Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2143049_0001.png
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
1
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
2
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
En revitalisering af jernbanen i Danmark
Indhold
1.
2.
Indledning .............................................................................................................................................. 4
Jernbanens tilstand ............................................................................................................................... 4
2.1
2.2
3.
Jernbanens svigtende betydning som transportmiddel................................................................ 5
Forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark ..................................................................... 7
Styrket planlægning............................................................................................................................... 7
3.1
3.2
National Transportplan ................................................................................................................. 8
Plan for Jernbanen ........................................................................................................................ 9
4.
En ny organisering af jernbanesektoren i Danmark ............................................................................10
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
4.10
4.11
4.12
Folketinget ...................................................................................................................................12
Transportministeriet ...................................................................................................................12
Jernbanestyrelsen .......................................................................................................................13
Jernbanesikkerhed ......................................................................................................................14
Dansk Jernbanestyring ................................................................................................................14
Dansk Jernbanemateriel ..............................................................................................................15
Dansk Jernbaneinfrastruktur .......................................................................................................15
Regionale Trafikselskaber............................................................................................................16
Operatører (jernbanevirksomheder)...........................................................................................17
DSB ..............................................................................................................................................17
Lokalbaneselskaberne .................................................................................................................17
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane ....................................................................18
En oversigt over forfattere findes bagerst i oplægget
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
3
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
En revitalisering af jernbanen i Danmark
1.
Indledning
Dette oplæg er blevet til i en kreds af engagerede, tidligere og nuværende aktive i jernbanesektoren,
som har tilknytning til Forum for Nordisk Jernbanesamarbejde, NJS. En forfatterliste er angivet bagerst i
oplægget.
NJS, Forum for Nordisk Jernbanesamarbejde, er et netværk af enkeltpersoner og organisationer med
professionel tilknytning til jernbanesektoren i Norden. Formålet er at udvikle de faglige kompetencer og
kundskaber og fremme et aktivt netværk indenfor de nordiske lande. NJS afholder "gå hjem møder" om
aktuelle emner og udgiver NJT, Nordens ledende jernbanetidsskrift.
Oplægget er et forsøg på at give et ærligt billede af, hvorledes det står til med jernbanen i Danmark og
give nogle forslag
til, hvorledes jer a e i Da ark ka ko
e videre , så de :
•
•
•
•
•
skaber vækst og værdi.
understøtter klima- og miljødagsordenen.
sikrer en høj mobilitet og bidrager til at løse trængselsproblemer.
fremstår som en meget pålidelig og sikker transportform.
er attraktiv og konkurrencedygtig også på længere rejser.
Vi kommer med vores indspil nu, fordi det er ved at være sidste udkald, hvis jernbanen skal fastholde og
styrke sin rolle og fremstå som en vægtig og kvalificeret part i løsningen af det danske samfunds
passager- og godstransportopgaver.
Oplægget henvender sig primært til beslutningstagerne på det politiske niveau.
2. Jernbanens tilstand
På et overordnet europæisk plan har jernbanen det udmærket. Selv om konkurrencen med luftfarten og
vejtrafikken er hård, har jernbanerne for passagertrafik fastholdt sit marked på mellem- og kortere
distancer og for godstrafik på de længere afstande. Ja sågar er der nogle steder tale om vækst!
Der er investeret i nødvendige moderniseringer, udbygninger og ny infrastruktur og i nyt materiel, og
der er generelt stor politisk vilje i de fleste lande til yderligere investeringer for at gøre jernbanen til et
attraktivt transportmiddel. Det gælder bl.a. vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge.
Danmark skiller sig dog ud. Her lider jernbanen under dårlig og usammenhængende planlægning,
beslutninger truffet på mangelfuldt grundlag og mangelfuld projektgennemførelse med deraf følgende
fordyrelser og forsinkelser eller strandende projekter. Jernbanen er blevet den svage part i forhold til
den svulmende vejtrafik og den folkelige og politiske bevågenhed, som denne har fået.
Jernbanen i Danmark har således ringe kår, dens potentiale udnyttes ikke, den er blevet for dyr, den er
blevet for utroværdig.
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
4
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
2143049_0005.png
2.1
Jernbanens svigtende betydning som transportmiddel
Jernbanens betydning som transportmiddel er faldende i kundernes bevidsthed
–
både på passager- og
godsområdet. Årsagen er tydeligvis en lind strøm af negativ omtale og brugernes negative oplevelser
som kunder hos jernbanen.
Brugernes helt nære oplevelser af jernbanen præges i disse år af talrige lukninger af strækninger i
længere perioder og for passagertrafikkens vedkommende indsættelse af "togbusser". Det har
naturligvis som konsekvens, at mange af kunderne fravælger jernbanen som transportmiddel og tager
bilen. For godskunderne betyder det, at jernbanetransporten må opgives og godset sendes på
landevejen. Og kunderne kommer næppe af sig selv tilbage på jernbanen igen. Jernbanens betydning
som transportmiddel er faldende i kundernes bevidsthed
–
både på passager- og godsområdet.
I Trafikplan for den statslige jernbane 2017
–
2032 ses, at fra 2013 til 2016 er andelen af
fjernbusrejsende i den kollektive øst - vesttrafik steget fra 4 % til 13 %. Jernbanens andel af øst-vest
trafikken er vokset på hverdage, men er gået tilbage i weekender. Denne udvikling er utvivlsomt fortsat
og accelereret i 2018 og 2019.
Det tyder på, at toget fortsat står godt i pendler- og erhvervstrafikken, men taber terræn til fjernbusser
på fritidsture.
Udviklingen i antal rejser øst-vest
I de seneste år har fjernbusser som nævnt fået en del opmærksomhed i Danmark pga. af billige
billetpriser. Det antyder, at noget er galt med priserne på togrejser. Jernbanen er et
massetransportmiddel, der principielt kan transportere rigtig mange mennesker til lave omkostninger.
Vores nabolande Sverige og Norge har heller ikke set samme vækst i fjernbustrafik.
