Viborg, 15. februar 2020
Til Folketingets Transportudvalg
Om prisstigninger i omlægninger i den offentlige bustrafik
Hvis man virkelig mener noget med den grønne omstilling, er det vigtigt, at man får folk tilbage i
busserne i stedet for at følge den årelange praksis med at jage dem væk gennem prisstigninger og
stadig ringere betjening. Ikke mindst da især bybusser i stigende grad kører på miljøvenlige
drivmidler (el, brint mv.).
For nylig ville trafikselskabet Movia således afskaffe pensionistkortet,
det såkaldte ” i rekort”.
Og straks rejste der sig en storm af protester i dagspressen. En storm, der også nåede ind til
Christiansborg. Formentlig fordi, der var tale om et hovedstadsproblem. Men også her i provinsen
døjer vi ikke blot med horrible prisstigninger, men også med uforståelige ruteomlægninger, så vi
oplever, at busser, der i årtier har betjent et område med mange daglige brugere, pludselig er
væk, grundet underlige omlægninger. I vort område blev bybusserne pludselig fjernet efter at
have kørt der i over 40 år. Det betyder, at selv pensionistægtepar nu er nødt til at have to biler,
hvis man vil bevare mobiliteten.
Med hensyn til priserne er de siden de offentlige trafikselskabers tilblivelse i slutningen af
0’er e/starte af 0’er e
godt og vel femdoblet. I samme periode er pris og løn kun knap
tredoblet. Det hænger slet ikke sammen. Derfor blev der også for en del år siden indført et loft
over prisstigningerne indenfor den offentlige busdrift, således at trafik-, bygge- og boligstyrelsen
hvert år melder ud med hvor mange procent, årets stigninger må være. Tallet baseres på pris-og
lønindekset. Det forhindrer dog ikke trafikselskaberne i at lave horrible prisstigninger på enkelte
produkter. Eksempelvis med den planlagte afskaffelse af mimrekortet. Eller som her i Viborg by,
hvor man sidste år fjernede den populære enhedstakst på 10 kr. Nu koster turen ind til byen 22
kr., altså en stigning på 120 % !!!!
–
Hvis man er den lykkelige indehaver af et rejsekort, kan turen
dog gøres til 17 kr.,
altså e stig i g på ”ku ” 0 %.
Det er klart, at når man fjerner busserne fra selv tættere befolkede områder samtidig med, at
billetpriserne stiger voldsomt, bliver selv vi
–
som nu forhenværende kernebrugere af busserne
–
automatisk jaget ud af busserne og ind i privatbilerne. Vi er en hel del, der har forsøgt at gøre
kommune, region og trafikselskab opmærksom på dette, - men uden respons. Tilsyneladende
magter de lokale myndigheder ikke selv at vende den negative spiral, som den kollektive trafik har
befundet sig i længe. Selv om jeg er stærk modstander af centralisme, mener jeg, at der fra
centralt hold bør sættes nogle retningslinjer, så vi kan få folk tilbage i den kollektive trafik. Og
hensynet til miljøet spiller naturligvis en væsentlig rolle. Her kunne der ligge en opgave for trafik-,
bygge- og boligstyrelsen, f. eks.:
Ruteplanlægning: