Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2082978_0001.png
Transportudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
2. oktober 2019
Uddrag af regeringens lovprogram
Vedlagt omdeles hermed uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret
2019-20, på transportministerens ressortområde.
Med venlig hilsen
Julie Agersnap Kristensen,
udvalgssekretær
Side 1 | 4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 2: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2019-20, på transportministerens område
2082978_0002.png
Transportministeren
Lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at bemyndige transportministeren til at anlægge en
ca. 35 km. lang ny dobbeltsporet og elektrificeret jernbane over Vestfyn, som
bl.a. vil bidrage til kortere rejsetider. Jernbanens linjeføring nødvendiggør om-
lægning af en ca. 26 km lang naturgastransmissionsledning. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om en moderne jernbane
udmøntning af togfonden
mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti), Dansk Folkeparti og Enhedslisten fra januar 2014.
Ændring af lov om syn og godkendelse af køretøjer (Gebyr for og tilsyn
med toldsyn, øgede beføjelser ved vejsidesyn m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give Færdselsstyrelsen hjemmel til at udføre tilsyn
med synshallernes toldsyn, herunder en gebyropkrævning som skal finansiere
tilsynet. Denne del af lovforslaget er opfølgning på aftalen om styrket regelefter-
levelse på motorområdet mellem alle Folketingets partier fra april 2019. Lov-
forslaget har desuden til formål at give Færdselsstyrelsen flere handlemuligheder
ved vejsidesyn af erhvervskøretøjer.
Lov om anlæg af Nordhavnstunnel (Nov I)
Med lovforslaget foreslås der vedtaget en anlægslov for Nordhavnstunnel belig-
gende i Nordhavn i København samt en erstatningshavn. Med loven sikres
grundlaget for myndighedsbehandlingen af projektet. Lovforslaget beror på en
aftale mellem staten og Københavns Kommune
– ”Principaftale om metro til
Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavn” fra juni 2014.
Ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afhol-
delse af hvil i køretøjet m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at skærpe sanktionsniveauet for ulovlig afholdelse
af regulære ugentlige hvil i køretøjet.
Side 2 | 4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 2: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2019-20, på transportministerens område
2082978_0003.png
Ændring af lov om luftfart (Offentliggørelse af nationalitetsregistret,
arbejdsmiljødrøftelse samt indberetning af begivenheder) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til offentliggørelse af visse op-
lysninger i Nationalitetsregistret og at give visse interessenter mulighed for at
opnå en udvidet adgang til ejer- og brugeroplysningerne i overensstemmelse
med deres individuelle behov. Derudover er formålet med lovforslaget at opda-
tere reglerne om arbejdsmiljø, således at bestemmelserne om luftfartsselskaber-
nes tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet kommer til at svare til de generelle
bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt, samt at sikre at hændelsesind-
beretninger behandles på en ensartet måde i hele Rigsfællesskabet.
Ændring af lov om luftfart (Konsekvensændring og tilpasning på bag-
grund af vedtagen EU-regulering på droneområdet) (Feb I)
Lovforslaget indeholder ændringer og tilpasninger af luftfartsloven, der er foran-
lediget af vedtagelsen af to EU-forordninger, som regulerer droneområdet. Luft-
fartslovens kapitel om droner skal på den baggrund konsekvensændres og tilpas-
ses, således at der opnås regelharmoni mellem de nationale droneregler og EU-
reguleringen vedrørende droner. Endvidere skal der tilvejebringes klare hjemler
til brug for markedskontrollen af droner.
Ændring af færdselsloven (Forsøg med selvkørende enheder) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en forsøgsordning for selvkørende enhe-
der. Lovforslaget fastsætter bestemmelser for forsøgsordningen med de selvkø-
rende enheder og indeholder herunder bl.a. hjemmel til at fastsætte regler om de
selvkørende enheders hastighed og dimensioner m.v.
Ændring af lov om offentlige veje m.v. (Justering af reglerne om særlig
råden over vejarealet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre vejlovens regler om særlig råden over det
offentlige vejareal i forhold til udlejningskøretøjer som f.eks. el-løbehjul, som er
kendetegnet ved, at de ikke har et fast udlejningssted.
Ændring af postloven (Justering af befordringspligten fra 2020 m.v.)
(Feb II)
Der skal i efteråret 2019 forhandles om en ny aftale om varetagelse af den
landsdækkende postservice (befordringspligten) i en ny periode efter 31/12
2019, hvor den nuværende aftale med Post Danmark A/S udløber. Indgåelse af
en ny aftale kræver lovgivning. Dertil kommer en teknisk bestemmelse om straf
for overtrædelse af forordningen om grænseoverskridende pakkeleveringstjene-
ster.
Side 3 | 4
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 2: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2019-20, på transportministerens område
2082978_0004.png
Lovgivning om godkendelse af køretøjer på færdsels- og synsområdet
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at udmønte EU-retsakter på typegodkendelsesområ-
det, som træder i kraft i september 2020 og revidere henholdsvis processen for,
hvordan et køretøj bliver godkendt, samt hvilke tekniske krav køretøjerne skal
leve op til for at kunne godkendes. Dette vil kræve ændringer i såvel synslovgiv-
ningen som i færdselslovgivningen.
Side 4 | 4