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
5
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
I årevis har der været problemer med pålidelighed/punktlighed og de kontinuerlige forsøg på
forbedringer har ikke kunnet ændret ved det. Der har manglet en klar ansvarsfordeling for forsinkelser
og aflysninger og en tilstrækkelig indsats for at komme forsinkelserne til livs. En del af forklaringen ses
som organisatorisk i Banedanmarks manglende fokus på slutkunderne
–
både passagererne og
godskunderne.
De mange dårlige fortællinger om fornyelsesprojekterne, de store investerings- og anlægsprojekter, har
efterladt indtrykket af en branche, som ikke magter opgaverne. I særlig grad har DSBs IC4 projekt og
Banedanmarks Signalprogram illustreret manglerne i beslutningsprocesserne og sat fokus på nogle
organisationer, som ikke har været tilstrækkeligt kvalificerede til at gennemføre opgaverne. Andre og
mindre projekter har det på samme måde. Det er bekymrende, at metodikken fortsættes ved, at DSB nu
skal stå for den kommende fornyelse af materielparken. Dette projekt er, i lighed med
Signalprogrammet, et alt-eller-intet projekt, hvor intet må gå galt . Men det er måske allerede ved at
ske?
Det starter med den politiske beslutningsproces, hvor ideer og projekter prioriteres mere ud fra ideologi
og fløjmarkeringer end ud fra en saglig analyse af behov og afvejning af alternativer. Og når
trafikpolitikere skal træffe meget store beslutninger om ekstremt komplicerede projekter med meget
lange byggetider, bliver det endnu mere påkrævet med et solidt jernbanefagligt og sagligt grundlag for
de politiske diskussioner. Grundlaget skulle leveres af branchen gennem Transportministeriet, men alt
for ofte bliver det faglige beslutningsgrundlag farvet af de i øjeblikket værende politiske ideer og ønsker,
og der skabes derved en meget negativ spiral. En følgagtighed overfor politiske ideer, uden hensyn til
faglig fundering og uden tilstrækkelig respekt for de meget lange gennemførselsperioder, der råder
indenfor jernbanen og for andre store infrastrukturanlæg. Medvirkende hertil er en utilstrækkelig faglig
kompetence i ministeriet som rådgiver for minister og politikere i deres beslutningsproces.
Fraværet af en samlet og bredt funderet transportplan, som opdateres i faste intervaller, har gjort
transportpolitikken til politisk kastebold og genstand for slagsmål mellem fløjene i Folketinget, selv om
transport er et grundlæggende behov i et moderne samfund og derfor ikke burde gøres til kampplads
for politiske armlægninger. Det er de færreste jernbaneprojekter, der kan besluttes og færdiggøres
indenfor en 4-årig valgperiode. I stedet har skiftende politiske flertal besluttet tiltag med skiftende
prioriteringer af
veje og jer a er aseret på ideologi og sig alpolitik og ed s ævre politiske flertal.
Investeringer i den fysiske transportinfrastruktur er meget omkostningstunge, tager lang tid at
gennemføre og har langsigtede positive virkninger i flere generationer. Der er derfor ikke råd til for
mange fejlgreb, eller at tilfældigheder eller ønsker om kortsigtede politiske markeringer uden en faglig
fundering kommer til at sætte dagsordenen.
I gennemførelsen af projekter og større vedligeholdelsesopgaver vælger Banedanmark i stigende
omfang at lukke strækninger i stedet for at stille statens infrastruktur til rådighed for samfund og
togkunder i størst muligt omfang. Her kan igen peges på Banedanmarks prioritering af egen anlægs- og
driftsøkonomi og manglende fokus på passagerer og godskunder. Det er naturligvis ødelæggende for
jernbanen som transportmiddel og borgernes og virksomhedernes tillid til samme. Tilsvarende lange
perioder med lukninger af motor- eller hovedveje ville næppe blive accepteret. Det er et tydeligt
eksempel på en uhensigtsmæssig organisering, hvor beslutninger af vidtrækkende karakter (her om
tilgængelighed til infrastrukturen) træffes i en styrelse, hvor suboptimering og snævre økonomiske
hensyn overskygger samfundets behov.
6
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
Som bekendt skal pris følge kvalitet, hvis konkurrencedygtigheden skal bibeholdes. Her har jernbanen i
disse år e voldso udfordri g ed for høje priser, slidt ateriel, lav frekve s også på tu ge
strækninger, forringet antal direkte forbindelser, manglende pålidelighed og ustabil trafikering.
Omkostningsniveauet for jernbanen er skruet i vejret. Høje tekniske og sikkerhedsmæssige krav og
omstændelige godkendelsesprocesser ned til mindste detalje medvirker til den ringe konkurrenceevne,
som jernbanen lider under.
Organisatorisk er jernbanesektoren opsplittet i en række institutioner og virksomheder med indbyrdes
uklarheder i opgave- og kompetencefordelingen. Der har været flere forsøg på at ændre organiseringen
og opgavefordelingen særligt mellem Banedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, men der er
stadigvæk uklarheder og indbyggede gråzoner.
De foretagne udbud af passagertrafikken har ligeledes afdækket klare uhensigtsmæssigheder ved
ejerskabet af materiellet, servicedepoter, værksteder og stationer. I andre lande har man for længst
fundet konkurrenceneutrale løsninger på denne udfordring, i forskellige varianter. I både Sverige og
Norge er ejerskab af materiel frikoblet fra selve togdriften, ligesom stationer er en del af den statslige
infrastruktur og ikke den statslige togdrift. Det betyder f.eks., at stationer og stationsområder kan
udvikles
elle lige parter
i samarbejde med de berørte kommuner for at sikre en udvikling der både
gavner lokalsamfundet og giver flere passagerer til jernbanen.
2.2
Forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark
Der synes fortsat at være bred politisk enighed om, at jernbanen fremover skal spille en væsentlig rolle
og påtage sig en større andel af transportarbejdet. Det er endvidere helt nødvendigt, at jernbanen tager
en større del, hvis transportens klima- og miljøpåvirkning skal mindskes.
