Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 233
Offentligt
De samfundsøkonomiske
trafikberegninger i lyset af
klimaudfordringen
V/ Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent, Concito
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
Arbejdsspørgsmål
1. Hvordan bliver klimaet behandlet i de samfundsøkonomiske
beregninger af infrastrukturprojekter og trafikberegninger?
2. Hvordan kan man inddrage klimaeffekterne i et bredere
transportøkonomisk perspektiv?
3. Hvilken betydning får det for vurdering af klimaeffekten, hvis
transportens drivmidler på sigt bliver
”grø e”?
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
Klimaudfordringen
•
Mangesidige og potentielt katastrofale konsekvenser
•
Risiko for tippi g poi ts og irreversible fora dri ger
•
Hastende, hvis klima-budgetter for 2 og 1,5 grad skal holdes
•
Accelererende engagement; voksende ambitioner hos beslutningstagere
•
Vanskeligt at værdisætte; CO2-pris som indikator
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0004.png
Risiko for tipping points og
irreversibilitet
"Vi ser nærmere på de såkaldte
”tipping points”, altså hvornår der
sker drastiske og ikke-reversible
ændringer i klimasystemet, f.eks.
afsmeltning af
Grønlandsis”
Katherine Richardson, KU 2019
Kilde: Bearbejdet fra Stockholm Resilience Cente og Lenton et al (2019)
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0005.png
Hastende, hvis budget for 1,5 grad skal holde
Mulige forløb for Danmark
Kilde: Global Carbon Budget. URL:
http://folk.uio.no/roberan/GCB2019.shtml
Kilde: Klimarådet (2019) Rammer for danske klimapolitik
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0006.png
Hvad fylder transport i klimaudfordringen?
45.000
Fremskrivning af drivhusgasser (CO2e) i DK -PÅ HOVEDKATEGORIER
EL OG FJERNVARME
ERHVERV
TRANSPORT
40.000
•
Transport står for ca.
27 % af alle
drivhusgasser i 2017
•
Transport vil stå for
ca.
31% af alle
drivhusgasser i 2040
35.000
30.000
HUSHOLDNINGER
AFFALD OG SPILDEVAND
LANDBRUG
ANDET
INDIREKTE CO2
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Kilde: Nationalt Center for Energi og Miljø DCE (2019) PROJECTION OF GREENHOUSE GASES 2018-2040
2040
2039
2038
2037
2036
2035
2034
2033
2032
2031
2030
2029
2028
2027
2026
2025
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0007.png
Klima i den samfundsøkonomiske beregning
•
Beregning for det enkelte anlæg eller tiltag, ikke det
samlede transportsystem
•
Beregning af CO2-udledning fra selve trafikken, ikke
anlæg og drift
•
CO2-priser baseret på delvis usikre vurderinger, der er
under skift fra EU-kvotepris mod reduktionspris
•
Værdisættes ud fra nutidens betalingsvillighed =>
fremtidens effekter tilbagediskonteres til nutidsværdi
=> Klima har sjældent stor vægt i resultaterne
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0008.png
Transportsystemets
klimapåvirkninger
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0009.png
Overslag over trafikanlægs CO2-betydning
Tons
HELE
TRANSPORTESKTOR
VVM 3. Limfjord (2011)
Anlæg
Årligt ekstra fra trafik
VVM CITYRING (2008)
Anlæg
Drift årligt
VVM Femern (2012)
Anlæg
Trafik årligt
1.977.254
-200.000
15,0 %
1,5 %
380.000
19.400
2,9 %
0,1 %
% af hele DK transport
CO2/år
100 %
1,9 %
0,5 %
13.202.000
250.000
65.000
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
Værdisætning af CO2
–
metoder
1) Skadeomkostninger
–
hvor meget betyder klimaødelæggelse?
- vanskeligt og kontroversielt
2)
Reduktionsomkostninger
–
hvad koster det at nå mål?
