Fra:
Sendt:
24. maj 2020 21:05
Emne:
Opfølgning på Foretrædet
Kære Jeppe Bruus,
Du var jo optaget ved vores foretræde for Transportudvalget, så vi vil lige nævne, at vi er kommet
lidt videre siden vores gode møde inde hos dig i februar. Vi mener, at en sektorkobling mellem
(fjern)varme-, energi- og transportsektorerne kan være nøglen til at løbe den grønne omstilling i
gang. Hvis vi bygger brintanlæg med elektrolyse, brintlager og brændselsceller til at forbruge
brinten ved siden af fjernvarmecentralerne, kan de selv producere brint nok til at kunne dække deres
eget behov for strøm til den centrale varmepumpe, når der ikke er grøn strøm nok i elnettet. Der er
et tab ved både elektrolyse og brændselsceller i form af varme. Denne varme kan pumpes ind i
fjernvarmenettet, så den ikke går til spilde. Brintlagrene koster kun en brøkdel af det samlede
brintanlægs pris, så det kan man let bygge fx 30% større end der er brug for. Overskudsbrinten kan
sælges til transportsektoren (eller bruges til at lave el til elnettet, når der er underskud af grøn
strøm). Koblingen vil forbedre økonomien i fjernvarmedelen markant, men den vil samtidig
tilvejebringe den brint, transportsektoren skal bruge. Energiselskaberne vil opstille brint-
ladestandere for egen regning, for det er deres adgangsbillet til at være på markedet om 10 år. Alle
vinder på arrangementet, og samfundet behøver ikke ryste op med ret meget mere end god
planlægning. Du skal være opmærksom på, at denne mulige forbedring af energiøkonomien mistes,
hvis man etablerer de af Regeringen foreslåede energiøer, som jo placeres langt fra land. Derude
kan overskudsvarmen ikke udnyttes.
De andre sektorer skal selvfølgelig kobles på, men de tre nævnte sektorer har potentialet til at løbe
den grønne omstilling i gang med meget små omkostninger for det offentlige. Det er en fantastisk
mulighed, vi har, fordi vi har så meget fjernvarme i Danmark.
Vi håber, vores præsentation har givet nogle af dine kolleger mod på at møde os på tættere hold. Vi
vil jo også meget gerne mødes med dig igen.
Med venlig hilsen
Sten Melson, Lars Henrichsen og Asger Høeg