Men hvis det skal lykkes at vende den negative udvikling, bør der efter vores opfattelse ske markante
ændringer i den politiske proces og styringen af investeringer for udvikling af sektoren. Det vil også være
nødvendigt at omorganisere sektoren til i højere grad at understøtte både den politiske
beslutningsproces og skabe klarere rollefordeling, grænseflader og ansvar. Dette er måske endnu
vigtigere end både større driftstilskud og flere investeringer.
Et redskab til at opnå en mere konsekvent og målrettet politisk proces er at indføre en national
transportplanlægning baseret på brede flertal som et dynamisk værktøj, hvor politikerne kan fastlægge
de nødvendige rammer og sætte retningen. Det beskrives nedenfor i kapitel 3.
Forslaget til en redefinering af sektorens institutioner og virksomheder, en reel omorganisering,
beskrives i kapitel 4.
3. Styrket planlægning
Det er vores vision for transportsektoren i Danmark at levere fysisk mobilitet til befolkning og
virksomheder, der tilgodeser krav om tilgængelighed, hastighed, kapacitet, energiforbrug, klima- og
miljøpåvirkning samt sikkerhed. Der lægges overordentlig vægt på sektorens bidrag til opfyldelse af
klimamål og miljøkrav i tæt samspil med effektivitet og samfundsøkonomi. Dette gælder både for
transport af personer og gods.
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
7
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
En medvirkende årsag til jernbanens svigtende betydning i Danmark er som påpeget en udtalt mangel
på en overordnet og samlet planlægning som redskab til at styre udvikling og prioriteringer for
transportsektoren inkl. jernbanen. Vi foreslår derfor etablering af en
Natio al Tra sportpla og so
led heri en tilhørende sektorplan for jernbanen. Transportplanen og tilhørende sektorplaner skal være
solidt fagligt forankrede og være baseret på formulerede mål og delmål, der er kvantificeret og tidssat.
Samtidig skal planerne tage udgangspunkt i en overordnet vision, og målformulering og -styring skal ske
med basis i transportpolitiske prioriteringer, som skal tage deres udgangspunkt i tidens store temaer
som klima, miljø og fremkommelighed.
I Danmark er der indtil nu ikke udarbejdet samlede planer for transportsektoren. Dette betyder
naturligvis ikke, at der mangler planer for jernbanens udbygning, modernisering og effektivisering, men
de er ikke led i en samlet og koordineret udviklingsplan. Ligeledes eksisterer der planer for vejnettets
udbygning samt lufthavne og trafikhavnes modernisering og udbygning, men disse delplaner er ikke
bygget ind i et samlet hele. Hver for sig fremstår de som fragmentariske bidrag.
Det skal nævnes, at der i dag af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdes en Trafikplan hvert 4. år for
den Statslige jernbaneinfrastruktur. Udarbejdelsen af Trafikplanen
har gru dlag i
Lov om
Trafikselska er . Pla e tager afsæt i de eksistere de i frastruktur og allerede vedtag e projekter og
behandler primært den stedfundne og fremskrevne udvikling inden for persontransport og kun i mindre
grad godstransport og uden væsentlig vægt på de afledte effekter på klima, miljø og transportsikkerhed.
Da den nationale transportplanlægning er af overordnet betydning for hele samfundet, skal
Natio al
Tra sportpla
gøres til genstand for folketingspolitisk behandling og med en bred konsolidering med
brede flertal bag, af hensyn til stabiliteten. Et godt eksempel til inspiration er "Nasjonal Transportplan" i
Norge.
3.1
National Transportplan
Udviklingen af den statslige jernbane har i dag primært afsæt i forskellige politiske forlig inden for det
økonomiske råderum. Herudover er der også indgået andre forlig om udbygningen af jernbanen, blandt
andet forliget om etablering af Togfonden med tilhørende planer om udbygning af
jernbaneinfrastrukturen. Specifikt finansieres udbygningen af jernbanestrækningen Ringsted
–
Holeby af
bevillinger fra Femern projektet.
Tilsvarende inden for vejsektoren er udbygning/nyanlæg af et antal veje aftalt gennem politiske forlig.
Hertil kommer en række puljer til finansiering af bedre cyklistfremkommelighed, trafiksikkerhed mv.
Dette skal naturligvis også finde sted i fremtiden, men for at sikre muligheden for en optimal prioritering
og indbyrdes koordinering samt for at opnå de ønskede mål, både inden for den enkelte sektor, men
også på tværs af sektorerne foreslås det som nævnt, at der udarbejdes en National Transportplan, der
indeholder sektorplaner for jernbanen, større veje, større trafikhavne samt lufthavne. Planen skal som
vigtige elementer indeholde beskrivelse af større projekter med statslig finansiering og samfinansierede
projekter (Stat/Region/Kommune) samt give oversigt over investeringerne opdelt på regioner/landsdele
samt i transportkorridorer.
En National Transportplan bør have følgende hovedmål:
•
8
At sikre en samlet, overordnet koordinering og prioritering af udviklingen af transportsektoren.
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
•
•
•
•
•
At fungere som et samlet katalog over besluttede, planlagte og skitserede udviklingsprojekter inden
for hver delsektor
–
herunder jernbanen.
At fungere som en investeringsplan.
At fungere som en overordnet tidsplan for den ønskede udvikling.
Gennem prioriteringer at forbedre fremkommeligheden for personer og gods i hele landet.
At understøtte den grønne omstilling ved reduktion af klima- og miljøpåvirkning i relation til
fastsatte mål.
Den Nationale Transportplan foreslås at være forankret i:
•
•
•
•
Solide faglige og økonomiske analyser af hvert enkelt udviklingsprojekt.
Optimerings- og beslutningskriterier, der prioriterer klimamål og miljøkrav højt.
Effektivitet og samfundsøkonomiske analyser.