- mangler vurdering ift. aktuelle mål
3)
Skyggepriser
fra andre områder, fx kvotepris
- grov tilnærmelse
…
etode og a tagelser ka
have stor betydning for resultater
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0011.png
Forskellige bud på CO2 priser (2030)
Kilde
Transportøkonomiske enhedspriser DK før 2018
- baseret på tidligere EU kvotepris
Transportøkonomiske enhedspriser DK 2019
- baseret på reduktion ift EU-pakke(2017)
High Level Commission (Stiglitz et al 2017)
- baseret på at nå 2
○
mål
Forslag fransk kommission (France Strategie 2019)
- baseret på at nå 1,5
○
mål
Svensk nyvurdering (fra april 2020)
- Trafikverket
DKK/tons CO2 i 2030
57
421
350-690
1.860
4.900
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151387_0012.png
Diskontering- fremtiden betyder mindre
Den samfundsøkonomiske diskonteringsrente, Finansministeriet
År 0
–
35
År 36
–
70
År 70 og efterfølgende år
4%
3%
2%
Eget regneeksempel, 50.000 tons CO2/år
Udledes i år
10
50
Tons
50.000
50.000
CO2 pris kr/ton Årets pris kr
421
421
21.050.000
21.050.000
Nutidsværdi kr
14.220.626
4.801.654
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
Grønne drivmidler og biler i beregningerne (1)
•
Samfundsøkonomisk kalkule tager i dag
ikke
højde for ændringer som
følge af fremtidige grønnere drivmidler og køretøjer
•
Dog sættes 5/7 % biobrændstof som 0 CO2-udledning
•
Og CO2-Udledning fra elbiler (strøm) regnes som 0 i den
samfundsøkonomiske kalkule (dækket af kvoter)
•
Selve regnemetoden vil kunne tilpasses så fremtidige grønne
drivmidler indregnes
•
I officielle danske fremskrivninger regnes kun med ca. 14% reduktion
fra transport i 2040 ift 2017 (uden nye tiltag)
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
Grønne drivmidler og biler i beregningerne (2)
•
Stor
usikkerhed o hvor grø e de forskellige alter ativer er
•
Nogle alternativer
øger
CO2-udledning ift fossile brændstoffer blot
ikke i transport (men fx i landbruget) eller udenfor Danmark (fx
palme- og sojaolie)
•
Bør derfor ses i forhold til hele produktion inklusive direkte og
indirekte udledninger
•
Vil næppe påvirke den økonomiske vurdering voldsomt, førend CO2-
pris øges væsentligt
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
Konklusioner
•
Klimaeffekter
INDGÅR
so
ekstrenaliteter
i sa fu dsøko o isk vurderi g på
linje med andre effekter
•
Metoder og data udvikles løbende i takt med ny viden og til dels nye
prioriteringer
Klimaeffekterne dog indgår på en delvis
UFULDSTÆNDIG
og
UAKTUEL
måde:
•
Begrænset hensyntagen til risiko for katastrofale udfald og irreversibilitet
•
Vurdering har fokus på enkelte projekter uden en samlet vurdering af
systemeffekter
•
Ikke alle kilder til transporten klimapåvirkning er med, fx anlæg
•
CO2 værdisættes lavt på en måde som ikke tager højde for aktuelle målsætninger
•
Fremtidige teknogier og brændstoffer indgår ikke
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
Anbefalinger
•
Afvent klimahandlingsplan og de målsætninger der vil blive opstillet
(transportens rolle i at nå 70% i 2030 og netto-nul inden 2050)
•
Baser beregningsmetode på de CO2-reduktionskostninger som
målopfyldelse vil kræve, eller alternativt internationale vurderinger
•
Tag højde for CO2-reduktion og mål med en samlet mobilitetsplan,
inden der besluttes om mange konkrete anlæg
•
Opdater beregningsværktøj så fremtidige teknologier og drivmidler
kan indgå, men u
dgå aive forestilli ger o at fre tide s
drivmidler pr definition er grønne; benyt livscyklusanalyser