TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 199
Offentligt

1/16

Transport- og Boligministeriet

Redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster

27. januar 2020

Transport- og Boligministeriet har ved mail af 17. januar 2020 bedt parterne bag

DOT (DSB, Metroselskabet og Movia) om en skriftlig redegørelse for den valgte

løsning for en harmonisering af pensionistrabatterne i DOTs område, som også

bedes omfatte eventuelle andre løsninger, der har været overvejet, inklusive en

beskrivelse af hvorfor disse er fravalgt. Endvidere bedes kundekonsekvenserne

beskrevet.

Denne redegørelse supplerer den af DOT af 11. december 2019 fremsendte

gennemgang af pensionistreformen (bilag 1).

Transportministeren blev 20. januar 2020 orienteret om at parterne i DOT er

enige om at udarbejde et forslag til en anden model, som på den ene side imø-

dekommer de bekymringer, der er kommet til udtryk i debatten, og på den anden

side fastholder grundprincippet om, at pensionistrabatten skal komme alle de

sjællandske pensionister til gavn, sådan som loven og Rigsrevisionen har påpe-

get.

Modellen vil indebære en indfasning og DOTs planer herom indgår sidst i denne

redegørelse.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

2/16

Indhold

Baggrund ............................................................................................................. 3

Rammen for arbejdet ............................................................................................ 3

Faglig vurdering af ældre- og pensionistrabatter ........................................... 4

Bidrag fra VIVE

–

det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd ........... 4

Rejsemønstre og rabatter for brugere af pensionistkort i DOTs

område ................................................................................................................. 4

Salgsdata .............................................................................................................. 4

Brugsdata ............................................................................................................. 5

Rejsemønstre ....................................................................................................... 6

Tilfredshed med rejsekortet .............................................................................. 6

Vurdering af rejsekortet ........................................................................................ 6

Løsning: Rejsekort som bærende produkt suppleret med pendlerkort på

rejsekort og pap .................................................................................................... 8

Øvrige forhold om billetmedier .............................................................................. 9

DOTs overvejelser om prissætning og provenuneutralitet ............................ 9

Rabatniveau på rejsekortet ................................................................................... 9

Rabatniveau på pendlerkort ................................................................................. 9

Rabatniveau og økonomiske konsekvenser for trafikvirksomhederne ............... 10

Passagerkonsekvenser .................................................................................... 11

Incentives vurdering af passagerkonsekvenserne ............................................. 11

Konkrete eksempler på kundekonsekvenser ...................................................... 12

Proces for ny løsning for pensionistrabatten på Sjælland ........................... 12

1. Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt .......................................................... 13

2. Indfasning af lovens krav om harmonisering af pensionistrabatten ................ 13

3. Ændret håndtering af ”spærretiden”

............................................................... 14

4. Fortsat rabat på rejsekortrejser ...................................................................... 14

5. Begrænsning af prisstigninger for nuværende brugere af

pensionistkortet .................................................................................................. 14

6. Fortsat adgang til et pensionistkort på pap ..................................................... 15

7. Justering af provenuneutraliteten ................................................................... 15

8. Med fastprisprodukt med spærretid er der ikke behov for

pensionistrabat på pendlerkort ........................................................................... 16

9. Metroens kvalitetstillæg .................................................................................. 16

Bilag ................................................................................................................... 16

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

3/16

Baggrund

Af § 6b i Lov om Trafikselskaber fremgår, at trafikvirksomhederne skal arbejde

for ensartede og overskuelige takster i hele DOTs område.

Statsrevisorerne udtalte i

august 2015, at ”Statsrevisorerne

finder det utilfreds-

stillende, at taksterne i den kollektive trafik ikke er blevet harmoniseret på lands-

plan, sådan som Folketinget har forudsat det i lovgivningen.”

På den baggrund fandt parterne i DOT en løsning i december 2015, der forenk-

lede taksterne for ordinære billetter i den kollektive transport på Sjælland. Takst

Sjælland havde opbakning fra et bredt flertal af Folketingets partier. Der udestod

en harmonisering af bl.a. pensionisttaksterne, som skulle gennemføres som fase

2 af Takst Sjælland, jf. ministeriets pressemeddelelse om sagen, vedlagt som bi-

lag 2.

Der fulgte en væsentlig opgave med at gennemføre den nødvendige IT-under-

støttelse af det nye takstsystem, der blev sat i kraft i januar 2017. Herefter blev

arbejdet med at finde en løsning på pensionisttaksterne iværksat.

Rammen for arbejdet

I forbindelse med forberedelsen af Takst Sjælland vurderede ministeriet, at de

daværende allezoners pendlerkort, bundet til takstområde hovedstaden og takst-

område vest, ikke kunne opretholdes i et harmoniseret takstsystem. Ministeriets

præsentation til ordførerkredsen fra efteråret 2015 vedlægges som bilag 3.

I forlængelse heraf har DOT vurderet, at eftersom alle-zoners alders- og pensio-

nistkortet i DOTs område også er knyttet til takstområderne, ville de ikke kunne

opretholdes i et harmoniseret takstsystem.

Brugen af bus og metro i Storkøbenhavn i morgenmyldretiden og af DSBs tog i

hovedstadsområdet i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, hvor pensionistkortet

ikke kan anvendes

(”spærretiden”),

er også en geografisk afgrænset særregel,

der vil være vanskelig at opretholde i et harmoniseret takstsystem.

Herudover har det været en forudsætning, at reformen skulle være provenuneu-

ral, d.v.s. DOTs billetindtægter fra passagererne i målgruppen (førtidspensioni-

ster og +65 segmentet) skal være de samme før og efter ændringen. Dette var

ligeledes en generel forudsætning for Takst Sjælland, jf. ministerens brev til Mo-

vias formand fra 5. oktober 2015 (bilag 4)

Samlet set bruger 2 ud af 5 i målgruppen (førtidspensionister og +65-segmentet)

jævnligt bus, tog og metro, men kun 1 ud af 6 får i dag pensionistrabat, og udnyt-

telsen af rabatten er skævt fordelt i DOTs område.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

4/16

DOT har derfor sat som mål,



at en ændring af pensionistrabatten skal føre til, at flere pensionister får ad-

gang til rabat, og

at den geografiske fordeling i højere grad skal afspejle det faktiske rejse-

mønster med bus, tog og metro blandt pensionisterne.



Faglig vurdering af ældre- og pensionistrabatter

Bidrag fra VIVE

–

det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd

Som led i forberedelserne til den kommende harmonisering af pensionistrabat-

terne blev VIVE bedt om at gennemføre en analyse af eksisterende rabatter og

særydelser til pensionister på en række velfærdsområder. Formålet med dette

var at tilvejebringe viden om de forskellige særydelser, der kan opnås af pensio-

nister.

VIVE gennemgår 13 cases fra transport- social- og kulturområdet (Takst Vest,

DSB, fjernbustrafik, folkepension, ældrecheck, boligydelse, pas, særligt senior-

pas i Køge Kommune, aftenskoler i Odsherred, Frederiksberg Svømmehal, Kø-

benhavns Kommunes museer, Den blå planet samt medielicensen).

Afrapporteringen vedlægges i sin helhed som bilag 5.

Analysen viste, at det ikke umiddelbart ville være muligt ud fra velkendte, objek-

tive parametre at etablere en indkomstgradueret rabatstruktur, der ligestiller fol-

kepensionister, førtidspensionister (ny og gammel ordning) samt erhvervsaktive

personer i 65+ segmentet.

Sådanne ordninger ville desuden påføre såvel pensionisterne som trafikvirksom-

hederne og eventuelt bopælskommunerne en administrativ belastning. På den

baggrund blev indkomstregulering af pensionistrabatten fravalgt som mulighed i

det videre arbejde.

Rejsemønstre og rabatter for brugere af pensionistkort i DOTs

område

Der er, jf. nedenfor, gennemført en analyse af pensionisternes rejser på pensio-

nistkortet. Da pensionistkortet er et analogt produkt på pap, er der i modsætning

til rejsekortet ikke konkrete data på brugernes rejsemønstre.

Salgsdata

Brugerne af pensionistkortet bliver ikke registreret ved køb af kortet, hvorfor der

ikke er data for, hvor mange der har et pensionistkort i de enkelte kommuner.