Kvalificerede analyser, der udpeger områder/korridorer, der skal prioriteres på grund af udpegede
kvalitetsbehov eller kapacitetsproblemer.
Alle transportformer, herunder metro og letbaner, medtages i planen - dels fordi de er en del af det
samlede transportsystem - dels på grund af den øgede statslige finansiering i de store bysamfund
grundet den voldsomme og fortsættende urbanisering af samfundet.
Transportplanen er tænkt som en rullende plan, der opdateres med korte tidsintervaller, men da
Transportplanen vil blive omfattende og udarbejdes gennem en åben proces - herunder høringsrunder -
er en rulning hvert 4. år måske passende.
Perioden for en gældende Transportplan bør dog ikke være længere, end at der sikres tilstrækkelig
fleksibilitet i styringen af en sektor, som er udsat for store ændringer, ikke mindst når det gælder
teknologisk udvikling, grøn omstilling og urbanisering. Planhorisonten er forudsat at ligge mellem 10 og
15 år.
3.2
Plan for Jernbanen
National Transportplan bør indeholde del-planer for de enkelte transportsektorer. Plan for jernbanen er
sektorens konkretisering af den Nationale Transportplan og skal være styrende for, hvordan en samlet
jernbanebranche skal arbejde for at nå de overordnede mål og prioriteringer i transportplanen.
Tiltag, som skal iværksættes for at nå de opsatte mål, beskrives i planen.
I planen er ligeledes fastlagt tidshorisonter, altså hvornår tingene skal gennemføres.
En samlet plan for jernbanen skal med de indeholdte tiltag gøre jernbanen som transportmiddel for
passagerer og gods meget mere attraktiv
–
i samspil med bilen og med øvrige kollektive trafikmidler.
Stikord er: Transporttid, frekvens, direkte forbindelser, komfortniveau, serviceniveau, tilgængelighed,
stabile og let forståelige køreplaner, høj rettidighed, samspil med øvrige transportformer.
Planen skal medtage brugen af nye teknologier, der prioriterer økonomi, klima, miljø og effektivitet,
men samtidig forholde sig til, at nye teknologier skal være gennemprøvede, så en gentagelse af
problemer som f.eks. med IC4 og Signalprogrammet undgås.
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
9
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
Plan for Jernbanen tager udgangspunkt i følgende:
•
•
•
Eksisterende eller besluttet jernbaneinfrastruktur.
Eksisterende eller besluttet anskaffede materielpark tilhørende staten eller offentligt ejede
virksomheder.
Optimerings- og prioriteringskriterier, der gør det muligt for jernbanen i væsentlig grad at øge sin
konkurrencekraft og dermed sin andel af transportarbejdet
–
for aflastning af vejsektoren og for
væsentlig positiv påvirkning af klima og miljø.
Skabe rammerne for kommerciel togtrafik, idet denne forventes at drive den største del af væksten
(EU's fjerde jernbanepakke).
•
Erfaringer viser, at der vil være behov for at sikre en optimal sammenhæng mellem planens
udviklingsprojekter, herunder ibrugtagning af ny infrastruktur og levering af nyt materiel, hvilket skal
afspejles i planen.
Desuden sikres troværdighed og pålidelighed via planen ved, at jernbanens transportkapacitet ikke
reduceres mærkbart ved gennemførelse af større vedligeholdelsesopgaver og ombygninger/fornyelser.
4. En ny organisering af jernbanesektoren i Danmark
Den nuværende organisering af jernbanesektoren hidrører oprindeligt fra implementeringen af det
basale EU direktiv
fra 99 er e
om adskillelse af infrastruktur og operatørvirksomhed.
Før 1997 var der kun DSB og Trafikministeriet. Siden er de øvrige organisationer etableret ved
overflytning af især myndighedsopgaver, opgaver fra Banedanmark, DSB og ministeriet, ligesom der er
sket sammenlægninger med andre statslige myndigheder. Opgaver er flyttet ud af ministeriet/styrelser
og sidenhen flyttet tilbage igen.
Senest har EU ved 4. jernbanepakke yderligere åbnet jernbanesektoren mod mere konkurrence.
Den nuværende organisering for jernbanesektoren i Danmark er som ovenfor beskrevet ikke
hensigtsmæssig
–
ikke mindst i lyset af den styrkede fremtidige rolle, vi tiltænker sektoren.
Det er derfor nødvendigt at omorganisere sektoren til i højere grad at understøtte den politiske
beslutningsproces og til bedre at kunne varetage udviklingen og driften til gavn for togbrugerne
(passagerer og gods). Samtidig skal der skabes en ny klar rollefordeling, som samtidig indebærer en
mere entydig ansvarsfordeling.
Vi foreslår blandt andet en række nye styrelser og offentlige virksomheder
–
delvist til erstatning af
nuværende. De foreslåede nye styrelser er Jernbanestyrelsen og Jernbanesikkerhed. De foreslåede nye
offentlige virksomheder er Dansk Jernbaneinfrastruktur, Dansk Jernbanemateriel og Dansk
Jernbanestyring.
Forslaget indebærer, at Banedanmark omdannes, og at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
jernbanefunktioner indgår i den nye organisering.
10
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
2143049_0011.png
Forslaget kan illustreres i nedenstående figur:
Forslaget i de ærer e række o rokeri ger af opgaver og a svar,
hvor her i resuméform nævnes
(uddybes efterfølgende):
•
Transportministeriets departement afgiver en række mere driftsvendte opgaver, primært
omkring konkrete analyser, indgåelse af kontrakter og trafikplanlægning.
Jernbanestyrelsen oprettes og bliver den planlæggende, styrende og udførende myndighed på
jernbaneområdet. Hertil overføres opgaver og personale fra primært ministeriet og nuværende
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Jernbanestyrelsen fastsætter rammebetingelserne for de
øvrige organisationer i jernbanesektoren og definerer dermed grænsefladerne mellem de
enkelte aktører. Styrelsen definerer og køber tjenester indenfor infrastruktur, persontrafik og
togmateriel. Jernbanestyrelsen indgår aftaler på statens vegne.
