitet og ikke mindst et klima, som er på vej
ud i en kaotisk tilstand primært forårsaget af en stadigt stigende udledning af
drivhusgasser fra alle sektorer i samfundet ikke mindst fra CO2 afbrænding af
fossile brændsler og biomasse fra afskovning. Disse globale forandringer har også
undervejs forårsaget store sociale problemer.
Forudsætningen for at få såvel den truende klimakrise som den øvrige ødelæggelse
af de naturlige økosystemer under kontrol er, at vi får standset den blinde vækst i
det materielle forbrug, og at der sker hurtige og dybe reduktioner i efterspørgslen på
7
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Henvendelse af 9/3-20 vedrørende klimahandlingsplan for transportsektoren, fra NOAH
2160965_0008.png
en række områder, ikke mindst på energi- og transportområderne. Ellers vil det blive
en nærmest umulig opgave at få standset udledningerne af drivhusgasser og at
påbegynde en genopretning af de naturlige økosystemer.
NOAHs Klimahandlingsplaner er udarbejdet af NOAH Klimaretfærdighed og Energi
Marts 2020
NOAH Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 1tv., 2200 København N.
Mail: [email protected], tlf. 35 36 12 12, web: https://noah.dk
Handlingsplanerne omfatter:
Klimahandlingsplan for energisektoren
Kontakt:
Stig Melgaard, mail: [email protected], tlf. 20 74 57 68
Palle Bendsen, mail: [email protected], tlf. 30 13 76 95
Klimahandlingsplan for transportsektoren
Kontakt:
Palle Bendsen, mail: [email protected], tlf. 30 13 76 95
Klimahandlingsplan for arealudnyttelse - landbrug og skove
Kontakt:
Bente Hessellund, mail: [email protected], tlf. 29 29 45 27
Desuden har NOAH udarbejdet to hæfter om CO
2
-budgettet og klimaloven:
En dansk klimalov,
link: https://www.global-klima.org/onewebmedia/En%20dansk%20klimalov.pdf
Reduktionsveje i klimaloven
link: https://www.global-klima.org/onewebmedia/Reduktionsveje%20i%20klimaloven.pdf
8