Fordelingen af salget på DSBs og Movias salgssteder kan ikke bidrage med

data, da pensionister ikke nødvendigvis køber eller fornyer deres kort på et

salgssted i bopælskommunen. DOTs salgsdata viser derfor alene, hvor mange

pensionistkort, der sælges i hvert takstområde. Omregnet til årskunder var tal-

lene i 2018 ca. 500 i takstområde syd, 2.000 i takstområde vest og 69.000 i

takstområde hovedstaden.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

5/16

Brugsdata

I takstområde hovedstaden gennemføres årligt ca. 30.000 interview i rejsevane-

undersøgelsen (RHU). Heraf rejser ca. 9 pct. på pensionistkort. Det årlige antal

rejser på pensionistkort er på dette grundlag 22,3 mio. (2018-data).

Figur 1 Skøn over fordelingen af rabatterede pensionistkortrejser pr berettiget bor-

ger. De lyse farver (Sydsjælland, Lolland og Falster viser de kommuner, hvor pen-

sionisterne får mindst gavn af rabatten i dag og de mørke farver (Storkøbenhavn

og østlig del af Nordsjælland) viser de kommuner, hvor pensionisterne får mest

gavn af rabatten.

Dette giver et solidt grundlag til at vurdere den samlede rejsefordeling for rej-

sende på pensionistkort i hovedstadsområdet, ligesom fordelingen på bopæls-

kommune af gennemførte rejser. Ud fra dette kan

skønnes,

hvor mange rejser

på pensionistkort, der udføres (fordelt på kommunerne i hovedstaden, på takst-

områdeniveau for vest og syd) i.f.t. antallet af borgere (førtidspensionister og

pensionister i 65+ segmentet), jf. illustrationen i figur 1.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

6/16

Pensionisterne i Storkøbenhavn og den østlige del af Nordsjælland (mørkere

kommuner) har fra 20 til op mod 50 gange flere rejser på pensionistkort (og der-

med andel af pensionistrabatten) end pensionisterne på Sydsjælland, Lolland,

Falster og Møn. Det skal bemærkes, at opgørelsen er behæftet med nogen usik-

kerhed, og kommunerne i takstområde syd og vest er opgjort som gennemsnit

for takstområdet som helhed.

Rejsemønstre

Brugere af pensionistkort har et meget varieret rejsemønster. På baggrund af

rejsevaneundersøgelsen

skønnes,

at ca. halvdelen af alle brugere af pensionist-

kort benytter det til under én returrejse pr. uge, mens hver femte vurderes at

bruge det dagligt, jf. figur 2. Godt ¾ af rejserne er på højest tre zoner.

Enkeltrejser pr måned for brugere af

pensionistkort

20%

13%

51%

10%

1-9

10-19

20-29

30-39

40-49

≥50

Figur 2 Skøn på grundlag af rejsevaneundersøgelsen

Tilfredshed med rejsekortet

DOT har siden 2017 haft en strategi om at gøre rejsekortet til det bærende billet-

produkt i DOTs område.

Det har betydet, at rejsekort er udbredt i DOTs område. 57 pct. af alle borgere

over 11 år på Sjælland har et aktivt rejsekort, og 48 pct. af borgere over 65 år

har i dag et rejsekort.

Vurdering af rejsekortet

Rejsekort kundeundersøgelse viser, at 65+ segmentet generelt er mere tilfreds

med rejsekortet, end andre kundegrupper jf. figur 3.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

7/16

Figur 3 Rejsekort kundeundersøgelse 2019 for hovedstadsområdet

Den væsentligste anke for mange er, at prisen for at rejse som pensionist på rej-

sekort er for høj, hvor ca. 2 af 5 mener, at prisen af rejsekort er for høj.

Figur 4 Epinions undersøgelse for DOT 2019

Epinions undersøgelse for DOT viser også, at 72 pct. af de ældre har en tank-op

aftale koblet til rejsekortet, så der altid er penge på rejsekortet. De fleste klarer

selv opgaver med rejsekortet, men 6 pct. får hjælp fra familie eller venner.

DOT har også gode erfaringer med at tilbyde rejsekort med rabat som rejse-

hjemmel til pensionister. Frem til Takst Sjælland trådte i kraft i 2017, fik pensioni-

sterne i takstområde syd rabat på rejsekort, mens der ikke var adgang til et pen-

sionistkort, og der var pensionistrabat på togrejser på rejsekort mellem takstom-

råderne

Det var velfungerende, og DOT oplevede, at pensionistkunderne ikke havde væ-

sentlige gener ved at bruge produktet. Tværtimod var der en del kritik af at skulle

overgå til pensionistkort, og som det fremgår ovenfor, er pensionistkortet ikke

blevet et meget brugt billetprodukt i den sydlige del af DOTs område.