Jernbanesikkerhed er i hovedsagen sikkerheds- og godkendelsesdelen for jernbane i nuværende
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og foreslås dermed udskilt som en selvstændig organisation
(myndighed).
•
•
Der oprettes 3 nye virksomheder, SOV
er:
•
I Dansk Jernbaneinfrastruktur samles ansvaret for den statslige og regionale
jernbaneinfrastruktur og for anden fast ejendom med tilknytning til jernbanen. Virksomheden
dannes primært af dele af nuværende Banedanmark. Fra nuværende DSB overføres stationerne
og ejendomme og arealer, som i dag ejes og forvaltes af DSB på vegne af staten, og hvor
opgaverne i dag varetages af DSB Ejendomme.
Dansk Jernbanestyring tildeler og forvalter trafikkapacitet på den statslige
jernbaneinfrastruktur. Fra nuværende Banedanmark udskilles således opgaverne vedrørende
kapacitetsplanlægning, kapacitetstildeling og trafikstyring.
Dansk Jernbanemateriel indkøber og udlejer togmateriel. Virksomheden har det administrative
ansvar for det togmateriel, som den danske stat eller regionale trafikmyndigheder har anskaffet
11
•
•
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
2143049_0012.png
med henblik på udførelse af jernbanepassagertrafik på trafikkontrakter, der indgås enten af
staten eller af de regionale trafikselskaber.
Også regionalt foreslås der ændringer således at de nuværende 5 regionale trafikselskaber
omdannes/sammenlægges til 3 selskaber, Østdanmarks Offentlige Transport, Syddanmarks Offentlige
Transport og Nord- og Midtjyllands Offentlige Transport. De nye regionale trafikselskaber overtager
ansvaret for hele den regionale togtrafik, der i dag udføres af henholdsvis DSB, Arriva og
lokalbaneselskaberne, hvorved sikres fuldstændig samordning mellem alle kollektive trafikformer på
skinne og vej, der udføres som regional eller lokal offentlig servicetrafik.
Lokalbaneselskaberne har status som aktieselskaber, hvor aktiemajoriteten tilhører pågældende
offentlige trafikselskab. Det foreslås, at lokalbaneselskaberne omdannes, således at opgaven med
forvaltning/ udvikling af baneinfrastrukturen overgår til Dansk Jernbaneinfrastruktur, trafikstyringen
overgår til Dansk Jernbanestyring, det rullende materiel overføres til Dansk Jernbanemateriel, og
trafikoperatørdelen videreføres ved, at selskaberne (som operatør) gives mulighed for at give tilbud på
jernbanetrafik, der udbydes af de regionale trafikselskaber. De fortsættende lokalbaneselskaber drives
på kommercielle vilkår.
DSB videreføres som statslig togoperatør, fortsat i form af et SOV. DSB drives på kommercielle vilkår i
konkurrence med private/andre operatører. DSB ejer materiel, som anvendes i fri trafik. Øvrigt materiel
overdrages til Dansk Jernbanemateriel.
Efterfølgende uddybes forslaget til en ny organisering med en mere detaljeret beskrivelse af de berørte
organisationer og deres roller og ansvar begyndende med Folketinget som den overordnede
besluttende myndighed.
4.1
Folketinget
Folketinget har 3 hovedopgaver:
•
•
•
at behandle lovforslag og vedtage landets love.
at behandle og vedtage statens årlige budget, finansloven.
at føre kontrol med regeringens magtudøvelse.
Anliggender i relation til en ny organisering af jernbanesektoren, for tiden forankret i Transport- og
Boligudvalget:
•
•
•
•
Godkender den overordnede organisering af transportsektoren samlet og af jernbanesektoren.
Godkender statslige investeringsplaner og store enkeltstående investeringsprojekter.
Godkender de overordnede mål og rammer for transportsektoren og jernbanen på baggrund af
godkendt National Transportplan og Plan for Jernbanen.
Beslutter gennemførelsen af de enkelte handlinger/projekter i Transportplanen.
4.2
Transportministeriet
Transportministeriets departement arbejder for transportområdets vedkommende med planlægning,
anlæg, drift og vedligehold af den statslige infrastruktur samt med regulering af og tilsyn med det
12
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
samlede danske transportsystem. Ministeriet rummer fire store institutioner samt en række mindre
enheder. Ministeriet har ejerandele i flere selskaber.
Forhold i relation til en ny organisering af jernbanesektoren, som håndteres af Transportministeriet:
•
•
•
Sikrer udarbejdelse af National Transportplan herunder Plan for Jernbanen og fremlægger disse
planer til politisk godkendelse.
Udarbejder til politisk godkendelse forslag til udmøntning og handlinger i forhold til National
Transportplan og Plan for Jernbanen.
Implementerer de konkrete ændringer i organiseringen af sektoren.
4.3
Jernbanestyrelsen
Jernbanestyrelsen er en ny organisation, som skal være udførende myndighed for den statslige
jernbane.
Jernbanestyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Styrelsen etableres med medarbejdere fra
Transportministeriet og nuværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og foreslås dermed udskilt som en
selvstændig organisation.
Jernbanestyrelsen skal være en stærk og kompetent sparringspartner for ministeriet og branchen som
helhed med særlig vægt på de brede jernbanefaglige områder for at sikre, at oplæg til politiske
beslutninger især om infrastrukturen og brugen af denne udarbejdes på et fuldt oplyst fagligt grundlag.
Jernbanestyrelsen står for oplæg til det fremtidige togtilbud som grundlag for politiske beslutninger. En
af de vigtigste leverancer er bidrag til National Transportplan, som Transportministeriet præsenterer til
politisk behandling.
