Fra:
Sendt:
30. januar 2020 13:51
Til:
Emne:
Pensionist kort til bus og tog, populært kaldet "mimrekortet"
Undertegnede erfarede her for godt to uger siden, at direktøren for transportudvalget kom med
forslag om afskaffelse af "mimrekortet". Jeg må mildt sagt sige, at jeg var rystet i min grundvold.
Dette kort vil jeg ha' lov til at betegne som mit hjertebarn. Det var som at få et slag i hjertekulen.
Meget har vi, som udelukkende har den rene folkepension, måtte gi' afkald på. Vi har i mange år
måttet leve med en pension, som ikke på nogen måde, er fulgt med prisudviklingen og så kommer
det her, som jeg kan forstå direktøren i sin visdom og pludselige retfærdighedssans, ligger på
bordet. Umiddelbart forstår jeg godt lighedsprincippet og undgå at favoriserer, men i mange tilfælde
er det ikke helt så enkelt, at sætte folk og ting helt så lige. For eksempel med kortet her. Vi i
hovedstadsregionen har helt andre behov for kørsel. De af os som lever i hovedstaden, har meget
længere rejsetid, for at komme til landlige omgivelser, mange zoner at passere. Man er osse vant til
i en storby at tage små ture, stige af og på, så at sige. Det kort har i høj grad mindsket ensomheden
hos os ældre og gamle. Og er det ikke netop oppe i tiden, at hjælpe og forebygge ensomhed? Og så
kommer denne "bombe". Det er blevet nævnt i medierne, at det er 12 procent af pensionisterne, som
køber dette kort og det er hovedsageligt af os i storbyen. Så kære transportudvalg og
transportdirektør: Er det virkeligt så nødvendigt, at trække tæppet væk under os, det forekommer
mig at være små sko man går i her. Det er jo som regel penge alt snart drejer sig om, så en mindre
stigning i kortet kunne måske accepteres, blot vi kan bevare det fysisk let anvendelige kort i al dette
elektroniske viras nutildags.
Tak for ordet i al dets længe og venlig hilsen.
Henneng Matthias Harms. Damagervej 14, 2450 København SV.