De fleste har derfor ingen problemer med at anvende rejsekortet, men ældre kan

have særlige problemer med holde balancen eller aflæse kortlæseren, jf. figur 5.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

8/16

Figur 5 Epinion undersøgelse for DOT 2019

Løsning: Rejsekort som bærende produkt suppleret med pendlerkort på

rejsekort og pap

På baggrund af dette har parterne i DOT besluttet, at rejsekort skal være det

bærende produkt, også for pensionister. Med modellen vil langt de fleste pensio-

nister få adgang til rabat, og der sikres en ensartethed på tværs af landet, da de

vestdanske trafikselskaber sammen med DSB i marts 2018 indførte en takstre-

form vest for Storebælt med de tilsvarende principper for pensionister.

DOTs samlede model for pensionistrabat fremgår af denne oversigt:

Billetmedie

Rejsekort personlig med kundetype pensionist

Rabat

40 pct. på rejser og yderligere 20 pct. mere uden for

myldretid, i alt 52 pct.

Rejsekort med pendler kombi med kundetype pensi- 25 pct. på pendlerområde

onist

40 pct. på rejser uden for pendlerområde og yderli-

gere 20 pct. mere uden for myldretid, i alt 52 pct.

Rejsekort Pendlerkort med kundetype pensionist

25 pct. på pendlerområde

Pendlerkort med kundetype pensionist på pap

Data fra Rejsekort og Rejseplan A/S har

vist, at generelt er pensionister mindst

lige så gode som andre kundegrupper til

at huske at tjekke ud på rejsekortet.

Men som det fremgår af figur 5, er der

en mindre gruppe, der har vanskeligt

ved at benytte rejsekortet.

DOT har derfor besluttet også at tilbyde

Figur 6 Rejsekort pendler

et pendlerkort for pensionister med 25 pct. rabat. Pendlerproduktet er til rådighed

som Rejsekort pendler (se figur 6), der ikke kræver check-ind og check-ud i tog

og metro og i bus alene check-ind (men ikke check-ud).

25 pct. på pendlerområde

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

9/16

DOTs vurdering er, at dette vil være et godt alternativ for kundegrupper, der er

bekymrede for at glemme at checke ud og som grundet funktionsnedsættelse

har vanskeligt ved at benytte et almindeligt rejsekort. Fordelen ved Rejsekort

Pendler og Pendler Komi er, at man som kunde kan sætte det op til automatisk

fornyelse, så kortet efter oprettelse altid vil være gyldigt, og derfor også være re-

levant for pensionister, der er utrygge ved digitale løsninger og som gerne vil

kunne budgettere med den samme rejseudgift hver måned.

Der kan dog være enkelte kunder, der fortsat gerne vil have et produkt på pap.

Derfor vil DOT opretholde muligheden for, at pensionister kan købe et pendler-

kort på pap. Der må forventes begrænset udbredelse af dette kort, hvorfor det

alene vil være tilgængeligt på DOTs hjemmeside, hvor det kan købes for en peri-

ode på 1

–

2 måneder. Det vil dog kræve manuel fornyelse, og der skal afsættes

tid til fremsendelse af nyt kort.

Øvrige forhold om billetmedier

DOT har aftalt møde med Danske Handicaporganisationer 21. februar for nær-

mere at drøfte, om der er særlige forhold, DOT i øvrigt skal være opmærksomme

på i.f.m. implementeringen af pensionistreformen. Et særligt kort for blinde og

stærkt svagtseende, der udstedes i samarbejde med Dansk Blindesamfund, fin-

des i dag og vil blive opretholdt i forbindelse med reformen.

I forbindelse med reformen vil DOT fastholde muligheden for, at pensionister på

billetautomater på togstationer kan få en enkeltbillet med 25 pct. rabat til rejser

på mere end 3 zoner.

DOTs overvejelser om prissætning og provenuneutralitet

Som med første fase af Takst Sjælland er udgangspunktet for pensionistrefor-

men, at den skal være provenuneutral for DOT. D.v.s. at de samlede billetind-

tægter fra pensionister skal være de samme før og efter reformen.

