Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20, Transportudvalget 2019-20
BUU Alm.del Bilag 95, TRU Alm.del Bilag 232
Offentligt
Angående lovpligtig EU efteruddannelse for chauffører
Til rette vedkommende folkevalgte politikere
Hej
Jeg skriver ang. et problem, som, for mit vedkommende, vil være tilbagevendende hver 5. år.
Sagen er den, at jeg p.t. er på lovpligtig chauffør EU-efteruddannelse ved Dekra i Nørresundby,
som jeg er påbegyndt d. 17/2-2020.
Min arbejdsgiver betaler kurset - denne gang, men: Jeg er kun kommet afsted, da vi p.t. ikke har så
meget at lave, og kurset vil således gøre mig i stand til at afløse andre steder i virksomheden, hvor
EU-kval. beviset kræves, hvilket det ikke gør i den afdeling hvor jeg p.t. er ansat, da de køretøjer vi
bruger er undtaget køre/hviletidsbestemmelserne.
Jeg har selv undersøgt mulighederne for efterudd. på vegne af firmaet, og sørget for alt bortset fra
selve tilmeldingen, hvilket firmaet har stået for. Problemet opstår så nu, på kursets første dag, hvor
Dekra meddeler mig, at den pris de har oplyst mig for kurset, og som jeg har meddelt min
arbejdsgiver, ikke holder. Det skyldes, at jeg også har en videregående uddannelse, cand. mag., så i
stedet for at koste 650 kr., koster kurset så 7500 kr. !?!
Min arbejdsgiver betaler regningen den her gang, men har allerede meddelt mig, at de IKKE vil
dække udgiften hver 5. år fremover.
Min historie:
Jeg er uddannet kranfører i 2009, men blev ikke ansat efter udstået læretid, pga. ansættelsesstop
pga. finanskrisen. Efter forgæves at have søgt job, valgte jeg at videreuddanne mig til
gymnasielærer, hvor jeg, efter endt uddannelse, nåede at virke som lærer i 5 år. Her blev jeg, efter
besparelser pga. omprioriteringsbidrag, opsagt i foråret 2019. De sidste par år som
gymnasieunderviser har ikke været sjove. Omprioriteringsbidraget har betydet at arbejdspresset er
vokset helt enormt, mens arbejdstiden er fastholdt på 40 t. om ugen, uden mulighed for overarbejde,
hvilket i praksis betyder, at man i mange tilfælde har måtte arbejde gratis, for at få det hele til at
hænge sammen. Jobbet som gymnasieunderviser, er derfor ikke noget jeg ønsker at vende tilbage
til. Det til trods, har jeg søgt intet mindre end ca. 45 akademiske stillinger, de fleste som
gymnasieunderviser, uden held, da arbejdsløsheden inden for mit fag p.t. er skyhøj. Jeg har enddog
søgt stillinger i både Norge og på Grønland, da jeg har en familie der skal forsørges. Jeg har dog
også søgt ca. 15 stillinger baseret på min uddannelse som kranfører, som til sidst gav pote.
Jeg meget glad for mit nye job, og selvom jeg er i en anden afdeling nu, så drømmer jeg om, på sigt,
også at kunne virke i vores kranafdeling, og gøre brug af min uddannelse. For at kunne dette, er jeg
afhængig af altid at have et opdateret EU-kvalifikationsbevis.
Og så kommer vi til kernen af problemet: Et sådant bevis skal, lovpligtigt, opdateres hver 5. år. Pris,
når man har en videregående uddannelse 7500,- imod 650,- hvis man ikke har. Min arbejdsgiver har
meddelt mig, at de ikke vil dække denne udgift igen. Jeg finder det fuldstændigt urimeligt at jeg,
fordi jeg jeg ikke også er tømrer eller smed, men cand. mag., først skal straffes med at blive fyret -
grundet besparelser der skyldes omprioriteringsbidraget, så være ude af stand til at få et nyt
akademisk arbejde pga. af generel høj arbejdsløshed, og når jeg så endelig får et nyt job, som jeg
oven i købet OGSÅ er uddannet indenfor - og jeg således igen betaler skat, og ikke skal modtage
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 232: Henvendelse af 18/2-20 fra Anders Thyrrestrup om lovpligtig EU efteruddannelse for chauffører
sociale ydelser - skal straffes igen med at betale over 10 gange så meget for at gå på det samme
kursus som ham der sidder ved siden af mig, og som i øvrigt også har 2 uddannelser, han er er blot
smed!?! Jeg får jo ikke en højere løn end mine kollegaer i min stilling, selvom jeg også har en
videregående uddanelse! Og denne urimelighed skal så fortsætte hver 5. år!?! - Blot for at jeg
lovligt kan passe det arbejde jeg også er uddannet til at varetage!
Mit spørgsmål er derfor: Hvad kan og vil l gøre, for at få denne, i mine øjne, åbentlyse urimelighed
ændret? - Jeg kan ikke forestille mig at jeg er den eneste der er endt i denne urimelige og
meningsløse situation.
Jeg er oprigtigt indigneret, da jeg mener at jeg har gjort hvad jeg kan, for at agere i, og holde mig
inden for, et omskifteligt jobmarked, og dermed bidrage til fælleskabet som skatteyder. Jeg mener
derfor, som sagt, at jeg - ligesom, formodentlig, mange andre - bliver urimeligt behandlet af et
system der sætter netop systemet over mennesket, og urimeligt forskelsbehandler mig, for blot at
prøve at varetage et arbejde, og bidrage til samfundet.
Jeg ser frem til jeres svar.
Med venlig hilsen
Anders Thyrrestrup