Når Folketinget har behandlet National Transportplan, udarbejder styrelsen forslag til Plan for
Jernbanen og de konkrete handlingsprogrammer for jernbanesektoren for den kommende periode,
både for togtilbud og infrastruktur. Jernbanestyrelsen skal således være den udfarende part for
udviklingen af jernbanen som del af det samlede transportsystem i dag og i fremtiden
Jernbanestyrelsen fastsætter rammebetingelserne, som i relevant omfang skal godkendes politisk, for
de øvrige organisationer i jernbanesektoren og definerer dermed grænsefladerne og krav om samspil
mellem aktørerne. Jernbanestyrelsen bistår Transportministeriet med udtalelser, analyser og faglige råd.
Jernbanestyrelsen har et selvstændigt ansvar for at tage sager op på eget initiativ. Styrelsen skal påse, at
jernbanesektoren drives mest muligt effektivt, sikkert og klima- og miljøvenligt til bedste for passagerer,
godstransport og samfundet som helhed.
Jernbanestyrelsen forvalter på det overordnede plan infrastrukturens tilbud til operatørerne ud fra et
hensyn til en fleksibel anvendelse og de kommercielle muligheder. Eventuelle større udbygninger af
infrastrukturen medtages i National Transportplan.
Styrelsen definerer og køber på statens vegne tjenester indenfor infrastruktur, persontrafik og
togmateriel. Jernbanestyrelsen indgår på statens vegne aftaler:
•
med Dansk Jernbaneinfrastruktur som udførende for planlægning, projektering og udbygning af ny
jernbaneinfrastruktur samt for vedligeholdelsen af eksisterende infrastruktur for at sikre
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
13
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
•
•
jernbanens transporttilbud nu og i fremtiden. Alle statslige bevillinger til infrastrukturen fordeles
gennem disse aftaler.
med Dansk Jernbanestyring om tilgængeligheden til jernbaneinfrastrukturen (trafik, drift og
vedligehold) for at sikre den løbende kapacitetstildeling og trafikafvikling med vægt på et højt
serviceniveau overfor jernbanens kunder.
med Dansk Jernbanemateriel om anskaffelser og udlejning af togmateriel til de af styrelsen
indgåede trafikaftaler med togoperatørerne.
Trafikaftaler med togoperatører indgås efter reglerne for offentlige anskaffelser baseret på
konkurrenceudsætning. I særlige tilfælde kan - under hensyn til EU-regler - indgås kontrakter uden
udbud. Togoperatørerne har mulighed for at leje rullende materiel af Dansk Jernbanemateriel, for
udførelse af trafik inden for de statslige eller regionale kontrakter.
Jernbanestyrelsen kan i besluttet omfang delegere udbudsmyndigheden for regional jernbanetrafik, der
udføres som offentlig servicetrafik, til regionale trafikselskaber. Kontraheringen af delegeret offentlig
regional servicetrafik med tog sker på samme vilkår som statslig trafik. Togoperatørerne i den regionale
trafik har på tilsvarende vis mulighed for at leje rullende materiel af Dansk Jernbanemateriel.
4.4
Jernbanesikkerhed
Jernbanesikkerhed er en statslig myndighed under Transportministeriet. Jernbanesikkerhed er i
hovedsagen sikkerheds- og godkendelsesdelen i nuværende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som
dermed foreslås udskilt som en selvstændig organisation.
Jernbanesikkerhed:
•
•
•
•
•
•
•
varetager det overordnede sikkerhedsmæssige ansvar for jernbanen.
har ansvaret for det samlede regelsæt for sikkerheden på jernbanen og for tilsynet med, at dette
overholdes.
godkender tekniske regelsæt for infrastruktur og materiel med betydning for sikkerheden.
fastlægger krav og udsteder tilladelser og certifikater.
fører tilsyn med jernbanen og dens aktører.
er den danske part i det internationale jernbanesikkerhedssamarbejde.
sikrer, at de fælleseuropæiske krav implementeres gnidningsfrit i Danmark.
4.5
Dansk Jernbanestyring
Dansk Jernbanestyring tildeler og forvalter trafikkapacitet på den statslige jernbaneinfrastruktur, inkl. S-
banen, det være sig til togdriften og udførelse af vedligehold eller gennemførelse af anlægsopgaver. Det
samme vil være tilfældet for kapacitetsforvaltningen på nuværende lokalbaner.
Dansk Jernbanestyring organiseres som et statsligt selskab med status som selvstændig offentlig
virksomhed (SOV) under Transportministeriet. Organisationsform og virke kan sammenlignes med
Naviair på luftfartsområdet.
Fra Banedanmark overføres opgaverne vedrørende kapacitetsplanlægning, kapacitetstildeling og
trafikstyring.
Formålet er at skabe en mere balanceret prioritering mellem kvaliteten i trafikafviklingen og hensynet til
økonomien for vedligeholdelse og nyanlæg. I dag prioriteres vedligeholdelse og anlæg med udbredte
14
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
sporlukninger til følge, hvad der går ud over sektorens omdømme/samfundsnytte og
kundetilfredsheden og fører til tab af kunder.
Dansk Jernbanestyring varetager:
•
•
•
•
planlægning og evaluering af kapacitetsudnyttelsen.
prioritering mellem trafikformer (offentlig servicetrafik med tog, fri trafik, godstrafik)
den daglige trafikstyring, drift og disponering - i tæt samarbejde med togtrafikoperatørerne og
Dansk Jernbaneinfrastruktur.
ansvaret for Tjenestekøreplanen.
Dansk Jernbanestyring beskæftiger sig ikke med kapacitetstildeling m. v. for den københavnske metro
eller for letbaner.
Dansk Jernbanestyring drives som Naviair principielt på kommercielle vilkår, men skal ikke give
overskud.
4.6
Dansk Jernbanemateriel
Dansk Jernbanemateriel ejer, indkøber og udlejer togmateriel. Materiellet kan af Dansk
Jernbanemateriel stilles til rådighed for jernbanevirksomheder, som tildeles de statslige/offentlige
trafikkontrakter for passagertrafik.