DOT har fået konsulentfirmaet Incentive, der også bistod Transport- og Boligmi-

nisteriet med både Takst Vest og første etape af Takst Sjælland, til ud fra de

kendte data om pensionisters rejsemønstre og beregningsmodellen for Takst

Sjælland at beregne mulige kombinationer af provenuneutrale rabatter på rejse-

og pendlerkort til pensionister.

Den valgte model forventes på baggrund af Incentives beregninger at være sam-

let set provenuneutrale.

Incentives notat ”Pensionistrabatter

i DOT”

fra februar 2019 vedlægges som bi-

lag 6.

Rabatniveau på rejsekortet

En høj rabat på rejsekortet vil være en fordel for lav- og mellemfrekvente brugere

af bus, tog og metro og for brugere, der rejser mellem hjemmet og en række for-

skellige rejsemål en gang i mellem, hvor et pendlerkort ikke vil dække alle rejse-

mål.

Rabatniveau på pendlerkort

En høj rabat på pendlerkortet vil være en fordel for højfrekvente brugere, der en-

ten rejser lokalt i få zoner, eller ofte i en fast relation.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

10/16

Da pendlerkortet for pensionister ikke længere vil have

”spærretid”,

vil det være

særligt relevant for fuldtidsbeskæftigede pendlere på 65 år og derover, der dag-

ligt rejser langt til arbejde. Men det kan også være relevant for pensionister, der

rejser meget inden for f.eks. 3 zoner.

Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at ca. hver 5. i alderen 65

–

69 år og

hver 10. i alderen 70

–

74 år er i beskæftigelse og erhvervsfrekvensen er jævnt

stigende, jf. figur 7. Erhvervsaktive seniorer vil ud over pensionistrabatten også

have ret til befordringsfradrag.

Figur 7 KL: Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år, 2017

Rabatniveau og økonomiske konsekvenser for trafikvirksomhederne

På baggrund af ovenstående har parterne i DOT besluttet at lægge den største

rabat på rejsekortrejser med 40 pct. rabat på rejsekort og 25 pct. på pendlerkort.

De samlede økonomiske konsekvenser vil være, at i 2020 vil DOT parterne have

et væsentligt indtægtstab. Det skyldes, at pensionistkort købt indtil dagen før re-

formens ikrafttræden i juni måned vil være gyldige i op til tre måneder efter refor-

men træder i kraft samtidig med, at der i denne periode vil være rabat på rejse-

og pendlerkort.

På kort sigt har Incentive beregnet, at de samlede billetindtægter fra pensioni-

sterne vil falde med 15 mio. kr. årligt i.f.t. til i dag, og på langt sigt vil de ligge 1

mio. kr. højere end i dag. Det skyldes, at priselasticiteten er højere for prisstig-

ninger end for prisfald på kort sigt. D.v.s. at set samlet over en længere årrække

vil billetindtægterne for pensionister samlet være de samme som i dag.

Den statslige kompensation for den rabat der ydes uden for myldretiden i den

kollektive trafik i dag (off peak-rabatten) bidrager til at forkorte tiden, indtil der er

balance i DOTs indtægter, idet en øget anvendelse af rejsekort vil betyde, at den

statslige kompensation for off-peak-rabat til DOT øges, jf. figur 8. DOT er op-

mærksom på, at der fra statslig side er igangsat en evaluering af off peak-rabat-

ten, hvilket kan have konsekvenser for den fremtidige kompensation.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

11/16

Det skal endelig bemærkes, at andelen af ældre i DOTs område vil stige i de

kommende år, hvorfor de samlede omkostninger til pensionistrabat forventes at

vokse marginalt.

Figur 8 Incentive: Pensionistrabatter i DOT, 2019 (bilag 6)

Passagerkonsekvenser

Incentives vurdering af passagerkonsekvenserne

Incentive har for DOT vurderet passagerkonsekvenserne af den foreslåede løs-

ning, jf. bilag 6, hvor baggrundsforudsætninger også er angivet.

Samlet set skal ca. 60.000 pensionister betale mere end i dag, mens ca.

150.000 pensionister skal betale mindre end i dag. De højeste prisstigninger bli-

ver for pensionister, der rejser ofte og rejser langt på deres pensionistkort i dag,

jf. figur 9.

