Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 233
Offentligt
2151386_0001.png
Dynamiske effekter af
investeringer i infrastruktur
Erik Bjørsted
Cheføkonom i AE
Folketingets Transportudvalg
18. februar 2020
www.ae.dk
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0002.png
FM’s regneprincipper skævvrider politisk prioritering
Mindreprovenu ved afskaffelse af
registreringsafgiften
Mia. kr.
10
5
0
-5
-10
-15
-20
Umiddelbar effekt
Tilbageløb og adfærd
Efter tilbageløb og adfærd
Mia. kr.
10
5
0
-5
-10
-15
-20
Arbejdsudbud:
+5.600 fuldtidspersoner
Kilde: Finansministeriet
Selvfinansiering: 45 %
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0003.png
Adfærdseffekter af lavere registreringsafgift
Der sælges flere og dyrere biler, så bestanden af biler øges.
Det reducerer mindreprovenuet i form af øgede indtægter fra
registreringsafgift og fra moms på salg af biler.
Efterhånden som det højere salg slår igennem på bilparken,
reduceres mindreprovenuet yderligere som følge af afledte
effekter fra ejer- og udligningsafgift, ansvarsforsikringsafgift
og brændstofafgift.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0004.png
…og så er der også en positiv effekt på
arbejdsudbuddet
Logikken er, at når man sænker registreringsafgiften, sænker
man også den sammensatte marginalskat, som så medfører at
vi ønsker at arbejde flere timer.
FM
antager
at den lavere registreringsafgift fungerer,
nogenlunde som lavere skat på arbejde normalt fungerer i
deres beregninger.
Hvor er empirien, der underbygger linket mellem lavere
registreringsafgift og højere timeudbud?
Hvor langt kan man gå i sine beregninger?
Er der så også negative effekter på arbejdsudbuddet af
højere afgifter på ukrudtsmidler, væddemål og
onlinekasino?
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0005.png
Ja, højere afgifter på ukrudtsmidler og væddemål og
onlinecassino sænker iflg. FM arbejdsudbuddet
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0006.png
Men hvad med offentlige investeringer?
Produktivitetskommissionens 5 effekter af infrastruktur:
Øget produktivitet:
Ny og bedre infrastruktur betyder at virksomhederne skal
bruge færre ressourcer til transport for at transportere varer til kunderne
Klyngeeffekten:
Virksomheder påvirkes af, hvor mange andre virksomheder og
mennesker der befinder sig i nærheden af dem selv. En reduktion i rejsetid og
transportomkostninger kan øge produktiviteten i området.
Øget konkurrence:
Infrastruktur som mindsker de oplevede afstande mellem
virksomheder og markeder øger konkurrencen og dermed produktiviteten.
Øget arbejdsudbud:
Kortere rejsetid til og fra arbejde giver mulighed for flere arbejdstimer
Reduktion i rejsetid mindsker omkostningerne ved at tage et job
Antallet af potentielle job man kan nå fra sin bopæl øges
Bosætningsmønster
kan blive påvirket, ligesom virksomhedernes valg af
placering påvirkes
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0007.png
Men hvad med offentlige investeringer?
Som udgangspunkt regnes der
ikke
med
dynamiske effekter af offentlige
infrastrukturinvesteringer
Arbejdsudbud:
+ 0 fuldtidspersoner
Selvfinansiering: 0 %
Dog vil FM fremadrettet indregne BNP-virkninger via øget
produktivitet
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0008.png
Samfundsøkonomisk analyse af Holstebromotorvej
Projektet blev besluttet i 2013 og første etape blev indviet i 2017
Costs: Anlægsudgifter, drift og vedligeholdelse, støj, forurening mm.
Benefits: Mindre spildtid i trafikken, varer kan transporteres hurtigere og
billigere
Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse
(TERESA) kan sammenholde costs og benefits og give os et bud på
nettonutidsværdien af projektet (NNV).
Hvis NNV > 0 er projektet rentabelt
For Holstebromotorvejen blev NNV skønnet til 1,4 mia. kr.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0009.png
Fra samfundsøkonomisk analyse
Til ”hård valuta”
(arbejdsudbud & offentlig saldo)
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0010.png
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0011.png
Virkning på den offentlige saldo
Mio. 2017-kr.
Mio. 2017-kr.
50
0
50
0
13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
-50
-100
-150
-200
-250
-300
-350
-400
-450
-50
-100
-150
-200
-250
-300
-350
-400
-450
Offentlig saldopåvirkning (mio. 2017-kr.)
Kilde: AE pba. TERESA-modellen og Finansministeriet
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0012.png
BNP, arbejdsudbud og selvfinansieringsgrad
Bemærk, at selvfinansieringsgraden er på 56 procent (1,1/1,9 x 100).
Selvfinansieringsgraden ved at sænke topskattesatsen svarende til 5 mia. kr. er
på knapt 33 procent (kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse, 2019)
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Præsentationer fra udvalgets ekspertmøde 18/2-20 om samfundsøkonomiske effekter ved infrastrukturprojekter
2151386_0013.png
Opsummering
Det
er
muligt at indregne dynamiske effekter af offentlige
infrastrukturinvesteringer på arbejdsudbud og de offentlige
finanser.
Når det drejer sig om skatter og afgifter udviser
centraladministrationen i dag et betydeligt mod. Det samme
mod bør centraladministrationen udvise i forbindelse med
infrastrukturinvesteringer.
Hvis man ikke indregner dynamiske effekter af offentlige
infrastrukturprojekter kommer regnemaskinen med skæve
regnestykker, hvor det er gratis at slække på infrastrukturen
og i stedet bruge pengene på lavere skatter og afgifter.