Til: DSB
Att.: Flemming Jensen, Administrerende direktør
Furesø Kommunes høringssvar til DSB's varslede ændringer i køreplanen
på Farumbanen
Furesø Kommune har behandlet DSB’s forslag
om ændringer for køreplanen på
Farumbanen i 2021 og fremsender hermed kommunens høringssvar.
Furesø Kommune kan ikke støtte DSB’s forslag med at nedlægge Skovbrynet
Station og samtidig afkorte linje BX til Buddinge Station.
Furesø Kommune arbejder målrettet med den grønne omstilling herunder at øge
anvendelsen af den kollektive trafik. Furesø kommune er i gang med at udar-
bejde en klimaplan, der skal være med til at understøtte regeringens målsætning
om at reducere CO2 udslippet med 70 % i 2030. En væsentlig faktor til at opnå
dette mål, er at skabe ændringer i Furesøborgernes transportvaner fra bil til kol-
lektiv trafik og cykling.
Furesø Kommune vurderer, at nedlæggelsen af Skovbrynet Station ikke virker
fornuftig i en tid, hvor tilgængeligheden til den kollektive trafik bør udbygges
–
ikke forringes. Tilgængeligheden i forhold til at kunne parkere sin bil tæt ved
stationen er et vigtigt parameter, som opfyldes på Skovbrynet Station.
Nedlægning af Skovbrynet Station vil øge antallet af passagerer til og fra Hare-
skov Station. Det kan medføre, at den i forvejen høje belægning på parkerings-
pladserne for både biler og cykler øges, og dermed skaber yderligere kapacitets-
problemer. Det virker usandsynligt at inddrage mere af skoven til parkerings-
pladser, og derfor mener Furesø Kommune, at Skovbrynet Station ikke skal
nedlægges. Skovbrynet Station opfylder allerede behovet for at kunne parkere
tæt på stationen for bl.a. borgere fra Jonstrup og Farum og har et potentiale i
forhold til øget benyttelse.
Skovbrynet Station er ligeledes placeret så tæt på Motorvejen, at det kunne være
nærliggende at arbejde med skiftemuligheder mellem for S-tog og en fremtidig
busforbindelse på motorvejen eller parkering for samkørende trafikanter.
Dato: 05-02-2020
Sags nr.: 19/18170
Dok.nr.: 12831/20
Furesø Kommune
Center for By og Miljø
Tlf.: 7235 4000
Telefon åbningstider:
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Skriv til os via Digital Post fra
borger.dk og virk.dk
www.furesoe.dk