Figur 9 Incentive: Pensionistrabatter i DOT, 2019 (bilag 6)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

12/16

Incentive har også opgjort effekterne i pris pr. rejse. Knap halvdelen af alle pen-

sionistrejser har uændret pris (+/- 2 kr) og knap 4 ud af 5 rejser har en prisæn-

dring på højest +/- 10 kr.

Figur 10 Incentive: Pensionistrabatter i DOT, 2019

Konkrete eksempler på kundekonsekvenser

Der findes mange kundetyper, og en del eksempler på kundekonsekvenser har

været fremme i medierne

–

særligt for kunder med et højfrekvent rejse-mønster.

BT bragte 14. januar et eksempel på et pensionistpar, der ofte bruger bus og tog

til læge, sygehus, ældredans, ture til Bakken og indkøb. Med det rejsemønster,

der beskrives i artiklen, betaler de i dag hver 200 kr. pr. måned svarende til en

rabat på godt 1600 kr. eller knap 90 pct. i forhold til ordinær billetpris. Der er me-

get få pensionister der rejser så meget, at de optjener så stor rabat. Efter refor-

men betaler de 1.100 kr. pr. måned, med en rabat på 40 pct., svarende til 733 kr.

I DOTs notat (bilag 1), er der en række eksempler på kundekonsekvenser for

forskellige kundegrupper, herunder en lejlighedsvis rejsende pensionist, hvis rej-

semønster er sammenligneligt med ca. 38 pct. af pensionister i hovedstadsområ-

det. Vedkommende rejser 6 korte rejser pr. måned på rejsekort og betaler i dag

146 kr. pr. måned og får ingen rabat. Efter reformen betales 88 kr. pr. måned,

med en rabat på 40 pct., svarende til 58 kr.

Proces for ny løsning for pensionistrabatten på Sjælland

Parterne i DOT har omhyggeligt lyttet til den kritik, der har været rejst af forslaget

til nye pensionisttakster på Sjælland, og det har givet anledning til at revurdere

de kriterier, der ligger til grund for reformen.

Herudover har vi lyttet til det råd, DOT fik på mødet med Folketingets Transport-

udvalg 21. januar om at inddrage ældre- og handicaporganisationerne i det vi-

dere arbejde. Vi hørte også, at de partier, der i sin tid bakkede Takst Sjælland

op, fortsat er enige i, at DOT er forpligtet til at levere den harmonisering, som

Transport- og Boligministeriet har stillet Rigsrevisionen i udsigt.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

13/16

I forbindelse med beslutningen om Takst Sjælland i 2015 var der en tæt dialog

med Folketingets ordførere, inden modellen blev drøftet med eksterne interes-

senter. For DOT har det været afgørende, at ordførerne som minimum var orien-

teret om planerne, inden der blev taget kontakt til ældre- og handicaporganisatio-

ner.

Så snart orienteringen i december var oversendt til Folketinget, tog DOT initiativ

til dialog med Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer

og Faglige Seniorer, og der har været dialog med alle parter med gode input til

den af DOT foreslåede model. DOT har også tidligere i vores løbende drøftelser

med ældreorganisationerne fået værdifulde erfaringer fra eksempelvis indførel-

sen af ny pensionistrabat i Takst Vest.

Dette samarbejde vil vi nu bygge videre på, og DOTs formand vil tage kontakt til

de berørte organisationer med henblik på, hurtigt at få etableret en proces og di-

alog, der kan bidrage til at afdække, hvilke hensyn, det er væsentligt at vurdere i

forhold til justeringer af den af DOT foreslåede model. Herudover vil der også

blive gennemført dialog forud for fastlæggelse af et endeligt forslag til ny løsning.

DOT vil sikre at samarbejdet mellem DOT og Ældre Sagen, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Seniorer og Faglige Seniorer gennemføres, således at der

er åbenhed om de analyser, der gennemføres i samarbejdet. DOT vil knytte kon-

sulentbistand til arbejdet.

Til brug for det videre arbejde med harmonisering af pensionistrabatterne i Takst

Sjælland finder DOT, at det er nødvendigt at have klarhed om rammerne for ar-

bejdet med pensionistreformen, hvilket vi hermed søger om ministeriets tilslut-

ning til.

1. Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt

DOT vil gerne have den fornødne tid til at gennemføre den dialog, der lægges op

til med dette forslag. Det indebærer, at en justeret pensionistreform ikke kan

træde i kraft til juni i år som planlagt.