Dansk Jernbanemateriel organiseres som et statsligt selskab med status som selvstændig offentlig
virksomhed (SOV). Dansk Jernbanemateriel drives principielt på kommercielle vilkår, men skal ikke give
overskud.
Dansk Jernbanemateriel overtager/køber alt nuværende rullende materiel til udførelse af passagertrafik
tilhørende DSB inkl. S-togsmateriel samt det rullende materiel tilhørende nuværende
lokalbaneselskaber i regionalt regi.
Dansk Jernbanemateriel overdrages ikke ejerskabet af materiel til drift af den københavnske metro eller
materiel til letbanedrift.
Dansk Jernbanemateriel har det administrative ansvar for det togmateriel, som den danske stat eller
regionale trafikmyndigheder har anskaffet med henblik på udførelse af jernbanepassagertrafik på
trafikkontrakter, der indgås enten af staten eller af de regionale trafikselskaber.
Dansk Jernbanemateriel drives principielt på kommercielle vilkår, men skal ikke give overskud.
4.7
Dansk Jernbaneinfrastruktur
I Dansk Jernbaneinfrastruktur samles forvaltningen af den statslige og regionale jernbaneinfrastruktur
og for anden fast ejendom med tilknytning til jernbanen. Dette omfatter også ejendomme og arealer,
som i dag ejes af DSB, og hvor opgaverne varetages af DSB Ejendomme.
Dansk Jernbaneinfrastruktur organiseres som et statsligt infrastrukturselskab med status som
selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Fra nuværende Banedanmark udskilles opgaver vedrørende
kapacitetstildeling, trafikstyring m. v., som overgår til Dansk Jernbanestyring.
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
15
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
Dansk Jernbaneinfrastruktur skal være en fagligt stærk og kompetent sparringspartner for de øvrige
organisationer og især for ministeriet/Jernbanestyrelsen på infrastrukturområdet for at sikre, at
politiske beslutninger om infrastrukturen træffes på et fagligt forsvarligt grundlag.
Dansk Jernbaneinfrastruktur vil være ejer af al statslig jernbaneinfrastruktur, inkl. S-banen. Ejerskabet til
infrastruktur, som i dag ejes af Sund & Bælt og datterselskaber skal nærmere analyseres for at finde den
bedste løsning. Ejerskabet til lokalbanernes infrastruktur forbliver indtil videre hos
lokalbaneselskaberne.
Infrastrukturforvaltningsopgaven inkluderer fornyelser og udvikling af infrastrukturen og udvides
således til også at omfatte disse opgaver for så vidt angår nuværende lokalbaneselskabers net. De
konkrete drifts- og vedligeholdelsesopgaver udføres som hovedregel på kontrakter med eksterne
entreprenører.
Dansk Jernbaneinfrastruktur beskæftiger sig ikke med infrastrukturen for den københavnske metro eller
for letbaner.
Dansk Jernbaneinfrastruktur drives principielt på kommercielle vilkår, men skal ikke give overskud.
4.8
Regionale Trafikselskaber
De nuværende 5 regionale trafikselskaber omdannes/sammenlægges til 3 selskaber, Østdanmarks
Offentlige Transport, Syddanmarks Offentlige Transport og Nord- og Midtjyllands Offentlige Transport.
De nye trafikselskaber planlægger og udbyder trafikopgaver, der udføres af operatører på kontrakt med
pågældende trafikselskab. Selskaberne skal samarbejde om grænseoverskridende regional tog- og
bustrafik.
De nye regionale trafikselskaber overtager ansvaret for hele den regionale togtrafik,
så de ikke are
tager sig af den offentligt finansierede kollektive bustrafik og trafikken på lokalbanerne (som i dag), men
også får ansvaret for S-togstrafikken og metroen i København, letbanerne i Aarhus, Odense og
København samt den regionale togtrafik, som i dag udføres af DSB og Arriva på statens jernbanenet.
Herved sikres fuldstændig samordning mellem alle kollektive trafikformer på skinner og vej, der udføres
som regional eller
lokal offe tlig servi etrafik. De dele af DSB s uvære de trafik på de la ge ski er ,
som kategoriseres som regionaltrafik, overføres således ansvarsmæssigt fra staten til trafikselskaberne.
Det samme vil gælde den regionale togtrafik, der af Arriva udføres på kontrakt med staten. Staten
eholder a svaret for de dele af DSB s uvære de trafik, der ka eteg es so
samfundsbegrundet
fjerntrafik.
Jernbanestyrelsen delegerer i besluttet omfang udbudsmyndigheden for regional jernbanetrafik, inkl. S-
togstrafik, der udføres som offentlig servicetrafik, til de regionale trafikselskaber.
Kontraheringen af delegeret offentlig regional servicetrafik med tog sker på samme vilkår som for
statslig jernbanetrafik, d. v. s. med persontrafikoperatører igennem fastlagte kontrakter for perioder på
8 til 15 år. Trafikaftalerne indgås efter reglerne for offentlige anskaffelser baseret på
konkurrenceudsætning. I særlige tilfælde kan indgås aftaler uden udbud. Togoperatørerne på regionale
trafikkontrakter kan leje rullende materiel hos det statslige materielselskab Dansk Jernbanemateriel.
16
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
De regionale trafikselskaber skal være forpligtet til at indgå indbyrdes aftaler om fælles udbud af
jernbanetrafik, der udføres inden for 2 eller flere regioners geografiske områder.
Trafikselskaberne får selvstændig økonomi finansieret af regioner, staten og kommunerne. Selskaberne
drives principielt på kommercielle vilkår men skal ikke give overskud.
4.9
Operatører (jernbanevirksomheder)
Operatører (jernbanevirksomheder) er typisk enten godstrafikoperatører eller passagertrafikoperatører,
men kan være begge dele.
Alle operatører skal have tilladelse til drift af jernbanevirksomhed udstedt af Jernbanesikkerhed.