DOT forventer, at hvis reformen kan træde i kraft til januar 2021 i forbindelse

med det ordinære takstskifte, vil det på den ene side sikre den fornødne tid til

drøftelser med interessenter, og på den anden side undgås, at pensionisterne i

en længere periode skal være usikre over, hvad de fremtidige rammer bliver.

2. Indfasning af lovens krav om harmonisering af pensionistrabatten

I forbindelse med lanceringen af Takst Sjælland i december 2015 noterede

Transport- og Bygningsministeriet, at der på baggrund af den skarpe kritik fra

Rigsrevisionen og statsrevisorerne mod takstsystemet i den kollektive trafik, nu

var opnået enighed om en løsning, der dækkede langt hovedparten af rejserne

på Sjælland, men at næste skridt i arbejdet bl.a. ville være at finde en endelig

løsning for harmonisering af pensionistrabatter.

DOT har haft som mål af gennemføre en fuld harmonisering af pensionistrabat-

terne ved den planlagte ændring i år, dvs. tre et halvt år efter Takst Sjælland. En

revideret løsning vil kræve en længere overgangsperiode.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

14/16

DOT skal derfor bede ministeriet tilvejebringe hjemmel hertil, jf. lov om trafiksel-

skaber, § 6d, hvorefter transportministeren fastsætter nærmere regler om fravi-

gelse af § 6 b, stk. 1, for pensionistkort inden for trafikselskabet på Sjællands

geografiske område.

Ændret håndtering af ”spærretiden”

DOT-parterne har gennem årene løbende fået kritik for begrænsningerne for

pensionistkort i myldretiden i hovedstadsområdet (”spærretiden”). Begrænsnin-

gerne er desuden ikke ensartede i DOTs område, hvorfor det strider mod målet

om et harmoniseret takstsystem.

DOT har derfor i sit forslag til reform lagt op til, at spærretiden afskaffes for alle

pensionister fra juni måned i år.

Men debatten om pensionistreformen har vist, at der er grupper af pensionister,

der

vil kunne acceptere et fastprisprodukt med ”spærretid”, hvis

det kan bidrage

til at holde prisen nede.

DOT skal derfor bede om, at der gives mulighed for at opretholde geografisk for-

skellige begrænsninger i myldretiden i en overgangsperiode, jf. § 6d.

Hermed gives mulighed for, at der i en overgangsperiode kan opretholdes pro-

dukter, der er sammenlignelige med de nuværende pensionistkort.

4. Fortsat rabat på rejsekortrejser

Det har været væsentligt for DOT, at der med reformen også gives rabat til pen-

sionister, for hvem det nuværende pensionistkort ikke er et godt tilbud. Det gæl-

der særligt for pensionister med et mindre transportbehov. Dette kan også gæl-

der pensionister, der bor i områder med et mindre udbud af bus og tog, og sær-

ligt i Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn har kun et meget lille mindre-

tal af pensionisterne (1

–

3 pct. af målgruppen) nytte af pensionistrabatten på

pensionistkort.

Derfor har DOT foreslået, at der gives 40 pct. rabat på rejsekort og 25 pct. på

pendlerkort for alle pensionister i DOTs område.

Debatten har vist, at der blandt mange er opbakning til, at pensionistrabatten ud-

vides til alle med en rabat på rejsekortet. Denne rabat vil dog i en revideret løs-

ning sandsynligvis blive lavere end de 40 pct., som DOT oprindeligt har fore-

slået, når ordningen skal være provenuneutral, jf. pkt. 7.

5. Begrænsning af prisstigninger for nuværende brugere af pensionistkor-

tet

Af DOTs forslag til ændring af pensionisttaksterne (bilag 1) fremgik, at ca. 12 pct.

af pensionisterne, der bruger kollektiv transport, kunne se frem til væsentlige

prisstigninger på over 50 pct.

Når løsningen under ét skal være provenuneutral, kan prisstigninger for brugere

af pensionistkort ikke undgås i et harmoniseret takstsystem, hvor flere pensioni-

ster får adgang til rabat på deres rejser i bus, tog og metro.

Men dette punkt har mødt væsentlig og forståelig kritik. Mange pensionister får i

dag får meget høj rabat på pensionistkortet. Nogle i denne gruppe ville kunne

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

15/16

have set frem til at deres nuværende udgifter til bus og tog ville blive adskillige

gange dyrere

I forbindelse med første fase af Takst Sjælland i 2015 blev der i samspil med mi-

nisteriet og ordførerne fundet løsninger, der mindskede prisstigningerne for de

pendlere, der blev hårdest ramt af takststigninger, finansieret med mindre stig-

ning andre steder i takstrækken.

DOT-parterne vil derfor søge at finde en løsning, der minimerer andelen af pen-

sionister, der får prisstigninger på over 50 pct.

6. Fortsat adgang til et pensionistkort på pap

DOT-parterne havde lagt op til, at pensionister, der ønsker et pap-kort uden

check ind og ud, ville kunne få et periodekort på pap med 25 pct. rabat.

Debatten har vist, at der er en gruppe af pensionister, der er utrygge ved rejse-

kortet, men som samtidig har et rejsemønster, der ikke egner sig til et periode-

kort.

Hvis DOT-parterne

–

jf. pkt. 3

–

vælger at opretholde et fastprisprodukt med

spærretid i en overgangsperiode, vil det derfor kunne blive tilbudt som papkort.

7. Justering af provenuneutraliteten

Udgangspunktet for pensionistreformen har været den samme som for første

etape af Takst Sjælland, at løsningen samlet set skal være provenuneutral. Dvs.

at DOT-parterne får det samme i indtægt fra pensionisters rejser før og efter re-

formen.

Men det er DOTs vurdering, at det vil være endog særdeles vanskeligt at nå må-

lene i ovenstående inden for den gældende økonomiske ramme. DOT skal der-

for bede om ministeriets tilslutning til at gennemføre et eller begge nedenstå-

ende tiltag:



Aldersgrænsen for at få pensionistrabat er i dag 65 år, fastlagt i DSBs kon-

trakt med staten, og vil først stige til folkepensionsalderen 1. juli 2022. Men

folkepensionistalderen er i dag højere end 65 år og stiger til 66�½ år pr. 1. ja-

nuar 2021. DOT skal bede om ministeriets tilsagn til, at en tidligere forhø-

jelse af aldersgrænsen, så den følger folkepensionistalderen, kan indgå som

finansieringsbidrag.

I forbindelse med beslutningen om Takst Sjælland i 2015 besluttede ministe-

ren efter samråd med ordførerne at statens tilskud til ungdomskortet i Movia

Syd holdes uændret efter takstreformen.

Der har desuden tidligere været etableret en midlertidig, statslig kompensati-

onsordning til de kundegrupper, der blev hårdt ramt af første fase af Takst

Sjælland.

Såfremt der er mulighed herfor, ville et statslig bidrag i samme størrelsesor-

den som kompensationsordningen for Takst Sjælland i eksempelvis en fire-

årig periode gøre det væsentligt nemmere at nå en løsning.



TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Kopi til orientering af DOT’s redegørelse for valg af løsning for reform af pensionisttakster, fra transportministeren

16/16

8. Med fastprisprodukt med spærretid er der ikke behov for pensionistrabat

på pendlerkort

Såfremt DOT vælger

–

jf. pkt. 2 ovenfor

–

at opretholde et fastprisprodukt med

”spærretid”

i en overgangsperiode, vil det næppe være relevant også at give ra-

bat på pendlerkortet.

9. Metroens kvalitetstillæg

Tillægget for rejser i Metroen (kvalitetstillægget) implementeres parallelt med re-

formens gennemførelse i takt med, at det bliver teknisk muligt, på en for pensio-

nisterne god måde.

Bilag

Notat fra DOT: ”Reform

af pensionisttaksterne på Sjælland fra juni 2020

(Takst Sjælland fase 2)”,

11. december 2019

”Nu bliver der ryddet op i takstjunglen på Sjælland”, pressemeddelelse fra

Transport- og Bygningsministeriet 17. december 2015

”Takstharmonisering – De grundlæggende dilemmaer”, præsentation til ord-

førermøde fra Transport- og Bygningsministeriet, september 2015

Brev fra transport- og bygningsministeren til Movias formand af 5. oktober

2015

Notat fra VIVE: ”Rabat-

og tilskudsordninger til pensionister på udvalgte om-

råder, Analyse af 13 cases på transport-, social-

og kulturområdet”, 2018

Incentive: ”Pensionistrabatter i DOT, opdatering februar 2019”