Alle operatører skal desuden have tildelt kapacitet (plads) til jernbanevirksomhed på det danske
jernbanenet. Kapaciteten består af kanaler samt adgang til depot- og opstillingsspor. Dansk
Jernbanestyring er kapacitetstildeler.
Operatører for passagertrafik kan udføre trafik enten på kontrakt med Jernbanestyrelsen, med
Regionale Trafikselskaber eller som fri trafik.
Fri trafik udføres på (egne) kommercielle vilkår. Godstrafik er fri trafik.
4.10 DSB
DSB udfører for øjeblikket offentlig servicetrafik med tog på statens jernbanenet baseret på en
forhandlet 10-årig trafikkontrakt med staten. Nuværende kontraktperiode løber fra 2015 til 2024. DSB
udfører for tiden ikke anden trafik end den, der er omfattet af den statslige trafikkontrakt. DSB er
underlagt samme myndighedskrav som øvrige jernbaneoperatørvirksomheder.
DSB har for nuværende ansvaret for forvaltning af den staten tilhørende beholdning af jernbanemateriel
og for de nyanskaffelser, der er på vej efter politisk godkendelse. Dette ansvarsområde overføres til
Dansk Jernbanemateriel.
Ejendomme og arealer, herunder stationer, stationsbygninger og tidligere godsarealer, der i dag tilhører
og forvaltes af DSB, overføres til Dansk Jernbaneinfrastruktur. DSB Ejendomme nedlægges i den
forbindelse som udviklingsselskab.
DSB vil fremadrettet være en statslig togtrafikoperatør med status som selvstændig offentlig
virksomhed (SOV) under Transportministeriet. Det kan overvejes, om DSB skal omdannes til
aktieselskab 100 % ejet af staten.
DSB skal drives på kommercielle vilkår.
4.11 Lokalbaneselskaberne
Lokalbaneselskaberne, hvoraf der p. t. findes 4 (Lokaltog A/S, Midtjyske Jernbaner A/S, Nordjyske
Jernbaner A/S, Vestbanen A/S
, er for først æv te 3 s vedko
e de orga iseret so vertikalt
integrerede jernbanevirksomheder og har således ansvaret for både trafikoperation og
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
17
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
2143049_0018.png
ejerskab/forvaltning af infrastruktur. Vestbanen A/S er alene infrastrukturejer og ejer af det rullende
materiel, mens Arriva er operatør.
Selskaberne har status som aktieselskaber, hvor aktiemajoriteten tilhører pågældende offentlige
trafikselskab.
Lokalbaneselskaberne omdannes, således at
•
•
•
•
•
Aktiemajoriteten overgår til pågældende regioner (Hovedstaden/Sjælland, Midtjylland, Nordjylland,
Syddanmark).
Selskaberne bibeholder det formelle ejerskab til infrastrukturen, herunder værksteder, men
opgaven med forvaltning/udvikling af baneinfrastrukturen overgår til Dansk Jernbaneinfrastruktur.
Kapacitetsplanlægning og trafikstyring overgår til Dansk Jernbanestyring.
Det rullende materiel overføres til Dansk Jernbanemateriel.
Trafikoperatørdelen videreføres ved, at selskaberne gives mulighed for at give tilbud på
jernbanetrafik, der udbydes af de regionale trafikselskaber.
De fortsættende lokalbaneselskaber drives på kommercielle vilkår.
4.12 Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Havarikommissionen er en uafhængig sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, som undersøger havarier,
ulykker og hændelser inden for luftfart og jernbane.
Formålet er forebygge havarier og ulykker ved indsamling og analyse af oplysninger, udarbejdelse af
konklusioner herunder fastlæggelse af årsag(er) og/eller medvirkende faktorer samt udarbejdelse af
sikkerhedsanbefalinger til forbedring af sikkerheden.
Havarikommissionen fortsætter på uændrede vilkår.
18
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
Forfatterkreds
Oplægget er udarbejdet af en kreds af engagerede, tidligere og nuværende aktive i jernbanesektoren:
Henrik Nørgaard,
selvstændig konsulent og bestyrelsesmedlem
32 år i DSB som planlægger og chef inden for administration/teknik/produktion/produkt/internationale
aktiviteter
13 år som selvstændig konsulent (transport, jernbane, vedvarende energi)
3�½ år som adm. direktør i jernbanevirksomhed (Regionstog A/S)
Niels Møller
Mere end 40 års erfaring inden for jernbanesektoren. Beskæftiget primært inden for driftsplanlægning
og - produktion samt lokomotiv- og togteknik i lederstillinger.
14 år i DSB herefter Direktør for Privatbanerne i Hillerød. Adm. direktør for Hovedstadens Lokalbaner.
Infrastrukturchef i Regionstog A/S og Lokaltog A/S.
Senere senioringeniør i Rådgivende ingeniørfirma med deltagelse i specifik analyse udført for
Transportministeriet.
Ole Kien,
senior konsulent
26 år som rådgiver for jernbanebranchen, herunder jernbanevirksomheder, ministerier og myndigheder
i ind- og udland.
17 år i en jernbanevirksomhed i tekniske og ledelsesfunktioner.
Ole-Chr. M. Plum,
selvstændig konsulent
9 år markedsføringskonsulent i Regionstog A/S og Lokaltog A/S
45 år freelance konsulent for lokalbanerne
48 år som redaktør af ajourstof om privat- og lokalbanerne i tidsskriftet Jernbanen.
Sten Hansen,
infrastrukturstrateg
10 år i jernbanevirksomhed med trafik- og infrastrukturplanlægning
9 år i dansk rådgivervirksomhed og ekstern lektor på DTU
11 år i regional udvikling med internationale infrastrukturprojekter
Forfatterne takker for faglige råd og værdifuld inspiration fra andre med indsigt i branchen.
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark
19
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Henvendelse af 29/1-20 vedrørende forslag til en revitalisering af jernbanen i Danmark, fra Ole-Chr. M. Plum, Hvalsø m.fl.
20
2019-09-05 En revitalisering af jernbanen i Danmark